Statistisk Tiårsoversigt Tema om børn og deres familier

Transkript

1 Statistisk Tiårsoversigt 2000 Tema om ørn og deres familier

2 Statistisk Tiårsoversigt 2000 Udgivet af Danmarks Statistik August årgang ISBN ISSN Pris: 130,00 kr. inkl. 25% moms Oplag: Sats: Danmarks Statistik Tryk: Aarhuus Stiftsogtrykkerie Redaktion Figurer Omslagsfoto Omslag Bo Johansen Jeanne Rasmussen Anja Løkken Stiil Aase Andersen Henrik Frydkjær Eleven Danes Tidligere årgange Statistisk tiårsoversigt, årgangene: samt 1990 er udsolgt, men kan lånes gennem Danmarks Statistiks iliotek med tema: Danmarks udenrigsøkonomi 1993 med tema: Udviklingen på arejdsmarkedet siden med tema: Udviklingen i den offentlige sektor siden med tema: Befolkningsudviklingen siden med tema: Sundhed og sygdom - socialt set 1997 med tema: Miljø 1998 med tema: Overførselsindkomster 1999 med tema: Indvandrere Adresse Danmarks Statistik Sejrøgade Køenhavn Ø dst@dst.dk Telefon Telefax Giro Danmarks Statistik 2000 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne pulikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne pulikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som etinges af formålet.

3 FORORD Statistisk Tiårsoversigt har til formål at ringe indyrdes sammenlignelige årsopgørelser, som kan elyse det danske samfunds udvikling i det seneste tiår. Tiårsoversigten er tilrettelagt, så den er velegnet til undervisningsrug. Der er planlagt en engelsk version til udgivelse i starten af oktoer. Bogen har siden 1970 været en meget enyttet opslagsog åde i undervisningen og på ilioteker. Vi mener, at tiden nu er inde til en mere gennemgriende modernisering af ogen åde layout- og indholdsmæssigt. For at få inspiration til omlægningen har der været nedsat en udviklingsgruppe estående af Helle Askgaard (Øregaard Gymnasium), Mette Koefoed Bjørnsen (tidl. Danmarks Lærerhøjskole), Preen Etwil (Danmarks Statistik), Poul Erik Hansen (Køenhavns Universitet), Kristian Hjulsager (Danmarks Statistik), Povl Erik Jensen (Handelshøjskolen i Køenhavn), Per Knudsen (Danmarks Statistik), Henrik Kureer (Køge Handelsgymnasium), Lars-Erik Skovgaard (Morgenavisen Jyllands-Posten), Gunhild Søndergaard (Køenhavns Kommunes Bilioteker), Nanna Tofte (Køenhavns Universitet) og Frede Vestergaard (Weekendavisen). Fra Danmarks Statistiks Formidlingscenter deltog Bo Johansen og Leon Østergaard. Desuden har vi gennemført en rugerundersøgelse i undervisningssektoren. Bogen indledes i år med en temaartikel, der ser på ørnefamiliernes vilkår, således som de kan elyses statistisk. Artiklen er skrevet på aggrund af Danmarks Statistiks Børnedataase, hvor ørnene er den centrale tælleenhed. Temaet er skrevet af journalist Malene Skov Jensen og fuldmægtig Anne Nærvig Petersen. Talmaterialet i Tiårsoversigten er udarejdet af de kontorer i Danmarks Statistik, der dækker de enkelte statistikområder. Fuldmægtig Bo Johansen har ledet redaktionsarejdet i samarejde med kontorfuldmægtig Jeanne Rasmussen og kontorfuldmægtig Anja Løkken Stiil. Danmarks Statistik, juli Jan Plovsing / Leon Østergaard SIGNATURFORKLARING - Nul 0 Mindre end ½ af den anvendte enhed 0,0 Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme... Oplysning foreligger ikke * Anføres ved foreløige eller anslåede tal Datarud i en tidsserie. Oplysninger før og efter dataruddet er ikke fuldt sammenlignelige Viser at ordet foran findes i afsnittet med ordforklaringer. Viser hvornår nye tal offentliggøres på hovedtalsniveau i Nyt fra Danmarks Statistik og Samtidig eller umiddelart derefter offentliggøres statistikken på mere detaljeret niveau i Statistiske Efterretninger og Når taellerne indeholder foreløige tal, som det fx er tilfældet i nationalregnskaet, kommer der løende nye revisioner. Det tidspunkt, der nævnes for opdatering, er det tidspunkt, hvor der kommer tal for et nyt år, som svarer til tallene i taellen. Viser at der findes yderligere materiale på cd-rom'en. Det kan fx være tal, der går længere tilage end midt i 1980'erne.

4 INDHOLD Temaartikel: Børn og deres familier... 5 Oversigtsfigurer Miljø Energi Befolkning Valg Uddannelse Kultur Arejdsmarked Sociale forhold og sundhed Retsvæsen Indkomst og formue Forrug og priser Omsætning af fast ejendom Virksomheder og omsætning Landrug Fiskeri Industri Byggeri og oligforhold Turisme Transport Penge og kredit Udenrigshandel Betalings- og kapitalalance Nationalregnska. Begreer Nationalregnska Offentlige finanser. Begreer Offentlige finanser EU EU-ansøgerlande Konvergenskriterier International statistik Ordforklaringer Økonomisk-politisk kalender Stikordsregister

5 Børn og deres familier gennem 20 år Af Anne Nærvig Petersen og Malene Skov Jensen Tema 5 Nyt perspektiv på ørns levevilkår Børnene er tælleenhed Definition Forlø for en hel generation Oplysninger for de seneste 20 år Børnefamiliernes levevilkår er et emne, der jævnligt dukker op i samfundsdeatten. Men hvordan er forholdene set fra ørnehøjde? Hvordan er deres opvækst, og hvilke erfaringer får de med i agagen? Danmarks Statistik har en dataase, der sætter ørnene i centrum. Det er ørnene, der er fremtidens voksne, og derfor er det interessant at ruge dem som tælleenhed. Det giver et nyt og andet perspektiv på ørns levevilkår, der i vidt omfang er etinget af de voksne forsørgeres forhold - fx deres indkomst- og eskæftigelsesforhold. Men i traditionelle statistikker ser man ofte kun på, hvor mange økonomisk dårligt stillede familier eller skilsmissefamilier, der er i Danmark - oplysningerne liver ikke relateret til ørnene. I Børnedataasen er ørnene derimod tælleenhed, og det etyder, at man ser på, hvor mange ørn der er ramt af en skilsmisse eller er dårligt stillede økonomisk. Og det giver et andet illede, fordi alle ørn i en familie tages med som enhed - det vil sige, at oplysningerne vedrørende en familie tælles tre gange, hvis der er tre ørn i familien. Børn Børn er i denne temaartikel alle i efolkningen under 18 år. Børnedataasen gør det også muligt at følge levevilkårene for en hel generation. Man kan fx gå ind og se, hvor mange forskellige voksne en 17-årig har oet med gennem sit liv, hvor mange forskellige typer af søskende de har haft, eller hvor lange perioder de har oplevet, at deres familie har været ramt af arejdsløshed. Der er oplysninger i Børnedataasen helt tilage til 1980, derfor fokuserer dette tema på udviklingen i ørns levevilkår de seneste 20 år. Oplysningerne om ørnenes familiers struktur er alle statusoplysninger pr. 1. januar 1981 og Oplysningerne om ørnenes familiers indkomst- og eskæftigelsesforhold er for hele året 1980 og Færre ørn i Danmark Antallet af ørn faldt med 12 pct. Figur 1. Antallet af ørn i Danmark faldt med knap eller 12 pct. fra 1981 til Pr. 1. januar 1981 var der ørn, og antallet var nede på i Det er ikke kun antallet af ørn, men også andelen af ørn i efolkningen der er faldet fra 25 pct. i 1981 til 21 pct. i Børn fordelt på alder og 2000 Antal Alder

6 6 Tema Flere småørn i 2000 I 2000 er der flere småørn end i 1981, jf figur 1. Det stigende antal småørn skyldes, at der i egyndelsen af 1990'erne var flere kvinder i den fødedygtige alder, og at hver kvinde får et stigende antal ørn. Samtidig er kvinderne siden 1960'erne levet ældre, før de får ørn, og gennemsnitsalderen for fødende kvinder er steget fra 26,9 til 29,5 år fra 1980 til Antallet af ørn estemmes af antallet af kvinder i den fødedygtige alder, hvilken alder de får ørn i, og hvor mange ørn de får. (Læs mere om udviklingen i disse tal i afsnittet om efolkning.) Børns familieforhold For ørn er familien det helt centrale i deres opvækst. Børns sociale relationer er ofte et produkt af de familieforhold, de har haft gennem deres opvækst. Tallene i Børnedataasen kan sige noget om, hvor staile ørnenes familieforhold er, og hvordan deres familie ser ud. Tallene viser en udvikling fra kernefamilie til en mere diffus familiestruktur. Definition Oprud i kernefamilien Familie En familie er defineret som én eller to samoende voksne med eller uden hjemmeoende ørn under 18 år. I dette tema kan en familie altså estå af et ægtepar med ørn, et samlevende par med fælles ørn, et samoende par med ørn, der ikke er fælles eller enlige forsørgere med ørn. Forældre kan åde være iologiske og adoptivforældre. Selvom der i Danmark er sket et lille fald i antallet af skilsmisser fra 1981 til 2000, er der flere ørn, der oplever rud i kernefamilien. Det skyldes, at en større andel af ørnenes forældre ikke er gift, og derfor ikke indgår i skilsmissestatistikken, når de flytter fra hinanden. Andelen af ørn, hvis forældre er gift med hinanden, er faldet fra 78 pct. i 1981 til 63 pct. i I 1981 havde 4 pct. af ørnenes forældre, der var samlevende, dvs. ikke gift med hinanden i 2000 steg tallet til 12 pct. Jf. tael 1. Tael 1. Børn fordelt efter forældretype og familiens civilstand Mor + far Enlig mor Mor + partner Enlig far Far + partner Ude- oende I alt ,8 10,1 3,9 1,4 0, ,1 13,8 7,2 1,7 0,9 1, I alt Enlig Ægtepar Samlevende Samoende Udeoende I alt Enlig Ægtepar Registreret partnerska Samlevende Samoende Udeoende Antal Kernefamilie stadig mest almindelig Fra 1981 til 2000 er der færre ørn, der or i en kernefamilie med far og mor. I 1981 oede 82 pct. af alle ørn hos egge deres forældre, i 2000 er det 75 pct. af ørnene, der gør det. Jo ældre ørnene er, jo færre or hos egge forældre. Der er dog stadig over 60 pct. af de 17-årige i 2000, der or hos egge forældre, jf. figur 2.

7 Tema 7 Figur 2. Flere ørn or hos enlig mor Færre udeoende ørn i 2000 Definition For ørn, der ikke or hos egge forældre, er det mest almindeligt, at de or sammen med deres mor. Andelen af ørn, der or hos en enlig mor eller mor med en partner, der ikke er arnets far, er steget fra 14 pct. i 1981 til 21 pct. i Der er især sket en stigning i andelen af ørn, der or hos deres mor og hendes partner. Det er stadig ikke særlig udredt, at ørn or hos deres far, men der har dog været en stigning i andelen af ørn, der or hos en enlig far, jf. figur 2. Andelen af udeoende ørn er meget lav for de mindre ørn, men stiger med alderen. I 1981 var der flere udeoende ørn, end der var i Børn og unge mennesker er senere til at flytte hjemmefra, danne par og få ørn i 2000, end de var i Udeoende ørn At et arn er udeoende etyder, at det ikke or sammen med nogle af sine forældre. Det kan der være mange forskellige årsager til: Barnet kan naturligvis være flyttet hjemmefra, eller måske venter arnet på, at en adoption skal gå i orden, arnet kan være anragt udenfor hjemmet eller forældrene kan være osiddende i udlandet, mens arnet er på kostskole. Men typisk er ørn på efterskole, kostskole el. lign. ikke registreret som udeoende, fordi de eholder deres folkeregisteradresse hos forældrene. Børn fordelt på alder og familietype og Udeoende + partner Udeoende Far + partner Enlig far Mor + partner Enlig mor Mor + far Alder Definition Definition Definition Familieskift gennem en 17-årigs liv 17-årige 17-årige er alle ørn, der 1. januar 2000 var 17 år, og som har oet her i landet hele deres liv. Voksne Voksne er ørns forældre og de partnere, som forældrene or sammen med. Familieskift I Børnedataasen liver en familie anset for ændret, når der er sket personskift landt de voksne i familien. Familieskift liver opgjort ved at sammenligne de enkelte familiers sammensætning pr. 1. januar fra det ene år til det andet. Det vil sige, at der højest kan registreres ét familieskift pr. år pr. arn - den metode giver dog et fuldt tilstrækkeligt grundlag for statistik og analyser. Når man analyserer ørns levevilkår, spiller oplysninger om familieskift en central rolle. Selvom arnet lige nu or sammen med sin mor og far, så kan der være sket eller ske mange ændringer i familiesituationen. I Børnedataasen kan man fx se, hvor mange familier en fødselsårgang har haft gennem livet, og hvor mange voksne i form af forældre og forældres partnere arnet har haft.

8 8 Tema 60 pct. af de 17-årige har gennem hele livet oet med de samme to voksne i den samme familie 39 pct. af de 17-årige har oplevet mindst et skift i familien Mange familieskift er ikke altid ensetydende med mange skift i de voksne Tael pct ud af årige har oet i én familie og haft to voksne, jf. tael 2. Taellen viser de 17-årige fordelt på antal familier og antal forskellige voksne, som ørnene i hele perioden har haft af ørnene har oet i én og samme kernefamilie, heraf har kun 113 haft en enlig forsørger i hele perioden. En del af de 17-årige - 39 pct. har oplevet skift i deres familie. Af de , der har oplevet familieskift, har de haft højst to voksne som forældre eller forældres partnere, mens resten har haft flere voksne. 25 pct. af de 17-årige har oplevet mindst to skift i familien. 14 pct. har oplevet mindst tre skift i familien, og 8 pct. har oplevet mindst fire skift i familien. Der er årige, som har haft mere end ni forskellige familier gennem deres liv. Skift i familien etyder ikke nødvendigvis, at der liver mange forskellige voksne i arnets liv af ørnene har oplevet mindst et familieskift, men har kun haft de samme to voksne, hvilket kan etyde, at en af forældrene er flyttet ud og ind i familien flere gange, eller at arnet er flyttet frem og tilage mellem sine enlige forældre. 28 pct. af ørnene har haft tre eller flere voksne, 18 pct. har haft fire eller flere voksne, og 3 pct. har haft seks eller flere voksne. De 17-årige fordelt efter hvor mange familier og voksne, de har haft Antal voksne, de har oet sammen med Antal familier, de har haft eller flere Antal 17-årige I alt voksen voksne voksne voksne eller flere I alt Børns søskende Flere ørn har flere søskende Definition Selvom der er sket et fald i antallet af ørn fra 1981 til 2000, er der flere ørn, der har tre, fire, fem eller flere søskende, fordi de har fået flere halv- og papsøskende. Som noget helt nyt tælles alle søskende med, også søskende der er voksne, og søskende arnet ikke or sammen med. I 1981 var der ørn, der havde fire søskende, det tal er i 2000 steget til tilsvarende var der ørn, der i 1981 havde fem eller flere søskende - i 2000 var det tal oppe på Til gengæld er der sket et fald i antallet af eneørn og ørn, der kun har en søskende. Men der er stadig flest ørn, der har én søskende - 44 pct. af alle ørn havde én søskende i 1981 og 42 pct. i Jf. figur 3 Søskendetyper Helsøskende er er søskende, som har egge forældre fælles. Halvsøskende har kun en fælles forælder. Papsøskende er forældres partneres ørn.

9 Tema 9 Figur 3. Børn fordelt efter antal søskende Flere halv- og papsøskende Figur 4. Opruddet i kernefamilien afspejles l.a. i, at ørnene i 2000 har flere forskellige søskendetyper sammenlignet med Nu er der langt flere, der har halvsøskende eller papsøskende. I 1981 var der 11 pct., der havde halvsøskende - tallet er i 2000 steget til 24 pct. Andelen af ørn, der har papsøskende er steget fra 4 til 6 pct. fra 1981 til Der er lidt færre eneørn i 2000 end i 1981, idet andelen er faldet fra 13 til 12 pct. De fleste ørn har helsøskende, selvom andelen er faldet fra 80 pct. til 75 pct. Det mest normale er, at ørn kun har helsøskende, selvom andelen er faldet fra 73 pct. til 61 pct. Jf. figur 4. Børn fordelt på søskendetyper Eneørn Helsøskende Halvsøskende Papsøskende Alderen gør en forskel på, om ørn har søskende, og hvilken type af søskende de har. Henholdsvis 41 og 37 pct. af de 0-årige ørn er eneørn i 1981 og Blandt de ældre ørn er der flere, der har søskende - åde hel-, halv- og papsøskende. Jf. figur 5a. Alderen etyder meget for, om ørnene or sammen med deres søskende, jf. figur 5. Henholdsvis 12 og 13 pct. af alle ørn er eneørn i 1981 og 2000, men i egge år er der 22 pct af ørnene, der ikke aktuelt or sammen med andre ørn. Det er i års-alderen i 1981 og i 7-års-alderen i 2000, at flest ørn or sammen med andre søskende. Børnene har på det tidspunkt fået yngre søskende, og de ældre søskende er endnu ikke flyttet hjemmefra. Børn or sammen med en større andel af deres helsøskende end af deres halv- og papsøskende. I 1981 og 2000 or henholdsvis 93 og 94 pct af alle ørn sammen med

10 10 Tema mindst en af deres helsøskende. Henholdsvis 46 pct i 1981 og 48 pct i 2000 or sammen med mindst en af deres halvsøskende og henholdsvis 17 og 13 pct. or sammen med en eller flere af deres papsøskende. Figur 5a. Børn fordelt på alder og søskende, de har i alt og 2000 Papsøskende Halv- + papsøskende Halvsøskende Hel- + papsøskende Hel- + halv- + papsøskende Hel- + halvsøskende Helsøskende Eneørn Alder Figur 5. Børn fordelt på alder og søskende, de or sammen med og 2000 Papsøskende Halv- + papsøskende Halvsøskende Hel- + papsøskende Hel- + halv- + papsøskende Hel- + halvsøskende Helsøskende Eneørn Alder pct. af de 17-årige har oet i familie med et eller flere ørn Stor forskel på, hvor mange søskende de har, og hvor mange de har oet med 91 pct. af de ørn, der i dag er 17 år, har i løet af arndommen oet i familie med et eller flere ørn,jf. tael 3. 9 pct. eller af de 17-årige har ikke oet sammen med andre ørn, men kun eller 5 pct. har slet ikke haft søskende. Flest af de 17-årige har oet sammen med ét andet arn - nemlig eller 48 pct. 29 pct. af de 17 årige har oet sammen med to andre ørn, mens 10 pct. har oet med tre andre ørn. Taellen viser desuden, at der er stor forskel på, hvor mange søskende en 17-årig har haft, og hvor mange af dem, de har oet sammen med har fem eller flere søskende, men kun 706 har oet sammen med fem eller flere ørn, og har en søster eller ror, men 497 af dem har ikke oet sammen med denne.

11 Tema 11 Tael årige fordelt efter hvor mange søskende de har haft, og hvor mange de har oet sammen med Antal søskende, de har oet sammen med: Antal søskende i alt: eller flere Antal 17-årige I alt a a a a a a a a a a eller flere a a a a a I alt Børns familiers indkomst- og eskæftigelsesforhold I det følgende vil vi se på udviklingen i ørns familiers indkomst-, eskæftigelse- og uddannelsesforhold fra Desuden sammenligner vi ørnefamilier og familier uden ørn - her er det altså familierne, der er tælleenhed - og det er kun familier, hvor kvinden er mellem 25 og 50 år. Samtidig ser vi på, hvad de konkrete forhold etyder i ørnehøjde - i kolonnerne "Børn", hvor alle ørn er fordelt efter familiens forhold. Definition Tael 4. Børns familier er levet rigere Børnefamilier er levet rigere end familier uden ørn 12 pct. af de 17-årige har altid været i den laveste indkomstkvartil Indkomstkvartiler Familierne er levet sorteret i fjerdedele efter stigende indkomst. Det vil sige, at de familier, der er i 1. kvartil, er de, der indkomstmæssig ligger i den laveste fjerdedel af alle familier, og i 4. kvartil ligger de, der indkomstmæssigt er i den øverste fjerdedel af alle familier. Forældrene fordelt efter indkomstkvartiler Børn Børnefamilier Familier uden ørn I alt kvartil kvartil kvartil kvartil Der er sket en markant forskydning af ørns familiers placering i de enkelte indkomstgrupper, jf. tael 4. Børns familier er levet mere velhavende fra 1980 til Antallet af ørn med familier, der indkomstmæssigt ligger i den øverste halvdel er steget fra 50 til næsten 75 pct. fra 1980 til I 1998 lever 40 pct. af ørnene i familier, der tilhører den øverste indkomstgruppe - det er en stigning på to og en halv gang. Samtidig er antallet af ørn, hvis familier indkomstmæssigt ligger i den nederste halvdel af efolkningen, næsten halveret og faldet fra 49 til 27 pct. Sammenligningen af indkomstforholdene for familier med og uden ørn, viser at der er sket store ændringer fra 1980 til Der er sket en fordoling af andelen af ørnefamilier i den øverste indkomstgruppe fra 21 pct. til 41 pct., mens andelen af familier uden ørn i denne indkomstgruppe er faldet fra 53 pct. til 34 pct. Når man ser på de 17-åriges familiers indkomstforhold over alle årene og eregner, hvilken kvartil de som gennemsnit har været i, viser det, at 12 pct. i hele perioden har været i 1. kvartil, dvs. i den indkomstmæssige nederste fjerdedel af efolkningen. 19 pct. har ligget i den øverste fjerdedel. De fleste har i hele perioden ligget i de to midterste kvartiler med 32 pct. i 2. kvartil og 37 pct. i 3. kvartil.

12 12 Tema Børns familier arejder mere Markant stigning i heltidsarejde Børns familier er levet rigere, fordi de arejder mere Definition Tael 5. Der er sket en væsentlig stigning i antallet af ørn, der or i familier, hvor den eller de voksne har heltidsarejde. Antallet af ørn i familier, hvor forældrene arejder heltid er steget fra 48 pct. i 1980 til 80 pct. i 1998, jf. tael 5. Tilsvarende er der sket et fald i antallet af ørn, der har forældre, hvor mindst en af dem er på deltid fra 32 pct. i 1980 til 8 pct. i Antallet af ørn i familier uden for arejdsstyrken er faldet fra 15 til 6 pct. Når ørns familier de sidste 20 år er rykket højere op i indkomstgrupperne, skyldes det i høj grad, at de arejder mere. Fra 1980 til 1998 er der sket en markant ændring i, hvor meget de voksne arejder i ørnefamilier sammenlignet med familier uden ørn. Børnefamilierne har nu en længere arejdstid end familier uden ørn. I 1980 arejdede 50 pct. af ørnefamilierne heltid - i 1998 er der 83 pct., der gør det. For familier uden ørn er der kun sket en stigning fra 68 til 75 pct. Heltid og deltid Alle, der er arejdsløshedsforsikrede op til 30 timer ugentligt, anses for tilknyttet arejdsmarkedet på deltid, mens de, der er forsikrede over 30 timer, er tilknyttet på heltid. Selvstændige og medhjælpende ægtefæller er talt med under heltid. Forældrenes tilknytning t til arejdsmarkedet på hhv. heltid og deltid Børn Børnefamilier Familier uden ørn I alt Kun heltid Heltid og deltid Heltid og uoplyst Kun deltid Deltid og uoplyst Uden erhverv Uoplyst pct. af de 17-årige har altid haft heltidsarejdende forældre Tael 6. Ser vi på de 17-årige familiers heltids- eller deltids-tilknytning til arejdsmarkedet over alle årene (tael 6), viser det sig, at 47 pct. af de 17-årige har haft familier, der i så godt som hele deres arndom har været fuldtidstilknyttet arejdsmarkedet. 61 pct. af de 17-åriges familier har haft heltidsarejde i år, og kun 5 pct. har haft familier, der aldrig har arejdet på heltid. Kun 13 pct. har haft en familie, hvor en eller egge voksne i familien har været tilknyttet arejdsmarkedet på deltid i år, og 35 pct. har aldrig haft en familie med deltidstilknytning til arejdsmarkedet. De 17-årige fordelt efter familiens tilknytning til arejdsmarkedet År med deltid: Ingen 1-6 år 7-12 år år Alle År med heltid: Alle Ingen år år a år a a 61 Flere ørn passes i institution Børnenes forældre arejder mere, og de tjener også forholdsvis mere. Denne udvikling har også etydet, at ørnene i stadig højere grad liver passet i institution. I 1980 lev 44 pct. af alle ørn mellem 0 og 6 år passet i institution. I 1999 var andelen steget til 75 pct., jf. figur 6.

13 Tema 13 Figur 6. Andel af de 0-6-årige 0 som passes i institution Færre ørn har arejdsløse forældre Knap 30 pct. er ramt af arejdsløshed Små forskelle på familier med og uden ørn Definition Tael pct. af de 17-åriges familier har været arejdsløse Antallet af ørn, hvis familier har været ramt af arejdsløshed, er faldet en anelse fra 1980 til 1998, jf. tael 7. Både i 1980 og 1998 er det lige under 30 pct. af ørnene, hvis familier har været ramt af arejdsløshed. Til gengæld er der sket en ændring i, hvor hårdt familierne er ramt af arejdsløshed fra 1980 til I 1980 var 18 pct. af ørnene i familier, der var ledige i op til 20 pct. af året, mens denne andel i 1998 er faldet til 12 pct. Der er ikke den store forskel på, hvor hårdt familier med og uden ørn er ramt af arejdsløshed. I 1998 er flere ørnefamilier dog ramt af arejdsløshed end familier uden ørn. Børnefamilierne har også været arejdsløse i lidt længere tid i Ledighed Ledigheden er opgjort som ledighedsandele - dvs. hvor lang en periode af året har en person været ledig, når der ses ort fra ferier holdt på arejdsløshedsdagpenge. Der er eregnet et gennemsnit for familiernes voksne, og derefter er familien placeret på intervaller på 20 pct., efter hvor stor del af året de har været ledige. Under 20 pct. etyder altså, at familien i gennemsnit har været ledig i højst en femtedel af året, mens 80 pct. eller mere etyder, at familien har være ledig i mere end firefemtedel af året - den har altså været ledig næsten hele året. Andel af året, som forældrene var ledige Børn Børnefamilier Familier ier uden ørn I alt Ikke ledig Under 20 pct pct pct pct pct. eller mere For de 17-årige set over hele perioden gælder det, at 22 pct. har haft familier, der ikke har været erørt af arejdsløshed. 53 pct. har haft familier, der i gennemsnit har været ledige i under 1/5 af tiden, 18 pct har haft familier, der har været ledige i 1/5 til 2/5 af tiden, 6 pct. har haft familier, der har været ledige 2/5 til 3/5 af tiden, 1 pct har været ledige i 3/5-4/5 af tiden og kun ganske få af de 17-årige har haft familier, der har været arejdsløse i over 4/5 af tiden i alle årene.

14 14 Tema Sociale ydelser til ørns familier Lidt flere ørn i familier, der modtager sociale ydelser Definition Også flere ørnefamilier får sociale ydelser Tael 8. Både i 1980 og 1998 oede over 60 pct. af ørnene i familier, der ikke modtog nogen form for overførselsindkomster, jf. tael 8. Men fra 1980 til 1998 er der dog sket en stigning på 4 pct. i andelen af ørn, hvis familier modtager midlertidige sociale ydelser. Den største procentvise stigning - fra 2 til 4 pct. er sket i andelen af ørn i familier, hvor mere end trefjerdedele af deres indkomst er midlertidige sociale ydelser. Sociale ydelser (overførselsindkomster) Dækker over arejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp. Der er også sket en stigning i andelen af ørnefamilier, hvor sociale ydelser er en del af familiens indkomst, mens der for familier uden ørn er sket et fald. En lidt større andel af familierne uden ørn modtager sociale ydelser, som udgør over 50 pct. af indkomsten. Andel af ruttoindkomsten, som kom fra sociale ydelser Børn Børnefamilier Familier uden ørn I alt Ingen Under 25 pct pct pct pct. eller mere pct. af de 17-åriges familier har modtaget sociale ydelser Beregningen af de midlertidige ydelsers andel af indkomsten for de 17-åriges familier viser, at kun 6 pct. aldrig har modtaget nogle ydelser. 71 pct. har modtaget ydelser, som over alle årene i gennemsnit udgjorde under 25 pct. af familiens indkomst. 17 pct. har modtaget ydelser, som udgjorde pct. af familiens indkomst, og 6 pct. af de 17-årige har oet i familier, der gennem hele perioden har modtaget sociale ydelser, som udgjorde over 50 pct. af familiens indkomst. Hovedindkomsten i ørns familier Flest ørn i familier, hvor hovedindkomsten er løn Fordoling af ørnefamilier på overførselsindkomster Flest af de 17-åriges familier har løn som hovedindkomst Næsten alle ørn - 80 pct. åde i 1980 og lever i familier, hvis væsentligste indkomstgrundlag er løn, jf. tael 9. Der er dog sket en stigning fra 5 til 9 pct. i andelen af ørn, der or i familier, hvis hovedindkomstgrundlag er midlertidige overførselsindkomster. Der er sket et fald i andelen af ørn, hvis familier har hovedindkomst fra overskud af virksomhed, dvs. at der er færre ørn i familier, hvor selvstændig virksomhed er den vigtigste indkomst kilde. Over 80 pct. af ørnefamilierne har lønindkomst som den vigtigste indtægtskilde. Andelen af ørnefamilier, der lever af overskud af egen virksomhed, er faldet fra 13 til 7 pct., og andelen af ørnefamilier, der lever af overførselsindkomster er fordolet. Til sammenligning er der flere familier uden ørn, der lever af overførselsindkomster, SU og pension. 60 pct. af de 17-årige har oet i familier, hvor hovedindkomsten alle årene er kommet fra lønindkomst, mens 3 pct. af de 17-årige har haft familier, der aldrig har haft en løn som hovedindkomstkilde, jf. tael pct. af de 17-årige har oet i familier, hvor overskud fra virksomhed gennem alle årene har være hovedindkomstkilde.

15 Tema 15 Tael 9. Hvor kom hovedindkomsten fra Børn Børnefamilier Familier uden ørn I alt Løn Overskud af egen virksomhed Overførsel SU Pension Kun ganske få af de 17-årige har oet i familier, som gennem alle årene har haft overførselsindkomster eller SU som hovedindkomst. Der er 68 pct., der aldrig har haft overførselsindkomster som hovedindkomstkilde, mens 20 pct. har haft det i 1 til 4 år, og 12 pct. i 5 til 17 år. Tael 10. De 17-årige fordelt efter familiers hovedindkomsttype gennem årene Løn Overskud af egen virksomhed Overførselsindkomster og SU Pension Aldrig 2,9 79,8 68,4 95,6 Under 4 år 5,3 8,2 19,9 2, år 11,0 5,6 8,5 1, år 20,8 3,5 3,0 0,4 Altid 60,0 2,9 0,2 0,1 Børns familier er mere veluddannede Børns familier mere veluddannede Definition Tael 11. Børns familier er levet mere veluddannede. Der er langt flere ørn med familier, hvor den højeste udannelse er videregående. Andelen af ørn der or i familier med en videregående uddannelse er steget fra 21 til 34 pct, jf. tael 11. Den største gruppe af ørnene - 42 pct. i or i familier, hvor den højeste uddannelse er en erhvervsuddannelse. Mange ørn or i familier, hvor familierne kun har en folkeskoleuddannelse, selvom andelen er halveret fra 28 pct. i 1980 til 16 pct. i Højeste uddannelse Som familiens højeste uddannelse er valgt den uddannelse, som den voksne i familien, der har den længste uddannelse, har. De enkelte uddannelsestyper er eskrevet i ordforklaringerne ag i ogen. Familiens højeste uddannelse Børn Børnefamilier Familier uden ørn I alt Folkeskole Gymnasium Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst

16 16 Tema En sammenlignning af ørnefamilier med ikke-ørnefamilier viser, at ørnefamilierne åde i 1980 og 1998 har en længere uddannelse end ikke-ørnefamilierne, og at der fra 1980 til 1998 er sket en stigning i uddannelsesniveauet åde for ørnefamilier og for ikke-ørnefamilier. Familiernes forrug I dette afsnit ser vi på ørnefamiliernes forrug og sammenligner det med de familier, der ikke har ørn. Vi gør det så sammenligneligt som muligt ved først at se på forruget i 1981 og 1997 for familier med to voksne, hvor hovedpersonen, dvs. den der tjener mest, er i alderen år hhv. med og uden ørn. Derefter ser vi på sammensætningen af forruget for husstande med to voksne, der i alt tjener ca kr., hhv. med og uden ørn. Tael 12. Forruget i husstande med 2 voksne, hvor hovedpersonen er mellem 25 og 50 år Med ørn Uden ørn Med ørn Uden ørn Kroner. årets priser I alt Føde-, drikke- og toaksvarer Beklædning og fodtøj Bolig og rændsel Boligudstyr og husholdningstjenester Medicin, lægeudgifter mv Transport og kommunikation Fritidsudstyr og underholdning Andre varer og tjenester Familier med ørn har større forrug end familier uden ørn I tael 12 sammenlignes dels forruget landt familier med ørn og uden ørn dels årene 1981 og Børnefamilierne har generelt et større forrug, men der er naturligvis også lidt flere personer i husstandene her. I 1981 var der ikke den store forskel i forrugssammensætningen mellem familier med og uden ørn. Den største post var olig og rændsel, som udgjorde 37 pct. af ørnefamiliernes forrug og næsten ligeså meget landt ikke-ørnefamilier. Transport og kommunikation udgjorde hhv. 14 og 15 pct., mens fødevarer m.m. udgjorde 20 pct. I 1997 er udgifterne til olig og rændsel faldet til 27 pct. af forruget for familier med ørn og 25 pct. hos familier uden ørn. Derimod udgør transport og kommunikation nu hhv. 17 pct. og 22 pct., mens fødevarer m.m. er hhv. 16 pct. og 15 pct. I 1997 er der lidt større forskelle end i 1981 mellem ørne- og ikke-ørnefamilier, dels for transport og kommunikation, dels for fritid og underholdning samt andre varer og tjenester, herunder l.a. daginstitutioner. I tael 13 ser vi på familier, som tjener mellem og kr., for at de indtjeningsmæssigt er sammenlignelige. Børnefamilierne sparer mindre op end familierne uden ørn. Familierne uden ørn har en opsparing, der er mere end tre gange så stor som ørnefamiliernes. Sammenlignet med familier uden ørn ruger ørnefamilierne først og fremmest flere penge på fødevarer, mælkeprodukter, slik, spil, legetøj og hoyartikler samt udstyr til sport, camping og friluftsaktiviteter og naturligvis daginstitutioner. Familier uden ørn ruger til gengæld flere penge på husleje, restaurantesøg, tipning, lotteri, anko og spilleautomater, iografer, teatre, koncerter, vinduespudsning, håndværkere og anskaffelse af køretøjer.

17 Tema 17 Tael 13. Forruget landt husstande med 2 voksne med en samlet s indkomst mellem og kr., hvor hovedpersonen er mellem 25 og 50 år Med ørn Kroner Uden ørn Samlet indkomst i alt Nettoopsparing i alt Forrug i alt Fødevarer Drikkevarer og toak Beklædning og fodtøj Boligenyttelse Brændsel Boligudstyr, husholdningstjenester og lign Medicin og lægeudgifter Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Udvalgte poster: Brød, småkager, kiks o.l Pastaprodukter Svinekød Let-, skummet-, kærnemælk Æler Kartofler Slik, rå marcipan Læskedrikke Cigaretter Beklædningsartikler til ørn Fodtøj til mænd Fodtøj til kvinder Fodtøj til ørn Husleje Beregnet husleje af helårsolig mv Håndværkere til reparation af olig mv Flydende rændsel Vinduespudsning mv Tandlæge Bil Motorcykler o.l Cykler Persontransport med taxa Spil, legetøj og hoyartikler Udstyr til sport, camping og friluftsaktiviteter Planter, lomster, gødning mv Kæledyr, foder og tilehør Biografer, teatre, koncerter Museer, zoologiske haver o.l Tipning, lotteri, anko, spilleautomater o.l Bøger Pakkerejser Udgifter på restauranter mv Udgifter i kantiner Indlogering Daginstitutioner mv Det offentliges udgifter til ørn og unge En gennemsnitskommune ruger årligt kr. pr. arn på ørn og unge Hvor meget ruger det offentlige på ørn og unge? Kortet nedenfor viser kommunernes nettodriftsudgifter til ørn og unge, dvs. til fx daginstitutioner, undervisning og udgifter til elastede ørn og unge. Landsgennemsnittet var kr. pr. arn i Der er dog store geografiske forskelle i tallene. Der er en klar tendens til, at de jyske kommuner har etydeligt lavere udgifter pr. arn end især kommunerne

18 18 Tema omkring Køenhavn. Der kan være mange årsager til disse regionale forskelle, l.a. hvor højt ørne- og ungdomsområdet prioriteres og hvor mange elastede ørn og unge, der er i kommunen. Figur 7. Kommunernes nettodriftsudgifter til ørn og unge Kroner pr. arn Over kr kr kr kr kr kr. Under kr. Kort & Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Sammenfatning Færre ørn i Danmark Diffus familiestruktur Flere søskendetyper Børns familier er levet rigere Børns familier arejder mere Antallet af ørn i Danmark er faldet med 12 pct. fra 1981 til Også andelen af ørn i efolkningen er faldet fra 25 pct. i 1981 til 21 pct. i Til gengæld er der flere småørn i 2000 end i Det skyldes, at der i 1990'erne var flere kvinder i den fødedygtige alder, og at hver kvinde får et stigende antal ørn. Selvom det stadig er mest almindelig for ørn at o i en kernefamilie med mor og far, så er der fra 1981 til 2000 færre ørn, der gør det. Tallene viser en udvikling fra kernefamilie til en mere diffus familiestruktur. Der er flere ørn, der oplever rud i kernefamilien. Der er langt flere ørn, der or hos en enlig mor, og der er især sket en stigning i andelen af ørn, der or hos deres mor og hendes partner. Opruddet i kernefamilien liver også afspejlet i, at ørnene i 2000 har flere forskellige søskendetyper end i Nu er der langt flere ørn, der har halvsøskende eller papsøskende. Der er sket en markant forskydning af ørns familiers indkomst de sidste 20 år. Børnenes familier er levet mere velhavende. Antallet af ørn med familier, der indkomstmæssigt ligger i den øverste halvdel af efolkningen, er steget fra 50 til næsten 75 pct. fra 1980 til Samtidig er antallet af ørn, hvis familier indkomstmæssigt ligger i den nederste halvdel af efolkningen, halveret og faldet fra 49 pct. til 27 pct. Tallene viser desuden, at ørnefamilierne nu tjener flere penge end familier uden ørn. Når ørns familier de sidste 20 år er rykket højere op i indkomstgrupperne, skyldes det i høj grad, at de arejder mere. Der er sket en væsentlig stigning i antallet af ørn,

19 Tema 19 der or i familier, hvor den eller de voksne har heltidsarejdet. Antallet af ørn, hvor forældrene arejder heltid er steget fra 48 pct. i 1980 til 80 pct. i Der er også sket en markant ændring i, hvor meget de voksne arejder i ørnefamilier sammenlignet med familier uden ørn. Børnefamilierne har nu længere arejdstid end familier uden ørn. Flere ørn i institution Børnefamilier har lille opsparing Jyske kommuner ruger færrest penge på ørn Udviklingen har etydet, at langt flere ørn liver passet i institution i dag. I 1980 lev 44 pct. af alle ørn mellem 0 og 6 år passet i institution, i 1999 var andelen steget til 75 pct. Sammenlignet med familier uden ørn, har ørnefamilierne generelt et større forrug, men der er jo også flere personer i husstandene. Familier uden ørn har en opsparing, der er mere end tre gange så stor som ørnefamiliernes. I gennemsnit har de danske kommuner nettoudgifter på kr. pr. arn. Der er dog store geografiske forskelle i tallene. Der er en klar tendens til, at de jyske kommuner har etydeligt lavere udgifter pr. arn end især kommunerne omkring Køenhavn.

20 20 Oversigtsfigurer Vækstraten i BNP Årlig ændring i pct. Den økonomiske vækstrate er et udtryk for den mængdemæssige vækst i samfundets økonomiske aktivitet. Den måles traditionelt som den procentvise ændring i ruttonationalproduktet (BNP) angivet i faste priser, dvs. uden inflation. En højkonjunktur i slutningen af 1950'erne varede indtil den første oliekrise i omend med store år-til-år-udsving. Herefter fulgte to år med negativ vækst, der dog vendte til en moderat vækst. Efter den anden oliekrise i 1979 kom yderligere to år med fald i BNP. Derefter satte en højkonjunktur ind, som varede til midten af 1980'erne. Væksten resulterede imidlertid i etydelige etalingsalanceunderskud. Økonomien lev strammet, og syv års lavvækst fulgte frem til 1993, hvor et nyt opsving startede. af BNP 30 Bruttoinvesteringer 20 Bruttoopsparing 10 Betalingsalance Bruttoinvesteringer, ruttoopsparing og etalingsalancen Figuren viser dels Danmarks ruttoinvesteringer i form af opretholdelse og udygning af produktionsapparatet, dels ruttoopsparingen, der er udtryk for, hvor stor en del af investeringerne vi som samfund selv har finansieret. Frem til 1990 oversteg ruttoinvesteringerne ruttoopsparingen, hvilket indear et underskud på etalingsalancens løende poster. Derved finansierede udlandet en del af investeringerne. En markant stigning i eksporten af varer og tjenester komineret med stagnation i importen førte fra 1990 til et overskud på etalingsalancens løende poster og dermed et opsparingsoverskud. Dette overskud er med undtagelse af opretholdt siden. af BNP 40 Nettogæld Renteudgifter Udlandsgælden lden Det danske samfunds gæld over for udlandet er et resultat af udviklingen på etalingsalancens løende poster. Som hovedregel vil gælden vokse, når etalingsalancen er negativ, men også kursændringer og ta påvirker gælden opgjort i danske kroner. Vedvarende etalingsalanceunderskud i 30-årsperioden fik udlandsgælden til at stige kraftigt i forhold til BNP. Overskuddene på etalingsalancen siden 1990 har medført et fald i udlandsgældens størrelse. Selvom udlandsgælden i forhold til BNP er faldet siden 1991, er der stadig tale om en etydelig gæld. I løet af 1999 faldt udlandsgælden dog med 125 mia., især pga. store kursstigninger på udenlandske aktier. Ved udgangen af 1999 var nettogælden 170 mia. kr, og nettorenteudgiften 21,9 mia. kr., svarende til henholdsvis 14,4 og 1,8 pct. af den samlede danske produktion.

21 Oversigtsfigurer 21 Løn og inflation Udviklingen i forholdet mellem timelønnen og forrugerpriserne (inflationen) er en indikator for reallønnen - et udtryk for den mængde varer og tjenester, der kan køes for lønnen. I 1960'erne og frem til midten af 1970'erne steg timelønnen væsentlig mere end forrugerpriserne. Det var en periode præget af en etydelig reallønsfremgang. Denne udvikling vendte i slutningen af 1970'erne, da prisstigningerne mere end slugte lønstigningerne. Midt i 1980'erne vendte illedet igen med stigende reallønninger. I 1990'erne har situationen været kendetegnet af markant lave stigninger i åde lønninger og priser, men da lønningerne er steget stærkere end priserne, er der sket en fortsat foredring af reallønnen. Årlig ændring i pct. 20 Løn i industrien Forrugerpriser Arejdsmarkedet Arejdsløsheden var historisk lav i 1960'erne. Denne udvikling vendte med den første oliekrise i egyndelsen af 1970'erne. Herefter steg arejdsløsheden stort set hvert år frem til den midlertidige højkonjunktur i Den danske økonomi lev dog overophedet, og efter at skattereform og Kartoffelkur lev vedtaget i 1985, steg arejdsløsheden igen. Denne udvikling lev først vendt i I 1979 lev den første lovgivning om økonomisk kompensation i forindelse med tidlig tilagetrækning vedtaget. I første omgang var der tale om efterlønsordningen. Denne lev siden fulgt op af overgangsydelser. I 1994 kom orlovsordningerne til. Under ét tæller de tre grupper, som ikke er i arejde, helårspersoner i Tusinde personer Arejdsløse Tilagetrækning Orlov Det offentliges gæld Overskuddet på de offentlige finanser i 1960'erne førte til en reduktion af statsgælden, og i egyndelsen af 1970'erne var staten stort set gældfri. Med den første oliekrise i 1973 vendte udviklingen drastisk, og gælden voksede eksplosivt frem til 1984, hvorefter den offentlige sektor på ny viste overskud, med deraf følgende faldende gæld. Ny forværring af statsfinanserne i egyndelsen af 1990'erne fik igen gælden til at stige. Foredringen af de offentlige finanser siden 1993 har fået gælden til igen at falde, men den svarer dog stadig til mere end 50 pct. af årets ruttonationalprodukt. Stigningen i renteudgifterne frem til 1985 er naturligvis et resultat af gældsudviklingen. Faldet i renteyrden siden 1985 skyldes, ud over en stailisering af gælden, især et faldende renteniveau. af BNP 80 Samlet gæld Udlandsgæld Renteudgifter

22 22 Miljø CENTRALE MILJØINDIKATORER Indeks, 1990 = Emission af CO Tykkelse af dansk ozonlag Ozonlagsnedrydende stoffer SO 2 i Køenhavn NO X i Køenhavn Forrug af drikkevand Badeforud Fosfor med spildevand Kvælstof med spildevand Kvælstof gennem vandlø Salg af pesticider Forrug af handelsgødning Forrug af husdyrgødning Energiforrug UDSLIP AF FORURENENDE STOFFER Mia. GWP Drivhusgasser Kuldioxid (CO 2) Metan (CH 4) Lattergas (N 2O) Tusinde tons PAE Forsurende stoffer Ammoniak (NH 3)... 6,1 5,9 5,9 6,1 6,1 5,9 5,9 5,9 6,0 6, Svovldioxid (SO 2)... 6,2 5,7 7,5 5,9 4,8 4,9 4,6 5,6 3,4 2, Kvælstofilter (NO X)... 6,2 6,1 7,0 6,0 6,0 5,8 5,4 6,3 5,4 5, Tons ODP Ozonlagetsnedrydende stoffer I alt Tusinde tons Anm. 1. GWP (Gloal Warming Potential) udtrykker effekten af de forskellige drivhusgasser omregnet til den mængde CO2-ækvivalenter, der vil give samme klimapåvirkning. 1 kg CO2 svarer til 1 GWP. Anm. 2. PAE (Potential Acid Equivalents) udtrykker forsuringseffekten af de forsurende stoffer således at de liver sammenlignelige. Anm. 3. ODP (Ozone Depletion Potential) udtrykker forskellige stoffers ozonlagsnedrydende virkning. Kilde: Corinair dataasen (Danmarks Miljøundersøgelser) og Miljøstyrelsen. GENNEMSNITLIG ÅRLIG OZONLAGSTYKKELSE OVER DANMARK Doson enheder Anm. Doson enheder angiver ozonlagets tykkelse i hundrededele mm, hvis ozonen var samlet ved jordens overflade, idet der korrigeres for tryk og temperatur.

23 Miljø 23 LANDBRUGETS ANVENDELSE AF PESTICIDER I PLANTEAVLEN Tons virksomt stof Forrug i alt Ukrudtsekæmpelse Vækstregulatorer Svampeekæmpelse Insektekæmpelse Antal ehandlinger pr. år Behandlingshyppighed i alt... 2,59 3,26 3,56 2,93 2,73 2,57 2,51 3,49 1,92 2,63 2,40 Ukrudtsekæmpelse... 1,43 1,61 1,34 1,29 1,28 1,24 1,28 1,72 1,28 1,66 1,47 Vækstregulatorer... 0,14 0,17 0,38 0,09 0,13 0,15 0,12 0,15 0,04 0,05 0,09 Svampeekæmpelse... 0,56 0,73 0,84 0,83 0,71 0,57 0,53 0,58 0,38 0,59 0,58 Insektekæmpelse... 0,46 0,76 1,00 0,71 0,61 0,61 0,58 1,04 0,21 0,32 0,26 Anm. Virksomme stoffer er de stoffer, som den tilsigtede virkning kommer fra. Behandlingshyppighed udtrykker det antal gange det er muligt at pesticidehandle det samlede areal, hvis der anvendes standarddosis. Kilde: Miljøstyrelsen. FORSYNING AF HANDELSGØDNING Millioner kilo pr. driftsår ( ) 1988/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 88/89 98/99 Indhold af rene næringsstoffer 1 Kvælstof ,0 400,4 394,9 369,5 332,9 326,2 315,9 290,8 287,6 283,2 262, Fosfor... 40,2 41,4 38,7 33,2 28,1 23,9 22,4 21,5 23,3 21,7 20,3 7 6 Kalium ,8 129,0 124,3 111,8 90,9 86,8 82,5 82,4 88,1 86,0 80, De sammensatte eller landede gødningsstoffer er omregnet til mængder af grundstofferne kvælstof, fosfor og kalium. Kilde: Plantedirektoratet, Fødevareministeriet. FORSYNING AF NATURGØDNING Millioner kilo pr. år Indhold af rene næringsstoffer 1 Kvælstof ,6 289,2 289,7 292,8 299,2 306,3 303,8 300,7 301,8 302,4 309, Fosfor... 46,7 46,5 46,2 46,8 48,4 49,5 49,4 48,9 49,1 49,9 51,3 9 9 Kalium ,9 178,9 180,4 181,1 181,9 185,3 181,2 180,2 181,0 178,7 180, De sammensatte eller landede gødningsstoffer er omregnet til mængder af grundstofferne kvælstof, fosfor og kalium. Nye tal til taellen forventes offentliggjort august UDLEDNINGER AF KVÆLSTOF OG FOSFOR FRA DANMARK TIL HAVET Tons I alt kvælstof Gennem vandlø Spildevand, direkte I alt fosfor Gennem vandlø Spildevand, direkte Nye tal til taellen forventes offentliggjort maj RÅSTOFINDVINDINGEN PÅ LAND Tusinde m Indvinding i alt Sten grus og sand Kvartssand Granit Ler Ekspand. ler Moler Kalk/kridt Tørv/sphagnum Øvrige råstoffer Nye tal til taellen forventes offentliggjort juni 2001.