Af Karen Lumholt, journalist, underviser og seniorkonsulent med speciale i narrative processer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Karen Lumholt, journalist, underviser og seniorkonsulent med speciale i narrative processer"

Transkript

1 AT BINDE EN SLØJFE Hjælp til at fortælle om sit liv kan være en stor lindring Af Karen Lumholt, journalist, underviser og seniorkonsulent med speciale i narrative processer I 2009 døde min far på Hospice Djursland. Hver eneste dag, han var på stedet, var han dybt taknemmelig for omgivelserne og for det dygtige personale. Professionelle engle, kaldte han dem. Jeg husker dem også som næsten overnaturligt nærværende og dejlige mennesker. Hospice, sagde vi til hinanden, var et stort krydstogtskib, der flot, værdigt og majestætisk sejlede ham direkte ind i døden - til tonerne af Mozart, som han foretrak at lytte til den allersidste tid. De sidste måneder, han levede, hjalp jeg ham med at få fortalt om sit liv. Det var en gave både for ham og for mig, at få gjort dette. Jeg var glad for at han bad mig om at hjælpe. Og han var glad. For hver eneste gang han fortalte, forsvandt hans stor del af hans smerter og hans ubehag. Mere om dette nedenfor. Min interessere for erindringsfortælling går langt tilbage. Som journalist har jeg altid været optaget af hvad det gør ved mennesker at fortælle sin historie. Før jeg bevæger mig ind i skønheden ved at hjælpe et andet menneske med at fortælle om sit liv, vil jeg komme lidt ind på en anden begivenhed, der for et par år siden overbeviste mig om at det kan være en stor gave for et menneske at få lov at fortælle inden det er for sent. AT BESKIKKE SIT BO I 2007 døde min elskede veninde, Kirsten. Hun og jeg havde børn i samme alder og hun efterlod sig en datter på 7 år. Hendes sidste korte tid bestod af en intens stræben efter at få orden i sit liv at beskikke sit bo. Især var hun optaget af at få orden i fortællingen om sit liv, så hun kunne viderebringe den til datteren Liv. På den palliative afdeling, hvor hun lå, stod papkasser med billeder og dagbøger. Og her sad hun med sin søster afkræftet - og forsøgte at gå igennem det vigtigste. Kirsten selv var god til at skrive - men fordi hun var så syg og fik morfin, som sløvede hende, var det søsteren, der måtte. Det var en tung proces for dem begge. Kirsten kom ustandseligt til at græde, når hun skulle fortælle om noget, der direkte eller indirekte handlede om de børn, hun snart skulle forlade. Det at det var søsteren hun skulle fortælle til, gjorde sorgen næsten uoverkommelig, betroede Kirsten mig en dag. Måske fordi aftalen var, at hvis faderen også faldt bort og han var en del ældre end Kirsten - skulle datteren være hos søsteren. For Kirsten ville det have været lettere at fortælle sin historie til én, hun var glad for at tale med, men som ikke selv var involveret i hendes historie. MIN FARS EKSEMPEL Da min far skulle dø, gik han i gang med at skrive på sin levnedsskildring, men mærkede hurtigt at kræfterne ikke slog til. Han skrev de første afsnit af sin historie, men blev hurtigt for sløj og for medicineret til at skrive. Han kunne ikke holde sig vågen, når han sad ved computeren. Når jeg sad sammen med ham og stillede interesserede spørgsmål, som understøttede hans erindring, kunne han bedre holde sig vågen. Det var også nemmere at huske det hele, når han havde nogen at fortælle til. Det var tydeligt, at fortællingen lindrede hans smerter og hans ubehag ved at være i sin syge og svækkede krop. Når han fortalte, kom han på en rejse til tiden, hvor han endnu kunne løbe, cykle, sanse, elske, rejse, arbejde Det virkede smertelindrende på ham i tankerne at begive sig bagud og ind i sin lange og frodige historie. Hans stemme ændrede sig og blev lysere, hans kropssprog blev yngre, når han fortalte. Han kunne pludselig igen synge uden grøde i stemmen, når han mindedes en! 1!

2 glad studentervise eller en højskolesang. Fortællingen flyttede ham ud af sin forpinte tilstand og ind i sit tidligere, raske liv. Sin tidligere identitet. Siden har jeg interviewet mange mennesker, der af den ene eller anden grund ønsker at fortælle om deres liv. Mange af dem har været ældre og har aldrig før haft chancen for at fortælle. Nogle har skullet fortælle om deres bedrifter til en lidt større kreds, men dette er ikke afgørende. Uanset om publikum har været større eller ganske lille, har det været en berigende oplevelse. at hjælpe et menneske med at få fortalt sin historie. En glæde, der nok kan minde om den en jordemoder oplever, når hun hjælper et barn til verden. HVAD SKER DER FOR DEN, DER FORTÆLLER? Som journalist har jeg, som nævnt, altid været optaget af hvad det gør ved mennesker at fortælle om sig selv. Jeg registrerer fx de ydre forandringer: Personen smiler og ser tydeligvis en masse for sig på sin indre billedskærm. Personen bliver hastigere i bevægelserne og taler hurtigere og i et lettere og lysere toneleje. Når personen taler om noget svært eller bevægende, er adgangen til gråd meget umiddelbar. Det er som om hun genoplever de sekvenser, hun beretter om. Forbindelsen er meget nærværende. Især personer, som er ekstroverte som umiddelbart har mere behov for at udtrykke sig end andre oplever tydeligvis en enorm tilfredsstillelse og forløsning idet de fortæller. (Ekstroverte mennesker har det i højere grad sådan, at oplevelsen af en begivenhed forstærkes kraftigt, når de genfortæller den). Også for den introverte kan det være en stor oplevelse at fortælle, men af en anden grund. Den introverte giver som regel ikke selv udtryk for at ville fortælle, men skal inviteres og opmuntres til at fortælle. Det er ikke den måde, han foretrækker at bearbejde oplevelser på. Men når først han kommer i gang, er det en stor tilfredsstillelse også for ham, netop fordi han ofte aldrig før har haft anledning til at sætte ord på de helt almindelige oplevelser fra sit liv livet med ægtefællen, med børnene, jobbet Jeg hører ofte introverte sige: Det her har jeg aldrig før fortalt nogen!. Hvordan kan det være?. Fordi der aldrig er nogen der har spurgt. Nogle fortæller af sig selv og elsker det. Nogen mennesker skal spørges, før de siger noget. Men også de vil faktisk rigtig gerne spørges, hvis der er ro, respekt og rum til at svare. AT VÆVE ET TÆPPE AF MENING Australieren Michael White, der er foregangsmand inden for narrativ teori og praksis, siger det sådan, at vi mennesker helt naturligt udtrykker os via plots. Et plot er fx Min mor var rystet den dag, og gik ud foran en bil i bare befippelse. Ingen ved om det også hang sådan sammen. Sandsynligheden for at ulykken skete helt tilfældigt er stor. Men vi har et behov for at finde sandsynlige forklaringer og vi gør det helt automatisk. Hver gang vi fortæller et brudstykke af vores historie, forsøger vi at danne en forklaring, en mening. Min far var en håndværker i byen, som alle kendte, så jeg havde brug for at lægge afstand - jeg skulle i hvert fald ikke være smed som ham. Historien kunne lige så godt have været Min far var smed, derfor var det nemt for mig at forestille mig at jeg også skulle være det, og nemt at få en læreplads - så jeg blev smed. Vi danner hele tiden mønstre af mening ud af mængden af ret tilfældige begivenheder, som vores liv består af. Og hver gang vi fortæller eller genfortæller stumper af vores liv, har vi muligheden for at ændre lidt, at danne en ny mening et nyt plot. Det er som om vi får en chance til for at genfortolke en smule af vores liv hver gang vi fortæller. MAN HUSKER DET MAN VIL HUSKE Man husker det man vil huske, siger man. Ja, eller: Man husker det, man har fortalt. Efterhånden som vi kommer op i årene er det meget ofte ikke længere selve oplevelsen, vi husker, men det vi har! 2!

3 gengivet, fortalt om den. Også derfor er det vigtigt at fortælle. Det vi fortæller, husker vi. Det bliver oplevelsen. Derfor er det heller ikke ligegyldigt hvad det er, vi fortæller. Det man siger er man selv eller bliver man. Som lytter kan man hjælpe en person, ved at interesseret at spørge til måske glemte detaljer, så erindringen folder sig ud og ikke stivner i en kliché, en karikatur eller forvrængning. Den spørgende kan også hjælpe fortælleren ud af en negativ antagelse om sig selv, som har sat sig fast og skader personen. Den kan nok ikke helt fjernes, hvis vi har at gøre med meget modne mennesker, men den kan løsnes vældig meget i løbet af fortælleprocessen. Hvordan vil jeg uddybe nedenfor. Er man kommet dertil i livet, hvor man snart skal dø, er der ikke tid til at gå på opdagelse og finde nye komplekse sandheder og sider af de begivenheder, der har fundet sted. Det er for sent at være forsker og opdagelsesrejsende. Men det er ikke for sent at danne meningsfulde helheder og mønstre. Behovet for at finde helhed og mening, at finde den røde tråd, er måske mere påtrængende end nogen sinde: At få styr på kronologien, rækkefølgen, årsagssammenhænge. At efterlade en samlet fortælling, som løfter de små og tilfældige livshændelser op i en større, meningsfuld sammenhæng. At væve et tæppe af de mange små livstråde, de mange små fortællinger, og skabe et samlet billede. DET ER ALDRIG FOR SENT AT FÅ EN GOD BARNDOM Hvor vigtigt er det om det, der fortælles er sandt? For mig er det ikke afgørende om fortællingen er sandhed i objektiv forstand. Men fortælleren selv må være sand imod sig selv og sine omgivelser. Det er fortælleren, hvis hun er tryg. Al beretning er subjektiv - det skal den også være. Jo tydeligere det er, hvem subjektet er, des mere fair. Der er altid et point of view. Al beretning, også historieskrivning, er forsøg på at tolke hændelser, som uden denne tolkning ville være alt for komplekse og detaljerige at gengive. Så vi slipper ikke for tolkningen. Den måde fortælleren tolker hændelser på, er farvet af, hvad det er for en overordnet historie om sig selv, hun mere eller mindre bevidst er i færd med at fortælle. Nogen har en tendens til at fortælle om deres liv som en tragedie fortælle historien om alt det, der ikke gik som det skulle: Jeg var en dårlig mor. Jeg var et svageligt barn. Jeg har ikke været nogen succes på arbejdsmarkedet. Det gør de måske for at bede om tilgivelse. Eller for at angive en årsag til hvorfor meget af det, de har drømt om, ikke er lykkedes. Men det er muligt at ændre sin fortælling. Som man siger: Det er aldrig for sent at få en god barndom!. Vi er mange, der fortæller om vores barndom i kritiske vendinger mens vi er yngre. Senere, når vi selv får børn og skal have alle enderne til at mødes, bliver vi mere forsonlige. Vi ændrer fortælling om vores barndom og vores forældre; ofte sker dette når det går op for os, hvor svært det er altid at være de gode forældre. På samme måde kan historien om meget andet end forældrene ændre sig undervejs. Historien om hvad der var hårdt i livet bliver fx sat i et nyt perspektiv af kriser eller sygdom, som får tidligere småproblemer til at blegne. Vi havde det godt dengang før jeg blev syg. DE SVAGE HISTORIER LYTTES FREM Australieren Michael White har i sit arbejde med familiegrupper brugt udtrykket STÆRKE og SVAGE historier. De stærke historier forstår han som alle de grundlæggende antagelser små og store som vi har bygget op gennem tiden og som dominerer vores syn på os selv. Fx var jeg, da jeg var ung, domineret af den historie om mig selv, at jeg var en stridbar person. Jeg var sådan en, der delte vandene, mente jeg selv. Den historie forklarede mange oplevelser, som jeg havde været ude for, syntes jeg selv, situationer hvor jeg havde haft den bedste hensigt, men var blevet opfattet som truende. Da jeg mødte min mand, har han fortalt mig, var det slet ikke dette billede han havde. Han så en imødekommende! 3!

4 og empatisk person. Det billede kolliderede med mit selvbillede, men efterhånden som omgivelserne i stigende grad så mig som han gjorde, forsvandt mit hårde ydre. Jeg ændrede min historie. Jeg var jo ikke så stridbar. Jeg havde bare haft brug for at være hård i en periode. Mit syn på min mor var i mange år, at hun var en travl kvinde, som kørte os børn hårdt og som tænkte mest på sig selv. Efterhånden som jeg blev ældre så jeg den svage historie: Hun var alenemor, men vi kom ofte på museer, til koncerter og til spændende feriesteder. Hun indrettede sit liv efter at vi kunne gå på en særlig friskole. Hun var en skrap og bister kvinde men det var hun, fordi hun stred så hårdt for os børn. Den svage historie kom frem i lyset. Da jeg begyndte at øjne den, ville jeg have hende til at tale den større og tydeligere. Derfor spurgte jeg hende: Hvordan overkom du det egentlig?, Hvad tænkte du på sådan en aften efter en lang dag?, Hvor fik du kræfterne fra?. Efterhånden blev den svage historie til den stærke. Det blev den af at blive spurgt til, lyttet til, fortalt og genfortalt. Vi børn ændrede vort syn på hende. Men hun ændrede også sit eget syn. DE NEGATIVE HISTORIER SOM AFSÆT Et samfund kan på samme måde som et menneske have historier, som alt for sjældent bliver fortalt. Historier, som kan tale samfundet eller grupper i samfundet op - i stedet for at tale dem ned. Det gælder eksempelvis historier om flygtningefamilier, som rent faktisk gør det rigtig godt i Danmark, hvor alle børnene har fået en uddannelse og klarer sig godt. Og det kan være historien om den lille havneby på Lolland, som rent faktisk blevet et paradis for en bestemt gruppe af ressourcestærke ældre, som styrer imod en høj livskvalitet. Historierne skal findes, for at kunne fortælles. Det er så let at tale et samfund eller et menneske ned. Men det er vigtigt samtidig aldrig at negligere de negative historier. Ignorerer du den negative historie, som er blevet så stærk, mister du kontakten til personen. Når personen siger: Jeg blev jo aldrig rigtig til noget, er det vigtigt at anerkende dette selvbillede, men samtidig stille spørgsmål, der åbner for sprækker i det negative billede: Du blev aldrig til noget? Hvad var det egentlig du beskæftigede dig med Hvordan gjorde du? Osv. Tag altid det personen siger for gode varer men vis med din interesse, at der er mere at hente end det, personen måske troede. På den måde kan de negative, stærke historier, være et godt udgangspunkt når du med udgangspunkt i en flig eller en bisætning, der peger frem mod en anden og mere konstruktiv historie, taler de svage historier frem. VI ER OMSORGSFULDE AF NATUR Den grundlæggende interesse mellem mennesker den grundlæggende empati og medfødte omsorg for det andet menneske er fundamentet for samfundet. Det mente Martin Luther King, Desmond Tutu og Vaclav Havel, som hver især var inspireret af personalismen, som beskriver vores indbyrdes afhængighed og relationerne mellem mennesker som det grundlæggende i samfundet. Ifølge personalismen er interessen for det andet menneske det, som definerer os som art. Vi kan ikke lade være med at kere os om hinanden. Ganske få mennesker - kun ualmindeligt afstumpede personer - ville for eksempel lade et menneske, som var blevet påkørt af en bil, ligge. Ni ud af ti ville hjælpe. Et meget grundigt studie har vist, at spørger en person om vej, gør ni ud af ti hvad de kan for at hjælpe. Vi er omsorgsfulde og empatiske af natur. Hvis vi bor i et lille bysamfund, følger vi med i hvordan det går med de forskellige familier. Bor vi i et større samfund, er det måske mest familie, venner og kolleger, vi følger tæt. Uanset hvad, ligger! 4!

5 interessen for vores medmenneske som noget helt grundlæggende hos os. Har vi ingen at kere os om, bliver vi oftere syge. Det er svært at forestille sig hvis man kunne vågne op en morgen og pludselig ikke interessere sig for andre end sig selv. Så ville man ikke længere være et menneske. NYSGERRIGHED ELLER INTERESSE Det er klart, at skal man hjælpe et menneske med at fortælle sine erindringer, skal interessen være ægte. Men der er en delikat balance. Interessen må altid være koblet med omsorg. Den skal ikke være for MIN nyfigenheds skyld. Den skal være til den andens bedste. Jeg oplever ofte at folk er bange for at spørge et andet menneske om begivenheder i dette menneskes liv, af skræk for at overskride personens grænser. Enkelte mennesker, som stiller mange spørgsmål, kan føles grænseoverskridende. Men jeg er ret sikker på at følelsen opstår, når man bliver usikker på, om personen spørger af ægte interesse for mig eller for at få noget at vide, som personen selv kan bruge efter forgodtbefindende. De allerfleste har dog det modsatte problem de bliver spurgt for lidt. De vil gerne fortælle, hvis der spørges med empati, medleven og ægte interesse. Om hvordan de klarede livet som enlig mor. Hvordan det var at sidde i Sognerådet dengang for 50 år siden. Hvordan det var at være sygeplejerske i Rumænien lige efter murens fald. Hvordan man kunne lave nye dæk til cykler af gamle bildæk. Osv. osv. Det er der aldrig før nogen, der har spurgt mig om, siger folk og smiler - og fortæller. Det er lidt af en balance. På den ene side skal interessen være lige så spontan og ægte som vores nysgerrighed - på den anden side må omsorgen, omtanken og respekten hele tiden holde os fra nysgerrighed for vor egen skyld. TILLID SOM FORUDSÆTNING De fleste ved spontant om den anden person viser dem omsorg og respekt. Man kan mærke det på den andens kropssprog. Mennesker der kan lide hinanden, spejler ofte hinanden - og føjer sig blidt efter hinanden, som mennesker i en langsom dans. Samtale er som den dejligste kunst, når den foregår i tillid. Omvendt hvis tilliden er væk. Hvis man kan mærke at den anden person ikke vil mig, ikke rigtig har lyst til at være sammen med mig og bruge tid på mig, er det svært at fortælle. Følelsen af at der er tid nok og ro nok at vi ikke har travlt med at komme videre - er vigtig, når du skal motivere fortælleren til at tage sin plads. At skabe tillid er tæt sammenhørende med den anerkendende tilgang - at vi går efter personens styrker og ressourcer. Kernen er at lægge mærke til - at se - den anden, forfra. Vi tager udgangspunkt i at vores medmenneske har en positiv hensigt, så en optagethed af fejl og mangler ikke skal stille sig i vejen. Respekt betyder at se den anden igen. Forfra. Anerkendelse og respekt er to sider af samme sag. ANERKENDENDE SPØRGSMÅL Men anerkendelse er ikke det samme som at rose. Ros er hvidt sukker: En belønning - men virkningen fortager sig hurtigt. Anerkendelse derimod er at blive set og dermed tilhøre fællesskabet. Det jeg gør har en betydning og bliver tillagt værdi. Det er et fundamentalt behov hos mennesket at være en del af en flok og at gøre nytte. Den dybe trang til at tilhøre et fællesskab, er årsagen til at anerkendelse er så vigtig. Hvis historielytteren roser i høje toner, kan det virke forstyrrende på beretningen. Men anerkendende spørgsmål holder fortælleren på sporet og inviterer til uddybelse: Gjorde du virkelig det?, Hold da! 5!

6 op!. Hvordan overkom du det?. Spørg ind til det der fungerede. Til det personen overkom - måske på trods af modgang. Hvordan klarede du det i dagligdagen?, Hvad var det for en styrke i dig, der gjorde at du kunne klare dette?. Anerkendende spørgsmål hjælper også til at forbinde historien til noget større - større end det, fortælleren måske lige selv havde tænkt på. Så du tog altså en uddannelse, som den første i din familie?, Så du var altså en af de handlende i byen, der virkelig betød noget for området?. Ja, det var jeg måske. RESPEKT FOR DET SOM DEN ANDEN SER SOM GODT At spørge anerkendende er ikke at gå bagover i næsegrus beundring. Karikaturen er forældrene, der ligegyldigt hvad barnet har tegnet, siger: Neeej hvor flot!. Anerkendelse er at respektere det, som den anden har syntes var værdifuldt og at spørge ind til netop dette, for at den anden kan folde netop dette ud. Jeg skulle engang skrive en livshistorie for en popsangerinde, som havde været aktiv i Fremskridtspartiet og senere i Dansk Folkeparti. Det lå i luften, at det kunne blive svært at være sympatisk indstillet over for hendes liv og historie, for jeg er selv politisk interesseret og aktiv et helt andet sted. Men det viste sig slet ikke at være svært. Hendes samfundsengagement var jo på hendes præmisser lige så ægte som mit. Hun var et indigneret og socialt engageret menneske. Hun syntes lige som jeg at folk skulle være bedre til at tage ansvar for deres eget liv og ikke bare forvente, at andre kunne redde kastanjerne ud af ilden for dem. Hun var også vred over at den brede befolknings sprog og erfaring ikke bliver værdsat i samfundets højere luftlag. Den vrede kunne jeg sagtens leve mig ind i. Hele hendes liv havde hun sunget sange om de mennesker, som hun syntes der blev talt ned til. Jeg kom naturligvis til at holde rigtig meget af hende. Der var et mønster af medfølelse med andre mennesker i alt, hun fortalte om sit liv. Hvis ikke jeg som udgangspunkt havde anerkendt hendes indstilling og værdier, havde jeg aldrig set dette mønster, som jo i sidste ende gav mening både for hende og for mig. Anerkendelse betyder to ting at den jeg taler med, føler sig tryg og værdsat. Og at jeg, der lytter, har et sind, der er åbent for meningsfulde og konstruktive betydninger. STRUKTUREN I HISTORIEN Det er ikke nok at anerkende, der skal mere til for at få en erindringsfortælling godt i hus. Der skal struktur til. Nogle er gode fortællere de har naturlige anlæg for at strukturere en historie. De fleste har lidt af en historiefortæller i sig. Andre skal hjælpes lidt på vej. Det er som om det ligger i vores DNA at fortælle efter denne skabelon: 1) Overskriften: Det var dengang da. (da jeg flyttede til Randers da jeg fik mine børn da jeg mødte min mand - da jeg blev enke ) 2) Så skete der det..(og det og det ), dvs. kronologiske forløb, årsager, forklaringer, resultater. 3) Afrundende og sammenfattende: Så det var altså. (en hård tid - en meget lykkelig tid - en tid, hvor jeg lærte noget om..) Dette er så at sige en organisk eller naturlig måde at fortælle på. Sådan har mennesker fortalt i årtusinder. På samme måde er vores lytten og spørgen organisk, når den fungerer bedst. Hvis fortsættelsen på en historie mangler, spørger vi: Og hvad skete der så med din datter - kom hun så hjem fra sit au pair! 6!

7 ophold eller blev hun dernede?. Vores spørgsmål bringer fortælleren videre og viser fortælleren, at vi er med. Hvis afrundingen mangler, spørger vi til en opsummering: Så det var en vigtig periode?, Så det var en periode hvor du lærte meget nyt?. Vi kan nærmest ikke lade være. En opsummering er altid en tolkning. Så hvis det er dig, der opsummerer på fortællerens vegne, må det ske i form af spørgsmål, for din tolkning vil jo være en indblanding i fortællerens historie: Var det sådan?. Det er vigtigt at indhente en form for accept af den intervention, din opsummering udgør. AT BLIVE FÆRDIG ELLER BARE TAGE HUL Alvorligt syge mennesker skal ikke have for store planer. Min erfaring er, at hver enkelt lille fortælling har en værdi i sig selv. Lad være at have en forventning om at den syge når at fortælle hele sin historie fra A-z. Et godt greb er at invitere den syge til at fortælle episoder, der har betydet meget. Vil du fortælle om hvad du var gladest for ved dit arbejde? Har du lyst til at fortælle om dine børn, om nogle af de episoder, som har sat sig stærkest i din erindreing, når du tænker på dem? Vil du fortælle om det sted du har boet længst? Du nævnte for mig, at du havde haft sådan nogle gode naboer? Vil du fortælle om noget af det, du og din ægtefælle har klaret og overkommet sammen? Du nævnte at du syntes I altid havde været gode til at klare modgang sammen. Sørg for at holde korte seancer. Det skal være en frihed og en fornøjelse at fortælle. Og sørg for at gribe situationen, når lysten til at fortælle opstår. AT HJÆLPE MED AT FASTHOLDE HISTORIEN Nogle fortæller deres historie bare for at få sjælefred andre for at formidle den til de nærmeste eller lidt fjernere pårørende. I det sidste tilfælde, er der en masse aftaler og praktik, som er værd at overveje. Rent praktisk vil jeg anbefale, at man bruger diktafon de fleste smartphones i dag har en indbygget diktafon. Det har de fleste nye computere også. Man kan også bruge video, men da mange alvorligt syge har mistet både huld og hår og hud og ansigtsudtryk er forandret, er stemmen nok bedre at have alene. Stemmen forandrer sig ikke så meget som krop og ansigt. Det er et stort arbejde at transskribere optagelserne fra diktafonen. Jeg vil anbefale at de pårørende opfordres til at skaffe sig hjælp til dette. Måske er der et barnebarn i familien, der kan få lidt lommepenge for at gøre det. Det vil også være en oplevelse for det unge menneske. Der findes billige forlag, hvor man kan udgive sine egne bøger. Hvis man har billedmateriale dertil, skal det blot sendes, så scanner de billederne ind og sætter det hele op. Man angiver så i sin tekst, hvor billederne skal sættes ind. Et forlag som Skriveforlaget.dk laver 100 eksemplarer af en erindringsbog for kr. Det er vigtigt at holde pause. En fortæller der er syg, kan måske tale i 20 minutter af gangen. Hold en pause, og fortsæt så når den syge er klar til det. Fx 3 gange 20 minutter på en dag. I et værelse, hvor der er fred og ro og ingen afbrydelser.! 7!

8 Der findes andre løsninger, for eksempel print din egen bog-løsninger, som dog kræver at man har lidt IT-snilde selv. Der findes også særlige tekstbehandlingsprogrammer, der laver flot bogdesign, så det kun er printet, der skal finansieres. Ejerskabet til produktet hvad enten lydfilen bevares som den er, videooptagelser eller tekst er naturligvis nærmeste pårørendes. SAMARBEJDET MED DE PÅRØRENDE Samarbejdet med den eller de nærmeste pårørende er naturligvis vigtigt, når erindringsfortælling påbegyndes. Der er flere led i dette: Nærmeste pårørende spørges om det er en ide at understøtte den syges fortælling. Nærmeste pårørende spørges, om han/hun vil være den, der gør det eller om det er dig, der skal gøre det. Nærmeste pårørende spørges, om han/hun vil tale med den pårørende om denne mulighed. Nærmeste pårørende spørges, om der efter hans/hendes mening er andre, der skal inddrages, spørges eller vil hjælpe? Det skal være helt klart, at produktet naturligvis tilhører den nærmeste pårørende. I den første tid efter den syges død, vil det sikkert langt fra være aktuelt at forholde sig til produktet, men derefter kan den pårørende selv tage kontakten og gå videre med produktet. TIL SIDST Mange flere burde have et tilbud om at binde sit livs sløjfe. At beskikke sit bo. At riste en rune, eller to. Selv ville jeg føle stor taknemmelighed, hvis jeg, når jeg skal herfra, fik muligheden for at fortælle om mit liv. Som det ville se ud i tilbageblik. Når jeg når så vidt. Jeg ønsker at så mange som muligt får denne chance og at du vil finde glæde ved at være den, der gør det muligt.! 8!

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

studie Frelsens erfaring

studie Frelsens erfaring studie 4 Frelsens erfaring 28 Åbne spørgsmål Hvornår i dit liv har du følt dig længst væk fra Gud? Hvad hjalp dig i de situationer til at komme tættere på ham? Åbningshistorie Sådan er livet. Det var et

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Værdighed den røde tråd i ældreplejen

Værdighed den røde tråd i ældreplejen Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting. Velkommen til friluftsgudstjeneste i Byoasen. Vi har jo virkelig været heldige med vejret, og vi har også virkelig været heldige med musikken, for i dag har vi fornøjelsen af akkompagnement til salmerne

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere