Af Karen Lumholt, journalist, underviser og seniorkonsulent med speciale i narrative processer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Karen Lumholt, journalist, underviser og seniorkonsulent med speciale i narrative processer"

Transkript

1 AT BINDE EN SLØJFE Hjælp til at fortælle om sit liv kan være en stor lindring Af Karen Lumholt, journalist, underviser og seniorkonsulent med speciale i narrative processer I 2009 døde min far på Hospice Djursland. Hver eneste dag, han var på stedet, var han dybt taknemmelig for omgivelserne og for det dygtige personale. Professionelle engle, kaldte han dem. Jeg husker dem også som næsten overnaturligt nærværende og dejlige mennesker. Hospice, sagde vi til hinanden, var et stort krydstogtskib, der flot, værdigt og majestætisk sejlede ham direkte ind i døden - til tonerne af Mozart, som han foretrak at lytte til den allersidste tid. De sidste måneder, han levede, hjalp jeg ham med at få fortalt om sit liv. Det var en gave både for ham og for mig, at få gjort dette. Jeg var glad for at han bad mig om at hjælpe. Og han var glad. For hver eneste gang han fortalte, forsvandt hans stor del af hans smerter og hans ubehag. Mere om dette nedenfor. Min interessere for erindringsfortælling går langt tilbage. Som journalist har jeg altid været optaget af hvad det gør ved mennesker at fortælle sin historie. Før jeg bevæger mig ind i skønheden ved at hjælpe et andet menneske med at fortælle om sit liv, vil jeg komme lidt ind på en anden begivenhed, der for et par år siden overbeviste mig om at det kan være en stor gave for et menneske at få lov at fortælle inden det er for sent. AT BESKIKKE SIT BO I 2007 døde min elskede veninde, Kirsten. Hun og jeg havde børn i samme alder og hun efterlod sig en datter på 7 år. Hendes sidste korte tid bestod af en intens stræben efter at få orden i sit liv at beskikke sit bo. Især var hun optaget af at få orden i fortællingen om sit liv, så hun kunne viderebringe den til datteren Liv. På den palliative afdeling, hvor hun lå, stod papkasser med billeder og dagbøger. Og her sad hun med sin søster afkræftet - og forsøgte at gå igennem det vigtigste. Kirsten selv var god til at skrive - men fordi hun var så syg og fik morfin, som sløvede hende, var det søsteren, der måtte. Det var en tung proces for dem begge. Kirsten kom ustandseligt til at græde, når hun skulle fortælle om noget, der direkte eller indirekte handlede om de børn, hun snart skulle forlade. Det at det var søsteren hun skulle fortælle til, gjorde sorgen næsten uoverkommelig, betroede Kirsten mig en dag. Måske fordi aftalen var, at hvis faderen også faldt bort og han var en del ældre end Kirsten - skulle datteren være hos søsteren. For Kirsten ville det have været lettere at fortælle sin historie til én, hun var glad for at tale med, men som ikke selv var involveret i hendes historie. MIN FARS EKSEMPEL Da min far skulle dø, gik han i gang med at skrive på sin levnedsskildring, men mærkede hurtigt at kræfterne ikke slog til. Han skrev de første afsnit af sin historie, men blev hurtigt for sløj og for medicineret til at skrive. Han kunne ikke holde sig vågen, når han sad ved computeren. Når jeg sad sammen med ham og stillede interesserede spørgsmål, som understøttede hans erindring, kunne han bedre holde sig vågen. Det var også nemmere at huske det hele, når han havde nogen at fortælle til. Det var tydeligt, at fortællingen lindrede hans smerter og hans ubehag ved at være i sin syge og svækkede krop. Når han fortalte, kom han på en rejse til tiden, hvor han endnu kunne løbe, cykle, sanse, elske, rejse, arbejde Det virkede smertelindrende på ham i tankerne at begive sig bagud og ind i sin lange og frodige historie. Hans stemme ændrede sig og blev lysere, hans kropssprog blev yngre, når han fortalte. Han kunne pludselig igen synge uden grøde i stemmen, når han mindedes en! 1!

2 glad studentervise eller en højskolesang. Fortællingen flyttede ham ud af sin forpinte tilstand og ind i sit tidligere, raske liv. Sin tidligere identitet. Siden har jeg interviewet mange mennesker, der af den ene eller anden grund ønsker at fortælle om deres liv. Mange af dem har været ældre og har aldrig før haft chancen for at fortælle. Nogle har skullet fortælle om deres bedrifter til en lidt større kreds, men dette er ikke afgørende. Uanset om publikum har været større eller ganske lille, har det været en berigende oplevelse. at hjælpe et menneske med at få fortalt sin historie. En glæde, der nok kan minde om den en jordemoder oplever, når hun hjælper et barn til verden. HVAD SKER DER FOR DEN, DER FORTÆLLER? Som journalist har jeg, som nævnt, altid været optaget af hvad det gør ved mennesker at fortælle om sig selv. Jeg registrerer fx de ydre forandringer: Personen smiler og ser tydeligvis en masse for sig på sin indre billedskærm. Personen bliver hastigere i bevægelserne og taler hurtigere og i et lettere og lysere toneleje. Når personen taler om noget svært eller bevægende, er adgangen til gråd meget umiddelbar. Det er som om hun genoplever de sekvenser, hun beretter om. Forbindelsen er meget nærværende. Især personer, som er ekstroverte som umiddelbart har mere behov for at udtrykke sig end andre oplever tydeligvis en enorm tilfredsstillelse og forløsning idet de fortæller. (Ekstroverte mennesker har det i højere grad sådan, at oplevelsen af en begivenhed forstærkes kraftigt, når de genfortæller den). Også for den introverte kan det være en stor oplevelse at fortælle, men af en anden grund. Den introverte giver som regel ikke selv udtryk for at ville fortælle, men skal inviteres og opmuntres til at fortælle. Det er ikke den måde, han foretrækker at bearbejde oplevelser på. Men når først han kommer i gang, er det en stor tilfredsstillelse også for ham, netop fordi han ofte aldrig før har haft anledning til at sætte ord på de helt almindelige oplevelser fra sit liv livet med ægtefællen, med børnene, jobbet Jeg hører ofte introverte sige: Det her har jeg aldrig før fortalt nogen!. Hvordan kan det være?. Fordi der aldrig er nogen der har spurgt. Nogle fortæller af sig selv og elsker det. Nogen mennesker skal spørges, før de siger noget. Men også de vil faktisk rigtig gerne spørges, hvis der er ro, respekt og rum til at svare. AT VÆVE ET TÆPPE AF MENING Australieren Michael White, der er foregangsmand inden for narrativ teori og praksis, siger det sådan, at vi mennesker helt naturligt udtrykker os via plots. Et plot er fx Min mor var rystet den dag, og gik ud foran en bil i bare befippelse. Ingen ved om det også hang sådan sammen. Sandsynligheden for at ulykken skete helt tilfældigt er stor. Men vi har et behov for at finde sandsynlige forklaringer og vi gør det helt automatisk. Hver gang vi fortæller et brudstykke af vores historie, forsøger vi at danne en forklaring, en mening. Min far var en håndværker i byen, som alle kendte, så jeg havde brug for at lægge afstand - jeg skulle i hvert fald ikke være smed som ham. Historien kunne lige så godt have været Min far var smed, derfor var det nemt for mig at forestille mig at jeg også skulle være det, og nemt at få en læreplads - så jeg blev smed. Vi danner hele tiden mønstre af mening ud af mængden af ret tilfældige begivenheder, som vores liv består af. Og hver gang vi fortæller eller genfortæller stumper af vores liv, har vi muligheden for at ændre lidt, at danne en ny mening et nyt plot. Det er som om vi får en chance til for at genfortolke en smule af vores liv hver gang vi fortæller. MAN HUSKER DET MAN VIL HUSKE Man husker det man vil huske, siger man. Ja, eller: Man husker det, man har fortalt. Efterhånden som vi kommer op i årene er det meget ofte ikke længere selve oplevelsen, vi husker, men det vi har! 2!

3 gengivet, fortalt om den. Også derfor er det vigtigt at fortælle. Det vi fortæller, husker vi. Det bliver oplevelsen. Derfor er det heller ikke ligegyldigt hvad det er, vi fortæller. Det man siger er man selv eller bliver man. Som lytter kan man hjælpe en person, ved at interesseret at spørge til måske glemte detaljer, så erindringen folder sig ud og ikke stivner i en kliché, en karikatur eller forvrængning. Den spørgende kan også hjælpe fortælleren ud af en negativ antagelse om sig selv, som har sat sig fast og skader personen. Den kan nok ikke helt fjernes, hvis vi har at gøre med meget modne mennesker, men den kan løsnes vældig meget i løbet af fortælleprocessen. Hvordan vil jeg uddybe nedenfor. Er man kommet dertil i livet, hvor man snart skal dø, er der ikke tid til at gå på opdagelse og finde nye komplekse sandheder og sider af de begivenheder, der har fundet sted. Det er for sent at være forsker og opdagelsesrejsende. Men det er ikke for sent at danne meningsfulde helheder og mønstre. Behovet for at finde helhed og mening, at finde den røde tråd, er måske mere påtrængende end nogen sinde: At få styr på kronologien, rækkefølgen, årsagssammenhænge. At efterlade en samlet fortælling, som løfter de små og tilfældige livshændelser op i en større, meningsfuld sammenhæng. At væve et tæppe af de mange små livstråde, de mange små fortællinger, og skabe et samlet billede. DET ER ALDRIG FOR SENT AT FÅ EN GOD BARNDOM Hvor vigtigt er det om det, der fortælles er sandt? For mig er det ikke afgørende om fortællingen er sandhed i objektiv forstand. Men fortælleren selv må være sand imod sig selv og sine omgivelser. Det er fortælleren, hvis hun er tryg. Al beretning er subjektiv - det skal den også være. Jo tydeligere det er, hvem subjektet er, des mere fair. Der er altid et point of view. Al beretning, også historieskrivning, er forsøg på at tolke hændelser, som uden denne tolkning ville være alt for komplekse og detaljerige at gengive. Så vi slipper ikke for tolkningen. Den måde fortælleren tolker hændelser på, er farvet af, hvad det er for en overordnet historie om sig selv, hun mere eller mindre bevidst er i færd med at fortælle. Nogen har en tendens til at fortælle om deres liv som en tragedie fortælle historien om alt det, der ikke gik som det skulle: Jeg var en dårlig mor. Jeg var et svageligt barn. Jeg har ikke været nogen succes på arbejdsmarkedet. Det gør de måske for at bede om tilgivelse. Eller for at angive en årsag til hvorfor meget af det, de har drømt om, ikke er lykkedes. Men det er muligt at ændre sin fortælling. Som man siger: Det er aldrig for sent at få en god barndom!. Vi er mange, der fortæller om vores barndom i kritiske vendinger mens vi er yngre. Senere, når vi selv får børn og skal have alle enderne til at mødes, bliver vi mere forsonlige. Vi ændrer fortælling om vores barndom og vores forældre; ofte sker dette når det går op for os, hvor svært det er altid at være de gode forældre. På samme måde kan historien om meget andet end forældrene ændre sig undervejs. Historien om hvad der var hårdt i livet bliver fx sat i et nyt perspektiv af kriser eller sygdom, som får tidligere småproblemer til at blegne. Vi havde det godt dengang før jeg blev syg. DE SVAGE HISTORIER LYTTES FREM Australieren Michael White har i sit arbejde med familiegrupper brugt udtrykket STÆRKE og SVAGE historier. De stærke historier forstår han som alle de grundlæggende antagelser små og store som vi har bygget op gennem tiden og som dominerer vores syn på os selv. Fx var jeg, da jeg var ung, domineret af den historie om mig selv, at jeg var en stridbar person. Jeg var sådan en, der delte vandene, mente jeg selv. Den historie forklarede mange oplevelser, som jeg havde været ude for, syntes jeg selv, situationer hvor jeg havde haft den bedste hensigt, men var blevet opfattet som truende. Da jeg mødte min mand, har han fortalt mig, var det slet ikke dette billede han havde. Han så en imødekommende! 3!

4 og empatisk person. Det billede kolliderede med mit selvbillede, men efterhånden som omgivelserne i stigende grad så mig som han gjorde, forsvandt mit hårde ydre. Jeg ændrede min historie. Jeg var jo ikke så stridbar. Jeg havde bare haft brug for at være hård i en periode. Mit syn på min mor var i mange år, at hun var en travl kvinde, som kørte os børn hårdt og som tænkte mest på sig selv. Efterhånden som jeg blev ældre så jeg den svage historie: Hun var alenemor, men vi kom ofte på museer, til koncerter og til spændende feriesteder. Hun indrettede sit liv efter at vi kunne gå på en særlig friskole. Hun var en skrap og bister kvinde men det var hun, fordi hun stred så hårdt for os børn. Den svage historie kom frem i lyset. Da jeg begyndte at øjne den, ville jeg have hende til at tale den større og tydeligere. Derfor spurgte jeg hende: Hvordan overkom du det egentlig?, Hvad tænkte du på sådan en aften efter en lang dag?, Hvor fik du kræfterne fra?. Efterhånden blev den svage historie til den stærke. Det blev den af at blive spurgt til, lyttet til, fortalt og genfortalt. Vi børn ændrede vort syn på hende. Men hun ændrede også sit eget syn. DE NEGATIVE HISTORIER SOM AFSÆT Et samfund kan på samme måde som et menneske have historier, som alt for sjældent bliver fortalt. Historier, som kan tale samfundet eller grupper i samfundet op - i stedet for at tale dem ned. Det gælder eksempelvis historier om flygtningefamilier, som rent faktisk gør det rigtig godt i Danmark, hvor alle børnene har fået en uddannelse og klarer sig godt. Og det kan være historien om den lille havneby på Lolland, som rent faktisk blevet et paradis for en bestemt gruppe af ressourcestærke ældre, som styrer imod en høj livskvalitet. Historierne skal findes, for at kunne fortælles. Det er så let at tale et samfund eller et menneske ned. Men det er vigtigt samtidig aldrig at negligere de negative historier. Ignorerer du den negative historie, som er blevet så stærk, mister du kontakten til personen. Når personen siger: Jeg blev jo aldrig rigtig til noget, er det vigtigt at anerkende dette selvbillede, men samtidig stille spørgsmål, der åbner for sprækker i det negative billede: Du blev aldrig til noget? Hvad var det egentlig du beskæftigede dig med Hvordan gjorde du? Osv. Tag altid det personen siger for gode varer men vis med din interesse, at der er mere at hente end det, personen måske troede. På den måde kan de negative, stærke historier, være et godt udgangspunkt når du med udgangspunkt i en flig eller en bisætning, der peger frem mod en anden og mere konstruktiv historie, taler de svage historier frem. VI ER OMSORGSFULDE AF NATUR Den grundlæggende interesse mellem mennesker den grundlæggende empati og medfødte omsorg for det andet menneske er fundamentet for samfundet. Det mente Martin Luther King, Desmond Tutu og Vaclav Havel, som hver især var inspireret af personalismen, som beskriver vores indbyrdes afhængighed og relationerne mellem mennesker som det grundlæggende i samfundet. Ifølge personalismen er interessen for det andet menneske det, som definerer os som art. Vi kan ikke lade være med at kere os om hinanden. Ganske få mennesker - kun ualmindeligt afstumpede personer - ville for eksempel lade et menneske, som var blevet påkørt af en bil, ligge. Ni ud af ti ville hjælpe. Et meget grundigt studie har vist, at spørger en person om vej, gør ni ud af ti hvad de kan for at hjælpe. Vi er omsorgsfulde og empatiske af natur. Hvis vi bor i et lille bysamfund, følger vi med i hvordan det går med de forskellige familier. Bor vi i et større samfund, er det måske mest familie, venner og kolleger, vi følger tæt. Uanset hvad, ligger! 4!

5 interessen for vores medmenneske som noget helt grundlæggende hos os. Har vi ingen at kere os om, bliver vi oftere syge. Det er svært at forestille sig hvis man kunne vågne op en morgen og pludselig ikke interessere sig for andre end sig selv. Så ville man ikke længere være et menneske. NYSGERRIGHED ELLER INTERESSE Det er klart, at skal man hjælpe et menneske med at fortælle sine erindringer, skal interessen være ægte. Men der er en delikat balance. Interessen må altid være koblet med omsorg. Den skal ikke være for MIN nyfigenheds skyld. Den skal være til den andens bedste. Jeg oplever ofte at folk er bange for at spørge et andet menneske om begivenheder i dette menneskes liv, af skræk for at overskride personens grænser. Enkelte mennesker, som stiller mange spørgsmål, kan føles grænseoverskridende. Men jeg er ret sikker på at følelsen opstår, når man bliver usikker på, om personen spørger af ægte interesse for mig eller for at få noget at vide, som personen selv kan bruge efter forgodtbefindende. De allerfleste har dog det modsatte problem de bliver spurgt for lidt. De vil gerne fortælle, hvis der spørges med empati, medleven og ægte interesse. Om hvordan de klarede livet som enlig mor. Hvordan det var at sidde i Sognerådet dengang for 50 år siden. Hvordan det var at være sygeplejerske i Rumænien lige efter murens fald. Hvordan man kunne lave nye dæk til cykler af gamle bildæk. Osv. osv. Det er der aldrig før nogen, der har spurgt mig om, siger folk og smiler - og fortæller. Det er lidt af en balance. På den ene side skal interessen være lige så spontan og ægte som vores nysgerrighed - på den anden side må omsorgen, omtanken og respekten hele tiden holde os fra nysgerrighed for vor egen skyld. TILLID SOM FORUDSÆTNING De fleste ved spontant om den anden person viser dem omsorg og respekt. Man kan mærke det på den andens kropssprog. Mennesker der kan lide hinanden, spejler ofte hinanden - og føjer sig blidt efter hinanden, som mennesker i en langsom dans. Samtale er som den dejligste kunst, når den foregår i tillid. Omvendt hvis tilliden er væk. Hvis man kan mærke at den anden person ikke vil mig, ikke rigtig har lyst til at være sammen med mig og bruge tid på mig, er det svært at fortælle. Følelsen af at der er tid nok og ro nok at vi ikke har travlt med at komme videre - er vigtig, når du skal motivere fortælleren til at tage sin plads. At skabe tillid er tæt sammenhørende med den anerkendende tilgang - at vi går efter personens styrker og ressourcer. Kernen er at lægge mærke til - at se - den anden, forfra. Vi tager udgangspunkt i at vores medmenneske har en positiv hensigt, så en optagethed af fejl og mangler ikke skal stille sig i vejen. Respekt betyder at se den anden igen. Forfra. Anerkendelse og respekt er to sider af samme sag. ANERKENDENDE SPØRGSMÅL Men anerkendelse er ikke det samme som at rose. Ros er hvidt sukker: En belønning - men virkningen fortager sig hurtigt. Anerkendelse derimod er at blive set og dermed tilhøre fællesskabet. Det jeg gør har en betydning og bliver tillagt værdi. Det er et fundamentalt behov hos mennesket at være en del af en flok og at gøre nytte. Den dybe trang til at tilhøre et fællesskab, er årsagen til at anerkendelse er så vigtig. Hvis historielytteren roser i høje toner, kan det virke forstyrrende på beretningen. Men anerkendende spørgsmål holder fortælleren på sporet og inviterer til uddybelse: Gjorde du virkelig det?, Hold da! 5!

6 op!. Hvordan overkom du det?. Spørg ind til det der fungerede. Til det personen overkom - måske på trods af modgang. Hvordan klarede du det i dagligdagen?, Hvad var det for en styrke i dig, der gjorde at du kunne klare dette?. Anerkendende spørgsmål hjælper også til at forbinde historien til noget større - større end det, fortælleren måske lige selv havde tænkt på. Så du tog altså en uddannelse, som den første i din familie?, Så du var altså en af de handlende i byen, der virkelig betød noget for området?. Ja, det var jeg måske. RESPEKT FOR DET SOM DEN ANDEN SER SOM GODT At spørge anerkendende er ikke at gå bagover i næsegrus beundring. Karikaturen er forældrene, der ligegyldigt hvad barnet har tegnet, siger: Neeej hvor flot!. Anerkendelse er at respektere det, som den anden har syntes var værdifuldt og at spørge ind til netop dette, for at den anden kan folde netop dette ud. Jeg skulle engang skrive en livshistorie for en popsangerinde, som havde været aktiv i Fremskridtspartiet og senere i Dansk Folkeparti. Det lå i luften, at det kunne blive svært at være sympatisk indstillet over for hendes liv og historie, for jeg er selv politisk interesseret og aktiv et helt andet sted. Men det viste sig slet ikke at være svært. Hendes samfundsengagement var jo på hendes præmisser lige så ægte som mit. Hun var et indigneret og socialt engageret menneske. Hun syntes lige som jeg at folk skulle være bedre til at tage ansvar for deres eget liv og ikke bare forvente, at andre kunne redde kastanjerne ud af ilden for dem. Hun var også vred over at den brede befolknings sprog og erfaring ikke bliver værdsat i samfundets højere luftlag. Den vrede kunne jeg sagtens leve mig ind i. Hele hendes liv havde hun sunget sange om de mennesker, som hun syntes der blev talt ned til. Jeg kom naturligvis til at holde rigtig meget af hende. Der var et mønster af medfølelse med andre mennesker i alt, hun fortalte om sit liv. Hvis ikke jeg som udgangspunkt havde anerkendt hendes indstilling og værdier, havde jeg aldrig set dette mønster, som jo i sidste ende gav mening både for hende og for mig. Anerkendelse betyder to ting at den jeg taler med, føler sig tryg og værdsat. Og at jeg, der lytter, har et sind, der er åbent for meningsfulde og konstruktive betydninger. STRUKTUREN I HISTORIEN Det er ikke nok at anerkende, der skal mere til for at få en erindringsfortælling godt i hus. Der skal struktur til. Nogle er gode fortællere de har naturlige anlæg for at strukturere en historie. De fleste har lidt af en historiefortæller i sig. Andre skal hjælpes lidt på vej. Det er som om det ligger i vores DNA at fortælle efter denne skabelon: 1) Overskriften: Det var dengang da. (da jeg flyttede til Randers da jeg fik mine børn da jeg mødte min mand - da jeg blev enke ) 2) Så skete der det..(og det og det ), dvs. kronologiske forløb, årsager, forklaringer, resultater. 3) Afrundende og sammenfattende: Så det var altså. (en hård tid - en meget lykkelig tid - en tid, hvor jeg lærte noget om..) Dette er så at sige en organisk eller naturlig måde at fortælle på. Sådan har mennesker fortalt i årtusinder. På samme måde er vores lytten og spørgen organisk, når den fungerer bedst. Hvis fortsættelsen på en historie mangler, spørger vi: Og hvad skete der så med din datter - kom hun så hjem fra sit au pair! 6!

7 ophold eller blev hun dernede?. Vores spørgsmål bringer fortælleren videre og viser fortælleren, at vi er med. Hvis afrundingen mangler, spørger vi til en opsummering: Så det var en vigtig periode?, Så det var en periode hvor du lærte meget nyt?. Vi kan nærmest ikke lade være. En opsummering er altid en tolkning. Så hvis det er dig, der opsummerer på fortællerens vegne, må det ske i form af spørgsmål, for din tolkning vil jo være en indblanding i fortællerens historie: Var det sådan?. Det er vigtigt at indhente en form for accept af den intervention, din opsummering udgør. AT BLIVE FÆRDIG ELLER BARE TAGE HUL Alvorligt syge mennesker skal ikke have for store planer. Min erfaring er, at hver enkelt lille fortælling har en værdi i sig selv. Lad være at have en forventning om at den syge når at fortælle hele sin historie fra A-z. Et godt greb er at invitere den syge til at fortælle episoder, der har betydet meget. Vil du fortælle om hvad du var gladest for ved dit arbejde? Har du lyst til at fortælle om dine børn, om nogle af de episoder, som har sat sig stærkest i din erindreing, når du tænker på dem? Vil du fortælle om det sted du har boet længst? Du nævnte for mig, at du havde haft sådan nogle gode naboer? Vil du fortælle om noget af det, du og din ægtefælle har klaret og overkommet sammen? Du nævnte at du syntes I altid havde været gode til at klare modgang sammen. Sørg for at holde korte seancer. Det skal være en frihed og en fornøjelse at fortælle. Og sørg for at gribe situationen, når lysten til at fortælle opstår. AT HJÆLPE MED AT FASTHOLDE HISTORIEN Nogle fortæller deres historie bare for at få sjælefred andre for at formidle den til de nærmeste eller lidt fjernere pårørende. I det sidste tilfælde, er der en masse aftaler og praktik, som er værd at overveje. Rent praktisk vil jeg anbefale, at man bruger diktafon de fleste smartphones i dag har en indbygget diktafon. Det har de fleste nye computere også. Man kan også bruge video, men da mange alvorligt syge har mistet både huld og hår og hud og ansigtsudtryk er forandret, er stemmen nok bedre at have alene. Stemmen forandrer sig ikke så meget som krop og ansigt. Det er et stort arbejde at transskribere optagelserne fra diktafonen. Jeg vil anbefale at de pårørende opfordres til at skaffe sig hjælp til dette. Måske er der et barnebarn i familien, der kan få lidt lommepenge for at gøre det. Det vil også være en oplevelse for det unge menneske. Der findes billige forlag, hvor man kan udgive sine egne bøger. Hvis man har billedmateriale dertil, skal det blot sendes, så scanner de billederne ind og sætter det hele op. Man angiver så i sin tekst, hvor billederne skal sættes ind. Et forlag som Skriveforlaget.dk laver 100 eksemplarer af en erindringsbog for kr. Det er vigtigt at holde pause. En fortæller der er syg, kan måske tale i 20 minutter af gangen. Hold en pause, og fortsæt så når den syge er klar til det. Fx 3 gange 20 minutter på en dag. I et værelse, hvor der er fred og ro og ingen afbrydelser.! 7!

8 Der findes andre løsninger, for eksempel print din egen bog-løsninger, som dog kræver at man har lidt IT-snilde selv. Der findes også særlige tekstbehandlingsprogrammer, der laver flot bogdesign, så det kun er printet, der skal finansieres. Ejerskabet til produktet hvad enten lydfilen bevares som den er, videooptagelser eller tekst er naturligvis nærmeste pårørendes. SAMARBEJDET MED DE PÅRØRENDE Samarbejdet med den eller de nærmeste pårørende er naturligvis vigtigt, når erindringsfortælling påbegyndes. Der er flere led i dette: Nærmeste pårørende spørges om det er en ide at understøtte den syges fortælling. Nærmeste pårørende spørges, om han/hun vil være den, der gør det eller om det er dig, der skal gøre det. Nærmeste pårørende spørges, om han/hun vil tale med den pårørende om denne mulighed. Nærmeste pårørende spørges, om der efter hans/hendes mening er andre, der skal inddrages, spørges eller vil hjælpe? Det skal være helt klart, at produktet naturligvis tilhører den nærmeste pårørende. I den første tid efter den syges død, vil det sikkert langt fra være aktuelt at forholde sig til produktet, men derefter kan den pårørende selv tage kontakten og gå videre med produktet. TIL SIDST Mange flere burde have et tilbud om at binde sit livs sløjfe. At beskikke sit bo. At riste en rune, eller to. Selv ville jeg føle stor taknemmelighed, hvis jeg, når jeg skal herfra, fik muligheden for at fortælle om mit liv. Som det ville se ud i tilbageblik. Når jeg når så vidt. Jeg ønsker at så mange som muligt får denne chance og at du vil finde glæde ved at være den, der gør det muligt.! 8!

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang?

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Af Birgitte Viftrup Mortensen Forord Hvert år dør mange helt alene i deres eget hjem eller på plejehjem i deres egen lejlighed. De ansatte forsøger at kigge ind så

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Afslut dine relationer. ordentligt

Afslut dine relationer. ordentligt Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning DEMENS Idéer til samvær og den daglige kommunikation Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Kære familie Når et menneske rammes af demens, kan det bl.a. nedsætte evnen til

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

bliv rig Bliv et bedre menneske

bliv rig Bliv et bedre menneske bliv rig Bliv et bedre menneske Et to-dages kursus i at blive millionær, og de mener det endda helt alvorligt både at det kan lade sig gøre, og at det er værdigt formål. Det mest forvirrende er, at det

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere