DECEMBER 2014 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DECEMBER 2014 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD"

Transkript

1 DECEMBER 2014 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD

2 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD INKLUSION FOR ALLE BØRN OG UNGE Rådet for Børns Læring sætter i 2014 fokus på inklusion i et 0-18-års perspektiv. Denne pjece om inklusion i dagtilbud er den anden i en række publikationer om inklusion og er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Den første publikation, Inkluderende læringsfællesskaber for alle børn, udkom i juni 2014 og handler om inklusion i folkeskolen. Du kan finde publikationerne på

3 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD RÅDET FOR BØRNS LÆRING INDHOLDSOVERSIGT INDLEDNING/SIDE 4 PEJLEMÆRKE 1: INKLUDERENDE FÆLLESSKABER/SIDE 8 PEJLEMÆRKE 2: LÆRINGSMILJØ AF HØJ KVALITET/SIDE 12 PEJLEMÆRKE 3: MÅLRETTET FORÆLDRESAMARBEJDE/SIDE 16 PEJLEMÆRKE 4: GODE RAMMER FOR DAGTILBUD/SIDE 20 REFERENCER/SIDE 25 3 INDHOLDSOVERSIGT

4 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD INDLEDNING DAGTILBUD I FORANDRING Fokus for dagtilbuddenes opgave og rolle ændrer sig i disse år. Med indførelse af pædagogiske læreplaner og en selvstændig dagtilbudslov i 2007 blev der sat øget fokus på systematisk arbejde med læring i dagtilbud. Og i de seneste år har inklusion og indsatser for udsatte børn fyldt meget i debatten. Udviklingen på dagtilbudsområdet bevæger sig fra fokus på, at dagtilbud skal tilbyde pasning og omsorg, til fokus på, at dagtilbud skal give alle børn de bedste betingelser for at lære, trives og udvikle sig. Pasnings- og omsorgsopgaven er dagtil buddene født med. Oprindeligt var dagtilbuddene tænkt som en form for erstatning for for - ældrene, mens de var på arbejde. Den væsentligste opgave var derfor at sørge for, at børnene trivedes fysisk og psykisk, mens de var i institutionen, indtil de kunne komme hjem igen. Det er den forståelse af opgaven, som er under forandring. Dagtilbud har altid bidraget til udvikling af det hele barn, hvad angår omsorg, trivsel og læring. Det nye er en mere analytisk tilgang til læringsmiljøet og udviklingen af det hele barn og ikke mindst en opmærksomhed over for læringsmiljøets betydning for de udsatte børns læring. Der er en stigende erkendelse af, at dagtilbuddene har betydning langt ind i voksenlivet. Dagtilbud af høj kvalitet er med andre ord et vigtigt fundament for et godt liv. Vi ser i denne pjece nærmere på, hvad dagtilbuddene kan gøre, for at alle børn trives, udvikler sig og lærer mest muligt. Ved at understrege alle sætter vi fokus på inklusion: Alle børn skal føle sig som en del af et fællesskab. Inklusion handler om, at alle børn bliver set og mødt med passende udfordringer, og om en grundlæggende respekt for, at alle børn er ligeværdige medlemmer af et fællesskab. Det er en stor opgave, vi pålægger vores dag tilbud, og det betyder, at pædagoger, pædagogiske assistenter, PPR-ansatte, dagplejere, sundhedsplejersker, ledere, forvaltninger, politikere, forældrebestyrelser og forældre skal arbejde sammen på nye måder. Det kræver en aktiv indsats fra alle parter og ikke mindst fra politikere, for valtninger og det enkelte dagtilbuds ledelse. Inklusion kræver indsigt i den faglige udfordring og et systematisk, vedholdende fokus på alle niveauer. Derfor er det så vigtigt at have en frugtbar dialog om, hvad der skal til, for at dagtilbuddene og alle omkring dem kan skabe de bedste betingelser for, at alle børn kan lære, trives og udvikle sig, og det vil Rådet for Børns Læring sætte fokus på med denne pjece. Med udgangspunkt i den aktuelle forskning på området peger vi på nogle INDLEDNING 4

5 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD RÅDET FOR BØRNS LÆRING SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 20 ÅR MED INKLUSION Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark og 91 andre FN-lande tiltrådte i Erklæringen forpligter landene til at efterleve principperne i den, og den beskrives som en milepæl i det internationale arbejde med inklusion både i skoler og i dagtilbud. Erklæringen indeholder blandt andet to vigtige artikler, som her præsenteres i uddrag: Artikel 2: Vi tror på og erklærer hermed, at: alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværk sættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, ( ) Artikel 3: Vi opfordrer indtrængende alle lande til at: give den højeste politiske og økonomiske prioritet til bestræbelserne på at forbedre deres uddannelsessystemer, så de bliver for alle børn uanset individuelle forskelle eller vanskeligheder, ( ) 5 INDLEDNING

6 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD områder, som kræver særlig opmærksomhed, hvis vi skal give vores børn den bedste start på livet. Pjecen introducerer fire pejlemærker for inkluderende fællesskaber i dagtilbud. I forbindelse med Salamanca-erklæringen er dagtilbud en væsentlig del af det samlede uddannelsessystem. De børn, der får særlige uddannelsesmæssige behov, har ofte særlige behov allerede i dagtilbudsalderen, og dagtilbuddene skal være i stand til at imødekomme disse behov. INKLUSION I DANMARK Inklusion har stor bevågenhed på dagtilbudsområdet, men der er forskel på, hvor systematisk kommunerne og deres dagtilbud arbejder med inklusionsopgaven (EVA 2014a). Nogle steder er der en særlig organisering af opgaven med adgang til fagpersoner og kompetenceudvikling, et skriftligt grundlag for inklusionsarbejdet og en systematisk praksis for at vurdere eksklusionsrisikoen i børnegrupperne andre steder er det i mindre grad tilfældet. Halvdelen af pædagogerne i daginstitutionerne oplever, at nogle børn går glip af udviklingsmuligheder på grund af manglende deltagelse i fællesskaber, så der er behov for et kontinuerligt fokus på inklusion både i den kommunale forvaltning og i dagtilbuddene. Danske studier viser, at der ligger muligheder i at arbejde med konkrete indsatser for inklusion i dagtilbud (Knudsen m.fl. 2008, Jensen m.fl. 2009a, Jensen m.fl. 2009b og Jensen 2013). HVAD ER INKLUSION I DAGTILBUD? Et velfungerende samarbejde om inklusion i dagtilbud forudsætter en fælles forståelse af, hvad inklusion er, og hvad det vil sige at arbejde inkluderende. En fælles forståelse er en nødvendighed for, at pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejere kan udvikle deres praksis i en mere inkluderende retning, og for, at ledere, forældrebestyrelser, politikere og forvaltninger kan understøtte og målrette indsatsen. Målet med inklusion er, at alle børn føler sig accepteret i dagtilbuddets fællesskaber og deltager i fællesskaberne på en måde, som bidrager til, at de udvikler sig og opnår kompetencer, som er vigtige for dem i livet. Arbejdet med inklusion indebærer en særlig tilgang, som kan beskrives i fire punkter. Inklusion er for alle børn Inklusion handler om at tage højde for børns forskellige behov og ressourcer i det pædagogiske arbejde. Det at tage udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe og benytte metoder og tilgange, som tilgodeser børnenes forudsætninger, er et grundlæggende pædagogisk princip i arbejdet med alle børn. Samtidig med at det pædagogiske arbejde tilpasses det enkelte barn, er det vigtigt med et fælles pædagogisk fundament, som retter sig mod hele børnegruppen. Inklusion handler om at finde den rigtige balance mellem det specifikke og det almene. INDLEDNING 6

7 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD RÅDET FOR BØRNS LÆRING TRE TYPER AF INKLUSION Man kan skelne mellem tre typer af inklusion: Fysisk inklusion: tilstedeværelse i et alment dagtilbud Social inklusion: samspil, værdi og tilhørsforhold i fællesskaber Læringsmæssig inklusion: udvikling af kompetencer. Inklusion sætter fokus på konteksten Inklusion indbefatter et vedvarende fokus på sociale fællesskaber og læringsmiljøer. Indsatsen for at tilgodese det enkelte barns læringsmuligheder sker i samspil med en generel indsats for at modvirke eksklusionsprocesser og skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Inkluderende tiltag for det enkelte barn indebærer en analyse af mulighederne og ressourcerne i det omgivende miljø. Inklusion kombinerer de særlige og forebyggende indsatser Inklusion indebærer en god balance mellem en problemorienteret og en ressourceorienteret tilgang. Det pædagogiske personale skal kunne identificere problemer og gribe ind, og de skal have øje for mulighederne og kunne arbejde forebyggende både med fællesskaberne og med de enkelte børn. Det inkluderende dagtilbud har fokus på at give den nødvendige støtte til det enkelte barn og forebygge eksklusionsprocesser i dagtilbuddets fællesskaber. For at der reelt er tale om et inkluderende fællesskab, må alle børn inkluderes i både social og læringsmæssig forstand. Social inklusion finder sted, når barnet er en del af fællesskabet med hensyn til både aktiviteter og venskabelige relationer til andre børn og voksne og rent faktisk føler sig som en del af fællesskabet. Når barnet samtidig opnår den læring, som er vigtig for dets udvikling og videre færd i skolen, taler man om læringsmæssig inklusion. Fysisk inklusion er kun i begrænset omfang relevant på dagtilbudsområdet, hvor kun få børn går i specialtilbud. Fysisk inklusion kan dog være relevant at tage i betragtning i de dagtilbud, som har en afdeling for børn med særlige behov. 11 procent af de pædagoger, der arbejder i dagtilbud med børn med særlige behov, angiver, at dagtilbuddet har en særlig afdeling til denne børnegruppe (EVA 2014a). Opdelingen i tre inklusionstyper er inspireret af Alenkær (2012) og tilpasset dagtilbudsområdet. Læring fremmer inklusion Når børn tilegner sig kompetencer, får de nye muligheder for at deltage og lære i fællesskaber. Derfor er det en væsentlig del af inklusionsopgaven at sikre læring for alle børn. Børn tilegner sig kompetencer fx sproglige og relationelle gennem leg og interaktion med andre, og de har en medfødt nysgerrighed over for at udforske deres omverden og håndtere de udfordringer, de møder. Børn er i stand til at udvikle sig på mange områder samtidigt. Derfor skal de tilbydes et bredt stimulerende læringsmiljø. Når børnene får mulighed for at udvikle sig i et læringsmiljø af høj kvalitet, bliver de bedre i stand til at deltage i samfundets læringsfællesskaber. Ser man inklusion i et livslangt perspektiv, er læring i dagtilbud inkluderende både nu og på længere sigt. 7 INDLEDNING

8 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD PEJLEMÆRKE 1 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER DERFOR ER FÆLLESSKAB VIGTIGT Inklusion i dagtilbud betyder, at alle børn er en del af dagtilbuddets fællesskaber. Børn kan være inkluderet i flere forskellige fællesskaber. Der er de formelle fællesskaber, som ledes af det pædagogiske personale (fx læringsorienterede aktiviteter), og de uformelle fællesskaber, som udvikler sig i (og i tilknytning til) dagtilbuddet mellem børn, det pædagogiske personale og forældre. Alle disse fællesskaber må tages i betragtning i forbindelse med udvikling af en inkluderende pædagogik. At deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det giver børn mulighed for at udvikle vigtige kompetencer, for de lærer i de fællesskaber, de deltager i. Det pædagogiske personales opgave er at udvikle fællesskaberne, så de skaber deltagelsesmuligheder og trivsel for alle børn, og at sikre, at deltagelsen i fællesskaberne fører vigtig læring med sig. INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I PRAKSIS Arbejdet med at udvikle inkluderende fællesskaber handler om at gøre deltagelse mulig for alle børn, også de børn, der oplever udfordringer i forbindelse med deres deltagelse. Det kræver, at det pædagogiske per sonale er skarpe iagttagere af relationerne i børnegruppen og kan identificere mønstre, hvor de samme børn udelukkes eller tildeles perifere roller. Det pædagogiske personale må løbende intervenere for at bryde disse mønstre og understøtte deltagelse i fællesskaberne, fx ved at være vejviser for, hvordan et barn kan deltage i en leg eller ved at skabe andre muligheder for deltagelse. Det pædagogiske personale har ansvaret for at etablere differentierede læringsmiljøer for børnene. PEJLEMÆRKE 1 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER 8

9 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD RÅDET FOR BØRNS LÆRING Ledelsen har ansvaret for at skabe en fælles forståelse af inklusion i samarbejde med det pædagogiske personale. Ledelsen skal kunne italesætte arbejdet med inkluderende fællesskaber, så det giver mening for med arbejderne og bliver en del af den faglige kultur i dagtilbuddet. At arbejde med inklusion kræver en god refleksionsevne og stor selvindsigt. Det pædagogiske personale skal have et skarpt blik for, hvordan deres egen praksis bidrager til eksklusionsprocesser. Hvilke børn bliver inkluderet, og hvilke børn bliver ekskluderet, når vi læser højt, spiller fodbold, leger sanglege, taler på bestemte måder? Derfor er det så vigtigt, at dagtilbud har res sourcer og kompe tencer til løbende kollegial analyse og refleksion gennem fx supervision, observationer, gensidig sparring, faglige drøftelser osv. 9 PEJLEMÆRKE 1 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER

10 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD TEGN PÅ DELTAGELSE I FÆLLESSKABER Det pædagogiske personale kan benytte sig af forskellige metoder for at holde øje med et barns deltagelse i fællesskaber. Det kan være observationer af barnet, fx om barnet viser tegn på engagement, initiativ eller andet, som tyder på, at barnet er en del af det fællesskab, der fokuseres på. Samtaler med barnet er en anden kilde til information. De andre børn og deres opfattelse af barnet er også en vigtig kilde til at vurdere barnets deltagelse, ligesom forældrene er det. Skemaerne på side 11 er eksempler på, hvilke tegn på deltagelse, som det pædagogiske personale kan være opmærksomt på med hensyn til et barns deltagelse i henholdsvis dagpleje/vuggestue og børnehave. Et tegn på social deltagelse kan være, at barnet kommunikerer med andre børn i forbindelse med leg eller aktiviteter. Det kan også være tegn på social deltagelse, at barnet vælges af de andre i forbindelse med en aktivitet, eller at barnet hjemme taler om de andre børn. Tegn på faglig deltagelse skal forstås meget bredt, fx at barnet sprogligt kommunikerer om et emne eller synger med i forbindelse med fællessang. Tegn på kulturel deltagelse kan være, at barnet skaber forbindelse mellem kulturen i hjemmet og de kulturelle fællesskaber i dagtilbuddet, fx ved at have figurer eller symboler fra begge kulturer med på en tegning. Inkluderende fællesskaber kræver en proaktiv indsats. Det er afgørende, at det pædagogiske personale drøfter, hvordan de kan tilgodese forskellige børns måde at deltage på, når de planlægger aktiviteter, og at de reflekterer over, om de medvirker til at skabe hindringer for nogle børns deltagelse. Danske studier i dagtilbud peger på, at det pædagogiske personale kan medvirke til at reproducere sociale hierarkier i børnegruppen (fx Palludan 2007). Den proaktive indsats handler også om at udvikle et socialt ansvar og en fleksibilitet i børnegruppen, fx ved at give børnene mulighed for at lege med børn, som de ellers ikke leger med og udvikle normer for samvær i dialog med børnene. Og det stiller store krav til ledelsen om at udvikle en kultur og tilrettelægge processer, der fremmer et analytisk og professionelt blik på børnenes udviklingsog læringsmuligheder og egen praksis. Observationer af tegn på deltagelse skal føre til refleksioner over den pædagogiske prak sis, så man sikrer, at den aktuelle praksis udvikler børnene. Hvis den ikke gør det, bør praksis ændres. PEJLEMÆRKE 1 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER 10

11 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD RÅDET FOR BØRNS LÆRING FIGUR 1 VUGGESTUEBARNETS TEGN PÅ DELTAGELSE TEGN PÅ DELTAGELSE VUGGESTUEBARNET DE ANDRE BØRN FORÆLDRENE I relationen til de professionelle Kontakter stuens pædagoger Ses kontakte stuens pædagoger Omtaler stuens pædagoger Socialt Kommunikerer med andre i forbindelse med leg Vælges i forbindelse med leg Genkender/taler om andre børn Fagligt Kommunikerer sprogligt Ses som en, der synger med Kommunikerer med andre Kulturelt Forbinder/skelner mellem hjemlige og stuens omgangsformer Viser gensidig opmærksomhed over for forskellighed Udviser glæde ved dagtilbud og hjem FIGUR 2 BØRNEHAVEBARNETS TEGN PÅ DELTAGELSE TEGN PÅ DELTAGELSE BØRNEHAVEBARNET DE ANDRE BØRN FORÆLDRENE I relationen til de professionelle Opmærksom på stuens pædagoger Ses blive anerkendt af stuens pædagoger Kender flere af børnehavens pædagoger Socialt Kommunikerer med flere andre i forbindelse med leg Accepteres og regnes med i forbindelse med leg Omtaler andre børn Fagligt Indgår i forskellige rollelege og aktiviteter Ses af flere som en, der kan være med Taler om forskellige roller i lege/aktiviteter Kulturelt Forbinder/skelner mellem hjemlige roller og legens roller Viser gensidig opmærksomhed på forskellighed Er interesseret i forskelle og ligheder mellem dagtilbud og hjem Kilde: Jørgensen m.fl Her i en tilpasset udgave. 11 PEJLEMÆRKE 1 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER

12 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD PEJLEMÆRKE 2 LÆRINGSMILJØ AF HØJ KVALITET HØJ KVALITET GIVER BEDRE LÆRING Flere studier viser, at der er sammenhæng mellem kvalitet i dagtilbud og børnenes sproglige, kognitive og sociale kompetencer. Et dagtilbud af høj kvalitet kan styrke børns udvikling, så børnene får de bedste forudsætninger for at påbegynde skole på lige fod med andre børn (Christoffersen m.fl. 2014). Jo højere kvaliteten i dagtilbuddet er, jo større positiv forskel får det for barnet. Det omfattende engelske studie EPPE (The Effective Provision of Pre-School Education) viser, at børn, der har gået i et dagtilbud af høj kvalitet, klarer sig bedre i skolen uanset om det er en god eller mindre god skole (Sylva m.fl. 2003). Dagtilbuddets kvalitet afhænger både af de strukturelle faktorer som fx normering, pladsforhold og personalets uddannelse og af den pædagogiske praksis i dagtilbuddet. HVAD KENDETEGNER PÆDAGOGIKKEN I KVALITETSDAGTILBUD? Opmærksom interaktion mellem det pædagogiske personale og børnene Interaktionen mellem det pædagogiskes personale og børnene er sandsynligvis den mest betydningsfulde faktor for børnenes læring (Christoffersen m.fl. 2014). Der er stærk evidens for, at det har positiv indflydelse på barnets sociale, faglige og personlige kompetencer samt trivsel, når: Det pædagogiske personale er opmærksomt på alle børn og jævnligt og kontinuerligt indgår i interaktioner med det enkelte barn Relationen mellem det pædagogiske personale og barnet er præget af nærhed, tilknytning og gensidig kommunikation Det pædagogiske personale er lydhørt og nærværende over for børnene Det pædagogiske personale gennem kropssprog eller ord giver udtryk for, at de forstår børnenes følelser, og når det pædagogiske personale reagerer på børnenes udtryk og imødekommer deres behov PEJLEMÆRKE 2 LÆRINGSMILJØ AF HØJ KVALITET 12

13 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD RÅDET FOR BØRNS LÆRING Læring og inklusion går hånd i hånd. Men hvordan sikrer dagtilbuddene et læringsmiljø, der medfører, at alle børn lærer og trives? Det handler ikke kun om skemalagte læringsforløb, det handler også om, at det pædagogiske personale hele tiden gør sig didaktiske overvejelser over de læringsmuligheder, hverdagen i dag tilbuddet byder på. Læringsmuligheder findes i garde roben, i vandpytten, på legepladsen, til frokost, ved myretuen, i børnenes egen leg osv. Det pædagogiske personale skal hele tiden være opmærksomt på at skabe gode læringsmuligheder for børnene både de planlagte og de spontane og på at skabe forskellige lærings muligheder, som tilgodeser børnenes forskellige behov og udviklingstrin. 13 PEJLEMÆRKE 2 LÆRINGSMILJØ AF HØJ KVALITET

14 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD Det pædagogiske personale møder børnene med respekt og skaber en tryg stemning. Særligt for de mindste børn er det vigtigt, at dagtilbuddet er et rum for at møde responsive, sensitive og lydhøre voksne (Bjørnestad og Pramling 2012). Barnets læring styrkes af en vedvarende fælles opmærksomhed. Kvalitetsdagtilbud lægger vægt på udfordrende interaktioner, hvor det pædagogiske personale og barnet (eller børnene) har fælles fokus rettet mod et emne. Det kan være en fysisk ting, de undersøger sammen, en konkret problemløsning eller et abstrakt emne, fx årstiderne eller kulturelle værdier. Det vigtige er, at tankerækken udvikler sig i fællesskab, når opmærksomheden fastholdes på emnet. Dialog med børnene Det er vigtigt for kvaliteten i dagtilbud, at det pædagogiske personale kan udvise en støttende adfærd over for børnene, så de lærer at håndtere udfordrende situationer. I kvalitetsdagtilbud løses konflikter gennem samtale. Det pædagogiske personale anlægger en stil for børnenes sociale adfærd, der i høj grad er præget af samtale med børnene om deres konflikter. I EPPE- studiet viste det sig, at det pædago giske personale i de mindst velfungerende dagtilbud ikke fulgte op på konflikter og adfærdsproblemer, og i mange tilfælde blev børnene blot afledt eller bedt om at standse konflikten (Sylva m.fl. 2003). Læringsaktiviteter I et læringsmiljø af høj kvalitet deltager børnene i alderssvarende læringsaktiviteter baseret på læreplaner (Christoffersen m.fl. 2014). Børnenes læring i børnehavealderen er tilsyneladende direkte relateret til omfanget og kvaliteten af planlagt fokuseret gruppearbejde. I de mest velfungerende dagtilbud, tilbydes børnene en ligelig fordeling af henholdsvis læringsaktiviteter, som det pædagogiske personale tager initiativ til, og legeaktiviteter, som børnene frit kan vælge imellem, men som kan bidrage til deres læring (EVA 2012). Læringsaktiviteterne er baseret på leg og lægger vægt på barnets ræsonnement og problemløsning i samspil med andre børn og det pædagogiske personale. Det pædagogiske personales rolle Det pædagogiske personale er via tilrettelæggelsen af de pædagogiske aktiviteter og deres aktive deltagelse i fællesskaberne garanter for, at børnene med deres forskellige for udsætninger får mulighed for at udvikle de kompetencer, som er vigtige for netop dem. Det pædagogiske personale spiller en afgørende rolle i forbindelse med aktiviteterne både de vokseninitierede og de børneinitierede aktiviteter. Det pædagogiske personales opgave er at introducere læringsaktiviteter, der tager højde for børnenes behov og interesser, at deltage i aktiviteterne sammen med børnene, at stille spørgsmål og at give feedback til børnene under aktiviteterne (Sylva m.fl. 2003). Det pædagogiske personale spiller desuden en rolle med hensyn til at hjælpe børnene med at udvikle deres egne aktiviteter. PEJLEMÆRKE 2 LÆRINGSMILJØ AF HØJ KVALITET 14

15 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD RÅDET FOR BØRNS LÆRING PÆDAGOGER KAN UDVIKLE BØRNS SPROG Dagtilbud kan gøre en forskel med hensyn til børns sproglige læring og udvikling. Det viser delprojektet Kvaliteter ved det sproglige læringsmiljø i børnehaven (under forskningsprojektet LUDVI Læring og Udvikling i Daginstitutioner), hvor forskere har undersøgt syv dagtilbuds betydning for børns sproglige udvikling. I et af dagtilbuddene opnåede børnene en alderssvarende sprogudvikling, selvom over halvdelen af børnene kom fra ressourcesvage hjem. Dagtilbuddet formåede at bryde sammenhængen mellem social baggrund og sproglig udvikling ved hjælp af pædagogiske aktiviteter og et sprogligt læringsmiljø af høj kvalitet. Dagtilbuddet arbejdede med fælles pædagogiske mål, skabte mulighed for nærværende voksenkontakt og understøttede aktivt børnenes leg. Projektet viser, at lav socioøkonomisk status kræver højere kvalitet i dagtilbuddet, hvis børnene skal udvikle sig optimalt sprogligt. Et godt sprogligt læringsmiljø er betinget af dialog og nærvær mellem børn og det pædagogiske personale og af kompetencer hos det pædagogiske personale og ledelsen. Projektet viser, at det sproglige læringsmiljø styrkes af det pædagogiske personales: Fokus på sprogstimulering Fokus på at udnytte øjeblikke med mulighed for nærkontakt Planlægning af rum for dialog (sociale og fysiske rum) Klare mål og ambitioner for den sproglige indsats Aktive deltagelse i lege, facilitering af lege og et veludviklet blik for, hvad der foregår mellem børnene. Kilde: Winther-Lindqvist m.fl og Weirsøe PEJLEMÆRKE 2 LÆRINGSMILJØ AF HØJ KVALITET

16 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD PEJLEMÆRKE 3 MÅLRETTET FORÆLDRESAMARBEJDE FORÆLDRENE ER VIGTIGE AKTØRER Børn lærer hele tiden også sammen med forældrene. Læringsmiljøet i hjemmet er afgørende for børns muligheder senere i livet. Allerede tidligt i børns liv ses store forskelle i børns færdigheder, afhængigt af hvilken familie de vokser op i. Et treårigt barn, der vokser op i en højtuddannet familie, har hørt 30 millioner flere ord og har et over dobbelt så stort ordforråd som et barn, der er vokset op med forældre på overførselsindkomst (Nielsen 2012). Det giver barnet fra den højtuddannede familie et stort forspring, når det skal deltage og lære i fællesskaber. Forældrenes afgørende betydning gør dem til vigtige aktører i forbindelse med dagtilbuddenes arbejde for at skabe læringsmuligheder for alle børn. Flere undersøgelser peger på vigtigheden af, at dagtilbuddet og hjemmet samarbejder, og at forældrene i højere grad involveres i barnets læring. Forskning viser, at indsatsen i dagtilbuddet virker bedst, hvis der støttes op om barnets samlede miljø via et samarbejde med forældrene (Christoffersen m.fl. 2014). FORÆLDRESAMARBEJDE I PRAKSIS Forældresamarbejde kan være mange ting. Det kan spænde fra det almene samarbejde med alle forældre, som handler om at opbygge en god relation, afstemme forventninger, være i løbende dialog om barnet i hverdagen og ved forældresamtaler til indsatser rettet mod forældre som vurderes til at have særlige udfordringer. Forældresamarbejde kan også indebære et samarbejde med forældregruppen om inkluderende fællesskaber, fx ved at opfordre forældrene til at understøtte legerelationer mellem børn, til at formulere regler for deltagelse i fødselsdage eller til at være opmærksomme på, hvordan man taler om andre børn og forældre i hjemmet. Det er vigtigt både i det almene og i det særlige forældresamarbejde, at det pædagogiske personale stiller deres viden om børns læreprocesser og det pågældende barn til rådighed. Ifølge EPPE-studiet klarer børnene sig bedre i de dagtilbud, der forklarer for ældrene om deres mål for børnenes læring og hjælper forældrene med at støtte børnenes læring i hjemmet (Sylva m.fl. 2003). Der er behov for yderlig viden om, hvad der virker i praksis i forhold til forældresamarbejdet. PEJLEMÆRKE 3 MÅLRETTET FORÆLDRESAMARBEJDE 16

17 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD Forældresamarbejde skal udvikles som andet og mere end forældremøder og hente-/bringe situationer. Jo mere dialog og samspil der er med forældre, jo bedre virker inklusionen. Det handler om at skabe rammer for et godt samspil ved fx at åbne institutionen mere op skabe naturlige anledninger til, at forældre og børn bruger institutionen sammen til fx netværk, lokale arrangementer, fælles spisning osv. Det kan give større engagement fra forældrenes side i børnenes hverdag. Det er oplagt at bruge de sociale medier til at give forældrene et indblik i dagtilbuddets hverdag og pædagogiske praksis. 17 PEJLEMÆRKE 3 MÅLRETTET FORÆLDRESAMARBEJDE RÅDET FOR BØRNS LÆRING

18 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD SÆRLIGE FORÆLDREINDSATSER Forskning i forældreindsatser har påvist en positiv udvikling af børns sociale kompetencer, når der ydes støtte til familien via hjemmebesøg, forældrekonsultationer samt under visning, hvor forældrene får instruktion i de aktiviteter, de skal udføre med børnene og får mulighed for at reflektere over disse med andre forældre (Kousholt og Berliner, 2013). Selvom indsatserne hovedsageligt er rettet mod udsatte børn og deres familier, findes der også inkluderende tiltag, som involverer hele forældregruppen, og som viser sig at have tilsvarende positive virkninger på alle børn. I flere af forældreindsatserne indgår samtaler mellem det pædagogiske per sonale og forældre om videooptagelse af børn i samspil med voksne. De indsatser, som vurderes til at være effektive for udvikling af børnenes sociale kompetencer, og som indebærer et sam arbejde med forældrene, er blandt andet karakteriseret ved, at forældrene føler sig velkomne og accepterede i dagtilbuddet (Nielsen m.fl. 2013). Jo bedre kontakt der er mellem det pædagogiske personale og forældrene, jo mere oplever barnet kontinuitet, positive følelser og tryghed i dagtilbuddet (Nielsen og Christoffersen 2009). PEJLEMÆRKE 3 MÅLRETTET FORÆLDRESAMARBEJDE 18

19 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD RÅDET FOR BØRNS LÆRING FORSTÆRKET INDSATS FOR TOSPROGEDE BØRN Er det muligt at løfte tosprogede børns faglige niveau i skolen gennem en målrettet indsats i dagtilbud? Det har forskere ved Aarhus Univer sitet undersøgt i et eksperimentelt studie (Andersen og Jakobsen 2012). I projektet fik en række børn med dansk som andetsprog og deres forældre udleveret en kuffert med sprogmateriale, blandt andet en informationsfilm til forældrene samt alderssvarende børnebøger og vendespil. Kufferten skulle give forældrene en øget viden om sprogstimulering, øge barnets sproglige kompetencer og fungere som bindeled mellem hjemmet og dagtilbuddet. Det var også meningen, at barnet, forældrene og det pædagogiske personale efterhånden kunne putte yderligere materiale i kufferten. Desuden øgede kommunens forvaltning støtten til dagtilbuddenes arbejde med sprogstimulering. Støtten var en fast ressourceperson, som det pædagogiske personale kunne henvende sig til og som stod for at give faglige input, inddrage det pædagogiske personale i at tilrettelægge en strategi for sprogstimuleringen og indsamle erfaringer om indsatsen. Allerede efter et år havde de to indsatser (kufferten og den øgede støtte) haft en signifikant effekt: Antallet af tosprogede børn, som i højere grad var parate til at begynde i skole på lige fod med andre børn, var steget markant. 19 PEJLEMÆRKE 3 MÅLRETTET FORÆLDRESAMARBEJDE

20 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD PEJLEMÆRKE 4 GODE RAMMER FOR DAGTILBUD Høj kvalitet i dagtilbud handler ikke kun om kvaliteten af det læringsmiljø, det pædagogiske personale formår at udvikle. Det handler også om rammerne for det pædagogiske arbejde. Rammerne har betydning for, i hvilket omfang det pædagogiske personales kompetencer til at arbejde pædagogisk med børnene kommer til udfoldelse. Vi ved fra forskningen, at tre rammebetingelser har betydning for kvaliteten af dagtilbud: Normering Gruppestørrelse Uddannelse. EN PASSENDE GRUPPE STØRRELSE OG NORMERING En række forskningsstudier viser samstemmende, at gode normeringer og mindre grupper har positiv betydning for omfanget og kvaliteten af interaktionen mellem det pædagogiske personale og børnene, hvilket som nævnt er den vigtigste enkeltfaktor for børnenes læring. I større børnegrupper er interaktionen med det pædagogiske personale begrænset, selv når normeringen følger med. En passende gruppestørrelse og et passende antal børn pr. voksen kommer børnene til gode, både på kort og på langt sigt (Christoffersen m.fl. 2014). UDDANNELSE Det har afgørende betydning for dagtilbuddets kvalitet, at personalet er veluddannet. For at kunne tilrettelægge en passende pædagogik, som børnene får udbytte af, må personalet have viden om, hvordan børn tænker og lærer. I Danmark har en stor del af det pædagogiske personale en grunduddannelse. Det gælder dog i mindre grad i dagplejen, hvor mange af dagplejerne ikke har en pædagogisk uddannelse. Et veluddannet personale, som løbende får opdateret deres viden om børns udvikling og læring, resulterer i mere stimulerende læringsmiljøer og færre konflikter mellem børn og voksne (Christoffersen m.fl. 2014). ANVENDT VIDEREUDDANNELSE Inklusionsarbejdet kan styrkes gennem videreuddannelse og videreuddannelse er mere end at sende ledere og medarbejdere på kursus. For at videreuddannelsen kan få betydning for udvikling af den pædagogiske praksis, er det vigtigt, at den er et element i en overordnet forandringsintention, som er erkendt og accepteret i dagtilbuddet. Videreuddannelse kræver forberedelse og opfølgning fra ledelsens side (EVA 2013). PEJLEMÆRKE 4 GODE RAMMER FOR DAGTILBUD 20

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 166 83% - Dagplejere 166 83% - Dagplejepædagoger 0 Forældre 1.041 44% Rapporten består af

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN

AARHUS UNIVERSITET MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN LÆRINGSMILJØER DER ER GODE FOR ALLE BØRN FREMMER INKLUSIONEN. VI VED, at børns adgang til højkvalitetsinstitutioner generelt øger deres intelligens,

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES

Læs mere

En minister og en forsker kom forbi.

En minister og en forsker kom forbi. En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel

Læs mere

FEBRUAR 2015 BERETNING FRA FORMANDSKABET

FEBRUAR 2015 BERETNING FRA FORMANDSKABET FEBRUAR 2015 BERETNING FRA FORMANDSKABET RÅDET FOR BØRNS LÆRING BERETNING FRA FORMANDSKABET Rådet for Børns Læring har i 2014 sat fokus på inklusion i dagtilbud og folkeskole, og hvordan der kan skabes

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017)

Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Mail 1: Dagtilbud er ekstremt betydningsfulde Brenda Taggart har siden 1997 sammen med et større forskerteam

Læs mere

Solstrålen 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13

Solstrålen 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Solstrålen 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 2 2. Oplysninger om institutionen... 3 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 4 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden En pædagogisk udviklingsplan

Dagtilbud for fremtiden En pædagogisk udviklingsplan Dagtilbud for fremtiden 2017-19 En pædagogisk udviklingsplan Indhold Forord... 5 Inklusion... 6 Læring... 8 Sundhed... 10 Forældresamarbejde... 12 Referencer... 14 3 Forord Kære dagpleje, daginstitutioner

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Høring Læring i universer, med fokus på dagtilbud

Høring Læring i universer, med fokus på dagtilbud Bestyrelser i dagtilbud og skoler Rådgivningsteam MED organisationen Haderslev Kommune Børne- og Familieservice, Dagtilbud til børn www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 10 43 bigr@haderslev.dk 09-10-2015 Sagsident:

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere