Fremtidens parcelhuskvarter Dagsorden for workshoppen

Transkript

1 Fremtidens parcelhuskvarter Dagsorden for workshoppen Kl Kl KL Kl Kl Kl Velkomst v. Anette Vinther, arkitekt, Viborg Kommune Præsentation af analysens resultater v. Ida Maiken Schaar, Oxford Research Kort pause Præsentation af den konkrete case fra Fuglebakken i Viborg v. Rolf Howalt Svendsen, Terroir Drøftelse i plenum af analysens resultater og de konkrete modeller for udvikling af fremtidens parcelhuskvarter Afrunding

2 Motivation Fokus på nye byområder Vestbyen/Liseborg, Spangsdal, Arnbjerg Bevare - og evt. udvikle - attraktive ældre områder 50% af danskerne bor i parcelhus Stort potentiale ift. klimaforbedringer Moderne behov: Større boliger, individuelt præg, energiløsninger, fællesskab? - mindre grunde, typisk 1 plans-huse, tæt ved centrum

3 Fremtidens parcelhuskvarter Workshop i Viborg, 24. september 2014 Ved Ida Schaar, Oxford Research og Rolf Svendsen, Terroir

4 Projektets idé

5 Baggrund for projektet Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter indkaldte i 2013 ansøgninger om projekter, der sætter fokus på, hvordan man kan fremtidssikre parcelhuskvarterne Oxford Research og Terroir indsendte et projektforslag. Formål: at give konkrete bud på, hvordan man bedst muligt fremtidssikrer 1960 erne og 70 ernes parcelhuskvarterer. Analyse- og udviklingsarbejde med udgangspunkt i to parcelhuskvarterer/cases et område i Fløng og Fuglebakken her i Viborg = eksempler på en udviklingsplan Baserer sig på studier af eksisterende undersøgelser og interviews med forskere, interesseorganisationer, ejendomsmæglere og kommunale planlæggere jeres input også vigtigt. Parcelhuskvarterne er en rigtig god ramme for mange familiers liv. Det er den mest populære boligform, men vi bliver også nødt til at sikre disse kvarterer for fremtiden, for ellers bliver de slidt ned. Derfor sætter vi nu fokus på udvikling og ideer, der kan forbedre områderne, vejene, fællesarealerne, husene og forbindelserne til den øvrige by så parcelhuskvartererne også på lang sigt vil være danskerne foretrukne boligområde, (Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter.)

6 Hvad fokuserer vi på i analysen? Kvarterer, der overvejende består af typehuse fra 1960 erne og 1970 erne Parcelhusets grundtanke og filosofi Udsprunget af ideen om havebyen boliger i sunde landlige omgivelser (i modsætning til den usunde og overbefolkede industriby) - inspiration fra England Hviler på drømmen om eget hus med plads til hele familien, frihed til at sætte sit eget præg på matriklen og et sikkert og trygt kvarter for børnene Bygger på en forudsætning om normalfamilien med to børn og en dagligdagsrytme knyttet hertil (fx ens arbejdstider og fast arbejdssted) Efter 2. verdenskrig opstod der en højere grad af adskillelse mellem parcelhuskvartererne og den øvrige bystruktur med opførelse af indadvendte enklaver : bl.a. ønske om trafiksikkerhed og hierarkisering af vejsystemer.

7 Hvad fortæller eksisterende forskning mv. om parcelhusområder? Populær boligform hver fjerde dansker bor i et parcelhus Parcelhusejerne er blandt de mest tilfredse med deres bolig Beboerne lægger vægt på børnevenlighed, husets fleksibilitet, boligens ydre fremtræden og stand, muligheden for hobbyaktiviteter og muligheden for at have gæster og holde selskaber Parcelhusejerne er dem, der har flest sociale relationer med andre i nærområdet - men de ser samtidig privatheden som den væsentligste kvalitet ved enfamiliehusene Der er i Danmark 2,5 mio. boliger. Heraf er 1,5 mio. enfamiliehuse, som omfatter parcelhuse, rækkehuse og stuehuse. Af disse er godt 1 mio. parcelhuse. 45% af disse, svarende til ca parcelhuse, er opført i perioden En fjerdedel af alle danskere bor i disse huse. Kilde: Instituttet for Fremtidsforskning, 2005 Et gennemsnitligt parcelhus er på 144 m 2 og har en have/grund på i alt godt m 2. Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

8 Samfundstendenser og foreløbige resultater

9 Hvilke samfundstendenser påvirker særligt parcelhusområderne? Demografi og livsstil Flere ældre, stigende middellevetid Enlige som mere dominerende husstandstype Ungdommen varer længere (senere indtræden på arbejdsmarkedet og senere familieforøgelse) Familier med andre behov / nye familieformer (fx sammenbragte familier med delebørn, behov for hjemmearbejdspladsser, fleksible arbejdstider, nye dagligdagsrytmer) Efterspørgsel efter nye bomæssige fællesskaber (olle-koller, bofællesskaber for børnefamilier mv.) Geografi og fysisk planlægning Urbanisering (bl.a. ændrede uddannelses- og beskæftigelsesmønstre) Ændrede transport- og indkøbsmønstre (øget pendling, nethandel, ny lokalisering af detailhandel: fra bymidten til tilgængelighed ved større indfaldsveje Kommunale fortætningsstrategier Koncentrationstendenser i offentlig service (skoler, daginstitutioner, sundhedsvæsenet, borgerservice mv.) Bæredygtighed Stigende fokus på energiforbrug (fx energiselskabernes energispareindsats, Klimakommuner, energirådgivere) Klimasikringsstrategier Stigende energipriser, krav om nye energikilder Stigende fokus på sundhedsfremme og sund livsstil Parcelhuskvarterne Teknologi Digitalisering af boligen ("det smarte hjem" med central og intelligent styring af varme, køling, lys, ventilation, solafskærmning, alarm- og sikkerhedsfunktioner mv.) Eksplosion i brugen af digitale og sociale medier og adgang til 'online fællesskaber'

10 Hvad siger kommunerne? Begrænset fokus på parcelhuskvartererne : Kvartererne har det generelt set meget godt fokus er på landsbyer, bymidten i hovedbyerne og de almene boligområder. Mange kommuner er dog i gang med klimatilpasning i både ældre og nye parcelhuskvarterer regnvandsbassiner mv. og tænker grønne områder og stisystemer ind Der arbejdes også med initiativer for at reducere parcelhusenes energiforbrug, fx energirådgivere Man yder jo en form for førstehjælp, der hvor nøden er størst. [ ]Der er rigtig mange velfungerende parcelhusområder. Folk er ikke bange for at gøre noget selv, og hvis de ikke er tilfredse med vores vedligehold af fællesarealerne, så gør de det ofte selv. (Nordjysk kommune) Parcelhuskvarterne er ikke noget, man generelt har fokus på i kommunen. De klarer sig selv og er karakteriseret ved at være velfungerende. Det er ressourcestærke familier, der bor der, så skolerne fungerer også. (Forstadskommune til København)

11 Hvilke tiltag efterspørger beboerne? Stor efterspørgsel efter løbe- og cykelstier forbindelse til omgivende natur og det store cykelstisystem Mere begrænset, men dog varieret efterspørgsel efter fællesfaciliteter såsom fælleshuse, gæstehuse, fælles dyrehold, frugthaver, bålpladser etc. Offentlig transport i kvartererne efterspørges af få, men måske flere i fremtiden

12 Men flere indikationer på, at det kan blive nødvendigt med en tilpasning af nogle af kvartererne fra 1960 erne og 70 erne: Fire årsager: 1. Boligudbud: Boligsammensætningen i de ældre parcelhuskvarterer matcher ikke alle steder efterspørgslen Mere individualiseret boligefterspørgsel: Mange børnefamilier efterspørger større boliger, gerne over 200 m2., hvilket kan fås i de kommuner, der fortsat udstykker, fx Trekroner Mange ældre efterspørger nye boligtyper i det parcelhusområde, de har boet i men mindre og vedligeholdelsesfri boliger, som passer til aktive seniorer

13 Årsager til behov for tilpasning fortsat 2. Energi: Parcelhusenes energiforbrug er pct. højere end andre boligtyper Undersøgelser viser, at energi og energirenovering er det emne, der (udover almindelig vedligeholdelse) optager boligejerne mest. Men også, at økonomi både er det stærkeste incitament og den største barriere for at igangsætte energirenovering. I nogle kommuner køber folk håndværkertilbud og river husene ned, i andre kommuner med ledige byggegrunde er det attraktivt at bygge nyt Ny opgørelse fra boligsiden.dk: Boligkøberne betalte i marts 2014 i gennemsnit 2,5 mio. kr. for et A- eller B-mærket hus på 140 m2, og 1,3 mio. kr. for et tilsvarende F- eller G-mærket hus. Det tager i gennemsnit 187 dage at sælge et hus med energimærkerne A, B, C og D, og 219 dage for et hus med E, F eller G-mærke. 3. Sammenhænge i kvarteret: Parcelhuskvartererne tilskynder til stor bilbenyttelse pga. beliggenhed og manglende pendlerstier

14 Årsager til behov for tilpasning fortsat 4. Nogle parcelhuskvarterer er særligt udfordrede pga. Dårligt image i byen/kommunen pga. beboersammensætning, beliggenhed eller nærmeste skole Manglende landskabelige kvaliteter, variation og identitet Dårlig forbindelse og sammenhæng til den øvrige by Små grunde og små huse Huse af lav kvalitet (fx selvbygger-huse, huse i teknisk dårlig kvalitet) Dårligt vedligeholdte huse med højt energiforbrug, tilvoksede haver o. lign. Vi har et område, som jeg godt kan se, vil blive udfordret. Området består af mindre grunde med små og ældre huse. Der mangler kontakt til grønne områder, der er få forbindelse til området, og så ligger der en ring med erhverv rundt om. (Nordjysk Kommune)

15 Vi ser to overordnede typer af parcelhusområder De truede områder Kvarterer i en negativ spiral pga. image, beliggenhed mv. NB: Ikke nødvendigvis kun fordi de er parcelhuskvarterer, men også fordi områderne generelt mister attraktivitet. De velfungerende områder Indbyggerne er tilfredse, salget af huse går godt osv. -> ingen brændende platform ud fra et internt perspektiv MEN ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er disse kvarterer ofte udfordrede: motiverer ikke til bevægelse mangler sammenhæng til andre områder og ansporer til bilkørsel relativt stort energiforbrug og stor CO2- udledning

16 Hvad kan kommunerne gøre? Monitorering af udfordrede kvarterer (liggetider, antal boliger til salg, spekulanter, kvarterets vedligeholdelsesmæssige tilstand /roderi/forfald) og hav særligt fokus på tiltag i disse kvarterer Lav forsøg i udvalgte områder med tilladelse til at slå parceller sammen eller til at opdele parceller Overvej muligheder for ændring af bebyggelsesprocenter + tilladelse til nye boligtyper i parcelhuskvarterer, fx til enlige og ældre, når nogen vil rive et hus ned Udnyttelse af windows of opportunity : Tilfør kvarterne nye kvaliteter, når gravkoen er fremme ifm. udskiftning af belægning, udvidelse af fjernvarmesystem, ny kloakering, klimasikring/håndtering af overfladevand -> rekreative områder, parker, cykelstier, bedre forbindelse til resten af byen, adgang til naturområder, reduktion af vejudlæg Hvis kommunen tilbyder mange nyudstykninger, bør det undersøges, hvordan man kan undgå, at interessen for de ældre 60 er og 70 er kvarterer falder (fx behov for en strategi for fortætning eller planlagt udtynding?)

17 Proces Samfundstendenser Generelt niveau Kortlægning af parcelhusets forudsætninger og udfordringer i forhold til nuværende og fremtidige krav Boligtendenser Specifikt/case niveau Identifikation af konkrete udfordringer og løsninger for parcelhuskvarterer i Fløng og Viborg Output Idekatalog og guidelines til udvikling og fornyelse af parcelhuskvarterer Konkret vision og idéplan for hvert af de to områder

18