Primære pædagogiske strategier. Udforskning af effektiv pædagogik i grundskolen: Evidens fra forskning

Transkript

1 Primære pædagogiske strategier Udforskning af effektiv pædagogik i grundskolen: Evidens fra forskning

2 Forskningsspørgsmål Studiet vedrørende de effektive, pædagogiske grundskolestrategier i engelsk og matematik (EPPSEM) var et delstudie af EPPSE Studiet analyserer effektive pædagogiske strategier i grundskolen (7-11 ) for børn på 10 år (femte år) Forskningsspørgsmålene var: Hvad er variationen i lærer og børn s adfærd? Hvordan påvirker mål for observeret adfærd outcome? Hvad er de pædagogiske strategier der har været mest overbevisende i skoler med forskellige effektivitetsniveauer?

3 Observationer i 125 klasseværelser ved brug af to observationer: COS-5 (Pianta) klasseværelsesobservationer 1. Positiv påvirkning 2. Selvstændighed 3. Omgængelig/samarbejde med jævnaldrende 4. Opmærksom 5. Forstyrrende 6. Aktivitetsniveau 7. Barn-lærer-relationen Læsedygtighed Børneadfærds-koder Klasseværelses-koder 1. Frugtbarheden af undervisningsmetoder 2. For meget kontrol 3. Kaos 4. Adskillelse/lærer 5. Positivt klasseværelses-klima 6. Negativt klima 7. Formålsbestemt brug af undervisningstid 8. Lærer-sensivitet IEO (Stipek) Skala til observation af undervisningsmiljø 1. Klasseværelsesklima 2. Klasseværelses-rutiner 3. Tværdisciplinær forbindelse 4. Forbindelse til livet udenfor klasseværelset 5. Social støtte til elevlæring 6. Elevengagement Talkyndighed Læsning som meningsdannende Højere skriftligt refleksionsniveau Veludviklede basale læsefærdigheder Meningsfuld udvikling af skrivefærdigheder Undervisningssamtaler Brug af matematisk analyse Dybde i viden og forståelse Veludviklede problemløsnings-færdigheder Matematisk diskurs og kommunikation Matematisk autoritet som platform

4 Variationer % af minimum 10 observationer

5 Undervisningskvalitet og outcomes Undervisningskvalitet er en signifikant indikator for bedre akademisk fremgang fra alderen 7 år til alderen 10 år indenfor både skrivefærdigheder og matematiske færdigheder

6 Metoden EPPSEM-studiet Stikprøve Klasseværelser med 10-årige (femte år) opdelt i tre grupper af typiske skoler: 1) Skoler med høj akademisk effektivitet* og god pædagogisk kvalitet (fremragende skoler; pilot-studiets skoler) 2) Skoler med middel akademisk effektivitet og middel pædagogisk kvalitet (gode skoler) 3) Skoler med lav akademisk effektivitet og ringe pædagogisk kvalitet (dårlige skoler) * Målt på baggrund af Englands nationale elevdatabase for effektivitet (værdi tilført) vedr. skole data

7 Stikprøve høj akademisk effektivitet og god pædagogisk kvalitet (fremragende skoler) School IEO 1 COS-5 1 Maths 2 English 2 FSM (%) S S S S S S S S S S z 1. Instrumenter anvendt til at måle pædagogisk kvalitet. En højere score indikerer bedre pædagogisk kvalitet. Scorer rangerer fra 1 til 3 på IEO og fra 1 til 5 på COS-5. Disse instrumenter forklares senere I præsentationen. 2. Mål for akademisk effektivitet. En højere score indikerer højere effektivitet. Scorer rangerer fra 1 til 5.

8 Resultater Til trods for at vi initialt forventede at finde tre separate grupper af fremragende, gode og dårlige skoler, fandt vi at gode og fremragende skoler havde betydelige overlap.

9

10 Kvalitet for skoler og klasseværelsesundervisning er af stor betydning Der ligger mere i det end blot tallene! Så...Hvad er de pædagogiske strategier der gør en forskel i grundskolen (10-årige). Forskellene der gør en forskel.

11 Observation af pædagogik forskernes noter Eksempler fra forskernes noter. At bringe pædagogik til live! Klasseværelsesklima Læreren er glad og grinende sammen med resten af klassen. Masser af smil bliver delt. Vejleder forskellige grupper ros-opmuntring. Tydelig hengivenhed ses. Adfærdsstyring Kontrol er etableret gennem børnenes involvering I egen læring Læreren bliver nødt til at disciplinere ham en enkelt gang gør det på en anerkendende måde Personaliseret undervisning og læring Læreren er meget opmærksom på børnenes styrker og svagheder og giver passende støtte stiller spørgsmål tilpasset dem hun ønsker at spørge ofte ved at navngive dem snarere end end at vælge frivillige

12 Pædagogik af høj kvalitet Organisering Lærerne har højkvalitets ressourcer der er velplanlagte og specifikt tilpasset til at møde deres elevers behov. Deres klasseværelses-rutiner er veletablerede og forventningerne er klare. Børn i disse klasser tror på sig selv. Delte målsætninger Børn er tydelige omkring læringsintentionerne ved hver aktivitet og lærerne sikrer at begreber og ideer er tydelige for alle elever. Klasseværelsesklima Børnene føler sig sikre, værdsatte og er yderst engagerede i deres læring. Lærerne involverer sig i børnene og der er en form for gensidig hengivenhed og respekt mellem alle medlemmer i klassen.

13 Pædagogik af høj kvalitet Adfærdsstyring Adfærd styres gennem forventninger og børn involveres i deres læring. Kaos holdes på et minimum. Samarbejdsmæssig læring Vores fund reflekterer hvad der er fundet i litteraturen: Lærerne udbyder sjældent muligheder for samarbejdsmæssig læring. Lærerne i skoler med høj akademisk effektivitet og god pædagogisk kvalitet bruger dog samarbejdsmæssig læring oftere end lærere i andre skoler. Børn i disse skoler blev vænnet til at arbejde samarbejdende for at kunne generere og diskutere ideer og for at give feedback til hinanden. Personlig læring Lærerne er særligt opmærksomme på deres elevers behov og tilpasser deres undervisningsstil og ressourcer således at disse behov imødekommes.

14 Pædagogik af høj kvalitet Tydeliggørelse af sammenhænge Lærerne foretager konsistent koblinger mellem det nuværende emne og andre emner og livet udenfor klasseværelset / skolen, således at deres elever kan værdsætte de bredere implikationer af deres læring Dialogisk undervisning og læring Lærerne bekymrer sig om elevernes dybdegående forståelse og børn i deres klasser bruger mere tid på at lære og praktisere analyse. Typen af spørgsmål og diskussionsniveauet er gearet mod et grundigt og indsigtsfuldt greb om et emne. Evaluering af læring Lærerne udøver realistisk evaluativ feedback til deres elever og disses muligheder, for at eleverne derigennem kan reflektere over egen læring.

15 Pædagogik af høj kvalitet Plenarforsamling Selvom plenar ikke var til stede under hver undervisningstime, brugte lærerne plenarforsamlinger til at konsolidere læring, udbyde muligheder for feedback og til at udvide ideer som var blevet præsenteret på timen. Lektier Lærerne gav lektier for, som børnene var intrinsisk motiverede til at lave og det udvidede deres læring i klasseværelset.

16 De pædagogiske strategier 1. Organisering 2. Klare, delte målsætninger 3. Lektier* 4. Klasseværelsesklima 5. Adfærdsstyring 6. Samarbejdende læring 7. Personlig undervisning og læring 8. Tydeliggørelse af sammenhænge 9. Dialogisk undervisning og læring 10.Evaluering af læring (AfL) 11.Plenar *Fremhævet i litteraturen om undervisning og læring, men ikke systematisk dokumenteret gennem observationsanalyser, da det i høj grad afhang af hvorvidt det forekom i observationsrapporterne.

17 Fremragende pædagogik Fremragende undervisning rummede alt det ovenstående, plus: 1. Klasselærerens ressourcer var velforberedte, organiserede og tilpassede til læringsmålene og til at passe til elevernes specifikke behov i klassen. 2. Hvert sekund tæller absolut ingen tid blev spildt! 3. Klasseværelsesklimaet var ekstremt positivt. Børnene følte sig sikre, relationerne mellem voksne og børn var støttende og disse klasseværelser havde en arbejdsom summen af aktivitet. 4. Lærerne var tunet ind og opmærksomme på deres elevers behov 5. Børnene var vellidte og respekterede af deres jævnaldrende. 6. Lærerne lavede nogle gange koblinger på tværs af pensum og eksplicitte koblinger til livet udenfor klasseværelset 7. Børnene havde mulighed for at reflektere over egen læring

18 For mere information om EPPSE besøg vores hjemmeside på: Eller kontakt Brenda Taggart Hovedforsker og forskningskoordinator