Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Torsdag den 22. januar 2015 Start kl.: 8:45 Slut kl.: 12:00 Medlemmer: Jens Erik Madsen (formand) Birgit Jensen Erik Laursen Anna Lund Hansen (næstformand) Hans Stagstrup Kristensen Ingeborg Kyed Pedersen Per Gentsch Svend Aage Simonsen Anna-Grethe Johansson Bent Rolfsted Birgit Lindgaard Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Ældrerådet Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Orientering om udtrædelse af ældrerådet Orientering om sundheds- og omsorgsområdets betjening af Anholt Orientering om mobilitetsplan Nyt bybussystem i Grenaa, status og det videre forløb Forbedring af den kollektive trafik Orientering om kultur- og fritidspolitik - handling 2014 og Orientering om frivilligrådets konstituering Orientering om forsikring og frivillige Kommunalt tilsyn på plejecentre Ældrerådets arbejdsgrupper Planlægning af møde med Borgmester Jan Petersen Eden Alternative Regionsældrerådsmøde i Regionshuset i Viborg Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Pressemeddelelser Ældrerådets arbejdsplan Orientering/meddelelser Næste møde...30 Bilagsoversigt...31 Norddjurs Kommune

3 Ældrerådet Godkendelse af dagsorden Sagsgang: ÆR Åben sag Sagsfremstilling Indstilling Formanden indstiller, at dagsordenen godkendes. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 1

4 Ældrerådet Orientering om udtrædelse af ældrerådet P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Ældrerådsmedlem Bent Gyldenvang har den 15. januar 2015 meddelt, at han ønsker at udtræde af ældrerådet med øjeblikkelig virkning. I stedet indtræder stedfortræder Birgit Lindgaard. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 2

5 Ældrerådet Orientering om sundheds- og omsorgsområdets betjening af Anholt A00 13/3857 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling På ældrerådets møde vil sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang orientere om betjeningen af Anholt. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Evaluering af ændret serviceniveau i hjemmeplejen på Anholt /14 Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. Bilag vedr. betjeningen af Anholt er vedlagt som bilag. 3

6 Ældrerådet Orientering om mobilitetsplan P20 14/3049 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling I Danmark har mobilitetsplanlægning oftest været anvendt i de større byer, som har udfordringer med trængsel, støj, manglende fremkommelighed og tilgængelighed, men begrebet har ikke været anvendt i væsentlig grad udenfor de større byer. Behovet for sammenhæng, større mobilitet og fleksibilitet mellem flere forskellige transporttyper er i høj grad også aktuelt udenfor de større byer. Det skyldes en særlig udfordring i store afstande og behov for at tiltrække arbejdskraft og bosætning. Danmark er et af de lande, hvor der pendles oftest og længst for at komme på arbejde. Mere end 40 % arbejder ikke i den samme kommune som den, de er bosat i. Flere undersøgelser viser, at den negative tendens til affolkning i landdistrikterne vil fortsætte, hvis ikke der arbejdes bevidst på at udvikle infrastrukturen, herunder den kollektive trafik og fremme af cyklismen, samtidigt med at der skabes større fleksibilitet mellem transportformerne. I Norddjurs Kommune viser en undersøgelse at antallet af kunder i den kollektive trafik vil falde med 1,3 % inden 2017, hvis der ikke gøres en aktiv indsats på området. Djurslands placering i forhold til Aarhus, Randers og resten af det østjyske vækstcenter, nødvendiggør en styrkelse af mobiliteten. Dette medvirker til at skabe et større udviklingspotentiale for hele den østjyske region og dermed vækst for erhvervslivet, turismen og bosætningen. Det grundlæggende i arbejdet med mobilitet er at skabe større sammenhængskraft mellem de forskellige transportformer i forhold til den kollektive trafik, bilisme, cyklisme, herunder fremme af mere energivenlige transportformer. Rygraden i en kommende strategi for mobilitet vil være den kommende letbane, men mobilitet handler også om meget andet. 4

7 Ældrerådet Forvaltningen foreslår, at Norddjurs Kommune arbejder systematisk på at skabe et bæredygtigt og sammenhængende transportsystem ved tiltag på en række konkrete områder som f.eks.: Styrkelse af den kollektive trafik i samarbejde med Midttrafik Indtænke skolebuskørslen som en del af den almindelige kollektive trafik Skabe et sammenhængende cykelstisystem og nye cykelstier/ruter for at styrke tilgangen til stationerne og busholdepladser Forbedre omstigningsforhold mellem transportformer Stationer og rejseforhold gøres attraktive Forbedre pendler- og cykelfacilliter ved udvalgte stationer, overdækket og aflåst cykelparkering, bedre belysning Udvikling af IT-systemer der giver brugerne af den kollektive transport realtidsinformationer etc. specielt i Grenaa Introduktion af el-cykler og biler i forbindelse med pendlerpladser Etablere og optimere Park and Ride (parkeringsmuligheder) ved stationer og trafikknudepunkter langs den kommende letbane (Trustrup, Grenaa og Rugvænget) Adfærdspåvirkning information og kampagner Fremme overflytning af trafikarbejde fra bil til tog og bus på lange rejser og fra bil til cykel og bus på korte rejser, samt sikre sammenhæng mellem trafikarter. Nyt bybussystem i Grenaa 2016/17 Indarbejde løsninger, der betyder at den regionale timemodel bliver koblet op i forhold til både Aarhus og Randers, så begge byer kan nås på en time med kollektiv trafik uanset, hvor i Norddjurs borgerne bor. Transportsystemet bliver på den måde sammentænkt med Aarhus og den øvrige region. 5

8 Ældrerådet For at skabe sammenhæng mellem de foreslåede indsatser og målene for projektet, vil det være oplagt at udarbejde en mobilitetsstrategi og en operationel mobilitetsplan. Gennem det sidste halve år har Norddjurs Kommune samarbejdet med Syddjurs Kommune og Midttrafik for at afdække mulighederne for at udarbejde en mobilitetsstrategi/plan. Det har resulteret i udarbejdelsen af vedlagte kommissorium, at der er nedsat en styregruppe og en projektgruppe. Projektet er blevet præsenteret for Djurslands UdviklingsRåd (DUR), der anbefalede at arbejde videre med projektet under arbejdstitlen Fra infrastruktur til mobilitet. Efterfølgende har Region Midtjylland meddelt, at regionen gerne vil deltage i projektet. Norddjurs Kommune samarbejder med Midttrafik på at realisere pendlerpotentialet på Djursland med den kommende letbane som rygrad. Projektet Fra infrastruktur til mobilitet kan med fordel udbredes i Business Region Aarhus samarbejdet, der aktuelt arbejder for at skabe vækst i hele den østjyske byregion. Business Region Aarhus er ét ud af to store danske vækstcentre med højbefolkningstilvækst og en koncentration af arbejdspladser, institutioner, organisationer, viden og forskning. Sammenhængskraften gør Norddjurs, som en del af den østjyske byregion, til en væsentlig aktør for denne udvikling. På mødet vil Thomas Thume fra forvaltningen orientere om Norddjurs Kommunes mobilitetsplan. Kommissorium for mobilitetsstrategien er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 6

9 Ældrerådet Bilag: 1 Åben Kommissorium for mobilitetsstrategi 4544/15 Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. Ældrerådet anbefaler, at der bliver tilføjet et nyt konkret område til listen: Forbedre pensionisters mulighed for at leve et aktivt liv. 7

10 Ældrerådet Nyt bybussystem i Grenaa, status og det videre forløb G00 12/23938 Åben sag Sagsgang: MTU, høring, MTU Sagsfremstilling Når letbanen i 2017 begynder at køre i halvtimesdrift i myldretiden, vil det betyde et markant løft i den kollektive trafik, og der forventes en stor passagerstigning. For at understøtte den vækst af den kollektive trafik, blev der søgt støtte til udvikling af et nyt bybussystem i Grenaa. Norddjurs Kommune fik i april 2014 tildelt midler fra Trafikstyrelsens pulje til udvikling af den kollektive trafik i udkantsområder - målrettet til at udvikle et nyt bybussystem i Grenaa. For at afdække passagerpotentialet i forbindelse med et nyt ruteforløb for bybussen, der blandt andet skal kobles op på den kommende halvtimesdrift på letbanen, sundhedshuset, havnen herunder Kattegatcentret etc., har forvaltningen i samarbejde med Midttrafik og Tetraplan gennemført to passagertællinger og -interviewrunder. Passagertællingerne og -interviewene blev gennemført i sommeren og efteråret 2014 og danner baggrund for vedlagte rapport. En kort sammenfatning af rapporten: Der er i alt på de tre bybusruter ca. 150 påstigninger pr. dag både i sommeren og i efteråret. Samtidig viser rapporten, at der var stor forskel i brugen af bybussen i de to perioder. Om sommeren har halvdelen af passagererne ferie og fritid som rejseformål. Der er en tydelig aktivitet mellem stationen og havnen, herunder Kattegatcentret. Der er også passagerer mellem Grenaa bycentrum og sommerhusområdet og campingpladsen. Det vurderes, at ca. 15 personer på en hverdag om sommeren benytter Grenaabanen og bybussen på samme rejse. I efteråret er det indkøbsrejserne, der dominerer, idet de udgør knap halvdelen af bybusturene. Der er en tydelig aktivitet mellem boligområdet omkring De Lichtenbergs Vej og Grenaa by. Der er i efteråret enkelte pendlere, som benytter bybussen. 8

11 Ældrerådet Det vurderes, at der i efteråret er ca. 10 personer på en hverdag, som benytter Grenaabanen og bybussen på samme rejse. Desuden viste spørgeundersøgelsen en relativ lav grad af tilfredshed blandt brugerne, når man sammenligner med andre buslinjer. Størst er utilfredsheden med betjeningen om sommeren, hvor de nye kunder kommer med forventninger som bussystemet i dag generelt ikke indfrier. Det er i ansøgningen til Trafikstyrelsen skønnet, at der kan opnås en fordobling af passagertallet i Grenaa Bybusser, hvilket absolut vurderes at være muligt. Hvis man skal komme nærmere på en vurdering af passagertallet, skal det afklares mere præcist, hvordan det nye bybussystem kommer til at betjene passagererne. I rapporten er der udarbejdet fem principskitser for nye linjer og kommende betjening. Der er ikke tale om et sammenhængende forslag, men kun skitser til brug for det videre arbejde, forslagene skal kombineres. Derfor foreslås det, at forvaltningen i samarbejde med Midttrafik gennemgår de fem principforslag for nye ruter/linjer og betjening. Herefter forventer forvaltningen senest i maj 2015 at kunne præsentere et samlet forslag til et nyt system. Forvaltningen forventer at kunne iværksætte det nye bybussystem ved årsskiftet 2016/17, et halvt år før letbanen gør sit indtog. Kollektiv Trafik Råd er orienteret om rapporten ved det seneste møde, men en gennemgang af rapporten i Kollektiv Trafik Råd vil først ske ved det næste møde i januar Miljø- og teknikudvalget har på sit møde den 16. december 2014 besluttet at sende sagen til udtalelse i handicaprådet og ældrerådet. Sagen behandles på udvalgsmødet den 27. januar 2015, hvorfor fristen for udtalelse er den 22. januar Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 9

12 Ældrerådet Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes høringssvar til det nye bybussystem i Grenaa. Bilag: 1 Åben Grenaa Bybusser Passagerpotentiale rapport Tetraplan /14 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet takker for muligheden for at afgive høringssvar og anbefaler, at der arbejders videre med de planer der ligger. 10

13 Ældrerådet Forbedring af den kollektive trafik G00 14/19388 Åben sag Sagsgang: MTU, høring, MTU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har i budgetaftalen for bevilget 0,5 mio. kr. pr. år til styrkelse af den kollektive trafik i Norddjurs Kommune. Der har længe været et ønske om at optimere den kollektive trafik fra Grenaa til Randers og udvide bybusdriften i Grenaa. Forvaltningen har, på baggrund af henvendelser fra Sundhedshuset i Grenaa, fra borgere og med udgangspunkt i eksisterende køreplaner set på mulige forslag til at optimere den kollektive trafik i Norddjurs Kommune. Grenaa - Randers Nuværende betjening Grenaa-Randers: Det nuværende betjeningsomfang med de regionale ruter 213 og 214 på det nordlige Djursland er i høj grad tilpasset pendlerbehov i forhold til Randers og Grenaa samt ringetider for flere ungdomsuddannelsesinstitutioner i både Grenaa og Paderup, som alle elever i området er afhængige af i deres daglige transport til og fra skole. Hertil kommer korrespondancer med andre ruter, som sikrer muligheden for at komme videre mod eksempelvis Ebeltoft og Aarhus samt det øvrige Djursland. De gældende køreplaner repræsenterer således de rejsemønstre og behov, som efter Midttrafiks vurdering tilgodeser de fleste kunders behov. Midttrafik undersøger løbende muligheden for at mindske rejsetiden for kunder, og har tidligere undersøgt mulighederne for at skabe mere direkte forbindelser mellem Grenaa og Randers indenfor de eksisterende ressourcemæssige og økonomiske rammer. 11

14 Ældrerådet Undersøgelserne viser, at hvis ruterne skal udrettes i ønsket om mere direkte kørsel og kortere rejsetid, så vil mange af de kunder, der benytter de nuværende ruter på delstrækningerne, helt miste deres busforbindelse, eksempelvis i Assentoft og ved Paderup. I oktober tog Midttrafik kontakt til Region Midtjylland, der med udgangspunkt i ovenstående samt i en vurdering af kundepotentialet i en direkte rute, ikke ønsker at ændre på servicemål for de pågældende ruter eller at øge betjeningsomfanget i området. Med baggrund i ovenstående vurdering af mulighederne for at skabe direkte forbindelser indenfor eksisterende rammer, anbefaler Midttrafik ikke at udrette eksisterende ruter, da det vurderes, at have store konsekvenser for mange kunder, som rejser på delstrækningerne. Midttrafik vurderer, at hvis der skal indsættes en direkte bus mellem Grenaa og Regionshospitalet i Randers, skal det være som et supplement (ekstra busrute) til den nuværende rute. Økonomi Ved indsættelse af en direkte rute mellem Grenaa og Regionshospitalet i Randers, vil det have følgende økonomiske konsekvenser: Én afgang Randers-Grenaa og retur med mulig opsamling i Auning udgør i gennemsnit 150 minutters køretid. Afhængig af tidspunktet vil køretiden variere, da myldretiden i særligt Randers medfører ekstra køretid. Det er således muligt at indsætte hhv. én tilkørsel og én frakørsel ca. hver tredje time ved anvendelse af én kontraktbus. Ønskes en højere frekvens skal der benyttes flere kontraktbusser. Eksempelvis vil til- og frakørsel hver halvanden time, gøre det nødvendigt med to kontraktbusser. Én kontraktbus udgør anslået 0,5 mio. kr. i årlig faste omkostninger. Én dobbelttur udgør anslået kr. pr. dag, svarende til anslået 0,325 mio. kr. årligt 12

15 Ældrerådet Eksempel 1 - Omkostninger ved syv daglige dobbeltture på alle hverdage: Omkostninger kørsel: 2,3 mio. kr. årligt Omkostninger kontraktbusser: 1,0 mio. kr. årligt I alt: 3,3 mio. kr. i årlige bruttoudgifter Anslåede indtægter fra nye passagerer: ca. 0,3 mio. kr. årligt I alt: 3,0 mio. kr. i årlige nettoudgifter Eksempel 2 - Omkostninger ved fire daglige dobbeltture på alle hverdage: Omkostninger kørsel: 1,3 mio. kr. årligt Omkostninger kontraktbus: 0,5 mio. kr. årligt I alt: 1,8 mio. kr. i årlige bruttoudgifter Anslåede indtægter fra nye passagerer: ca. 0,2 mio. kr. årligt I alt: 1,6 mio. kr. i årlige nettoudgifter Beregningerne tager udgangspunkt i nuværende kontraktpriser og er med forbehold for ændrede priser i forbindelse med udbud af kørslen. Antallet af nye passagerer anslås til: Til/fra Grenaa til 2-3 pr. afgang. Til/fra Auning 5-6 kunder pr. afgang Til klippekorttakst: Fire dobbeltture: 2400 kr. pr. dag/ 0,6 mio. kr. årligt Syv dobbeltture: 4200 kr. pr. dag/1,0 mio. kr. årligt hvoraf ca. 75% anslås at være indtægter flyttet fra de eksisterende tilbud - således hhv kr. og kr. Bybussen i Grenaa 13

16 Ældrerådet I Grenaa er der et akut behov for at optimere bybuskørslen på rute 3, som betjener byens nordøstlige del (Mogensgade-Trafikterminalen-sygehuset-Solskrænten-Mogensgade), hvor der i dag er 2-times drift. Ved at indsætte time-frekvens ml på bybuslinje 3, vil merkørslen udgøre knap 470 timer årligt. Omkostningerne afhænger naturligvis af, hvilke af nedenstående kontraktformer, der bliver tale om. Økonomi Med en kontrakt som i dag vil omkostningerne udgøre ca. 0,190 mio. kr., men denne mulighed er ikke tilstede i den nuværende aftale. Det kan først komme på tale i et kommende udbud, hvor det er planen at benytte to (mini)busser ved årsskiftet i 2016/17. Hvis kørslen skal afregnes efter dublingssatser (ekstra bus), vil udgifterne formentlig løbe op i ca kr. pr. dag. Årligt ca. 0,625 mio. kr. Ved forhandlingerne kan udgiften sandsynligvis blive lavere. Det er undersøgt, om man kan anvende en ledig bus fra kommunens skolekørsel, såfremt der findes en ledig bus til formålet. Ingen af skolebusserne lever imidlertid op til buskravene, bl.a. i forhold til tilgængelighed, ligesom der er problemer med f.eks. farve og billetteringsudstyr, samt rejsekortudstyr. Derfor er dette ikke en mulighed. Som det fremgår, vil etablering af en direkte busforbindelse mellem Grenaa og Randers være udenfor de givne økonomiske rammer, hvorimod det til gengæld kan være en mulighed at optimere busrute 3 i Grenaa ved at indføre timedrift indenfor de økonomiske rammer. Kollektiv Trafik Råd har den 20. november 2014 drøftet mulighederne for styrkelse af den kollektive trafik i Norddjurs Kommune. Et enigt råd anbefaler en optimering af bybussen i Grenaa. Miljø- og teknikudvalget har på sit møde den 16. december 2014 besluttet at sende sagen til høring i handicap- ældre- og ungdomsrådene. Høringsfristen er den 22. januar Økonomiske konsekvenser 14

17 Ældrerådet Punktets økonomiske konsekvenser afhænger af den valgte løsning. Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes et høringssvar til forbedring af den kollektive trafik. Bilag: 1 Åben Borgmesterhenvendelse - Sundhedshuset /14 2 Åben Telefonsamtale med bruger af Sundhedshuset i Grenaa samt /14 borgerhenvendelse Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet anbefaler en optimering af bybuskørslen i Grenaa. Det er også vigtigt at arbejde videre med planerne om en direkte og hurtig busforbindelse mellem Randers og Grenaa. 15

18 Ældrerådet Orientering om kultur- og fritidspolitik - handling 2014 og P22 11/26418 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kultur- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 21. august Politikken skal revideres i 2016, og indtil da skal der afholdes en årlig konference, hvor der gøres status, og hvor der er dialog om fremtidige handlinger og tiltag. Konferencen i 2014 fandt sted den 6. november i Nørre Djurs Hallen i Glesborg. Inden konferencen i 2014 blev samvirkerne, fritidsrådet og øvrige samarbejdspartnere bedt om at komme med idéer til handlinger i 2015, ligesom det har været muligt for alle via kommunens hjemmeside at komme med forslag. Idéerne blev forelagt på konferencen, hvor der var mulighed for at stille yderligere forslag. Kultur- og udviklingsudvalget har efterfølgende på sit møde den 15. december 2014 besluttet, hvilke handlinger der skal arbejdes med i Se vedlagte skrivelse fra kultur- og udviklingsafdelingen samt bilag over de handlinger, der er besluttet at arbejde med i Forvaltningen har endvidere udarbejdet statusbeskrivelser over gennemførte handlinger i 2014, der er vedlagt som bilag. Kultur- og udviklingsudvalget besluttede desuden på sit møde den 15. december 2014, at sagen sendes til fritids- handicap- ungdoms- og ældrerådet til orientering. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 16

19 Ældrerådet Bilag: 1 Åben Brev vedr. kultur- og fritidspolitik for Norddjurs Kommune 529/15 2 Åben Handlinger /14 3 Åben Evaluering /14 Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 17

20 Ældrerådet Orientering om frivilligrådets konstituering G01 13/3106 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling På frivilligrådets møde den 12. januar 2015 blev der afholdt konstituering. Beslutningen i frivilligrådet blev, at Hans Stagstrup Kristensen blev valgt som formand og Anni Reintoft som er formand for Røde Kors i Rougsø herred, blev valgt som næstformand. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 18

21 Ældrerådet Orientering om forsikring og frivillige P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Det ligger i luften, at samfundet behøver flere frivillige. Når man så vil opfordre borger/venner og bekendte til at yde en frivillig indsats, kommer det naturlige spørgsmål: Hvad med forsikring? Center for frivilligt socialt arbejde i Odense har behandlet spørgsmålet og udgivet en folder om de ret indviklede regler om forsikring af frivillige. Folderen er vedlagt som bilag. Også vedlagt som bilag er en artikel fra DK Nyt den 22. december På mødet vil det bl.a. blive drøftet hvordan opgaven med, forsikring af frivillige i Norddjurs Kommune er løst hvis man f.eks. virker på et plejecenter, er medlem af en forening eller virker helt for egen regning. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Bilag: 1 Åben Pjece om frivilligt arbejde - Forsikring 5077/15 2 Åben Artikel fra DKnyt den 22. december 2014 om forsikring af frivillige 5079/15 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet ønsker på et kommende møde at få en gennemgang af spørgsmålet for Norddjurs Kommune specielt med henblik på frivilliges retssikkerhed. 19

22 Ældrerådet Kommunalt tilsyn på plejecentre K09 14/575 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Sundhed- og omsorgsområdets visitationsenhed har aflagt et uanmeldt og anmeldt tilsyn på Digterparken henholdsvis den 11. november og den 17. december Tilsynsrapporten vedrørende Digterparken er vedlagt som bilag. Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 6. januar 2015 at sende tilsynsrapporten til høring i ældrerådet. Høringsfristen er den 26. januar Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes høringssvar til tilsynsrapporten. Bilag: 1 Åben Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn på Digterparken 12121/15 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet har gennemgået tilsynsrapporten og anbefaler, at man arbejder målrettet med de foreslåede fokusområder i Ældrerådet finder det især vigtigt, at man har fokus på medarbejdernes inddragelse og samarbejdet med de pårørende. 20

23 Ældrerådet Ældrerådets arbejdsgrupper P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Ældrerådet besluttede den 18. december 2014, at medlemmernes fordeling på forskellige opgaver skulle revurderes på mødet i januar Medlemmerne har haft mulighed for at indgive ønsker om deres respektive fordeling. På baggrund af de indkomne ønsker har formandskabet lavet vedhæftede forslag til ny fordeling. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at forslaget drøftes og tilrettes for derefter at blive vedtaget. Bilag: 1 Åben Arbejdsgrupper og repræsentationer 13393/15 Beslutning i Ældrerådet den På ældrerådets møde blev forslag til arbejdsgrupper drøftet. Den opdaterede oversigt over arbejdsgrupper er vedlagt som bilag. På februarmødet drøftes arbejdsgruppen: Kontakten med omverdenen. 21

24 Ældrerådet Planlægning af møde med Borgmester Jan Petersen P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Der er aftalt et møde mellem ældrerådet og Borgmester Jan Petersen mandag den 16. februar 2015 klokken i mødelokale 250 på rådhuset i Grenaa. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at det afklares, hvem der kan deltage, og hvilke samtaleemner der ønskes. Beslutning i Ældrerådet den Hele ældrerådet deltager i mødet. Spørgsmål til borgmesteren blev drøftet. Svend Aage Simonsen deltog ikke i behandlingen af punktet. 22

25 Ældrerådet Eden Alternative P35 14/19422 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling På ældrerådets møde den 18. december 2014 blev det besluttet, at udvalget arbejder videre med en konkret plan om et halvdagsmøde i Udvalget fremlægger resultatet af overvejelserne. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at forslaget drøftes. Beslutning i Ældrerådet den Der blev udleveret et forslag til seminar om Eden Alternative, som vil blive drøftet på februarmødet. Svend Aage Simonsen deltog ikke i behandlingen af punktet. 23

26 Ældrerådet Regionsældrerådsmøde i Regionshuset i Viborg P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Den 11. januar 2015 har formand for regionsældrerådet Anker Andersen sendt indbydelse og program til ældrerådet i Norddjurs Kommune til et regionsældrerådsmøde i Viborg den 2. februar Programmet for dagen er vedlagt som bilag. Da både formand og næstformand ikke har mulighed for at deltage på mødet, foreslår formandskabet, at Per Gentsch og Erik Laursen udpeges til at repræsentere Norddjurs ældreråd ved mødet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at det besluttes, hvem der skal deltage ved regionsældrerådsmødet. Bilag: 1 Åben Invitation og program til møde den 2. februar /15 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet besluttede, at Per Gentsch og Erik Laursen deltager i mødet. Svend Aage Simonsen deltog ikke i behandlingen af punktet. 24

27 Ældrerådet Møder siden sidst P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Siden sidst Forretningsudvalgsmøde i regionsældrerådet (JEM) Voksen- og plejeudvalgets møde Norddjurs Trafikråd holder møde (EL). Drøfter blandt andet Midttrafiks oplæg til den nye køreplan med ikrafttræden ultimo juni Møde i bruger- og pårørenderådet på Violskrænten (ALH) Frivilligrådets konstituerende møde (HSK) Dagsordensmøde i Grenaa Møde i bruger- og pårørenderådet på Fuglsanggården (BJ og PG) Møde i Djurs Mad I/S (AGJ) Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. Svend Aage Simonsen deltog ikke i behandlingen af punktet. 25

28 Ældrerådet Kommende møder og arrangementer P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Kommende møder og arrangementer: Sundhedsbrugerrådets møde i Viborg med kronikerstyregruppen JEM deltager sammen med Anker Andersen i møde med regionsældrerådet i Region Syddanmark Premiere på dokumentar med Fuglsanggården som medvirkende. Invitation er vedlagt som bilag Dagsordensmøde i Grenaa Regionsældrerådsmøde i regionssalen i Viborg Indvielse af Grenaa Sundhedshus kl Møde mellem ældrerådet og Borgmester Jan Petersen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Invitation til filmpremiere 7733/15 Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. Svend Aage Simonsen deltog ikke i behandlingen af punktet. 26

29 Ældrerådet Pressemeddelelser A52 15/569 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Ældrerådet har den 20. februar 2014 besluttet, at det ved slutningen af hvert møde skal drøftes, hvilke emner, der egner sig til en pressemeddelelse. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at det drøftes, om der skal udsendes en pressemeddelelse. Beslutning i Ældrerådet den Det blev besluttet, at der udsendes en pressemeddelelse om, at Birgit Lindgaard indtræder i ældrerådet i stedet for Bent Gyldenvang. Desuden nævnes det, at Hans Stagstrup er blevet formand for frivilligrådet med Anni Reintoft som stedfortræder. Svend Aage Simonsen deltog ikke i behandlingen af punktet. 27

30 Ældrerådet Ældrerådets arbejdsplan P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et revideret forslag til arbejdsplan for ældrerådet i Arbejdsplanen for 2015 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at arbejdsplanen for 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan for ældrerådet /15 Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. Svend Aage Simonsen deltog ikke i behandlingen af punktet. 28

31 Ældrerådet Orientering/meddelelser P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Meddelelser: Fra formanden: o o o o Ferie 30. januar 15. februar. Næstformanden ferie fra 30. januar 8. februar. Carl Aksel Kragh Sørensen fra Aarhus er indstillet til medlem af bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD. Bende Ingstrup Andersen er indstillet som suppleant til bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD. Fra medlemmerne: Andre meddelelser: o Nyhedsmail og Nyhedsbrev fra DANKE ÆLDRERÅD. Økonomiske konsekvenser Punkter har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. Svend Aage Simonsen deltog ikke i behandlingen af punktet. 29

32 Ældrerådet Næste møde P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Næste ordinære møde afholdes torsdag den 19. februar Ønsker om sted og punkter til dagsordenen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Ældrerådet den Mødet afholdes i Genbrugsen i Ørsted kl Svend Aage Simonsen deltog ikke i behandlingen af punktet. 30

33 Ældrerådet Bilagsoversigt 3. Orientering om sundheds- og omsorgsområdets betjening af Anholt 1. Evaluering af ændret serviceniveau i hjemmeplejen på Anholt (170661/14) 4. Orientering om mobilitetsplan 1. Kommissorium for mobilitetsstrategi (4544/15) 5. Nyt bybussystem i Grenaa, status og det videre forløb 1. Grenaa Bybusser Passagerpotentiale rapport Tetraplan (159082/14) 6. Forbedring af den kollektive trafik 1. Borgmesterhenvendelse - Sundhedshuset (165711/14) 2. Telefonsamtale med bruger af Sundhedshuset i Grenaa samt borgerhenvendelse (165703/14) 7. Orientering om kultur- og fritidspolitik - handling 2014 og Brev vedr. kultur- og fritidspolitik for Norddjurs Kommune (529/15) 2. Handlinger 2015 (164479/14) 3. Evaluering 2014 (164484/14) 9. Orientering om forsikring og frivillige 1. Pjece om frivilligt arbejde - Forsikring (5077/15) 2. Artikel fra DKnyt den 22. december 2014 om forsikring af frivillige (5079/15) 10. Kommunalt tilsyn på plejecentre 1. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn på Digterparken (12121/15) 11. Ældrerådets arbejdsgrupper 1. Arbejdsgrupper og repræsentationer (13393/15) 14. Regionsældrerådsmøde i Regionshuset i Viborg 1. Invitation og program til møde den 2. februar 2015 (4895/15) 16. Kommende møder og arrangementer 1. Invitation til filmpremiere (7733/15) 18. Ældrerådets arbejdsplan Arbejdsplan for ældrerådet 2015 (8708/15) 31

34 Ældrerådet Underskriftsside Jens Erik Madsen (formand) Birgit Jensen Erik Laursen Anna Lund Hansen (næstformand) Hans Stagstrup Kristensen Ingeborg Kyed Pedersen Per Gentsch Svend Aage Simonsen Anna-Grethe Johansson Bent Rolfsted Birgit Lindgaard 32

35 Bilag: 3.1. Evaluering af ændret serviceniveau i hjemmeplejen på Anholt Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 22. januar Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

36 Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG EVALUERING AF HJEMMEPLEJENS BETJENING PÅ ANHOLT DECEMBER 2014 Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

37 BAGGRUND Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 21. marts 2013, at der pr. 1. januar 2014 skulle ske en justering af serviceniveauet i forhold til hjemmeplejens betjening af Anholt. Den tilhørende kvalitetsstandard blev godkendt på mødet den 12. november Der er tale om et fleksibelt serviceniveau, hvor ydelserne som udgangspunkt leveres i tidsrummet 8-14 og 18-20, men hvor der ud fra en personlig og individuel vurdering i kortere eller længere perioder kan dispenseres fra dette tidsrum. Der skal i alle situationer være særlig fokus på mulighederne for at forbedre borgerens funktionsevne via en rehabiliterende indsats, træning, hjælpemidler, genoptræningsophold mv. Borgere, som varigt har behov for samtidig hjælp af to medarbejdere, vil ikke kunne modtage dette serviceniveau på Anholt. Hjælpen leveres som udgangspunkt af fastansatte medarbejdere på Anholt, men der kan som supplement hertil iværksættes den nødvendige afløsning fra Sundhed og Omsorg Øst. For de fastboende medarbejdere betyder ordningen, at deres ansættelsesforhold er ændret, så de ikke længere har døgnvagt, men honoreres for faktiske ydelser i deres fritid. SERVICENIVEAU Praksis Der visiteres til ydelser efter den godkendte kvalitetsstandard. Dette gælder for såvel fastboende som turister. Som konsekvens leveres ydelserne som udgangspunkt i tidsummet 8-14 og Det tilstræbes at overholde åbningstiden, men det er ikke altid muligt. Men i disse tilfælde modtager borgeren stadig den nødvendige hjælp. Der har endnu ikke været situationer, med komplekse forløb, som har krævet udvidelse af ordningen med henblik på, at borgeren kan modtage pleje i hjemmet. Nødkald går til vagten på fastlandet, som har første dialog med borgeren. Hvis der er brug for hjælp i hjemmet, kontakter vagten: 1. En medarbejder på øen, med henblik på at vurdere, om vedkommende kan hjælpe borgeren. 2. Er det ikke muligt at få kontakt til en af medarbejderne, kontaktes Anholt redningsstation, som kører ud og ser, hvad der sker i hjemmet, samtidig med at de via lokalkendskab lokaliserer og henter hjemmeplejens personale. Det har endnu ikke været nødvendigt at benyttet pkt. 2. Visitation Forud for iværksættelsen af det nye serviceniveau blev de enkelte borgere revisiteret, og der var dialog med henblik på at sikre forståelsen af serviceniveauet og den nødvendige tryghed og fleksibilitet. Dette blev gennemført den 18. november 2013 via besøg i alle hjem af enten Teamleder Bo Bendtsen eller 1

38 områdeleder Ninna Thomsen. Borgeren havde inden mødet modtaget informationsbrev/opkald, og der var mulighed for at have bisidder/pårørende til stede. Alle borgere blev administrativt revisiteret februar 2014 på baggrund af det generelt ændrede serviceniveau afledt af ældrepuljen. Visitator gennemførte en revisitation af alle borgere på øen juni På grund af afstanden til fastlandet foretages den løbende revisitation oftest i dialog mellem hjemmeplejens medarbejdere på øen og visitator på fastlandet. Visitator besøger fast Anholt 1 gang årligt. Ergoterapeuten foretog i uge 17 en gennemgang med særlig fokus på den rehabiliterende del af plejen. Desuden var der undervisning omkring brugen af småhjælpemidler. Der er fokus på benyttelsen af velfærdsteknologiske løsninger, hvor det giver mening. Omfanget er endnu begrænset. AKTUELLE YDELSER Hjemmehjælp - hjemmesygepleje Der har været et stabilt behov for ydelser hen over året. Stigning i forbindelse med udmøntning af ældrepuljen. I sommerperioden kan det være vanskeligt at nå ydelserne inden for åbningstiden. Der er i den forbindelse overvejelser i forhold til transportmidler med henblik på at minimere transporttiden. Aktuel er der til de 13 borgere på Anholt, der modtager hjemmehjælp visiteret: Ydelser Timer/uge Personlig pleje 33,5 Rengøring 8,5 Sygepleje 1,1 I alt 43,1 Medarbejderfremmødet er planlagt til 8 timer daglig, hvilket giver en ugentlig fremmødetid på 56 timer. For sygeplejersken tilkommer desuden hjælp til praktiserende læge, samt i særlige situationer til beredskabet. Nødkald Nødkald ligger oftest uden for åbningstiden og løses af hjemmeplejens personale ud over deres planlagte tid. Der er aktuelt 9 borgere, som har visiteret et nødkald. I perioden 1. januar til 31. oktober har der været 65 nødkald. Heraf har de 51 nødkald fundet sted uden for hjemmeplejens åbningstid. Der italesættes to episoder, hvor ventetiden har været for lang. 1. episode blev belyst, 2. episode har ikke været muligt at 2

39 efterforske. Vagten på fastlandet har skærpede instrukser i forhold til hurtig håndtering af nødkald på Anholt. Nødkaldene kan følges elektronisk via log. Som på fastlandet vil nødkald være berørt, hvis telefonforbindelsen er nede. Dette er registreret i ét tilfælde. Dette er uden relation til serviceniveauet på Anholt. Midlertidigt ophold Der er mulighed for at benytte midlertidigt ophold på f.eks. Digterparken eller Trænings- og rehabiliteringscenter Posthaven til genoptræning/aflastning, så borgernes mulighed for at blive på Anholt styrkes. Det benyttes endnu ikke meget, men der er bevidsthed om tilbuddet/muligheden. PERSONALESITUATIONEN Der er 2 fastansatte medarbejdere 1 sygeplejerske og 1 social- og sundhedsassistent. Begge er fuldtidsansatte. Desuden er der ansat en fast afløser på Anholt, der varetager en stor del af rengøringsopgaverne. BORGERNES OPLEVELSER Borgerne er tilfredse med den hjælp, de modtager fra hjemmeplejen. De udtrykker tryghed og tillid til serviceniveauet. Medarbejderne beskrives som kompetente, positive, rare, omsorgsfulde og imødekommende. Der gives udtryk for, at der trækkes store veksler på medarbejderne. 2 borgere er i perioden flyttet i plejebolig på fastlandet. Dette er ikke relateret til serviceniveauet på øen. SAMARBEJDE MED BEREDSKABET Tryghed har været et af de største opmærksomhedspunkter i arbejdet med ændringen af serviceniveauet på Anholt. Beredskabet på øen har været meget imødekommende og initiativtager til et samarbejde, der er udmøntet i en konkret samarbejdsaftale. Aftalen er til fordel for såvel sundheds- og omsorgsområdet og beredskabet og afledt heraf borgerne på Anholt. Aftalen omfatter: Sundheds- og omsorgsområdets muligheder for at benytte beredskabet i forbindelse med nødkald, hvor hjemmeplejens personale ikke kan kontaktes, samt i forbindelse med tunge løft. Brand og rednings mulighed for at tilkalde hjemmesygeplejersken i akutte situationer. Lægens mulighed for at tilkalde hjemmesygeplejersken. Undervisning fra hjemmesygeplejersken eller andre medarbejdere på sundheds- og omsorgsområdet. Samarbejdet fungerer godt. Der er afholdt to samarbejdsmøder i 2014 (9. april og 24. november). Ud over det generelle samarbejde og gensidig information drøftes generelle udfordringer. Der er her især fokus på: 3

40 Håndtering af de perioder, hvor der ikke er lægedækning på øen. Forebyggelse af indlæggelser og herunder identificering af steder, hvor en borger evt. kan observeres /behandles inden transport eller for at undgå transport. INFORMATION TIL BORGERNE Ud over den skriftlige information er der afholdt følgende møder: 1. Dialogmøde med Borgerforeningens bestyrelse 27. marts Borgermøde den 16. oktober Ad 1) Dialogmøde med borgerforeningens bestyrelse Der blev informeret om især intentionerne i forhold til fleksibilitet og det politiske ønske om, at hjælpen som udgangspunkt skal tilpasses den konkrete situation. Der var stor opmærksomhed i forhold til trygheden, hvis man fik brug for hjælp uden for åbningstiden. Mødet var positivt, og der blev udtrykt tillid til, at evt. problemer løses løbende. Det blev samtidigt aftalt, at der afholdes borgermøde i efteråret, når ordningen havde virket i en rimelig periode. Ad 2) Borgermøde Borgermødet blev afholdt i efterårsferien, så der var større mulighed for, at pårørende kunne deltage. På mødet deltog 10 personer. Heraf 5 medarbejdere fra sundheds- og omsorgsområdet og 1 bruger. Hovedfokus på mødet var trygheden uden for hjemmeplejens åbningstid. Det konkrete eksempel med lang ventetid efter nødkald blev drøftet. Der var stor tilfredshed med samarbejdet med beredskabet, og der blev udtrykt bekymring over belastningen af medarbejderne på Anholt. Der fremkom konkrete forslag til et tættere samarbejde med frivillige/familie. Der blev konkret udtrykt tilfredshed med åbenheden og dialogen med sundheds- og omsorgsområdet. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER De fleste opmærksomhedspunkter er ikke afledt af det ændrede serviceniveau på Anholt, men mere en generel opmærksomhed på borgernes sikkerhed. Nødkald. Der er stor opmærksomhed i forhold til hurtig respons på nødkald. Der er opmærksomhed på mulighederne for at minimere antallet af nødkald f.eks. ved hjælp af velfærdsteknologiske løsninger, træning og andre behandlingsmetoder. Overholdelse af åbningstiden i sommerperioden. Der er overvejelser om indkøb af køretøj, som kan reducere transporttiden på øen. 4

41 Lokaler. Sundheds- og omsorgsområdet benytter lokaler flere steder i byen til hjælpemidler, sygeplejeartikler, IT, afløserpersonale mv. Det overvejes, om der kan findes en bedre samlet løsning. Lægedækning. Når den praktiserende læge tager fra Anholt, vil den afløsende læge først komme med den næste færge. Det betyder i flere situationer, at der er op til 2 dage uden lægedækning. I år har der været konkrete situationer med svært tilskadekomne i disse perioder. Det bliver i disse situationer beredskabet og hjemmesygeplejersken, som i dialog med læge på fastlandet tager ansvar og handler. Den praktiserende læge har selv rejst problematikken over for regionen. Norddjurs Kommune har italesat problemet i forbindelse med afgivelse af høringssvar til praksisplanen. Observationsseng. Ved tilskadekomne/svært syge borgere har den praktiserende læge tidligere haft mulighed for at have en patient til observation. Dette er ikke tilfældet længere. I mange situationer vil det være muligt at gennemføre dette i borgerens hjem af hjemmeplejen. Især i forhold til gæster på øen vil dette ikke være muligt. Beredskabet overvejer muligheder for en kortvarig observationsseng. Konklusion Det er sundheds- og omsorgschefens vurdering, at det ændrede serviceniveau er godt implementeret på Anholt. Borgerne får den nødvendige hjælp, og der er tilfredshed og tillid til hjemmeplejens ydelser. Hovedsageligt på grund af en dygtig og fleksibel indsats fra de fastboende medarbejdere på øen. Udviklingen i ydelser er forholdsvis stabil. Det har endnu ikke været nødvendigt at afprøve grænserne og fleksibiliteten i serviceniveauet, men der er stor vilje til, at det skal lykkes, hvis situationen opstår. Der er et meget velfungerende samarbejde med beredskabet, og borgerforeningen spiller en stor rolle i forhold til at støtte op ved at sikre information og tryghed. Indsatsen har givet anledning til nye opmærksomhedspunkter, som ikke er afledt af det ændrede serviceniveau, men som vil medvirke til større tryghed på øen. 5

42 BILAG 1. EVALUERING AF DET ÆNDREDE SERVICENIVEAU FOR HJEMMEPLEJEN PÅ ANHOLT Evalueringen er foretaget som aftalt på baggrund af den politiske beslutning om ændret serviceniveau på Anholt fra den 1/ Evalueringen er foretaget ved personlige interviews den 20/11 og den 24/ ud fra spørgeskema. (Bilag 1) Der er i hjemmeplejen samlet set 13 borgere på Anholt, der får hjælp i varierende grad. Der er 12 borgere interviewet. De tre er telefoninterviewet den 20/11, da de enten ikke var hjemme på dagen for besøg, eller ikke anså besøg for nødvendigt, men gerne ville besvare. Samling af data fra bilag 2: 4 borgere får personlig pleje. 12 borgere får rengøring. 5 borgere får hjemmesygepleje. Alle borgere oplever at få den hjælp, de har behov for. Der har ikke været tilfælde, hvor borgeren ikke har fået den nødvendige hjælp. Alle borgere er tilfredse med samarbejdet med hjemmeplejen. 9 borgere har nødkald. De oplever at det virker. De får også den fornødne kontakt med fastlandet. Der har fra den 1/1 til den 31/ været 65 kald, heraf har de 51 været i tidsrummet kl og Borgerne oplever at være meget trygge ved hjælpen fra hjemmeplejen og har tillid til, at de vil få den hjælp, de har behov for. De oplever samlet set hjemmeplejen velfungerende. De giver generelt udtryk for, at medarbejderne er kompetente, positive, rare, omsorgsfulde og imødekommende. De har et godt humør og kan samarbejdet. Ingen borgere har ytret bekymring for at bo på øen. Der har ikke været klager eller spørgsmål til ordningen fra borgere eller pårørende. Ingen er flyttet fra øen pga. ordningen. To ældre borgere er fraflyttet, hvilket intet har at gøre med hjemmeplejens serviceniveau. 6

43 BILAG 2. SPØRGESKEMA Anholt. Tilfredshedsundersøgelse. Evaluering af nye serviceniveau Samtale med brugere af hjemmeplejen nov Borger: Hvad får du hjælp til? Ja Nej Personlig pleje Rengøring Har du nødkald? Virker det? Får du kontakt til fastlandet? Får du hjemmesygepleje? Hvis ja, fungerer det? Får du generelt den hjælp, du har brug for? Hvis nej. Hvornår og til hvad; Har der været tilfælde, hvor du ikke har fået nødvendig hjælp? Beskriv hvornår/ omfang Er du tilfreds med samarbejdet med hjemmeplejen? Hvis ikke, beskriv: Hvad virker særlig godt ved hjemmeplejen? Øvrige kommentarer: November Bo Bendtsen, Hjemmeplejen Øst, Norddjurs Kommune. 7

44 BILAG 3. DATA FRA UNDERSØGELSEN Anholt. Tilfredshedsundersøgelse. Samling af data. Evaluering af nye serviceniveau Samtale med brugere af hjemmeplejen nov Borger: nn Hvad får du hjælp til? Ja Nej Personlig pleje 4 8 Rengøring Har du nødkald? Virker det? Får du kontakt til fastlandet? Får du hjemmesygepleje? Hvis ja, fungerer det? Får du generelt den hjælp, du har brug for? 12 0 Hvis nej. Hvornår og til hvad; Har der været tilfælde, hvor du ikke har fået nødvendig hjælp? 0 12 Beskriv hvornår/ omfang Er du tilfreds med samarbejdet med hjemmeplejen? 12 0 Hvis ikke, beskriv: Hvad virker særlig godt ved hjemmeplejen? Se beskrevne bem. Øvrige kommentarer: TILFREDSHED. TRYGHED OG TILLID. November Bo Bendtsen, Hjemmeplejen Øst, Norddjurs Kommune. 8

45 Bilag: 4.1. Kommissorium for mobilitetsstrategi Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 22. januar Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 4544/15

46 Kommissorium for en mobilitetsstrategi Motivation/baggrund for projektet Beslutningen om at etablere en letbane fra Aarhus til Grenaa gør det oplagt at arbejde strategisk med mobilitet og med letbaneprojektet som rygrad udnytte de muligheder og synergier, et stort infrastrukturprojekt skaber. Med Djurslands placering i forhold til Aarhus og det østjyske bybånd vil en styrkelse af mobiliteten medvirke til at skabe udvikling for hele den østjyske region. vækst for erhvervslivet, turismen og ikke mindst udvikling i bosætning og bidrage til at tiltrække og fastholde de nødvendige ressourcer. Samtidig vil en mobilitetsstrategi styrke arbejdet med at skabe et bedre klima, en bedre sundhed og ikke mindst medvirke til at skabe attraktive levesteder og mindske brugen af fossile brændstoffer. Hvad er mobilitet? Både Nord- og Syddjurs Kommune har fokus på at skabe udvikling inden for en række indsatsområder. En forudsætning for, at det skal lykkes at styrke ovennævnte indsatsområder, er at der bliver arbejdet strategisk, - og det er her begrebet mobilitet kommer ind i billedet. Mobilitet handler ikke kun om infrastruktur, men i lige så høj grad om, hvordan vi som mennesker kan bevæge os rundt på en smart og fleksibel måde. I stedet for at tænke i trafikale enheder handler mobilitet om at tænke i helheder og på tværs af transportformer, så det bliver nemt at bruge flere forskellige transportformer i forbindelse med en rejse. I stedet for at være trafikanter, hvor der fokus på fodgængere, cyklister, billister og brugere af kollektiv trafik, er der tale om mobilister, som anvender flere forskellige transportmidler. Det betyder eksempelvis, at det ikke skal være en vane altid at anvende bilen, men at det skal være lettere at kombinere bilen med andre transportformer, fx letbanen når den er i drift. For at det kan lade sig gøre må mobillisten have overblik. Eksempler: For en produktionsvirksomhed med mange medarbejder betyder mobilitet let og fleksibel transport til og fra arbejdspladsen, og gode muligheder for at virksomheden kan transportere sine råvarer og produkter til og fra virksomheden og rekruttere den nødvendige ressourcestærke arbejdskraft. For turisten betyder mobilitet muligheden for at se og opleve så meget som muligt på Djursland båret rundt af mange transportformer. Skoleeleven/den studerende vil som mobillist drives af fleksibel og hurtig transport til og fra sin uddannelsesinstitution, men også af behovet for let at kunne nå sine venner på andet end de digitale platforme. Motionistens behov som mobillist kan være variation og sværhedsgrader i motionsruter og på den måde handler mobilitet lige så meget om behov, mål og hensigter som det handler om regulær infrastruktur og det optimale samspil opnås kun ved strategiske at arbejde med mål og midler.

47 Formål Både i Nord og Syddjurs er der udarbejdet mange strategiske mål og planer for transport, miljø og infrastruktur som naturligt vil være en del af den kommende mobilitetsstrategi. Det helt grundlæggende formål er at skabe en større sammenhængskraft mellem planer og strategier og en mobilitetsstrategi har på sigt potentiale til at omfatte hele Business Region Aarhus, og skal ses som et strategisk redskab til vækst og udvikling i både storby og opland. Strategien skal formuleres så den kan realiseres i en række konkrete tiltag. Succeskriterier Mobilitetsstrategiens succeskriterier: At borgere og erhvervsliv i Nord- og Syddjurs Kommuner er blevet hørt og inddraget i planprocessen, og at der på den måde er skabt bred opbakning til og forankring af planens indhold at der er skabt større tilgængelighed for alle til stationer, stoppesteder og andre knudepunkter at CO2 udslippet er reduceret i regionen at der er etableret behovstilrettelagte transportmuligheder at der er indarbejdet energivenlige transportformer med fokus på kombinationsrejser at der er etableret pilotprojekter på arbejdspladser og undervisningsinstitutioner Projektets produkt(er) Projektets produkter udvikles i takt med mobilitetsstrategiens tilblivelse, hvor forskellige aktører inddrages i processen med henblik på at udvikle og forme produkterne. Nedenstående produkter skal derfor ses som eksempler på konkrete tiltag, som kan blive affødt af mobilitetsstrategien. Der er gennem inddragelsesprocesser* opnået viden om borgeres og erhvervslivets interesser og visioner for den fremtidige mobilitet på Djursland. Der er udviklet en række scenarier for den trafikale udvikling med og uden forskellige mobilitetsindsatser Der er etableret en fælles vision for fremtidens mobilitet på Djursland som er bredt forankret og bakkes op af borgere, erhvervsliv, politikere og planlæggere. Der er etableret pendlercykelordninger mellem stationer og arbejdspladser Der er etableret realtidsinformation ved en række trafikknudepunkter Der er skabt større og bedre sammenhæng mellem letbane, busser, cykler, biler og gang

48 Der er etableret elladestandere til elcykler ved alle stationer Der er skabet et billede i offentligheden af at man både kan bo og arbejdet på Djursland * Inddragelsesprocesser skal her forstås som mere end bare borgermøder. Planlæggerne skal ud og møde borgerne, når de er i trafikken fx i toget, på cykelstien, i bilen. Indsamlingsmetoder kan være alt fra spørgeskema, observationer og trafiktællinger til kortere og længere interviews. Ved at møde borgerne der hvor de er, bliver det muligt at få en langt bredere målgruppe i tale, end dem, som normalt møder op til borgermøder. Samtidig forventes det, at borgerne bliver mere tilbøjelige til at fortælle, hvad de gør frem for, hvad de forventer, at de gør, hvis de bliver mødt i praksis. På den måde er ønsket at få hørt en bredere og mere differentieret del af befolkningen, samt at opnå en mere reel afspejling af virkeligheden og en mere åben og imødekommende debat, end et borgermøde vil kunne give. Den opnåede viden kan bruges til at udvikle udkast til scenarier og visioner, som kan sætte rammerne i forbindelse med den endelige scenarie- og visionsudvikling, hvor mere formelle inddragelsesprocesser i form af fx borgermøder, workshops og fokusgrupper kan tages i brug. Erhvervslivet kan ligeledes høres gennem opsøgende inddragelsesprocesser (især mindre forretningsdrivende som fx butikker og små håndværkervirksomheder etc.), imens større virksomheder og repræsentanter for fx handelsstandsforeningerne kan inviteres til mere formelle møder og workshops. At lave opsøgende borger- og virksomhedsinddragelse kan være en ressourcetung opgave. Vi står dog i den særlige situation, at vi har en specialestuderende tilknyttet projektet, som kan stå for en stor del af arbejdet. Samtidig er der mange muligheder, hvis man tør tænke lidt ud af boksen i forhold til, hvordan datamaterialet kan indsamles. Kunne man fx forestille sig et samarbejde med en eller flere folkeskoleklasser eller gymnasieklasser, der kunne være med til at indsamle spørgeskemabesvarelser? Projektets foreløbige organisering Projektet forankres i Midttrafik, Nord- og Syddjurs Kommune. Der etableres en styregruppe bestående af Jens Erik Sørensen, Midttrafik, Kim Kofod, Norddjurs Kommune og Poul Møller, Syddjurs Kommune. Derudover er der nedsat en projektgruppe bestående af Anne Bach, Midttrafik, Lene Smith Riis, Syddjurs Kommune og Thomas Thume Nielsen. Det forventes, at kolleger internt bidrager med sparring og relevante inputs løbende til at sikre strategiens gennemførelse og implementering. Derudover er der lagt op til, at eksterne aktører skal inddrages i processen for at skabe ideer og ejerskab i forbindelse med strategien. En plan herfor er under udarbejdelse. Projektet bliver løbende præsenteret på politisk niveau, bl.a. DUR, med henblik på synliggørelse og inddragelse. Tidsramme FASER INDHOLD FORBEREDELSESFASE Opstart Afgrænsning Scenarier MÅLSÆTNINGSFASE Vision Målfastsættelse Løsninger/indsatser UDVIKLINGSFASE Ansvar og midler Indikatorer Vedtagelse

49 IMPLEMENTERINGS-FASE Ledelse og formidling Lær og tilpas Evaluering Økonomi/ressourcer Udvikling af en mobilitetsstrategi med borgerinddragelse, forankring og klargøring til konkret implementering vil kræve et årligt ressourceforbrug på mellem og kr. Ressourcebehovet vil omfatte både projektledelse og ekstern rådgivning. Udgifter til borgerinddragelse og evaluering er også indregnet i ressource estimatet. Ressourcebehovet skønnes at omfatte perioden

50 Bilag: 5.1. Grenaa Bybusser Passagerpotentiale rapport Tetraplan Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 22. januar Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

51 Nyt bybussystem i Grenaa Vurdering af passagerpotentiale Oktober 2014

52 Nyt bybussystem i Grenaa Vurdering af passagerpotentiale Oktober 2014 Dato: Udarbejdet af: MBA/LM Filnavn: S:\ Grenaa Bybusser\NOTAT\ Grenaa Bybusser Passagerpotentiale doc

53 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Letbane til Aarhus Bybusserne i Grenaa Potentialevurdering Lokalisering i Grenaa Kort om byen Boliger Arbejdspladser Øvrige byfunktioner Grenaa bybusser i dag Rutenet og køreplaner Korrespondancer med tog og færger Hvor mange med bybusserne? Spørgeundersøgelse Skift mellem tog og bus Nyt bybussystem - principper og potentialer Principper Letbane på gummihjul Flex-betjening Principskitser for Grenaas nye bybussystem... 24

54 Sammenfatning Baggrund Når der i 2017 begynder at køre hurtige letbanetog mellem Aarhus og Grenaa, og når driften udvides til halvtimesdrift i myldretiderne, så er der tale om et markant løft i den kollektive betjening. Der forventes en stor passagerstigning. Norddjurs Kommune har fået midler fra Trafikstyrelsens pulje til udvikling af kollektiv trafik i udkantsområder til at udvikle og teste et nyt system af bybusser i Grenaa. Det forventes betjent af to små busser, der både skal bakke bedst muligt op om den forbedrede letbanebetjening og varetage lokale behov i Grenaa by. De nuværende bybusbrugere I dag består bybussystemet i Grenaa af én stor bus, der skifter mellem tre forskellige linjeføringer. Der køres i dagtimerne på hverdage og lørdag formiddag. Linjeføring og køretider, som har været uændret i en lang årrække, er bl.a. bygget op om, at hver af de tre linjer betjener mellem et af byens plejehjem og bycentrum. Midttrafik har talt og interviewet passagerer i sommeren og efteråret Passagertallet på hverdage er nogenlunde det samme - ca. 150 påstigere: Om sommeren har halvdelen af passagererne ferie og fritid som rejseformål. Der er en tydelig aktivitet mellem stationen og havnen herunder Kattegatcentret. Der er også passagerer mellem Grenaa bycentrum og sommerhusområdet og campingpladsen. Det vurderes, at ca. 15 personer på en hverdag benytter tog og bybus på samme rejse. I efteråret er det indkøbsrejserne der dominerer, idet de udgør knap halvdelen af bybusturene. Der er en tydelig aktivitet mellem boligområdet omkring De Lichtenbergs Vej og Grenaa by. Der er i efteråret enkelte pendlere, som benytter bybussen. Det vurderes, at ca. 10 personer på en hverdag benytter tog og bybus på samme rejse. Spørgeundersøgelsen viser en relativ lav grad af tilfredshed blandt brugerne, når man sammenligner med andre buslinjer. Størst er utilfredsheden med betjeningen om sommeren, hvor de nye kunder kommer med forventninger, som bussystemet i dag generelt ikke indfrier. Potentiale Når bybussystemet skal nydesignes er det vigtigt at holde for øje, hvem der fortsat skal betjenes, hvem det nye bybussystem yderligere skal kunne tiltrække og hvilke rejserelationer, der måske skal nedprioriteres. Turisterne (mest om sommeren) og de lokale rejsende med ærinder/indkøb i Grenaa by, herunder evt. det nye Sundhedshus, er også fremover væsentlige målgrupper. Derimod bør det overvejes, om direkte betjening af alle kommunens plejehjem er hensigtsmæssigt. Beboernes transport kan i et vist omfang henvises til Flextrafik eller Flextur.

55 Pendlere som benytter Grenaabanen i kombination med bybussen er en central målgruppe i det nye bybussystem. Erfaringen viser, at et kollektiv transportsystem som skal kunne appellere til andre end dem, der ikke har andre muligheder, skal være konsekvent i betjeningsprincipperne. Det skal være enkelt og køre hyppigt og hurtigt. For pendlerne er det vigtig at kunne komme frem i myldretiderne. Men også betjeningen udenfor har betydning, når der er skæve arbejdstider, halve arbejdsdage mm. Det er i ansøgningen til Trafikstyresen skønnet, at der kan opnås en fordobling af passagertallet i Grenaa Bybusser, hvilket absolut vurderes at være muligt. Hvis man skal komme nærmere på en vurdering af passagertallet, så skal det afklares mere præcist, hvordan det nye bybussystem kommer til at betjene. Forslag til betjeningsprincipper I notatet præsenteres fem principskitser for nye linjer og deres betjening. Der er ikke tale om et sammenhængende forslag, men om skitser til brug for den videre planlægning. Ingen af de fem forslag kan stå alene, men skal kombineres med andre af forslagene. Tre principskitser af linjer med fast køreplan og betjent af hver én minibus Grenaa Station Forslag A Kombineret pendler sommerhus linje Havnen/Kattegatcentret Bredstrupvej/Erhvervsområde (i myldretiden) Sommerhusområde/Campingplads (udenfor myldretiden) Havnen/Kattegatcentret Forslag B Kombineret pendler sundheds linje Grenaa Station Fuglsang (i myldretiden) Grenaa Sundhedshus (udenfor myldretid) Bredstrupvej/Erhvervsområde Forslag C Højklasset pendlerlinje Havnen/Kattegatcentret Grenaa Station Fuglesang

56 Fælles for principskitserne er, at der er gjort op med den megen kørsel i ring og i stedet lagt vægt på en så direkte betjening som muligt. Det gælder linjeføringerne i forslag A, B og C. Som supplement, og for at samle op på de mere spredte behov, er der også lavet et forslag D om en servicebus og et forslag E om en flexrute. Forslagene beskrives nærmere i notatet. To principskitser for behovstilpasset suplerende betjening Forslag D Servicebus Sundhedshuset Violvænget plejecenter Grenaa Station Handelsskolen Hedebo plejecenter Havnen/Kattegatcentret Sommerhusområde/Campingplads Forslag E Indkøbsflexen Fast rute: Grenaa Station Havnen/Kattegatcentret Flexrute: Område nord for hhv. syd for Havnevej

57 1 Indledning 1.1 Letbane til Aarhus I 2017 forventes letbanen mellem Grenaa og Aarhus at være i drift. Det indebærer et markant løft af den kollektive trafikbetjening på strækningen. Det bliver muligt at komme til og fra Grenaa med nye og hurtigere tog. En væsentlig serviceforbedring er, at der introduceres halvtimesdrift med letbanen i myldretiderne på hverdage. Det er en markant serviceforbedring som gør, at pendlere til og fra Grenaa vil opfatte toget som et realistisk alternativ til bilen i pendlerrejsen. Der forventes da også en stor passagerstigning. Det er endnu uafklaret, om den nye letbane skal forlænges fra Grenaa by til Grenaa Havn. Det vil i givet fald være Norddjurs Kommune, der skal bekoste de betydelige anlægsudgifter. I dette notat forudsættes, at der ikke etableres letbanedrift helt til havnen, og at busserne derfor har den væsentlige funktion at være letbane på gummihjul. Et andet uafklaret element er etablering af en letbanestation i Grenaa Syd ved Rugvænget. Denne station vil bl.a. kunne betjene et nyt erhvervsområde, som er under udbygning. I dette notat forudsættes stationen ikke etableret, og at busserne derfor fortsat har den væsentlig funktion at betjene området omkring Rugvænget. 1.2 Bybusserne i Grenaa Norddjurs Kommune har fået midler fra Trafikstyrelsens pulje til udvikling af kollektiv trafik i udkantsområder til at forbedre og udvikle bybussystemet i Grenaa. I dag består bybussystemet i Grenaa af én stor bus, der skifter mellem tre forskellige linjeføringer. Der køres i dagtimerne på hverdage og lørdag formiddag. Det nye bybussystem, som forventes betjent af to små busser, skal bakke bedst muligt op om den forbedrede letbanebetjening. Samtidigt skal det nye bybussystem samle op på lokale behov for busbetjening i Grenaa by. Som arbejdstitel kaldes projektet Nyt bybussystem i Grenaa - letbane på gummihjul og flexbetjening, hvilket illustrerer det nye bybussystems dobbeltfunktion. På den ene side skal det fungere som effektivt bindeled især mellem havneområdet og letbanen, og på den anden side skal det betjene lokale behov rundt om i Grenaa by. Det nye bybussystem i Grenaa tænkes implementeret i to trin. I det første trin, som sættes i værk cirka et år før den nye letbanen kommer i drift, indsættes de to små busser med deres nye betjeningsprincipper og linjeføringer. Køreplanen vil i trin ét være reduceret i forhold til den køreplan, som træder i kraft i trin to, der sættes i værk samtidigt med, at letbanen starter i drift. Ved en implementering i to trin vil der være tid til lokale justeringer og tilpasninger, således at de nye bybusser kører optimalt, når letbanen starter.

58 1.3 Potentialevurdering Dette notat indeholder en vurdering af de passagerpotentialer, der er rundt om i Grenaa by for et nyt bybussystem. Hvor ligger arbejdspladser, boliger og andre byfunktioner som man bør tage hensyn til? Notatet indeholder en beskrivelse af: Lokalisering af byfunktioner i Grenaa by Det nuværende bybussystem og benyttelsen af det Principper for et nyt bybussystem Notatet er input til det videre design af det fremtidige bybussystem i Grenaa. Der sættes ikke tal på passagerpotentialer, da det har en snæver sammenhæng med de konkrete prioriteringer og konkrete design, som endnu er uafklaret. I puljeansøgningen til Trafikstyrelsen er skønnet, at der kan ske en fordobling af benyttelsen af bybusserne i Grenaa, hvilket absolut vurderes at ligge indenfor rækkevidde. Side 2

59 2 Lokalisering i Grenaa 2.1 Kort om byen Grenaa er med sine ca indbyggere Djurslands største by. Bycentrum opstod omkring en tidligere havn beliggende ved Grenåen lidt inde i landet. Havnen blev senere flyttet til kysten, hvorved den langstrakte by med afstand mellem bycentrum og havn opstod. Grenaa var tidligere en industriby med tung industri f.eks. Grenaa skibsværft, dampvæveri og papfabrik. I dag lever Grenaa i høj grad også af turister, der bl.a. tiltrækkes af naturen, strandene og turistattraktioner så som Kattegatcentret, Museum Østjylland Grenaa og Baunhøj Mølle. Syd for byen ligger en campingplads og et større sommerhusområde. I Grenaa ligger der folkeskoler samt en række ungdomsuddannelser, som trækker unge fra et større opland. Grenaa Idrætscenter har sportsfaciliteter herunder bl.a. fodbold og svømning. I Kulturhuset Pavillonen, som ligger i umiddelbar forlængelse af bycentrum, er der et bredt udvalg af kulturtilbud. Grenaa by huser desuden også et bibliotek, en biograf, en golfklub og kommunens rådhus. Det gamle hospital er nu Sundhedshus, som huser funktioner både for Regionshospitalet Randers og Norddjurs Kommune. Fra Grenaa er der færgeforbindelse til Anholt én-to gange i døgnet afhængigt af sæsonen. Desuden er der færge til Varberg i Sverige to gange i døgnet. Der er togforbindelse med Aarhus Nærbane én gang i timen. Kommunen har fået støtte til områdefornyelse af Grenaa, som skal løbe over 5 år fra 2014 til Projektet hedder Grenaa den levende by og har til formål at samle bymidten. På figur 2.1 ses området som indgår i projektet. Grenaa Station ligger indenfor projektområdet. Figur 2.1 Området for områdefornyelse i Grenaa. Kilde: Grenaa en levende by, Norddjurs Kommune Side 3

60 Det største erhvervsområde i Grenaa ligger i dag nordøst for byen med direkte adgang til havnen. Området nord for Grenaa Havn er fredet, så de fremtidige udvidelser af industriområdet er tænkt som udvidelser nordvest for det eksisterende industriområde samt opfyldning af eksisterende havnearealer. Nord om Grenaa by er en omfartsvej under planlægning. Den vil stå færdig i slutningen af 2015, således at trafikken til og fra industriområdet og havnen ledes udenom bymidten. Vejklassespecificering nu og med en omfarts vej i Grenaa er vist i figur 2.2. Figur 2.2 Vejklassificering for Grenaa før og efter anlæggelse af omfartsvej. Kilde: Norddjurs Kommunes hjemmeside 2.2 Boliger Der er i Grenaa by i alt ca boliger, hvoraf knap to tredjedele er parcel- eller rækkehuse. En tredjedel af boligmassen består af etageboligbebyggelse - se tabel 2.1. Dertil kommer, at der er 855 sommerhuse i Grenaa. Lokaliseringen af de forskellige boligtyper fremgår af figur 2.3. Tabel 2.1 Bygninger og boliger i Grenaa opdelt på typer. Kilde: BBR: 2013 Boligtype Antal bygninger Antal boliger Parcelhus Række-, kæde- og dobbelthus Etageboligbebyggelse Sommerhus Andre Alle I Databanken i Danmarks Statistik kan man udtrække oplysninger for Norddjurs Kommune for, hvor mange indbyggere der er i de forskellige boligtyper. Dermed kan antallet af boliger omsættes til antallet af indbyggere. Det er gjort i figur 2.4, hvor der i kvadrater af 100 meter x 100 meter er vist, hvor mange indbyggere der er. Side 4

61 Figur 2.3 Boligtyper og deres lokalisering. Kilde: BBR 2013 Figur 2.4 Kvadratnet med lokalisering af antal indbyggere. Kilde: BBR 2013 Side 5

62 2.3 Arbejdspladser Der er ca arbejdspladser i Grenaa by fordelt på brancher som vist i tabel 2.2. Byen er fortsat domineret af industriarbejdspladser, idet mere end en fjerdel af alle arbejdspladser er i kategorien industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed. Men byens betydning som handelscentrum både for private og virksomheder afspejler sig også, idet der er mange ansatte indenfor kategorien handel. Cirka 70 % af arbejdspladserne er besat af indbyggere i Grenaa og omegn, defineret ved den gamle Grenaa Kommune. De resterende 30 % af arbejdspladserne varetages af folk der bor længere væk. Blandt disse indpendlere til Grenaa kommer lidt over en tredjedel fra Norddjurs Kommune i øvrigt, lidt under en tredjedel fra Syddjurs Kommune og mere end en tiendedel fra Aarhus Kommune. Kilden til disse data er Danmarks Statistiks Statistikbank for året Tabel 2.2 Arbejdspladser i Grenaa by opdelt på brancher. Kilde: CVR 2013 Branche Ansatte Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel 930 Sundhed og socialvæsen 890 Undervisning 640 Transport 430 Serviceerhverv 320 Information, finansiering og ejendomshandel 290 Offentlig administration 290 Bygge og anlæg 240 Kultur, fritid og anden service 160 Hoteller og restauranter 130 Landbrug, skovbrug og fiskeri 20 Arbejdspladser i alt I figur 2.5 er, på basis af udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR), optegnes alle virksomheder med angivelse af antal ansatte. I figur 2.6 er antallet af arbejdspladser vist opgjort i et net af kvadrater på 100x100 meter. I figur 2.7 er vist byens størst arbejdspladser, defineret ved at der CVR er registreret mere end 50 ansatte. I tabel 2.3 er i alfabetisk rækkefølge listet disse større virksomheder. Det skal bemærkes, at CVR data ikke altid er ajourførte, og der kan være sket nyere lukninger/etableringer af virksomheder. Side 6

63 Figur 2.5 Arbejdspladser og deres lokalisering. Kilde: CVR 2013 Figur 2.6 Kvadratnet med lokalisering af antal indbyggere. Kilde: CVR og DST 2013 Side 7

64 Figur 2.7 De største arbejdspladser og deres lokalisering. Kilde CVR: 2013 Tabel 2.3 Arbejdspladser med mere end 50 ansatte i alfabetisk rækkefølge. Kilde CVR 2013 Arbejdsplads Ansatte Arbejdsplads Ansatte Aker Seafoods 150..fortsat Kommunal beskæftigelsesafd. 60 Postkontor 60 BP Electric 50 Regionshospitalet 80 De Danske Gærfabrikker 90 Rygaard Transport & Logistic 140 Den Kommunale Højskole 70 Rådhus 150 Djurslands Bank 80 Sapa Profiler 100 Entreprenørgården 50 SCA Packaging 370 Farvandsvæsenet 50 Kommunal sygepleje 200 Fuglsanggården (plejecenter) 60 Søndre Skole (Kattegatskolen) 50 Gymnasium 80 Teknisk skole 80 Handelsskole 100 Terma 210 Hedebo-Centeret (plejecenter) 100 Vestre Skole 90 HSM Industri 130 Violskrænten (plejecenter) 60 Johnsen Offset 50 Vognmand 60 Kvickly 50 Østre Skole 60 Politistation 60 Ålsrode Smede- og Maskinfabrik 50 Fortsætte i næste spalte. Side 8

65 2.4 Øvrige byfunktioner Detailhandel Grenaas bycentrum, som er beliggende umiddelbart nord for Grenaa Station, har de seneste år gennemgået en udvikling, hvor detailhandel i form af specialbutikker udkonkurreres af større supermarkeder. Der er derfor i centrum blevet længere mellem slagter, vinhandler, grønthandler, bager mm. Tilbage er udvalgsvarebutikkerne og nye butikstyper fx i form af ejendomsmæglerbutikker. På arealerne ved det gamle dampvæveri, i en kort afstand fra bycentrum, er en ny bydel under udvikling. Flere større supermarkeder og detailhandelskæder har etableret butikker her. Dermed er detailhandlen flyttet fra bycentrum mod øst, men indenfor en kort gangafstand. Set i lyset af at skulle betjene med kollektiv transport er det en betydelig mere attraktiv lokalisering af detailhandlen, end den man ser i mange andre byer, hvor de nye store fødevarebutikker lokaliseres i udkanten af byen. Figur 2.8 Øvrige større byfunktioner med besøgende i Grenaa. Kilde: CVR 2013 Side 9

66 Pleje og sundhed Der er i dag fire plejecentre i Grenaa, hvoraf det ene er et aflastningscenter. De tre øvrige plejecentre, se figur 2.8, har både fastboende og ældre der kommer på centret om dagen med henblik på vedligeholdende genoptræning og/eller socialt samvær. Det nuværende bybussystem er i høj grad bygget op omkring betjening af disse tre plejecentre. Det gamle hospital i Grenaa er omdannet til Sundhedshus, som både huser regionale og kommunale funktioner. Region Midtjylland har bl.a. akutmodtagelse for Regionshospitalet i Randers i Sundhedshuset. Norddjurs Kommune har bl.a. en rehabiliterings- og patientskole i Sundhedshuset, og forventes at ville etablere flere kommunale funktioner her. Genoptræning efter sygehusophold sker i dag på rehabiliteringscentret Posthaven, beliggende udenfor bybusbetjening sydvest for bycentrum. Skole og uddannelse Det nye bybussystem skal køres af små busser, og vil ikke være egnet til at tage sig af større passagerstrømme. Elever til skoler og ungdomsuddannelser vil fortsat skulle tilbydes kørsel i store busser tilpasset møde- og sluttider. På skoler og uddannelsessteder er der imidlertid også aktiviteter udenfor normal skoletid, og andre end eleverne har behov for at komme dertil. De tre folkeskoler i Grenaa er vist med grønt på figur 2.8, og de tre ungdomsuddannelsessteder er vist med gult. Turisme Grenaas største turistattraktion er Kattegatcentret, som i 2013 havde knap besøgende. Derudover er byen og området omkring i sig selv et attraktivt turistmål, hvilket bl.a. afspejles i de mange sommerhuse der er lokaliseret i byen. Side 10

67 3 Grenaa bybusser i dag 3.1 Rutenet og køreplaner Grenaa Bybusser består i dag af tre linjer, der betjenes af én enkelt bus. Der betjenes på hverdage i dagtimerne og lørdag formiddag. Aften og weekend (ud over lørdag formiddag) kører der ikke busser i Grenaa. På figur 3.1 er linjeføring for de tre linjer vist, og i figur 3.2 er deres hverdagskøreplaner vist. Buslinje 1 (lilla) betjener direkte fra Grenaa Station til havnen og retur via Åboulevarden med en lidt kringlet linjeføring, herunder en afstikker til plejecentret Hedebo. Der er ti rundture med afgang hver time fra stationen mellem kl og på hverdage og fire ture lørdage. I retning mod havnen er der korrespondance med toget fra Aarhus, som ankommer fire minutter før bussen kører. I den anden retning er der ikke korrespondance mellem bus og tog, og derfor ca. en halv times ventetid ved skift. Buslinje 2 (blå) betjener den modsatte vej rundt af linje 1, idet den fra stationen kører mod syd. Her betjener den plejecentret Fuglesanggård og via campingplads og sommerhusområde kører til havnen, hvorfra den kører direkte af Havnevej til Grenaa Station, hvor der er korrespondance til Grenaabanen. Linjen har fem afgange på hverdage, idet den kører hver anden time fra kl til kl Lørdag er der to ture. Buslinje 3 (gul) betjener i byens nordøstlige del i et noget kringlet linjeforløb bl.a. med en afstikker ned til Grenaa Sundhedshus, forbi plejecentret Violskrænten samt afstikkere ind i boligområdet ved Lupinskrænten og ved Maglebjergparken. Linjen har fem afgange på hverdage, idet den kører hver anden time fra kl til kl Lørdag er der to ture. Med den lave betjeningshyppighed er buslinjerne 2 og 3 funktionelt servicebusser, selvom de ikke lokalt betegnes sådan. Servicebusser er kendetegnet ved, at de ikke er målrettet pendlere, men derimod skal varetage de mere spredte behov, der er for, at ældre og andre kan foretage indkøb og andre ærinder. En stor fladedækning er prioriteret fremfor en direkte betjening. Med linje 2 betyder cirkelkørslen, at de fleste enten på ud- eller hjemtur får en større omvej. Med linje 3 får man en køretur rundt i området, idet der betjenes helt ned til fx Grenaa Sundhedshus. Linjeføringer og køreplaner for bybusserne i Grenaa har netop været i høring. Der indkom ingen høringssvar, hvorfor det er valgt at fortsætte uændret. Side 11

68 Figur 3.1 Grenaa bybusser - rutenettet i Kilde: Midttrafiks hjemmeside Side 12

69 Figur 3.2 Køreplaner for hverdage for Grenaa bybusser, Kilde: Midttrafiks hjemmeside 3.2 Korrespondancer med tog og færger Århus Nærbane kører én gang i timen og ankommer til Grenaa Station i minuttallet 24 og afgår i minuttallet 29 på hverdage og i weekenden. I retningen mod havnen afgår bybuslinje 1 fra Grenaa Trafikterminal i minuttallet 33 og i den modsatte retning kører bybuslinje 2 med ankomst til Grenaa Trafikterminal i minuttallet 24. På hverdage kører Linje 1 én gang i timen mellem kl. 7 og 16, mens Linje 2 kun kører hver anden time mellem kl. 9 og 17. Færgen til Anholt afgår udenfor højsæsonen fra Grenaa man-, tirs- og torsdage kl og fredag kl Den ankommer til Grenaa man-, tirs-, tors- og fredage kl. 11. Mødetiden før afgang er for passagerer 15 minutter. Linje 1 ankommer til havnen kl , således at mødetiden kan holdes, og linje 2 afgår fra havnen kl. 11:16, hvormed der burde være god korrespondance mellem færge, bus og tog. Side 13

70 3.3 Hvor mange med bybusserne? Der foreligger tre nyere tællinger fra Midttrafik, idet der er gennemført chaufførtællinger på alle afgange af på- og afstigere på stoppesteder: Oktober 2012, hvor der er talt tre hverdage og en lørdag Juli 2014, hvor der er talt fem hverdage og en lørdag Oktober 2014, hvor der er talt fem hverdage og en lørdag I tabel 3.1 er vist nøgletal fra tællingen i I tabel 3.2 og tabel 3.3 er tilsvarende vist fra hhv. sommer- og efterårstælling i Det skal først og fremmest konstateres, at der ikke er væsentlig forskel på passagertal i efterårstællingen i 2012 og i sommertællingen 2014, hvilket er et usædvanligt mønster. Forklaringen, som bekræftes af næranalyser af hvor der er på- og afstigere, er, at der ved sommertællingen i 2014 var mange besøgende til Kattegatcentret, som benyttede bybusserne. Efterårstællingen i 2014 ligner både i passagervolumen og rejsemønster den tilsvarende i På lørdagstællingen var der dog markant færre brugere i 2014 end i Passagerer efteråret 2012 Ved efterårstællingen i 2012 var der på en hverdag i gennemsnit 162 påstigere i det samlede bybussystem, og på en lørdag blev der registreret 56 påstigere. Linje 1 havde i gennemsnit 10 passagerer per tur både på hverdage og på lørdage. Passagertallet var mindre på de lavfrekvente linjer 2 og 3 både hverdag og lørdag. Passagertallene kan henføres til forskellige stoppesteder i byen. Aktiviteten er størst på stoppestederne i centrum ved stationen og ved Mogensgade. Der er ikke andre stoppesteder, hvor der er en markant aktivitet. Det er værd at bemærke, at der ved denne tælling kun er registeret få påstigere ved plejecentrene og ved Sundhedshuset. Fuglesang og Hedebocentrene havde hver tre påstigere på en hverdag. Ved Sundhedshuset og Violskrænten plejecenter er der slet ikke registreret på- eller afstigere med bybussen. Passagertallene kan henføres til de enkelte busafgange. En granskning viser, at der på intet tidspunkt er registreret afgange, hvor man er i nærheden af bussens kapacitetsgrænse. Tællingen fra oktober 2012 viser, at betjeningen i dag uden problemer ville kunne varetages med en mindre bus. Tabel 3.1 Passagerer oktober Kilde: chaufførtælling Midttrafik Hverdag Lørdag I alt Per tur I alt Per tur Linje Linje Linje Alle linjer Side 14

71 Passagerer sommer 2014 Ved tællingen i uge 30 i 2014 var der på en hverdag i gennemsnit 150 påstigere i det samlede bybussystem, og på en lørdag blev der registreret 51 påstigere. Linje 1 er den som samlet set har flest passagerer, men opgør man det per tur, så er det linje 2, som har flest. Gransker man på- og afstiger tallene på de enkelte stoppesteder nærmere, er det tydeligt, at det er turismeaktiviteterne, der præger bybusserne om sommeren. For linje 1 er det betjeningen af havnen og især Kattegatcentret, som trækker passagerer. Linje 2 har en opblomstring om sommeren med passagerer til/fra campingpladsen og sommerhusområdet. Dertil kommer at linje 2, på de få afgange den kører, har en god korrespondance videre til Grenaabanen og derfor benyttes af besøgende fra Kattegatcentret. Bortset fra stationen og Kattegatcentret er der, ligesom i tællingen i 2012, ikke registreret lokaliteter i byen med særligt mange på- og afstigere. På stoppestederne ved de tre plejecentre og ved Sundhedshuset er der registreret mellem 0 og 3 påstigere på en hverdag. Der er heller ikke i denne sommertælling registreret ture, hvor man er i nærheden af bussens kapacitetsgrænse. Tabel 3.2 Passagerer juli Kilde: chaufførtælling Midttrafik Hverdag Lørdag I alt Per tur I alt Per tur Linje Linje Linje Alle linjer Passagerer efterår 2014 Ved tællingen i uge 39/40 i 2014 var der på en hverdag i gennemsnit 149 påstigere i det samlede bybussystem, og på en lørdag blev der registreret 29 påstigere. Linje 1 er den som samlet set har flest passagerer, men opgør man det per tur, så har linje 2 næsten lige så mange passagerer. Der er registreret færre passagerer lørdag end der blev på de to tidligere tællinger. Rejsemønstret ligner det man registrerede i efteråret De fleste brugere står på ved stationen eller andre stoppesteder i nærheden heraf. En del af brugerne af linje 1 kommer fra boligområdet omkring De Lichtenbergs Vej, Kattegatcentret trækker ikke buskunder udenfor sæsonen. Linje 2 har også et spredt rejsemønster, hvor de fleste skal til eller fra området omkring stationen. Desuden er der nogle rejsende til Fuglsang, idet der om morgenen er flere som står af her. Det er formentlig folk som skal på arbejde. Linje 3 er meget lidt benyttet og med et spredt af- og påstigningsmønster. Lørdag er der meget få kunder på alle ture. Et kig på benyttelsen lørdage viser, at der i disse efterårstællinger er registreret en halvering, når 2014 og 2013 sammenlignes med 2009, 2011 og Det Side 15

72 er ikke muligt at sige, om det skyldes særlige omstændigheder på tælledagene, eller der er tale om et fald i efterspørgslen. Der er ikke registreret ture, hvor man er i nærheden af bussens kapacitetsgrænse. Tabel 3.3 Passagerer oktober Kilde: chaufførtælling Midttrafik Hverdag Lørdag I alt Per tur I alt Per tur Linje Linje Linje Alle linjer Spørgeundersøgelse Der blev uddelt spørgekort til passagerne i Grenaa bybusser fredag den 25. juli og tirsdag den 29. juli Spørgsmålene fremgår af figur 3.3 Der blev returneret i alt 86 brugbare besvarede spørgekort. Der blev endvidere uddelt spørgekort lørdag d. 27. september, tirsdag d. 30. september og fredag d. 3. oktober. Spørgeskemaet var med enkelte mindre justeringer det samme, som det der blev anvendt ved første uddelingen i uge 30. Der blev returneret 107 brugbare besvarede spørgekort, heraf var kun ni fra om lørdagen. Brugerne af Grenaa bybusser I figur 3.4 er vist svarfordelingen i de to spørgerunder på, hvor hyppigt kunderne bruger Grenaa bybusser. Der er en blanding af brugere, som tit tager bussen, og brugere for hvem det måske er første og eneste gang. Der er tydelig forskel på fordelingen om sommeren og efteråret, idet der om sommeren er relativt flere sjældne brugere. I figur 3.5 er vist aldersfordelingen af brugere af Grenaa bybusser. Der er en blanding både af yngre, midaldrende og ældre. Andelen af yngre brugere er lav sammenlignet med det, man traditionelt ser i busser, hvilket er karakteristisk også for andre bybussystemer. Der er relativt flere unge brugere om sommeren end om efteråret. Omvendt er der relativt flere i gruppen af ældre om efteråret. Af den sidste spørgerunde, hvor der var en yderligere findeling af angivelsen af alder i de ældste gruppe, fremgik, at 18 % af brugerne er i alderen år og 21 % er mere end 75 år. Side 16

73 Figur 3.3 Spørgekort uddelt til bybusbrugere i uge Kilde: Midttrafiks spørgeundersøgelse I figur 3.6 er vist fordelingen på rejseformål, og her viser der sig stor forskel på sommer og efterår. Om sommeren har næsten halvdelen af brugerne fritidsformål med deres rejse, og kun meget få er pendlere til arbejde eller uddannelse. I efteråret er langt det hyppigste rejseformål indkøb, men der er også pendlere, både til arbejdspladser og til uddannelsessteder. Side 17

74 Hvor ofte bruges bybusserne? I en 14 dages periode 21% 31% 34% 26% 36% 20% 24% 7% 0 gange 1-3 gange 4-7 gange 8- gange Sommer Efterår Figur 3.4 Hvor ofte vil du normalt i en 14 dages periode rejse med bybusserne? Alderssammensætning 41% 39% 39% 31% 19% 11% 1% 4% 5% 7% 0-15 år år år år Over 60 år Sommer Efterår Figur 3.5 Busbrugernes alder Til hvilke formål bruges bybussen? 42% 47% 15% 6% 1% 8% 28% 9% 23% 17% Bolig-Arbejde Uddannelse Indkøb Fritid/Ferie Andet Sommer Efterår Figur 3.6 Hvad er formålet med rejsen? Side 18

75 Til og fra bybusserne Som det fremgå af figur 3.7, så kommer langt de fleste af de nuværende brugere af bybusserne til fods til det stoppested, hvor de stiger på Grenaa bybusser. Der er i spørgeskemaet også spurgt, hvordan de kommer fra bybusserne, hvilket naturligt viser næsten samme fordeling. Langt de fleste kommer til fods i begge ender af rejsen. Det viser, at rejserne så overvejende er byinterne. I sommerregistreringen er der endvidere en andel på 20 % af brugere, som er kommet længere væk fra med tog eller med en anden bus. Passagerer fra færgerne optræder under kategorien andet. Transportmiddel til stoppested 80% 73% 8% 12% 0% 2% 0% 2% 7% Tog Bus Bil Cykel Gang Andet Sommer Efterår Figur 3.7 Hvordan kom du til stoppestedet? Kundernes tilfredshed med busrejsen Af figur 3.8 fremgår at kun 60 % af kunderne i sommeren 2014 angav, at de var tilfredse med den busrejser, de bliver interviewet om. 27 % var utilfredse eller meget utilfredse. I efteråret er tilfredsheden steget, idet relativt flere er tilfredse og andelen af meget utilfredse er lavere. Data skal sammenholdes med, at der generelt i Midtraffiks tilfredshedsmålinger er 92 % af kunderne, som er tilfredse. Der er altså ikke tale om en imponerende høj grad af tilfredshed blandt bybusbrugerne i Grenaa, og slet ikke blandt sommerbrugerne. Årstidsforskellen forklares formentlig med, at nye kunder har højere forventninger end de hyppige brugere, som har tilpasset sig det tilbud, der nu engang er. Spørgekortet omfatter et spørgsmål om, hvad der kan få kunderne til at bruge bussen mere. Det var muligt at skrive en kommentar. Det har halvdelen af brugerne ved sommerregistreringen gjort og mere end to tredjedele ved efterårsregistreringen. Langt de fleste skriftlige kommentarer handler om, at der skal være flere afgange. Der efterlyses flere busser i dagtimerne, om aftenen og i weekenden. Desuden efterlyses billigere biletter, bedre korrespondancer til færger og tog samt betjening af flere lokaliteter bl.a. Sundhedshuset. Side 19

76 Tilfredshed med busrejsen Sommer 23% 37% 9% 15% 12% Efterår 30% 33% 12% 19% 3% Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Figur 3.8 Hvor tilfreds er du med det nuværende bybusnet? 3.5 Skift mellem tog og bus Der var cirka passagerer som steg på eller af toget i Grenaa på en hverdag i Det kan man beregne ud fra de såkaldte Vesttællinger. Vi ved ikke præcist, hvor mange der skifter mellem tog og bus, men erfaringstal fra den nationale transportvaneundersøgelse viser, at knap en tredjedel af alle togbrugere i Midtjylland kommer til eller fra toget med bus. I Grenaa vil mange af dem der skifter mellem tog og bus være elever til folkeskoler og ungdomsuddannelser. Deres kørsel varetages af særlige busser udenfor bybussystemet. I sommeren 2014 brugte knap en tiendedel af buskunderne tog til eller fra bybussen. I efteråret var den tilsvarende andel mindre. Sammenholdes disse procenter med passagertællingerne, så svarer det til, at der i dag på en hverdag er buskunder, som kombinerer tog og bybus på den samme rejse. Side 20

77 4 Nyt bybussystem - principper og potentialer 4.1 Principper Der er i ansøgningen til puljemidler til Trafikstyrelsen skønnet, at man mindst kan fordoble antallet af passagerer. Det er i ansøgningen lagt fast, at der skal betjenes med to minieller midibusser. Det nye bybussystem skal have to hovedopgaver: Det skal betjene direkte mellem stationen og havnen og med korrespondance til praktisk taget alle ankomster og afgange med den nye letbane - herved etableres en slags letbane på gummihjul, som understøtter den ønskede udvikling i havneområdet. Der skal fortsat være en servicebuslignende betjening, hvor de spredte rejseformål til indkøb, ærinder og fritid varetages for de borgere, der ikke har andre muligheder. 4.2 Letbane på gummihjul De to opgaver stiller vidt forskellige krav til betjeningsprincipperne. Skal letbanen på gummihjul formå at blive et virkelig attraktivt alternativ, også for mennesker med andre transportmuligheder, så skal det gennemføres helt konsekvent. Det betyder, at i myldretiden, når letbanen kører hver halve time, skal der bringes direkte til og fra toget og havnen. Allerhelst skal bussen holde og vente synligt, når toget komme ind. Og bussen skal ankomme fra havnen til stationen, kort tid før letbane kører. Der skal betjenes direkte af Havnevej - frem og tilbage. Erfaringen er, at man skal opnå et kollektiv transportsystem, som appellerer til andre end dem der ikke har andre muligheder, så skal man være konsekvent i etableringen af et enkelt, hyppigt og hurtigt system. Vil man have fat i pendlerne, så er især myldretidsbetjening vigtigt. Men også betjening udenfor myldretiderne har betydning, for hvor attraktivt det er for pendlere, når de har skæve arbejdstider, halve arbejdsdage mm. I figur 4.1 er vist den udvikling, man har oplevet i flere større byer i Movias område efter introduktion af det såkaldte A-bus koncept. For at en bybus kan kaldes en A-bus, skal den køre konsekvent efter princippet om hyppig og direkte betjening mellem de største rejsemål. I de fire byer med stor passagermæssig fremgang har kommunerne valgt en bevidst strategi, hvor der satses også økonomisk på at udvikle bybusserne. I de to byer med mindre fremgang har opstramningen af betjeningsprincipperne ikke tilsvarende været fulgt op af en større satsning. Side 21

78 Overført til designet af det nye bybussystem i Grenaa, så fører det til en anbefaling om en klar prioritering af den direkte betjening mellem stationen og havnen og med korrespondance med den nye letbane. Figur 4.1 Indekseret passagerudvikling efter introduktion af A-busser i større byer. Kilde: Movia Flex-betjening Når de to minibusser ikke er letbane på gummihjul, skal de bedst muligt bruges til at betjene borgerne i Grenaa by. I ansøgningen til Trafikstyrelsen er formuleret, at busserne i bestemte tidsrum kan betjene efter et tilkaldesystem, hvor ruten tilrettelægges efter de aktuelle behov. Princippet om tilkaldesystemer er ikke ukendt i Grenaa, idet Norddjurs Kommune er tilsluttet den såkaldte Flexturs ordning. Her kan alle borgere bestille kørsel mellem kl. 06 og kl. 24 alle ugens dage. Rejsen skal bestilles to timer før, man ønsker at rejse. Der afhentes og bringes til de specifikke adresser, og der kan medbringes rollatorer og kørestole. Det koster brugeren 4 kroner per kilometer, dog med en minimumspris på 30 kr. Hvis flere rejser sammen opnås en rabat på 25 % for ekstrapersoner. Flextur er at sammenligne med taxakørsel, hvor man dog accepterer at køre sammen med andre samt at køre omveje. Til gengæld er det billigere end at benytte taxa. Ved designet af det nye bybussystem i Grenaa er det relevant at overveje, om der er behov i Grenaa by som bedre betjenes med Flextur end med bybusser. I givet fald så findes tilbuddet allerede. Side 22