Borgerforeningens Hus fremtidig anvendelse og organisering

Transkript

1 Borgerforeningens Hus fremtidig anvendelse og organisering Proces i 5 faser: Fase 1: Præsentation af huset Interesserede foreninger og borgere indbydes til et åbent hus arrangement, hvor huset vises frem. Der udarbejdes et materiale, der kort beskriver - husets historie - formelle krav til husets anvendelse - mulighederne for restaurant mm. i en kommunal bygning - ud af flere muligheder beskrives 2 modeller for husets organisering, en foreningsbaseret model med en valgt bestyrelse der driver huset, og en kommunal institutionsmodel med en valgt brugerbestyrelse. Fase 2: Tilkendegivelser fra interessenter Med det formål at få de forskellige brugere og interessenter til at fremkomme med deres umiddelbare tanker omkring husets fremtidige anvendelse og organisering, vil der efter åbent hus arrangementet samme aften blive indbudt til en åben dialog mellem interessenter og Kultur- og Fritidsudvalget. Den åbne dialog vil lægge op til at interessenterne både kan fremkomme med ideer og tanker og samtidig spørge ind til andres ideer, for på den måde at få en proces i gang, hvor interessenterne evt. indtænker hinanden i husets anvendelse og organisering. Fase 3: Fremsendelse af konkrete forslag Nuværende og potentielle brugere af huset opfordres til at fremsende konkrete forslag og ideer til husets anvendelse og organisering til Kultur- og Fritidsudvalget. Fase 4: Kultur- og Fritidsudvalget forholder sig til de indsendte forslag Kultur- og Fritidsudvalget forholder sig til de indsendte forslag og der er mulighed for at indbyde alle eller enkelte bidragsydere til en nærmere dialog. Fase 5: Præsentation af fremtidig model for organisering og anvendelse Der er mulighed for at præsentere beslutningerne ved et arrangement for den brede offentlighed. Tidsplan: Uge 2 annoncering i lokalavisen og udsendelse af mails med indbydelse til fase 1+2 mandag 26. januar 2015 kl. 18 åbent hus arrangement mandag 26. januar 2015 kl. 19 dialog mellem interessenter og Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag 26. februar 2015 sidste frist for indsendelse af forslag Tirsdag 17. marts 2015 Kultur- og Fritidsudvalget behandler de indkomne forslag

2 Husets historie: Huset blev opført af Nyborg Borger- og Håndværkerforening i Foreningen havde på det tidspunkt eksisteret i 30 år, men medlemstallet var vokset så meget, at foreningen havde svært ved at finde lokaler der var store nok. Derfor dannede de en byggefond til opførelse af en foreningsbygning og søndag den 24. oktober 1897 stod Nyborg Borger- og Håndværkerforenings Hus færdigt. Bag byggeriet stod arkitekt Hagemann fra København. Huset fik ved indvielsen navnet Industrihotellet, dette var ikke grebet ud af den blå luft, for oppe under loftet var der nemlig små værelser, som byens håndværkerlærlinge boede i. Under anden verdenskrig var Borgerforeningens Hus beslaglagt og foreningen måtte afholde sine sammenkomster andet sted. Det var hårde år både for landet, for byen og for huset. Da befrielsen kom i maj 1945, var det en sørgelig udgave af det majstætiske Borgerforeningens Hus, som mødte foreningens medlemmer. Gulvet og loftet var særdeles medtaget, inventaret var borte og varmeanlægget ødelagt. Heldigvis har Borgerforeningen altid haft en central betydning for byen, dens borgere og erhverv, som har støttet op omkring bevarelsen af det smukke hus, såvel økonomisk som med stort engagement. Når man i dag går rundt i husets smukke lokaler, kan man følge stedets og byens historie på tætteste vis. Det store håndværkersymbol på husets facade og nedfældet i terrazzogulvet i hallèn vidner om, at her bydes man velkommen til et hus med stolte traditioner, som er åbent for alle præcis som det har været i over hundrede år. Krav til husets anvendelse: Der er i 1898 tinglyst en servitut om, at der skal oprettes offentligt teater i bygningen, og at dette teater ingensinde må nedlægges uden byrådets samtykke. Byrådet kan således beslutte, at der ikke længere skal drives teater i bygningen. Der er ikke tinglyst andre krav til ejendommens anvendelse. Mulighederne for restaurant mm. i en kommunal bygning: Det følger af kommunalfuldmagtsreglerne, at kommunen ikke må drive erhvervsvirksomhed og derfor skal de cafeterier, som kommunen etablerer i forbindelse med idrætshaller, kulturhuse og lign., søges bortforpagtet. Bortforpagtningen skal ske til markedsprisen. Hvis kommunen ikke kan bortforpagte et cafeteria må kommunen gerne drive det, men kommunen skal jævnligt forsøge at bortforpagte det.

3 Det følger endvidere af kommunalfuldmagtsreglerne, at kommunen gerne må drive et forsamlingshus. Der kan i forbindelse med forsamlingshuset ske servering og bespisning, men der skal være tale om en accessorisk virksomhed, der er underordnet i forhold til hovedaktiviteten, der er at samle folk. Restaurationsvirksomheden skal søges bortforpagtet på markedsvilkår. Nyborg Kommune er dermed forpligtet til at forsøge at bortforpagte restaurationsdriften i Borgerforeningens Hus. Bortforpagtningen skal ske til markedspris. Markedsprisen findes bedst ved et udbud. Markedsprisen kan godt være 0 kr., hvis det vurderes, at der ikke kan skabes en overskudsgivende virksomhed ved at drive restauration i huset. Hvis restauranten er bortforpagtet til markedsprisen, kan forpagter både sælge mad til husets gæster og sælge mad ud af huset. Hvis restauranten ikke kan bortforpagtes, kan kommunen vælge selv at drive restauranten videre. Der kan i så fald kun sælges mad til aktiviteter/selskaber i huset der kan ikke drives cateringvirksomhed. Kommunen skal jævnligt igen forsøge at bortforpagte restauranten. Kommunen kan vælge ikke at drive restauranten i huset videre og i stedet f.eks. lade Madhuset levere mad til arrangementer i huset. Det vil imidlertid svare til, at kommunen driver restauranten videre (maden kommer blot fra et andet køkken i kommunen), og det vil derfor ligeledes kræve, at kommunen jævnligt forsøger at bortforpagte aktiviteten. Man kan også vælge at lade brugerne af huset selv lave forplejning i husets køkken eller lade brugerne købe mad udefra til arrangementer i huset.

4 Beskrives af 2 modeller for husets mulige organisering: Foreningsmodel: Byråd -Økonomi -Driftsaftale -Øvrige rammer Institutionsmodel: Byråd -Økonomi -Øvrige rammer Borgerforeningens Hus Bestyrelse -Vedtægt -Aktiviteter -Ansættelser -Drift Institution Bestyrelse -Drift -Budget Leder af institutionen -Afdelingsledere -Daglig drift -Økonomi -Ansættelser Borgerforeningens Hus -Evt. daglig leder Brugergruppe -Inddragelse omkring aktiviteter og planlægning

5 Kælder Stueplan

6 1. sals plan 2. sals plan

7