Læringskonference 2015 Læring på Tværs

Transkript

1 Læringskonference 2015 Læring på Tværs Kristian Larsen, prof. AAU Karin Højbjerg, lektor, AAU Institut for Læring og Filosofi SK Metropol K. Højbjerg K. Larsen

2 Centrale tematikker: Arbejdsforholdet rekruttering/fastholdelse Højaktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet Relationen mellem den sundhedsprofessionelle og brugeren/borgeren/patienten Karakteren af arbejdsopgaverne Øget fokus på internationalisering Kundskabsbaseret praksis Forholdet mellem skole og klinisk uddannelse SK Metropol K. Højbjerg K. Larsen

3 Arbejdsforholdet rekruttering/fastholdelse Køn og socialisering: Særlig udfordring for SK området! tidligere gratissocialisering (kvindefag) implikationer heraf Arbejdslivet og krav Krav: Interessant, afvekslende og rummer personlige udfordringer (i arbejdslivet) Fritidsorienteret selvrealisering (udenfor arbejdslivet) Mellem dedikation og frafald forarmelse-proletarisering af SK området Risiko for drop out udhuling af SK området SK Metropol K. Højbjerg K. Larsen

4 Udfordringer i ulighed i sundhed Samspillet mellem sundhedsvæsnet og brugeren er af betydning for udfaldet af en given henvisning eller behandling. - Stærke patienter nye krav - Svage patienter.. Brugernes position MERE central fremover! Brugerens erfaring fra tidligere kontakt med sundhedsvæsnet er af væsentlig betydning, herunder forventninger og viden både om sygdommen, men også om hvad sundhedsvæsnet kan tilbyde. Hertil spiller brugerens uddannelsesniveau, sociale status, sproglige evner mv. en afgørende rolle. Det samme gør individets sociale netværk, hvor mulighed for støtte fra pårørende under sygdomsforløb er af væsentlig betydning. 4

5 Praktik mellem generelle og specifikke Standard/evidens og afvigelse/fagligt skøn: Øgede krav organisere standardiseringer af praksisformer Standarder, pakker, forløb (flere og mere specfikke manualer/instrukser for undersøgelser, behandling, pleje, terapi, kost, ernæring, træning, tekniske procedurer mv.) teknisk problemløsning (entydige mål, instrukser og midler fx visse former for evidens/standarder/procedurer). Viden relativt entydig og få kilder (fx primært brugerkrav eller evidens) Øgede krav om individuelle og specificerede praksisformer Komplekse, afvigende og unikke forløb/aktiviteter/teknikker (flere diagnoser, sammensatte situationer, heterogene brugere, men også mere komplicerede teknologier som skal håndteres..) Fokus på kompleksitet og problemløsning (diskrepans, uklarhed, modsætninger indenfor og mellem mål, instrukser og midler). Viden har mange dimensioner og mange kilder (evidens, erfaringer, brugere) 5

6 Karakter af arbejdsopgaver Der er en klar tendens til øget kompleksitet i de sundhedsprofessionelles arbejdsopgaver. Der er mere heterogene brugergrupper Der er øget omfang af konkurrerende og sammensatte lidelser (co-morbiditet), Der er konstant stigende individualisering af muligheder for og krav fra brugerne Der er øgede udfordringer med privilegerede og ikke-privilegerede grupper ( ulighed i sundhed ). Der er nye aktører (patientorganisationer og peer to peer m.v.) Der er vækst i garantier og rettigheder samt klagemuligheder og et konstant øget pres mod nye behov, hvor også medicinalindustrien og den medicotekniske industri spiller med. 6

7 Fokus på det internationale Den sundhedsprofessionelle praksis udøves i en lokal, regional og national kontekst, med øget indslag fra nordiske, europæiske og internationale relationer. Det globale er konkret nærværende (fx international viden, sygdomme, smitte m.v.) men skal også indgå mere specifikt i uddannelserne. Fx erkendelser om internationale tendenser i forhold til frit valgs ordninger, finansierings- og incitamentssystemer, digital/mobil adgang til viden Fx mulighederne for, at den nordiske velfærdsstatslige profil kan videreudvikles gennem fælles nordiske former for fx videreuddannelse. 7

8 Uddannelse på tværs af (nordiske) lande Vi trenger nye tverrfaglig og nordiske mastergradsutdanninger. «Man bør benytte mulighetene og behovene for å lage nye tverrfaglige og nordiske mastergradsutdanninger. Sykepleie som utdanning og forskningsfelt vil kunne ha mye å hente på en slik satsing.» In. forskning 02 14, 107; Kristin Heggen, Professor, dr.polit.; Prodekan. Medisinsk fakultet, Universitetet i Oslo 8

9 Fokus på vidensproduktion Alle de sundhedsprofessionelle skal ikke forske, og alle sundhedsprofessionelle praksisområder skal ikke og kan ikke være forsknings- eller evidensbaserede. Men kvalificeret og effektiv sundhedsprofessionel praksis skal fremover involvere centrale elementer fra forskningsverdenen, som integrerer opsøgning, vurdering, anvendelse og evaluering af viden. Det er for omkostningsfyldt samfundsmæssigt at sundhedsprofessionelle blot følger standarder. De sundhedsprofessionelle skal selv udvikle viden via opbygning og udvikling af institutionelle sammenhænge og stillingsstrukturer. Målet må være at oparbejde vaner og dispositioner for en professionel etos hele læringsmiljøet i 9

10 Fokus på vidensproduktion SK grupper som videns-producenter!!» Videnskab-erkendelses produktion, distribution og applikation Præmis: Ny viden, nye handlemuligheder, nye behov Viden opstår og forgår Demokratisering og monopolisering af viden (minus esoterisk viden/minus skjult mere) Viden og vidensanvendelse (fra top-down applikation af viden) til: Vidensproducerende individuelt, fx som aktør i klinik, uddannelse eller forskning Vidensproducere som del af organisatorisk praksis, fx at praksissammenhæng er vidensproducerende Vidensproducerende institutionelt, fx som del af fakultet, institut, center (universitet, hospital, PH) Fx Individuelt er fx små sammenhænge, sygeplejersken udøver sin praksis i, men også udforskende af den (undersøgelser, behandlinger). Hvordan virker den pågældende intervention også lav-praktisk (opsummere erfaringer, kasuistik mv. 10

11 Fokus på kundskabsbaseret praksis Sundhedsprofessionelt arbejde er komplekst og involverer modsatrettede målmidler, interesser og kundskabsformer. Samfundet er ikke tjent med og kvalificeret sundhedsprofessionelt arbejde kan ikke udelukkende afhænge af standarder og evidens. Et effektivt og hensigtsmæssigt sundhedsvæsen må trække på en kundskabsbaseret praksis, dvs. at den sundhedsprofessionelle må have faglig autonomi og på en kritisk refleksiv måde integrere både evidens-/forskningsbaseret viden, erfaringsbaseret-/professionsviden borgerens/patientens viden, behov og ønsker. 11

12 Fokus på indhold i uddannelse Videnskabsteori-metodologi Kan læse, forstå, vurdere + evaluere viden Organisationsopbygning Kan vurdere og agere i forhold til arbejdets indlejring (NPM) Pædagogik, sundhedspædagogik, formidlings-kompetencer, mestringsteori Undervisning vejledning af patienter/pårørende/kollegaer Sundhedsfremme, forebyggelse (public health) forebyggelse; sundhedsfremme; (sundhedsbegreber); præventivt arbejde.. -Forebyggende og sundhedsfremmende aktualiseret Uddannelse ikke til nuværende praksis men uddannelse til en potentiel praksis (at være refleksiv) opsøge, vurdere viden 12

13 Fokus på vidensformer i uddannelse a) Viden OM professionen b) Viden relateret til kliniske felt (fx anatomi, smerte + samfund) c) Viden OM viden (videnskabsteori) (fx teori praksis kompleksitet; ontologi/epistemologi, luftfag, tænkefag.. 13

14 Refleksive sundhedsprofessioner Fremtidens sundheds-professionelle må have en vis grad af autonomi og handlerum, ikke mindst i forhold til at være proaktive, refleksive og evaluerende i de relevante arbejdsformer. Fremtidens sundhedsprofessionelle må forholde sig til en stadig mere sammensat vifte af videns former og forskellige videns kilder må kunne indhente, vurdere og afveje viden i form af forskningsbaseret viden, professionelle erfaringer, patient-borgerviden 14

15 Overordnet: Fokus på samfundsdeltagelse Den sundhedsprofessionelle: Fra reaktiv assistent til proaktiv konstruktør! Individer, gruppe organisationer Via forskning, udvikling, uddannelse følge samfundsudviklingen KAN IKKE NOK strukturelle og samfundsmæssige forandringer medfører ændrede kompetencebehov, og ændrede krav til uddannelsestilrettelæggelse skabe samfundsudviklingen KAN noget men ikke PLADS uddannelse, dannelse og faglige læreprocesser i skole og praktikdel er medskabende af nye kompetencer og praksisser, som bidrager til nye strukturelle og samfundsmæssige forandringer. 15

16 Relationer mellem skole og praktik Mange og modsatrettede perspektiver på skole-praktikdel tradition, organisering Respekt og ydmyghed om deres logik To arenaer, skal komplettere hinanden Skoledel relevansgøres ift. klinik + selvstændigt indslag! THINKING TOOL!! Uddannelsen i klinikken kvalificeres i forhold til økonomiske incitamenter, organisering og læring Ikke mere skolemæssig pædagogik i klinikken, men øget behov for klinikkens pædagogik og didaktik. SK Metropol K. Højbjerg K. Larsen

17 Opsummering Refleksive sundhedsprofessionelle Proaktive, refleksive og evaluerende Kundskabsbaseret praksis (ikke blot evidens, men også fx erfaringer, borgeres/patienters indsigt) Øget integration mellem sundhedsområdet, socialområdet og arbejdsmarkedsområdet bredere anlagt kundskabsbegreb Just in case og just in time hvordan tilgås relevant viden i den konkrete handlingsorienterede situation Viden og forskning De sundhedsprofessionelles udvikling af viden indenfor egne fagområder Indsigt i bl.a. videnskabsteori og forskningsmetoder Forskning og udvikling i tilknytning til primær sektor som et særligt behov Bedre praktik Aktuelt for uensartet kvalitet i praktik behov for nytænkning og forsøg Større commitment fra klinikken gennem opprioritering af klinikkens pædagogik og didaktik Økonomiske incitamenter som muligt grundlag for forbedring af uddannelse i praktik Prioritering af primærsektoren fortsat behov for flere praktikpladser 17

18 Opsummering Tværfagligt samarbejde Øget omfang af faggruppetværgående læring både i teori og i praktik dog ikke behov for decideret fælles basisdel som del af sundhedsuddannelserne Styrket viden om sundhedssystemets organisering, styring og finansiering og om sammenhænge mellem sundhedssystem, socialt system og arbejdsmarkedssystem ét af flere mulige felter for tværgående læring Styrket viden om borger-patientforløbenes samlede logistik og indsatser på tværs af sektorer og sundhedsaktører et andet af flere mulige felter for tværgående læring Primær sektor og sekundær sektor Fortsat balanceforskydning mod primær sektoren og herunder hjemmebehandling m.v. må afspejles i uddannelserne Opsporing, forebyggelse og sundhedsfremme og i det hele taget de populationsorienterede vinkler må fortsat opprioriteres i sundhedsuddannelserne Specialisering samt efter- og videreuddannelse Flere muligheder for videreuddannelse på kandidatniveau og flere muligheder for de dygtigste Bedre håndtering af specialiseringsbehov i det formelle efter- og videreuddannelsessystem Talentudvikling som del af såvel grunduddannelse som videreuddannelse 18

19 Mere sammensatte former for arbejdsopgaver, tjenester og uddannelser De sundhedsprofessionelles arbejdsopgaver Øget sammensathed og kompleksitet i faggruppernes indsatser og øget behov for tværfagligt samarbejde De sundhedsprofessionelles uddannelser Øget behov for kritisk refleksive elementer og behov for håndtering af stadigt flere og sammensatte vidensformer og vidensgrundlag Sundhedssystemets tjenester Udvidede muligheder og udvidet behov for bredere og mere heterogen vifte af services og tjenester SK Metropol K. Højbjerg K. Larsen 19