Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4"

Transkript

1 1 Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4 Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i grundfagene, findes i uddannelsesloven og de tilhørende bekendtgørelser, herunder fagbilag. Denne vejledning beskriver rammer for og anvisninger på, hvorledes de bindende bestemmelser kan opfyldes. Eksempler og forslag i vejledningen er tænkt som inspiration for underviseren og er således ikke udtømmende. For yderligere inspiration kan henvises til til som rummer mulighed for at downloade inspirationsmateriale og for at uploade eget materiale. På eudtube.dk s forside er desuden link til fagsiden for designfaget, der blandt andet indeholder faglig inspiration, fagbilag og kontaktoplysninger. Der er følgende væsentlige ændringer i faget design: 1. Faget er udvidet med et F og D niveau, således faget indeholder niveauerne fra F til C niveau. 2. Varigheden er ændret, således hvert niveau har en varighed på 1,5 uge. 3. Der er ikke eksamen på F og E niveau, men på D og C niveau. 4. Der er ikke længere lodtrækningsopgave ved eksamen. 5. Grundfaget stil form og farve er integreret i faget design. 6. Faget design er beskrevet i brede kompetencer, så det henvender sig bredt til alle brancher. 7. Målene for faget er revideret, så der er en større grad af progression i målbeskrivelserne. Vejledningen er udarbejdet for at udfolde og præcisere faget rolle i erhvervsuddannelserne, herunder bidrage til - at sikre sammenhæng mellem grundfag og område- og specialefag, - at, synliggøre og sikre den faglige progression mellem niveauerne - at bringe fagene i samspil med de øvrige elementer i den valgte uddannelse, så eleverne møder erhvervsområdets faglighed så hurtigt som muligt, samt - at, gøre prøveformer og eksamen mere praksisnære. Fagets formål og relevans for EUD Formålet med faget er at give eleverne en bevidsthed og viden om, hvorfor tingene og omgivelserne ser ud, som de gør. Faget sætter spørgsmålstegn ved, hvordan tingene bliver til, hvilke interesser, hensyn og konsekvenser, der er på spil i design, og hvordan design påvirker vores omgivelser. Faget beskæftiger sig desuden med spørgsmålet om, hvilke funktioner af praktisk, symbolsk og æstetisk art, designprodukter rummer. Design er således ikke kun et spørgsmål om teknisk-rationel problem- 1

2 2 løsning, om at formidle idealer, om den godee form eller om forholdet mellem form og funktion. Design handler også om kommunikation, nærmere bestemt om denn måde og det særlige sprog, s hvorigennem designprodukter i videste forstand kommunikerer til brugerne. Designfaget definerer sit genstandsområde bredt. I princippet omfatter design de genstande, udtryk og omgivelser, der er resultatet aff en bevidstt formgivning fra menneskets side. Designbegrebet bag faget sætter derudoverr ikke bestemte normerr for, hvad design dækker. Definitionen indebærer, at faget ikke kun har at gøre med genstande, arkitektur mv., der er udtryk for vedtagne normer for godt design, eller som designere og arkitekter står bag. Faget beskæftiger sigg også med den store skala af anonyme brugsgenstande, håndværksprodukterr industriprodukter, grafiske udtryk og ud- mindre formningerr af byer og landskaber, der ikke altid officielt er designet, men som ikke desto falder inden for definitionen design. Faget rummer desuden en etisk dimension. Den drejer sig om at udvikle bevidsthed om og holdning til kvalitet, om at kunne forholde sig til godtt og mindre godt og omm at kunne vurdere design i et større samfundsmæssigt perspektiv. Og endelig rummer faget en historisk dimension. Faget beskæftiger sig med design ud fra den vinhvordan og kel, at de menneskeskabte ting og omgivelser også fortæller en historie om, hvem vi er, hvorfor vores omgivelser, vilkår og vaner har ændret sig, og om, hvor udviklingen fører hen. Hele tiden i det perspektiv, at design er udtryk forr menneskeskabt virksomhed, for omtanke og mangel på samme, for valg og fravalg. Undervisningenss tilrettelæggelse Grundfaget design er beskrevet på 4 niveauer; dels i grundfagsbekendtgørelsen med tilhørende faghar til, på bilag samt i denne vejledning. Fagets mål er beskrevet som kompetencemål. Kompetence forstås som den evne eleven baggrund af faglig indsigt, at handle hensigtsmæssigt i en given situation. Derved bliver det elevens handlinger, der afdækker i hvilken grad, eleven besidder de enkeltee kompetencer, og dermed også elevens handlinger, som giver grundlag for bedømmelsee af eleven. Tilrettelæggelsen af undervisningen og valg af indhold skal tilgodese elevens forudsætninger og valg af uddannelse. Fagets udmøntning kan altså varieree fra elev till elev såvel som fra skole til sko- enkelte le. Skolen beskriver i den lokale undervisnin ngsplan, hvordan grundfaget gennemføres i den uddannelse. Undervisningens mål angiver det, eleven skal kunne ved undervisningens afslutning, mens indhol- isoleret, det angiver de områder, eleverne skal arbejde med. Hverken mål eller indholdd må opfattes men skal ses i sammenhæng med hinanden. Det centrale er: at øge elevernes forståelse for, at design handler om spørgsmål, som vedrører tilværelsen for de fleste, og som indebærer, at man kan forholgive ele- de sig til design med bevidsthed, ansvar og sans for kvalitet. Med målene m sigtes der på at verne forudsætninger for at forstå designaspekter, således at de kann træffe og begrunde valg og fravalg inden for deres eget uddannelsesområde. Designfagets mål bygger på fem overordnede områder, der udgør fagets f kerne: 1. Designanalyse 2. Designteori 3. Designprocessen 2

3 3 4. Stilhistorie 5. Designhistorie, teknologi, miljø og samfund For at gøre faget relevant for såvel eleven som branchen, er det vigtigt at der arbejdes med udgangspunkt i brancherelevante problemstillinger, der giver eleven færdigheder til at anvende designprocesser til at understøtte produktion af varer og/eller serviceydelser, samt til at foregribe og kompensere for potentielle problemer i forbindelse med denne produktion og/eller serviceydelse. Mål De første 6 mål for faget er opbygget ud fra de samme målområder, som går igen på alle niveauer. I målene er der en indbygget progression, så der igennem niveauerne stilles større og højre krav til elevernes evne til at udføre de forskellige arbejdsfaser i faget. Progressionen bliver dermed til et spørgsmål om, hvor dybt man kan komme omkring de enkelte mål, og om hvor stor selvstændighed eleven kan arbejde med. Mål 7 indgår fra niveau E, mens mål 8 indgår fra niveau D, og endelig er der på niveau C mål 9. De ekstra mål er således en ekstra progression i fagets niveauer. For nogle områder er der tale om en progression i anvendelsen af simple til mere komplicerede metoder og modeller. I andre områder er der tale om, at gå fra at beskrive til redegøre, analysere, vurdere og perspektivere. Endelig er der en progression i forhold til omfanget af formgivningsopgaverne, således eleverne på F niveau arbejder med mindre formgivnings- eller skitseopgaver frem til C niveau hvor eleverne arbejder med formgivnings- og designopgaver. Nedenfor illustreres hvorledes progressionen fra niveau til niveau udvikler sig. Progression i fagets målområder skematisk oversigt Målområder Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C Formgivnings og designopgaver udføre formgivnings- og designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans og refleksion over problemløsningen Arbejdsplaner/portfolio Opmålingsteknik udføre mindre formgivningseller skitseopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans, anvende simple arbejdsplaner til at beskrive grundlæggende elementer og faser i formgivningseller skitseprocessen anvende simple opmålings- og udføre formgivnings- eller designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans, anvende portfolio grundlæggende elementer og faser i formgivnings- eller skitseprocessen, udføre formgivnings- og designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans, anvende portfolio til at redegøre for elementer og faser i designprocessen fra ide til færdigt produkt anvende portfolio til at redegøre for elementer og faser i designprocessen fra ide til færdigt produkt anvende opmålings- og afbildanvende opmålings- og afbildanvende opmålings- og afbild- 3

4 4 afbildningsmetoder basale faktorer, der øver indflydelse på formgivningen, ningsmetoder til at identificere faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design, ningsmetoder til at vurdere faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design, ningsmetoder til at vurdere og perspektivere faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design, Materiale og farvelære anvende grundlæggende viden om materiale og farvelæren til at beskrive forholdet mellem farve, form og funktion med udgangspunkt i en brancherelevant opgave, anvende viden om materiale og farvelæren til at redegøre for forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete brancherelevante opgaver, anvende viden om materiale og farvelæren til at vurdere forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete brancherelevante opgaver, anvende viden om materiale og farvelæren til at vurdere og perspektivere forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete brancherelevante opgaver, Modelfremstilling anvende modelfremstilling eller produktvisualisering formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en brancherelevant opgave anvende simple analysemodeller til at redegøre for formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en brancherelevant opgave, anvende simple analysemodeller til at vurdere design i forhold til symbolik, form, funktion og æstetik i konkrete brancherelevante designopgaver, anvende analysemodeller til at vurdere og perspektivere design i forhold til symbolik, form, funktion og æstetik i konkrete brancherelevante designopgaver, Stilhistorien anvende perception og symbolik karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen. anvende perception og symbolik til at identificere karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen anvende stilhistorien til at beskrive karakteristiske træk i brancherelevante stilarter gennem det 20énde århundrede, anvende stilhistorien karakteristiske træk i brancherelevante stilarter fra industrialiseringen og fremefter, Teknologi, ergonomi og miljøforhold anvende basal viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold grundlæggende faktorer, der har indflydelse på problemløsning og formgivning. anvende basal viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold ændringer i stil, materialer og teknik i relation til den teknologiske udvikling anvende viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold til at vurdere og perspektivere ændringer i stil, materialer og teknik i relation til den teknolo- 4

5 5 og kultur- og samfundsforhold giske udvikling og kultur- og samfundsforhold, Analysemodeller Kvalitetsmodeller anvende simple analysemodeller til at vurdere designfunktioner i forhold til individuelle og kollektive behov og brugersynspunkter. anvende analysemodeller til at vurdere og perspektivere designfunktioner i forhold til individuelle og kollektive behov og brugersynspunkter og Anvende simple kvalitetsmodeller til at vurdere formgivnings- og designopgaver. Rammer for valg af indhold Faget design ligger op til et samspil mellem faglige og almene kompetencer. Der arbejdes med designprocesser fra idé til skitse i udvikling og fremstilling af produkter, materielle som immaterielle, og forudsætningerne herfor. Arbejdet tager udgangspunkt i konkrete brancherelevante problemstillinger, således eleverne opnår færdigheder til at arbejde med samspillet mellem designprocesser og produktion af varer og serviceydelser. Afhængigt af faget niveau, arbejdes der med elevernes evne, identificere og analysere sig frem til eventuelle problemstillinger og udviklingsmuligheder i produktionen. Eleverne skal således blive i stand til at anvende designprocesser til at understøtte produktion af varer og serviceydelser, samt til at foregribe og kompensere for potentielle problemer i forbindelse med produktionen. Form og funktion udgør et grundlæggende tema i valget af og arbejdet med de faglige emner. Arbejde med designanalyse og med designprocesser udgør de to gennemgående grundpiller på tværs af emnerne i henholdsvis den teoretiske og den praktiske del af undervisningen. Den skal samtidig give eleverne viden og faglige redskaber i form af et fagligt sprog, så de får forudsætninger for at arbejde med fagets analytiske og praktiske sider. Der lægges vægt på at inddrage eksempler og stof med relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, som eleven har valgt. Designeksemplerne der inddrages, skal illustrere, hvordan design kan fungere som praktisk problemløsning med udgangspunkt i et defineret problem.. 5

6 6 På E, D og C niveau lægges der vægt på designeksempler, der inddrager og illustrerer, hvordan samspillet mellem design, teknologi og samfundsmæssige faktorer som produktionsbetingelser, økonomi, markedsvilkår og miljøforhold påvirkes. I arbejdet med de 5 nedenstående områder, tilpasses indholdet til det valgte niveau og uddannelse. Det vil ikke være muligt at komme lige langt omkring alle områder og ikke alle områder vil have samme relevans for elevens uddannelse. De 5 områder holdes op mod niveauets målbeskrivelse og er således ikke bindende men til inspiration for valg af indhold, i forhold til at nå de beskrevne mål for niveauet. 1. Designanalyse Der arbejdes med - form og funktion, herunder med konkrete eksempler på, hvordan de to aspekter adskiller sig og samvirker - designs æstetiske dimensioner og funktioner, herunder med de betingelser, vilkår og muligheder, der knytter sig til æstetisk perception og kommunikation - design i forhold til ergonomiske behov og funktioner, herunder med formulering af krav, som kan stilles til design ud fra ergonomiske synsvinkler - praktisk arbejde, med forskellige metoder og indgangsvinkler Designteori Der arbejdes med: - indkredsning af begrebet design og forskellige definitioner og opfattelser af, hvad design dækker og betyder - at give eleverne en forståelse af de forskelligartede egenskaber og muligheder, materialer som træ, metal, plast, glas m.fl. rummer. Endvidere arbejdes med farvers funktion og betydning, herunder farveteorier - forskellige teoridannelser om design med udgangspunkt i eksempler på forskellige definitioner og synsvinkler. 3. Designprocessen Der arbejdes med: - praktiske opgaver med udgangspunkt i et defineret problem. Opgaven følger fasen fra idé til skitse og/eller model - at redegøre for idé, for overvejelser vedrørende valg og fravalg og for resultatets stærke/svage sider - eksempler på forskellige designprocesser med udgangspunkt i konkrete produkters vej fra idé til færdigt produkt, herunder med forskellige faktorers indflydelse og rolle i processen. 4. Stilhistorie Der arbejdes med: - eksempler på designprodukter inden for en bred skala og i et spænd fra industrialiseringen og frem til i dag - begrebet stil og stilarter, herunder med konkrete stilarters historie, betingelser og kontekst. Der arbejdes tilsvarende med analyse af begrebet mode, belyst med konkrete eksempler, og med statusbegrebet belyst i sammenhæng med den rolle, som design kan spille for identitetsfølelsen - den rolle, som design spiller under forskellige livsformer, set i både et historisk og aktuelt globalt perspektiv, og med den funktion, forskellige former for design og designopfattelser har for moderne livsstil, selvforståelse og identitet. 6

7 7 5. Designhistorie, teknologi, miljø og samfund. Der arbejdes med: - de konsekvenser, som produktion, brug og kassation/genbrug af forskellige produkter rummer for mennesker og det omgivende miljø - de muligheder og konsekvenser, som teknologien rummer for produktfremstilling og produktfunktioner - den rolle som teknologien har spillet og spiller for det industrielle designs udvikling - eksempler på designprodukter inden for en bred skala og i et historisk spænd fra industrialiseringen og frem til i dag, med vægt på de samfundsmæssige og historiske betingelser for design, herunder på den ene side den teknologiske udvikling og dens betydning for produktionen og på den anden side de menneskelige værdier, behov og mål, som de har udviklet sig gennem tiden. Tilrettelæggelsesformer I designfaget er det af stor betydning, at den teoretiske og praktiske del af undervisningen spiller sammen. Arbejdet med praktiske opgaver skal understøtte og motivere elevernes forståelse af fagets teori, og den teoretiske forståelse skal på sin side understøtte elevernes betingelser for at forstå praksis. Arbejdet skal derfor tilrettelægges, så der opnås integration med fagets analytiske og teoretiske sider. Hvor det er muligt og relevant, bruges værkstedsfaciliteter, således at eleverne får lejlighed til at udnytte fortroligheden med værktøj, maskiner og materialer inden for den uddannelse, de har valgt. De fleste elever vil typisk opleve, at de savner tegnefærdigheder, og at de ikke er i stand til at udtrykke sig på en måde, der modsvarer deres intentioner. Kravene til udtryksmæssig korrekthed og finish bør derfor heller ikke være unødigt ambitiøse. Det afgørende er, at skitsetegning eller modelbygning kan bruges som redskab til at støtte elevens arbejdsproces, og at eleven som slutmål kan skitsere egne ideer til en problemløsning og præsentere den støttet af en mundtlig forklaring. For at det praktiske arbejde skal kunne opfylde denne funktion, er det vigtigt, at der i det enkelte forløb arbejdes med håndtering og styring af processen fra idé til færdigt produkt. I arbejdet med løsning af den praktiske opgave skal eleverne opnå kendskab til væsentlige elementer i designprocessen. Det er vigtigt, at eleverne får lejlighed til at afprøve, eksperimentere og opnå fortrolighed med de basale elementer i arbejdsprocessen. Der kan med fordel arbejdes med progression fra mindre øvelser med definerede mål og krav til opgaver, hvor eleverne selv skal styre arbejdsprocessen fra idé til produkt (i form af tegning eller model). I tilrettelæggelsen af arbejdet, tages der udgangspunkt i, at der arbejdes med indhold og metoder der er relevante for den valgte uddannelse. Eksempler herpå: Opmålings- og afbildningsteknik For udvalgte uddannelsesområder vil den naturlige dokumentation være i form af fotografier eller skitser. I andre uddannelser vil man typisk arbejde med konstruktionstegninger i form af to eller tre dimensional tegning. Endelig vil der inden for serviceydelser, kunne være tale om en procedure eller en procesplan. 7

8 8 For udvalgte uddannelsesområder vil arbejdet naturligt udføres ved hjælp af IT og i andre uddannelser vil det være naturligt, at anvende tegninger udført i hånden. Stilforståelse For udvalgte uddannelsesområder er bygnings- og landskabsarkitektur et centralt område. I andre uddannelser vil f.eks. modens udvikling være det naturlige valg af indhold. Inden for serviceydelser kan der være tale om indsigt i tidligere arbejdsgange. Farve- og materialelære For udvalgte uddannelsesområder vil additiv farvelære være relevant, for andre områder vil det være relevant at arbejde med subtraktiv farvelære. I andre uddannelser kan det være relevant at arbejde med farves psykologiske betydning, eller farvernes signalværdi. Materialelæren vil være i forhold til de for uddannelsen relevante materialer eller produkter, der anvendes i fremstillingen af brancherelevante opgaver. Modelfremstilling og produktvisualisering Modelfremstilling kan være alt fra en mock-up til et færdigt produkt. For udvalgte uddannelser vil et layout udgøre et produkt. Endelig kan modelfremstilling udgøres af en grafisk fremstilling af en arbejdsplan eller procedure. Arbejdsplaner / portfolio På F niveau kan arbejdet udgøres af en simpel arbejdsplan, der dokumentere processen. For E- D og C niveau arbejdes der med portfolio som dokumentation for processen. Perception og symbolik Der arbejdes med hvordan de valgte produkter kommunikerer i forhold til brugerens ønsker, behov og identitetsfølelse. Form funktion og æstetik Skal indgå som et naturligt omdrejningspunkt i alle aspekter af undervisningen. Der arbejdes med innovative processer og kreativitet i brancherelevante opgaver. Dokumentation I faget Design spiller skitsetegning og fremstilling af modeller en rolle, der svarer til den, det skriftlige arbejde har i en række andre grundfag. På F niveau dokumenters elevens løbende arbejde med faget i en arbejdsplan, samt praktisk arbejde i form af skitsetegning, fotografisk afbildning eller formgivning af produkt eller mock-up. På E niveau dokumenteres elevens arbejde med faget i en arbejdsportfolio, samt praktisk arbejde i form af skitsetegning eller formgivning af produkt eller mock-up. På D niveau dokumenteres elevens arbejde med faget i en arbejdsportfolio, samt praktisk arbejde i form af formgivnings- og designopgaver. Mindst en opgave skal repræsentere en individuel løsning. Et udvalgt arbejde indgår sammen med en præsentationsportfolio i den afsluttende prøve. 8

9 9 På C niveau dokumenteres elevens arbejde med faget i en arbejdsportfolio, samt paktisk arbejde i form af formgivnings- og designopgaver. Mindst en opgave skal repræsentere en individuel løsning. Et udvalgt arbejde indgår sammen med en præsentationsportfolio i den afsluttende prøve. Gældende for alle niveauer: Det praktiske arbejde og de praktiske færdigheder er ikke mål i sig selv, men et fagligt sprog, som eleverne skal anvende for at formulere og kommunikere ideer og for at forstå designprocessen som en række begrundede valg og fravalg. I arbejdet med dokumentation kan IT inddrages, evt. med henblik på fremstilling af modeller i tre dimensioner, eller som en visuel præsentationsform af processen. Foto og video kan med fordel anvendes til at dokumentere elevens arbejde. Der kan eksempelvis være tale om dokumentation af en historisk udvikling (stilarter), faser i en arbejdsproces (design, arkitektur eller håndværk bliver til), rumlig oplevelse, forholdet mellem form og funktion, materialer og deres virkninger, produktsprog og æstetisk kommunikation, kontraster mellem materialer, mellem æstetiske virkemidler og virkninger og lignende. Evaluering Evalueringen af elevernes arbejdsprodukter udgør en vigtig del af undervisningsforløbet. Evalueringen retter sig både mod udvalgte sider af produkterne (tegninger og/eller modeller og fotografier), samt mod den proces, der ligger bag, samt elevens formidling af sine ideer og overvejelser vedrørende produktet og processen. Der lægges vægt på, at eleven er bevidst om og kan redegøre for: - Det spørgsmål eller den problemstilling, der danner udgangspunkt for arbejdet - Sine overvejelser og ideer til problemløsning - Hvordan arbejdet er grebet an og forløbet - Brug af designfaglig teori og metode - Faktorer, der har haft indflydelse på proces og produkt - Stærke/svage sider ved produktet. Arbejdet med produkt- og procesevaluering dyrkes både i form af samtale mellem lærer og den enkelte elev/elevgrupper og mellem eleverne indbyrdes. Evalueringen omfatter standpunktskarakter, som eleven får ved undervisningens afslutning, samt løbende evaluering. Standpunktskarakter afgives på baggrund af en samlet vurdering af elevens præstation sammenholdt med fagets mål. For at kunne afgive standpunktskarakter på et solidt grundlag er det vigtigt, at kriterierne for evalueringen indgår i den samlede planlægning af undervisningen, og at det konkrete undervisningsforløb indeholder en plan for, hvordan målene evalueres, hvornår det sker, og hvem der foretager evalueringen. Det er ligeledes væsentligt, at evalueringen sker på et grundlag og på præmisser, som er kendt af eleverne. Hvor der er tale om integration med et eller flere andre fag, er det naturligvis også vigtigt at sikre, at fagets mål varetages og evalueres på tilstrækkelig basis. 9

10 10 Kriterierne for evalueringen vedrører, hvad man konkret lægger til grund for vurderingen af elevens præstation sammenholdt med målene. Der kan f.eks. være tale om, at et eller flere mål vurderes på basis af iagttagelser af udvalgte dele af elevens arbejdsproces, mens et andet vurderes på baggrund af en opgave eller en bestemt form for dokumentation i faget. Der kan også være tale om en kombination af begge dele og af andre kriterier. Klarhed om kriterierne er en forudsætning for at sikre, at alle fagets mål tilgodeses og medgår i evalueringen af elevens standpunkt. Løbende evaluering gennemføres med to formål. For det første at medvirke til at eleven støttes i sin læreproces undervejs i undervisningsforløbet. Og for det andet, at give læreren eller lærerne en fortløbende feedback med hensyn til undervisningen og elevernes udbytte. Planlægningen af den løbende evaluering, der ikke kun retter sig mod, men også kan involvere eleverne på en aktiv måde, kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvad er formålet med evalueringen? - Hvad er evalueringens funktion? - Hvad retter evalueringen sig imod? - Hvem udfører evalueringen? - Hvilke kriterier bygger evalueringen på? - Hvornår foregår evalueringen? - Hvilken form har evalueringen? Eksamen niveau D og C Der afholdes mundtlig prøve Eleven udvælger selv, evt. i samråd med læreren, et elevarbejde fra undervisningen. Prøven tager sit udgangspunkt i det udvalgte arbejde i form af præsentationsportfolio samt en designopgave eller formgivningsopgave af et produkt. Produktet kan være en mock-up. Arbejdet skal repræsentere et eksempel på en konkret opgaveløsning. Under eksaminationen skal eleven kortfattet redegøre for: - Sine ideer og overvejelser vedr. løsningsmuligheder - Arbejdet med processen, herunder baggrunden for valg og fravalg - Sin vurdering af produktet. Der afsættes 30 minutter pr. elev til prøven, inkl. votering. Bedømmelsen Bedømmelsen af eleven sker i forhold til fagets mål på henholdsvis niveau D eller C og baseres alene på en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation. Det forudsættes ikke, at censor har opnået kendskab til elevernes arbejde (portfolio, skitser, model el. lign.) inden eksamen, da elevens medbragte arbejde ikke indgår som bedømmelsesgrundlag, men udelukkende som prøvegrundlag. 10

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Undervisningsplan for grundforløb 2: Frisør CPH WEST, Glentevej 61, 2400 København NV. Grundforløb: Frisør

Undervisningsplan for grundforløb 2: Frisør CPH WEST, Glentevej 61, 2400 København NV. Grundforløb: Frisør Grundforløb: Frisør Formålet med grundforløbet er, at du bliver i stand til at indgå i den daglige arbejdsgang i en salon. Du får rutine i farvning af bryn og vipper samt i hårvask og hovedbundsmassage.

Læs mere

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9 VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning...2 1. Fagets formål og relevans for EUD... 2 2. Undervisningens

Læs mere

Grundforløb 2: Kosmetiker

Grundforløb 2: Kosmetiker Grundforløb 2: Kosmetiker Formålet med grundforløbet er, at du bliver i stand til at indgå i den daglige arbejdsgang i en klinik. Du lærer at udføre kosmetiske behandlinger herunder kosmetisk ansigtsbehandling

Læs mere

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET SALG OG SERVICE FAGBILAG 19

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET SALG OG SERVICE FAGBILAG 19 VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET SALG OG SERVICE FAGBILAG 19 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning...2 1. Fagets formål og relevans for EUD... 2 2.

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12

Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12 Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter Odense Tekniske Skole Afdeling MURER Uddannelse Hovedforløb: Murer Forløb 2. hovedforløb Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt Stil, form og farve Timetal 0,5 uge Centrale bestemmelser Hvad Afkrydsningsfelter

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Formål: Eleven skal opnå rutine i individuel frisuredesign. Eleven videre udvikler sine kreative evner og sin forståelse for klædelighed og kvalitet. Miljø og ergonomi indgår

Læs mere

Konstruktion og design

Konstruktion og design Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 pædagogisk assistentuddannelse...

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1 Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1 Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven inden eller

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Frisør 7: Teori og praktik : 5 uger

Frisør 7: Teori og praktik : 5 uger Frisør 7: Teori og praktik : 5 uger Formål: Eleven opnår rutine i individuel frisuredesign. Eleven skal udvikle sin evner indenfor design og kreativitet med henblik på forskellige friseringsteknikker,

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:

Indholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.: Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensform Eksamen er mundtlig og varer 30 min incl. lodtrækning af eksamensopgave (dokumentation) og karaktervotering. Mindst 2 uger før du skal til eksamen,

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Fredericia HF Design C Klavs Moltzen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF og VUC Fredericia HF Design C Klavs Moltzen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve år

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen

Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet EUD Kontoret 2015 Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Design 0 Grundfag og reformens intentioner Denne vejledning indeholder forklarende kommentarer til nogle af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011/2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Design C Anders Baunbæk

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2014-2015 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014 Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin

Læs mere

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet: Prøve Afsluttende PAU Den afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Håndværk 5 Design og dokumentation 6 Miljø og arbejdsmiljø 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve

Læs mere

Vejledning til grundfaget Miljø fagbilag 16

Vejledning til grundfaget Miljø fagbilag 16 Vejledning til grundfaget Miljø fagbilag 16 Gældende fra 1. juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 08/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejle Handelsskole HHX Design C CRA HH3A-KOM

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 maj 2014 Institution HTX Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Design B Kamilla Ørnstedt

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand

Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand 29. august 2014 Workshop: Elevplan og de nye grundforløb Oplægget viser hvordan ZBC, har organiseret

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Preview af formularskabelon

Preview af formularskabelon Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG Underviser og censor

Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG Underviser og censor Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG 2014-2015 Underviser og censor Denne folder er Handelsgymnasiet Ribes regler til underviser og censor i forbindelse med afholdelse af eksamen på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge

Læs mere