Danmarks strategi for livslang læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks strategi for livslang læring"

Transkript

1 Danmarks strategi or livslang læring Uddannelse og livslang opkvaliicering or alle Redegørelse til EU-kommissionen April 2007

2 Danmarks strategi or livslang læring Uddannelse og livslang opkvaliicering or alle Redegørelse til EU-kommissionen. april 2007 Redaktion: Jan Reitz Jørgensen, Undervisningsministeriet Produktion: Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet Graisk tilrettelæggelse, omslag og layout: Advice A/S 1. udgave, 1. oplag, juli 2007: stk. ISBN-13: ISBN-13: (WWW) Internetadresse: pub.uvm.dk/2007/livslanglaering Udgivet a Undervisningsministeriet, Adelingen or erhvervsrettet voksenuddannelse, Kontor or livslang læring Bestilles (ISBN ) hos: NBC Ekspedition Tl , ax eller Teleontid: Mandag-torsdag , redag eller hos boghandlere Repro og tryk: Schultz Graisk Trykt med vegetabilske trykarver på 100 procent genbrugspapir Printed in Denmark 2007 Eventuelle henvendelser a indholdsmæssig karakter rettes til Publikationsenheden i Undervisningsministeriet, tl eller

3 Forord Den danske regering har iværksat omattende uddannelsesreormer, der i de kommende år skal bidrage til at sikre Danmark ortsat vækst og velærd. Reormerne skal sikre højere kvalitet og bedre sammenhæng i uddannelsesindsatsen ra børnehaveklasse til videregående uddannelse og i voksen- og eteruddannelse. Målet er at skabe et uddannelsessystem i verdensklasse, og at alle deltager i livslang læring. Det skal bidrage til at udvikle Danmark som ørende vidensamund i en globaliseret verden. Gode udviklings- og læringsmuligheder or børn, unge og voksne skal styrke den enkeltes personlige udvikling, beskætigelse og aktive deltagelse i samundet. Alle skal udordres i en læringsproces, der udvikler idérigdom og glæden ved til stadighed at kunne dygtiggøre sig. Det er agørende or at højne uddannelsesniveauet og styrke konkurrence- og sammenhængskraten i det danske samund. Livslang læring skal remmes i alle de mange sammenhænge, hvor mennesker lærer nyt og tilegner sig brugbare kompetencer. Det gælder i uddannelserne, i arbejdslivet, i olkeoplysningen og i orenings- og ritidslivet. Det er et ælles ansvar or alle. Hermed år vi de bedste orudsætninger or et dansk kompetenceløt, og at den livslange læring bliver i verdensklasse. Med denne redegørelse præsenteres Danmarks strategi or livslang læring og de initiativer og indsatsområder, der remadrettet især prioriteres. Den er et bidrag til en realisering a de ælles målsætninger i Lissabon-strategien. Bertel Haarder Undervisningsminister Forord 1

4 Indhold 1 Forord 3 1: Introduktion 5 2: Danmark som vidensamund mod nye mål og udordringer 5 Globale udordringer 6 Uddannelse or alle Danmarks globaliseringsstrategi 8 Målsætninger or livslang læring 11 3: Et uddannelsessystem i verdensklasse 12 Førskoletilbud 13 Folkeskolen 14 Ungdomsuddannelserne 15 De videregående uddannelser 18 4: Livslang opkvaliicering or alle 19 Mål og indsatsområder or voksen- og eteruddannelse 21 Nøgleinitiativer 23 5: Tværgående indsatsområder uddannelse og livslang opkvaliicering 23 Vejledning og rådgivning 24 Anerkendelse a realkompetence 24 Sammenhæng og overskuelighed i uddannelsessystemet 25 Globalt perspektiv i uddannelserne 26 Stærkere aglige uddannelsesinstitutioner 26 Partnerskaber om uddannelse og livslang opkvaliicering 27 6: Livslang læring i olkeoplysning og oreningsog ritidslivet 29 7: Uddannelse og opkvaliicering beskætigelse og integration 31 8: De næste skridt

5 1 Introduktion I 2004 tilsluttede Det Europæiske Råd sig rapporten Uddannelse 2010 Lissabon-strategiens succes ahænger a hastende reormer. Budskabet i rapporten er, at omattende uddannelsesreormer og målrettede investeringer i livslang læring er agørende or at opylde det ælles mål om, at Den Europæiske Union i 2010 skal være den mest konkurrencedygtige og dynamiske viden-baserede økonomi i verden med lere og bedre job og større social sammenhængskrat. Det Europæiske Råd opordrede samtidig medlemslandene til senest i 2006 at udvikle sammenhængende nationale strategier or livslang læring som et vigtigt bidrag til at nå den ambitiøse målsætning. Denne redegørelse præsenterer Danmarks strategi or livslang læring. Strategien omatter udvikling a alle ormer or uddannelse, læring samt livslang opkvaliicering or alle i uddannelsessystemet, i voksen- og eteruddannelserne, i arbejdslivet og i de mange andre sammenhænge, hvor mennesker lærer nyt og udvikler deres viden, ærdigheder og kompetencer. Den nationale strategi or livslang læring bygger i høj grad på regeringens globaliseringsstrategi, Fremskridt, ornyelse og udvikling Strategi or Danmark i den globale økonomi, oentliggjort i oråret Globaliseringsstrategiens overordnede mål er at gøre Danmark til et ørende vidensamund med en stærk konkurrencekrat og en stærk sammenhængskrat. Uddannelse, livslang opkvaliicering, orskning og innovation på allerhøjeste internationale niveau er agørende or at nå dette mål. Med en bred politisk atale om remtidens velærd og en atale om udmøntning a globaliseringspuljen i 2006 er der skabt mål og rammer or en langsigtet og sammenhængende udvikling a menneskelige ressourcer Introduktion 3

6 i Danmark. Omattende investeringer i uddannelsessystemet og en orstærket voksen- og eteruddannelsesindsats skal bidrage til et samlet uddannelses- og kompetenceløt or alle i det danske samund. Gennemørelse a Danmarks strategi or uddannelse og livslang opkvaliicering bygger på, at alle relevante aktører tager et medansvar. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det er et ælles ansvar at sikre livslang opkvaliicering or alle på arbejdsmarkedet. Strategien or uddannelse og livslang opkvaliicering skal bidrage til at remtidssikre Danmark. Det er samtidig et bidrag til at realisere de ælles europæiske mål or uddannelse og livslang læring og til udvikling a strategier og redskaber or livslang læring i Den Europæiske Union. 4 Introduktion

7 2 Danmark som vidensamund mod nye mål og udordringer Globale udordringer I en stadig mere globaliseret økonomi er Danmarks konkurrenceevne og sammenhængskrat orudsætninger or en ornyelse a velærdssamundet. Globaliseringen skaber en mere åben verden, der giver nye muligheder or at øge velstanden og skabe bedre job. Med globaliseringen ølger samtidig en øget integrationsproces, som knytter landenes økonomier tættere sammen via øget samhandel, samarbejde, investeringer og arbejdskratens bevægelser på tværs a landegrænser. Det gælder både i Europa og i orhold til resten a verden. Menneskers viden, idérigdom og arbejdsindsats er, sammen med vores evne til løbende at udvikle, producere og asætte nye varer og ydelser, nøglen til at bruge de muligheder, som globaliseringen og den teknologiske udvikling rummer. Danmark har et godt udgangspunkt med en, i international sammenhæng, høj beskætigelse, lav ledighed, relativ ligelig ordeling a indkomster og et generelt højt uddannelsesniveau. Det danske arbejdsmarked er samtidig meget leksibelt, og internationale undersøgelser peger på, at Danmark er blandt de lande, der har den stærkeste konkurrenceevne, og er et a de lande, som investerer mest i udvikling a de menneskelige ressourcer. Og det danske samund bygger på ælles, grundlæggende demokratiske værdier og en historisk tradition or, at orandringer sker i dialog og samarbejde. Globaliseringen og den teknologiske udvikling rummer en række væsentlige udordringer. Det gælder or Danmark som or de europæiske lande og øvrige OECD-lande, at en velkvaliiceret arbejdsstyrke er agørende or at sikre konkurrenceevne og velærd. Og det betyder, at kravene til arbejdsstyrkens almene og aglige kompetencer vil vokse, mens eterspørgslen på arbejdskrat med lave eller smalle kompetencer alder i de Danmark som vidensamund 5

8 kommende år. En ortsat vækst i samundsøkonomien er også ahængig a, at arbejdsstyrken kan orøges. Der er brug or alle på arbejdsmarkedet. Også dem, som i dag har svært ved at å odæste på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken bliver også ældre remover, og tilgangen er mindre end den orventede agang på arbejdsmarkedet. Også det udordrer os. Deror skal arbejdsstyrkens kompetencer øges på alle niveauer. Flere skal have en kompetencegivende uddannelse, og lere skal hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Og der er brug or et markant løt i voksen- og eteruddannelsesindsatsen, ikke mindst or at løte de kortest uddannede. For at Danmark kan blive et ørende vidensamund og astholde sin position som et a verdens rigeste lande, skal Danmark have uddannelser i verdensklasse, og alle skal have gode muligheder or og lyst til at lære nyt og tilegne sig brugbare kvaliikationer og kompetencer hele livet. Uddannelse or alle Danmarks globaliseringsstrategi Det er regeringens mål, at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor det er bedst at bo, leve og arbejde, også om 10 og 20 år, og hvor alle har de bedste orudsætninger or at udolde deres evner og skabe remgang or sig selv og andre. Regeringen har i oråret 2006, som svar på globaliseringens udordringer, remlagt en samlet oensiv strategi or at remtidssikre det danske samund. Strategien bygger på resultatet a arbejdet i Globaliseringsrådet og arbejdet i Trepartsudvalget om livslang opkvaliicering og uddannelse or alle på arbejdsmarkedet, som begge er nedsat a regeringen. Den nationale globaliseringsstrategi, Fremgang, ornyelse og tryghed Strategi or Danmark i den globale økonomi, omatter 350 konkrete initiativer, der sigter mod omattende reormer inden or uddannelse og orskning samt orbedrede rammebetingelser or vækst og innovation overalt i det danske samund. 6 Danmark som vidensamund

9 Regeringens globaliseringsstrategi sætter særligt okus på uddannelse og livslang opkvaliicering. Et højt uddannelsesniveau og gode muligheder or livslang læring er nogle a de vigtigste orudsætninger or en stærk konkurrenceevne og or, at alle aktivt kan deltage på arbejdsmarkedet og i samundslivet. Det er regeringens målsætning, at Danmark skal have uddannelser i verdensklasse, og at alle skal deltage i livslang læring. De overordnede mål med uddannelsesreormerne er, at Alle børn skal have en god start i skolen. Alle børn opnår gode aglige kundskaber og personlige kompetencer. 95 pct. a alle unge gennemører i 2015 en ungdomsuddannelse. 50 pct. a alle unge gennemører i 2015 en videregående uddannelse. Alle uddanner sig livet igennem. Regeringen har med den politiske Atale om remtidens velstand og velærd og investeringer i remtiden med et lertal a partierne i det danske olketing skabt grundlaget or strukturelle reormer til sikring a remtidens velstand og velærd og investeringer i remtiden. Der er asat yderligere over 15 mia. kr. over en seksårig periode til nye langsigtede investeringer i uddannelse og livslang opkvaliicering rem til 2012 som et styrket bidrag til at nå de opstillede mål. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i oråret 2006 udarbejdet et ælles slutdokument om livslang uddannelse og opkvaliicering or alle på arbejdsmarkedet. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at der er behov or et kompetenceløt og en styrkelse a voksen- og eteruddannelsesindsatsen. Det er et ælles ansvar or arbejdsgivere, lønmodtagere og det oentlige. Danmark som vidensamund 7

10 Målsætninger or livslang læring Det er regeringens mål, at livslang læring skal remmes i alle dele a samundet og inden or alle områder, hvor menneskers viden, ærdigheder og kompetencer udvikles og bringes i anvendelse. Det gælder på alle niveauer og i alle dele a uddannelsessystemet, i voksen- og eteruddannelserne, på arbejdspladserne, gennem olkeoplysning og i orenings- og ritidslivet mv. Det er et ælles ansvar or alle. Regeringens strategi or uddannelse og livslang opkvaliicering, der omatter alle ormer or uddannelse og læring, skal understøtte og remme den enkeltes personlige udvikling, beskætigelse, aktive medborgerskab og deltagelse i samundet. Strategien omatter ølgende hovedmålsætninger: Et sammenhængende uddannelsessystem ra børnehaveklasse til videregående uddannelse skal bidrage til, at alle år gode grundlæggende ærdigheder, en kompetencegivende uddannelse og et solidt undament or livslang læring. Der skal være lige muligheder og plads til alle. Uddannelserne skal være i verdensklasse. Uddannelsessystemet skal både ostre talenter og være rummeligt or dem med mindre gode orudsætninger. Kvaliteten skal være i højsædet, og uddannelserne skal svare til samundets behov. Der skal være relevante voksen- og eteruddannelsestilbud a høj kvalitet til alle på arbejdsmarkedet, der matcher behovene, og som også har særligt okus på de kortest uddannedes behov or livslang opkvaliicering. Det er et ælles ansvar, at alle på arbejdsmarkedet uddanner sig livet igennem. Systematisk kompetenceudvikling på arbejdspladserne skal styrkes i både oentlige og private virksomheder. Øgede oentlige og private investeringer i ansattes eteruddannelse og kompetenceudvikling skal bidrage til at orbedre den enkeltes kompetencer og styrke virksomhedernes udvikling. 8 Danmark som vidensamund

11 Vejlednings- og rådgivningsmuligheder skal orbedres og bidrage til at sikre elever, studerende og voksne de bedst mulige orudsætninger or valg a uddannelse og deltagelse i livslang læring. Alle ormer or uddannelse og læring skal tage udgangspunkt i og bygge på den enkeltes viden, ærdigheder og kompetencer. Inden or voksen- og eteruddannelserne skal der skabes nye og bedre muligheder or at synliggøre og anerkende den enkeltes samlede realkompetencer. Der skal være sammenhængende uddannelsesveje og overskuelighed i uddannelsessystemet, som bidrager til målrettet uddannelse og livslang opkvaliicering, og som understøtter, at de oentlige ressourcer udnyttes bedst muligt. Der skal være globalt perspektiv i uddannelserne, som bidrager til at styrke internationalisering og samarbejde med verdenen omkring os. Der skal skabes stærkere videregående uddannelsesmiljøer, som skal bidrage til højere kvalitet i uddannelserne og videnudvikling, og der skal udvikles bedre rammer og orudsætninger or uddannelsesinstitutioners samspil med virksomheder og andre relevante aktører. Regeringen har, or at realisere de overordnede mål or uddannelse og livslang opkvaliicering, prioriteret en lang række konkrete mål og initiativer i orhold til det samlede uddannelsessystem og inden or voksen- og eteruddannelserne. Livslang læring understøttes og remmes også gennem indsatser og initiativer på en lang række andre områder. Det gælder blandt andet inden or beskætigelses- og integrationsindsatsen, via erhvervspolitiske initiativer og ikke mindst inden or olkeoplysning og i orenings- og kulturlivet. Regeringens strategi or uddannelse og livslang opkvaliicering stiller nye krav og udordringer til, hvordan uddannelsessystemet og voksen- og eteruddannelserne indrettes og udvikles i remtiden. Det stiller nye krav Danmark som vidensamund 9

12 til uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne og til, hvordan alle relevante aktører hver især kan bidrage til at videreudvikle en livslang læringskultur. Det er en særlig udordring at styrke samspillet mellem uddannelsessektoren, arbejdslivet og den læring, der inder sted i ritiden. En realisering a de omattende reormer bygger på, at alle relevante aktører tager et medansvar og bidrager aktivt. Det gælder nationale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne, olkeoplysende institutioner og rivillige organisationer samt kommunale og regionale aktører mv. Det er deror regeringens mål at styrke dialog og partnerskaber mellem alle aktører. Det er agørende or at virkeliggøre Danmarks strategi or uddannelse og livslang opkvaliicering. 10 Danmark som vidensamund

13 3 Et uddannelsessystem i verdensklasse En velkvaliiceret og højtuddannet arbejdskrat spiller en helt agørende rolle i en mere og mere globaliseret videnøkonomi. Et velungerende uddannelsessystem, der bygger på, at alle har gode og lige muligheder or at tilegne sig brugbare kvaliikationer og kompetencer, er deror en vigtig grundpille or en stærk konkurrenceevne, et leksibelt arbejdsmarked og den enkeltes personlige muligheder or aktivt at deltage i samundet og på arbejdsmarkedet. Det er regeringens målsætning, at uddannelsessystemet, ra børnehaveklasse til videregående uddannelse, skal sikre, at alle unge år en uddannelse a høj kvalitet og en solid ballast or at lære nyt hele livet igennem. Og uddannelsessystemet skal bidrage til at remme en læringskultur, som remmer kreativitet, selvstændighed og ansvarlighed. Fakta om det danske uddannelsessystem Over 99 pct. a alle børn går i børnehaveklasse, hera 93 pct. a alle seksårige børn. Mere end 80 pct. a en ungdomsårgang gennemører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, hera gennemører 38 pct. en erhvervsuddannelse. 45 pct. a en ungdomsårgang gennemører en videregående uddannelse. Oentlige ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er ri or deltagerbetaling, og staten yder en uddannelsesstøtte og statsgaranterede lån. De samlede oentlige udgiter til uddannelse udgjorde i 2005 i alt 125 mia. kr. svarende til otte pct. a BNP. Et uddannelsessystem i verdensklasse 11

14 Uddannelsernes kvalitet skal udvikles på alle niveauer, så uddannelserne lever op til de aktuelle og remtidige behov or kompetencer og ny viden i virksomhederne, på arbejdsmarkedet og i samundet. Der skal være sammenhæng mellem de orskellige uddannelsesveje og niveauer, så den enkelte leksibelt kan tilegne sig kvaliikationer og kompetencer, og alle unge skal have en uddannelse med et globalt udsyn. Uddannelsessystemet skal være rummeligt, så der er plads til alle alt or mange alder ra i dag. Og lere skal hurtigere igennem uddannelserne, så ressourcerne udnyttes eektivt. Regeringen har opstillet ølgende konkrete mål og initiativer, der vedrører alle niveauer i uddannelsessystemet ra ørskoletilbud til videregående uddannelser på universitetsniveau. Førskoletilbud Dagtilbud og børnehaveklasse spiller en meget vigtig rolle or børns personlige, intellektuelle og sociale udvikling. Og børns sproglige udvikling har især betydning or, hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet. Det gælder ikke mindst børn med anden etnisk baggrund end dansk. Der er deror vigtigt, at der skabes bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Det er regeringens mål, at alle børn skal have en god start i skolen. Det skal især opyldes gennem ølgende initiativer: Der indøres sprogvurdering a alle børn i treårsalderen og igen i seksårsalderen ved start i børnehaveklasse, så pædagogikken og undervisningen kan tage udgangspunkt i den enkeltes sproglige orudsætninger. Undervisningspligten udvides ra ni til ti års skolegang, ved at børnehaveklassen gøres til en obligatorisk del a olkeskolen. Der udarbejdes pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Der indøres agopdelt undervisning i dansk, især læsning i børnehaveklassen. Det er desuden regeringens mål at sikre en bedre overgang til grundskolen med præcisering a ormålsbestemmelsen or dagtilbud til børn. 12 Et uddannelsessystem i verdensklasse

15 Folkeskolen Gode grundlæggende ærdigheder og kompetencer er et helt vitalt undament or at lære nyt og uddanne sig livet igennem. Den danske olkeskole har mange gode kvaliteter, og eleverne er glade or at gå i skole. Men det er en stor udordring, at hvert sjette barn går ud a olkeskolen med utilstrækkelige læseærdigheder, og at den danske olkeskoles aglige niveau ikke er uldt på højde med niveauet i andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. Det er regeringens mål, at: Alle elever skal have gode aglige ærdigheder og kundskaber. Folkeskolen skal give eleverne kundskaber og ærdigheder, remme kreativitet og selvstændighed samt orberede til videre uddannelse. Eleverne skal være blandt verdens bedste inden or ire grundlæggende agområder: Læsning, matematik, naturag og engelsk. Alle unge år kundskaber og ærdigheder, der giver dem grundlag or at deltage aktivt i en globaliseret verden. Reormer inden or olkeskolen omatter især ølgende initiativer: En ny ormålsparagra, hvor det præciseres, at olkeskolen skal orberede til videre uddannelse, og hvor agligheden og elevernes ortrolighed med dansk kultur og historie er blevet understreget. Evalueringskulturen styrkes gennem indørelse a ti nationale test i løbet a et skoleorløb, og der indøres en elevplan til hver elev. Folkeskolens agangsprøver gøres obligatoriske, og antallet a prøveag udvides. Der remlægges handlingsplaner or grundlæggende agområder: læsning, matematik, naturag og engelsk. Kommunernes ansvar or olkeskolen er blevet præciseret, og de skal nu udarbejde årlige kvalitetsrapporter, som beskriver kvaliteten i kommunens skolevæsen, herunder det aglige niveau mv. En ny olkeskolelæreruddannelse, som sikrer bedre kvalitet i uddannelsen og større mulighed or specialisering samt en målrettet eteruddannelsesindsats a lærere og ledere i olkeskolen. Et uddannelsessystem i verdensklasse 13

16 Regeringen har asat 230 mio. kr. til en styrket eteruddannelse a lærere og skoleledere i olkeskolen i perioden Ungdomsuddannelserne Gode grundlæggende kvaliikationer er agørende or, at alle kan klare sig på arbejdsmarkedet og videreuddanne sig. Og behovet or veluddannet arbejdskrat vil stige i de kommende år. Det er deror agørende, at ungdomsuddannelserne er attraktive og udordrende, og at de rummer gode tilbud til alle unge. Det gælder ikke mindst erhvervsuddannelserne, som skal give de unge gode beskætigelsesmuligheder. Næsten alle unge starter på en ungdomsuddannelse, enten i en gymnasial uddannelse eller i en erhvervsuddannelse. Men or mange alder ra uddannelsen. Andelen, som gennemører en ungdomsuddannelse, er i dag cirka 80 pct. Fraaldet er især højt or erhvervsuddannelserne. Der er deror behov or, at lere unge, ikke mindst unge med anden etnisk baggrund end dansk, gennemører en kompetencegivende ungdomsuddannelse, der giver adgang til videre uddannelse eller til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at lere unge vejledes og motiveres til at uddanne sig. Det er regeringens mål, at: Alle unge skal have en kompetencegivende uddannelse. Mindst 85 pct. a alle unge skal gennemøre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i Ungdomsuddannelserne skal være attraktive, og kvaliteten skal være i top. De gymnasiale uddannelser skal give eleverne gode aglige og almene kompetencer, så lere kan gennemøre en videregående uddannelse. Erhvervsuddannelserne skal udordre de dygtigste elever og give dem øgede muligheder or videre uddannelse. Samtidig skal erhvervsuddannelserne rumme realistiske uddannelsestilbud til elever med svage aglige orudsætninger. 14 Et uddannelsessystem i verdensklasse

17 Reormer på ungdomsuddannelsesområdet omatter især ølgende initiativer: Kommunerne år ansvar or at bidrage til at sikre, at de unge gennemører en ungdomsuddannelse, gennem bedre vejledning og orbedrede uddannelsestilbud til unge med utilstrækkelige orudsætninger. De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes gennem eteruddannelse a lærere og bedre skolemiljø. Indsatsen or lere praktikpladser i erhvervsuddannelserne skal øges i både private og oentlige virksomheder gennem en national kampagne i samarbejde med erhvervsliv og organisationer. Der indøres mere leksible veje og uddannelsestilbud i erhvervsuddannelserne, som skal tilgodese alle elever, både de stærke og de mere svage. Vurdering a realkompetencer er her et vigtigt og integreret redskab i erhvervsuddannelserne. Der indøres trinopdeling i erhvervsuddannelserne, som modsvarer arbejdsmarkedets behov, så alle unge kan å en uddannelse, der passer til deres orudsætninger, og som giver orbedrede muligheder or adgang til videregående uddannelse. Der er som led i atalen om udmøntning a globaliseringspuljen asat 750 mio. kr. til kvalitetsudvikling a de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden og knap 7 mia. kr. til øget undervisningskapacitet i ungdomsuddannelserne rem til De videregående uddannelser Højtuddannet arbejdskrat spiller en central rolle or innovation og vækst og dermed or en dynamisk udvikling i samundet. Danmarks konkurrenceevne og velærd ahænger i remtiden i høj grad a vores evne til at udvikle nyt og til at udnytte vores knowhow på den globale markedsplads. Danmark skal deror have uddannelser i verdensklasse, og det er agørende, at lere unge år en videregående uddannelse, og at de bliver hurtigere ærdige med deres uddannelse. Et uddannelsessystem i verdensklasse 15

18 I dag gennemører 45 pct. a en ungdomsårgang en videregående uddannelse. Det er ærre end i mange andre lande, og alt or mange alder ra. Der indes også barrierer i praksis or meritoverørsel, som begrænser mulighederne or at bygge på en gennemørt uddannelse. Der er deror behov or bedre sammenhæng i de videregående uddannelser og mellem erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser. Der er desuden behov or nye og mere erhvervsrettede videregående uddannelser samt uddannelser på højeste internationale niveau, som matcher arbejdsmarkedets behov. Det er samtidig helt agørende, at den aglige og pædagogiske kvalitet styrkes i de videregående uddannelser. Det er regeringens mål, at: Mindst 50 pct. a en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i Kvaliteten i de korte og mellemlange videregående uddannelser samt universitetsuddannelserne kan måle sig med de bedste i verden. Alle videregående uddannelser har et indhold, som svarer til samundets behov. Alle unge år en uddannelse med globalt perspektiv. Unge skal tilskyndes til at begynde en videregående uddannelse tidligere. Uddannelserne skal tilrettelægges, så orsinkelserne bliver mindst mulige. Regeringen vil blandt andet tage ølgende initiativer i orhold til de videregående uddannelser: Der udvikles nye proessions- og praksisorienterede uddannelser. De mellemlange videregående uddannelser samles i ærre leraglige proessionshøjskoler med agligt stærke og moderne uddannelsesmiljøer. Korte videregående uddannelser gøres mere attraktive og leksible, de målrettes arbejdsmarkedets behov, og adgangsveje ra erhvervsuddannelse orbedres. Der udvikles nye, attraktive uddannelser inden or natur, teknik og sundhed. 16 Et uddannelsessystem i verdensklasse

19 Der etableres elitekandidatuddannelser, så de dygtigste studerende kan komme på niveau med de bedste i udlandet. Kvaliteten styrkes på alle niveauer i de videregående uddannelser gennem øget eteruddannelse a undervisere og akkreditering a alle videregående uddannelser. Optagelsessystemet og uddannelsernes tilrettelæggelse ændres, så det remmer tidligere studiestart og en hurtigere gennemørelse a uddannelsen. Der er som led i udmøntning a globaliseringspuljen asat over ire mia. kr. rem til 2012 til initiativer, der skal bidrage til at udvikle kvaliteten og skabe øget undervisningskapacitet i de videregående uddannelser. Der er herunder or perioden rem til 2009 asat 150 mio. kr. til eteruddannelse a lærere i de korte og mellemlange videregående uddannelser og 220 mio. kr. til ændring a undervisningsormer og eteruddannelse a lærere i de lange videregående uddannelser. Et uddannelsessystem i verdensklasse 17

20 4 Livslang opkvaliicering or alle De konstante orandringer på arbejdsmarkedet og i samundet stiller løbende nye krav til den enkeltes kompetencer og omstillingsevne. Deltagelse i voksen- og eteruddannelse bidrager til, at den enkelte livet igennem kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Og danske virksomheders konkurrenceevne og kvalitet i serviceydelser ahænger i høj grad a investeringer i eteruddannelse og kompetenceudvikling. En styrket voksen- og eteruddannelsesindsats på alle niveauer, der remmer livslang opkvaliicering or alle, er deror nødvendig or udviklingen a Danmark som ørende vidensamund og spiller en vigtig rolle i den nationale strategi or livslang læring. Danmark er et a de lande, hvor lest deltager i voksen- og eteruddannelse, kompetenceudvikling på jobbet og olkeoplysende aktiviteter i ritiden. Både oentlige og private investeringer i udvikling a nye kvaliikationer og kompetencer er blandt de højeste i Europa. En meget væsentlig del a den samlede læring og kompetenceudvikling oregår i tilknytning til jobbet. Og der er en veletableret praksis or, at arbejdsmarkedets parter gennem overenskomsterne indgår ataler om ansattes kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning i virksomhederne. Den oentlige voksen- og eteruddannelsesindsats spiller en væsentlig rolle or udvikling a arbejdsstyrkens kvaliikationer og kompetencer og rummer tilbud til alle grupper på arbejdsmarkedet og i beolkningen ra uaglærte til personer med videregående uddannelse. Oentligt inansieret voksen- og eteruddannelse omatter blandt andet almene voksenuddannelser, erhvervsrettet voksen- og eteruddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau (arbejdsmarkedsuddannelser, grundlæggende voksenuddannelse mv.) og et videreuddannelsessystem or 18 Livslang opkvaliicering or alle

21 voksne på tre videregående niveauer. Herudover tilbydes en række særlige undervisningstilbud til udsatte målgrupper. Fakta om voksen- og eteruddannelse 60 pct. a arbejdsstyrken deltog i 2004 i en læringsaktivitet i enten oentligt, privat eller virksomhedsregi. Det skønnes, at personer i 2004 deltog i oentlige almene eller erhvervsrettede voksenuddannelser, hvilket svarer til over 20 pct. a arbejdsstyrken. Staten yder tilskud, og der er deltagerbetaling på de leste voksen- og eteruddannelser. Uddannelsesstøtte gives på en række uddannelser/ kurser. Udgiterne udgjorde i 2004 i alt 5 mia. kr. hera 2,7 mia. kr. til uddannelsesaktiviteter, 1,6 mia. kr. til godtgørelse, hvor arbejdsgiverne bidrog med 1 mia. kr., samt 0,7 mia. kr., der blev inansieret via deltagerbetaling. De samlede oentlige og private udgiter til voksen- og eteruddannelse udgjorde skønsmæssigt i alt 15 mia. kr. i * Omang og udgiter vedrørende olkeoplysning, daghøjskoler, atenskole og danskuddannelse a udlændinge indgår ikke i oversigten. Mål og indsatsområder or voksen- og eteruddannelse Det er agørende, at lere voksne på arbejdsmarkedet løbende deltager i voksen- og eteruddannelse, og at kompetenceudvikling i virksomhederne styrkes. Det gælder, uanset hvilket job man bestrider. Mange, især uaglærte, ældre medarbejdere, læse- og skrivesvage samt tosprogede, deltager enten slet ikke i voksen- og eteruddannelse eller meget mindre end andre grupper på arbejdsmarkedet. Og mange virksomheder investerer ikke nok i en systematisk kompetenceudvikling a deres medarbejdere. Det gælder især de små og mellemstore virksomheder. Livslang opkvaliicering or alle 19

Danmarks strategi for livslang læring -

Danmarks strategi for livslang læring - Udkast Danmarks strategi for livslang læring - Uddannelse og livslang opkvalificering for alle Regeringens redegørelse til EU-kommissionen Januar 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Undervisningsministeriet

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 Undervisningsministeriet 2008 Indhold 1. RESSOURCER 5 Danmark bruger mange ressourcer på uddannelse 5 Danmark

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Socialdemokraterne Danasvej 7 DK-1910 Frederiksberg C Telefon 72 300 800 www.socialdemokraterne.dk

Socialdemokraterne Danasvej 7 DK-1910 Frederiksberg C Telefon 72 300 800 www.socialdemokraterne.dk Socialdemokraterne Danasvej 7 DK-1910 Frederiksberg C Telefon 72 300 800 www.socialdemokraterne.dk Kailow Graphic A/S Miljø- og arbejdsmiljøcertificeret November 2006 Vedtaget på Socialdemokratiets kongres

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer

Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer REGERINGEN APRIL 2006 F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Officiel åbning af NCK 18. Juni 2008 Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Carla Tønder Jessing Voksenvejledningsaktører: Arbejdsformidlingen

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart VUS Konsulenterne Vejledning / coaching om erhverv og uddannelse Uddannelsesplanlægning

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Det lave uddannelsesniveau er et fælles problem for kommunerne i KKR Sjælland.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Strategi for Danmark i den globale økonomi

Strategi for Danmark i den globale økonomi F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi for Danmark i den globale økonomi REGERINGEN APRIL 2006 F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi for Danmark i den globale

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere