Arbejde. En artikel fra KRITISK DEBAT. Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 01. september 2009
|
|
- Andrea Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT Arbejde Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 01. september 2009 Hvorfor begrebet? Den vel nok vigtigste kommentar i forbindelse med lukningen af Lindøværftet kom fra fællestillidsmanden, der kort og kontant sagde, værftsarbejderne med lukningen ikke blot sagde farvel til sikker beskæftigelse - læg mærke til udtrykket beskæftigelse, men også til årtiers tradition, som den enkelte havde forbundet sin identitet med. Arbejdet bliver med andre ord sat i snæver forbindelse med identitet. De samme aviser har i andre sammenhænge, men indenfor samme tidsperiode bragt artikler med overskrifter som: "arbejde gør folk syge" eller "arbejde nedbryder familielivet og øger stressniveauet", hvor beskæftigelsesministeren (ikke arbejdsministeren) på den anden side opfordrer kommunerne til at kaste alle ressourcer ind i, at få de mennesker, der har mistet deres arbejde tilbage i beskæftigelse, fordi det er med til at sikre deres værdighed og modvirke social deroute. Herover for står udtalelser fra adskillige interviewede dansker, hvor det gennemgående er, at de skal bruge mindst en uge på at komme ned i gear, før de virkelig kan få gavn af feriens frihed. Altså at frihed opleves som det modsatte af arbejdets pligt - eller oven i købet tvang. Ikke så sært, at vi både i daglige samtaler og i politiske debatter ofte ikke taler om det samme, når begrebet arbejde indgår i samtalen. Det kan alene af den grund være værd at runde begrebets betydningshistorie. Hvad betyder det? Som selvstændigt, frem-trædende og betydningsfuldt begreb er arbejde egentligt ikke særligt gammelt. Det strækker ikke længere tilbage end til det gryende borgerlige samfund i det sekstende århundrede. Ikke dermed sagt, at det ikke blev anvendt før det tidspunkt - hvilket syndefaldsmyten fra Det Gamle Testamente vidner om. Det havde blot ikke samme centrale og afgørende placering og betydning i dagligsproget. Bl.a. blev begrebet enten anvendt i streng konkret og naturgroet form om en konkret produktion på niveau med al anden virksomhed, eller om et værk eller om en løsningsproces i forhold til en bestemt opgave. Og i modsætning hertil blev det i sin abstrakte og almene form anvendt som udtryk for møje og besvær eller slid. Den dobbelte betydning, som jeg refererede til i indledningen har således historisk været indbygget i begrebet helt tilbage til syndefaldsmyten, og afspejles bl.a. i det engelske sprog, hvor der findes to ligestillede betydninger af begrebet i henholdsvis work og labour. Work betyder noget i retning af, at bane sig vej, løse et problem, fungere, virke, produkt, skabe. Som det fremgår, fortrinsvis positive betydninger og medbetydninger. Labour er afledt af labor og labore, der henviser til slid, anstrengelse. Her er det ikke det positive produkt eller menneskets selv-frembringelse, der henvises til men forbruget af menneskelig energi, som går fra noget andet. Eller sagt på en anden måde refererer de to ord for begrebet arbejde enten til den menneskelige skabelsesakt- og virksomhed eller til et pligt- og tvangsforhold, hvor arbejde entydigt er reduceret fra mål og middel til alene at være middel. På dansk har vi flere begreber, der skal udtrykke dette dobbeltforhold, hvor begrebet arbejde er overleveret fra plattysk og alene betyder slid og trælleri. De positive aspekter udtrykkes så i begreber som virksomhed, skabelse, kreation, innovation osv., og betegner hermed en spaltning i menneskets livsvilkår og livsproces, der har haft og stadig har afgørende betydning for samfundets 1 / 5
2 organisation, selvforståelse og magtdeling. Begrebet som problematik Indtil Hegel for alvor tog fat i begrebet som central problematik i Åndens Fænomenologi, havde det ikke haft nogen fremtrædende plads hverken i åndshistorien eller i den aktuelle oplysningsbevægelse. Det er først med den franske revolution og den kapitalistiske produktionsmåde fremvækst, at begrebet følger med frem i rampelyset som dét centrale begreb til forståelse af, hvad der er i gære, og hvad der er historiens egentlige drivkraft. En problematik, der allerede introduceres med Reformationen. Men hvor Hegel så arbejde som et væsenstræk hos mennesket. Som det træk, der gjorde det muligt for mennesket at trænge ind i naturen, skabe sociale forbindelser og gøre samlivet fælles, dvs. som et væsentligt og konkret træk i menneskets handlen, ændredes begrebet mere og mere til at blive et abstrakt begreb til forklaring af den materielle historie og som grundlag for egentlig værdi. Med andre ord indgik begrebet i borgerskabets opgør med adlen, merkantelismen og de store jordbesidere og de fysiokratiske teorier og styrkedes i og med fremvæksten af en speciel samfundsklasse, hvis eneste kendetegn var, at den var nødt til at sælge sin arbejdskraft - evne til at arbejde i almindelighed - for at overleve. For Hegel var arbejdet grundlaget for menneskets yderliggørelse og sociale an-erkendelse, dvs. erkendelse af den anden. Et centralt begreb i en menneskeopfattelse og samfundsfilosofi. Men det blev Adam Smits politisk økonomiske begrebsbetydning, der vandt frem og prægede den senere betydningshistorie. Karl Marx tog afsæt i både Hegels og Adam Smits opfattelse i sin kritik af den politiske økonomi. Han påviste, at arbejdsbegrebet som abstrakt værdigbegreb var bundet til den kapitalistiske produktionsmåde, og mente samtidig i lighed med Hegel, at arbejde er menneskets universelle form for indgreb i naturen og skabelse af sin historie. Han mente også i lighed med Hegel, at arbejde, arbejdsdeling og sprogudvikling er dialektisk forbundne i hele menneskets udviklingsproces. Men i modsætning til Hegel flyttede Marx accenten fra det intellektuelle arbejde til menneskets praktiske og sanselige virksomhed, hvor intellektualitet og materialitet er indbyrdes forbundet. I den sammenhæng blev arbejdet set som formålsbestemt asymmetrisk virksomhed til forskel fra anden menneskelig symmetrisk aktivitet, der blot gentog bestemte handlinger uden at akkumulere nyt materielt grundlag, nye erfaringer og nye måder at gribe ind i naturen på - kort sagt uden at skabe historie. Forskellen på det sandslot, der bygges i legen og det hus, der bygges til beboelse ligger først og fremmest i motivet og formålet, som har endemålet for øje. Om sandslottet ædes af bølgerne gør ikke så meget. Handlingen kan gentages dagen efter. Det samme er ikke tilfældet med huset. Det første er beskæftigelse. Det andet arbejde. Vel at mærke konkret arbejde, der både er historieskabende, sprogudviklingen og individformende. Abstrakt arbejde som tvang Det er først under den fuldt udviklede kapitalisme og den historiske arbejdsdeling under den kapitalistiske vareøkonomi, at arbejdsbegrebet fortrænger den Hegelske opfattelse og antager den mere grundlæggende betydningsændring, som er fremherskende i dag. Med fremvæksten af en samfundsklasse, hvis medlemmer alene kan opretholde livet ved at sælge deres arbejdskraft - eller gennemsnitlige arbejdsformåen - til indsættelse i en produktionsproces med det primære formål at skabe en værdiforøgelse for en anden samfundsklasse, der ejer de nødvendige produktionsmidler og forudsætninger for produktion af samfundets materielle rigdom. Denne nye klasse får navnet arbejderklasse, fordi denne klasses medlemmer alene er karakteriseret ved at kunne arbejde uden at være bundet til en bestemt form for arbejde eller til en bestemt frembringelse af konkret brugsværdi. Formålet med deres arbejde er først og fremmest bundet til 2 / 5
3 frembringelsen af profit - forøgelse af den pengemæssige værdi. Arbejdet bliver abstrakt og mister i samfundsmæssig forstand reelt sin betydning som en formålsbestemt individuel skabelsesakt, hvori det enkelte menneske dels yderliggør sig selv og sine kapaciteter og dels herigennem bliver til en realitet for den anden. Arbejdet bliver til gennemsnitlig afhændelse af arbejdsformåen mod en gennemsnitlig lønindkomst, så det bliver muligt at leve. Og uanset, at arbejdet stadig er konkret og formålsbestemt i selve produktionsprocessen, er og bliver den konkrete formålsbestemthed nu underlagt det overgribende formål at frembringe profit. Hermed ændrer arbejdet karakter og bliver til abstrakt arbejde og til tvang. Arbejdsbegrebet kommer således også til at stå i modsætning til de menneskelige udtryksformer som eksempelvis skabelse, selvfrembringelse, kreativitet, kunst, som det tidligere havde indeholdt. Et grundlæggende menneskeligt væsenstræk bliver til en vare, der kan handles på et marked - arbejdsmarkedet. Selve arbejdet og arbejdsprocessen bliver fremmedstyret indenfor de kapitalistiske produktionsstrukturer, hvorved både arbejdet som sådan, arbejdsprocessens konkrete sekvenser og arbejdsproduktet træder op overfor den enkelte som fremmed tvang. Det enkelte individ mister i denne transformationsproces selvbevidsthed og historiske sans. Der indtræder en historisk spaltning mellem menneskets sociale selvbevidsthed, hvor det samfundsmæssige arbejdes produktive og skabende fællesskabsbetydning står overfor og i modsætning til det abstrakte arbejde, hvor det enkelte individ isoleres med sine kapaciteter og potentialer reelt afskåret fra at blive anerkendt for sin universelle formålsbestemte og produktive virksomhed - al den stund produktivitet og værdi alene forbeholdes kapitalistisk arbejde og produktion. Det er i samme transformationsproces, at den sentimentale dyrkelse af den borgerlige familie indtager scenen, og det personlighedspsykologiske identitetsbegreb vinder frem både indenfor skønlitteraturen og i fagpsykologien. Arbejde ud over det abstrakte arbejde i den kapitalistiske produktion udsondres som enten uproduktivt eller reduceres til fritids sysler, beskæftigelse eller reproduktion som f,eks det huslige arbejde og senere det institutionaliserede reproduktionsarbejde i den offentlige sektor. Spaltningens perspektivforvridning Når Karl Marx ofte er blevet kritiseret for at tilstå arbejdsbegrebet for stor betydning, hænger det fortrinsvis sammen med, at udgangspunktet for kritikken ligeså ofte har været det kapitalistiske/borgerlige arbejdsbegreb, som i begrebets sene betydningshistorie har opnået universel status som gældende for alle perioder i historien og dermed gældende som et menneskeligt grundvilkår. Men i lighed med Hegel anskuede Marx arbejdet - vel at mærke det konkrete arbejde - som forudsætning for al historie og udvikling og for det enkelte individs udfoldelse af sine potentialer, kreativitet, sprog og samvittighed forstået som den fælles sam-viden. Altså den grundlæggende aktivitet, der gør tanker, følelser, handlen og skabelse af noget konkret fælles og skaber inter-esse - dvs. mellemværen. Men med opkomsten af det abstrakte arbejde udspaltes disse aspekter i arbejdet til privat foretagsomhed - til private anliggender. Det skabende og udviklende underordnes profitproduktionen, og den skabende produktion forvises til privat reproduktion. Arbejdet mister karakter af selvstyre, forfinelse af egenkontrol og selvbevidsthed. Arbejdet bliver til tvang, og livet leves først efter arbejdets ophør. Ved arbejdets grænse viser friheden sig. Kritikken af denne udvikling udgør et af de mest centrale elementer i Marx's kritik af den politiske økonomi og det borgerlige samfund. Overfor de liberales abstrakte arbejds- og frihedsbegreb, satte Marx arbejdets frigørelse og overvindelsen af det abstrakte arbejdes fremmedstyrende tyrani som 3 / 5
4 forudsætning for menneskets konkrete og praktiske frihed. Dermed ikke sagt, at det enkelte individ under kapitalismen ikke konstant tilstræber at folde sig ud og sætte sine ressourcer og potentialer i spil i den konkrete produktionsproces eller i den statsinstitutionelle reproduktionsproces. Den kapitalistiske produktionsproces og samfundsformation kunne i virkeligheden ikke fungere foruden. Pointen er der imod, at hvor meget den enkelte arbejder/lønmodtager end lægger af energi og opfindsomhed i den enkelte arbejdsfunktion og arbejdsproces, så er han/hun underlagt en højere logik, hvis endelige værdimål står fremmed og aldeles udeltagende overfor det konkrete arbejde. Hvor vigtigt det end er, må det vige pladsen, skulle det komme i modsætning til produktionsprocessens formålslogik - skabelse af værdiøgning og profit. Det er denne spaltning og indre konflikt i arbejdsbegrebets betydning, der har sneget sig ind i vores dagligsprog og bevirker, at vi har vanskeligt ved at finde ud af, om vi taler om det samme, når begrebet indgår. Eller at vi anvender begrebet i ganske modstridende betydninger, der afholder os fra eller forhindrer os i at komme til begreb om vores grundvilkår og historie. For beskæftigelsesministeren har selvfølgelig ret, når hun henviser til, at dette at have et arbejde er en vigtig forudsætning for at opnå en samfundsmæssig status, der giver værdighed. Men ligeså meget ret har de arbejdsmedicinere og arbejdsmarkedsforskere, der hævder, at arbejdet gør folk syge, giver stress og ødelægger familielivet - med andre ord udtørrer den enkelte lønmodtagers energi så meget, at han eller hun er for udasede til at folde sig ud i deres fri tid. Eller de forskere, der hævder, at lønmodtagerne bryder sammen under fremmedstyring og fraværet af indflydelse på eget arbejde - kort sagt at arbejdet - dvs. arbejdet under det abstrakte arbejdes dominans - også indeholder et centralt afstumpningselement, der selvfølgelig helt konkret er mindst indgribende i de funktioner, hvor den enkelte arbejdsudøver oplever at have relativ stor indflydelse på planlægning og udførelse af arbejdet. Men uanset det meget komplekse billede af arbejdsdelingen med grader af selvstyre og meningsfuldhed i arbejdet henholdsvis fremmedstyring og meningsløshed, så er selve begrebet arbejde i dagens Danmark og her tilhørende betydning og vurdering afledt af og begrænset af logikken i den kapitalistiske produktionsfornuft og indsnævrede produktivitets- og væsentlighedsopfattelse. Hele Human Ressource bevægelsen og arbejdspsykologiens fremvækst finder alene deres berettigelse i arbejdsbegrebets spaltning og arbejdsgivernes evindelige bestræbelser for at overvinde denne spaltning og modsætningen mellem abstrakt og konkret arbejde med det formål at bringe det enkelte individs kapaciteter og potentialer ind i den produktion, som i hele sin logik har forvist dem til de samme individers private isolation. På samfundsplan tager denne grundmodsætning form af vedvarende og tiltagende modsætninger mellem det mulige og faktiske opnåelige, mellem individ og samfund, mellem forskellige sociale samfundsgrupper og deres stilling i magthierarkiet, mellem ønsket om at komme et vildt voksende bureaukrati i statssystemet og i de store koncerner til livs og det enkelte individs tilbagetrækning fra det offentlige til det private, hvor det begrænsede selvstyre og den begrænsede ret til at udfolde sig hersker - som individets defensiv forsvar for sin arbejdstrang mod kapitalens arbejdstvang. Potentialet i spaltningens overvindelse På trods af kapitalismens dehumanisering af arbejdsbegrebet og underordning af alle menneskelige livsytringer profitmaksimeringens tvang, forsøger det moderne menneske enten at bekæmpe denne tvang eller forsvare det konkrete arbejdes logik overfor det abstrakte arbejdes logik. Helt ned på fabriksgulvet på virksomhederne forsøger den enkelte lønarbejder at skabe mening i 4 / 5
5 galskaben enten ved at hævde sit fags specifikke og værdifulde kvaliteter eller ved blot at udføre sit arbejde ordentligt og samvittighedsfuldt. I den anden ende af arbejdsdelingens skala går professionsgrupperne til kamp for deres fag, deres myndighed og autonomi som et forsvar mod New Public Managementstrategiens instrumentalisering, rutinisering og afstumpning af deres arbejde. Kendetegnende for alle faggrupperne er ønsket om - nærmest som en indre trang - at overvinde meningsløsheden og tilkæmpe sig retten til at folde sig meningsfuldt ud som selvstændige individer gennem deres konkrete arbejde og dette arbejdes fællesskab. I løbet af de sidste ti års liberalistisk dominans er denne modsætning mellem arbejdsgiverne og lønarbejderne blev mere fremherskende som en selvstændig og prægnant problematik - og som en ny dimension i kampen om ledelsesretten. Indtil nu har det været Sisyfosarbejde, fordi kampen om arbejdets indhold af nød har været underordnet kampen om arbejdskraftens betaling. Men på den anden side udfører arbejdsgiverne også deres Sisyfosarbejdet i bestræbelserne for at kolonisere de kapaciteter og potentialer hos det enkelte individ, som den kapitalistiske samfundsmåde har forvist til privatssfæren. Igen og igen indføres nye forfinede metoder til at hive mest mulig kreativitet og arbejdsenergi ud af den enkelte. Men aldrig så snart er nye metoder rullet ud og sat i gang, før lønmodtagerne stritter i mod og finder nye ligeså forfinede metoder til at beskytte sig selv og forsvare sig. På den led er arbejdsmarkedet som en vedvarende skyttegravskrig, hvor fronterne rykker i nyk men samlet set ikke ændres væsentligt. Det afgørende er dog, at det moderne menneskes behov for at udtrykke sig som individ og skabe sig selv gennem arbejdet - indenfor det naturlige fællesskab og sprog - træder tydeligere og tydeligere frem som et gennemgående modsætningsforhold under kapitalismens stadig mere komplekse arbejdsdeling. For selv om arbejdet på mikroniveau - på den enkelte arbejdsplads - bliver mere og mere rationelt organiseret, betyder det grundlæggende modsætningsforhold, at de multible og komplekse og isolerede rationaliteter kun opnår samfundsmæssig rationalitet gennem et vildtvoksende bureaukrati, der fremmedstyrer, kontrollerer og underordner den samlede mængde arbejde under profittens logik. Det kaldes også i ubestemt form - vækstens logik. Hermed også sagt, at det samme bureaukrati kun i anden eller tredje orden tager hensyn til arbejdets konkrete indhold eller historiske betydning - om arbejdet er fornuftigt og i overensstemmelse med menneskets trivsel og rationelle forhold til hele naturgrundlaget for menneskets videre historie. Det betyder også, at skal kravet om humanisme i og demokratisering af hverdagslivet opnå substantiel betydning, kommer vi ikke uden om et opgør med den borgerliggjorte og spaltede betydning af arbejdsbegrebet - dvs. et opgør med spaltningen af arbejdsbegrebet i abstrakt og konkret arbejde. Sidstnævnte kan ikke trænge igennem og folde sig ud, så længe profitmotivets abstrakte arbejdsbegreb dominerer. På den anden side betyder det også, at mennesket ikke rationelt og formålsbestemt har indflydelse på, hvorledes der skal arbejdes, med hvilket formål og indenfor hvilke grænser - dvs. indflydelse på skabelsen af den menneskelige historie. Overvindelse af arbejdsbegrebets spaltning i praksis, er således også forudsætning for skabelsen af det reelle samfundsdemokrati, for så vidt betydningen: folkets autonome styre i modsætning til profitlogikkens abstrakte fremmedstyre. 5 / 5
Marx: Den trinitariske formel
Ved ANDERS FOGH JENSEN Marx: Den trinitariske formel Karl Marx: Den trinitariske formel Kapitalen, bd. III, kapitel 48 Sidehenvisninger til den danske oversættelse Rhodos 1972. v. Anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk
Læs mereAmbitionen for udredningen
Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.
Læs mereSammenligning af fire metoder
Sammenligning af fire metoder Artikel af Finn Brandt-Pedersen (1926-1991) og Anni Rønn-Poulsens (f. 1943) fra Metode bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Udgivet på Metodebogen.dk v. Jørn
Læs mereFrihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing
Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereDet sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng
1 SOCIALSTRUKTUR / LIVS-ARENAER 4. arena: Lokalsamfund familien den historiske tilknytning 3. arena: Fællesskab mellem beboerne i aktivitetsområdet kultur- og aktivitetstilbud køkken og café socialt træf
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereLO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle
LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som
Læs mereDen skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching
Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereØkonomisk vækst som politisk mål?
Økonomisk vækst som politisk mål? Finn Arler Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Hvad er økonomisk vækst? Udveksling af varer og tjenester Selvforsyning Arbejdsdeling + maskineri
Læs mereSamrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereNærvær, bevidstgørelse og tro
Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud
Læs mere# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget
Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereInstrumentelt og abstrakt arbejde
Instrumentelt og abstrakt arbejde Michael Husen, 1984 Liberalismen Det økonomiske system, der organiserer vores arbejde, er i sit grundlag liberalistisk, dvs. det bygger på "næringsfrihed", frihed for
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereSkattefrie hæderspriser og medaljer
- 1 Skattefrie hæderspriser og medaljer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med mellemrum markerer danskere sig på forskellig vis i sportslige, videnskabelige, medicinske, kunstneriske, litterære,
Læs mereSAMMEN AD NYE VEJE PLAN FOR VIDEREUDVIKLINGEN AF INDSATSER TIL BORGERE MED PSYKOSOCIALE PROBLEMSTILLINGER I RUDERSDAL KOMMUNE
SAMMEN AD NYE VEJE PLAN FOR VIDEREUDVIKLINGEN AF INDSATSER TIL BORGERE MED PSYKOSOCIALE PROBLEMSTILLINGER I RUDERSDAL KOMMUNE 2 SAMMEN AD NYE VEJE PLAN FOR VIDEREUDVIKLINGEN AF INDSATSER TIL BORGERE MED
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereMobning og social kapital
Mobning og social kapital Workshop nr 212 Arbejdsmiljøkonferencen 2014, Nyborg Strand Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk Lotte Eriksen: loe@teamarbejdsliv.dk PROGRAM Præsentation Hvad ved vi om mobning
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereDjøfs seniorarbejdsmarkedspolitik
Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereUndersøgelse om ros og anerkendelse
Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til
Læs mereDit (arbejds-) liv som senior
Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de
Læs meredet meningsfulde arbejdsliv
det meningsfulde arbejdsliv Redigeret af Cecilie Lynnerup Eriksen DET MENINGSFULDE ARBEJDSLIV a aarhus universitetsforlag Det meningsfulde arbejdsliv Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag:
Læs mereRelationel Velfærd. Kan det offentlige og private samskabe?
Relationel Velfærd Kan det offentlige og private samskabe? Tekst Narcissus en selvtilstrækkelig idiot Samskabelse er det nye ord Tekst for at tænke velfærd, som noget vi skaber sammen; borger, erhvervsliv,
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereKOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION
KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION Udvikling af kompetencer til social innovation hos pædagogiske assistenter og social- og sundhedsassistenter (Kort version) VELFÆRDEN HAR BRUG FOR INNOVATIVE MEDARBEJDERE
Læs mereINDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER
1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereLars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU
Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Temaer 1) Civilsamfund og frivillighed 2) Mellem lystens og pligtens frivillighed 3) Hvad går frivillighed ud på for de frivillige 4) Frivillighedens logik. Civilsamfund
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt
Læs mere1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp
1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereAlle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod
Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,
Læs mereAf Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE DA: Drop forestillingen om en reserve af arbejdskraft blandt folk på deltid Torsdag den 11. oktober 2018 Manglen på arbejdskraft kan ikke afbødes ved, at folk på deltid går op i tid, sådan som
Læs mere1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab
KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og
Læs merePraktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk
Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND
Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og
Læs mereTemaaften. Truer tiltroen til konceptpædagogik og evidens vores faglighed? Hans Jørgen Jacobsen og Anders Petersen
Temaaften Truer tiltroen til konceptpædagogik og evidens vores faglighed? Hans Jørgen Jacobsen og Anders Petersen Temaaften Dagsorden: Velkomst præsentation Kort opgave! Den pædagogiske faglighed anno
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereDen danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer
Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition
Læs mereOrganisatorisk læring
Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereFACILITERING Et værktøj
FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,
Læs mereNye tendenser og vilkår i arbejdsmiljøet
DI Regionalt 17. nov. 10 Nye tendenser og vilkår i arbejdsmiljøet Jan Lorentzen Arbejdsmiljøkonsulent Cand.merc. Strategi, organisation og ledelse Agenda Begreberne arbejde og arbejdsmiljø Udfordringerne
Læs mereVelfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?
Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan
Læs mereDanskerne giver offentligt ansatte et varmt kram - UgebrevetA4.dk. OK18 Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram
OK18 Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram Af Henny Christensen Fredag den 23. marts 2018 En bølge af sympati strømmer de offentligt ansatte i møde i ny måling. Seks ud af ti danskere erklærer
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 53% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 88% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereSTRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV
STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV 18. JANUAR 2011 CPJ INDLEDNING Strategien for arbejdsliv skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets indsatser på området i perioden 2010-2012.
Læs mereLæringsidentitet og orientering mod VEU
Læringsidentitet og orientering mod VEU - Det ufaglærte arbejdsliv som ramme for udvikling af læringsidentitet Sissel Kondrup Forskerskolen i Livslang læring Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 97% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 84% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
Læs mereAntimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning
Antimobbestrategi Regnbueskolens syn på individ og fællesskab På Regnbueskolen tror vi på, at hvert enkelt menneske er unikt og værdifuldt og derfor har lov til at være den man er. Hvert barn og hver voksen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 67% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til
Læs mereSelvrealisering som selvrefleksion
Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: 97 Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
Læs mereJeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: % TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet ovenfor,
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 78% TRIVSELSUNDERSØGELSE 20 Trivselsundersøgelse 20 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 20 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 96% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
Læs mereVækst og Forretningsudvikling
Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: % TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 20 Trivselsundersøgelse 20 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 20 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen
Læs mereRationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereNew Public Management og arbejdsmiljøet
New Public Management og arbejdsmiljøet Rapport fra RUC: New Public Management konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet Hvad er NPM? Med NPM introduceres en række styringsmekanismer hentet fra den
Læs mereSpiritual leadership. En mulighed eller en nødvendighed? Af Tine Kaalund Henriksen, socialrådgiver & life- og businesscoach
Spiritual leadership En mulighed eller en nødvendighed? Af Tine Kaalund Henriksen, socialrådgiver & life- og businesscoach For en måneds tid siden var jeg til et foredrag med Kiesha Crowter, wisdomkeeper
Læs mereLedelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet
Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Indhold Forord... 2 Vision... 2 Værdier... 2 Livsmod... 2 Rodfæstethed... 3 Respekt for forskellighed... 3 Handlekraft... 4 Fælles grundlag for arbejdet med børn... 5 779-2016-10861
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mere