NYHEDSBREV årgang september 2011 Ældrebyrde nej, ældrestyrke ja Ældrestyrken kommer Nyt fra ministerier og styrelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYHEDSBREV 3 13. årgang september 2011 Ældrebyrde nej, ældrestyrke ja Ældrestyrken kommer Nyt fra ministerier og styrelser"

Transkript

1 NYHEDSBREV årgang september 2011 Ældrebyrde nej, ældrestyrke ja Mange af os fik begrebet ældrebyrde galt i halsen, da vi første gang hørte ordet. Vi mener faktisk, at vi har mange styrker og kan bruges af samfundet. Ikke alene fordi vi holder os raskere længere og bidrager gennem frivilligt arbejde. Men også økonomisk er der mere styrke end byrde blandt os ældre. At der er hold i dét, dokumenteres af Danmarks Statistik i en netop publiceret undersøgelse i Statistisk tiårsoversigt Undersøgelsen viser, at selv om ældrebefolkningen, under et, lægger mindre beslag på offentlige ydelser end tidligere, så er uligheden i ældrebefolkningen vokset. Uligheden viser sig især mellem de yngre ældre mellem år, og de ældre ældre der er 75+. Preben Etwil, kontorchef, Velfærd, Danmarks Statistik har til dette nyhedsbrev skrevet en artikel om undersøgelsen med fokus på ældres indkomster og forbrug. Artiklens indhold er tankevækkende og må give anledning til overvejelser hos os i ældrerådene, ikke mindst nu, hvor der i kommunerne arbejdes intenst med næste års budgetter. Bestyrelsen har holdt sit årlige to-dages bestyrelsesseminar, og bestyrelsen blev bl.a. præsenteret for ovennævnte undersøgelse af Preben Etwil. Bestyrelsen drøftede indgående DANSKE ÆLDRERÅDs vedtægt og de bebudede vedtægtsændringer. Drøftelserne foregik dels på grundlag af det forudgående udvalgsarbejde, dels med blikket rettet mod DANSKE ÆLDRERÅDs fremtidige økonomi. Der var i drøftelserne blandt andet fokus på at mindske udgifter til bestyrelse og repræsentantskab uden at slække på medlemsdemokratiet. Bestyrelsen traf de nødvendige beslutninger for det videre arbejde med formulering af forslag til vedtægtsændringer. Disse skal forelægges for og godkendes af bestyrelsen, inden de sendes i høring. En længere proces, men I kan forvente høringsmateriale omkring 1. februar I forhold til det nye initiativ med formands- og næstformandsmøder er bestyrelsen enig om, at initiativet skal fortsætte. Det er et godt dialogforum og et demokratisk islæt, der giver viden og inspiration til bestyrelse og sekretariat. Handicapkørsel er for bevægelseshæmmede. Det er fint. Men det er ikke fint, når en borger kun bliver anset for at være bevægelseshæmmet, hvis han/hun er afhængig af et hjælpemiddel f.eks. rollator eller kørestol. Hvis en borger derimod kun kan gå 75 meter, fordi han/hun har dårligt hjerte eller har dårlige lunger, er det ikke sikkert, at vedkommende bliver betragtet som bevægelseshæmmet med mulighed for at få handicapkørsel. Det er en helt urimelig forskelsbehandling, der finder sted, i og med loven er en minimumslov. Jeg har skrevet til socialminister Benedikte Kiær og forelagt hende og transportministeren den forskelsbehandling, der finder sted i nogle kommuner. Jeg mener, loven må ændres. Stadig flere opgaver er blevet centraliseret, og det kommunale råderum er blevet mindre. En stor udfordring nu, hvor slutspurten i forhold til næste års budgetlægning er sat ind. Vi ældrerådsmedlemmer skal, når vi afgiver høringssvar på budgettet, have øje for de bedste løsninger såvel kendte som alternative, der kan rummes indenfor den mulige ramme. Jeg håber, at Nyhedsbrevets artikel kan være med til, at vi i ældrerådene får gode drøftelser og finder den rette prioritering af opgaverne. Kirsten Feld Formand Ældrestyrken kommer 2 Nyt fra ministerier og styrelser 4 Projekter og publikationer 5 Ældrerådene spørger 7 Fra ældreråd til ældreråd 8 Nyt fra Danske Ældreråd 8 Temadage og konferencer 9 Aktivitetskalender 9

2 Ældrestyrken kommer De ældres indkomster og forbrug er halet ind på den øvrige del af befolkningen de seneste ti år, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik. At stadig flere har private pensionsopsparinger, giver de ældre en generelt forbedret økonomi, men har også øget uligheden mellem dem. Det betyder samtidig, at de ældre i højere grad end tidligere bidrager til det offentlige, og de offentlige kasser i dag bidrager mindre til den enkelte ældrehusholdnings indkomster og forbrug end tidligere. Af Preben Etwil, kontorchef, Velfærd, Danmarks Statistik Engang var man gammel, når man blev 50. Sådan er det langt fra i dag, men det er et åbent spørgsmål, hvor grænsen ligger. Man kan også spørge sig selv, om ikke begrebet ældre er mere dækkende. En præcis grænse er under alle omstændigheder svær at fastsætte. Danmarks Statistik sætter fokus på udviklingen i de ældres forbrugs-, formue- og indkomstforhold siden 2000 med en dybtgående temaartikel om emnet i Statistisk Tiårsoversigt 2011, som netop er udkommet. For at kunne tælle befolkningsgruppen er aldersgrænsen til formålet sat til 65 år. Denne grænse flugter for øvrigt med folkepensionsalderen indtil videre. Nye tal til debatten De ældre har fyldt meget i den offentlige debat i de seneste år, hvor opmærksomheden primært har rettet sig mod den fremtidige forsørgerbyrde. Diskussionen går på, om den stigende ældrebefolkning vil indebære et uholdbart pres mod den danske velfærdsstat. Danmarks Statistiks undersøgelse viser i den forbindelse en række markante og bemærkelsesværdige udviklingstendenser. Da store dele af undersøgelsen bygger på stikprøver, skal resultaterne tages med et gran salt, men trods den statistiske usikkerhed er tendenserne ikke til at tage fejl af. Hver tredje er ældre i nogle kommuner Inden for de sidste ti år er den ældre andel af befolkningen på landsplan steget fra 15 pct. til 17 pct. Især yderområderne har en høj andel af ældre. I nogle kommuner udgør de ældre op til en tredjedel af den samlede befolkning. Stigningen vil fortsætte frem til midt i 2040 erne, hvor de ældre vil udgøre omkring en fjerdedel af den samlede befolkning. Det vil helt sikkert give store udfordringer til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Stigende indkomst giver også stigende ulighed Det er ikke nogen hemmelighed, at ældre generelt har en lavere indkomst end personer i den erhvervsaktive alder. Men i de seneste otte-ti år er denne forskel mindsket betydeligt. De ældre haler indkomstmæssigt ind på de erhvervsaktive. En vigtig forklaring er, at især de årige i stigende grad har sikret sig en bedre indkomst ved egen pensionsopsparing. Nogle forskere har ligefrem kaldt denne udvikling for en stille revolution, der ikke altid er blevet bemærket i den brede offentlighed. Men pensionssystemet betyder, at den indkomstulighed, der var mellem de ældre, mens de var på arbejdsmarkedet, bliver videreført i pensionisttilværelsen. Der er altså kommet både flere rige og flere fattige ældre i de senere år. Mens folkepensionen giver stort set ens ydelser til alle pensionister, så betyder arbejdsmarkedspensionerne, at der bliver større økonomiske forskelle mellem fremtidens pensionister. De ældres forbrug nærmer sig de yngres Det påvirker naturligvis de ældres forbrugs- og levevilkår, at de som gruppe betragtet har fået en stigende indkomst. Især 2 Nyhedsbrev september11

3 har måden de årige lever på ændret sig betragtelig i løbet af de seneste ti år. De nye ældregenerationer er i stadig højere grad kommet til at ligne den erhvervsaktive del af befolkningen. Dels bor flere i parcelhus end tidligere, og dels ejer flere deres egen bolig. Gruppens forbrugsmønstre har også ændret sig siden årtusindeskiftet, og deres forbrug er vokset mere end de øvrige aldersgruppers. De bruger relativt færre penge på medicin og flere penge på ferie og fritid end tidligere. Et forhold, som rejsebureauerne i høj grad har opdaget. Især ældre husejere har større formuer At de ældre har haft mulighed for at spare op igennem et langt liv, har også medført, at de som gruppe har en væsentlig større nettoformue og en betydelig mindre gæld end den yngre del af befolkningen. De årige har en nettoformue, der er næsten tre gange så stor som befolkningen under 65 år. Forskellene mellem de ældre og de yngres formuer er blevet større de sidste ti år. Især pensionister med egen bolig har fået en stor nettoformue, mens pensionister i lejebolig slet ikke i samme grad har fået en forbedret økonomi. Varierende kontakt med den offentlige sektor Alle har kontakt med den offentlige sektor, men det varierer kraftigt igennem den enkelte borgers livsforløb. Stort set alle voksne betaler indkomstskatter, moms og afgifter, men modtager også forskellige former for overførselsindkomster som pensioner, SU, sygedagpenge og arbejdsløshedsunderstøttelse. Desuden modtager borgerne i stort omfang forskellige sociale, sundhedsmæssige og kulturelle velfærdsydelser fra det offentlige. Blandt andet i form af uddannelse, børnepasning og sygehusbehandling. Det offentlige stiller enten disse ydelser til rådighed gratis eller til stærkt reducerede priser. De omtales også som individuelle indirekte tilskud fra det offentlige. Så længe man er barn og ung, er man som hovedregel nettomodtager af offentlige ydelser, mens man efter endt uddannelse gennemsnitligt kommer til at bidrage positivt til de offentlige finanser. Her arbejder man og betaler skat, ligesom man personligt i denne fase af livet ikke trækker så meget på de offentlige ydelser. Når man kommer i pensionsalderen, vender billedet typisk. Med den manglende erhvervsindkomst bliver man igen nettomodtager af offentlige ydelser. Meget tyder dog på, at denne udvikling i de senere år er blevet mindre markant pga. stigningen i de ældres egne pensionsopsparinger. Fra nyder til yder? I 2000 modtog de årige pr. husstand netto næsten 14 pct. af deres samlede indkomster fra de offentlige kasser. Denne nettoydelse fra det offentlige er i 2008 blevet vendt til et lille nettobidrag til det offentlige på næsten 1 pct. Også den offentlige nettooverførsel til borgere over 75 år blev kraftigt reduceret fra at udgøre 48 pct. af den enkelte husstands indkomst i 2000 til 25 pct. i Denne undersøgelse kan dog ikke vise, om en given aldersgruppe giver over- eller underskud på de offentlige finanser. Det skyldes, at ikke alle personer og udgifter er indregnet i undersøgelsen. For det første indgår personer uden egen husholdning ikke i undersøgelsen. Dvs. at personer, der f.eks. er anbragt på institutioner ikke medregnes, og disse personer er erfaringsmæssigt dyre for de offentlige kasser. Ligeledes indgår rene kollektive udgifter til f.eks. politi, forsvar og retsvæsen ikke. Endelig er offentlige udgifter til forskellige former for medicintilskud samt til at opretholde reducerede priser på kollektiv transport ikke indregnet. Yderligere skal nævnes, at der netop blandt de ældre med dårligt helbred af naturlige grunde er et stort frafald i undersøgelsen, der bygger på frivillig deltagelse. Beregningen af tilskud vedrørende især sundhedsydelser vil derfor bære præg af, at netop de personer, der modtager flest sundhedsydelser, er dårligt repræsenteret i undersøgelsen. Det ligger derfor fast, at de offentlige udgifter til de ældre i de seneste år er steget mere end de almindelige prisstigninger. Men det er samtidig en kendsgerning, at de offentlige overførsler udgør en stadig mindre andel af den enkelte ældrehusstands samlede indkomst. Det offentlige bidrager mindre til de ældres indkomst og forbrug Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at store dele af ældrebefolkningen i de senere år har fået en forbedret økonomi i hvert tilfælde frem til krisen i Indkomstmæssigt er de halet ind på den øvrige del af befolkningen, og har derfor også fået et større privat forbrug. De har i stigende grad selv bidraget til denne udvikling gennem en øget egen pensionsopsparing. Stigende indkomster betyder også, at de i højere grad end tidligere har bidraget med at betale skatter og afgifter til det offentlige. Dermed bidrager den offentlige serviceproduktion og de offentlige tilskud mindre end tidligere til den enkelte ældrehusholdnings samlede indkomst og forbrug. For de yngste og raske ældre er der måske ligefrem tale om at de bidrager positivt til den offentlige økonomi. Det sidste skal dog tages med det forbehold, at ikke alle offentlige udgifter er indregnet i regnestykket. Statistisk Tiårsoversigt 2011 kan købes hos boghandleren for 185 kr. eller på med ekspeditionsgebyr og porto. 3 Nyhedsbrev september11

4 Nyt fra ministerier og styrelser Tilsynspolitik hjælp til borgere i eget hjem En ny lov, der trådte i kraft den 1. juli i år, forpligter kommuner til at udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp mv. til borgere i eget hjem. Tilsynspolitikken skal omfatte hjælp til borgere i eget hjem, der efter Servicelovens 83 modtager personlig hjælp praktisk hjælp madservice Tilsynspolitikken skal beskrive, hvordan kommunalbestyrelsen udfylder de allerede gældende lovmæssige rammer for tilsyn og opfølgning der føres tilsyn med leverandørernes udførelse af hjælpen der følges op på tilsynsresultaterne kommunalbestyrelsen følger op på, at hjælpen til borgerne svarer til borgerens aktuelle behov den løbende tilbagemelding fra leverandører herom skal foregå. Tilsynspolitikken skal være vedtaget og offentliggjort inden udgangen af 2011, og ældre-/seniorrådet skal naturligvis høres. Ankestyrelsen har udarbejdet et inspirationskatalog til kommunerne, så de kan lære af hinandens erfaringer. Kataloget skal give kommuner inspiration til arbejdet med tilsyn og opfølgning på hjælp til borgere, der modtager hjemmepleje. Inspirationskataloget har bl.a. eksempler på dialogbaseret og systematisk tilgang til tilsyn og opfølgning, og på fordele ved at inddrage leverandører, borgere og ældreråd. De ti kommuner, der har bidraget til inspirationskataloget, er Kolding, Sønderborg, Gribskov, Lolland, Randers, Herning, Thisted, Bornholms Regionskommune, Aalborg og København. Budskabet fra interviewkommunerne er tydeligt: Det kan betale sig at foretage tilsyn og opfølgning på hjælpen til visiterede borgere i hjemmeplejen. Find inspirationskataloget på Socialministeriets hjemmeside Nyheder, Inspirationskatalog til kommunerne om tilsyn og opfølgning i hjemmeplejen ( ) Lettere at få genbevilget hjælpemiddel Før d. 1. juli søgte borgere kommunen om hjælp til udskiftning af hjælpemidler, og kommunen vurderede den enkelte ansøgning - også selvom det var helt oplagt, at borgerens behov for hjælpemidlet var uændret. Proceduren er nu blevet lettere med indførelse af mulighed for, at kommunerne kan gøre brug af tro og love-erklæringer. Det vil sige, at borgeren blot skriver under på, at han eller hun stadigvæk har brug for det pågældende hjælpemiddel. Ændringen trådte i kraft 1. juli Nyhedsbrev september11

5 Projekter og publikationer Problemer i samarbejdet i forhold til ældre medicinske patienter En ny analyse fra AKF, Anvendt KommunalForskning, viser, at praktiske problemer ofte hindrer et glat forløb i samarbejdet om ældre medicinske patienter. Ældre medicinske patienter fejler ofte flere forskellige ting på én gang, hvilket der skal tages højde for. Det kræver et tæt samarbejde mellem praktiserende læge, hjemmesygeplejersken og forskellige sygehusafdelinger. En central udfordring for samarbejdet er de økonomiske rammer. Kommuner finansierer deres aktiviteter inden for det eksisterende budget, mens regioner og praktiserende læger får betaling per aktivitet. Samtidig har kommuner begrænset indflydelse på de forskellige aktiviteter, som de er med til at betale for. F.eks. henviser den praktiserende læge en patient til behandling på sygehus, og sygehuslægen henviser patienten til genoptræning bagefter. En anden udfordring er, at de forskellige it-systemer hos praktiserende læger, i kommuner og på sygehuse ikke fungerer godt nok sammen. Det betyder, at parterne ikke altid har den nødvendige information om f.eks. indlæggelse, udskrivning og medicinering. Efter strukturreformen har regioner og kommuner fået pligt til at indgå sundhedsaftaler med hinanden. AKF s undersøgelse viser, at sundhedsaftalerne hjælper det tværgående samarbejde godt på vej, men at de er ressourcekrævende at indgå og implementere. Læs mere om undersøgelsen her Udgivelser, 2011, Vrangbæk, Karsten (2011): Regioner og kommuners samarbejde om ældre, medicinske patienter. København, FOKUS. Ældre medicinske patienter skal være aktive under indlæggelse I et nyt forskningsprojekt vil fysioterapeuter og ergoterapeuter på Aarhus Universitetshospital hjælpe patienter med at være aktive allerede under indlæggelsen. Baggrunden er, at ældre medicinske patienter ofte har mange og lange indlæggelser på hospitalet, hvilket kan gøre det svært at fungere i eget hjem efter indlæggelse. De ældre medicinske patienter vil blive undersøgt af en fysioterapeut eller en ergoterapeut allerede i løbet af de to første døgn, hvor de er indlagt. Ved at komme ind i forløbet langt tidligere, vil vi forsøge at forhindre, at de ældre patienter mister vigtige funktioner under indlæggelsen f.eks. evnen til selv at lave mad eller gå på trapper, siger Thomas Maribo, forskningsansvarlig terapeut på Aarhus Universitetshospital. Projektet er resultatet af en ny samarbejdsaftale mellem Aarhus Universitetshospital, VIA University College og Aarhus Kommune. Læs mere på Aarhus Universitetshospitals hjemmeside: Nyheder, Ældre medicinske patienter skal op af sengen Hjemmeside om frikommuneforsøg KL har oprettet en overskuelig hjemmeside om frikommuneforsøget. De enkelte projekter kan læses efter emner, f.eks. ældre, men andre projekter, som (også) vedrører ældre, findes under emne digitalisering eller socialområdet. På ældreområdet er bl.a. beskrevet forsøg med indførelse af robotstøvsuger, mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse i hjemmepleje og på plejecentre samt tilkøbsydelser i ældreplejen på samme vilkår som private virksomheder. Hjemmesiden opdateres jævnligt. Indenrigsministeriet har endnu ikke godkendt de enkelte projekter. Regeringen lancerede i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 frikommuneforsøget. Formålet med frikommuneforsøget er at give kommunerne mulighed for at afprøve nye måder at styre opgaveløsningen på. Ni kommuner er udvalgt som frikommuner. Frikommunerne kan løbende igennem perioden indsende forsøgsansøgninger til Indenrigsministeriet på de områder, de ønsker at udfordre. For at støtte op har DANSKE ÆLDRERÅD taget initiativ til et erfaringsnetværk for ældre-/seniorråd i frikommunerne. Se KL s hjemmeside om Frikommuneforsøg her: Frikommuneforsog 5 Nyhedsbrev september11

6 Skal der være ungdomsråd i kommunerne? Syv ud af ti byrådsmedlemmer ser gerne, at kommuner etablerer ungdoms-/ungeråd på linje med andre lovpligtige råd som for eksempel ældreråd. Det viser en undersøgelse blandt landets byrådsmedlemmer lavet af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Resultatet glæder formand for DUF, Martin Justesen, der mener, at rådene kan være med til at engagere unge og dæmme op for en faldende valgdeltagelse for unge ved kommunalvalg. Ifølge DUF findes der 22 ungdoms-/ungeråd. Rådene har høringsret, og fungerer dermed på samme måde som ældreråd. Formanden for DUF ønsker handling bag byrådsmedlemmernes holdninger, så der kommer flere råd. Læs mere og DUF og ungeråd på Nedskæring på personlig pleje På ældreområdet har de seneste års besparelser i kommuner berørt hjælp til rengøring, men nu skærer kommuner også i udgifter til personlig pleje som bad og hjælp til toiletbesøg. Det viser en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Ældre Sagen. Her svarer fire ud af ti kommuner, at de i år bruger færre medarbejdertimer på personlig pleje til ældre borgere end tidligere. Det svarer til, at ældre flere steder kun får bad én gang om ugen eller sjældnere. Kommunernes Landsforening (KL) forstår godt, at omkring 40 af landets 98 kommuner har været nødt til at skære i hjemmeplejen for at få budgettet til at hænge sammen. For at omfordele de knappe ressourcer har flere kommuner iværksat tiltag for at gøre ældre mere selvhjulpne samt investeret i velfærdsteknologi. Seniorhuse Stadig flere ældre leder efter nye boformer. Ældre Sagen og De Københavnske Ældreråd har i samarbejde udarbejdet en idé om seniorhuse. Seniorhuse skal være steder, der kombinerer velindrettede, fremtidssikrede, private boliger med faciliteter, der letter hverdagslivet og rummer et levende fællesskab med netværk og støtte. Seniorhuse er en videreudvikling af de kendte bofællesskaber. Find pjece og samlet beskrivelse af projektet Seniorhuse i Danmark på Ældre Sagens hjemmeside: Medlemmer, Rådgivning, Bolig, Seniorhuse i Danmark Fremtidens plejehjem I Aalborg Kommune åbner et nyt og topmoderne plejehjem i Plejehjemmet får en central placering og bliver udstyret med ny teknologi. Teknologien skal hjælpe de ældre beboere i hverdagen, bl.a. gennem intelligente skærme, som beboerne selv kan styre. Sensorer i gulve skal registrere fald, eller hvis en ældre beboer ikke står ud af sengen om morgenen. Elektronikken giver derpå besked til plejeteamets mobiltelefon. Som noget specielt for det nye plejehjem, bliver der ikke nogen spisesal, men en privat drevet restaurant, hvor folk kan komme ind fra gaden. Læs mere på 14 krav til det gode plejehjem I februar 2011 nedsatte regeringen en kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejeboliger og plejehjem. Kommissionen skal levere en rapport i efteråret I forbindelse med kommissionens arbejde har Ældre Sagen udarbejdet 14 krav til det gode plejehjem. Et af foreningens krav omhandler flere boliger til demente: Nybyggede plejehjem skal indrettes, så de tager højde for patienter med demenssygdomme bl.a. med fokus på farveadskillelse mellem døre, vægge og gulve, udearealer formet som sløjfer og brug af GPS-teknologi. Derudover fremsætter Ældre Sagen også krav om, at personalet skal efteruddannes i demenssygdomme, samt at landets største kommuner bør ansætte demenskonsulenter. Kravene er samlet i et dokument, der sætter fokus på, hvad der skal til, for at ældre på plejehjem har gode vilkår. Find dokumentet her: Presse og politik, Dokumentation, 14 krav til det gode plejehjem 6 Nyhedsbrev september11

7 Ældrerådene spørger Er medlemmer af ældre-/seniorråd dækket af kommunens forsikring? Det korte svar er: Nej, medlemmer er dækket af deres egen private forsikring. Arbejdsskadestyrelsen har vurderet, at medlemmer af ældre-/ seniorråd ikke er i et ansættelsesforhold til kommunalbestyrelsen, og heller ikke er omfattet af et borgerligt ombud. Dermed er betingelserne for at være omfattet af lov om arbejdsskadesikring ikke opfyldt (lovens 2 og 4). Socialministeriet har efterfølgende tilsluttet sig Arbejdsskadestyrelsens vurdering. I forsikringsmæssig forstand betragtes ældre-/seniorråds aktiviteter ikke som arbejde. Et ældrerådsmedlem er derfor dækket af sin private ulykkesforsikring. Et ældrerådsmedlem, som ikke er i lønnet arbejde, skal dækkes af en heltids-ulykkesforsikring. Ved udtrædelse af arbejdsmarkedet er man ikke længere dækket af en fritids-ulykkesforsikring, fordi der nu ikke længere er forskel på arbejde og fritid. Ved udtrædelse af arbejdsmarkedet er det derfor vigtigt at ændre forsikring, så den dækker hele døgnet. Skader, der bliver påført andre personer eller ting, dækkes af det enkelte medlems private ansvarsforsikring (typisk Familieforsikringen). Forsikringsoplysningen har udgivet pjecen, Ældre og forsikring, som findes på internettet: Aeldre_og_forsikring.pdf Et enkelt spørgsmål, som dette om forsikring, har ikke altid et enkelt svar. Søgen i sekretariatets arkiver viste, at svaret ikke fandtes hér. Kontakt til Danske Handicaporganisationer, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Det Centrale Handicapråd og Kommunernes Landsforening afklarede, at ingen havde behandlet spørgsmålet. Arbejdsskadestyrelsen havde intet umiddelbart svar. Spørgsmålet blev derfor forelagt Socialministeriet. Netop som det så ud til, at spørgsmålet ville involvere fortolkningsbidrag fra Indenrigsministeriet, indløb et svar fra Arbejdsskadestyrelsen. Styrelsen havde fundet en afgørelse fra 2008, som besvarede det enkle spørgsmål. Socialministeriet tilsluttede sig afgørelsen. Hermed er medlemmer af ældre-/seniorråd klogere på egen retsstilling. Kan det være rigtigt, at et menneske, der kun kan gå 75 meter på grund af dårligt hjerte, ikke visiteres til handicapkørsel? Et ældreråd har bedt DANSKE ÆLDRERÅD undersøge og om nødvendigt følge op på spørgsmålet. Det korte svar er: Ja. Handicapkørsel bliver typisk bevilget til mennesker, der er svært bevægelseshæmmede. Derfor er det ofte en betingelse, at borgeren (også) er bevilget et ganghjælpemiddel, som eksempelvis en rollator eller en kørestol. DANSKE ÆLDRERÅD mener ikke, det er rimeligt: Behovet for transport er det samme, hvad enten den nedsatte gangfunktion skyldes dårlige ben, dårligt hjerte eller dårlige lunger. Kommuner kan visitere andre end svært bevægelseshæmmede borgere til handicapkørsel. Den enkelte kommune kan frit fastsætte en bredere visitationspraksis, ligesom kommunen bestemmer, om kørslen sker som kørsel til døren eller som kørsel til kantstenen. DANSKE ÆLDRERÅD opfordrer derfor det enkelte ældre-/seniorråd til at undersøge kommunens praksis, drøfte tilfredsheden i baglandet og derefter eventuelt stille forslag til ændringer. Vær desuden opmærksom på, at ny lovgivning gør det lettere for kommunen at samordne al kommunal kørsel i ét kørselskontor fra 1. september. Her er der også grund til at holde øje med og spørge til kommunens planer. Formand Kirsten Feld har pr. brev opfordret socialminister Benedikte Kiær til at henlede kommunernes opmærksomhed på at udvide kredsen af borgere, der kan få handicapkørsel. Derudover opfordres socialministeren til sammen med sine ministerkolleger at afbureaukratisere og forenkle hele kørselsog befordringsområdet for ældre. Brevet er stilet til den nuværende socialminister. På grund af udskrivelse af folketingsvalg har sekretariatet modtaget besked fra Socialministeriet om, at svar først kan forventes, efter en ny socialminister er tiltrådt. 7 Nyhedsbrev september11

8 Fra ældreråd til ældreråd Nej til krav om robotstøvsugere Middelfart Kommune overvejer at beordre hjemmehjælpsmodtagere til at købe robotstøvsugere. Hjemmehjælperen kan spare ti minutter pr. besøg, hvis robotter holder de ældres gulve fri for nullermænd. Det er lig med en årlig besparelse på kroner, viser beregninger fra Middelfart Kommune. Middelfart Ældreråd er dog ikke positivt stemt over for forslaget. Ældrerådet mener, at en udgift på mellem og kroner er for meget. For de mange ældre, der kun har deres folkepension at leve for, vil det blive et økonomisk problem, hvis de skal ud og købe en robotstøvsuger. Det er ikke rimeligt, siger ældrerådsformand Flemming Enevoldsen. Inden Middelfart Kommune går videre med planerne, afventer man en afgørelse fra statsforvaltningen om et lignende initiativ i Billund Kommune. Fokusgrupper diskuterer ældrepolitik Egedal Kommune har inviteret en lang række ældre fra eksempelvis Seniorrådet, handicaporganisationer og plejeboliger til at deltage i fokusgrupper, der i løbet af september skal diskutere udfordringer og finde frem til de bedste løsninger på fem udvalgte områder indenfor ældrepolitik. De fem udvalgte områder er boliger, kommunale tilbud, forebyggelse og sundhed, frivillige og teknologi. Næsten et halvt hundrede ældre i Egedal Kommune har tilmeldt sig fokusgrupperne. Nyt fra DANSKE ÆLDRERÅD 1. oktober nærmer sig! På DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside er omtale af 1. oktoberarrangementer samlet, indsendt af ældre-/seniorråd. DAN- SKE ÆLDRERÅD har desuden udarbejdet en plakat, som ældre- og seniorråd kan bruge til at skabe opmærksomhed om lokale arrangementer. Plakaten er også på hjemmesiden. Ældreråd er meget velkomne til at orientere sekretariatet om arrangementer i 2011, så lægger vi det på hjemmesiden skriv til: ls@danske-aeldreraad.dk Læs mere om 1. oktober 2011: Projekter, 1. oktober FN s Internationale Ældredag Plejetestamente Favrskov Kommune anbefaler alle borgere med en demenssygdom at udfylde et plejetestamente. Derved kan personale tilrettelægge pleje af demente borgere med udgangspunkt i individuelle behov. Plejetestamenter indføres nu i kommunens sundhedsplan. Plejetestamentet udtrykker borgerens ønsker til hverdagen på et plejecenter, f.eks. om motion, mad og interesser. Når en dement borger på grund af sygdom ikke længere kan udtrykke sine ønsker, kan personalet tage udgangspunkt i testamentet og forsøge at imødekomme de individuelle behov. Ældrerådet i Favrskov Kommune anbefaler desuden, at visitationen medbringer en pjece om plejetestamente ved første besøg hos demente borgere. Opsamling fra forårets formandsmøder I foråret holdt DANSKE ÆLDRERÅDs formand Kirsten Feld, sekretariatsleder Marianne Lundsgaard og formænd/ næstformænd fra 81 ældre-/seniorråd møder. På DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside er en opsamling af de forslag og emner, der blev drøftet på møderne. Bestyrelse og sekretariat er i gang med at følge op på beslutningerne. Se opsamlingen på Temadage og konferencer, Opsamling fra formandsmøder - forår 2011 Læs mere om plejetestamente på Alzheimerforeningens hjemmeside: skriv plejetestamente i søgeboksen 8 Nyhedsbrev september11

9 Temadage og konferencer Temadage om kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder udgør omdrejningspunkt for det kommunale serviceniveau og dermed for den service, borgere tilbydes fra kommunen. Det er fastsat ved lov, at kommunalbestyrelsen hvert år skal tage kvalitetsstandarderne op til revision og dermed godkende det kommende års serviceniveau. Ældre-/seniorråd skal høres om de påtænkte forandringer, og har derfor flere gange om året kvalitetsstandarder på dagsordnen. En vanskelig rådgivningsopgave som temadagene bidrager til at kvalificere. Temadagene finder sted i: Aabybro d. 26. september Fårvang d. 28.september Brørup d. 29. september Vordingborg d. 3. oktober Vissenbjerg d. 5. oktober Høje Taastrup d. 6. oktober København d. 11. oktober Tilmeldingsfrist er d. 7. september efter først-til-mølle-princippet. Tilmelding skal ske på elektronisk skema via hjemmesiden, Kontakt sekretariatet ved tekniske problemer med tilmeldingen. Vingstedkonference torsdag d. 3. november Arbejdstitel for konferencen er En sundhedsindsats mellem to stole?. Med konferencen sættes ældre borgere som brugere af sundhedsydelser på dagsordenen. DANSKE ÆLDRERÅD spørger bl.a.: Hvilke initiativer er på bedding for at sikre mere sammenhængende patientforløb? Hvilke snitflader og gråzoner findes mellem borgernes forventninger og kommunens tilbud? Hvordan gør kommuner sundhedspolitik konkret, nærværende og handlingsorienteret? Program udsendes medio september. DANSKE ÆLDRERÅDs aktiviteter Kalender 2011 September: 15. Alle ønskes et godt valg! 30. Frivillig Fredag Ultimo september, primo oktober: Temadage om kvalitetsstandarder Oktober: November: Januar: 1. FN s Internationale Ældredag 12. Forretningsudvalgsmøde 3. Konference, Vingsted 9. Bestyrelsesmøde, Vejle 11. Forretningsudvalgsmøde 25. Bestyrelsesmøde Jernbane Allé 54, 3. th Vanløse Tlf info@danske-aeldreraad.dk Nyhedsbrevet er udgivet af Danske Ældreråd ISSN (Online) Næste nummer: december 2011 Danske Ældreråd Formand Kirsten Feld Tlf Mobil: Næstformand Jens Erik Madsen Tlf Mobil: Ansvarshavende Kirsten Feld Redaktion Marianne Lundsgaard Lise Sørensen Sekretariatet Marianne Lundsgaard Sekretariatsleder ml@danske-aeldreraad.dk Tlf Mobil: Karin Kirchherr Bogholder/kursussekretær kk@danske-aeldreraad.dk Tlf Lise Sørensen Ældrepolitisk konsulent ls@danske-aeldreraad.dk Tlf Dorthe Neergaard Ældrepolitisk konsulent dn@danske-aeldreraad.dk Tlf Layout Kailow Graphic 9 Nyhedsbrev september 11

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik i kommunalvalg Distrikt 4 D. 19. april 2017 Brørup

Ældre- og værdighedspolitik i kommunalvalg Distrikt 4 D. 19. april 2017 Brørup Ældre- og værdighedspolitik i kommunalvalg 2017 Distrikt 4 D. 19. april 2017 Brørup Indhold Fra folketing til frontmedarbejder Kvalitetsstandarder Værdighedspolitik Værdighedsmillionerne Lokal KV17-indsats

Læs mere

Politisk udvalg: Socialudvalg

Politisk udvalg: Socialudvalg Demensområdet socialudvalget xx I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemensmedicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune har handlet i strid med serviceloven og retssikkerhedsloven ved i perioden fra den 7. oktober 2008 til den

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde i DANSKE ÆLDRERÅD - godkendt. Dagsorden. 2. Sager til behandling. Afbud fra: Inge Lorentzen, Erling Høholt

Referat for bestyrelsesmøde i DANSKE ÆLDRERÅD - godkendt. Dagsorden. 2. Sager til behandling. Afbud fra: Inge Lorentzen, Erling Høholt Referat for bestyrelsesmøde i DANSKE ÆLDRERÅD - godkendt Tirsdag d. 31. maj 2011, Vejle Afbud fra: Inge Lorentzen, Erling Høholt Formand Kirsten Feld bød såvel nye som gamle bestyrelsesmedlemmer velkommen

Læs mere

Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg

Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg Til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt til frikommuner@oim.dk 24. marts 2017 Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg Dansk Erhverv har den 24. februar 2017

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune 2014 Indhold 1.0 Baggrund... 2 2.0 Indledning... 2 2.1 Formålet med tilsyn og opfølgning... 2 3.0 Tilsyn og opfølgning hos

Læs mere

Mundtlig beretning ved Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 2019

Mundtlig beretning ved Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 2019 Mundtlig beretning ved Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 2019 2019 er et historisk år for Danske Ældreråd. Vores landsorganisation blev stiftet i 1999, og vi kan med dette repræsentantskabsmøde fejre

Læs mere

ÅRSBERETNING Seniorrådet i Gentofte Kommune. Seniorrådet. ilnavn: seniorrådets årsrapport 2012, 24. januar

ÅRSBERETNING Seniorrådet i Gentofte Kommune. Seniorrådet. ilnavn: seniorrådets årsrapport 2012, 24. januar Seniorrådet ilnavn: seniorrådets årsrapport 2012, 24. januar Årsrapport 2012 Seniorrådet i Gentofte ÅRSBERETNING 2012 Seniorrådet i Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål og opgaver

Læs mere

Regionsældrerådet. den regionale sparring om ældrepolitikken. Nyborg Regionsældreråd. 1

Regionsældrerådet. den regionale sparring om ældrepolitikken. Nyborg Regionsældreråd. 1 Regionsældrerådet den regionale sparring om ældrepolitikken Nyborg 08.05.18. Regionsældreråd. 1 Anker Andersen 7130 Juelsminde. Næstformand i Hedensted Seniorråd Har været med i ganske mange år (lokalt,

Læs mere

Om regulering af besøgsrestriktioner i boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer

Om regulering af besøgsrestriktioner i boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer Til samtlige kommuner m.fl. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Orienteringsskrivelse om lov om ændring af lov om social service (Regulering af besøgsrestriktioner i boligformer med tilknyttet

Læs mere

Dato Tid Sted NB. Fraværende Stedfortræder Medlemmer

Dato Tid Sted NB. Fraværende Stedfortræder Medlemmer Referat Ældrerådet Ordinært møde Dato 29. januar 2014 Tid 09:00 Sted Frederikshavn Rådhus, mødelokale 0.28 NB. Fraværende Poul-Erik Andersen Stedfortræder Medlemmer Hanne Andersen Oda Kajgaard Ole Kanstrup

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social service Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Afskaffelse af krav om en tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp og madservice i hjemmeplejen) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DANSKE ÆLDRE. Figur 1: Aldersgruppers andel af den samlede befolkning: Socialudvalget SOU Alm.del Bilag 333 Offentligt

DANSKE ÆLDRE. Figur 1: Aldersgruppers andel af den samlede befolkning: Socialudvalget SOU Alm.del Bilag 333 Offentligt Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 333 Offentligt DANSKE ÆLDRE I dette notat beskrives i korte træk den demografiske udvikling i Danmark og den danske ældrepleje. Notatet er inddelt i tre afsnit:

Læs mere

Årlig redegørelse for tilsyn med tilbud efter Servicelovens 83 for udeboende 2016

Årlig redegørelse for tilsyn med tilbud efter Servicelovens 83 for udeboende 2016 Årlig redegørelse for tilsyn med tilbud efter Servicelovens 83 for udeboende 2016 Center for Sundhed og Velfærd, 12.08.2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Resultater fra de udførte tilsyn... 4 Samlet

Læs mere

Tilsynspolitik. Gældende fra 1. januar 2015 Acadre 14/16713

Tilsynspolitik. Gældende fra 1. januar 2015 Acadre 14/16713 Tilsynspolitik Retningslinjer for tilsyn med levering af personlig og praktisk hjælp m.v. til borgere i eget hjem efter reglerne om frit valg af leverandør Gældende fra 1. januar 2015 Acadre 14/16713 I

Læs mere

Tilsynspolitik. Gældende fra 1. januar 2016 Acadre 15/18085

Tilsynspolitik. Gældende fra 1. januar 2016 Acadre 15/18085 Tilsynspolitik Retningslinjer for tilsyn med levering af personlig og praktisk hjælp m.v. til borgere i eget hjem efter reglerne om frit valg af leverandør Gældende fra 1. januar 2016 Acadre 15/18085 I

Læs mere

Referat af møde nr. 14. Mandag d kl Seniorrådet, Egedal Kommune

Referat af møde nr. 14. Mandag d kl Seniorrådet, Egedal Kommune Seniorrådet, Egedal Kommune Referat af møde nr. 14. Mandag d. 30.11.2015 kl. 8.00. Medlemmer/deltagere Funktion: Tid: Mandag d. 30.11.2015 kl. 8.00. Bjarne Larsen Formand Sted: Mødelokale M1.15 Egedal

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

ÅRSBERETNING Seniorrådet i Gentofte Kommune. Seniorrådet. ilnavn: seniorrådets årsrapport 2012, 24. januar

ÅRSBERETNING Seniorrådet i Gentofte Kommune. Seniorrådet. ilnavn: seniorrådets årsrapport 2012, 24. januar Seniorrådet ilnavn: seniorrådets årsrapport 2012, 24. januar Årsrapport 2012 Seniorrådet i Gentofte ÅRSBERETNING 2013 Seniorrådet i Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål og opgaver

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

2.0 Opfølgning på repræsentantskabsmøde og ældrepolitisk konference 7/8. maj 2018

2.0 Opfølgning på repræsentantskabsmøde og ældrepolitisk konference 7/8. maj 2018 Referat af bestyrelsesmøde i Danske Ældreråd Dato: Mandag d. 28. maj 2018 Tid: 10.15 15.45 Sted: Ældrecenter Rudbækshøj, Strib Landevej 58, Strib, 5500 Middelfart. Fra sekretariatet deltog Thomas Jensen

Læs mere

Referat af møde nr. 12. Mandag d kl Seniorrådet, Egedal Kommune

Referat af møde nr. 12. Mandag d kl Seniorrådet, Egedal Kommune Seniorrådet, Egedal Kommune Referat af møde nr. 12. Mandag d. 01.12.2014 kl. 8.00. Medlemmer/deltagere Funktion: Tid: Mandag d. 01.12.2014 kl. 8.00. Bjarne Larsen Formand Sted: Mødelokale M1.10, Egedal

Læs mere

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse

Læs mere

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00. Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00. Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00 syddjurs.dk Livet som ældre i Syddjurs Kommune Ældrepolitik Velkommen Visionen Ældrepolitikken har det mål at skabe de bedste betingelser for et godt og

Læs mere

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske

Læs mere

En anstændig hjemmepleje

En anstændig hjemmepleje Enhedslistens folketingsgruppe Tel. +45 33 37 50 50 Pressetjeneste: +45 33 37 50 80 En anstændig hjemmepleje Enhedslistens forslag om hjemmehjælp til Finansloven for 2015 På trods af at kommunerne i finansloven

Læs mere

Tilsyn med personlig og praktisk hjælp 2014

Tilsyn med personlig og praktisk hjælp 2014 Vinter Tilsyn med personlig og praktisk hjælp 2014 1. Rammerne for tilsynet Tilsynspolitikken omfatter retningslinjer og procedurer for, hvordan der føres tilsyn med kommunens leverandører og med hjælpens

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE

ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE PROGRAM Hvordan skal man forstå kvalitetsstandarder? Hvad kan man skrue på? Hvordan har vi arbejdet med udarbejdelsen af kvalitetsstandarder i Randers

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Inspirationspapir. Vedrørende bruger- og pårørenderåd, tilsyn på plejehjem mv., forebyggende hjemmebesøg samt visitationsskema.

Inspirationspapir. Vedrørende bruger- og pårørenderåd, tilsyn på plejehjem mv., forebyggende hjemmebesøg samt visitationsskema. Inspirationspapir Vedrørende bruger- og pårørenderåd, tilsyn på plejehjem mv., forebyggende hjemmebesøg samt visitationsskema. Folketinget har ved lovbekendtgørelse nr. 629 af 11. juni 2010, ændret lov

Læs mere

5 møder med formænd og næstformænd for ældreog seniorråd - august/september 2014

5 møder med formænd og næstformænd for ældreog seniorråd - august/september 2014 5 møder med formænd og næstformænd for ældreog seniorråd - august/september 2014 Formænd/næstformænd fra i alt 91 ældre- og seniorråd deltog i et af de 5 møder, der blev afholdt i perioden 27. august til

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Møde 10. maj 2016 kl. 13:00 i Mødelokale 6

Møde 10. maj 2016 kl. 13:00 i Mødelokale 6 Ældrerådet Referat Møde 10. maj 2016 kl. 13:00 i Mødelokale 6 Afbud: Algot Øhlenschlæger Pkt. Tekst Side 15 Godkendelse af referat fra møde den 5. april 2016 1 16 Orientering omkring Asp plejecenter samt

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner

Læs mere

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et godt og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen Overordnet kvalitetsstandard 2015 Servicelovens 83 og 83a, 84 samt klippekort. Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske

Læs mere

Ældre Et Sundhedsfagligt og borgerrettet perspektiv

Ældre Et Sundhedsfagligt og borgerrettet perspektiv Ældre Et Sundhedsfagligt og borgerrettet perspektiv Dorthe Jepsen - Ældrechef Ikast-Brande www.ikast-brande.dk Sundhedstilstanden i DK Helbredet selvvurderet: Vi vurderer vores helbred som bedre nu end

Læs mere

Kvalitetsstandard for Personlig pleje. Samsø Kommune

Kvalitetsstandard for Personlig pleje. Samsø Kommune Kvalitetsstandard for Personlig pleje Samsø Kommune Hjemmeplejen Juli 2014 Kvalitetsstandard for personlig pleje Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Samsø Kommunes tilbud om personlig pleje.

Læs mere

Resultatkrav for 2007 for Social- og Sundhedsudvalget

Resultatkrav for 2007 for Social- og Sundhedsudvalget GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Stab og sekretariat Resultatkrav for 2007 for Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens

Læs mere

Ældrepolitikken udkast

Ældrepolitikken udkast Ældrepolitikken 2019-2022 1. udkast Struktur forslag Forord Baggrund tendenser på ældreområdet Den demografiske udvikling, flere ældre Sund aldring Forandringer i sundhedsvæsenet, det nære sundhedsvæsen,

Læs mere

Bilag 1. Tilsynspolitik. - Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen

Bilag 1. Tilsynspolitik. - Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen Bilag 1 Tilsynspolitik - Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Aalborg 1 Baggrund I henhold til 151c i Serviceloven skal Kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter

Læs mere

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, august 2018

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, august 2018 AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, august 2018 AUGUST 2018 Aktuel Ældrepolitik, august 2018 Side 2 af 6 Afskaffelse af krav om en tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp og madservice i hjemmeplejen

Læs mere

2.3 Meddelelser fra forvaltningen. Mette Olander orienterer om sundhedscentre og sammenlægning af områder.

2.3 Meddelelser fra forvaltningen. Mette Olander orienterer om sundhedscentre og sammenlægning af områder. Ældrerådet Referat af Ældrerådets møde mandag den 4. april 2016 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A Ann Marie Cordua X Jens T. Larsen X Anne Marie Kristensen X Kirsten Feld X

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Kvalitetsstandard Generel 2014

Kvalitetsstandard Generel 2014 Kvalitetsstandard Generel 2014 Lovgrundlag: Servicelovens 83 og 84 Mål Kommunalbestyrelsen ønsker: At yde en indsats, der opleves som en helhed, og som tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. At

Læs mere

Marianne Lundsgaard

Marianne Lundsgaard Fra: Marianne Lundsgaard [ml@danske-aeldreraad.dk] Til: Marianne Lundsgaard [ml@danske-aeldreraad.dk] Sendt dato: 30-01-2013 15:41 Modtaget Dato: 30-01-2013 15:41 Vedrørende: Mailservice fra DANSKE ÆLDRERÅD

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017/Januar 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsstandarden for 2017 for rehabiliteringsforløb, hjemmehjælp og hjælp til beboere på plejehjem

Godkendelse af Kvalitetsstandarden for 2017 for rehabiliteringsforløb, hjemmehjælp og hjælp til beboere på plejehjem Punkt 4. Godkendelse af Kvalitetsstandarden for 2017 for rehabiliteringsforløb, hjemmehjælp og hjælp til beboere på plejehjem 2016-015414 Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til at forslaget til

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

TEMADAGE OG KONFERENCER

TEMADAGE OG KONFERENCER Spørgeskema til ældreråd, januar 2013 I spørgeskemaet bruges betegnelsen ældreråd for såvel ældre- som seniorråd. Kan KUN besvares elektronisk se link i mail. Navn på kontaktperson: Tlf.: E-mail: Kommune

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

Afløsning og aflastning

Afløsning og aflastning Ydelsestype Ydelsens ydelsen Pårørende til brugere, som ikke kan være alene pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Pårørende bor sammen med og passer brugeren. For de konkrete kriterier til delydelserne

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 214-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Status på ældremilliarden Enhed: Ældreenheden Sagsbeh.: DEPSSK Sagsnr.: SJ-STD-DEPSSK Dok. nr.:

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandarder/oktober 2013 Aalborg Kommune I Aalborg kommune gør vi vores yderste for at give den bedste service

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 3. juli 2015 Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg 1. Resume Byrådet skal efter servicelovens 139

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter Tilsynsrapport 2010 Uanmeldt tilsyn Uanmeldt tilsyn 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Lovgrundlag... 3 1.3. Læsevejledning... 3 1.4. Grundlag for tilsynet... 4 2. Metode...

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i DANSKE ÆLDRERÅD GODKENDT. Onsdag d. 24. august 2011, Hotel Nyborg Strand, Nyborg

Referat fra bestyrelsesmøde i DANSKE ÆLDRERÅD GODKENDT. Onsdag d. 24. august 2011, Hotel Nyborg Strand, Nyborg Referat fra bestyrelsesmøde i DANSKE ÆLDRERÅD GODKENDT Onsdag d. 24. august 2011, Hotel Nyborg Strand, Nyborg Afbud: Esther Hansen, Niels Jørgen Lundsgaard, Jytte Madsen Ingrid Andresen er indtrådt i bestyrelsen,

Læs mere

Bilag 1. Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år

Bilag 1. Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år 1 Kære borger Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder, som giver dig information om den hjælp, du kan få og beskriver

Læs mere

Genoptræning for borgere over 18 år

Genoptræning for borgere over 18 år Genoptræning for borgere over 18 år Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Det siger loven... 4 Formålet med genoptræning - Sundhedslovens 140... 5 Genoptræning 140 Hvordan iværksættes

Læs mere

Samlet rapport fra tilsynet med personlig pleje og praktisk hjælp i Thisted Kommune 2012

Samlet rapport fra tilsynet med personlig pleje og praktisk hjælp i Thisted Kommune 2012 rapport fra tilsynet med personlig pleje og praktisk i Thisted Kommune 2012 1. Indledning Ifølge servicelovens 151 c er kommunalbestyrelsen pr. 1. juli 2011 forpligtet til at udarbejde og offentliggøre

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til personlig pleje

Kvalitetsstandard for støtte til personlig pleje Kvalitetsstandard for støtte til personlig pleje Denne kvalitetsstandard beskriver det serviceniveau, der gælder, når du bevilliges støtte til personlig pleje i Lejre Kommune. Kvalitetsstandarden er gældende

Læs mere

Greve Seniorråd. Referat. Greve Kommune. Tirsdag den kl på Strandcentret

Greve Seniorråd. Referat. Greve Kommune. Tirsdag den kl på Strandcentret Greve Seniorråd Tirsdag den 24.11.15 kl. 9-12 på Strandcentret Niels Kjøller (formand) Kirsten Andersen (næstformand) Elo Knudsen Finn Brozek Flemming Vahlgreen Knud Bloksgaard Palle Jacobsen Sigurd Arnfred

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER - ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU. Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD

KVALITETSSTANDARDER - ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU. Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD KVALITETSSTANDARDER KVALITETSSTANDARDER - ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU HER FINDES LOVE OG REGLER OM KVALITETSSTANDARDER Serviceloven 92, 93, stk. 3 og 139 ( lov nr. 150 af

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Tilsynspolitik Gældende fra 1. januar 2017 Acadre

Tilsynspolitik Gældende fra 1. januar 2017 Acadre Tilsynspolitik 2017 Retningslinjer for tilsyn med levering af personlig og praktisk hjælp m.v. til borgere i eget hjem efter reglerne om frit valg af leverandør Gældende fra 1. januar 2017 Acadre I det

Læs mere

Ældrerådet. Referat. Greve Kommune. Fredag den kl i mødelokale 7

Ældrerådet. Referat. Greve Kommune. Fredag den kl i mødelokale 7 Ældrerådet Fredag den 10.01.14 kl. 9-12 i mødelokale 7 Niels Kjøller (formand) Kirsten Andersen (næstformand) Anne Grethe Krogager Elo Knudsen Finn Brozek Palle Jacobsen Afbud: Flemming Vahlgreen Sigurd

Læs mere

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025 2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden

Læs mere

Socialudvalget. Socialudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende på følgende politikker, strategier og standarder:

Socialudvalget. Socialudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende på følgende politikker, strategier og standarder: Socialudvalget Socialudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende på følgende politikker, strategier og standarder: Sundhedspolitikken Socialpolitik og værdighedspolitik for ældreområdet Tilsynspolitikken

Læs mere

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen. Dato 02.aug.2018 Dok.nr. 116912/18 Sagsnr. 18-4735 Ref. chzo Værdighedspolitik Kommunerne skal i hver byrådsperiode udarbejde en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Politikken vedtages i byrådet.

Læs mere

HALS KOMMUNE GENEREL INFORMATION OM HJEMMEHJÆLP. hvad du kan forvente fra kommunen på hjemmehjælpens område. Kvalitetsstandard 2005

HALS KOMMUNE GENEREL INFORMATION OM HJEMMEHJÆLP. hvad du kan forvente fra kommunen på hjemmehjælpens område. Kvalitetsstandard 2005 12 MYNDIGHEDSFUNKTION: Ældre-og Handigcapafdelingen Tlf. nr.: GENEREL INFORMATION OM HJEMMEHJÆLP Ældrechef Anette Jensen Fuldmægtig Randi Elbo Jensen Borgergade 39, 9362 Gandrup 99 54 99 99 Telefontid:

Læs mere

Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget Sundhedsudvalget 26-05-2014 Drøftelse af, hvad forslaget til økonomisk politik betyder for s økonomi og service Budget for 2015-2018 Udfordringer og effektiviseringer Udfordringer Pres udefra Genoptræning

Læs mere

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet Rubrik RuOmsorgstandpleje urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Omsorgstandpleje 1. Overordnede rammer 1. Formål Formålet med omsorgstandpleje er - gennem opsøgende, regelmæssige undersøgelser,

Læs mere

Tilsynspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering Kerteminde Kommune

Tilsynspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering Kerteminde Kommune Tilsynspolitik Sundhed, Handicap og Rehabilitering Kerteminde Kommune August 2018 Baggrund I henhold til 151c i Serviceloven skal Kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud

Læs mere

Tilsyn hjemmeplejen 2017

Tilsyn hjemmeplejen 2017 inter Tilsyn hjemmeplejen 2017 Indhold 1. Rammen for tilsyn... 3 2. Tilsynets observerede rengøringsstandard... 3 3. Borgernes udtrykte tilfredshed... 6 4. Klager... 10 5. Leveringen af hjælpen... 10 6.

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Ældrerådet. Ordinært møde. Dato. 13. december Tid 09:000. Sted. Lokale 1.64 på Frederikshavn Rådhus NB. Fraværende. Ingenn.

Ældrerådet. Ordinært møde. Dato. 13. december Tid 09:000. Sted. Lokale 1.64 på Frederikshavn Rådhus NB. Fraværende. Ingenn. Referat Ældrerådet Ordinært møde Dato 13. december 2011 Tid 09:000 Sted Lokale 1.64 på Frederikshavn Rådhus NB. Fraværende Ingenn Stedfortræder Medlemmer Hanne Andersen Ove Andersen Lars Bouet Knud Christensen

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt

Læs mere

Kvalitetsstandard for handicapkørsel

Kvalitetsstandard for handicapkørsel Kvalitetsstandard for handicapkørsel September 2012 1 KVALITETSSTANDARD Handicapkørsel 1. Hvad er ydelsen lovgrundlag? Lovgrundlaget er fastsat med hjemmel i 11 i Lov om trafikselskaber, nr. 582 af 24/6

Læs mere

Flere ældre, mindre hjemmehjælp

Flere ældre, mindre hjemmehjælp Antallet af visiterede hjemmehjælpstimer til personer på 80 år og derover er faldet med 25 procent fra 2008 til 2017. Antallet af hjemmehjælpstimer er nu på det laveste niveau i den 10- årige periode,

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne kvalitetsstandard beskriver Sønderborg Kommunes serviceniveau for psykisk pleje og omsorg

Læs mere

Genoptræning for borgere over 18 år

Genoptræning for borgere over 18 år Genoptræning for borgere over 18 år Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Det siger loven... 4 Formålet med genoptræning - Sundhedslovens 140... 5 Genoptræning 140 Hvordan iværksættes

Læs mere

Handicap, psykiatri og socialt udsatte Serviceloven 108

Handicap, psykiatri og socialt udsatte Serviceloven 108 Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Længerevarende botilbud Handicap, psykiatri og socialt udsatte Serviceloven 108 Længerevarende botilbud efter Servicelovens 108 er for borgere, der på grund af betydelig

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD

kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder - et redskab til at arbejde med det kommunale serviceniveau Her findes love og regler om kvalitetsstandarder Serviceloven 92, 93, stk. 3 og 139 ( lov nr. 150 af

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Værdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv

Værdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv Værdighedspolitik 2016 Visionen i politik for seniorliv Et aktivt, værdigt, meningsfyldt og trygt seniorliv. Et værdigt liv er altså et af de fem pejlemærker i Varde Kommunes politik for seniorliv. Ny

Læs mere

Greve Seniorråd. Referat. Greve Kommune. Fredag den kl i mødelokale 7

Greve Seniorråd. Referat. Greve Kommune. Fredag den kl i mødelokale 7 Greve Seniorråd Fredag den 29.04.16 kl. 9-12 i mødelokale 7 Niels Kjøller (formand) Elo Knudsen Finn Brozek Flemming Vahlgreen Knud Bloksgaard Palle Jacobsen Kirsten Andersen (næstformand) Sigurd Arnfred

Læs mere

Ældrerådet. Referat af Ældrerådets møde mandag den 31. oktober 2016 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 3A

Ældrerådet. Referat af Ældrerådets møde mandag den 31. oktober 2016 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 3A Ældrerådet Referat af Ældrerådets møde mandag den 31. oktober 2016 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 3A Ann Marie Cordua X Jens T. Larsen X Anne Marie Kristensen X Kirsten Feld

Læs mere