Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4"

Transkript

1 1 Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4 Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i grundfagene, findes i uddannelsesloven og de tilhørende bekendtgørelser, herunder fagbilag. Denne vejledning beskriver rammer for og anvisninger på, hvorledes de bindende bestemmelser kan opfyldes. Eksempler og forslag i vejledningen er tænkt som inspiration for underviseren og er således ikke udtømmende. For yderligere inspiration kan henvises til til som rummer mulighed for at downloade inspirationsmateriale og for at uploade eget materiale. På eudtube.dk s forside er desuden link til fagsiden for designfaget, der blandt andet indeholder faglig inspiration, fagbilag og kontaktoplysninger. Der er følgende væsentlige ændringer i faget design: 1. Faget er udvidet med et F og D niveau, således faget indeholder niveauerne fra F til C niveau. 2. Varigheden er ændret, således hvert niveau har en varighed på 1,5 uge. 3. Der er ikke eksamen på F og E niveau, men på D og C niveau. 4. Der er ikke længere lodtrækningsopgave ved eksamen. 5. Grundfaget stil form og farve er integreret i faget design. 6. Faget design er beskrevet i brede kompetencer, så det henvender sig bredt til alle brancher. 7. Målene for faget er revideret, så der er en større grad af progression i målbeskrivelserne. Vejledningen er udarbejdet for at udfolde og præcisere faget rolle i erhvervsuddannelserne, herunder bidrage til - at sikre sammenhæng mellem grundfag og område- og specialefag, - at, synliggøre og sikre den faglige progression mellem niveauerne - at bringe fagene i samspil med de øvrige elementer i den valgte uddannelse, så eleverne møder erhvervsområdets faglighed så hurtigt som muligt, samt - at, gøre prøveformer og eksamen mere praksisnære. Fagets formål og relevans for EUD Formålet med faget er at give eleverne en bevidsthed og viden om, hvorfor tingene og omgivelserne ser ud, som de gør. Faget sætter spørgsmålstegn ved, hvordan tingene bliver til, hvilke interesser, hensyn og konsekvenser, der er på spil i design, og hvordan design påvirker vores omgivelser. Faget beskæftiger sig desuden med spørgsmålet om, hvilke funktioner af praktisk, symbolsk og æstetisk art, designprodukter rummer. Design er således ikke kun et spørgsmål om teknisk-rationel problem- 1

2 2 løsning, om at formidle idealer, om den godee form eller om forholdet mellem form og funktion. Design handler også om kommunikation, nærmere bestemt om denn måde og det særlige sprog, s hvorigennem designprodukter i videste forstand kommunikerer til brugerne. Designfaget definerer sit genstandsområde bredt. I princippet omfatter design de genstande, udtryk og omgivelser, der er resultatet aff en bevidstt formgivning fra menneskets side. Designbegrebet bag faget sætter derudoverr ikke bestemte normerr for, hvad design dækker. Definitionen indebærer, at faget ikke kun har at gøre med genstande, arkitektur mv., der er udtryk for vedtagne normer for godt design, eller som designere og arkitekter står bag. Faget beskæftiger sigg også med den store skala af anonyme brugsgenstande, håndværksprodukterr industriprodukter, grafiske udtryk og ud- mindre formningerr af byer og landskaber, der ikke altid officielt er designet, men som ikke desto falder inden for definitionen design. Faget rummer desuden en etisk dimension. Den drejer sig om at udvikle bevidsthed om og holdning til kvalitet, om at kunne forholde sig til godtt og mindre godt og omm at kunne vurdere design i et større samfundsmæssigt perspektiv. Og endelig rummer faget en historisk dimension. Faget beskæftiger sig med design ud fra den vinhvordan og kel, at de menneskeskabte ting og omgivelser også fortæller en historie om, hvem vi er, hvorfor vores omgivelser, vilkår og vaner har ændret sig, og om, hvor udviklingen fører hen. Hele tiden i det perspektiv, at design er udtryk forr menneskeskabt virksomhed, for omtanke og mangel på samme, for valg og fravalg. Undervisningenss tilrettelæggelse Grundfaget design er beskrevet på 4 niveauer; dels i grundfagsbekendtgørelsen med tilhørende faghar til, på bilag samt i denne vejledning. Fagets mål er beskrevet som kompetencemål. Kompetence forstås som den evne eleven baggrund af faglig indsigt, at handle hensigtsmæssigt i en given situation. Derved bliver det elevens handlinger, der afdækker i hvilken grad, eleven besidder de enkeltee kompetencer, og dermed også elevens handlinger, som giver grundlag for bedømmelsee af eleven. Tilrettelæggelsen af undervisningen og valg af indhold skal tilgodese elevens forudsætninger og valg af uddannelse. Fagets udmøntning kan altså varieree fra elev till elev såvel som fra skole til sko- enkelte le. Skolen beskriver i den lokale undervisnin ngsplan, hvordan grundfaget gennemføres i den uddannelse. Undervisningens mål angiver det, eleven skal kunne ved undervisningens afslutning, mens indhol- isoleret, det angiver de områder, eleverne skal arbejde med. Hverken mål eller indholdd må opfattes men skal ses i sammenhæng med hinanden. Det centrale er: at øge elevernes forståelse for, at design handler om spørgsmål, som vedrører tilværelsen for de fleste, og som indebærer, at man kan forholgive ele- de sig til design med bevidsthed, ansvar og sans for kvalitet. Med målene m sigtes der på at verne forudsætninger for at forstå designaspekter, således at de kann træffe og begrunde valg og fravalg inden for deres eget uddannelsesområde. Designfagets mål bygger på fem overordnede områder, der udgør fagets f kerne: 1. Designanalyse 2. Designteori 3. Designprocessen 2

3 3 4. Stilhistorie 5. Designhistorie, teknologi, miljø og samfund For at gøre faget relevant for såvel eleven som branchen, er det vigtigt at der arbejdes med udgangspunkt i brancherelevante problemstillinger, der giver eleven færdigheder til at anvende designprocesser til at understøtte produktion af varer og/eller serviceydelser, samt til at foregribe og kompensere for potentielle problemer i forbindelse med denne produktion og/eller serviceydelse. Mål De første 6 mål for faget er opbygget ud fra de samme målområder, som går igen på alle niveauer. I målene er der en indbygget progression, så der igennem niveauerne stilles større og højre krav til elevernes evne til at udføre de forskellige arbejdsfaser i faget. Progressionen bliver dermed til et spørgsmål om, hvor dybt man kan komme omkring de enkelte mål, og om hvor stor selvstændighed eleven kan arbejde med. Mål 7 indgår fra niveau E, mens mål 8 indgår fra niveau D, og endelig er der på niveau C mål 9. De ekstra mål er således en ekstra progression i fagets niveauer. For nogle områder er der tale om en progression i anvendelsen af simple til mere komplicerede metoder og modeller. I andre områder er der tale om, at gå fra at beskrive til redegøre, analysere, vurdere og perspektivere. Endelig er der en progression i forhold til omfanget af formgivningsopgaverne, således eleverne på F niveau arbejder med mindre formgivnings- eller skitseopgaver frem til C niveau hvor eleverne arbejder med formgivnings- og designopgaver. Nedenfor illustreres hvorledes progressionen fra niveau til niveau udvikler sig. Progression i fagets målområder skematisk oversigt Målområder Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C Formgivnings og designopgaver udføre formgivnings- og designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans og refleksion over problemløsningen Arbejdsplaner/portfolio Opmålingsteknik udføre mindre formgivningseller skitseopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans, anvende simple arbejdsplaner til at beskrive grundlæggende elementer og faser i formgivningseller skitseprocessen anvende simple opmålings- og udføre formgivnings- eller designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans, anvende portfolio grundlæggende elementer og faser i formgivnings- eller skitseprocessen, udføre formgivnings- og designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans, anvende portfolio til at redegøre for elementer og faser i designprocessen fra ide til færdigt produkt anvende portfolio til at redegøre for elementer og faser i designprocessen fra ide til færdigt produkt anvende opmålings- og afbildanvende opmålings- og afbildanvende opmålings- og afbild- 3

4 4 afbildningsmetoder basale faktorer, der øver indflydelse på formgivningen, ningsmetoder til at identificere faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design, ningsmetoder til at vurdere faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design, ningsmetoder til at vurdere og perspektivere faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design, Materiale og farvelære anvende grundlæggende viden om materiale og farvelæren til at beskrive forholdet mellem farve, form og funktion med udgangspunkt i en brancherelevant opgave, anvende viden om materiale og farvelæren til at redegøre for forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete brancherelevante opgaver, anvende viden om materiale og farvelæren til at vurdere forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete brancherelevante opgaver, anvende viden om materiale og farvelæren til at vurdere og perspektivere forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete brancherelevante opgaver, Modelfremstilling anvende modelfremstilling eller produktvisualisering formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en brancherelevant opgave anvende simple analysemodeller til at redegøre for formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en brancherelevant opgave, anvende simple analysemodeller til at vurdere design i forhold til symbolik, form, funktion og æstetik i konkrete brancherelevante designopgaver, anvende analysemodeller til at vurdere og perspektivere design i forhold til symbolik, form, funktion og æstetik i konkrete brancherelevante designopgaver, Stilhistorien anvende perception og symbolik karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen. anvende perception og symbolik til at identificere karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen anvende stilhistorien til at beskrive karakteristiske træk i brancherelevante stilarter gennem det 20énde århundrede, anvende stilhistorien karakteristiske træk i brancherelevante stilarter fra industrialiseringen og fremefter, Teknologi, ergonomi og miljøforhold anvende basal viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold grundlæggende faktorer, der har indflydelse på problemløsning og formgivning. anvende basal viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold ændringer i stil, materialer og teknik i relation til den teknologiske udvikling anvende viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold til at vurdere og perspektivere ændringer i stil, materialer og teknik i relation til den teknolo- 4

5 5 og kultur- og samfundsforhold giske udvikling og kultur- og samfundsforhold, Analysemodeller Kvalitetsmodeller anvende simple analysemodeller til at vurdere designfunktioner i forhold til individuelle og kollektive behov og brugersynspunkter. anvende analysemodeller til at vurdere og perspektivere designfunktioner i forhold til individuelle og kollektive behov og brugersynspunkter og Anvende simple kvalitetsmodeller til at vurdere formgivnings- og designopgaver. Rammer for valg af indhold Faget design ligger op til et samspil mellem faglige og almene kompetencer. Der arbejdes med designprocesser fra idé til skitse i udvikling og fremstilling af produkter, materielle som immaterielle, og forudsætningerne herfor. Arbejdet tager udgangspunkt i konkrete brancherelevante problemstillinger, således eleverne opnår færdigheder til at arbejde med samspillet mellem designprocesser og produktion af varer og serviceydelser. Afhængigt af faget niveau, arbejdes der med elevernes evne, identificere og analysere sig frem til eventuelle problemstillinger og udviklingsmuligheder i produktionen. Eleverne skal således blive i stand til at anvende designprocesser til at understøtte produktion af varer og serviceydelser, samt til at foregribe og kompensere for potentielle problemer i forbindelse med produktionen. Form og funktion udgør et grundlæggende tema i valget af og arbejdet med de faglige emner. Arbejde med designanalyse og med designprocesser udgør de to gennemgående grundpiller på tværs af emnerne i henholdsvis den teoretiske og den praktiske del af undervisningen. Den skal samtidig give eleverne viden og faglige redskaber i form af et fagligt sprog, så de får forudsætninger for at arbejde med fagets analytiske og praktiske sider. Der lægges vægt på at inddrage eksempler og stof med relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, som eleven har valgt. Designeksemplerne der inddrages, skal illustrere, hvordan design kan fungere som praktisk problemløsning med udgangspunkt i et defineret problem.. 5

6 6 På E, D og C niveau lægges der vægt på designeksempler, der inddrager og illustrerer, hvordan samspillet mellem design, teknologi og samfundsmæssige faktorer som produktionsbetingelser, økonomi, markedsvilkår og miljøforhold påvirkes. I arbejdet med de 5 nedenstående områder, tilpasses indholdet til det valgte niveau og uddannelse. Det vil ikke være muligt at komme lige langt omkring alle områder og ikke alle områder vil have samme relevans for elevens uddannelse. De 5 områder holdes op mod niveauets målbeskrivelse og er således ikke bindende men til inspiration for valg af indhold, i forhold til at nå de beskrevne mål for niveauet. 1. Designanalyse Der arbejdes med - form og funktion, herunder med konkrete eksempler på, hvordan de to aspekter adskiller sig og samvirker - designs æstetiske dimensioner og funktioner, herunder med de betingelser, vilkår og muligheder, der knytter sig til æstetisk perception og kommunikation - design i forhold til ergonomiske behov og funktioner, herunder med formulering af krav, som kan stilles til design ud fra ergonomiske synsvinkler - praktisk arbejde, med forskellige metoder og indgangsvinkler Designteori Der arbejdes med: - indkredsning af begrebet design og forskellige definitioner og opfattelser af, hvad design dækker og betyder - at give eleverne en forståelse af de forskelligartede egenskaber og muligheder, materialer som træ, metal, plast, glas m.fl. rummer. Endvidere arbejdes med farvers funktion og betydning, herunder farveteorier - forskellige teoridannelser om design med udgangspunkt i eksempler på forskellige definitioner og synsvinkler. 3. Designprocessen Der arbejdes med: - praktiske opgaver med udgangspunkt i et defineret problem. Opgaven følger fasen fra idé til skitse og/eller model - at redegøre for idé, for overvejelser vedrørende valg og fravalg og for resultatets stærke/svage sider - eksempler på forskellige designprocesser med udgangspunkt i konkrete produkters vej fra idé til færdigt produkt, herunder med forskellige faktorers indflydelse og rolle i processen. 4. Stilhistorie Der arbejdes med: - eksempler på designprodukter inden for en bred skala og i et spænd fra industrialiseringen og frem til i dag - begrebet stil og stilarter, herunder med konkrete stilarters historie, betingelser og kontekst. Der arbejdes tilsvarende med analyse af begrebet mode, belyst med konkrete eksempler, og med statusbegrebet belyst i sammenhæng med den rolle, som design kan spille for identitetsfølelsen - den rolle, som design spiller under forskellige livsformer, set i både et historisk og aktuelt globalt perspektiv, og med den funktion, forskellige former for design og designopfattelser har for moderne livsstil, selvforståelse og identitet. 6

7 7 5. Designhistorie, teknologi, miljø og samfund. Der arbejdes med: - de konsekvenser, som produktion, brug og kassation/genbrug af forskellige produkter rummer for mennesker og det omgivende miljø - de muligheder og konsekvenser, som teknologien rummer for produktfremstilling og produktfunktioner - den rolle som teknologien har spillet og spiller for det industrielle designs udvikling - eksempler på designprodukter inden for en bred skala og i et historisk spænd fra industrialiseringen og frem til i dag, med vægt på de samfundsmæssige og historiske betingelser for design, herunder på den ene side den teknologiske udvikling og dens betydning for produktionen og på den anden side de menneskelige værdier, behov og mål, som de har udviklet sig gennem tiden. Tilrettelæggelsesformer I designfaget er det af stor betydning, at den teoretiske og praktiske del af undervisningen spiller sammen. Arbejdet med praktiske opgaver skal understøtte og motivere elevernes forståelse af fagets teori, og den teoretiske forståelse skal på sin side understøtte elevernes betingelser for at forstå praksis. Arbejdet skal derfor tilrettelægges, så der opnås integration med fagets analytiske og teoretiske sider. Hvor det er muligt og relevant, bruges værkstedsfaciliteter, således at eleverne får lejlighed til at udnytte fortroligheden med værktøj, maskiner og materialer inden for den uddannelse, de har valgt. De fleste elever vil typisk opleve, at de savner tegnefærdigheder, og at de ikke er i stand til at udtrykke sig på en måde, der modsvarer deres intentioner. Kravene til udtryksmæssig korrekthed og finish bør derfor heller ikke være unødigt ambitiøse. Det afgørende er, at skitsetegning eller modelbygning kan bruges som redskab til at støtte elevens arbejdsproces, og at eleven som slutmål kan skitsere egne ideer til en problemløsning og præsentere den støttet af en mundtlig forklaring. For at det praktiske arbejde skal kunne opfylde denne funktion, er det vigtigt, at der i det enkelte forløb arbejdes med håndtering og styring af processen fra idé til færdigt produkt. I arbejdet med løsning af den praktiske opgave skal eleverne opnå kendskab til væsentlige elementer i designprocessen. Det er vigtigt, at eleverne får lejlighed til at afprøve, eksperimentere og opnå fortrolighed med de basale elementer i arbejdsprocessen. Der kan med fordel arbejdes med progression fra mindre øvelser med definerede mål og krav til opgaver, hvor eleverne selv skal styre arbejdsprocessen fra idé til produkt (i form af tegning eller model). I tilrettelæggelsen af arbejdet, tages der udgangspunkt i, at der arbejdes med indhold og metoder der er relevante for den valgte uddannelse. Eksempler herpå: Opmålings- og afbildningsteknik For udvalgte uddannelsesområder vil den naturlige dokumentation være i form af fotografier eller skitser. I andre uddannelser vil man typisk arbejde med konstruktionstegninger i form af to eller tre dimensional tegning. Endelig vil der inden for serviceydelser, kunne være tale om en procedure eller en procesplan. 7

8 8 For udvalgte uddannelsesområder vil arbejdet naturligt udføres ved hjælp af IT og i andre uddannelser vil det være naturligt, at anvende tegninger udført i hånden. Stilforståelse For udvalgte uddannelsesområder er bygnings- og landskabsarkitektur et centralt område. I andre uddannelser vil f.eks. modens udvikling være det naturlige valg af indhold. Inden for serviceydelser kan der være tale om indsigt i tidligere arbejdsgange. Farve- og materialelære For udvalgte uddannelsesområder vil additiv farvelære være relevant, for andre områder vil det være relevant at arbejde med subtraktiv farvelære. I andre uddannelser kan det være relevant at arbejde med farves psykologiske betydning, eller farvernes signalværdi. Materialelæren vil være i forhold til de for uddannelsen relevante materialer eller produkter, der anvendes i fremstillingen af brancherelevante opgaver. Modelfremstilling og produktvisualisering Modelfremstilling kan være alt fra en mock-up til et færdigt produkt. For udvalgte uddannelser vil et layout udgøre et produkt. Endelig kan modelfremstilling udgøres af en grafisk fremstilling af en arbejdsplan eller procedure. Arbejdsplaner / portfolio På F niveau kan arbejdet udgøres af en simpel arbejdsplan, der dokumentere processen. For E- D og C niveau arbejdes der med portfolio som dokumentation for processen. Perception og symbolik Der arbejdes med hvordan de valgte produkter kommunikerer i forhold til brugerens ønsker, behov og identitetsfølelse. Form funktion og æstetik Skal indgå som et naturligt omdrejningspunkt i alle aspekter af undervisningen. Der arbejdes med innovative processer og kreativitet i brancherelevante opgaver. Dokumentation I faget Design spiller skitsetegning og fremstilling af modeller en rolle, der svarer til den, det skriftlige arbejde har i en række andre grundfag. På F niveau dokumenters elevens løbende arbejde med faget i en arbejdsplan, samt praktisk arbejde i form af skitsetegning, fotografisk afbildning eller formgivning af produkt eller mock-up. På E niveau dokumenteres elevens arbejde med faget i en arbejdsportfolio, samt praktisk arbejde i form af skitsetegning eller formgivning af produkt eller mock-up. På D niveau dokumenteres elevens arbejde med faget i en arbejdsportfolio, samt praktisk arbejde i form af formgivnings- og designopgaver. Mindst en opgave skal repræsentere en individuel løsning. Et udvalgt arbejde indgår sammen med en præsentationsportfolio i den afsluttende prøve. 8

9 9 På C niveau dokumenteres elevens arbejde med faget i en arbejdsportfolio, samt paktisk arbejde i form af formgivnings- og designopgaver. Mindst en opgave skal repræsentere en individuel løsning. Et udvalgt arbejde indgår sammen med en præsentationsportfolio i den afsluttende prøve. Gældende for alle niveauer: Det praktiske arbejde og de praktiske færdigheder er ikke mål i sig selv, men et fagligt sprog, som eleverne skal anvende for at formulere og kommunikere ideer og for at forstå designprocessen som en række begrundede valg og fravalg. I arbejdet med dokumentation kan IT inddrages, evt. med henblik på fremstilling af modeller i tre dimensioner, eller som en visuel præsentationsform af processen. Foto og video kan med fordel anvendes til at dokumentere elevens arbejde. Der kan eksempelvis være tale om dokumentation af en historisk udvikling (stilarter), faser i en arbejdsproces (design, arkitektur eller håndværk bliver til), rumlig oplevelse, forholdet mellem form og funktion, materialer og deres virkninger, produktsprog og æstetisk kommunikation, kontraster mellem materialer, mellem æstetiske virkemidler og virkninger og lignende. Evaluering Evalueringen af elevernes arbejdsprodukter udgør en vigtig del af undervisningsforløbet. Evalueringen retter sig både mod udvalgte sider af produkterne (tegninger og/eller modeller og fotografier), samt mod den proces, der ligger bag, samt elevens formidling af sine ideer og overvejelser vedrørende produktet og processen. Der lægges vægt på, at eleven er bevidst om og kan redegøre for: - Det spørgsmål eller den problemstilling, der danner udgangspunkt for arbejdet - Sine overvejelser og ideer til problemløsning - Hvordan arbejdet er grebet an og forløbet - Brug af designfaglig teori og metode - Faktorer, der har haft indflydelse på proces og produkt - Stærke/svage sider ved produktet. Arbejdet med produkt- og procesevaluering dyrkes både i form af samtale mellem lærer og den enkelte elev/elevgrupper og mellem eleverne indbyrdes. Evalueringen omfatter standpunktskarakter, som eleven får ved undervisningens afslutning, samt løbende evaluering. Standpunktskarakter afgives på baggrund af en samlet vurdering af elevens præstation sammenholdt med fagets mål. For at kunne afgive standpunktskarakter på et solidt grundlag er det vigtigt, at kriterierne for evalueringen indgår i den samlede planlægning af undervisningen, og at det konkrete undervisningsforløb indeholder en plan for, hvordan målene evalueres, hvornår det sker, og hvem der foretager evalueringen. Det er ligeledes væsentligt, at evalueringen sker på et grundlag og på præmisser, som er kendt af eleverne. Hvor der er tale om integration med et eller flere andre fag, er det naturligvis også vigtigt at sikre, at fagets mål varetages og evalueres på tilstrækkelig basis. 9

10 10 Kriterierne for evalueringen vedrører, hvad man konkret lægger til grund for vurderingen af elevens præstation sammenholdt med målene. Der kan f.eks. være tale om, at et eller flere mål vurderes på basis af iagttagelser af udvalgte dele af elevens arbejdsproces, mens et andet vurderes på baggrund af en opgave eller en bestemt form for dokumentation i faget. Der kan også være tale om en kombination af begge dele og af andre kriterier. Klarhed om kriterierne er en forudsætning for at sikre, at alle fagets mål tilgodeses og medgår i evalueringen af elevens standpunkt. Løbende evaluering gennemføres med to formål. For det første at medvirke til at eleven støttes i sin læreproces undervejs i undervisningsforløbet. Og for det andet, at give læreren eller lærerne en fortløbende feedback med hensyn til undervisningen og elevernes udbytte. Planlægningen af den løbende evaluering, der ikke kun retter sig mod, men også kan involvere eleverne på en aktiv måde, kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvad er formålet med evalueringen? - Hvad er evalueringens funktion? - Hvad retter evalueringen sig imod? - Hvem udfører evalueringen? - Hvilke kriterier bygger evalueringen på? - Hvornår foregår evalueringen? - Hvilken form har evalueringen? Eksamen niveau D og C Der afholdes mundtlig prøve Eleven udvælger selv, evt. i samråd med læreren, et elevarbejde fra undervisningen. Prøven tager sit udgangspunkt i det udvalgte arbejde i form af præsentationsportfolio samt en designopgave eller formgivningsopgave af et produkt. Produktet kan være en mock-up. Arbejdet skal repræsentere et eksempel på en konkret opgaveløsning. Under eksaminationen skal eleven kortfattet redegøre for: - Sine ideer og overvejelser vedr. løsningsmuligheder - Arbejdet med processen, herunder baggrunden for valg og fravalg - Sin vurdering af produktet. Der afsættes 30 minutter pr. elev til prøven, inkl. votering. Bedømmelsen Bedømmelsen af eleven sker i forhold til fagets mål på henholdsvis niveau D eller C og baseres alene på en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation. Det forudsættes ikke, at censor har opnået kendskab til elevernes arbejde (portfolio, skitser, model el. lign.) inden eksamen, da elevens medbragte arbejde ikke indgår som bedømmelsesgrundlag, men udelukkende som prøvegrundlag. 10

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET SALG OG SERVICE FAGBILAG 19

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET SALG OG SERVICE FAGBILAG 19 VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET SALG OG SERVICE FAGBILAG 19 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning...2 1. Fagets formål og relevans for EUD... 2 2.

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12

Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12 Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen

Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet EUD Kontoret 2015 Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Design 0 Grundfag og reformens intentioner Denne vejledning indeholder forklarende kommentarer til nogle af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011/2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Design C Anders Baunbæk

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Vejledning til grundfaget Miljø fagbilag 16

Vejledning til grundfaget Miljø fagbilag 16 Vejledning til grundfaget Miljø fagbilag 16 Gældende fra 1. juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Formål: Eleven skal opnå rutine i individuel frisuredesign. Eleven videre udvikler sine kreative evner og sin forståelse for klædelighed og kvalitet. Miljø og ergonomi indgår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 08/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejle Handelsskole HHX Design C CRA HH3A-KOM

Læs mere

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 pædagogisk assistentuddannelse...

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Bornholm HTX/HHX Design C Christina Huth

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Frisør 7: Teori og praktik : 5 uger

Frisør 7: Teori og praktik : 5 uger Frisør 7: Teori og praktik : 5 uger Formål: Eleven opnår rutine i individuel frisuredesign. Eleven skal udvikle sin evner indenfor design og kreativitet med henblik på forskellige friseringsteknikker,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Skuemestervejledning

Skuemestervejledning Juni 2013 Skuemestervejledning Fotograf Billedmediernes Faglige Udvalg Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk FORMÅL MED VEJLEDNINGEN... 3 INDEN SVENDEPRØVEN...

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Linda Bendiks Hasselström (LB)

Linda Bendiks Hasselström (LB) Kære selvstuderende i: Design C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 8-16 På mailadressen: LB@kvuc.dk Med venlig hilsen Linda Bendiks

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Mål Med udgangspunkt i teori inden for grafisk design skal kurset kvalificere de studerende til at kunne analysere samspillet mellem form

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Billedfremstilling Billedanalyse Billedkommunikation sig i plane, rumlige og digitale Eleven kan samtale om egne og andres Eleven kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Campus Bornholm HTX Design B Christina Huth Panduro

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Design C Jeannette Mørdrup 14desc1

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC HF enkeltfag Design C Linda Bendiks

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Termin August 2011 juni 2012 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Design ikon Rapportskrivning,research og visualisering Tværfagligt: innovation - engelsk - historie dansk,

Design ikon Rapportskrivning,research og visualisering Tværfagligt: innovation - engelsk - historie dansk, Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin: 2013/2014, 2014/2015 Institution: Uddannelse: Herning HF og VUC HF-kreativ Fag og niveau: Design B Lærer(e):

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design

Læseplan for faget håndværk og design Læseplan for faget håndværk og design Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 4./5./6./7. klassetrin 4 Håndværk forarbejdning 4 Håndværk materialer 6 Design 7 It og medier 8 Sproglig udvikling 9 Innovation

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Grundforløb tømrer og elektriker

Grundforløb tømrer og elektriker Grundforløb tømrer og elektriker EUX på DjH Studieforberedende samtaler Kommende EUX-grundforløbselever bliver indkaldt til en studieforberedende samtale før studiestart. Samtalen varer omkring 20 minutter,

Læs mere

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Læreplansfag

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Grundfag Samfundsfag F-niveau

Grundfag Samfundsfag F-niveau Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs tag og facademontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 4. hovedforløb Samfundsfag Timetal 1,5 uge Læreplansfag

Læs mere

Tømrerkonference 26. juni 2012

Tømrerkonference 26. juni 2012 Tømrerkonference 26. juni 2012 Ønsker og udfordringer Afvikling af den praktiske prøve på sidste ophold Sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske opgave Mere fokus på energi / bæredygtighed Tegning

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

T I L C A S E P R Ø V E R I G R U N D F A G I D E T M E R K A N T I L E G R U N D F O R L Ø B M E D

T I L C A S E P R Ø V E R I G R U N D F A G I D E T M E R K A N T I L E G R U N D F O R L Ø B M E D VEJLED NI NG T I L C A S E P R Ø V E R I G R U N D F A G I D E T M E R K A N T I L E G R U N D F O R L Ø B M E D GÆLDE N DE FR A 1. AP RI L 2014 1 INDHOLD Indhold... 2 Indledning... 5 Opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj / juni 2015 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Design B Mette Maria

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 42 2009 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere