Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet"

Transkript

1 Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 5/2015

2 Kolofon: Titel: Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Forfattere: Anni Kjeldsen & Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet. Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge Projekt: Sletten 1947 Follow Up (J.nr. NST ) Finansiering Ansøgt og bevilliget kr okt. 2014, dertil egenfinansiering. Afsluttet september Redaktion afsluttet 30. september 2015 (Jens Redddersen) Omfang: 10 sider Lagt på nettet: Januar 2016 Brug af materialet: Materialet må frit benyttes med udførlig kildeangivelse. Kildeangivelse: Kjeldsen A & Hansen MDD 2015: Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 5. Forsidefoto: Smalbladet Timiantrives på kalkstensrige strandvolde på hævet havbund. Foto NPMB. Rapporternes konklusioner og perspektiveringer er forfatternes og ikke nødvendigvis nationalparkens Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 5 - Kjeldsen & Hansen 2015: Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet 2

3 RESUMÉ: Et biologisk hotspot på hævet havbund ved Molslaboratoriet var truet af busk- og træopvækst på ca. 50% af arealet, med konsekvenser for en række sjældne overdrevs- og fattigkærsarter. Rydning af vedplanter følges i dette projekt op med en stubfræsning. Stubfræsningen forbereder arealet til opfølgende høslæt af de næringskrævende og skyggende højstauder, der normalt følger rydninger. Projektet rummer en overvågning af dels urtefloraen i seks faste 5m-cirkler samt og dels en række lokale nuværende eller tidligere bestande af Djævelsbid, Mose-Troldurt og Tormentil- Potentil samt orkideer, hvis de skulle optræde. Resultater fra 1ste års overvågning vises. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 5 - Kjeldsen & Hansen 2015: Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet 3

4 Figur 1a-e (ovenfor): Kort med placering og afgrænsning af projektområdet SØ for Molslaboratoriet, med Ebeltoft Vig (n.th.) og Strandkærvej (n.tv.) De fire fotos viser partier ved de fire pile, Pil 1 (ø.tv.), Pil 2 (ø.th.), Pil 3 (n.tv.). BAGGRUND: Sletten neden for Littorinaskrænten på Molslaboratoriets arealer (se Fig. 1 ovenfor) var i 1940'erne et biologisk hotspot med talrige forekomster af meget sjældne arter i det åbne, flade landskab. Arealet er hævet havbund, hvor materialet, sand, grus og sten, giver naturligt næringsfattige forhold, og hvor kalkrigt grus giver en høj ph. Der er bevarede spor af de gradvist pålejrede strandvolde, hvor de ældste ligger nærmest og parallelt med stenalderhavskrænten (Littorina) med yngre og yngre volde udefter. Strandvoldene hæver sig lidt over terræn, og er tørrere pga højden og det grovgrusede/stenede materiale. Terrænet er derudover helt fladt og drænes derfor langsomt. Gamle drængrøfter mod havet kan stadig ses i terrænet, men vedligeholdes ikke. De fleste af områdets særlige og truede arter er således på det udrænede fugtige, næringsfattige og kalkrige areal mod NV, der i botanisk fagsprog er af naturtypen overgangs-rigkær (hvor rig går på artsdiversiteten, ikke på næringsstofferne). Siden dengang er arealet groet mere og mere til med krat og løvskov, hvorved flere af de sjældne arter er forsvundet, bl.a. den sjældne orkidé, Hylde-Gøgeurt, mens andre, om end pressede, endnu holder ved. Tætheden af træer og høje urter er blevet så høj, at tilgroningen er selvforstærkende (rodskud, frøspredning og skovklima samt barrierer mod kreaturgræsning). Nationalpark Mols Bjerge bevilgede tidligere støtte til en rydning af arealerne forudsat, at Molslaboratoriet ikke kunne oppebære støtte fra rydningspuljen til Natura2000-arealer. HedeDanmark ryddede i efteråret 2014 arealerne, som dermed er forberedt til græsning. Vi ved imidlertid, at der umiddelbart efter en rydning frigives en mængde næringsstoffer fra den efterladte rodbiomasse, hvilket uvægerligt vil bevirke en opvækst med høje kvælstofkrævende urter (typisk Stor Nælde, Lodden Dueurt, Ager-Tidsel, Burre-Snerre mm) arter som græssende husdyr ofte nødigt eller ikke vil æde. Hvis vi skal være tilstrækkeligt over arealerne, så vi sikrer en høj fremtidig naturtilstand, vil det derfor være ønskeligt, at arealerne ikke blot er forberedt til græsning, men også til maskinelt høslæt. Maskiner til høslæt kan dog slet ikke tåle at gå i rødder og sten. Forberedelse til høslæt indebærer derfor nedfræsning af stubbe og en kontinuerlig klipning med den meget mere robuste slagleklipper de to første år, så vedvegetationen virkelig bliver holdt i ave. Molslaboratoriet fik oktober 2014 fra Nationalpark Mols Bjerge bevilliget økonomisk støtte ( kr) til nedfræsning af stubbe, samt støtte til målsætning og overvågning/formidling på arealet efter nærmere aftale ( kr), i alt kr. Her afrapporterer vi forløb og foreløbige erfaringer med denne forberedelse til høslæt samt metode og første resultater fra overvågningen (2015). Rapporten vil blive opdateret med kommende overvågninger. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 5 - Kjeldsen & Hansen 2015: Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet 4

5 STUBFRÆSNING OG KLIPNING AF GENVÆKST Stubfræsning blev først foretaget i maj 2015, da det ikke var muligt før pga. høj vandstand på det flade marine forland, hvor drængrøfter ikke vedligeholdes. Vegetationen er endnu ultimo august 2015 ikke så høj, så det har ikke været nødvendig med slåning dette første år, men vi holder øje med genskud af brombær. Det begynder at blive grønt på de fræsede arealer, som ser ud som forventet. Molslaboratoriets egne Gallowkvæg blev 1. april 2015 lukket ind på arealerne og har adgang til at afgræsse, færdes på og besørge på både behandlede og ubehandlede arealer. Afgræsningen foregår mellem Engen og Sletten i en 3-4 ugers rotation. OVERVÅGNING AF URTEFLORAEN PÅ SLETTEN Alle planter i 6 permanente 5m-cirkler: Der er udlagt 6 x 5-meter cirkler på arealet (se Tabel 1 & Figur 2). I hver cirkel optælles 1 x årligt alle plantearter, med hyppigheden 1-3 (hhv. fåtallig, hist og her & talrig). Det er samme metode, som anvendes oppe på sandmarkerne (NPMB-projekt NST ). De seks cirkler repræsenterer forskellige grader af påvirkning fra fældninger, kratrydning og stubfræsningen. De 6 cirkler er i 2015 optalt 6. juli af Morten DD Hansen. Total-kortlægning af udvalgte arter: Desuden kortlægger vi enkelte udvalgte fokus-arter. Dels aktuelt tre arter, der pt endnu findes på arealet og som anses som konkrete mål for naturplejen og som repræsenterer biodiversiteten generelt, nemlig Djævelsbid, Tormentil-Potentil og Mose-Troldurt. Det er tre blomsterplanter, som efter rydningen har mulighed for at etablere sig overalt på arealet. Bestande af disse arter kortlægges med en gps-position i midten af bestanden og samtidig scores bestandsstørrelsen 1-3 (hhv. fåtallig, hist og her & talrig). Egentlige overgangs-rigkærsarter som Skede-Star og Loppe-Star forventer vi bliver i kæret, selvom de dog lokalt vil kunne få gavn af rydningen. Endelig vil vi naturligvis holde øje med orkidéer, som har forekommet for år tilbage (Hylde-Gøgeurt og Bakke-Gøgelilje), men indtil videre ikke har været nogen af. Bestande af de tre arter er kortlagt i ultimo maj (Tormentil-Potentil og Mose-Troldurt) og medio august (Djævelsbid). Tabel 1: Oversigt over de seks faste cirkler, hvor der årligt registreres al vegetation. Cirkelnr Beskrivelse Påvirkningsgrad fra fældning mm. 1 Tørt. Med pletter af oprindelig vegetation. Dog også Her er kun fældet spredt opvækst kulturpræg (pga køernes aktiviteter?) 2 inde midt i det tætteste krat, hvor pletterne af oprindelig vegetation er yderst minimale. Tydelige spor af fældningen og primært bar jord/muld 3 Langs slettesøen, men på relativt tør bund, Ganske uforstyrret af fældningen 4 I overgangs-rigkæret Helt uforstyrret af fældningen 5 I den fældede pileskov på fugtig bund? Nu primært bar jord og kraftig forstyrrelse også spor af dæk 6 På den fattige tørre del på Sletten nord dog lidt som i #1, hvor der er rester af oprindelig vegetation Inde i en kratfældning, men i et område med mindre markant tilgroning Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 5 - Kjeldsen & Hansen 2015: Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet 5

6 Figur 2: Placeringen af de faste seks 5-meter-cirkler, hvor urtefloraen fremover hvert år registreres. Cirkel nr. 1 er forneden tv og nr. 6 foroven th. Slettens skarpe skovklædte afgrænsningmod NØ er bevoksning langs Mølleåen (ca. blå linie). Sletten ses her inden kratrydningen; der er ikke luftfotos efter kratrydningen. Alle seks cirkler er inde i samme fold og dermed udsat for afgræsning (Galloway-kvæg). RESULTATER AF OVERVÅGNINGEN 1. ÅR 2015: Foto-dokumentation ift rydningerne se nedenfor i Figur 3. Man ser klart den blotlagte jordbund i de fræsede partier, men også de spredte efterladte solitære træer og buske. Vegetationsdata for 2015 ses af vedhæftede tabeller 2 og 3 (nedenfor). De skal blot ses som basiskortlægning på arealet. Data for 2016 og 2017 tilsendes Nationalparken inden udgangen af årets august måned. Der er i alt registreret 65 arter, hvoraf 6 vedplanter (Alm. Ene, Alm. Gedeblad, Brombær, Hedelyng, Korbær, Tørst), 1 bregne og 1 mos. Cirkel 4 er klart mest artsrig (36 arter), med cirklerne 1 og 3 i en mellemgruppe (23 og 19 arter), mens cirklerne 2, 6 og 5 er i bund med kun hhv. 12, 9 og 7 arter. Artsantallet er dog ikke alt, men de cirkler med de mange arter, er også dem, der rummer de mest sjældne og ønskede arter. Sammenlignes med tabel 1 ses også, at de tre artsfattige cirkler, er dem, der har haft mest krat og nu er ryddede. Her bør der de næste år ses de største ændringer i floraen. Oversigten viser dog også, at de seks cirkler for øjeblikket kun rummer én af de tre overvågede arter, Tormentil-Potentil. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 5 - Kjeldsen & Hansen 2015: Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet 6

7 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER: Data for 2016 og 2017 tilsendes Nationalparken inden udgangen af årets august måned. Vi takker for tilskuddet og ser frem til det fremtidige samarbejde i Nationalpark Mols Bjerge. Fig. 3a-f: Sletten efter rydningen. Der er efterladt spredte buske og træer, især Stilk-Eg, Skovabild og Alm. Tjørn, Alm. Ene og Tørst - bl.a. til læ/skygge for kvæget. Rodknusningen og efterfølgende slagleklipning klargør de tidligere buskadser til høslæt, hvis kvæggræsningen ikke kan klare de kommende års kraftige genvækst. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 5 - Kjeldsen & Hansen 2015: Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet 7

8 Tabel 2: Oversigt over de fundne arter i de faste cirkler C1-6 (jf. Tab. 1). Arterne er I sidste søjle (frekvens) ses det antal cirkler, som arten er fundet i. Nederst ses det samlede antal arter, fundet i pågældende cirkel. Art Videnskabeligt navn C-1 C-2 C-3 C-4 C-5 C-6 Freq. Alm. Ene Juniperus communis 2 1 Alm. Fredløs Lysimachia vulgaris 2 1 Alm. Gedeblad Lonicera periclymenum 2 1 Alm. Hvene Agrostis capillaris Alm. Hønsetarm Cerastium fontanum 2 1 Alm. Kamgræs Cynosurus cristatus 3 1 Alm. Mangeløv Dryopteris filix-mas 2 1 Alm. Mjødurt Filipendula ulmaria Alm. Rajgræs Lolium perenne 2 1 Alm. Rapgræs Poa trivialis 3 1 Alm. Røllike Achillea millefolium Alm. Skjolddrager Scutellaria galericulata 2 1 Alm. Syre Rumex acetosa 3 1 Bidende Ranunkel Ranunculus acris Blågrøn Star Carex flacca 1 1 Brombær Rubus sect. Rubus Bølget Bunke Deschampsia flexuosa Børste-Siv Juncus squarrosus 2 1 Eng-Rapgræs Poa pratensis 1 1 Femhannet Hønsetarm Cerastium semidecandrum 2 1 Fløjlsgræs Holcus lanatus Gederams Epilobium angustifolium Glanskapslet Siv Juncus articulatus 2 1 Græsbladet Fladstjerne Stellaria graminea Grøn Star Carex demissa Gåse-Potentil Argentina anserina 2 1 Hare-Star Carex ovalis Hedelyng Calluna vulgaris 1 1 Hirse-Star Carex panicea Hjertegræs Briza media Hvid-Kløver Trifolium repens 3 1 Håret Høgeurt Pilosella officinarum Katteskæg Nardus stricta Knop-Siv Juncus conglomeratus Korbær Rubus caesius 2 1 Krybende Hestegræs Holcus mollis Kær-Dueurt Epilobium palustre 3 1 Kær-Ranunkel Ranunculus flammula 3 1 Kær-Snerre Galium palustre ssp. palustre Kær-Tidsel Cirsium palustre Lancet-Vejbred Plantago lanceolata Lav Ranunkel Ranunculus repens 1 1 Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 5 - Kjeldsen & Hansen 2015: Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet 8

9 Liden Klokke Campanula rotundifolia 2 1 Loppe-Star Carex pulicaris 1 1 Lyng-Snerre Galium saxatile Lyse-Siv Juncus effusus Læge-Ærenpris Veronica officinalis 2 1 Mark-Frytle Luzula campestris 2 1 Mose-Bunke Deschampsia cespitosa Muse-Vikke Vicia cracca 2 1 Plæne-Kransemos Rhytidiadelphus squarrosus 3 1 Rød-Kløver Trifolium pratense Rødknæ Rumex acetosella 3 1 Stjerne-Star Carex echinata 3 1 Stor Fladstjerne Stellaria holostea 1 1 Sump-Kællingetand Lotus pedunculatus var Tandbælg Danthonia decumbens Tormentil Potentilla erecta Tudse-Siv Juncus bufonius 3 1 Tusindfryd Bellis perennis 3 1 Tveskægget Ærenpris Veronica chamaedrys 2 1 Tørst Frangula alnus 1 1 Vand-Mynte Mentha aquatica 2 1 Vandnavle Hydrocotyle vulgaris Vellugtende Gulaks Anthoxanthum odoratum Antal arter i cirkel Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 5 - Kjeldsen & Hansen 2015: Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet 9

10 Tabel 3: Forekomsterne af de kontinuitetskrævende arter Tormentil, Djævelsbid og Mose-Troldurt er ligeledes blevet kortlagt i sæsonen Tabellen er ikke sorteret og indeholder enkelte forekomster af især Djævelsbid på andre Molslab-lokaliteter. Dato Artsnavn Antal UTMY_præcis UTMX_præcis Djævelsbid hist og her Djævelsbid hist og her Djævelsbid hist og her Djævelsbid talrig Djævelsbid fåtallig Djævelsbid hist og her Djævelsbid talrig Djævelsbid fåtallig Djævelsbid hist og her Djævelsbid fåtallig Djævelsbid hist og her Djævelsbid talrig Djævelsbid fåtallig Djævelsbid talrig Mose-troldurt talrig Mose-troldurt talrig Mose-troldurt talrig Mose-troldurt hist og her Mose-troldurt hist og her Tormentil talrig Tormentil talrig Tormentil talrig Tormentil talrig Tormentil fåtallig Tormentil fåtallig Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 5 - Kjeldsen & Hansen 2015: Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet 10

11 Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 5 - Kjeldsen & Hansen 2015: Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet 11

12 Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 5 - Kjeldsen & Hansen 2015: Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet 12

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard

Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard J. F. Hangaard 1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har der i Tarup-Davinde grusgrave været foretaget botaniske undersøgelser med jævne mellemrum.

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 11 - Lodbjerg Plantage Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet

Læs mere

Skov 51 Tved Plantage

Skov 51 Tved Plantage Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Besigtigelse (tidl. amtslige data)

Besigtigelse (tidl. amtslige data) Besigtigelse (tidl. amtslige data) Stamdata Observationssted Serup Mose Observationssted nr 483M0102.01M Observationssted DBIdent 990011596 Målested Målested nr Målested DBIdent Ansvarlig myndighed Fyns

Læs mere

Botanisk monitering og inventering af guldsmede i Lille Vildmose

Botanisk monitering og inventering af guldsmede i Lille Vildmose Botanisk monitering og inventering af guldsmede i Lille Vildmose Med støtte fra Lille Vildmose Naturfond og Aage V. Jensen Naturfond Danmarks Naturfredningsforenings Studenterafdeling i København i samarbejde

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Maj 2002 Afd. Landskabsøkologi. WP 3 Statistisk summary af data på 24 bedrifter i Herning og Randersområdet

Danmarks Miljøundersøgelser Maj 2002 Afd. Landskabsøkologi. WP 3 Statistisk summary af data på 24 bedrifter i Herning og Randersområdet Danmarks Miljøundersøgelser Maj 2002 Afd. Landskabsøkologi FØJO II Nature Quality in organic farming WP 3 Statistisk summary af data på 24 bedrifter i Herning og Randersområdet I 2001 blev der som led

Læs mere

Nye blomsterrige sandmarker i Syddjurs Kommune 2014

Nye blomsterrige sandmarker i Syddjurs Kommune 2014 Nye blomsterrige sandmarker i Syddjurs Kommune 2014 Lars Dyrberg Bruun, Syddjurs Kommune Natur & Miljø NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 6/2015 Kolofon: Titel: Nye blomsterrige sandmarker

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013

Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Arbejdsrapport udført af AGLAJA for Kerteminde Kommune, november 2013 Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Arbejdsrapport udarbejdet for Kerteminde

Læs mere

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,

Læs mere

Fugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori

Fugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori Fugle Kilde isfugl Danmarks Miljøportal Insekter Kilde Artskategori Dukatsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Markperlemorsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Grøn køllesværmer www.fugleognatur.dk

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 1. udkast, august 2012/ARP U D K A S T Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

L AFLED OKA AL AFLED R GNV NG AF RE G AF RE F REG AND NING AF REGNV ING AF REG ING AF RE NG AF REGNV G AF RE F RE

L AFLED OKA AL AFLED R GNV NG AF RE G AF RE F REG AND NING AF REGNV ING AF REG ING AF RE NG AF REGNV G AF RE F RE LAR I ENGDRAGET LOK OKAL AFLEDNI ING AF REGNV GNVAND LOKA AL ANVEN ND DEL LSE AF REGNV VAND 1 ENGDRAGET - MILJØMÆSSIG MÆS SIG BÆREDYGTIGHED - LAR - 26.09.2016 HVORFOR LAR? Klimaændringer Ekstremregn Oversvømmelse

Læs mere

StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV

StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV Stednavn: Tjæreborg Dato: 20140922 Inventør: Peter Witt StedID: 136e energinet.dk NJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV eskrivelse: Fersk eng langs den øvre kant af strandengen.

Læs mere

Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø.

Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. 1 Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser 12:2010 Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. Morten Fischer Mortensen og Peter Steen Henriksen 2 Nationalmuseets Naturvidenskabelige

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Skov 72 - Tranum Plantage

Skov 72 - Tranum Plantage Skov 72 - Tranum Plantage Tranum Plantage rummer ca. 1350 hektar hede, 180 hektar mose, 85 hektar eng, 60 hektar klit, 52 hektar strandbred, 25 hektar sø og 6 hektar overdrev, i alt 1758 hektar med særligt

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU. Den tidvis våde eng finder man typisk i lavninger i hedeområder, ved kanten af søer og vandløb, hvor vandstanden er høj i dele af året, i kanten af moser og på landsiden af strandenge. Plantesamfundet

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger

Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger Jesper Fredshavn Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger FOTO: JESPER FREDSHAVN Gode resultater kræver god planlægning Kortlægning Dokumentation Målopfyldelse Tilstandsvurdering Behovsanalyse

Læs mere

Besigtigelse (tidl. amtslige data)

Besigtigelse (tidl. amtslige data) Besigtigelse (tidl. amtslige data) Stamdata Observationssted Tåsinge, Monnet Observationssted nr 479K0054.01K Observationssted DBIdent 990017008 Målested Målested nr Målested DBIdent Ansvarlig myndighed

Læs mere

Samgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge

Samgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Samgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge J.nr. 93S-2462-Å01-01007 Gennemført af og hos: Michael Svane Jørgensen & Birgitte Ravn Olesen

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

5. Indhold og aktiviteter

5. Indhold og aktiviteter I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,

Læs mere

Botaniske undersøgelser 2013 Af Johanne Fagerlind Hangaard

Botaniske undersøgelser 2013 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2013 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har Tarup-Davinde I/S, i samarbejde med Naturskolen Åløkkestedet, foretaget botaniske registreringer i forskellige

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Skov 62 Østerild Plantage

Skov 62 Østerild Plantage Skov 62 Østerild Plantage 1. Abildkær 1006ab (ENG 65.2 ha, SØ 0.2 ha) i alt 65.4 ha. Kreaturgræsset eng med præg af hedekær og afvekslende fugtige og tørre dele. Flere store bestande af Plettet Gøgeurt.

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til kabelanlæg Idomlund-Hogager

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til kabelanlæg Idomlund-Hogager Side 1/8 VESTJYSKE NET SERVICE A/S Ydunsvej 35 7400 Herning Att. Finn Møller xfm@vestjyskenet.dk Dato: 21-06-2016 Sagsnr.: 01.05.08-P19-12-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.:

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Floraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015

Floraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015 Floraen på Bøgebjerg Landskabet mellem Ubberup Højskole og Valgmenighedskirken. Toppen af Bøgebjerg er skjult af træer og buske, th. anes lidt af Ubberup Stenstrøning, et fredet område med bl.a. Kødfarvet-

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Landskabet er under stadig forandring

Landskabet er under stadig forandring Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt

Læs mere

Moser og enge. Højtstående grundvand

Moser og enge. Højtstående grundvand Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,

Læs mere

Plejeplan for overdrev nord for Jernhatten

Plejeplan for overdrev nord for Jernhatten Plejeplan for overdrev nord for Jernhatten Syddjurs Kommune - September 2008 Yderligere information kan fås hos: Syddjurs Kommune Natur og Miljø Hovedpostadresse: Hovedgaden 77, 8410 Rønde Natur og Miljø

Læs mere

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Odder Ådal - besigtigelsesnotat Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i

Læs mere

Botaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind

Botaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind Botaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind 1. Introduktion 1.1 Formål Data fra feltundersøgelserne i Tarup-Davinde er indhentet i området Phønix og ved Bjerggårdssøen. I Phønix udføres undersøgelserne

Læs mere

(3) noget grumset, evt. med svag rådlugt. (3) 1,0-1,5 m, udtørrer aldrig helt. Beskriv kort nuværende plejeindsats

(3) noget grumset, evt. med svag rådlugt. (3) 1,0-1,5 m, udtørrer aldrig helt. Beskriv kort nuværende plejeindsats Feltskema til vandhuller Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Lokalitets-ID Forekomst-ID Sagsnummer Estimeret naturtilstand (I - V) kode Arealtilstand

Læs mere

Feltskema til overdrev Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug

Feltskema til overdrev Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug Feltskema til overdrev Basis af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug Område-ID Delområde-ID Sagsnummer Naturarealets sammensætning kode Arealtype Andel i pct.

Læs mere

Vurdering af naturtilstand på 3-arealer

Vurdering af naturtilstand på 3-arealer Vurdering af naturtilstand på 3-arealer Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet /..1 sklasser 5 kvalitetsklasser for tilstand og målsætning I Høj naturtilstand, tæt på det i dag

Læs mere

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Titel: Hesselø med omliggende stenrev Udgiver: Halsnæs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Habitatnaturtype

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge

1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge Skov 301 Mols Bjerge Af særligt beskyttede naturarealer i Mols Bjerge findes især overdrev og hede, eng, naturlige krat med bl.a. ene og naturskov af ældre eg og bøg mfl. Desuden mindre arealer med mose,

Læs mere

Flora og naturpleje i Borreby Mose

Flora og naturpleje i Borreby Mose Flora og naturpleje i Borreby Mose Rapport udarbejdet af Biomedia for Slagelse Kommune Januar 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 4 Områdets naturtyper... 5 Områdets botanik...

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Skov 22 - Bunken Plantage

Skov 22 - Bunken Plantage Skov 22 - Bunken Plantage Bunken Plantage rummer 540 hektar med beskyttede naturtyper, hvilket svarer til ca. 39 % af dens samlede areal. Naturarealet er fordelt på ca. 344 hektar klithede, 111 hektar

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 111 Røjle Klint Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Jens Christian Simonsen Saturnvej 6800 Varde Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Du har søgt om dispensation til at rydde træer og buske på matr. nr. 3

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Botaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind

Botaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind Botaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind 1. Introduktion 1.1 Formål Data fra feltundersøgelserne er indhentet fra hhv. Phønixområdet og ved Bjerggårdssøen. I Phønixområdet udføres undersøgelserne

Læs mere

Besigtigelse af 3-arealer

Besigtigelse af 3-arealer Besigtigelse af 3-arealer Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet /..1 En generel metode til vurdering af naturtilstand Hvor der er behov for en vurdering af tilstand og udvikling

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Baseline overvågning - Life 70, Gravene

Baseline overvågning - Life 70, Gravene Baseline overvågning - Life 70, Gravene Arbejdsrapport udført for Assens Kommune, december 2013 Feltarbejde: Irina Goldberg og Eigil Plöger Afrapportering: Eigil Plöger 1 Indhold Indledning... 3 Metode...

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

JULI 2015 HOFOR A/S VURDERING AF VEGETATION I FLÆDEMOSE

JULI 2015 HOFOR A/S VURDERING AF VEGETATION I FLÆDEMOSE JULI 2015 HOFOR A/S VURDERING AF VEGETATION I FLÆDEMOSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2015 HOFOR VURDERING AF VEGETATION I

Læs mere

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Notat Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Af Biomedia for Odsherred Kommune Juli 2014 Indhold Opsummering af botanisk overvågning af naturområdet Korevle... 3 Overordnede indtryk

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Smag på landskabet i Randers Kommune Naturhandleplan for Kastbjerg Ådal hegn A

Smag på landskabet i Randers Kommune Naturhandleplan for Kastbjerg Ådal hegn A Smag på landskabet i Randers Kommune Naturhandleplan for Kastbjerg Ådal hegn A A. Arealbeskrivelse og udpegninger Folden er på ca. 11 ha og inkluderer beskyttet natur i ådalen langs Kastbjerg Å. Området

Læs mere

Plejeplan for Høje Lindebjerg

Plejeplan for Høje Lindebjerg Natur og Udvikling 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold 2.1 Beliggenhed

Læs mere

Turens deltagere. Læsø 2014. Uldstuen - En gammel tanggård

Turens deltagere. Læsø 2014. Uldstuen - En gammel tanggård Turens deltagere Læsø 2014 Uldstuen - En gammel tanggård Indholdsfortegnelse 1 Lenes dagbogsnotater 2-28 Torsdag den 29. maj 2 Lokalitet 1 Frokostpause ved Vorup enge 2 Lokalitet 2 Pause lidt før Frederikshavn

Læs mere

7. Stanghede Afd. 1209ab, 1213ab, 1214ab, 1215abc (HED ha, KRT 12.2 ha, EG 0.9 ha), i alt ha

7. Stanghede Afd. 1209ab, 1213ab, 1214ab, 1215abc (HED ha, KRT 12.2 ha, EG 0.9 ha), i alt ha Lokaliteterne 7 12 hører under Skov 403 Stanghede og omfatter hede på Stanghede og i Dollerup Bakker/Ravnsbjerg, moseområdet Gelbæk Kær og naturskov i Troldeslugten, i skovstrækningen syd herfor og ved

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

PLANTEARTER I PRÆFABRIKEREDE MÅTTER OG SOM PLUGPLANTER

PLANTEARTER I PRÆFABRIKEREDE MÅTTER OG SOM PLUGPLANTER PLANTEARTER I PRÆFABRIKEREDE MÅTTER OG SOM PLUGPLANTER SORTIMENT AF URTER OG STAUDER Urteplugs 2 Miniplugs 5 Maxiplugs 6 ARTSSAMMENSÆTNING AF FÆRDIGE VEGETATIONSMÅTTER Mos-Sedum tagvegetation 7 Sedum-Urt-Græs

Læs mere

Randers Naturpleje- og Kogræsserforening

Randers Naturpleje- og Kogræsserforening Randers Naturpleje- og Kogræsserforening Botaniske registreringer 2010, forvaltningsplan og opfølgning på plejen sensommer 2011 1/23 Randers Naturpleje- og Kogræsserforening Botaniske registreringer 2010,

Læs mere

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Effekter af afgræsning med naturtypen rigkær som eksempel v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Rigkær Lysåbne mosearealer kær Påvirkes af grundvand

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Notat Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Af Biomedia for Odsherred Kommune Juli 2014 Indhold Opsummering af botanisk overvågning af naturområdet Korevle... 3 Overordnede indtryk

Læs mere

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942 Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper

Læs mere

Silkeborg Kommune, Vej og Trafik Søvej Silkeborg. Att. Bente Rands Mortensen

Silkeborg Kommune, Vej og Trafik Søvej Silkeborg. Att. Bente Rands Mortensen Silkeborg Kommune, Vej og Trafik Søvej 1 8600 Silkeborg Att. Bente Rands Mortensen 5. marts 2014 Sags nr. EMN-2014-00387 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 og godkendelse efter 20 til modernisering

Læs mere