DECEMBER 2014 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DECEMBER 2014 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD"

Transkript

1 DECEMBER 2014 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD

2 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD INKLUSION FOR ALLE BØRN OG UNGE Rådet for Børns Læring sætter i 2014 fokus på inklusion i et 0-18-års perspektiv. Denne pjece om inklusion i dagtilbud er den anden i en række publikationer om inklusion og er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Den første publikation, Inkluderende læringsfællesskaber for alle børn, udkom i juni 2014 og handler om inklusion i folkeskolen. Du kan finde publikationerne på

3 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD RÅDET FOR BØRNS LÆRING INDHOLDSOVERSIGT INDLEDNING/SIDE 4 PEJLEMÆRKE 1: INKLUDERENDE FÆLLESSKABER/SIDE 8 PEJLEMÆRKE 2: LÆRINGSMILJØ AF HØJ KVALITET/SIDE 12 PEJLEMÆRKE 3: MÅLRETTET FORÆLDRESAMARBEJDE/SIDE 16 PEJLEMÆRKE 4: GODE RAMMER FOR DAGTILBUD/SIDE 20 REFERENCER/SIDE 25 3 INDHOLDSOVERSIGT

4 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD INDLEDNING DAGTILBUD I FORANDRING Fokus for dagtilbuddenes opgave og rolle ændrer sig i disse år. Med indførelse af pædagogiske læreplaner og en selvstændig dagtilbudslov i 2007 blev der sat øget fokus på systematisk arbejde med læring i dagtilbud. Og i de seneste år har inklusion og indsatser for udsatte børn fyldt meget i debatten. Udviklingen på dagtilbudsområdet bevæger sig fra fokus på, at dagtilbud skal tilbyde pasning og omsorg, til fokus på, at dagtilbud skal give alle børn de bedste betingelser for at lære, trives og udvikle sig. Pasnings- og omsorgsopgaven er dagtil buddene født med. Oprindeligt var dagtilbuddene tænkt som en form for erstatning for for - ældrene, mens de var på arbejde. Den væsentligste opgave var derfor at sørge for, at børnene trivedes fysisk og psykisk, mens de var i institutionen, indtil de kunne komme hjem igen. Det er den forståelse af opgaven, som er under forandring. Dagtilbud har altid bidraget til udvikling af det hele barn, hvad angår omsorg, trivsel og læring. Det nye er en mere analytisk tilgang til læringsmiljøet og udviklingen af det hele barn og ikke mindst en opmærksomhed over for læringsmiljøets betydning for de udsatte børns læring. Der er en stigende erkendelse af, at dagtilbuddene har betydning langt ind i voksenlivet. Dagtilbud af høj kvalitet er med andre ord et vigtigt fundament for et godt liv. Vi ser i denne pjece nærmere på, hvad dagtilbuddene kan gøre, for at alle børn trives, udvikler sig og lærer mest muligt. Ved at understrege alle sætter vi fokus på inklusion: Alle børn skal føle sig som en del af et fællesskab. Inklusion handler om, at alle børn bliver set og mødt med passende udfordringer, og om en grundlæggende respekt for, at alle børn er ligeværdige medlemmer af et fællesskab. Det er en stor opgave, vi pålægger vores dag tilbud, og det betyder, at pædagoger, pædagogiske assistenter, PPR-ansatte, dagplejere, sundhedsplejersker, ledere, forvaltninger, politikere, forældrebestyrelser og forældre skal arbejde sammen på nye måder. Det kræver en aktiv indsats fra alle parter og ikke mindst fra politikere, for valtninger og det enkelte dagtilbuds ledelse. Inklusion kræver indsigt i den faglige udfordring og et systematisk, vedholdende fokus på alle niveauer. Derfor er det så vigtigt at have en frugtbar dialog om, hvad der skal til, for at dagtilbuddene og alle omkring dem kan skabe de bedste betingelser for, at alle børn kan lære, trives og udvikle sig, og det vil Rådet for Børns Læring sætte fokus på med denne pjece. Med udgangspunkt i den aktuelle forskning på området peger vi på nogle INDLEDNING 4

5 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD RÅDET FOR BØRNS LÆRING SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 20 ÅR MED INKLUSION Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark og 91 andre FN-lande tiltrådte i Erklæringen forpligter landene til at efterleve principperne i den, og den beskrives som en milepæl i det internationale arbejde med inklusion både i skoler og i dagtilbud. Erklæringen indeholder blandt andet to vigtige artikler, som her præsenteres i uddrag: Artikel 2: Vi tror på og erklærer hermed, at: alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværk sættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, ( ) Artikel 3: Vi opfordrer indtrængende alle lande til at: give den højeste politiske og økonomiske prioritet til bestræbelserne på at forbedre deres uddannelsessystemer, så de bliver for alle børn uanset individuelle forskelle eller vanskeligheder, ( ) 5 INDLEDNING

6 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD områder, som kræver særlig opmærksomhed, hvis vi skal give vores børn den bedste start på livet. Pjecen introducerer fire pejlemærker for inkluderende fællesskaber i dagtilbud. I forbindelse med Salamanca-erklæringen er dagtilbud en væsentlig del af det samlede uddannelsessystem. De børn, der får særlige uddannelsesmæssige behov, har ofte særlige behov allerede i dagtilbudsalderen, og dagtilbuddene skal være i stand til at imødekomme disse behov. INKLUSION I DANMARK Inklusion har stor bevågenhed på dagtilbudsområdet, men der er forskel på, hvor systematisk kommunerne og deres dagtilbud arbejder med inklusionsopgaven (EVA 2014a). Nogle steder er der en særlig organisering af opgaven med adgang til fagpersoner og kompetenceudvikling, et skriftligt grundlag for inklusionsarbejdet og en systematisk praksis for at vurdere eksklusionsrisikoen i børnegrupperne andre steder er det i mindre grad tilfældet. Halvdelen af pædagogerne i daginstitutionerne oplever, at nogle børn går glip af udviklingsmuligheder på grund af manglende deltagelse i fællesskaber, så der er behov for et kontinuerligt fokus på inklusion både i den kommunale forvaltning og i dagtilbuddene. Danske studier viser, at der ligger muligheder i at arbejde med konkrete indsatser for inklusion i dagtilbud (Knudsen m.fl. 2008, Jensen m.fl. 2009a, Jensen m.fl. 2009b og Jensen 2013). HVAD ER INKLUSION I DAGTILBUD? Et velfungerende samarbejde om inklusion i dagtilbud forudsætter en fælles forståelse af, hvad inklusion er, og hvad det vil sige at arbejde inkluderende. En fælles forståelse er en nødvendighed for, at pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejere kan udvikle deres praksis i en mere inkluderende retning, og for, at ledere, forældrebestyrelser, politikere og forvaltninger kan understøtte og målrette indsatsen. Målet med inklusion er, at alle børn føler sig accepteret i dagtilbuddets fællesskaber og deltager i fællesskaberne på en måde, som bidrager til, at de udvikler sig og opnår kompetencer, som er vigtige for dem i livet. Arbejdet med inklusion indebærer en særlig tilgang, som kan beskrives i fire punkter. Inklusion er for alle børn Inklusion handler om at tage højde for børns forskellige behov og ressourcer i det pædagogiske arbejde. Det at tage udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe og benytte metoder og tilgange, som tilgodeser børnenes forudsætninger, er et grundlæggende pædagogisk princip i arbejdet med alle børn. Samtidig med at det pædagogiske arbejde tilpasses det enkelte barn, er det vigtigt med et fælles pædagogisk fundament, som retter sig mod hele børnegruppen. Inklusion handler om at finde den rigtige balance mellem det specifikke og det almene. INDLEDNING 6

7 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD RÅDET FOR BØRNS LÆRING TRE TYPER AF INKLUSION Man kan skelne mellem tre typer af inklusion: Fysisk inklusion: tilstedeværelse i et alment dagtilbud Social inklusion: samspil, værdi og tilhørsforhold i fællesskaber Læringsmæssig inklusion: udvikling af kompetencer. Inklusion sætter fokus på konteksten Inklusion indbefatter et vedvarende fokus på sociale fællesskaber og læringsmiljøer. Indsatsen for at tilgodese det enkelte barns læringsmuligheder sker i samspil med en generel indsats for at modvirke eksklusionsprocesser og skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Inkluderende tiltag for det enkelte barn indebærer en analyse af mulighederne og ressourcerne i det omgivende miljø. Inklusion kombinerer de særlige og forebyggende indsatser Inklusion indebærer en god balance mellem en problemorienteret og en ressourceorienteret tilgang. Det pædagogiske personale skal kunne identificere problemer og gribe ind, og de skal have øje for mulighederne og kunne arbejde forebyggende både med fællesskaberne og med de enkelte børn. Det inkluderende dagtilbud har fokus på at give den nødvendige støtte til det enkelte barn og forebygge eksklusionsprocesser i dagtilbuddets fællesskaber. For at der reelt er tale om et inkluderende fællesskab, må alle børn inkluderes i både social og læringsmæssig forstand. Social inklusion finder sted, når barnet er en del af fællesskabet med hensyn til både aktiviteter og venskabelige relationer til andre børn og voksne og rent faktisk føler sig som en del af fællesskabet. Når barnet samtidig opnår den læring, som er vigtig for dets udvikling og videre færd i skolen, taler man om læringsmæssig inklusion. Fysisk inklusion er kun i begrænset omfang relevant på dagtilbudsområdet, hvor kun få børn går i specialtilbud. Fysisk inklusion kan dog være relevant at tage i betragtning i de dagtilbud, som har en afdeling for børn med særlige behov. 11 procent af de pædagoger, der arbejder i dagtilbud med børn med særlige behov, angiver, at dagtilbuddet har en særlig afdeling til denne børnegruppe (EVA 2014a). Opdelingen i tre inklusionstyper er inspireret af Alenkær (2012) og tilpasset dagtilbudsområdet. Læring fremmer inklusion Når børn tilegner sig kompetencer, får de nye muligheder for at deltage og lære i fællesskaber. Derfor er det en væsentlig del af inklusionsopgaven at sikre læring for alle børn. Børn tilegner sig kompetencer fx sproglige og relationelle gennem leg og interaktion med andre, og de har en medfødt nysgerrighed over for at udforske deres omverden og håndtere de udfordringer, de møder. Børn er i stand til at udvikle sig på mange områder samtidigt. Derfor skal de tilbydes et bredt stimulerende læringsmiljø. Når børnene får mulighed for at udvikle sig i et læringsmiljø af høj kvalitet, bliver de bedre i stand til at deltage i samfundets læringsfællesskaber. Ser man inklusion i et livslangt perspektiv, er læring i dagtilbud inkluderende både nu og på længere sigt. 7 INDLEDNING

8 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD PEJLEMÆRKE 1 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER DERFOR ER FÆLLESSKAB VIGTIGT Inklusion i dagtilbud betyder, at alle børn er en del af dagtilbuddets fællesskaber. Børn kan være inkluderet i flere forskellige fællesskaber. Der er de formelle fællesskaber, som ledes af det pædagogiske personale (fx læringsorienterede aktiviteter), og de uformelle fællesskaber, som udvikler sig i (og i tilknytning til) dagtilbuddet mellem børn, det pædagogiske personale og forældre. Alle disse fællesskaber må tages i betragtning i forbindelse med udvikling af en inkluderende pædagogik. At deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det giver børn mulighed for at udvikle vigtige kompetencer, for de lærer i de fællesskaber, de deltager i. Det pædagogiske personales opgave er at udvikle fællesskaberne, så de skaber deltagelsesmuligheder og trivsel for alle børn, og at sikre, at deltagelsen i fællesskaberne fører vigtig læring med sig. INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I PRAKSIS Arbejdet med at udvikle inkluderende fællesskaber handler om at gøre deltagelse mulig for alle børn, også de børn, der oplever udfordringer i forbindelse med deres deltagelse. Det kræver, at det pædagogiske per sonale er skarpe iagttagere af relationerne i børnegruppen og kan identificere mønstre, hvor de samme børn udelukkes eller tildeles perifere roller. Det pædagogiske personale må løbende intervenere for at bryde disse mønstre og understøtte deltagelse i fællesskaberne, fx ved at være vejviser for, hvordan et barn kan deltage i en leg eller ved at skabe andre muligheder for deltagelse. Det pædagogiske personale har ansvaret for at etablere differentierede læringsmiljøer for børnene. PEJLEMÆRKE 1 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER 8

9 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD RÅDET FOR BØRNS LÆRING Ledelsen har ansvaret for at skabe en fælles forståelse af inklusion i samarbejde med det pædagogiske personale. Ledelsen skal kunne italesætte arbejdet med inkluderende fællesskaber, så det giver mening for med arbejderne og bliver en del af den faglige kultur i dagtilbuddet. At arbejde med inklusion kræver en god refleksionsevne og stor selvindsigt. Det pædagogiske personale skal have et skarpt blik for, hvordan deres egen praksis bidrager til eksklusionsprocesser. Hvilke børn bliver inkluderet, og hvilke børn bliver ekskluderet, når vi læser højt, spiller fodbold, leger sanglege, taler på bestemte måder? Derfor er det så vigtigt, at dagtilbud har res sourcer og kompe tencer til løbende kollegial analyse og refleksion gennem fx supervision, observationer, gensidig sparring, faglige drøftelser osv. 9 PEJLEMÆRKE 1 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER

10 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD TEGN PÅ DELTAGELSE I FÆLLESSKABER Det pædagogiske personale kan benytte sig af forskellige metoder for at holde øje med et barns deltagelse i fællesskaber. Det kan være observationer af barnet, fx om barnet viser tegn på engagement, initiativ eller andet, som tyder på, at barnet er en del af det fællesskab, der fokuseres på. Samtaler med barnet er en anden kilde til information. De andre børn og deres opfattelse af barnet er også en vigtig kilde til at vurdere barnets deltagelse, ligesom forældrene er det. Skemaerne på side 11 er eksempler på, hvilke tegn på deltagelse, som det pædagogiske personale kan være opmærksomt på med hensyn til et barns deltagelse i henholdsvis dagpleje/vuggestue og børnehave. Et tegn på social deltagelse kan være, at barnet kommunikerer med andre børn i forbindelse med leg eller aktiviteter. Det kan også være tegn på social deltagelse, at barnet vælges af de andre i forbindelse med en aktivitet, eller at barnet hjemme taler om de andre børn. Tegn på faglig deltagelse skal forstås meget bredt, fx at barnet sprogligt kommunikerer om et emne eller synger med i forbindelse med fællessang. Tegn på kulturel deltagelse kan være, at barnet skaber forbindelse mellem kulturen i hjemmet og de kulturelle fællesskaber i dagtilbuddet, fx ved at have figurer eller symboler fra begge kulturer med på en tegning. Inkluderende fællesskaber kræver en proaktiv indsats. Det er afgørende, at det pædagogiske personale drøfter, hvordan de kan tilgodese forskellige børns måde at deltage på, når de planlægger aktiviteter, og at de reflekterer over, om de medvirker til at skabe hindringer for nogle børns deltagelse. Danske studier i dagtilbud peger på, at det pædagogiske personale kan medvirke til at reproducere sociale hierarkier i børnegruppen (fx Palludan 2007). Den proaktive indsats handler også om at udvikle et socialt ansvar og en fleksibilitet i børnegruppen, fx ved at give børnene mulighed for at lege med børn, som de ellers ikke leger med og udvikle normer for samvær i dialog med børnene. Og det stiller store krav til ledelsen om at udvikle en kultur og tilrettelægge processer, der fremmer et analytisk og professionelt blik på børnenes udviklingsog læringsmuligheder og egen praksis. Observationer af tegn på deltagelse skal føre til refleksioner over den pædagogiske prak sis, så man sikrer, at den aktuelle praksis udvikler børnene. Hvis den ikke gør det, bør praksis ændres. PEJLEMÆRKE 1 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER 10

11 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD RÅDET FOR BØRNS LÆRING FIGUR 1 VUGGESTUEBARNETS TEGN PÅ DELTAGELSE TEGN PÅ DELTAGELSE VUGGESTUEBARNET DE ANDRE BØRN FORÆLDRENE I relationen til de professionelle Kontakter stuens pædagoger Ses kontakte stuens pædagoger Omtaler stuens pædagoger Socialt Kommunikerer med andre i forbindelse med leg Vælges i forbindelse med leg Genkender/taler om andre børn Fagligt Kommunikerer sprogligt Ses som en, der synger med Kommunikerer med andre Kulturelt Forbinder/skelner mellem hjemlige og stuens omgangsformer Viser gensidig opmærksomhed over for forskellighed Udviser glæde ved dagtilbud og hjem FIGUR 2 BØRNEHAVEBARNETS TEGN PÅ DELTAGELSE TEGN PÅ DELTAGELSE BØRNEHAVEBARNET DE ANDRE BØRN FORÆLDRENE I relationen til de professionelle Opmærksom på stuens pædagoger Ses blive anerkendt af stuens pædagoger Kender flere af børnehavens pædagoger Socialt Kommunikerer med flere andre i forbindelse med leg Accepteres og regnes med i forbindelse med leg Omtaler andre børn Fagligt Indgår i forskellige rollelege og aktiviteter Ses af flere som en, der kan være med Taler om forskellige roller i lege/aktiviteter Kulturelt Forbinder/skelner mellem hjemlige roller og legens roller Viser gensidig opmærksomhed på forskellighed Er interesseret i forskelle og ligheder mellem dagtilbud og hjem Kilde: Jørgensen m.fl Her i en tilpasset udgave. 11 PEJLEMÆRKE 1 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER

12 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD PEJLEMÆRKE 2 LÆRINGSMILJØ AF HØJ KVALITET HØJ KVALITET GIVER BEDRE LÆRING Flere studier viser, at der er sammenhæng mellem kvalitet i dagtilbud og børnenes sproglige, kognitive og sociale kompetencer. Et dagtilbud af høj kvalitet kan styrke børns udvikling, så børnene får de bedste forudsætninger for at påbegynde skole på lige fod med andre børn (Christoffersen m.fl. 2014). Jo højere kvaliteten i dagtilbuddet er, jo større positiv forskel får det for barnet. Det omfattende engelske studie EPPE (The Effective Provision of Pre-School Education) viser, at børn, der har gået i et dagtilbud af høj kvalitet, klarer sig bedre i skolen uanset om det er en god eller mindre god skole (Sylva m.fl. 2003). Dagtilbuddets kvalitet afhænger både af de strukturelle faktorer som fx normering, pladsforhold og personalets uddannelse og af den pædagogiske praksis i dagtilbuddet. HVAD KENDETEGNER PÆDAGOGIKKEN I KVALITETSDAGTILBUD? Opmærksom interaktion mellem det pædagogiske personale og børnene Interaktionen mellem det pædagogiskes personale og børnene er sandsynligvis den mest betydningsfulde faktor for børnenes læring (Christoffersen m.fl. 2014). Der er stærk evidens for, at det har positiv indflydelse på barnets sociale, faglige og personlige kompetencer samt trivsel, når: Det pædagogiske personale er opmærksomt på alle børn og jævnligt og kontinuerligt indgår i interaktioner med det enkelte barn Relationen mellem det pædagogiske personale og barnet er præget af nærhed, tilknytning og gensidig kommunikation Det pædagogiske personale er lydhørt og nærværende over for børnene Det pædagogiske personale gennem kropssprog eller ord giver udtryk for, at de forstår børnenes følelser, og når det pædagogiske personale reagerer på børnenes udtryk og imødekommer deres behov PEJLEMÆRKE 2 LÆRINGSMILJØ AF HØJ KVALITET 12

13 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD RÅDET FOR BØRNS LÆRING Læring og inklusion går hånd i hånd. Men hvordan sikrer dagtilbuddene et læringsmiljø, der medfører, at alle børn lærer og trives? Det handler ikke kun om skemalagte læringsforløb, det handler også om, at det pædagogiske personale hele tiden gør sig didaktiske overvejelser over de læringsmuligheder, hverdagen i dag tilbuddet byder på. Læringsmuligheder findes i garde roben, i vandpytten, på legepladsen, til frokost, ved myretuen, i børnenes egen leg osv. Det pædagogiske personale skal hele tiden være opmærksomt på at skabe gode læringsmuligheder for børnene både de planlagte og de spontane og på at skabe forskellige lærings muligheder, som tilgodeser børnenes forskellige behov og udviklingstrin. 13 PEJLEMÆRKE 2 LÆRINGSMILJØ AF HØJ KVALITET

14 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD Det pædagogiske personale møder børnene med respekt og skaber en tryg stemning. Særligt for de mindste børn er det vigtigt, at dagtilbuddet er et rum for at møde responsive, sensitive og lydhøre voksne (Bjørnestad og Pramling 2012). Barnets læring styrkes af en vedvarende fælles opmærksomhed. Kvalitetsdagtilbud lægger vægt på udfordrende interaktioner, hvor det pædagogiske personale og barnet (eller børnene) har fælles fokus rettet mod et emne. Det kan være en fysisk ting, de undersøger sammen, en konkret problemløsning eller et abstrakt emne, fx årstiderne eller kulturelle værdier. Det vigtige er, at tankerækken udvikler sig i fællesskab, når opmærksomheden fastholdes på emnet. Dialog med børnene Det er vigtigt for kvaliteten i dagtilbud, at det pædagogiske personale kan udvise en støttende adfærd over for børnene, så de lærer at håndtere udfordrende situationer. I kvalitetsdagtilbud løses konflikter gennem samtale. Det pædagogiske personale anlægger en stil for børnenes sociale adfærd, der i høj grad er præget af samtale med børnene om deres konflikter. I EPPE- studiet viste det sig, at det pædago giske personale i de mindst velfungerende dagtilbud ikke fulgte op på konflikter og adfærdsproblemer, og i mange tilfælde blev børnene blot afledt eller bedt om at standse konflikten (Sylva m.fl. 2003). Læringsaktiviteter I et læringsmiljø af høj kvalitet deltager børnene i alderssvarende læringsaktiviteter baseret på læreplaner (Christoffersen m.fl. 2014). Børnenes læring i børnehavealderen er tilsyneladende direkte relateret til omfanget og kvaliteten af planlagt fokuseret gruppearbejde. I de mest velfungerende dagtilbud, tilbydes børnene en ligelig fordeling af henholdsvis læringsaktiviteter, som det pædagogiske personale tager initiativ til, og legeaktiviteter, som børnene frit kan vælge imellem, men som kan bidrage til deres læring (EVA 2012). Læringsaktiviteterne er baseret på leg og lægger vægt på barnets ræsonnement og problemløsning i samspil med andre børn og det pædagogiske personale. Det pædagogiske personales rolle Det pædagogiske personale er via tilrettelæggelsen af de pædagogiske aktiviteter og deres aktive deltagelse i fællesskaberne garanter for, at børnene med deres forskellige for udsætninger får mulighed for at udvikle de kompetencer, som er vigtige for netop dem. Det pædagogiske personale spiller en afgørende rolle i forbindelse med aktiviteterne både de vokseninitierede og de børneinitierede aktiviteter. Det pædagogiske personales opgave er at introducere læringsaktiviteter, der tager højde for børnenes behov og interesser, at deltage i aktiviteterne sammen med børnene, at stille spørgsmål og at give feedback til børnene under aktiviteterne (Sylva m.fl. 2003). Det pædagogiske personale spiller desuden en rolle med hensyn til at hjælpe børnene med at udvikle deres egne aktiviteter. PEJLEMÆRKE 2 LÆRINGSMILJØ AF HØJ KVALITET 14

15 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD RÅDET FOR BØRNS LÆRING PÆDAGOGER KAN UDVIKLE BØRNS SPROG Dagtilbud kan gøre en forskel med hensyn til børns sproglige læring og udvikling. Det viser delprojektet Kvaliteter ved det sproglige læringsmiljø i børnehaven (under forskningsprojektet LUDVI Læring og Udvikling i Daginstitutioner), hvor forskere har undersøgt syv dagtilbuds betydning for børns sproglige udvikling. I et af dagtilbuddene opnåede børnene en alderssvarende sprogudvikling, selvom over halvdelen af børnene kom fra ressourcesvage hjem. Dagtilbuddet formåede at bryde sammenhængen mellem social baggrund og sproglig udvikling ved hjælp af pædagogiske aktiviteter og et sprogligt læringsmiljø af høj kvalitet. Dagtilbuddet arbejdede med fælles pædagogiske mål, skabte mulighed for nærværende voksenkontakt og understøttede aktivt børnenes leg. Projektet viser, at lav socioøkonomisk status kræver højere kvalitet i dagtilbuddet, hvis børnene skal udvikle sig optimalt sprogligt. Et godt sprogligt læringsmiljø er betinget af dialog og nærvær mellem børn og det pædagogiske personale og af kompetencer hos det pædagogiske personale og ledelsen. Projektet viser, at det sproglige læringsmiljø styrkes af det pædagogiske personales: Fokus på sprogstimulering Fokus på at udnytte øjeblikke med mulighed for nærkontakt Planlægning af rum for dialog (sociale og fysiske rum) Klare mål og ambitioner for den sproglige indsats Aktive deltagelse i lege, facilitering af lege og et veludviklet blik for, hvad der foregår mellem børnene. Kilde: Winther-Lindqvist m.fl og Weirsøe PEJLEMÆRKE 2 LÆRINGSMILJØ AF HØJ KVALITET

16 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD PEJLEMÆRKE 3 MÅLRETTET FORÆLDRESAMARBEJDE FORÆLDRENE ER VIGTIGE AKTØRER Børn lærer hele tiden også sammen med forældrene. Læringsmiljøet i hjemmet er afgørende for børns muligheder senere i livet. Allerede tidligt i børns liv ses store forskelle i børns færdigheder, afhængigt af hvilken familie de vokser op i. Et treårigt barn, der vokser op i en højtuddannet familie, har hørt 30 millioner flere ord og har et over dobbelt så stort ordforråd som et barn, der er vokset op med forældre på overførselsindkomst (Nielsen 2012). Det giver barnet fra den højtuddannede familie et stort forspring, når det skal deltage og lære i fællesskaber. Forældrenes afgørende betydning gør dem til vigtige aktører i forbindelse med dagtilbuddenes arbejde for at skabe læringsmuligheder for alle børn. Flere undersøgelser peger på vigtigheden af, at dagtilbuddet og hjemmet samarbejder, og at forældrene i højere grad involveres i barnets læring. Forskning viser, at indsatsen i dagtilbuddet virker bedst, hvis der støttes op om barnets samlede miljø via et samarbejde med forældrene (Christoffersen m.fl. 2014). FORÆLDRESAMARBEJDE I PRAKSIS Forældresamarbejde kan være mange ting. Det kan spænde fra det almene samarbejde med alle forældre, som handler om at opbygge en god relation, afstemme forventninger, være i løbende dialog om barnet i hverdagen og ved forældresamtaler til indsatser rettet mod forældre som vurderes til at have særlige udfordringer. Forældresamarbejde kan også indebære et samarbejde med forældregruppen om inkluderende fællesskaber, fx ved at opfordre forældrene til at understøtte legerelationer mellem børn, til at formulere regler for deltagelse i fødselsdage eller til at være opmærksomme på, hvordan man taler om andre børn og forældre i hjemmet. Det er vigtigt både i det almene og i det særlige forældresamarbejde, at det pædagogiske personale stiller deres viden om børns læreprocesser og det pågældende barn til rådighed. Ifølge EPPE-studiet klarer børnene sig bedre i de dagtilbud, der forklarer for ældrene om deres mål for børnenes læring og hjælper forældrene med at støtte børnenes læring i hjemmet (Sylva m.fl. 2003). Der er behov for yderlig viden om, hvad der virker i praksis i forhold til forældresamarbejdet. PEJLEMÆRKE 3 MÅLRETTET FORÆLDRESAMARBEJDE 16

17 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD Forældresamarbejde skal udvikles som andet og mere end forældremøder og hente-/bringe situationer. Jo mere dialog og samspil der er med forældre, jo bedre virker inklusionen. Det handler om at skabe rammer for et godt samspil ved fx at åbne institutionen mere op skabe naturlige anledninger til, at forældre og børn bruger institutionen sammen til fx netværk, lokale arrangementer, fælles spisning osv. Det kan give større engagement fra forældrenes side i børnenes hverdag. Det er oplagt at bruge de sociale medier til at give forældrene et indblik i dagtilbuddets hverdag og pædagogiske praksis. 17 PEJLEMÆRKE 3 MÅLRETTET FORÆLDRESAMARBEJDE RÅDET FOR BØRNS LÆRING

18 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD SÆRLIGE FORÆLDREINDSATSER Forskning i forældreindsatser har påvist en positiv udvikling af børns sociale kompetencer, når der ydes støtte til familien via hjemmebesøg, forældrekonsultationer samt under visning, hvor forældrene får instruktion i de aktiviteter, de skal udføre med børnene og får mulighed for at reflektere over disse med andre forældre (Kousholt og Berliner, 2013). Selvom indsatserne hovedsageligt er rettet mod udsatte børn og deres familier, findes der også inkluderende tiltag, som involverer hele forældregruppen, og som viser sig at have tilsvarende positive virkninger på alle børn. I flere af forældreindsatserne indgår samtaler mellem det pædagogiske per sonale og forældre om videooptagelse af børn i samspil med voksne. De indsatser, som vurderes til at være effektive for udvikling af børnenes sociale kompetencer, og som indebærer et sam arbejde med forældrene, er blandt andet karakteriseret ved, at forældrene føler sig velkomne og accepterede i dagtilbuddet (Nielsen m.fl. 2013). Jo bedre kontakt der er mellem det pædagogiske personale og forældrene, jo mere oplever barnet kontinuitet, positive følelser og tryghed i dagtilbuddet (Nielsen og Christoffersen 2009). PEJLEMÆRKE 3 MÅLRETTET FORÆLDRESAMARBEJDE 18

19 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD RÅDET FOR BØRNS LÆRING FORSTÆRKET INDSATS FOR TOSPROGEDE BØRN Er det muligt at løfte tosprogede børns faglige niveau i skolen gennem en målrettet indsats i dagtilbud? Det har forskere ved Aarhus Univer sitet undersøgt i et eksperimentelt studie (Andersen og Jakobsen 2012). I projektet fik en række børn med dansk som andetsprog og deres forældre udleveret en kuffert med sprogmateriale, blandt andet en informationsfilm til forældrene samt alderssvarende børnebøger og vendespil. Kufferten skulle give forældrene en øget viden om sprogstimulering, øge barnets sproglige kompetencer og fungere som bindeled mellem hjemmet og dagtilbuddet. Det var også meningen, at barnet, forældrene og det pædagogiske personale efterhånden kunne putte yderligere materiale i kufferten. Desuden øgede kommunens forvaltning støtten til dagtilbuddenes arbejde med sprogstimulering. Støtten var en fast ressourceperson, som det pædagogiske personale kunne henvende sig til og som stod for at give faglige input, inddrage det pædagogiske personale i at tilrettelægge en strategi for sprogstimuleringen og indsamle erfaringer om indsatsen. Allerede efter et år havde de to indsatser (kufferten og den øgede støtte) haft en signifikant effekt: Antallet af tosprogede børn, som i højere grad var parate til at begynde i skole på lige fod med andre børn, var steget markant. 19 PEJLEMÆRKE 3 MÅLRETTET FORÆLDRESAMARBEJDE

20 RÅDET FOR BØRNS LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I DAGTILBUD PEJLEMÆRKE 4 GODE RAMMER FOR DAGTILBUD Høj kvalitet i dagtilbud handler ikke kun om kvaliteten af det læringsmiljø, det pædagogiske personale formår at udvikle. Det handler også om rammerne for det pædagogiske arbejde. Rammerne har betydning for, i hvilket omfang det pædagogiske personales kompetencer til at arbejde pædagogisk med børnene kommer til udfoldelse. Vi ved fra forskningen, at tre rammebetingelser har betydning for kvaliteten af dagtilbud: Normering Gruppestørrelse Uddannelse. EN PASSENDE GRUPPE STØRRELSE OG NORMERING En række forskningsstudier viser samstemmende, at gode normeringer og mindre grupper har positiv betydning for omfanget og kvaliteten af interaktionen mellem det pædagogiske personale og børnene, hvilket som nævnt er den vigtigste enkeltfaktor for børnenes læring. I større børnegrupper er interaktionen med det pædagogiske personale begrænset, selv når normeringen følger med. En passende gruppestørrelse og et passende antal børn pr. voksen kommer børnene til gode, både på kort og på langt sigt (Christoffersen m.fl. 2014). UDDANNELSE Det har afgørende betydning for dagtilbuddets kvalitet, at personalet er veluddannet. For at kunne tilrettelægge en passende pædagogik, som børnene får udbytte af, må personalet have viden om, hvordan børn tænker og lærer. I Danmark har en stor del af det pædagogiske personale en grunduddannelse. Det gælder dog i mindre grad i dagplejen, hvor mange af dagplejerne ikke har en pædagogisk uddannelse. Et veluddannet personale, som løbende får opdateret deres viden om børns udvikling og læring, resulterer i mere stimulerende læringsmiljøer og færre konflikter mellem børn og voksne (Christoffersen m.fl. 2014). ANVENDT VIDEREUDDANNELSE Inklusionsarbejdet kan styrkes gennem videreuddannelse og videreuddannelse er mere end at sende ledere og medarbejdere på kursus. For at videreuddannelsen kan få betydning for udvikling af den pædagogiske praksis, er det vigtigt, at den er et element i en overordnet forandringsintention, som er erkendt og accepteret i dagtilbuddet. Videreuddannelse kræver forberedelse og opfølgning fra ledelsens side (EVA 2013). PEJLEMÆRKE 4 GODE RAMMER FOR DAGTILBUD 20

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FEBRUAR 2015 BERETNING FRA FORMANDSKABET

FEBRUAR 2015 BERETNING FRA FORMANDSKABET FEBRUAR 2015 BERETNING FRA FORMANDSKABET RÅDET FOR BØRNS LÆRING BERETNING FRA FORMANDSKABET Rådet for Børns Læring har i 2014 sat fokus på inklusion i dagtilbud og folkeskole, og hvordan der kan skabes

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Foto: Colourbox. Trivsel inklusion læring. Strategi for fremtidens dagtilbud 0-6 år

Foto: Colourbox. Trivsel inklusion læring. Strategi for fremtidens dagtilbud 0-6 år Foto: Colourbox Trivsel inklusion læring Strategi for fremtidens dagtilbud 0-6 år Juni 2013 Indhold Ramme for udvikling af dagtilbud 0-6 år... 3 Vision og indsatsområder... 3 Hvorfor trivsel, inklusion

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Ordrup Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Ordrup Skole Grønnevænge 16 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 59 59 www.ordrupskole.dk

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Fokus på Dagtilbud. Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling.

Fokus på Dagtilbud. Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling. Fokus på Dagtilbud Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling. Fokus på faglig udvikling Opvækst- og Uddannelsesudvalget har som startskud til processen der kaldes Fokus på Dagtilbud sat de overordnede

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere