Danmarks strategi for livslang læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks strategi for livslang læring"

Transkript

1 Danmarks strategi or livslang læring Uddannelse og livslang opkvaliicering or alle Redegørelse til EU-kommissionen April 2007

2 Danmarks strategi or livslang læring Uddannelse og livslang opkvaliicering or alle Redegørelse til EU-kommissionen. april 2007 Redaktion: Jan Reitz Jørgensen, Undervisningsministeriet Produktion: Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet Graisk tilrettelæggelse, omslag og layout: Advice A/S 1. udgave, 1. oplag, juli 2007: stk. ISBN-13: ISBN-13: (WWW) Internetadresse: pub.uvm.dk/2007/livslanglaering Udgivet a Undervisningsministeriet, Adelingen or erhvervsrettet voksenuddannelse, Kontor or livslang læring Bestilles (ISBN ) hos: NBC Ekspedition Tl , ax eller Teleontid: Mandag-torsdag , redag eller hos boghandlere Repro og tryk: Schultz Graisk Trykt med vegetabilske trykarver på 100 procent genbrugspapir Printed in Denmark 2007 Eventuelle henvendelser a indholdsmæssig karakter rettes til Publikationsenheden i Undervisningsministeriet, tl eller

3 Forord Den danske regering har iværksat omattende uddannelsesreormer, der i de kommende år skal bidrage til at sikre Danmark ortsat vækst og velærd. Reormerne skal sikre højere kvalitet og bedre sammenhæng i uddannelsesindsatsen ra børnehaveklasse til videregående uddannelse og i voksen- og eteruddannelse. Målet er at skabe et uddannelsessystem i verdensklasse, og at alle deltager i livslang læring. Det skal bidrage til at udvikle Danmark som ørende vidensamund i en globaliseret verden. Gode udviklings- og læringsmuligheder or børn, unge og voksne skal styrke den enkeltes personlige udvikling, beskætigelse og aktive deltagelse i samundet. Alle skal udordres i en læringsproces, der udvikler idérigdom og glæden ved til stadighed at kunne dygtiggøre sig. Det er agørende or at højne uddannelsesniveauet og styrke konkurrence- og sammenhængskraten i det danske samund. Livslang læring skal remmes i alle de mange sammenhænge, hvor mennesker lærer nyt og tilegner sig brugbare kompetencer. Det gælder i uddannelserne, i arbejdslivet, i olkeoplysningen og i orenings- og ritidslivet. Det er et ælles ansvar or alle. Hermed år vi de bedste orudsætninger or et dansk kompetenceløt, og at den livslange læring bliver i verdensklasse. Med denne redegørelse præsenteres Danmarks strategi or livslang læring og de initiativer og indsatsområder, der remadrettet især prioriteres. Den er et bidrag til en realisering a de ælles målsætninger i Lissabon-strategien. Bertel Haarder Undervisningsminister Forord 1

4 Indhold 1 Forord 3 1: Introduktion 5 2: Danmark som vidensamund mod nye mål og udordringer 5 Globale udordringer 6 Uddannelse or alle Danmarks globaliseringsstrategi 8 Målsætninger or livslang læring 11 3: Et uddannelsessystem i verdensklasse 12 Førskoletilbud 13 Folkeskolen 14 Ungdomsuddannelserne 15 De videregående uddannelser 18 4: Livslang opkvaliicering or alle 19 Mål og indsatsområder or voksen- og eteruddannelse 21 Nøgleinitiativer 23 5: Tværgående indsatsområder uddannelse og livslang opkvaliicering 23 Vejledning og rådgivning 24 Anerkendelse a realkompetence 24 Sammenhæng og overskuelighed i uddannelsessystemet 25 Globalt perspektiv i uddannelserne 26 Stærkere aglige uddannelsesinstitutioner 26 Partnerskaber om uddannelse og livslang opkvaliicering 27 6: Livslang læring i olkeoplysning og oreningsog ritidslivet 29 7: Uddannelse og opkvaliicering beskætigelse og integration 31 8: De næste skridt

5 1 Introduktion I 2004 tilsluttede Det Europæiske Råd sig rapporten Uddannelse 2010 Lissabon-strategiens succes ahænger a hastende reormer. Budskabet i rapporten er, at omattende uddannelsesreormer og målrettede investeringer i livslang læring er agørende or at opylde det ælles mål om, at Den Europæiske Union i 2010 skal være den mest konkurrencedygtige og dynamiske viden-baserede økonomi i verden med lere og bedre job og større social sammenhængskrat. Det Europæiske Råd opordrede samtidig medlemslandene til senest i 2006 at udvikle sammenhængende nationale strategier or livslang læring som et vigtigt bidrag til at nå den ambitiøse målsætning. Denne redegørelse præsenterer Danmarks strategi or livslang læring. Strategien omatter udvikling a alle ormer or uddannelse, læring samt livslang opkvaliicering or alle i uddannelsessystemet, i voksen- og eteruddannelserne, i arbejdslivet og i de mange andre sammenhænge, hvor mennesker lærer nyt og udvikler deres viden, ærdigheder og kompetencer. Den nationale strategi or livslang læring bygger i høj grad på regeringens globaliseringsstrategi, Fremskridt, ornyelse og udvikling Strategi or Danmark i den globale økonomi, oentliggjort i oråret Globaliseringsstrategiens overordnede mål er at gøre Danmark til et ørende vidensamund med en stærk konkurrencekrat og en stærk sammenhængskrat. Uddannelse, livslang opkvaliicering, orskning og innovation på allerhøjeste internationale niveau er agørende or at nå dette mål. Med en bred politisk atale om remtidens velærd og en atale om udmøntning a globaliseringspuljen i 2006 er der skabt mål og rammer or en langsigtet og sammenhængende udvikling a menneskelige ressourcer Introduktion 3

6 i Danmark. Omattende investeringer i uddannelsessystemet og en orstærket voksen- og eteruddannelsesindsats skal bidrage til et samlet uddannelses- og kompetenceløt or alle i det danske samund. Gennemørelse a Danmarks strategi or uddannelse og livslang opkvaliicering bygger på, at alle relevante aktører tager et medansvar. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det er et ælles ansvar at sikre livslang opkvaliicering or alle på arbejdsmarkedet. Strategien or uddannelse og livslang opkvaliicering skal bidrage til at remtidssikre Danmark. Det er samtidig et bidrag til at realisere de ælles europæiske mål or uddannelse og livslang læring og til udvikling a strategier og redskaber or livslang læring i Den Europæiske Union. 4 Introduktion

7 2 Danmark som vidensamund mod nye mål og udordringer Globale udordringer I en stadig mere globaliseret økonomi er Danmarks konkurrenceevne og sammenhængskrat orudsætninger or en ornyelse a velærdssamundet. Globaliseringen skaber en mere åben verden, der giver nye muligheder or at øge velstanden og skabe bedre job. Med globaliseringen ølger samtidig en øget integrationsproces, som knytter landenes økonomier tættere sammen via øget samhandel, samarbejde, investeringer og arbejdskratens bevægelser på tværs a landegrænser. Det gælder både i Europa og i orhold til resten a verden. Menneskers viden, idérigdom og arbejdsindsats er, sammen med vores evne til løbende at udvikle, producere og asætte nye varer og ydelser, nøglen til at bruge de muligheder, som globaliseringen og den teknologiske udvikling rummer. Danmark har et godt udgangspunkt med en, i international sammenhæng, høj beskætigelse, lav ledighed, relativ ligelig ordeling a indkomster og et generelt højt uddannelsesniveau. Det danske arbejdsmarked er samtidig meget leksibelt, og internationale undersøgelser peger på, at Danmark er blandt de lande, der har den stærkeste konkurrenceevne, og er et a de lande, som investerer mest i udvikling a de menneskelige ressourcer. Og det danske samund bygger på ælles, grundlæggende demokratiske værdier og en historisk tradition or, at orandringer sker i dialog og samarbejde. Globaliseringen og den teknologiske udvikling rummer en række væsentlige udordringer. Det gælder or Danmark som or de europæiske lande og øvrige OECD-lande, at en velkvaliiceret arbejdsstyrke er agørende or at sikre konkurrenceevne og velærd. Og det betyder, at kravene til arbejdsstyrkens almene og aglige kompetencer vil vokse, mens eterspørgslen på arbejdskrat med lave eller smalle kompetencer alder i de Danmark som vidensamund 5

8 kommende år. En ortsat vækst i samundsøkonomien er også ahængig a, at arbejdsstyrken kan orøges. Der er brug or alle på arbejdsmarkedet. Også dem, som i dag har svært ved at å odæste på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken bliver også ældre remover, og tilgangen er mindre end den orventede agang på arbejdsmarkedet. Også det udordrer os. Deror skal arbejdsstyrkens kompetencer øges på alle niveauer. Flere skal have en kompetencegivende uddannelse, og lere skal hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Og der er brug or et markant løt i voksen- og eteruddannelsesindsatsen, ikke mindst or at løte de kortest uddannede. For at Danmark kan blive et ørende vidensamund og astholde sin position som et a verdens rigeste lande, skal Danmark have uddannelser i verdensklasse, og alle skal have gode muligheder or og lyst til at lære nyt og tilegne sig brugbare kvaliikationer og kompetencer hele livet. Uddannelse or alle Danmarks globaliseringsstrategi Det er regeringens mål, at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor det er bedst at bo, leve og arbejde, også om 10 og 20 år, og hvor alle har de bedste orudsætninger or at udolde deres evner og skabe remgang or sig selv og andre. Regeringen har i oråret 2006, som svar på globaliseringens udordringer, remlagt en samlet oensiv strategi or at remtidssikre det danske samund. Strategien bygger på resultatet a arbejdet i Globaliseringsrådet og arbejdet i Trepartsudvalget om livslang opkvaliicering og uddannelse or alle på arbejdsmarkedet, som begge er nedsat a regeringen. Den nationale globaliseringsstrategi, Fremgang, ornyelse og tryghed Strategi or Danmark i den globale økonomi, omatter 350 konkrete initiativer, der sigter mod omattende reormer inden or uddannelse og orskning samt orbedrede rammebetingelser or vækst og innovation overalt i det danske samund. 6 Danmark som vidensamund

9 Regeringens globaliseringsstrategi sætter særligt okus på uddannelse og livslang opkvaliicering. Et højt uddannelsesniveau og gode muligheder or livslang læring er nogle a de vigtigste orudsætninger or en stærk konkurrenceevne og or, at alle aktivt kan deltage på arbejdsmarkedet og i samundslivet. Det er regeringens målsætning, at Danmark skal have uddannelser i verdensklasse, og at alle skal deltage i livslang læring. De overordnede mål med uddannelsesreormerne er, at Alle børn skal have en god start i skolen. Alle børn opnår gode aglige kundskaber og personlige kompetencer. 95 pct. a alle unge gennemører i 2015 en ungdomsuddannelse. 50 pct. a alle unge gennemører i 2015 en videregående uddannelse. Alle uddanner sig livet igennem. Regeringen har med den politiske Atale om remtidens velstand og velærd og investeringer i remtiden med et lertal a partierne i det danske olketing skabt grundlaget or strukturelle reormer til sikring a remtidens velstand og velærd og investeringer i remtiden. Der er asat yderligere over 15 mia. kr. over en seksårig periode til nye langsigtede investeringer i uddannelse og livslang opkvaliicering rem til 2012 som et styrket bidrag til at nå de opstillede mål. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i oråret 2006 udarbejdet et ælles slutdokument om livslang uddannelse og opkvaliicering or alle på arbejdsmarkedet. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at der er behov or et kompetenceløt og en styrkelse a voksen- og eteruddannelsesindsatsen. Det er et ælles ansvar or arbejdsgivere, lønmodtagere og det oentlige. Danmark som vidensamund 7

10 Målsætninger or livslang læring Det er regeringens mål, at livslang læring skal remmes i alle dele a samundet og inden or alle områder, hvor menneskers viden, ærdigheder og kompetencer udvikles og bringes i anvendelse. Det gælder på alle niveauer og i alle dele a uddannelsessystemet, i voksen- og eteruddannelserne, på arbejdspladserne, gennem olkeoplysning og i orenings- og ritidslivet mv. Det er et ælles ansvar or alle. Regeringens strategi or uddannelse og livslang opkvaliicering, der omatter alle ormer or uddannelse og læring, skal understøtte og remme den enkeltes personlige udvikling, beskætigelse, aktive medborgerskab og deltagelse i samundet. Strategien omatter ølgende hovedmålsætninger: Et sammenhængende uddannelsessystem ra børnehaveklasse til videregående uddannelse skal bidrage til, at alle år gode grundlæggende ærdigheder, en kompetencegivende uddannelse og et solidt undament or livslang læring. Der skal være lige muligheder og plads til alle. Uddannelserne skal være i verdensklasse. Uddannelsessystemet skal både ostre talenter og være rummeligt or dem med mindre gode orudsætninger. Kvaliteten skal være i højsædet, og uddannelserne skal svare til samundets behov. Der skal være relevante voksen- og eteruddannelsestilbud a høj kvalitet til alle på arbejdsmarkedet, der matcher behovene, og som også har særligt okus på de kortest uddannedes behov or livslang opkvaliicering. Det er et ælles ansvar, at alle på arbejdsmarkedet uddanner sig livet igennem. Systematisk kompetenceudvikling på arbejdspladserne skal styrkes i både oentlige og private virksomheder. Øgede oentlige og private investeringer i ansattes eteruddannelse og kompetenceudvikling skal bidrage til at orbedre den enkeltes kompetencer og styrke virksomhedernes udvikling. 8 Danmark som vidensamund

11 Vejlednings- og rådgivningsmuligheder skal orbedres og bidrage til at sikre elever, studerende og voksne de bedst mulige orudsætninger or valg a uddannelse og deltagelse i livslang læring. Alle ormer or uddannelse og læring skal tage udgangspunkt i og bygge på den enkeltes viden, ærdigheder og kompetencer. Inden or voksen- og eteruddannelserne skal der skabes nye og bedre muligheder or at synliggøre og anerkende den enkeltes samlede realkompetencer. Der skal være sammenhængende uddannelsesveje og overskuelighed i uddannelsessystemet, som bidrager til målrettet uddannelse og livslang opkvaliicering, og som understøtter, at de oentlige ressourcer udnyttes bedst muligt. Der skal være globalt perspektiv i uddannelserne, som bidrager til at styrke internationalisering og samarbejde med verdenen omkring os. Der skal skabes stærkere videregående uddannelsesmiljøer, som skal bidrage til højere kvalitet i uddannelserne og videnudvikling, og der skal udvikles bedre rammer og orudsætninger or uddannelsesinstitutioners samspil med virksomheder og andre relevante aktører. Regeringen har, or at realisere de overordnede mål or uddannelse og livslang opkvaliicering, prioriteret en lang række konkrete mål og initiativer i orhold til det samlede uddannelsessystem og inden or voksen- og eteruddannelserne. Livslang læring understøttes og remmes også gennem indsatser og initiativer på en lang række andre områder. Det gælder blandt andet inden or beskætigelses- og integrationsindsatsen, via erhvervspolitiske initiativer og ikke mindst inden or olkeoplysning og i orenings- og kulturlivet. Regeringens strategi or uddannelse og livslang opkvaliicering stiller nye krav og udordringer til, hvordan uddannelsessystemet og voksen- og eteruddannelserne indrettes og udvikles i remtiden. Det stiller nye krav Danmark som vidensamund 9

12 til uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne og til, hvordan alle relevante aktører hver især kan bidrage til at videreudvikle en livslang læringskultur. Det er en særlig udordring at styrke samspillet mellem uddannelsessektoren, arbejdslivet og den læring, der inder sted i ritiden. En realisering a de omattende reormer bygger på, at alle relevante aktører tager et medansvar og bidrager aktivt. Det gælder nationale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne, olkeoplysende institutioner og rivillige organisationer samt kommunale og regionale aktører mv. Det er deror regeringens mål at styrke dialog og partnerskaber mellem alle aktører. Det er agørende or at virkeliggøre Danmarks strategi or uddannelse og livslang opkvaliicering. 10 Danmark som vidensamund

13 3 Et uddannelsessystem i verdensklasse En velkvaliiceret og højtuddannet arbejdskrat spiller en helt agørende rolle i en mere og mere globaliseret videnøkonomi. Et velungerende uddannelsessystem, der bygger på, at alle har gode og lige muligheder or at tilegne sig brugbare kvaliikationer og kompetencer, er deror en vigtig grundpille or en stærk konkurrenceevne, et leksibelt arbejdsmarked og den enkeltes personlige muligheder or aktivt at deltage i samundet og på arbejdsmarkedet. Det er regeringens målsætning, at uddannelsessystemet, ra børnehaveklasse til videregående uddannelse, skal sikre, at alle unge år en uddannelse a høj kvalitet og en solid ballast or at lære nyt hele livet igennem. Og uddannelsessystemet skal bidrage til at remme en læringskultur, som remmer kreativitet, selvstændighed og ansvarlighed. Fakta om det danske uddannelsessystem Over 99 pct. a alle børn går i børnehaveklasse, hera 93 pct. a alle seksårige børn. Mere end 80 pct. a en ungdomsårgang gennemører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, hera gennemører 38 pct. en erhvervsuddannelse. 45 pct. a en ungdomsårgang gennemører en videregående uddannelse. Oentlige ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er ri or deltagerbetaling, og staten yder en uddannelsesstøtte og statsgaranterede lån. De samlede oentlige udgiter til uddannelse udgjorde i 2005 i alt 125 mia. kr. svarende til otte pct. a BNP. Et uddannelsessystem i verdensklasse 11

14 Uddannelsernes kvalitet skal udvikles på alle niveauer, så uddannelserne lever op til de aktuelle og remtidige behov or kompetencer og ny viden i virksomhederne, på arbejdsmarkedet og i samundet. Der skal være sammenhæng mellem de orskellige uddannelsesveje og niveauer, så den enkelte leksibelt kan tilegne sig kvaliikationer og kompetencer, og alle unge skal have en uddannelse med et globalt udsyn. Uddannelsessystemet skal være rummeligt, så der er plads til alle alt or mange alder ra i dag. Og lere skal hurtigere igennem uddannelserne, så ressourcerne udnyttes eektivt. Regeringen har opstillet ølgende konkrete mål og initiativer, der vedrører alle niveauer i uddannelsessystemet ra ørskoletilbud til videregående uddannelser på universitetsniveau. Førskoletilbud Dagtilbud og børnehaveklasse spiller en meget vigtig rolle or børns personlige, intellektuelle og sociale udvikling. Og børns sproglige udvikling har især betydning or, hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet. Det gælder ikke mindst børn med anden etnisk baggrund end dansk. Der er deror vigtigt, at der skabes bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Det er regeringens mål, at alle børn skal have en god start i skolen. Det skal især opyldes gennem ølgende initiativer: Der indøres sprogvurdering a alle børn i treårsalderen og igen i seksårsalderen ved start i børnehaveklasse, så pædagogikken og undervisningen kan tage udgangspunkt i den enkeltes sproglige orudsætninger. Undervisningspligten udvides ra ni til ti års skolegang, ved at børnehaveklassen gøres til en obligatorisk del a olkeskolen. Der udarbejdes pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Der indøres agopdelt undervisning i dansk, især læsning i børnehaveklassen. Det er desuden regeringens mål at sikre en bedre overgang til grundskolen med præcisering a ormålsbestemmelsen or dagtilbud til børn. 12 Et uddannelsessystem i verdensklasse

15 Folkeskolen Gode grundlæggende ærdigheder og kompetencer er et helt vitalt undament or at lære nyt og uddanne sig livet igennem. Den danske olkeskole har mange gode kvaliteter, og eleverne er glade or at gå i skole. Men det er en stor udordring, at hvert sjette barn går ud a olkeskolen med utilstrækkelige læseærdigheder, og at den danske olkeskoles aglige niveau ikke er uldt på højde med niveauet i andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. Det er regeringens mål, at: Alle elever skal have gode aglige ærdigheder og kundskaber. Folkeskolen skal give eleverne kundskaber og ærdigheder, remme kreativitet og selvstændighed samt orberede til videre uddannelse. Eleverne skal være blandt verdens bedste inden or ire grundlæggende agområder: Læsning, matematik, naturag og engelsk. Alle unge år kundskaber og ærdigheder, der giver dem grundlag or at deltage aktivt i en globaliseret verden. Reormer inden or olkeskolen omatter især ølgende initiativer: En ny ormålsparagra, hvor det præciseres, at olkeskolen skal orberede til videre uddannelse, og hvor agligheden og elevernes ortrolighed med dansk kultur og historie er blevet understreget. Evalueringskulturen styrkes gennem indørelse a ti nationale test i løbet a et skoleorløb, og der indøres en elevplan til hver elev. Folkeskolens agangsprøver gøres obligatoriske, og antallet a prøveag udvides. Der remlægges handlingsplaner or grundlæggende agområder: læsning, matematik, naturag og engelsk. Kommunernes ansvar or olkeskolen er blevet præciseret, og de skal nu udarbejde årlige kvalitetsrapporter, som beskriver kvaliteten i kommunens skolevæsen, herunder det aglige niveau mv. En ny olkeskolelæreruddannelse, som sikrer bedre kvalitet i uddannelsen og større mulighed or specialisering samt en målrettet eteruddannelsesindsats a lærere og ledere i olkeskolen. Et uddannelsessystem i verdensklasse 13

16 Regeringen har asat 230 mio. kr. til en styrket eteruddannelse a lærere og skoleledere i olkeskolen i perioden Ungdomsuddannelserne Gode grundlæggende kvaliikationer er agørende or, at alle kan klare sig på arbejdsmarkedet og videreuddanne sig. Og behovet or veluddannet arbejdskrat vil stige i de kommende år. Det er deror agørende, at ungdomsuddannelserne er attraktive og udordrende, og at de rummer gode tilbud til alle unge. Det gælder ikke mindst erhvervsuddannelserne, som skal give de unge gode beskætigelsesmuligheder. Næsten alle unge starter på en ungdomsuddannelse, enten i en gymnasial uddannelse eller i en erhvervsuddannelse. Men or mange alder ra uddannelsen. Andelen, som gennemører en ungdomsuddannelse, er i dag cirka 80 pct. Fraaldet er især højt or erhvervsuddannelserne. Der er deror behov or, at lere unge, ikke mindst unge med anden etnisk baggrund end dansk, gennemører en kompetencegivende ungdomsuddannelse, der giver adgang til videre uddannelse eller til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at lere unge vejledes og motiveres til at uddanne sig. Det er regeringens mål, at: Alle unge skal have en kompetencegivende uddannelse. Mindst 85 pct. a alle unge skal gennemøre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i Ungdomsuddannelserne skal være attraktive, og kvaliteten skal være i top. De gymnasiale uddannelser skal give eleverne gode aglige og almene kompetencer, så lere kan gennemøre en videregående uddannelse. Erhvervsuddannelserne skal udordre de dygtigste elever og give dem øgede muligheder or videre uddannelse. Samtidig skal erhvervsuddannelserne rumme realistiske uddannelsestilbud til elever med svage aglige orudsætninger. 14 Et uddannelsessystem i verdensklasse

17 Reormer på ungdomsuddannelsesområdet omatter især ølgende initiativer: Kommunerne år ansvar or at bidrage til at sikre, at de unge gennemører en ungdomsuddannelse, gennem bedre vejledning og orbedrede uddannelsestilbud til unge med utilstrækkelige orudsætninger. De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes gennem eteruddannelse a lærere og bedre skolemiljø. Indsatsen or lere praktikpladser i erhvervsuddannelserne skal øges i både private og oentlige virksomheder gennem en national kampagne i samarbejde med erhvervsliv og organisationer. Der indøres mere leksible veje og uddannelsestilbud i erhvervsuddannelserne, som skal tilgodese alle elever, både de stærke og de mere svage. Vurdering a realkompetencer er her et vigtigt og integreret redskab i erhvervsuddannelserne. Der indøres trinopdeling i erhvervsuddannelserne, som modsvarer arbejdsmarkedets behov, så alle unge kan å en uddannelse, der passer til deres orudsætninger, og som giver orbedrede muligheder or adgang til videregående uddannelse. Der er som led i atalen om udmøntning a globaliseringspuljen asat 750 mio. kr. til kvalitetsudvikling a de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden og knap 7 mia. kr. til øget undervisningskapacitet i ungdomsuddannelserne rem til De videregående uddannelser Højtuddannet arbejdskrat spiller en central rolle or innovation og vækst og dermed or en dynamisk udvikling i samundet. Danmarks konkurrenceevne og velærd ahænger i remtiden i høj grad a vores evne til at udvikle nyt og til at udnytte vores knowhow på den globale markedsplads. Danmark skal deror have uddannelser i verdensklasse, og det er agørende, at lere unge år en videregående uddannelse, og at de bliver hurtigere ærdige med deres uddannelse. Et uddannelsessystem i verdensklasse 15

18 I dag gennemører 45 pct. a en ungdomsårgang en videregående uddannelse. Det er ærre end i mange andre lande, og alt or mange alder ra. Der indes også barrierer i praksis or meritoverørsel, som begrænser mulighederne or at bygge på en gennemørt uddannelse. Der er deror behov or bedre sammenhæng i de videregående uddannelser og mellem erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser. Der er desuden behov or nye og mere erhvervsrettede videregående uddannelser samt uddannelser på højeste internationale niveau, som matcher arbejdsmarkedets behov. Det er samtidig helt agørende, at den aglige og pædagogiske kvalitet styrkes i de videregående uddannelser. Det er regeringens mål, at: Mindst 50 pct. a en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i Kvaliteten i de korte og mellemlange videregående uddannelser samt universitetsuddannelserne kan måle sig med de bedste i verden. Alle videregående uddannelser har et indhold, som svarer til samundets behov. Alle unge år en uddannelse med globalt perspektiv. Unge skal tilskyndes til at begynde en videregående uddannelse tidligere. Uddannelserne skal tilrettelægges, så orsinkelserne bliver mindst mulige. Regeringen vil blandt andet tage ølgende initiativer i orhold til de videregående uddannelser: Der udvikles nye proessions- og praksisorienterede uddannelser. De mellemlange videregående uddannelser samles i ærre leraglige proessionshøjskoler med agligt stærke og moderne uddannelsesmiljøer. Korte videregående uddannelser gøres mere attraktive og leksible, de målrettes arbejdsmarkedets behov, og adgangsveje ra erhvervsuddannelse orbedres. Der udvikles nye, attraktive uddannelser inden or natur, teknik og sundhed. 16 Et uddannelsessystem i verdensklasse

19 Der etableres elitekandidatuddannelser, så de dygtigste studerende kan komme på niveau med de bedste i udlandet. Kvaliteten styrkes på alle niveauer i de videregående uddannelser gennem øget eteruddannelse a undervisere og akkreditering a alle videregående uddannelser. Optagelsessystemet og uddannelsernes tilrettelæggelse ændres, så det remmer tidligere studiestart og en hurtigere gennemørelse a uddannelsen. Der er som led i udmøntning a globaliseringspuljen asat over ire mia. kr. rem til 2012 til initiativer, der skal bidrage til at udvikle kvaliteten og skabe øget undervisningskapacitet i de videregående uddannelser. Der er herunder or perioden rem til 2009 asat 150 mio. kr. til eteruddannelse a lærere i de korte og mellemlange videregående uddannelser og 220 mio. kr. til ændring a undervisningsormer og eteruddannelse a lærere i de lange videregående uddannelser. Et uddannelsessystem i verdensklasse 17

20 4 Livslang opkvaliicering or alle De konstante orandringer på arbejdsmarkedet og i samundet stiller løbende nye krav til den enkeltes kompetencer og omstillingsevne. Deltagelse i voksen- og eteruddannelse bidrager til, at den enkelte livet igennem kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Og danske virksomheders konkurrenceevne og kvalitet i serviceydelser ahænger i høj grad a investeringer i eteruddannelse og kompetenceudvikling. En styrket voksen- og eteruddannelsesindsats på alle niveauer, der remmer livslang opkvaliicering or alle, er deror nødvendig or udviklingen a Danmark som ørende vidensamund og spiller en vigtig rolle i den nationale strategi or livslang læring. Danmark er et a de lande, hvor lest deltager i voksen- og eteruddannelse, kompetenceudvikling på jobbet og olkeoplysende aktiviteter i ritiden. Både oentlige og private investeringer i udvikling a nye kvaliikationer og kompetencer er blandt de højeste i Europa. En meget væsentlig del a den samlede læring og kompetenceudvikling oregår i tilknytning til jobbet. Og der er en veletableret praksis or, at arbejdsmarkedets parter gennem overenskomsterne indgår ataler om ansattes kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning i virksomhederne. Den oentlige voksen- og eteruddannelsesindsats spiller en væsentlig rolle or udvikling a arbejdsstyrkens kvaliikationer og kompetencer og rummer tilbud til alle grupper på arbejdsmarkedet og i beolkningen ra uaglærte til personer med videregående uddannelse. Oentligt inansieret voksen- og eteruddannelse omatter blandt andet almene voksenuddannelser, erhvervsrettet voksen- og eteruddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau (arbejdsmarkedsuddannelser, grundlæggende voksenuddannelse mv.) og et videreuddannelsessystem or 18 Livslang opkvaliicering or alle

21 voksne på tre videregående niveauer. Herudover tilbydes en række særlige undervisningstilbud til udsatte målgrupper. Fakta om voksen- og eteruddannelse 60 pct. a arbejdsstyrken deltog i 2004 i en læringsaktivitet i enten oentligt, privat eller virksomhedsregi. Det skønnes, at personer i 2004 deltog i oentlige almene eller erhvervsrettede voksenuddannelser, hvilket svarer til over 20 pct. a arbejdsstyrken. Staten yder tilskud, og der er deltagerbetaling på de leste voksen- og eteruddannelser. Uddannelsesstøtte gives på en række uddannelser/ kurser. Udgiterne udgjorde i 2004 i alt 5 mia. kr. hera 2,7 mia. kr. til uddannelsesaktiviteter, 1,6 mia. kr. til godtgørelse, hvor arbejdsgiverne bidrog med 1 mia. kr., samt 0,7 mia. kr., der blev inansieret via deltagerbetaling. De samlede oentlige og private udgiter til voksen- og eteruddannelse udgjorde skønsmæssigt i alt 15 mia. kr. i * Omang og udgiter vedrørende olkeoplysning, daghøjskoler, atenskole og danskuddannelse a udlændinge indgår ikke i oversigten. Mål og indsatsområder or voksen- og eteruddannelse Det er agørende, at lere voksne på arbejdsmarkedet løbende deltager i voksen- og eteruddannelse, og at kompetenceudvikling i virksomhederne styrkes. Det gælder, uanset hvilket job man bestrider. Mange, især uaglærte, ældre medarbejdere, læse- og skrivesvage samt tosprogede, deltager enten slet ikke i voksen- og eteruddannelse eller meget mindre end andre grupper på arbejdsmarkedet. Og mange virksomheder investerer ikke nok i en systematisk kompetenceudvikling a deres medarbejdere. Det gælder især de små og mellemstore virksomheder. Livslang opkvaliicering or alle 19

Danmarks strategi for livslang læring -

Danmarks strategi for livslang læring - Udkast Danmarks strategi for livslang læring - Uddannelse og livslang opkvalificering for alle Regeringens redegørelse til EU-kommissionen Januar 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Undervisningsministeriet

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Nyt AMU. - en kort introduktion

Nyt AMU. - en kort introduktion Nyt AMU - en kort introduktion Undervisningsministeriet 2003 1 Nyt AMU - en kort introduktion 1. udgave, 1. oplag, december 2003: 4000 stk. ISBN 87-603-2360-4 ISBN (WWW) 87-603-2362-0 Internetadresse:

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg glad for at byde velkommen på denne konference om kvalitet i vejledningen og kan samtidig konstatere, via det store fremmøde,

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2008/1 LSF 60 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 084.377.021 Fremsat den 12. november 2008 af undervisningsministeren (Bertel

Læs mere

Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag. til

Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag. til Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 71 Offentligt Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole Udviklingsplan 2014-2017 Ungdomsskolens formålsparagraf: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Bedre vejledning og rådgivning. Informationsmøde Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet

Bedre vejledning og rådgivning. Informationsmøde Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet Bedre vejledning og rådgivning Informationsmøde 05.09.07 Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet Velfærdsaftalen om VEU, 2006 Massivt løft i VEU-indsatsen: Ekstra 2 mia. kr. til: - De basale

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen BKF

Børne- og Kulturchefforeningen BKF Udviklingstendenser på vejledningsområdet set i lyset af kommunalreformen, globaliseringsrådets arbejde, regeringens velfærdsudspil og Preislerudvalgets forslag Oplæg om ungestrategi til UU Vestsjælland

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

En styrket indsats over for unge ledige

En styrket indsats over for unge ledige En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D

F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer Udkast til brug for Globaliseringsrådets møde den 21. marts 2006 REGERINGEN MARTS

Læs mere

REALKOMPETENCER. Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer

REALKOMPETENCER. Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer REALKOMPETENCER Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer Indholdsfortegnelse 5 Forord 7 Hvad er realkompetencer? 8 Realkompetencer et bredt

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 377 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fælles samråd med Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen. Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet

Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Anerkendelse af realkompetencer hvordan kommer vi videre?

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut LBK nr 782 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 002.96Q.541 Senere ændringer til

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det radikale

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det radikale Beskæftigelsesministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet [18. juni 2007] Aftale mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne,

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere