3.1 Indledning. Case B

Transkript

1 Case B 3.1 Indledning Hensigten med projektets Case B er at afprøve principperne for en strategisk miljøvurdering i fuldt omfang på et lovforslag i forbindelse med dets udarbejdelse og vedtagelse. Afprøvning skal således vise de praktiske muligheder og eventuelle barrierer for at indarbejde principperne om udarbejdelse af en redegørelse for miljøkonsekvenserne, regler for vurderingens omfang og indhold, indarbejde alternativer og miljøkonsekvensvurdering heraf, offentlighedens deltagelse m.v. i det materiale, som danner grundlag for vedtagelsen af lovforslaget. Der er således tale om et slags eksperiment, hvor vi vil følge og så vidt muligt indgå i selve lovforberedelsesarbejdet, herunder udarbejdelsen af de miljømæssige bemærkninger til lovforslaget, dvs. vurderingen af de miljømæssige konsekvenser af lovforslagets realisering. Udvælgelsen af det lovforslag, vi vil afprøve principperne på, er foregået i samarbejde med Miljøog Energiministeriet og Boligministeriet. For ikke at svække mulighederne for at generalisere de indhøstede erfaringer ved eksperimentet har det har på forhånd været en aftale med Miljø- og Energiministeriet og DG XI, at vi ikke skulle arbejde med et lovforslag, hvis formål i sig selv var miljømæssige forbedringer. Muligheden i forhold til disse kriterier var således på det givne tidspunkt lovforslag om privat byfornyelse, der er en støtteordning, der gør det muligt at yde offentlig finansiel støtte til delvis dækning af huslejestigninger som følge af investeringer i forbedring af boligstandarden. Den følgende rapportering af eksperimentet er opdelt i 15 afsnit, hvor afsnittene omhandler selve lovforslaget og dets udarbejdelse, dvs. lovforberedelsesarbejdet, afsnittene gennemgår fremlæggelsen og behandlingen af lovforslaget i Folketinget, herunder specielt de miljømæssige bemærkningers rolle, og afsnit 3.13 gennemgår den offentlige høring inden og under folketingsbehandlingen. Afsnit 3.14 omhandler efterbehandlingen af forslaget i forbindelse med udarbejdelsen af en grøn positivliste. Samtlige disse 4 sektioner af afsnit afsluttes med en opsummering omkring miljøkonsekvensvurderingens rolle, henholdsvis for udarbejdelsen af forslaget og i vedtagelsesprocessen. Opsummeringerne sammenfattes til sidst i afsnit 3.15 i en samlet konklusion omkring miljøvurderingen af lovforslaget om privat byfornyelse. Projektets deltagelse i processen er koncentreret om forløbet i afsnittene Derfor redegøres der i afsnit 3.4 specielt for, hvorledes dette forløb har været. Som et sidste afsnit vedrørende selve lovforberedelsesarbejdet gennemgås i afsnit 3.9 i kronologisk orden hovedpunkterne i lovforberedelsesarbejdet, hvor der både er lagt vægt på de politiske omstændigheder for dette arbejde, og hvorledes dette har påvirket mulighederne for vurdering af de miljømæssige konsekvenser og indholdet heraf. Processen bag de øvrige afsnit har forståeligt nok ikke haft projektets aktive deltagelse, men forløbet har været fulgt tæt på, samtlige dokumenter omkring det har været gennemgået og den samlede proces analyseret. En oversigt over det forløb, som vil blive fremstillet og analyseret i det følgende, gengives i Figur 5.

2 Figur 5: Oversigt over forløb, Case B 3.2 Lovforslag L Lovforslag L 105 Støtteordningen privat byfornyelse har eksisteret som en forsøgsordning siden 1. juli 1992, og er løbende blevet forlænget med få ændringer. Den sidste forlængelse udløb 31. december Formålet med lovforslaget var at gøre privat byfornyelse til en permanent støtteordning. I lovforslaget lægges der desuden op til, at ordningen gives en økologisk profil med henblik på at fremme økologiske projekter i forbindelse med renovering af boliger. Støtteordningen giver tilskud til større boligforbedringsprojekter. Tilskud ydes til projekter initieret og styret af private, enten i private udlejningsejendomme, private andelsboligforeninger eller almennyttige boligselskaber. Det offentlige tilskud i private udlejningsejendomme er betinget af, at der indgås en aftale mellem udlejere og lejere om gennemførelse af forbedringer og den deraf afledte huslejeforhøjelse. Fra begyndelsen kunne kun projekter i private udlejningsejendomme modtage det offentlige tilskud, men for at få støtteordningen i gang blev først andelsboliger og siden almennyttige boligselskaber også omfattet af ordningen. Der er i støtteordningens levetid i alt anvendt ca. 5,3 mia. kr. ud af en samlet ramme på 7,2 mia. kr. Box 4: Støtteordningen om privat byfornyelse - historisk

3 1. juli 1992: Støtteordning for private udlejningsejendomme blev etableret - ingen ansøgninger. 1. jan. 1993: Lempelse af krav til ansøgninger fra samme gruppe ejendomme. Ændring i positivlisten. 1. juli 1993: Andelsboliger inddrages i ordningen. Udvidelsen skal sikre anvendelse af ordningen. 1. jan. 1994: Almennyttige boliger inddrages. Samtidig blev der ændret på positivlisten. De arbejder, som har været omfattet af støtteordningen er optaget på en såkaldt positivliste, som fremgår af en bekendtgørelse til den eksisterende lov. Positivlisten, der er gældende til og med udgangen af 1995, indeholder følgende projekttyper: Nyinstallation af eller fornyelse af eksisterende varmeforsyningsanlæg og elinstallationer. Nyinstallation af eller fornyelse af eksisterende sanitære installationer. Installation af elevator og andre handicapforanstaltninger. Nyetablering af eller forbedring af eksisterende altaner. Forbedring af de enkelte boliger, herunder udskiftning af bestående køkken. Renovering af tag. Renovering af fælles adgangsarealer. Renovering af facader. Rumopdeling og opsætning af etageadskillelse. Opdeling og sammenlægning af beboelseslejligheder. Energibesparende foranstaltninger i ejendommen, herunder isolering af tag og lofter, gulve og mure samt udskiftning af vinduer og andre lysåbninger. Ressourcebesparende og bygningsøkologiske foranstaltninger med henblik på individuel begrænsning af el-, vand- og gasforbrug. Nødvendige følgearbejder til ovenstående forbedringsarbejder. Udover boligforbedring har sigtet med støtteordningen været at skabe beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren i forbindelse med forbedringsarbejderne. Siden forsøgsordningen er trådt i kraft, har vilkårene i bygge- og anlægssektoren ændret sig, og der er politisk ikke længere et ønske om at støtte byggeriet af beskæftigelseshensyn.

4 Det politiske ønske om at give en permanent støtteordning en mere økologisk profil kan ses både som en konsekvens af den ændrede situation i bygge- og anlægssektoren og i forlængelse af Boligministeriets økologiske handlingsplan, som udkom i maj Den økologiske profil forventes gennemført ved en opstramning af kravene til støtteberettigede projekter ifølge lovforslaget i form af en såkaldt grøn positivliste. Ordningen skal på den måde være medvirkende til at udmønte nogle af de indsatsområder, som er formuleret i den økologiske handlingsplan. 3.3 Lovforslagets udarbejdelse Forsøgsordningen udløb som nævnt med Forslag om ordningens forlængelse skulle således fremsættes i efteråret 1995, såfremt ordningen skulle fortsætte fra 1. januar Siden foråret 1995 har støtteordningens forlængelse været på dagsordenen i kredsen af regeringens boligpolitiske ordførere. I Boligministeriet forventedes en afklaring af støtteordningens fremtid inden sommerferien. Bevillinger til støtteordningens fortsættelse indgik imidlertid ikke i det finanslovsforslag, som blev fremlagt i august Forhandlinger om lovens finansiering fortsatte imidlertid mellem Boligministeriet og Finansministeriet, og en finansiering af et lovforslag om privat byfornyelse indgik i det finanslovsforlig, som blev indgået mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti i slutningen af november I dette forløb fra forår til efterår 1995 har der i Boligministeriet og i kredsen af regeringens boligpolitiske ordførere været overvejet forskellige finansieringsmuligheder og alternativer, forskellige modeller for en ordningsopbygning og et lovforslags økologiske profil og miljømæssige konsekvenser, både i tilfælde af at en permanent støtteordning til privat byfornyelse kom til at indgå i finansloven for 1996 og i tilfælde af, at dette ikke var tilfældet. Alternative finansieringsmuligheder Hvis ikke støtteordningen kom til at indgå i finansloven, overvejes andre muligheder for finansiering. Der var i efteråret 1995 endnu 1,5 mia. kr. tilbage af den vedtagne investeringsramme for Denne pulje kunne eventuelt føres videre til 1996, eventuelt suppleret med interne midler i Boligministeriet. Desuden overvejes det, hvorvidt midler fra Grundejernes Investeringsfond kunne skydes ind i støtteordningen. Grundejernes Investeringsfond er oprettet ved lov til regulering af boligstandarden. Fonden består af pligtige hensættelser til vedligeholdelse og udgør cirka 1 mia. kr. Renteindtægten skal anvendes til investeringsformål. Det kunne for eksempel ske i forbindelse med privat byfornyelse. Pengene vil i så fald være øremærket til private, og kan i så fald ikke anvendes til andelsboliger og almennyttige boliger. Forskellige modeller Overvejelserne om de forskellige modeller gik først og fremmest på forskellige muligheder for at differentiere støtteordningen for de private udlejningsejendomme, andels- og almennyttige boliger. Det skyldes, at ordningen er meget mere anvendt af de to sidstnævnte grupper, mens rammen for investeringer i private udlejningsejendomme slet ikke er udnyttet fuldt ud. Desuden anses de private udlejningsejendomme generelt for at have den dårligste boligstandard, og støtteordningen er også primært rettet mod disse ejendomme.

5 Det overvejedes at udarbejde to forskellige positivlister for henholdsvis private udlejningsejendomme og andels- og almennyttige boliger, således at der stilles skærpede krav til projekter i andels- og almennyttige boliger, mens private udlejningsejendomme fortsætter med den hidtidige ordning. Desuden overvejedes det at foreslå en fortsættelse af støtteordningen for private udlejningsejendomme, men en udskydelse af ordningen for andels- og almennyttige boliger, eventuelt til sommeren Baggrunden for overvejelserne om differentiering er således et ønske om at få igangsat flere projekter i private udlejningsejendomme og at undgå risikoen for flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet for bygge- og anlægssektoren. Formålet med begge modeller er således at foretage en konjunkturstyring af støtteordningen i et forsøg på at undgå samfundsøkonomisk uhensigtsmæssige konsekvenser. Udover disse overvejelser har der i Boligministeriet også været en del overvejelser knyttet til støtteordningens økologiske profil. Disse overvejelser beskrives i det følgende. Forslagets økologiske profil og miljøkonsekvenser Det politiske ønske om at give støtteordningen et miljømæssigt eller økologisk sigte skal ses som et skridt i retning af at opfylde nogle af de målsætninger, som er formuleret i Boligministeriets økologiske handlingsplan. Mål på kort sigt er blandt andet at: "Boligministeriet vil...fremme realiseringen af økologiske demonstrationsprojekter, dvs. byggerier og bebyggelser i nybyggeriet og i byfornyelsen (vores kursivering), der fremviser økologiske løsninger...det er nærliggende at anvende projekter...i det støttede byfornyelsesbyggeri. Økologiske indslag bør omfatte såvel byggefasen som driftfasen samt beboernes medinddragelse i planlægning og drift." "Boligministeriet vil igangsætte en samlet vurdering af Boligministeriets lovgivning ud fra økologiske hensyn". (Boligministeriets handlingsplan: Mål på kort sigt p.19). Herudover må den økologiske profil også betragtes som et politisk ønske om, efter bortfaldet af det beskæftigelsesmæssige sigte, at give støtteordningen et andet samfundsmæssigt sigte udover den direkte målsætning om at sikre en forbedring af boligstandarden. Udmøntningen af den økologiske profil i praksis har givet anledning til en del overvejelser i Boligministeriet, både i forhold til opfyldelsen af andre aktuelle politiske hensyn og i forhold til det reelle økologiske indhold af støtteordningen. De ovenfor skitserede overvejelser om at differentiere positivlistens indhold for de tre forskellige boligtyper illustrerer, at det anses for at være politisk hensigtsmæssigt at stille færre økologiske krav til støtteberettigede projekter i private udlejningsejendomme end i andels- og almennyttige boliger. Desuden har det under lovforberedelsesarbejdet vist sig, at der er en række rent faglige vanskeligheder ved at udarbejde en liste over projekter, der er økologisk skudsikre. De langsigtede virkninger af umiddelbart økologiske projekter er vanskelige - og ofte umulige - at forudsige på det

6 eksisterende erfaringsgrundlag. Et eksempel på denne diskussion er spørgsmålet om trævinduer kontra plastikvinduer. Hvilke vinduer, der bør anbefales i forbindelse med økologiske byfornyelsesprojekter, må afhænge af en vurdering af både produktion, anvendelse og bortskaffelse af materialerne (livscyklusanalyser). Indenfor de sidste år er der igangsat en lang række byøkologiske forsøgsprojekter, blandt andet i Boligministeriets regi, men der mangler en overordnet opsamling af de opnåede resultater. Hertil kommer, at de gennemførte projekter viser, at det er vanskeligt at generalisere resultaterne af de enkelte projekter. Det skyldes, at for eksempel de konkrete ressourcebesparelser og de miljømæssige konsekvenser heraf afhænger af en lang række faktorer, som adfærdsændringer og lokalt betingede forhold, som for eksempel den lokale varme- og energiforsyning. Derfor vurderes det, at der på nuværende tidspunkt ikke er det fornødne vidensgrundlag for at udarbejde en fuldstændig økologisk positivliste. Udarbejdelsen af en sådan liste vil desuden tage luften ud af langsigtede mål i den byøkologiske handlingsplan, der blandt andet er at udarbejde en overordnet "grøn positivliste" til brug ved fremtidige offentlige støtteordninger og et økologisk standardkoncept for den offentlige byfornyelse indeholdende et acceptabelt mindstemål af økologi (Boliministeriets økologiske handlingsplan: Mål på længere sigt p ). På den baggrund overvejes det at udarbejde en foreløbig positivliste på basis af eksisterende erfaringer med støtteordningen om offentlig byfornyelse. Til støtteordningen om offentlig byfornyelse er der udarbejdet en vejledning om "kvalitetsnormer og friarealforbedring i byfornyelsen", hvori der lægges op til en række økologiske tiltag som begrænsning af energiforbrug, genanvendelse af bygningsmaterialer osv. Denne vejledning kan eventuelt anvendes som udgangspunkt for en ny positivliste. Desuden er der lavet en generel erfaringsopsamling af byøkologiske projekter, der kan trækkes på. Det er i så fald hensigten, at den foreløbige positivliste må revideres, efterhånden som erfaringerne indsamles. Udarbejdelsen af en positivliste med et økologisk tilsnit vanskeliggøres desuden af, at der er tale om en eksisterende ordning, som har fungeret i en længere årrække. En omfattende ændring af støtteberettigede projekttyper kan eventuelt være med til at gøre støtteordningen og dens konsekvenser uigennemsigtige både for brugere af ordningen og for politikerne, som skal afgøre ordningens fremtid. En økologisk positivliste overvejes eventuelt uddybet med en vejledning i retning af vejledningen til den offentlige byfornyelsesordning. I en sådan vejledning kan der gives information og råd samt stilles mere detaljerede krav om standarder osv. i forbindelse med de enkelte projekttyper. Med i overvejelserne er desuden, at en sådan vejledning kan være med til at konkretisere støtteberettigede projekter for potentielle ansøgere. Udarbejdelsen af en sådan vejledning kræver imidlertid særligt afsatte ressourcer. Boligministeriets overvejelser bar præg af lovforslagets usikre situation. Den politiske proces' uforudsigelighed betød, at der ikke var mulighed for at foretage et omfattende vurderingsarbejde med henblik på eksempelvis udarbejdelse af en ny positivliste, fordi lovforslagets endelige indhold ville afhænge af den aktuelle politiske situation og eventuelt ville være udsat for væsentlige ændringer og fremsættelse med kort varsel. 3.4 Deltagelse og skriftlige indspil i forløbet

7 I forlængelse af formålet med dette projekt om miljøvurdering af lovforslag har vi ikke blot fulgt forberedelserne af lovforslaget, men er også aktivt kommet med indspil i processen. I det følgende skitseres først summarisk hvordan vi har deltaget i lovforberedelsesarbejdet og dernæst fremstilles i afsnit 3.5 til 3.8 de skriftlige indspil, vi har bidraget med. I april 1995 afholdt vi et indledende møde med Bygge- og Boligstyrelsens 3. kontor. På dette møde blev de overordnede rammer for det efterfølgende arbejde fastlagt. Disse betød, at vi fik lejlighed til at følge lovforberedelsesarbejdet i Boligministeriet på tæt hold og fik adgang til alt relevant materiale. Desuden blev det besluttet, at vi løbende skulle komme med indspil i processen, og at vi kunne fungere som konsulenter i det omfang, det ville vise sig at være relevant. På baggrund af dette første møde udarbejdede vi vores 1. indspil i form af et notat, som overordnet skulle danne udgangspunkt for miljøvurdering af lovforslaget. Notatet beskriver miljøbegrebet, som cirkulæret om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag lægger op til, samt redegør for de principper, som internationalt er anerkendt som gældende for miljøvurdering af projekter og ved strategisk miljøvurdering. Ved 2. møde fik vi en orientering om forarbejdet med lovforslaget samt om planer om at afholde møder med fagfolk indenfor Bygge- og Boligstyrelsen angående udarbejdelsen af en mere økologisk positivliste. På 3. og 4. møde deltog vi i ovennævnte faglige diskussion om mulighederne for at opstille en positivliste med et økologisk indhold. Diskussionens omdrejningspunkter svarer til det ovenfor beskrevne om overvejelserne i Boligministeriet om en økologisk profilering. Mellem disse to møder fremlagde vi vores 2. indspil i form af en første vurdering af de umiddelbare miljøkonsekvenser af den nuværende positivliste. Dette papir blev efterfølgende uddybet som et 3. indspil, blandt andet med forslag til hvordan miljøvurdering af lov om privat byfornyelse overordnet kan gribes an (3. indspil). Efterfølgende har vi i slutningen af oktober 1995 afholdt et 5. møde med styrelsen, hvor vi planlagde det videre forløb frem til udarbejdelsen af de miljømæssige bemærkninger. Det blev diskuteret, hvorledes en miljøvurdering kunne opdeles i tre niveauer: - miljømæssige konsekvenser generelt, enkeltstående og summarisk/helhedspræget/strukturelt, - miljøvurdering af den eksisterende positivliste, og - miljøvurdering af supplement til den eksisterende liste, dvs. en økologisk eller en grøn positivliste. På baggrund af dette møde udarbejdede vi et udkast, 4. indspil, til miljøvurdering af den eksisterende positivliste. Med udgangspunkt i ét af positivlistens punkter afprøvede vi, hvorvidt det var muligt på baggrund af de forhåndenværende ressourcer og viden at beskrive forventelige væsentlige miljøkonsekvenser på en relevant måde uden brug af kvantitative vurderinger af konsekvensernes omfang (indspil 4). Desuden udarbejdede vi, som vores 5. indspil, en samlet vurdering af de miljømæssige konsekvenser af lovforslaget om privat byfornyelse, som det forelå den 17/ og baseret på

8 det brede miljøbegreb, vi havde præsenteret i indspil 1. Miljøvurderingen indeholdt et kort oprids af vanskeligheder og mangler ved at foretage denne, en beskrivelse af de typiske miljøeffekter ved almindeligt forekommende byfornyelsesprojekter, de seneste erfaringer med miljømæssige fordele ved byfornyelsesprojekter på Vesterbro i København, en række forventede effekter vedrørende helhedspræget ved byfornyelse og afledte eller summariske effekter (strukturelle effekter) af mange enkeltstående fornyelsesprojekter, samt endelig en konkret vurdering af de miljømæssige effekter ved hver enkelt type arbejde på den eksisterende positivliste. Denne miljøvurdering var desuden fulgt op ved en skitsering af en alternativ udforming af lovforslaget og dettes miljømæssige konsekvenser, samt et forslag til hvilke dele af den organiserede offentlighed, der kunne tænkes at være relevante at inddrage i en høring inden forslagets fremsættelse. Miljøvurderingen blev efter aftale forelagt Bygge- og Boligstyrelsen og lå til grund for deres endelige arbejde med udformningen af lovforslaget og dets miljømæssige konsekvenser. 3.5 Første indspil til en kommende miljøvurdering af lovforslag om privat byfornyelse Et miljøbegreb og dets anvendelse Miljøbegrebet, som cirkulæret om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag lægger op til, er et bredt miljøbegreb. Som nævnt i cirkulæret er det lovforslagets mulige virkninger på sundhed og sikkerhed, flora og fauna, jordbund, vand, luft, klima, landskab, ressourcer, bygninger og kulturarv, som ønskes vurderet. Det miljøbegreb, som kan udledes heraf, spænder lige fra forhold vedrørende menneskets sundhed og velvære, toxiske effekter og naturressourcer over kulturhistoriske og æstetiske forhold frem til et langsigtet bæredygtighedsperspektiv. Der forudsættes altså en vurdering af virkninger, der rækker langt ud over, hvad der kan rummes indenfor et traditionelt teknisk-biologisk miljøbegreb, som primært retter sig imod toxiske og biologiske effekter på medierne vand, jord, luft og flora/fauna. Disse og de øvrige miljømæssige elementer anses også som ressourcer for fremtidigt liv, hvilket vil sige, at selve forbruget af dem og tillige deres bevarelse anses som en miljømæssig påvirkning. De æstetiske forhold, visuelle værdier, bevarelse af kulturarv m.m. anses ikke blot som kunstneriske værdier, men vigtige elementer i menneskelig livskvalitet og identitetsskabelse, herunder formidlingen af værdisæt mellem generationerne. Endelig må alle disse forhold ses i en helhed og med henblik på deres langsigtede bevarelse - det vi kan betegne som et bæredygtighedsperspektiv. Anvendelsen af dette miljøbegreb til vurderingen af et lovforslags virkninger følger i en miljøvurdering normalt en række principper, som også er kendt indenfor VVM, dvs. miljøvurdering af projekter, selv om der også er nogle afvigelser herfra. Det første princip handler om, at både positive og negative effekter vurderes. I forhold til vurdering af projekter vil vurderingen af positive effekter ofte være mere dominerende ved vurderingen af lovforslag. Ved projekters realisering er der som regel tale om at gribe forstyrrende ind i noget, f.eks. eksisterende naturforhold. Derfor er vurderingen overvejende rettet mod uønskede effekter, samt hvorledes disse kan nedbringes eller helt undgås.

9 Ved en miljøvurdering af lovforslag er der, når vi ser bort fra anlægslove og love af ren administrativ karakter, tale om vurdering af love, der fastsætter adfærdsregulerende regler af fysisk eller økonomisk karakter. Love, der fastsætter adfærdsregulerende regler dækker oftest en række individuelle eller hver for sig ikke særligt effektfulde handlinger, som dog samlet giver en stor effekt og dermed væsentlig påvirkning af miljøet. De kan betragtes som mange små projekter, der tilsammen har en stor effekt på miljøet, men som hver især ikke falder ind under kriterierne for en vurdering på projektniveau. En strategisk handling kan således have både positive og negative effekter på miljøet. Derfor dette første princip om, at både positive og negative effekter medtages i vurderingen. Det andet princip handler om at vurdere effekterne på både kort og langt sigt. Dette er særligt vigtigt, når der er tale om en række individuelle handlinger, der samlet set giver en omfattende effekt, da det ofte er ved de langsigtede virkninger, de afgørende ændringer af miljøet forekommer. Eksempelvis i form af strukturelle effekter. Dette kan illustreres på følgende måde. Virkningerne på kort sigt kan karakteriseres som: De umiddelbare og individuelle virkninger, der kan summeres til en samlet effekt. F.eks. besparelserne på årsregnskabet af varme i hver enkelt ejendom summeret til en samlet besparelse på nationalt niveau. Virkningerne på langt sigt kan karakteriseres som: De strukturelle ændringer som følge af de umiddelbare og individuelle virkningers samlede effekt. F.eks. ændringer i det nationale behov for varmeproduktionskapacitet. Det tredje princip handler om at vurdere virkningernes omfang eller udstrækning. Sker påvirkningerne lokalt, regionalt eller globalt. Lokale effekter kan omfatte individuelle virkninger, f.eks varmeforbrug i en ejendom. Regionale effekter kan omfatte regionale strukturelle effekter, f.eks. produktionskapacitet. Globale effekter fremkommer, hvis effekterne indgår i processer, der påvirker det globale miljø. Den globale effekt vil altså forekomme uanset, hvor den oprindelige aktivitet foregår. Eksempelvis kan globale effekter forekomme ved emission af CO 2 eller ved anvendelse af ozonnedbrydende stoffer. Et fjerde princip er, at disse effekter skal kunne vurderes som væsentlige. Dette vil normalt betyde kriterier for væsentlighed for hver enkelt påvirkning, men kan også indebære, at den samlede påvirkning af mange hver for sig ikke-væsentlige virkninger anses for væsentlige. Det afgørende er, at kriterierne er erkendte og formulerede, og at det ikke blot er de umiddelbare og individuelle virkninger, som medtænkes, men at netop de strukturelle effekter inddrages i vurderingen. Et femte princip og sjette princip vedrører proceduren ved en miljøvurdering af en strategisk handling. Ifølge det femte princip er vurdering af alternativer et grundelement i miljøvurderingen af primært to grunde. Der bør være åbnet for alternative fremgangsmåder under hensyn til deres forskellige virkninger på miljøet. Endvidere kan der være tale om virkninger, som det er vanskeligt at vurdere i sig selv. I et sådant tilfælde kan vurdering af alternative fremgangsmåders virkninger på miljøet medvirke til en større forståelse af virkningernes karakter.

10 Endelig handler det sjette princip om offentlighedens deltagelse i miljøvurderingens tilvejebringelse og resultat. Dette er ligeledes et grundelement i miljøvurdering. Offentlighedens medvirken er afgørende, fordi der ved miljøvurdering er tale om forhold, hvor teknisk-videnskabelige kriterier ikke alene kan skabe grundlag for beslutningen, og således må suppleres med en proces, hvor de berørtes og den almindelige offentligheds vurdering og accept af påvirkningerne kommer til udtryk. I forbindelse med vedtagelse af lovforslag er der som regel tale om en høringsrunde af interesseparterne ved selve lovforberedelsesarbejdet og almindelig offentlighed omkring selve folketingsbehandlingen. Men specielt kan der omkring høringerne i selve lovforberedelsesarbejdet være grund til at være opmærksom på, at miljøeffekterne kan være af en karakter, så en speciel høringskreds ønskes inddraget som supplement til den høringskreds, der er sammensat i relation til lovens egentlige formål. Opsummerende kan elementerne i miljøvurderingen skitseres: Bredt miljøbegreb: - menneskelig sundhed, sikkerhed og livskvalitet, - flora og fauna, - toxiske effekter på naturressourcer, - forbrug og bevarelse af naturressourcer, - klima, - æstetiske værdier, landskaber, m.m. - bymiljø, og - bygninger og kulturarv. Effekter vurderes: værdi - positiv - negativ sigt - kort - langt omfang - lokalt - regionalt - globalt Væsentlighedskriterier: for hver enkelt påvirkning og effekter i fuldt sigte og omfang Procedure: - alternativer

11 - høring/offentlig deltagelse 3.6 Andet og tredie indspil til en kommende miljø- vurdering af lovforslag om privat byfornyelse Miljø- kontra økologibegrebet I Miljøministeriets checklistes miljøbegreb opereres med et meget vidtfavnende miljøbegreb. Checklisten er bygget op om følgende påvirkningsfaktorer: - menneskelig sundhed, sikkerhed og livskvalitet, - flora og fauna, - toxiske effekter på naturressourcer, - forbrug og bevarelse af naturressourcer, - klima, - æstetiske værdier, landskaber m.m., - bymiljø, og - bevarelse af bygninger og kulturarv. Dette miljøbegreb svarer til det miljøbegreb, der opereres med i EU-direktivet om miljøkonsekvensvurdering. I Boligministeriets regi anvendes begrebet byøkologi. Som eksempel på hvad økologibegrebet omfatter, anvendes en liste udarbejdet i forbindelse med bygningsområdet, hvor følgende foranstaltninger defineres som økologiske: - varmebesparende foranstaltninger, - aktiv/passiv solvarme samt solceller, - anden vedvarende energi, - vandbesparende foranstaltninger, - alternativ vandudnyttelse/regnvand/gråt vand, - lokal nedsivning/lokal spildevandsrensning, - affaldshåndtering og sortering,

12 - genbrug og kompostering, - elbesparende foranstaltninger, - elstyring/belysning, - beplantning/begrønning, og - sunde/genanvendte byggematerialer. De to lister afslører en forskel i tilgangen til en miljøvurdering af forslaget, som i første omgang udspringer af forskellen mellem begrebet miljø og begrebet økologi. Miljøministeriets miljøbegreb er meget bredt og dækker en række let definerbare effekter men også en række kvalitative påvirkninger, som tillægges lige så stor betydning i checklisten. Det drejer sig f.eks. om brede påvirkningsområder som livskvalitet eller æstetik, herunder arkitektoniske hensyn eller hensyn til kulturarv i form af gamle bygninger eller byområders opbygning. Boligministeriets økologibegreb dækker primært stofstrømme, dvs. ressourceforbrug og afskaffelse. De sidste to punkter, begrønning og sunde byggematerialer, adskiller sig en lille smule fra dette mønster. Mens f.eks. en miljøeffekt som støj slet ikke figurerer på listen - en miljøeffekt, som primært drejer sig om menneskets trivsel, sundhed og livskvalitet. Nuværende positivliste og punkternes umiddelbare miljøpåvirkninger Nyinstallation af eller fornyelse af eksisterende varmeforsyningsanlæg og elinstallationer Nyinstallation eller fornyelse af varmeforsyningsanlæg kan sikre øget energieffektivitet, reduceret varmetab, og brug af mere miljøvenlig energiform, afhængigt af eksisterende varmeforsyningsanlæg og den nye teknologi som vælges. I forbindelse med elinstallationer er spørgsmålet, hvad elinstallationer dækker. Hvis der er tale om støtte til f.eks. ny belysning på fællesarealer, kan det reducere elforbrug og energiforbruget. Hvis der er tale om fornyelse af ledninger og kontakter, må besparelserne anses for at være minimale. Nyinstallation af eller fornyelse af eksisterende sanitære installationer Reduceret vandforbrug, herunder varmtvandsforbrug, og dermed reduceret energiforbrug. Den reelle vandbesparelse afhænger af de konkrete forbedringer af badeværelset. Installation af vandbesparende toiletter og vandhaner (herunder bruser) vil reducere vandforbruget, mens installation af badekar vil øge vandforbruget. Installation af elevator og andre handicapforanstaltninger Installation af elevator betyder et nyt energiforbrug, medmindre der er tale om erstatning af en ældre. Til gengæld giver elevator og andre handicapforanstaltninger øget sikkerhed, tryghed og livskvalitet for ældre og gangbesværede. I det brede miljøbegreb spiller sociale foranstaltninger også en positiv rolle i den samlede vurdering.

13 Nyetablering af eller forbedring af eksisterende altaner Nyetablering af altaner kan give en væsentlig kvalitetsforbedring af en lejlighed til gavn for menneskers sundhed og livskvalitet. Desuden kan altaner være med til at sikre øget udluftning og på den måde være med til at forlænge boligens levetid. Etablering af altaner kan på den anden side ændre byggestilen og medføre markante ændringer af arkitektur og helhedsindtrykket af omgivelserne. Forbedring af de enkelte boliger, herunder udskiftning af bestående køkken Der er her tale om et meget omfattende punkt. Mange initiativer kan falde ind herunder, og det betyder, at punktet går på tværs af en lang række af miljømæssige hensyn. Udskiftning af bestående køkken kan give både vand- og energibesparelser. Elbesparelser som følge af nyinstallation af f.eks. køleskab og ovn. Vandbesparelser i form af vandbesparende haner, herunder også varmtvandsbesparelser. Installation af f.eks. opvaskemaskine kan måske medføre øget vand- og elforbrug samt medføre forbrug af mere forurenende opvaskemidler. De konkrete miljøkonsekvenser heraf må bero på nøjere undersøgelser. Forbedringer af de enkelte boliger generelt og disse forbedringers miljøeffekt samlet set afhænger bredt set af faktorer som materialevalg, herunder materialets produktion og genanvendelsesmuligheder samt anvendte overfladebehandlingsmidler, herunder maling, som kan have stor betydning for indeklimaet i boligen. Renovering af tag Isolering og dermed energibesparelser. Renovering af fælles adgangsarealer Renovering af trappeopgange giver først og fremmest mulighed for forskønnelse til gavn for menneskers velvære og livskvalitet. Sådanne projekter kan sammen med facaderenovering skabe nyt image i et boligområde til gavn for beboerne og på længere sigt ændre beboersammensætningen. Renovering af facader Renovering af facader kan både forbedre det visuelle indtryk af ejendommen og dermed ligesom ovennævnte være med til at højne menneskers velvære og livskvalitet og skabe ny beboersammensætning. Desuden vil facaderenovering særligt i ældre byggeri oftest indebære øget isolering og nye vinduer og dermed energibesparelse som følge af reduceret varmeforbrug. Facaderenovering kan også sænke støjniveauet i boligerne, hvilket vil øge menneskers trivsel, specielt i større byområder. Rumopdeling og opsætning af etageadskillelse Opdeling af en lejlighed i mindre rum kan være med til at sænke energiforbruget, men udviklingen er nok mest i retning af større rum, hvilket har den modsatte effekt.

14 Opdeling og sammenlægning af beboelseslejligheder Større bolig til samme antal beboere vil alt andet lige medføre et større energiforbrug pr. beboer. Større boliger kan på længere sigt medføre en anden beboersammensætning med dertil hørende sociale konsekvenser. I flere tilfælde kan sammenlægning af beboelsesejendomme dog give en tiltrængt kvalitetsforbedring af lejlighederne og dermed øge menneskers sundhed og livskvalitet. Energibesparende foranstaltninger i ejendommen, herunder isolering af tag og lofter, gulve og mure samt udskiftning af vinduer og andre lysåbninger De miljømæssige effekter af dette punkt ligger lige for. I modsætning til de andre punkter er kriteriet miljømæssigt, nemlig energibesparelser. Mange af aktiviteterne under de andre punkter kan ligeledes falde ind under dette punkt. Ressourcebesparende og bygningsøkologiske foranstaltninger med henblik på individuel begrænsning af el-, vand- og gasforbrug Sådanne aktiviteter vil øge incitamentet til ressourcebesparelser - ligeledes et punkt, hvor kriteriet eksplicit er miljøforbedringer. Nødvendige følgearbejder til ovenstående forbedringsarbejder Dette punkt har mere administrativ karakter og er vanskeligt at vurdere, da der kan være tale om vidt forskelligartede aktiviteter. En vurdering heraf må bero på en undersøgelse af hvilke aktiviteter, dette punkt på positivlisten reelt har medført. Overvejelser om angrebsvinkler på en miljøvurdering af den nuværende og den kommende positivliste Overordnet kan miljøvurderingen af lovforslaget om privat byfornyelse, herunder en kommende positivliste, gribes an på to forskellige måder. 1. Den første måde er at foretage en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af den nuværende liste og på den baggrund, med afsæt i den eksisterende liste, fastsætte den nye liste, hvor punkter/projekttyper uden positive eller med negative miljøkonsekvenser kan udelades. Eller de enkelte punkter kan målrettes ved opstramning af de projekter, som kan godkendes. F.eks. kan der stilles standardkrav til sanitære installationer eller formuleres klausuler om for eksempel, at badeværelser med karbade ikke støttes. På den måde tager miljøvurderingen udgangspunkt i den eksisterende liste, og projekterne på den eksisterende positivliste bliver dermed de alternativer, som miljøvurderes (eventuelt sammen med andre punkter som overvejes). Miljøvurderingen udgør så sammen med andre politiske hensyn grundlaget for valget af de projekttyper, der er politisk ønske om at støtte og dermed udarbejdelsen af den nye positivliste. Som miljøvurderingskriterier kan - udover Miljøministeriets checkliste - anvendes Boligministeriets handlingsplan om byøkologi samt andre miljømæssige målsætninger, som de fremgår af f.eks. energihandlingsplanen Energi 2000, der som målsætning har, at den danske energisektors CO 2 -emissioner skal reduceres med 20% inden år 2005.

15 Med hensyn til væsentlighedskriterier i forbindelse med en økonomisk støtteordning er situationen lidt omvendt i forhold til den gængse anvendelse af væsentlighedskriterier. Væsentlighedskriterier i forbindelse med kriterier for støtteberettigede projekter får en omvendt funktion. Almindeligvis anvendes væsentlighedskriterier, som ordet siger, som kriterier for hvilke påvirkninger, der må anses for at være væsentlige og derfor bør vurderes. I forbindelse med formulering af en støtteordning er der ikke kun tale om, hvilke konsekvenser der bør vurderes som væsentlige, men forud for støtteordningens og positivlistens udarbejdelse er det nødvendigt at fastlægge, hvilke kriterier der skal lægges for bevilling af støtte. Hvilke projekttyper og standarder vil give en væsentlig miljøeffekt, som det derfor - ud fra et miljømæssigt synspunkt - kan være hensigtsmæssigt at støtte økonomisk. Sådanne kriterier kan indarbejdes i positivlisten direkte eller i form af en vejledning, hvori det uddybes, hvilke kriterier et eventuelt støtteberettiget projekt skal opfylde. Væsentlighedskriteriet anvendes på den måde proaktivt, hvor det normalt anvendes reaktivt på baggrund af et konkret projektforslags udformning. 2. En anden tilgangsvinkel er så at sige at starte forfra, hvor en vurdering af væsentlige miljømæssige problemstillinger i den danske boligmasse bliver udgangspunktet for positivlisten. Som de to sidste punkter i den nuværende positivliste kan den nye positivliste så opbygges på grundlag af væsentlige problemområder, som f.eks: - energibesparelser - vandbesparelser - affaldsreducering - livskvalitet og sundhed - genanvendelse Disse punkter kunne så eksemplificeres og konkretiseres i form af projekter, som det anses ønskeligt at støtte, så ansøgerne ikke forudsættes at have ekspertindsigt i de forskellige projektforslags samlede miljømæssige konsekvenser. Under de forskellige miljøproblemområder kunne der eventuelt foretages en vurdering af, hvilke potentialer der eksisterer i forskellige projekter som f.eks. energibesparelsesforanstaltninger. Man kunne formulere spørgsmålet: Med hvilke projekttyper sikres de største energimæssige besparelser? Det kunne undersøges, om der er en markant forskel i de opnåede besparelser ved at investere i henholdsvis nyinstallation af varmeforsyningsanlæg eller isolering af ydervægge. Et andet eksempel kunne være en vurdering af, hvorvidt de positive miljømæssige konsekvenser af støtte til nye sanitære installationer overstiger effekten af støtte til opsætning af vandmålere. På den måde udgør forskellige projektmuligheder de alternativer, som vurderes, og miljøvurderingen foretages således ikke i forhold til alternativet ingen støtteordning (0-alternativet) men alternativet miljøforbedrende projekter. Kvalificeringen af de forskellige projekters miljøkonsekvenser sker mest hensigtsmæssigt indenfor de samme miljøkonsekvensområder, da det er vanskeligt både teknisk og politisk at sammenstille og prioritere de forskellige miljøkonsekvensområder. For eksempel er det vanskeligt på baggrund af en grundig miljøvurdering at fastslå, hvorvidt projekter, der sikrer bedre trivsel og sundhed, skal prioriteres fremfor energibesparelser, selv om sådanne vurderinger vil være væsentlige i en større helhed. For eksempel kan man stille spørgsmålstegn ved, om det indenfor et støtteprogram, der skal sikre økologi, skal være muligt at renovere fælles adgangsarealer...

16 Positivlisten som afgrænsning af projekter der kan opnå støtte, er, jo mere overordnet den er, sværere at administrere. Spørgsmålet er, hvordan positivlisten indrettes, så der opnås flest mulige positive miljøeffekter af støtteordningen, hvis det er det primære sigte med ordningen. Tidligere var formålet med ordningen at sikre beskæftigelse i samfundsmæssigt gode projekter. Hvis sigtet nu er byøkologi, er der større muligheder for at lægge begrænsninger på de projekter, som kan opnå støtte, idet antallet af støttede projekter ikke på samme måde som før er et succeskriterie for støtteordningen. I denne forbindelse kunne det være en mulighed at opdele positivlisten i to lister. En liste for de almennyttige boliger og andelsboliger, idet disse indtil nu har været meget interesseret i at anvende støtteordningen, og det derfor kunne forventes, at ordningen godt kunne bære en stramning af støtteberettigede projekter. Den eksisterende positivliste, evt. med et miljømæssigt eftersyn, kunne så fortsat fungere som kriterie for støtteberettigede projekter i de private udlejningsboliger. Ideelt set burde der ske en prioritering af projektansøgningerne med målsætningerne i Boligministeriets handlingsplan om byøkologi som vurderingskriterier. Det vil dog kræve en omfattende administration, som der ikke er lagt op til med den nuværende støtteordning. Det er vigtigt for miljøvurderingsprocessen, at miljøvurderingen foretages eksplicit og systematisk så tidligt som muligt i processen. Ideelt set bør miljøvurderingen og positivlisten laves på så bredt et grundlag som muligt, men den nuværende positivliste er et udmærket grundlag at udarbejde en ny liste på. På baggrund af vores umiddelbare vurdering af de nuværende punkter på positivlisten er der to punkter, hvis eksistens på en økologisk positivliste kan diskuteres. Det er de to punkter om støtte til rumopdeling og opdeling og sammenlægning af beboelseslejligheder. Desuden kan det diskuteres, hvorvidt punktet om renovering af fælles adgangsarealer bør indgå i en positivliste med et økologisk sigte. 3.7 Fjerde indspil til en kommende miljøvurdering af lovforslag om privat byfornyelse Med henblik på en beskrivelse af de forventede miljøkonsekvenser af støtteordningen afprøves i dette indspil, hvor langt det er muligt at komme med det forhåndenværende indblik og ressourcer. Formålet er blandt andet at klarlægge, om det er muligt at redegøre for, at støtteordningen må forventes at medføre væsentlige miljøkonsekvenser uden brug af beregninger af det omtrentlige omfang. Indspillet er lavet med udgangspunkt i positivlistens første punkt, som må forventes at medføre varme- og elbesparelser. Nyinstallation af eller fornyelse af eksisterende varmeforsyningsanlæg og elinstallationer Ordningen for privat byfornyelse gør det muligt at modtage offentlig støtte i forbindelse med nyinstallation af eller fornyelse af eksisterende varmeforsyningsanlæg og elinstallationer. Offentlig støtte til nyinstallation/fornyelse af varmeforsyningsanlæg og elinstallationer kan gøre det mere favorabelt at foretage investeringer, som medfører et reduceret ressourceforbrug i lejeboliger og ejendomme. Nyinstallation eller fornyelse af varmeforsyningsanlæg kan sikre øget energieffektivitet, reduceret varmetab, og brug af mere miljøvenlig energiform. De konkrete besparelser afhænger af

17 eksisterende varmeforsyningsanlæg og den nye teknologi, som vælges. Der kan f.eks. være tale om varmegenvinding, lavtemperaturanlæg eller udnyttelse af ikke-fossile energikilder. I forbindelse med elinstallationer er der mulighed for at opnå elbesparelser. Investeringerne og dermed den offentlige støtte kan dermed være medvirkende til at sikre energibesparende investeringer, og dermed reduceres boligernes miljøbelastning. Det er i tråd med Boligministeriets handlingsplan, som har energibesparelser som et af de højst prioriterede indsatsområder. En sådan offentlig indsats vil desuden kunne være medvirkende til at realisere en del af det besparelsespotentiale, der ifølge energihandlingsplanen Energi 2000 er i boligsektoren. Offentlig støtte til investeringer i varmeforsyningsanlæg og elinstallationer må forventes at være et af de mest virksomme indsatsområder, fordi støtten kan være medvirkende til sammen med afgiftspolitikken og forbrugsmålere at gøre økologiske projekter privatøkonomisk rentable. Der er med investeringer i ressourcebesparende projekter en umiddelbar mulighed for at forbinde miljø og økonomi for den enkelte bruger og med den offentlige støtte at skabe et øget incitament til at foretage disse investeringer. Typisk er økologiske investeringer umiddelbart dyrere, men for brugerne kan det tjenes ind ved et lavere ressourceforbrug. Støtteordningen om privat byfornyelse sikrer, at investeringen foretages af udlejere og lejere i fællesskab, og den offentlige støtte kan således skabe fælles interesse i projektet. Der er dermed også skabt en samfundsmæssig interesse, fordi de offentlige midler kan være med til at sikre investeringer i ressourcebesparende projekter af denne type. Særligt fordi langt størsteparten af byggeriets ressourceforbrug finder sted i driftsfasen. Økologiske tiltag rettet mod driften af eksisterende bygninger vil derfor alt andet lige have størst gennemslagskraft. 3.8 Femte indspil: Vurdering af miljømæssige konsekvenser af lovforslag om privat byfornyelse Vurderingen af de miljømæssige konsekvenser af lovforslaget vanskeliggøres af mangel på statistik og konkrete målinger af sådanne effekter. Lovforslaget vurderes imidlertid at have en lang række positive miljøeffekter, som kan beskrives kvalitativt, hvor der ikke findes empiriske erfaringer. Effekterne kan endvidere ses på umiddelbart og på langt sigt, eksemplificeret ved virkningerne for den enkelte beboer eller ejendom og de afledte effekter af mange ensartede fornyelser etableret ifølge loven og som tilsammen kan give strukturelle effekter. Disse vil det oftest også kun være muligt at beskrive i kvalitative termer. De miljømæssige effekter i forbindelse med byfornyelse kan således være mangeartede og af både umiddelbar og mere langsigtet karakter. Typiske miljøeffekter, som næsten altid vil kunne iagttages i forbindelse med de mest almindeligt forekommende byfornyelsesprojekter vedrørende lejlighedernes installationer m.v., kan være besparelser af forbrugsvand, el og varme. Hertil kan komme udnyttelse af passiv solvarme eller anden vedvarende energi, alternative vandudnyttelser f.eks. af regnvand og visse typer spildevand, bedre affaldshåndtering inklusive genbrug af materialer og komposteringer. Samlet set kan disse typer miljøeffekter altså karakteriseres ved besparelseseffekter eller ved en bedre ressourceudnyttelse.

18 På et empirisk grundlag er der kun ganske få, men til gengæld aktuelle erfaringer omkring de besparelsesmæssige- og ressourceudnyttende effekter. I forbindelse med de senere års byfornyelse på Vesterbro har Miljøkontrollen i Københavns Kommune udgivet en række rapporter om mulighederne for besparelserne på elforbrug og vandforbrug og besparelser ved varme-genvinding, udlægning af lavtemperaturfjernvarme samt brug af passiv solvarme. På elområdet refererer Miljøkontrollens rapport til en undersøgelse udført af Københavns Belysningsvæsen, Energirådgivningen. Undersøgelsen peger på, at der ved brug af energibesparende installationer og anlæg kan ske en reduktion af elforbruget med op til 50% set i forhold til det gennemsnitlige elforbrug ved anvendelse af traditionelle installationer og anlæg. Opsætning og brug af energi-besparende udstyr kræver en merinvestering, der dog ifølge undersøgelsen tjenes hjem i form af elbesparelser indenfor 0-3 år (såkaldt simpel tilbagebetalingstid), afhængigt af hvilke foranstaltninger, der vælges. Rapporten refererer desuden til en beregning af besparelser ved varmegenvinding fra vaskemaskiner, tørretumblere og ventilationsanlæg. Beregningen er specifik for en karré på Vesterbro, og her gælder det, at der er elbesparelser at hente ved varmegenvinding. Dog er den simple tilbagebetalingstid 5-9 år grundet en relativ stor merinvestering. I Miljøkontrollens seneste rapport (efterår 1995) hedder det, at genanvendelse af affald potentielt kan øges fra ca. 13% idag til ca. 25% ved indførsel af to-pose system i køkkener og særlig affaldssortering i gårdene. Det er især genanvendelse af vegetabilsk madaffald, der kan øges ved et sådant system. Desuden kan genanvendelse af papir og pap øges ved forbedringer af adgangsveje og indretning af gårdanlæggene. For at øge beboernes incitament til kildesortering er det altså i forbindelse med byfornyelsen vigtigt at tage højde for den rette indretning af køkkener og gårdanlæg. Rapporten fastslår, at genanvedelsesprocenten ikke bliver væsentlige påvirket af, om affaldet hjemmekomposteres eller forgasses i biogasanlæg. Hvad angår byggematerialer, kan helt op til 90% af tegl, beton, jern og metal samt glas ifølge rapporten genanvendes: Som nedknuste materialer til erstatning for stabilgrus (tegl og beton), til produktion af isoleringsmaterialer (glas) eller til omsmeltning (metal). Miljøkontrollens rapport om vandbesparelser i forbindelse med byfornyelse på Indre Vesterbro viser, at byfornyelse typisk vil medføre øget vandforbrug, idet boligstandarden hæves, blandt andet ved at flere lejligheder får eget bad og toilet. Ved anvendelse af vandbesparende foranstaltninger kan en sådan forbrugsstigning dog - ifølge rapporten - mere end modsvares. Rapporten indeholder beregninger af besparelser ved opsætning og anvendelse af vandbesparende armaturer og toiletter i forhold til brug af traditionelle armaturer og toiletter. Sådanne foranstaltninger har erfaringsmæssigt en tilbagebetalingstid på op til 2 år. Endvidere vurderer rapporten, at opsætning af individuelle vandforbrugsmålere vil have en adfærdsregulerende og derved besparende effekt, men samtidig vil tilbagebetalingstiden forlænges med ca. 1 år. Desuden anslås det, at den potentielle vandbesparelse for toiletter med 3,5-4,0 liters skyl er op til 13% i forhold til traditionelle toiletter med 6 liters skyl. Potentialet for vandbesparelser ved anvendelse af vandbesparende armaturer på haner og bruser/bad anslås til mellem 3% og 12%.