Med Begle på tur Rundt om Jylland

Transkript

1 Med Begle på tur Rundt om Jylland Turen starter ved Holtenau, indsejlingen til Kielerkanalen eller som tyskerne kalder den Nord-Ostsee-Kanal. Lidt inde i kanalen på bagbord side ligger Flemhuder See, et godt overnatningssted, Rendsburg er også en mulighed. Vi skal helt frem til Gieselau Kanal på styrbord side, før vi kan sejle ind på lidt roligere vand. Lige før den første sluse, er der mulighed for at ligge natten over. Fra Giesela Kanalen kommer man ud på Eideren, som snor sig doven gennem landskabet, her kan man sagtens finde rolige ankerpladser. Efter den sidste sluse er man igen prisgivet skiftende vandstand. Friedrichstadt har en god lille havn med beskyttende porte ud til Eideren, portene bliver lukket ved lavvande så der altid er samme vandstand inde i havnen. Afsejlingen skal afpasse åbning af portene, samtidig skal man også nå ud til Eider Sperrwerk, for der er ingen mulighed for stop på vejen. Stemmeværket ved Ejderen Ejderen er med en længde på omkring 200 km og et opland på km2 den største flod i Slesvig-Holsten. Allerede i det 15. århundrede lod Gottorps hertuger en del af den nedre Ejder inddige. Men så manglede floden de naturlige oversvømmelsesarealer. Når tidevandet steg - og Ejderen er en såkaldt tidevandsflod - trængte vandet fra Nordsøen stadigt længere ind i landet. Således steg tidevandsforskellen i Rendsburg fra 0,75 meter til 1,80 meter mellem 1780 og For at begrænse risikoen for oversvømmelser inde i landet blev der i 1936 opført en dæmning ved Nordfeld, som skulle regulere vandstanden i Ejderen. Men allerede kort tid efter viste det sig, at strømhastigheden i Ejderen havde ændret sig. Tidevandet førte nu mere materiale ind ved flod, end det førte ud ved ebbe - den nedre del af Ejderen truede med at sande til. Friedrichstadt Friedrichstadt blev dannet 1621 under hertug Friedrich III. fra Schleswig-Gottorf som eksil bebyggelse for hollandske demonstranter som blev forfulgt pga. deres tro i deres hjemmeland. Ved siden af økonomiske privileger som skulle hjælpe, at udvikle byen til en betydende handelscentrum, var religionsfrihed tilladt. Forfatning og styrelsen af byen blev organiseret efter hollandsk forbillede. Helt til den første halvdel af 18. århundrede var rådhusprotokollerne på hollandsk. Tønning På halvøen Ejdersted ligger byen Tønning med sin havn, der er anerkendt som historisk mindesmærke. Tønning ligger tættere på Eider Sperrwerk, men har ingen sluseporte. Blandt andet som en reaktion på stormfloden i 1962 begyndte man i efter årtiers planlægning - arbejdet på Ejder-spærreværket. Ideen gik ud på at afspærre flodens munding i en bredde af 4, 8 km og regulere de stærke tidevandsudsving med en digesluse. Stemmeværket skulle yde Ejderens lavland en mere effektiv beskyttelse mod oversvømmelser, forbedre afvandingen og forhindre den truende tilsanding. Som følge af dæmningen ved flodmundingen blev digelinien på tidligere 60 km samtidigt afkortet til kun 5 km. Den 29. marts 1967 nedlagde ministerpræsident Helmut Lemke grundstenen til spærreværket. På forhånd have man pumpet materiale op til en kunstig ø omgivet af en ringvold midt i Ejdermundingen. For overhovedet at kunne bygge på dette sted var det først nødvendigt med et bæredygtigt fundament - dertil blev der drevet over 600 pæle af stål og beton mere end 20 meter ned i undergrunden. De skulle senere bære bygningsværket og lede de kræfter, som påvirkede konstruktionen, ned i undergrunden. Så begyndte arbejderne på den 75 meter lange og 14 meter brede sluse og på den 200 m bredde digesluse. De ti sluseafslutninger - hver 40 m brede og 250 tons tunge - blev leveret per skib og sammensvejset på stedet. De kunne løftes og sænkes ved hjælp af oliehydraulik og skulle senere regulere vandets naturlige tilløb og afløb. Fem 42 m lange dæmningsbærere, gennem hvilke en 236 m lang tosporet biltunnel var anlagt, spændte over konstruktionen. Samtidig med arbejdet på bygningsøen begyndte arbejdet på den 3,2 km lange og 8,5 meter høje Ejderdæmning-nord, som skulle skille Katingervaden fra Nordsøen og derved forbinde Eiderstedt med spærreværket. Byggeriet af det 1,2 km lange sydlige afsnit mellem digeslusen og det nordlige Ditmarsken viste sig vanskeligt. Der skulle den stærke Purren-strøm, Ejderens 600 m brede

2 hovedstrøm, lukkes, hvilket kun lykkedes med store omkostninger. I efter seks års byggeri og en investering på 171,5 millioner DM - blev spærreværket taget i brug under ledelse af vand- og skibsfartsmyndighederne i Tønning. Ejderens vandstand reguleres fra spærreværkets kontrolrum i forhold til vejr- og vandforholdene. Under normal drift åbnes sluseportene så meget, at op til 50 millioner m3 vand kan løbe ind og ud i løbet af seks timer, hvorved Ejderen beholder sin minimumsvandstand. Med jævne mellemrum skiftes der over til gennemskylnings-drift - så åbnes sluseportene under ebbe med en tidsmæssig forsinkelse, så flodvandet, der strømmer tilbage til Nordsøen på grund af den stor hastighed suger en stor del af Ejderens sandaflejringer med sig. For at beskytte kysten og baglandet holdes sluseportene lukket ved stormflod og åbnes først, når Nordsøens højvande igen er taget af. I tilfælde af højvande i floden på grund af voldsom nedbør slår man over i en tredje driftsform. Så hæver portene sig i en uregelmæssig rytme, så vandet kan flyde bort under ebbe, men ikke ind under flod, indtil det overskydende overfladevand er trukket væk, og floden igen har opnået sin normale vandstand. Tidevand Slusningen ved Eider Sperrwerk skal afpasses efter tidevandet, man skal ud med faldende højvande. Vi blev fanget af lavvande på vejen ud, det eneste der skete var, at Hanne gik på grund og lagde sig stille og roligt om på siden efter hånden som vandstanden faldt, til sidst kunne man gå en tur rundt om den. Beagle flød på lidt dybere vand, så der var ikke andet at gøre end at kaste anker, og vente til Hanne flød igen.

3 Helgoland Vi ankom til Helgoland sent om aftenen, havnen er godt beskyttet men noget snavset og utiltalende. Det var en oplevelse at se den ø, som havde været base for den tyske marine bl.a. under anden verdenskrig. Man har haft kendskab til Helgoland siden 697 e.kr., hvor den sidste frisiske konge Radbod flygtede til øen efter et nederlag til frankerne. Fra 1231 var øen nævnt som ejendom ejet af Valdemar 2. Sejr. Indtil 1714 skiftede ejerskabet mellem den danske krone og hertuger af Slesvig. Fra 1714 var øen på danske hænder. Under Napoleonskrigene i 1807 besatte Storbritannien øen, og som eneste danske besiddelse måtte den efter krigen afstås til britisk styre. Under 2. Slesvigske Krig i 1864 stod 9. maj 1864 udfor Helgoland et søslag kendt som Slaget ved Helgoland, Øen blev overdraget til Tyskland i 1890 i bytte for hele den store koloni Zanzibar. Den blev senere en vigtig flådebase for tyskerne under 1. og 2. verdenskrig. Efter 2. verdenskrig blev Helgoland igen besat af britiske tropper, der i 1947 forsøgte at sprænge hele øen i luften med ammunition svarende til 6700 tons sprængstof. Den lokale befolkning var evakueret og anbragt forskellige steder i Tyskland, men i 1952 blev øen givet tilbage til Tyskland og beboerne fik lov til at vende tilbage. Helgoland tal og fakta Helgoland ligger ca. 70 km fra kysten i Helgolandsbugten og hører med sine ca indbyggere under Kreis Pinneberg i delstaten Schleswig-Holstein. I 1720 blev den naturlige forbindelse mellem hovedøen og øen Düne ødelagt under en stormflod, så øen i dag består af den røde sandstensø med stejl klippekyst, som hæver sig 61 m over havet, og den lille naboø, badeklitten Düne. Hovedøens areal er 1,0 km 2, badeklittens 0,7 km 2. Helgolands Ober- og Unterland Helgoland er bemærkelsesværdig ved ikke at følge en højdekurve. Øen er opdelt i en lavt, en middelhøjt og en højt beliggende del. På Helgoland taler man derfor også om oppe og nede. Det naturlige landskab umuliggør etablering af bus- og sporvognstrafik på øen. Til gengæld er der forbindelse mellem Unterland og Oberland med et så usædvanligt transportmiddel som en elevator. Energiske feriegæster benytter dog ofte de tre trapper med deres mellem 182 og 260 trin, som er alternativet til elevatoren.

4 Sylt Hornum er havnen på sydspidsen af Sild, hvor vi havde en enkelt overnatning på vor rejse langs Jyllands vestkyst. Sild (frisisk Söl, tysk Sylt) er den næststørste af de nordfrisiske øer efter Rømø. Øen er beliggende i den nordlige del af den tyske delstat Slesvig-Holsten mellem Amrum i syd og Rømø i nord. Øen havde i indbyggere, hvoraf boede i hovedbyen Vesterland (tysk Westerland). Øen er meget turistpræget. I 2007 blev der registreret 6,5 millioner overnatninger[1]. Meget populære er øens nøgenbadestrande; den første af disse oprettedes allerede i Øens største arkæologiske seværdighed er gravhøjen Denghoog ved Venningsted. Højen er allerede anlagt i yngre stenalder som familiegrav, hvilket vidner om nogen aktivitet i forhistorisk tid. Der er dog ikke fundet lige så mange fund som tilsvarende steder i området. Sild blev første gang nævnt i Der hersker tvivl om navnets oprindelse. Muligvis kommer det ganske enkelt fra det danske ord for fisken sild. Andre muligheder er det gammeldanske ord sylt der betyder salt(holdig) eller strandeng[2] (kendt fra Sylten i Ommersyssel, Syltemade på Fyn og Syltholm på Lolland). Fra 1668 er silden brugt i våben-skjoldet for øen. Igennem historien blev magten over øen delt mellem hertugen af Slesvig og den danske konge. List på øens nordspids var en del af de kongerigske enklaver. List var i øvrigt befolket af jyder, i modsætning til friserne på resten af Sild. Efter det danske nederlag til Preussen i 1864 kom hele Sønderjylland under tysk herredømme. Ved folkeafstemningen i 1920 stemte man i afstemningszone 2, hvori bl. a. Sild og Flensborg lå, med stort flertal for at tilhøre Tyskland. Geografi Sild er med 99,14 km2 Tysklands fjerdestørste ø og den største tyske ø i Nordsøen Øen er cirka 38 km lang, men kun et par kilometer bred, ved de smalleste steder på den nordlige og den sydlige del af øen er visse steder kun 380 meter mellem kysterne. Øen ligger mellem 9 og 16 km fra fastlandet, men har med Hindenburgdæmningen en fast forbindelse med fastlandet. Dog kan der kun køre tog på dæmningen, men man kan få sin bil kørt på et biltog i byen Nibøl på fastlandet. Sild har en færgeforbindelse til Rømø. Øens lufthavn forbinder Sild i sommermåneder med tyske storbyer som Berlin eller München. Sild er en del af det nordfrisiske naturbeskyttelsesområde Esbjerg Her tilbragte vi også et par dage dels i havnen på Fanø og dels i Esbjerg havn. Esbjerg havn er en noget deprimerende oplevelse, havnen var tidligere fyldt op med fiskekuttere, en hektisk aktivitet, fiskeauktion mm., nu er der næsten intet tilbage. Fiskeriog Søfartsmuseet ved kysten, lidt nordvest for fiskerihavnen i Esbjerg. Fiskeri- og Søfartsmuseet holder åbent året rundt - undtagen den 24., den 25. og den 31. december samt den 1. januar. Åbningtiden er kl , i juli og august måned dog kl Sælerne fodres hver dag kl 11 og

5 Blåvandshuk Blåvandshuk er Danmarks vestligste punkt. Landskabet og klitterne er opbygget gennem de seneste år ved sandaflejringer langs kysten. Den oprindelige stenalderkyst gik helt oppe ved Grærup Langsø. med tab af mange menneskeliv. For enden af Horns Rev lå tidligere Horns Rev Fyrskib og Vyl Fyrskib. Horns Rev Fyrskib ligger nu som museum i Esbjerg havn. Havvindmøller 14 km ude i havet står en park med 80 vindmøller. Det har kostet 2 milliarder at opføre møllerne. Arbejdet blev begyndt i 2002, og allerede inden nytår snurrede alle møllevingerne. Møllerne producerer 600 millioner kilowatttimer om året. Det svarer til parcelhuses forbrug. Om natten blinker en masse røde advarselslys fra møllerne, så man føler sig hensat til Tivoli. Hvide Sande Vi havde en del vind i Nordsøen, så indsejlingen til Hvide Sande blev lidt dramatisk. Hvide Sande ligger midt på landtangen Holmsland Klit og er Danmarks 5. største fiskerihavn. Byen er opstået omkring kanalen til Ringkøbing Fjord og sluserne, der blev indviet i Det var fiskerne, der skabte byen, og fiskeriet er stadig hovederhvervet. Ringkøbing fjord og Ringkøbing Vi lod os sluse igennem til Ringkøbing fjord. Ringkøbing Fjord er med sine ca. 300 km2 den største af de vestjyske fjorde. Vi synes også den er den smukkeste... Fjorden er en lavvandet brakvandsfjord, som er omgivet af store strandenge, især ved Tipperne og Værnengene. Fjorden er - og har altid været - livsgrundlaget for fugle, fisk og mennesker, og den rummer stadig nogle af Danmarks vigtigste fuglelokaliteter. Derfor er store dele af områderne i og omkring fjorden omfattet af naturfredning, som fortsat skal sikre disse værdier. Ud over sejladsen på fjorden besøgte Ringkøbing og Bork..Tidevand Tidevandet ud for Blåvandshuk er ca. 1,5 m. Ved lavvande blotlægges sandrevler langt ud fra kysten. Pas på med at gå derud i tåget vejr, hvor man kan miste orienteringen. Når det rigtigt stormer, står havet op til foden af klitterne. Fugletræk Et hav af fugle passerer Blåvandshuk under trækket, både forår og efterår. Småfugle følger kysten og kan flokkes i tusindvis i de lave krat omkring fyret. Langs stranden færdes vadefugle, især sandløber, og Blåvand er kendt for de store mængder ænder, terner og lommer, som flyver forbi ude over havet. I hård vestenvind kan man være heldig at opleve grupper af suler, som styrtdykker efter fisk ude over Horns Rev. Se mere på Blåvand Fuglestation Sæler Ved Blåvandshuk kan man se sæler på de yderste revler, især hvis man har kikkert med. Der er talt op mod 80 dyr i alt. De fleste er spættet sæl, men enkelte gråsæler, som er større med længere snude, ses også jævnligt. Horns Rev Ved Blåvandshuk drejer kysten fra sydvest til sydøst, men under havoverfladen fortsætter kystlinien videre ud mod sydvest som Horns rev - 40 km ud i Vesterhavet. Revet blev tidligere kaldt for Djævlenes Horn af søfolk. De frygtede revet, og det var ikke uden grund. Der er sket utallige strandinger ude på revet Thyborøn Vejret var ikke til at runde Skagen, som ellers var planen, så det blev Limfjorden. Resten af turen gennem Limfjorden og hjem gik stille og roligt med besøg Struer, Gløngøre, Ålborg, Randers fjord, Grenå, Langør, Samsø, Sejrø, Musholm, Skælskør, Vordingborg.