Pleje og behandling af patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi
|
|
- Marie Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pleje og behandling af patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010
2 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi I udarbejdelsen af den kliniske vejledning for sygepleje er der taget udgangspunkt i den tilgængelige evidens, sygeplejerskernes erfaring og patientens perspektiv. Patientkategori Laparoskopisk kolecystectomi er en af de hyppigste mave-tarm-kirurgiske operationer. Der udføres cirka 6000 kolecystektomier om året i Danmark. Størstedelen af disse udføres laparoskopisk. Forekomsten af galdeblæresten stiger med alderen og er cirka 20-30% hos kvinder i 70-årsalderen, noget mindre hos mænd (Kehlet 2005). I Danmark anbefales operation til patienter med symptomgivende galdesten og socialt invaliderende smerter (Eriksen 2005). Der er en stigning i incidensen af galdestenssygdom, hvilket formentlig kan forklares med, at risikofaktorer såsom adipositas, inaktivitet og type-2 diabetes er tiltagende problemer (Ainsworth 2005). Patientforløb Resultater fra accelererede forløb indenfor anden abdominalkirurgi har vist, at en multimodal intervention lavet udfra principperne i de accelererede operationsforløb, fører til en hurtigere restituering af operationspatienten med færre medicinske komplikationer og derved en kortere indlæggelsestid (Kehlet 2008). Den multimodale intervention består i at optimerer alle de faktorer, der har betydning for det postoperative forløb, heri indgår den præoperative forberedelse og medinddragelse af patienten, tidlig mobilisering og ernæring. Reduktion af kirurgisk stress sker blandt andet ved hjælp af minimal invasiv kirurgi, epidural blokade, effektiv smertebehandling med reduceret morfinindgift, normal legemstemperatur peroperativt og balanceret væskeindgift (Kehlet 2008). Laparoskopisk cholecystectomi gennemføres for det meste som en ambulant procedure. Flere undersøgelser viser, at metoden er sikker og forbundet med få komplikationer, såfremt behandlingen varetages af et team med erfaring i laparoskopisk kolecystektomi (Klarskov 2003). Organisatoriske tiltag såsom åbningstider, kort opvågnings-face og velegnede lokaler, har betydning for forløbet. Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinier har stor effekt på indlæggelsestiden, uden at det går ud over sikkerheden for patienten (Barthelsson , Bardram 2005, Jakobsen 2005, Johansson 2006, Sandberg 2006, Topal 2007, Gurusamy 2008). Audit af 136 konsekutive laparoskopisk opererede patienter i et dagkirurgisk regi viste, at 97% af patienterne var tilfredse med plejen. Organiseringen var sikker, effektiv og accepteret af både patient og pårørende (Vuilleumier 2004). Samme fund er gjort af Bringman (2001) og Sharma (2004). Et dansk studie har vist, at der ses en signifikant forbedring af den sygdomsspecifikke livskvalitet seks uger efter laparoskopisk kolecystektomi, når operationsindikationen var socialt invaliderende galdestenssmerter (Eriksen 2005). Tværfaglige problemområder Pleje og behandling understøttes af kliniske vejledninger under indlæggelsen for den perioperative periode. Det kræver professionalisme for at kunne tilgodese det enkelte menneske uden at gå på kompromis med behandlingsregimet. Det kræver dialog, forståelse og fleksibilitet at samarbejde med forskellige typer af patienter men, dette er i virkeligheden sygeplejens kerne. Det accelererede operationsforløb bygger på evidensbaseret praksis og kræver viden om professionel grundlæggende sygepleje i planlægningen af patientforløbet (Egerod 2007).
3 Viden og udvikling Smerte og sanseindtryk Aktivitet Ernæring Psykosociale forhold Hud og væv Udarbejdelse af patientforløb / kliniske vejledninger Det accelererede patientforløb med understøttende kliniske vejledninger er udarbejdet på baggrund af litteraturstudier, erfaring, samt konsensusbeslutninger blandt sygeplejersker, anæstesiologer og læger. Forud for udarbejdelsen afholdes en workshop med tværfaglig repræsentation fra det respektive speciale fra hele landet. Workshoppen indledes med korte indlæg fra kirurger, anæstesiologerog sygeplejersker, der alle er eksperter inden for deres område. På workshoppen blev den eksisterende evidens indenfor området fremlagt. De deltagende eksperter (Bilag 1) besluttede udfra evidensen, deres erfaringer og baggrund samt viden om patienternes præferencer, anbefalingerne for den aktuelle kliniske vejledning. Patientperspektivet medinddrages via sundhedspersonens faglige viden og erfaring, samt litteratur. Litteratursøgning For at belyse sygeplejen til patienter, der får foretaget kolonresektion, er der søgt litteratur både nationalt og internationalt. Søgningen er sidst foretaget i juli Der er søgt litteratur indenfor hovedområderne ernæring, smertebehandling, mobilisering, patienttilfredshed og rehabilitering. Den relevante litteratur er brugt til udarbejdelse af den kliniske vejledning. Årstal Databaser Søgeord Medline, Cochrane, Cinahl, artikelbasen Cholecystectomi AND exercise, nursing, fluid therapy, pain, nutrition therapy, patient education, patient satisfaction, drain, rehabilitation, fast track. Søgestrategi Afgrænsning af området Udvælgelse af relevante artikler udfra titel Udvælgelse af relevante artikler udfra abstrakt Relevans efter gennemlæsning af artikler Kædesøgning fra relevante artikler Studier på dansk og engelsk er medtaget. Inklusionskriterier: Studier omhandlende patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi indenfor søgeordene. Eksklusionskriterier: Studier med udelukkende åbne kolecystektomi-operationer Anbefalingerne i de kliniske vejledninger bygger overvejende på erfaring og konsensusbeslutninger, markeret med (*). Der hvor videnskabelig evidens understøtter
4 anbefalingerne er referencerne angivet. De kliniske vejledninger skal opfattes som et vejledende beslutningsredskab for praksis i den perioperative periode. Alle anbefalingerne er samlet i et resume; Nøgleanbefalinger. Patientforløbet med de understøttende kliniske vejledninger er sammenskrevet af Enhed for Perioperativ Sygepleje i samarbejde med kliniske eksperter og har været sendt til høring mindst to gange, samt opfølgende workshop, hvor hele patientforløbet er gennemgået og tilrettet efter konsensusbeslutninger. De kliniske vejledninger er tilgængelige på hjemmesiden: Implementering Implementering af accelererede operationsforløb kræver organisatorisk opmærksomhed, hvis afdelingen skal kunne udnytte den effektivitet der ligger indlejret i accelererede operationsforløb. Fordelen for patienterne er at forebygge medicinske komplikationer ved operationsforløbet, samt at patienterne får en følelse af at have kontrol over forløbet. Bivirkninger og risici ved at følge et accelereret forløb er ikke påvist. Ved indførelsen af nye plejeformer er det vigtigt, at alle relevante faggrupper er involveret og at ledelsen af afdelingen leder implementeringen af organisationsarbejdet. Indførelse af accelererede operationsforløb har betydning for alle faggrupper. Yderligere træk på de tværfaglige afdelinger, herunder røntgen, operationslejekapacitet og opvågningspladser skal balancere med sengekapaciteten. I takt med at kompleksiteten af pleje og behandling øges, er målet fortsat at sikre en høj faglig kvalitet, sammenhængende patientforløb og relevant ressourceudnyttelse. I forbindelse med implementering af de accelererede operationsforløb for kolonresektion viste det samlede tidsforbrug pr indlæggelsesforløb at være det samme, hvad enten patienten har fulgt accelereret operationsforløb eller konventionelt plejeforløb, men tidsforbruget pr dag var højere ved accelererede patientforløb, da det er fordelt over færre dage (Hjort Jakobsen 2004). For at sikre patienten den positive gevinst der er vist ved flere studier om accelererede operationsforløb, er det nødvendigt med gruppering af patienter efter diagnoser, kliniske vejledninger til at understøtte den specielle sygepleje, uddannelsesmuligheder for sygeplejersker efter grunduddannelsen, samt multidisciplinært samarbejde (Kehlet 2008). Det betyder at operationsforløbet skal organiseres udfra sygeplejens kerneområder, og kan have betydning for normering specielt om aftenen, hvor patienterne skal sikres mobilisering. Enhed for Perioperativ Sygepleje er finansieret af Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed. I samarbejdet med læger, sygeplejersker og fysioterapeuter fra kliniske afdelinger i hele landet er der ingen interessekonflikter. Referencer Ainsworth AP, Adamsen S, Rosenberg J (2005). Kolecystectomi I Danmark Ugeskrift for læger;167/24: Bardram L, Klarskov B, Rosenberg J, Lund C, Kehlet H (2005). Ambulant laparoskopisk kolecystektomi to års erfaring. Ugeskr Læger;167: Barthelsson C, Lützen K, Andersberg B, Nordström G (2003). Patients experiences of laparoscopic cholecystectomy in day surgery. J Clin Nurs 12: Barthelsson C, Anderberg B, Ramel S, Björvell C, Giesecke K, Nordström G (2008). Outpatient versus inpatient laparoscopic cholecystectomy: a prospective randomized study of symptom occurrence, symptom distress and general state of health during the first post-operative week. J Evaluation Clin Practice;14:
5 Bringman S, Andersberg B, Heikkinen T, Nyberg B, Peterson E, Hansen K, Ramel S (2001). Outpatient laparoscopic cholecystectomy. A prospective study with 100 consecutive patients. Ambulatory Surg;9: Eriksen JR, Kristiansen VB, Hjortsø NC, Rosenberg J, Bisgaard T (2005). Effekten af laparoskopisk kolecystektomi på livskvalitet ved ukompliceret socialt invaliderende galdestenssygdom. Ugeskrift for læger;167/24: Gurusamy KS, Junnarkar S, Farouk M, Davidson BR (2008). Day-case versus overnight stay in laparoscopic cholesystectomy. Cochrane Database Syst Rev ;3:CD Jakobsen HL, Gögenur I, Jacobsen B, Vilman P, Rosenberg J (2005). Laparoskopisk kolecystektomi i dagkirurgisk regi. Ugeskr Læger;167/24: Johansson M, Thune A, Nelvin L, Lundell L (2006). Randomized clinical trial of day-care versus overnightstay laparoscopic cholecystectomy. Br J Surg;93: Karanicolas P, Smith S, Kanbur B, Davies E, Guyatt G (2008). The Impact of Prophylactic Dexamethasone on Nausea and Vomiting After Laparoscopic Cholecystectomy: A Systematic Review and Meta-Analysis. Annals of Surgery;248: Kehlet H, Jakobsen DH, Herlufsen P (2005). Kirurgi sygdomslære og sygepleje. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2. udgave. København 2005, udgivet af Dansk Sygeplejeråd. Kehlet H, Wilmore D (2008). Evidence-based surgical care and the evolution of fast-track surgery. Ann Surg;248: Klarskov B (2003). Ekspertise og tryghed ved laparoskopisk kolecystektomi. Sygeplejersken;49: Mitchell M (2007). Nursing intervention for day-case laparoscopic cholecystectomy. Nursing Standard;22: Sandberg WS, Canty T, Sokal SM, Daily B, Berger DL (2006). Financial and operational impact of a direct from PACU discharge pathway for laparoscopic cholecystectomy patients. Surgery;140: SFR Sekretariatet for referenceprogrammer (2006). Referenceprogram for behandling af patienter med galdestenssygdomme. CEMTV. Sharma A, Hayden JD, Reese RA, Sedman PC, Royston CMS, O Boyle CJ (2004). Prospective comparison of ambulatory with inpatient laparoscopic cholecystectomy: outcome, patient preference and satisfaction J Ambulatory Surg;11: Topal B, Peeters G, Verbert A, Penninckx F (2007). Outpatient laparoscopic cholecystectomy: clinical pathway implementation is efficient and cost effective and increases hospital bed capacity. Surg Endosc;21: Vuilleumier H, Halkic N (2004). Laparoscopic cholecystectomy as a day surgery procedure: Implementation and audit of 136 consecutive cases in a university hospital. World J Surg;28:
6 Bilag 1. Workshop for galdekirurgi Tilmeldte til den Kalundborg Alice Pelch, Lillian Pedersen Hanne Dahl, Grete Bangsgaard Fredericia / kolding Vibeke Damgaard, Karin Askær Horsens Jane Elgø, Birgitte Nielsen Herlev Ulla Thygesen - afbud Køge Bente Andersen og Inge Bang Acton Herning Vibeke Møller, Lene Kjærsgaard Anita Døfler Hørsholm Hanne Sangill, Lone Freiesleben Holbæk Lene Thomsen, Vibeke Sylvest, Lone Schiødt RASK Jutta Olesen, Alice Bustorff Sønderborg Birgit Rasborg, Grete Dahl Jørgensen Aabenraa sygehus Birgitte Jansen, Jette Matzen Haderslev Sygehus Dorrit Raaschou Glostrup Amtssygehus Birgit Tuchsen, Lotte Reimer Anne Grete Sandborg, Irene Jørgensen Jette Nielsen Hvidovre Birthe Klarskov - afbud Vejle Pia Carlson, Ester Juul, Jette Kirk Århus Lise Jensen Helle Ballermann Sygehus Nord Dorthe Raft Espersen, Birthe Martensen Roskilde Anne Munk, Charlotte Kern Silkeborg Karen Rubner Pedersen, Benthe Husted Randers Anne Marie Voldby Annie Krogh Slagelse Anne Jensen Grete Legaard Ulla Huss Grete Nielsen Odder sygehus Stina Carlsen, Anna Ørsted Hillerød sygehus Lisbeth Roed, Lisbeth Vestergaard Gentofte Amtssygehus Trine Jetting og Lotte Risager Andre Kirsten Rud Henrik Kehlet Niels Christian Hasse Hjortsø, Glostrup Dorthe Hjort Jakobsen Ingrid Egerod, UCSF
Pleje og behandling til patienter, der får foretaget herniekirurgi
Pleje og behandling til patienter, der får foretaget herniekirurgi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2011 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget herniekirurgi I udarbejdelsen af den kliniske
Læs merePleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi
Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi I udarbejdelsen af den kliniske
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben
Læs merePatienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi. Aktivitet og rekonvalescens. 01.08.2010
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystectomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet og rekonvalescens. 01.08.2010 Patienter,
Læs merePleje og behandling for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi
Pleje og behandling for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2012 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. I udarbejdelsen
Læs mereEPS. Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb. Figur 1. Hovedområderne i accelererede operationsforløb
Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb af Kirsten Rud, Dorthe Hjort Jakobsen og Ingrid Egerod EPS Dato 01.01.2009 Enhed for Perioperativ Sygepleje har i
Læs merevidenspredning og implementering af viden accelererede forløb som model
videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereEPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Årsrapport 2009 Accelererede operationsforløb innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje 1 Accelererede operationsforløb - Innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje startede i
Læs merePleje og behandling ved hoftealloplastik
EPS Pleje og behandling ved hoftealloplastik Accelererede operationsforløb Enhed for Perioperativ Sygepleje 2011 Pleje og behandling til patienter der opereres med hoftealloplastik I udarbejdelsen af det
Læs mereAccelereret operationsforløb. Sygepleje til patienter, der elektivt opereres for aortaaneurisme
Accelereret operationsforløb Sygepleje til patienter, der elektivt opereres for aortaaneurisme Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget elektiv operation
Læs mereEnhed for Perioperativ Sygepleje
Enhed for Perioperativ Sygepleje Sygepleje ved accelererede operationsforløb Øre-næse-hals symposium 2005 Vejle Enhed for Perioperativ Sygepleje Accelererede operationsforløb organisatorisk/økonomisk perspektiv
Læs mereaccelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereProcedurespecifik klinisk vejledning for patienter, Patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. Viden og udvikling
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2012 Patienter, der får
Læs mereOptimering af Ældre Medicinske patienters Forløb
Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet og rekonvalescens. 01.03.2012 Patienter,
Læs merePleje og behandling til patienter, der får foretaget cystectomi.
Pleje og behandling til patienter, der får foretaget cystectomi. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2011 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget cystectomi I udarbejdelsen af den kliniske vejledning
Læs merePleje og behandling til patienter der opereres for brystkræft
EPS Pleje og behandling til patienter der opereres for brystkræft Accelereret operationsforløb Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009 Pleje og behandling til patienter der opereres for brystkræft I udarbejdelsen
Læs merePatienter, der får foretaget laparoskopisk. kolecystektomi. EPS. Smerte og sanseindtryk 01.08.2010
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får fortaget laparoskopisk kolecystektomi. EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Smerte og sanseindtryk 01.08.2010 Patienter,
Læs mereDET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning
DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs merePleje og behandling til patienter der amputeres
EPS Pleje og behandling til patienter der amputeres Trans-tibiale og trans-femorale amputationer Accelereret operationsforløb Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009 Pleje og behandling til patienter der
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får fortaget herniekirurgi. EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Smerte og anæstesi 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereAf Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet
Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,
Læs mereProgram for anæstesisygepleje symposium, 12. november 2015 Rigshospitalet, Auditorium 1
Program for anæstesisygepleje symposium, 12. november 2015 Rigshospitalet, Auditorium 1 Kl. 08.00-09.00 Registrering og morgenmad Kl. 09.00 09.05 Velkomst v/ Anæstesisygeplejerske og uddannelsesleder Britta
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereSundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland
Læs mereErfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereErnæring, kvalme og væskebehandling 01.08.2010. Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi. EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Ernæring, kvalme og væskebehandling 01.08.2010
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter der ben amputeres EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Psykosocialt 01.06.2009 Patienter der indstilles til operation: trans-tibial
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereInternational Clinical Placements at Odense University Hospital
International Clinical Placements at Odense University Hospital International Clinical Placement in Cardiology at Odense University Hospital Afsnit B1 Adresse: Sdr. Boulevard 29, Indgang 20, 5000 Odense
Læs merePostoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling
Læs mereSpørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik
Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereUndervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul
Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Videncenter for Rygsygdomme afdeling VRR 11/21 Uge 35 Mandag kl. 09.00 13.00: Velkommen tilbage! Sted: Afdeling VRR 10, klinisk kontor, stuen, Rødt trafikcenter.
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester.
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse
Læs mereDet geriatriske landkort
Nord Ålborg Overlæge Ole B.F. Nielsen Midt Århus Else Marie Damsgaard Randers Ubesat stilling Horsens Overlæge Ishay Barat sengeafdeling (16), ambulatorium, team Antal speciallæger: 3 2 sengeafsnit, udgående
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs merePatienter der opereres med knæalloplastik. Aktivitet
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter der opereres med knæalloplastik EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet 01.09.2011 Patienter der opereres med knæalloplastik.
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Sjælland. Region Syddanmark. 100 Hovedstaden: Andel (%) 100 Sjælland: Andel (%) 100 Syddanmark: Andel (%)
Bilag A: Forløbsdiagrammer på afdelingsniveau Forløbsdiagrammerne viser afdelingernes indikatorværdier pr. måned for,, og. Værdierne er her vist som antal pr. 1 patienter. Den stiplede vandrette linje
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG
Læs mereImplementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse
DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet
Læs mereAkupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19
OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Læs mereKliniske Retningslinjer. Status
Kliniske Retningslinjer Status Birgit Villadsen Accelererede forløb for udarbejdelse af kliniske retningslinjer af høj kvalitet Birgit Villadsen Mål for 2012 17 igangværende kliniske retningslinjer færdige
Læs mereOpsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?
Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var
Læs mereFSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS)
FSOS Konference 2014 18.- 19. marts Trinity, Fredericia Viden til praksis tur/retur Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) PROGRAM TIRSDAG 18. MARTS 08.30 Registrering og udstillerbesøg
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereLektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje
Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs merePatienter der opereres for brystkræft. Smerte og sanseindtryk 01.10.2009
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter der opereres for brystkræft EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Smerte og sanseindtryk 01.10.2009 Patienter der opereres for brystkræft.
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter med hoftebrud EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet, ADL- funktion og træning 01.01.2009 Patienter der indstilles til operation
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Læs mereVideo som patientbeslutningsstøtte
Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,
Læs mereSYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,
Læs mereCenter for Sygeplejeforskning - Viborg
Center for Sygeplejeforskning - Viborg Center for Sygeplejeforskning - Viborg Oprettet pr. 1. april 2005 I et samarbejde mellem Sygehus Viborg (pr.1. jan. 07: Region Midt, Regionshospitalet Viborg, Skive,
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereKvalitetsudvikling af patientforløb i Ortopædkirurgisk afdeling ved relationel koordinering. Amputationsforløb. 1
Kvalitetsudvikling af patientforløb i Ortopædkirurgisk afdeling ved relationel koordinering Amputationsforløb 1 www.regionmidtjylland.dk Baggrund hvorfor amputationsforløb? HEH fokus på kvalitetsudvikling
Læs mereValgkreds 2: Pædagogmedhjælperne/de pædagogiske assistenter i Albertslund, Høje-Tåstrup, Ishøj og Vallensbæk
PenSam - Valg af Forbrugergrupper 2016 Pædagogisk sektor Valgkreds 1: Hovedstaden samt medlemmer bosat uden for valgkredsene Forbrugergruppemedlemmer: 1 Tina Malene Hansen 17 2 Thomas Enghausen 13 3 Pia
Læs merePræsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge
Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer
Læs mereKliniske retningslinjer. DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015
Kliniske retningslinjer DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015 Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital
Læs mereKommune størrelse (km2) indb. Tal kontaktperson Telefonnummer
Kommune størrelse (km2) indb. Tal kontaktperson Telefonnummer Aabenraa 941,55 60189 Åse Søgaard 73767159 Aalborg 1143,99 196292 Peter Mikkelsen 99312210 Ærø 90,45 6712 Jes Heinemann 50005025 Albertslund
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sårbehandling, behandlingskrævende sår 43461 Juli 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET
Læs mereHjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft
Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne
Læs mereStudieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus
Læs mereF S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Læs mereDansk Intensiv Database
BILAG 1: Alle mortalitetsmål Dansk Intensiv Database Årsrapport 2015/2016 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. juli 2015 30. juni 2016 ENDELIG VERSION TIL REGIONAL HØRING 16. november 2016 1
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mereDansk Intensiv Database
Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 Indhold Dødelighed og SMR alle patientkategorier samlet... 3 Indikator 4a: Standardiseret
Læs mereOverlæge Mette Hyllested, BBH (ledende ekspert, sundhedsplatformen)
Økonomi- og planlægningsafdelingen Planlægningsfunktionen Møde i: SFR Anæstesiologi Dato: 27. november 2014 Kl.: 14:00-16:00 Sted: Rigshospitalet, aud. 4031 Deltagere: Vicedirektør Per Jørgensen Klinikchef
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereSammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering
1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),
Læs mereFORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE
FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-
Læs mereDet geriatriske landkort
Nord Ålborg Overlæge Ole B.F. Nielsen Midt Århus Else Marie Damsgaard Randers Ubesat stilling Horsens Overlæge Ishay Barat sengeafdeling (16), ambulatorium, team Antal speciallæger: 3 2 sengeafsnit, udgående
Læs mereSygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).
Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998
Læs mere