Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort."

Transkript

1 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken et beredskab, som kan anvendes til intervention på valutamarkedet, dvs. at købe eller sælge valuta mod kroner for at påvirke kursdannelsen. Valutareserven er dermed et væsentligt element i den danske fastkurspolitik. Selvom interventioner i konkrete sammenhænge kan påvirke kronens kurs, er det vigtigste instrument til at fastholde kursen dog rentepolitikken og i bredere forstand en troværdig økonomisk politik. I denne artikel fokuseres på, hvad valutareserven er (og ikke er), og hvad der bestemmer dens størrelse. Følgende forhold fremhæves: Valutareserven er kun en del af Nationalbankens muligheder for at skaffe valuta til støtte for kronen. Staten kan hurtigt låne valuta enten gennem det kortfristede commercial paper program eller ved egentlig langfristet låntagning. Desuden kan Nationalbanken intervenere på terminsmarkedet for valuta, hvilket ikke på forhånd kræver valutareserve. Endelig betyder ERM II aftalen, at Nationalbanken har adgang til kreditfaciliteter i ECB. Ændringer i valutareserven har ikke nogen entydig sammenhæng med udviklingen i Danmarks udlandsgæld. Gælden ændres svarende til saldoen på betalingsbalancens løbende poster og ændringer i vurderingen af aktiver og passiver. Statens valutagæld kan reduceres ved at nedbringe valutareserven. Hensynet til indeståendet på statens konto i Nationalbanken sætter dog en grænse for, i hvilket omfang dette er muligt. Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. UDVIKLING I VALUTARESERVEN Valutareserven er steget kraftigt i de seneste 30 år, jf. figur 1. Det gælder også, når der tages højde for inflation i perioden. Ultimo 1998 var valutareserven på 101 mia.kr.

2 29 VALUTARESERVENS UDVIKLING Figur 1 Mia.kr Kilde: Danmarks Nationalbank, Beretning og Regnskab, Da valutareserven virker som første stødpude mod udsving i kronekursen, varierer den ganske betydeligt. Behovet for valutareserven kan også være ganske svingende i lyset af markedsforholdene. I perioder med uro kan der være behov for et særligt stort beredskab. Det er således vanskeligt at fastlægge en optimal størrelse af valutareserven. Statens udenlandske låntagning virker i et vist omfang som stødpude for udsving i valutareserven. I perioder med uro, hvor der er solgt valuta, er der optaget valutalån, således at valutareserven er forblevet tilstrækkelig. I mere rolige perioder, hvor Nationalbanken har kunnet købe valuta op, er den udenlandske statsgæld blevet reduceret i takt med, at lån forfalder. Stigningen i valutareserven i de seneste år afspejler, at Nationalbanken har opkøbt valuta for at holde en stabil kronekurs. Samtidig har behovet for et indestående på statens konto i Nationalbanken begrænset muligheden for, at der tilbagebetales statslig valutagæld, jf. nedenfor. HVAD ER VALUTARESERVEN? Valutareservens hovedbestanddel er Nationalbankens indskud i udenlandske banker og bankens beholdning af udenlandske obligationer. Derudover indgår Nationalbankens guldbeholdning samt fordringer og trækningsrettigheder på Den Internationale Valutafond (IMF). Omvendt fratrækkes Nationalbankens forpligtelser over for udlændinge pri-

3 30 VALUTARESERVENS SAMMENSÆTNING, ULTIMO 1998 Figur 2 Nettofordringer på udlandet, 88,1 mia.kr. Guld, 3,9 mia.kr. Mellemværender med IMF, 9,3 mia.kr. mært EU-Kommissionens kontoindestående samt eventuelle udnyttede kreditter i ECB. Hvis Nationalbanken har købt eller solgt kroner på termin, dvs. til senere levering, indgår disse beløb ikke i opgørelsen af reserven. Valutamellemværender med indlændinge, der ikke påvirker Nationalbankens stilling over for udlandet, indgår heller ikke i opgørelsen af reserven. 1 Størrelsen af de enkelte poster ultimo 1998 er vist i figur 2. Posten nettofordringer på udlandet er beholdningen af obligationer og bankindskud fratrukket Nationalbankens forpligtelser over for udlændinge. Denne post udgjorde ultimo mia.kr. af reservens samlede størrelse på 101 mia.kr. Da valutareserven skal kunne anvendes som beredskab i forbindelse med uro omkring kronen, lægges der ved placeringen af reserven især vægt på høj likviditet. Derudover lægges der vægt på høj kreditværdighed hos modparterne, og givet disse kriterier er opfyldt, lægges der naturligvis også vægt på at opnå et højt afkast. 2 TRANSAKTIONER DER PÅVIRKER VALUTARESERVEN Valutareserven påvirkes, når Nationalbanken køber eller sælger valuta. Bankerne og den øvrige private sektors indbyrdes transaktioner i valuta 1 2 Et eksempel på et valutamellemværende med indlændinge, der ikke indgår i valutareserven er Nationalbankens lån i valuta til Dansk Eksportfinansieringsfond. Et andet eksempel er de valutaswaps, som Nationalbanken har indgået med Danmarks Skibskreditfond. Retningslinjerne for valutareservens placering vil blive behandlet i et senere nummer af kvartalsoversigten.

4 31 berører derimod ikke reserven. Derfor er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem et underskud eller overskud på betalingsbalancens løbende poster og valutareserven. Et underskud på betalingsbalancens løbende poster kan udmærket modsvares af kapitalimport, fx udlændinges køb af danske kroneobligationer, uden at der er behov for, at Nationalbanken må intervenere. Interventioner Begrebet intervention dækker Nationalbankens handel på valutamarkedet med henblik på at stabilisere kronens kurs og dækker derfor både køb og salg af valuta mod kroner. Det primære formål med valutareserven er således at give Nationalbanken mulighed for at anvende intervention som et instrument til at holde en stabil valutakurs mellem kronen og euroen. Køb af kroner vil således trække i retning af en styrkelse af kronen, mens salg af kroner, dvs. køb af valuta, trækker i retning af en svækkelse af kronen. En valutareserve af en vis størrelse er i sig selv medvirkende til at skabe troværdighed omkring fastkurspolitikken. Alene udsigten til, at Nationalbanken kan intervenere, hvis valutakursen afviger for meget fra det ønskede, kan medvirke til at reducere kursudsvingene. Hvis der er en mere vedvarende tendens til fx en svækkelse af kronen, er Nationalbankens rentepolitik det centrale instrument. Nationalbanken kan gøre det mere attraktivt at placere i danske kroner ved at hæve de korte renter. Det vil normalt give tilstrømning af valuta, så presset på kronen aftager. Nationalbanken intervenerer ved at handle valuta med pengeinstitutterne. Hvis udlændinge fx sælger kroneobligationer tilbage til Danmark, vil de typisk veksle deres salgsprovenu om til valuta i danske pengeinstitutter. Medmindre pengeinstitutterne ønsker at ændre deres valutaeksponering, vil de efterfølgende købe valuta og sælge kroner for at genoprette deres positioner. Hvis dette medfører en tendens til svækkelse af kronen, kan Nationalbanken intervenere ved at købe kroner i pengeinstitutterne og betale med valuta. Resultatet af intervention er en ændring af sammensætningen af Nationalbankens balance, således at aktiver i valuta reduceres og aktiver i kroner forøges. Størrelsen af Danmarks samlede udlandsgæld påvirkes ikke. Gælden er først og fremmest bestemt af udviklingen på betalingsbalancen, men også af kursreguleringer som følge af forskydninger i kurserne på valuta og værdipapirer. Bogholdningsmæssigt er effekten af interventionssalg af valuta således, at Nationalbanken erstatter aktiver i valuta (reserven reduceres) med aktiver i kroner (nettostillingen over for pengeinstitutterne forbedres). Da den danske rente er højere end eurorenten, vil Nationalbanken

5 32 isoleret set få øget nettorenteindtjening, når valutareserven reduceres som følge af interventioner. Omvendt falder bankens nettorenteindtjening, når der købes valuta, og reserven stiger. Reduktion af valutareserven er ikke den eneste mulighed for at skaffe valuta til brug for intervention. Staten kan øge sin låntagning i valuta med det formål at øge valutareserven, jf. næste afsnit om statens lånoptagelse. Nationalbanken har også mulighed for at intervenere ved at købe eller sælge kroner på termin. Når Nationalbanken intervenerer på termin, påvirkes i første omgang hverken pengeinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken eller valutareserven. Sidst denne mulighed blev anvendt i en længere periode var i , hvor Nationalbanken solgte op til 10 mia.kr. på termin. Det var for at forhindre, at pengeinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken skulle komme i pengeinstitutternes favør. Det ville under de daværende pengepolitiske instrumenter have ført til et uønsket rentefald. Siden er de pengepolitiske instrumenter blevet ændret, så pengeinstitutternes nettostillings betydning for pengepolitikken er mindsket. 1 Terminsforretninger kan principielt set også anvendes til at forøge valutareserven. Det sker ved samtidigt at købe valuta mod kroner til øjeblikkelig levering (spot) og sælge valuta til senere levering (på termin). Nationalbanken anvender dog ikke denne metode til at forøge valutareserven. Endeligt indebærer ERM II aftalen, at ECB og Nationalbanken intervenerer til støtte for den svage af valutaerne via såkaldte interventionskreditter, såfremt udsvingsgrænsen på +/- 2,25 pct. bliver nået. I tilfælde af, at det er kronen, der skal støttes, er der tale om, at Nationalbanken låner penge i euro i ECB, og derfor modregnes trækket på kreditten i valutareserven. Ændringen i valutareserven er derfor den samme, uanset om interventioner foretages ved direkte salg fra reserven eller ved brug af interventionskreditten. Normalt passer valutamarkedet sig selv uden intervention fra Nationalbanken, og de fleste interventioner er beløbsmæssigt små. I enkelte situationer med et kraftigt pres på kronen er der dog interveneret for anseelige beløb. Dette er illustreret i figur 3, der viser, hvor mange gange i perioden , der inden for én dag er interveneret i de anførte beløbsintervaller. Interventioner under 1 mia.kr. er ikke medtaget. Fx er der i perioden 25 tilfælde, hvor Nationalbanken har solgt valuta for mellem 1 og 2 mia.kr. i løbet af en dag. Den største intervention til støt- 1 Se Danmarks Nationalbank, Beretning og Regnskab, 1992, for en beskrivelse af de pengepolitiske instrumenter.

6 33 INTERVENTIONER I LØBET AF ÉN DAG FORDELT PÅ STØRRELSE, Figur 3 Antal interventioner Mia.kr. Salg af valuta og køb af kroner Køb af valuta og salg af kroner Anm.: 216 dage med interventionssalg og 484 dage med interventionskøb under 1 mia.kr. er ikke medtaget. te for kronen var den 3. februar 1993, hvor der blev solgt valuta for 24 mia.kr. Det fremgår også af figuren, at køb af valuta inden for en dag typisk antager forholdsvis små beløb. Statens låntagning og valutareserven Staten har i de sidste godt 15 år fulgt den praksis, at salget af indenlandske statspapirer svarer til statens finansieringsbehov ekskl. afdrag på statens valutagæld. Dette indebærer, at statens låntagning i valuta ikke anvendes til at finansiere statens underskud. Det primære formål med statens lånoptagelse i valuta er derfor at sikre, at størrelsen af valutareserven har et passende niveau. Hvis der er behov for en større valutareserve, kan staten optage lån i valuta. Hvis reserven er rigelig, kan staten omvendt undlade refinansiering af afdrag på lån, jf. dog nedenfor. Staten har et såkaldt commercial paper program med en maksimal ramme på 12 mia. dollar svarende til ca. 75 mia.kr. Dette program er meget effektivt til hurtigt at rejse store beløb, og er blevet brugt i tilfælde, hvor der har været et pres på kronen. I enkelte situationer med betydelige sæsonmæssige udsving i indeståendet på statens konto har programmet også været anvendt for at forhindre overtræk på statens konto i Nationalbanken. I disse tilfælde er reserven kortvarigt steget tilsvarende.

7 34 PÅVIRKNING AF BALANCE VED STATSLIG VALUTALÅNTAGNING FOR 1 MIA.KR. Tabel 1 Stat Nationalbank Stat og Nationalbank Kroner Valuta Kroner Valuta Kroner Valuta Valutareserve Statens konto Statens valutagæld Netto valutagæld... 0 Anm.: Alle beløb er angivet i mia.kr. Negative tal angiver en stigning i et passiv, mens et positivt tal angiver en stigning i et aktiv. Sammenhængen mellem valutareserven, statens udenlandske låntagning og statens konto i Nationalbanken er illustreret i tabel 1. Når staten optager et valutalån, køber Nationalbanken valutaprovenuet, der herefter indgår i valutareserven, og indsætter det modsvarende kronebeløb på statens konto. For staten og Nationalbanken som helhed er der derfor ingen ændring i nettogælden til udlandet. De samme aktiver og passiver reduceres tilsvarende, når staten betaler afdrag på den udenlandske gæld. Såfremt ovenstående praksis for statens låntagning altid havde været praktiseret, ville statens valutagæld i princippet modsvares af indeståendet på statens konto i Nationalbanken, jf. tabel 1. Det er imidlertid ikke tilfældet, bl.a. fordi valutalån medvirkede til finansieringen af statens underskud, inden den nuværende praksis for statsgældspolitikken blev indført for godt 15 år siden. Indeståendet på statens konto i Nationalbanken er derfor mindre end statens valutagæld. Ultimo 1998 er balancen på de relevante poster som angivet i tabel 2. Statens valutagæld kan reduceres ved samtidig at nedbringe valutareserven. Det vil samtidig reducere indeståendet på statens konto i Nationalbanken. I henhold til Maastricht-traktatens forbud mod monetær finansiering af et underskud på statsfinanserne må statens konto i Nationalbanken ikke komme i overtræk. Dermed kan statens valutagæld kun reduceres i det omfang, der fortsat er et tilstrækkeligt stort indestå- VALUTARESERVE, VALUTAGÆLD OG STATENS KONTO ULTIMO 1998, MIA.KR. Tabel 2 Stat Nationalbank Stat og Nationalbank Kroner Valuta Kroner Valuta Kroner Valuta Valutareserve Statens konto Statens valutagæld Valutaaktiver, netto Anm.: Alle beløb er angivet i mia.kr. Positive tal angiver aktiver, mens negative tal angiver passiver.

8 35 ende på statens konto. Da statens ind- og udbetalinger er ujævnt fordelt over året, er det nødvendigt, at der er en vis stødpude på statens konto, således at den ikke kommer i overtræk, når der er meget store statslige nettoudbetalinger. Ved salget af statens aktier i TeleDanmark i 1998 fik staten en mulighed for at reducere statens valutagæld. Aktierne blev solgt til en amerikansk investor, og valutaprovenuet fra salget blev anvendt til at reducere statens valutagæld. Set over hele forløbet blev hverken statens konto i Nationalbanken eller valutareserven derfor påvirket af salget. Kundeforretninger Nationalbanken foretager en række valutatransaktioner på vegne af dens kunder, primært staten. Staten har en række løbende betalinger, der sker i fremmed valuta. Det kan fx være rentebetalinger på statens valutagæld, bistandshjælp til udviklingslande samt statens køb og salg af varer og tjenester i udlandet. Ved disse betalinger leverer Nationalbanken valutaen, mens statens konto bliver trukket for det tilsvarende kronebeløb. Typisk afdækkes kundehandler på valutamarkedet. Hvis staten fx har en udgift i dollar, køber Nationalbanken dollar i valutamarkedet, og derfor berøres valutareserven ikke. Selvom Nationalbanken handler på valutamarkedet, er der ikke tale om intervention, idet der ikke ligger et ønske om at påvirke valutakursen bag handelen. Nationalbanken har dog også mulighed for at tage pengene direkte fra valutareserven. I ovenstående eksempel vil det svare til, at statens udgift betales ved at trække på Nationalbankens dollarbeholdning, og derfor reduceres valutareserven. AFSLUTNING Danmarks fastkurspolitik giver et behov for at have en valutareserve af en vis størrelse. Valutareserven er en likvid stødpude, som kan anvendes til at intervenere på valutamarkedet, hvis der opstår behov for at stabilisere kronens kurs i forhold til euro. De seneste års stigning i valutareserven er således et udtryk for, at Nationalbanken de fleste år netto har opkøbt valuta for at holde kronen stabil i det europæiske valutasamarbejde.

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K Danmarks Nationalbank Tabeltillæg 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 7 2 NATIONALBANKENS STATUS OG MÅNEDSBALANCER Tabel Aktiver Mio.kr. Guld på udlandet Fordringer Fordringer på Det Europæiske

Læs mere

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld 23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret 2016

Forslag til finanslov for finansåret 2016 Forslag til finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) Forslag til finanslov for finansåret 2017 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) L 193/134 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/1196 af 2. juli 2015 om ændring af afgørelse ECB/2010/21 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2015/26) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Steriliseret og ikke-steriliseret intervention i valutamarkedet

Steriliseret og ikke-steriliseret intervention i valutamarkedet 59 Steriliseret og ikke-steriliseret intervention i valutamarkedet Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Intervention er en betegnelse for centralbankers køb eller salg af fremmed

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Finanslov for finansåret 2016. Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Finanslov for finansåret 2016. Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) Finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A. Oversigter.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

Konsolideret TEKST CONSLEG: 2000D /01/2004. fremstillet ved hjælp af systemet CONSLEG

Konsolideret TEKST CONSLEG: 2000D /01/2004. fremstillet ved hjælp af systemet CONSLEG DA Konsolideret TEKST fremstillet ved hjælp af systemet CONSLEG Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer CONSLEG: 2000D0014 01/01/2004 Antal sider: 6 < Kontoret for De Europæiske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2015 Offentliggjort 16. december 2014 HOVEDPUNKTER FOR STRATEGIEN 2015 INDENLANDSK LÅNTAGNING I 2015 er sigtepunktet for udstedelser af indenlandske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen 87 Penge- og valutamarkedet under finanskrisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Carina Moselund Jensen, Paul Lassenius Kramp og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,

Læs mere

Kvartalsoversigt - 1. kvartal 2010

Kvartalsoversigt - 1. kvartal 2010 Tabelafsnit Renter og aktiekursindeks... 1 Udvalgte poster fra Nationalbankens balance... 2 Forskellige faktorers påvirkning af penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken...

Læs mere

Nationalbankens finansielle mellemværender med Den Internationale Valutafond, IMF

Nationalbankens finansielle mellemværender med Den Internationale Valutafond, IMF 67 Nationalbankens finansielle mellemværender med Den Internationale Valutafond, IMF Thomas Krabbe Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Efter en årrække

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2012 2012 Offentliggjort 21. juni 2012 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2012 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 1. halvår 2012. Det

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Det danske valutamarked

Det danske valutamarked 35 Det danske valutamarked v/henrik Smed Krabbe, Handelsafdelingen og Lisbeth Stausholm Pedersen, Økonomisk Afdeling Valutamarkedet er et marked for køb og salg af valuta mod kroner. Det er primært kapitalbevægelser

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Page 1 of 1. Liz T. Johannesen Sendt: 13. august :01

Page 1 of 1. Liz T. Johannesen Sendt: 13. august :01 21-08-2008 Page 1 of 1 Liz T. Johannesen Fra: Liz T. Johannesen Sendt: 13. august 2008 14:01 Til: Liz T. Johannesen Emne: VS: Rapport udkast ØU 20 AUG_130808.pdf Vedhæftede filer: Rapport udkast ØU 20

Læs mere

Likviditetsstyring i Danmark

Likviditetsstyring i Danmark Likviditetsstyring i Danmark Nationalbanken tildeler i kraft af sin rolle som "bankernes bank" likviditet 1 til penge- og realkreditinstitutterne. Som grundlag for at styre likviditeten udarbejder Nationalbanken

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse REGNSKAB 2008 Bevillingsområde 80.84. Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Resultater Årets samlede resultat

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Bevillingsområde 80.84 Afdrag

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Finansiel styring i D A N M A R K S N A T I O N A L

Danmarks Nationalbank. Finansiel styring i D A N M A R K S N A T I O N A L Danmarks Nationalbank Finansiel styring i Danmarks Nationalbank D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 4 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt

Læs mere

BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /..

BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.10.2014 C(2014) 7117 final ANNEX 1 BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

RETNINGSLINJER. (3) Endvidere kræves der visse yderligere tekniske ændringer til bilag IV til retningslinje ECB/2010/20. Artikel 1. Ændring.

RETNINGSLINJER. (3) Endvidere kræves der visse yderligere tekniske ændringer til bilag IV til retningslinje ECB/2010/20. Artikel 1. Ændring. 21.7.2015 L 193/147 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/1197 af 2. juli 2015 om ændring af retningslinje ECB/2010/20 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport april 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende høj andel af fast finansiering

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Netdania Markets ApS. Kronprinsessegade 36, 1., 1306 København. Årsrapport for

Netdania Markets ApS. Kronprinsessegade 36, 1., 1306 København. Årsrapport for Netdania Markets ApS Kronprinsessegade 36, 1., 1306 København Årsrapport for 2015 CVR-nr. 33 06 48 29 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 2. juni 2016. Jonas

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Bevillingsområde 80.84 Afdrag

Læs mere

Nationalbankens indtjening og risiko under krisen

Nationalbankens indtjening og risiko under krisen 69 Nationalbankens indtjening og risiko under krisen Søren Schrøder og Susanne Hougaard Thamsborg, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Centralbanker verden over har spillet en vigtig rolle under den finansielle

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Regnskab. -38,6 31,7 38,6 85,6-14,2 Resultat af forsyningsvirksomhed, drift Resultat af forsyningsvirksomhed, anlæg

Regnskab. -38,6 31,7 38,6 85,6-14,2 Resultat af forsyningsvirksomhed, drift Resultat af forsyningsvirksomhed, anlæg Kommunens årsberetning Hoved- og nøgletal Oversigt over økonomiske nøgletal i mio. kr. 2014 2013 2012 2011 sopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed 180,0 188,3 195,0 185,1 83,3

Læs mere

Centralbankernes tiltag og balancer under krisen

Centralbankernes tiltag og balancer under krisen 105 Centralbankernes tiltag og balancer under krisen Niels Arne Dam og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling FRA LIKVIDITETSKRISE TIL KREDITKRISE Den finansielle krise har udviklet sig i etaper. Fra sommeren

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

29.12.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 348/57

29.12.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 348/57 29.12.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 348/57 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 14 december 2009 om ændring af afgørelse ECB/2006/17 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2009/29)

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Puljeafkast for 3. kvartal samt de første 3 kvartaler Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999

Puljeafkast for 3. kvartal samt de første 3 kvartaler Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 PuljeNyt Nr. 4-2000 Puljeafkast for 3. kvartal samt de første 3 kvartaler 2000 Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 Puljekommentarer 3. kvartal 2000 Spar Nord Banks forventninger 4. kvartal 2000 Kommentarer

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007 2008 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2008, 18. december 2007 2 Statsgældspolitikken i de kommende år I lyset af den faldende statsgæld har statsgældspolitikken i de seneste år været

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Det nuværende cash management system, er et meget decentralt system hvor selskaberne i koncernen selv administrere deres likviditet og likviditetsbehov. Der er dog udstukket retningslinier

Læs mere

På den baggrund skal Finanstilsynet påtale, at foreningens afdeling B var i overtræk fra den 30. december 2005 2. januar 2006.

På den baggrund skal Finanstilsynet påtale, at foreningens afdeling B var i overtræk fra den 30. december 2005 2. januar 2006. Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0005657). En investeringsforenings afdelings negative saldo på en konto i få dage udgjorde en overtrædelse af låneforbudet i 43 i investeringsloven. Lov om investeringsforeninger

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Rentemarkedet. - Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose august 2016

Rentemarkedet. - Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose august 2016 Rentemarkedet - Markedskommentarer og prognose Kilde: Renteprognose august 2016 Rentemarkedet DKK 1.6 1.4 1.2 1 0.8 0.6 0.4 0.2 September 2015 Forventningen til renteniveauet om 1 år Nu Grafen viser swapkurven

Læs mere

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK Nationalbanken beslutter, hvilke aktiver der kan tjene til sikkerhed for kredit i danske kroner. Nationalbankens

Læs mere

Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning.

Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning. Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 8. december 2011 Henrik Visborg Thune 15 Movias likviditetsstyring Indstilling: Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Mio. kr. 2013 Ultimo Gennemsnitlige likvide aktiver 645,3 Gennemsnitlige deponerede midler 331,1 I alt gennemsnitlig likviditet 976,4

Mio. kr. 2013 Ultimo Gennemsnitlige likvide aktiver 645,3 Gennemsnitlige deponerede midler 331,1 I alt gennemsnitlig likviditet 976,4 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Notat Kontaktperson: Maria Laibach Halskov Christiansen Dato: 15. april 2014 Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2013 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Øvelse 12 - Åbne økonomier

Øvelse 12 - Åbne økonomier Øvelse 12 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 26. november 2008 Vi vender os nu imod åbne økonomier, dvs. at varer, tjenesteydelser og finansielle produkter kan bevæge sig mellem lande. Dette betyder at

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Anvendelse af Value-at-Risk som mål for Nationalbankens markedsrisiko

Anvendelse af Value-at-Risk som mål for Nationalbankens markedsrisiko 35 Anvendelse af Value-at-Risk som mål for Nationalbankens markedsrisiko Morten Malle Høyer, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I løbet af de seneste 0 år er der sket en kolossal udvikling med hensyn

Læs mere

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere