Statusevaluering Fællesskaber for Alle

Transkript

1 Emne: Til: Kopi: til: BILAG Statusevaluering Fællesskaber for Alle Den 4. september 2013 Statusevaluering Fællesskaber for Alle Introduktion Nedenstående er en statusevaluering over hovedaktiviteterne i Fællesskaber for Alle (FFA). Statusevalueringen er opdelt inden for en række af de centrale aktiviteter, der har været forbundet med FFA. Statusevalueringen illustrerer hovedtendenserne i evalueringen. Endvidere gennemføres der som noget nyt i Børn og Unge en række followup-studier af kvalitativ og kvantitativ karakter, som har fokus på oplevelsen og implementeringen af indsatsen hos deltagerne efter de er kommet tilbage i deres praksis Den endelige evaluering laves ifølge tidsplanen i 2014, hvorefter den publiceres. Nedenstående skal derfor ses som en orientering om, hvordan FFA er forløbet ind til nu og hvilke tendenser og erfaringer, der allerede kan dokumenteres. Faglige hovedtendenser på tværs af aktiviteter i FFA For de aktiviteter der er gennemført peger evalueringen entydigt på, at konceptet i FFA har været en succes. Samstemmende for alle aktiviteter er, at koblingen mellem praksis, teori, vidensdeling og praksisrefleksion med dertilhørende besøg i hinandens tilbud, er blevet modtaget yderst godt hos deltagerne og opfattes som fagligt givende, motiverende og inspirerende. I tillæg til deltagernes tilfredshed med formen, tilgangen, konceptet mm viser der sig en tydelig tendens i evalueringsmaterialet, der peger på en meget stor tilfredshed med de procesansvarlige, der har forestået læringsugerne i FFA. Koblingen mellem procesansvarlige fra Pædagogisk Afdeling, der har en teoretisk og praksisfaglig indsigt i området og samtidig har proceskompetencer, har vist sig som en af de største variable for deltagernes oplevelse af tilfredshed. Hvis der ses på de enkeltstående tiltag, så er der i sagens natur nuancer i de muligheder og udfordringer man oplever i forbindelse med projektet og med inklusion. Det bærende element i har været afviklingen af et stort antal læringsuger, som har været centreret om vidensdeling, praksis, oplæg og refleksion. Den ander- 1

2 ledes praksisnære form er blevet meget godt modtaget i af deltagerne. Som det ses i diagram 1 er der stor tilfredshed med læringsugernes forløb. Diagram 1: Deltagertilfredshed med læringsuger i Læringsuger: Deltagertilfredshed 3% 19% Tilfreds/meget tilfreds Middel tilfreds 78% Ikke tilfreds/utilfreds * Opgjort ved 1003 respondenter Deltagernes tilfredshed med læringsugerne tager som tidligere nævnt afsæt i formen for FFA og i det indhold, der er en del af læringsugen. Afgørende for den positive oplevelse hos deltager er indholdsmæssigt, at de har en oplevelse af at have fået: - Inspiration og mod til at handle i sin pædagogiske praksis. - Erfarings- og vidensdeling. - Besøg hos hinanden. - Fået etableret en større refleksionskultur og et større fagligt netværk. - Temaerne om relations-, ledelses- og didaktisk kompetence. - At en stor del af deltagerne uopfordret tilkendegiver, at de efter læringsugen har fået fornyet energi til deres arbejde og mod på inklusionsopgaven. Udover de positive tilkendegivelser så er der en række deltagere på læringsugerne, der har tilkendegivet, at der i opstarten var en række logistiske og informationsmæssige udfordringer. Derudover efterlyses der for en del af populationen en mere specialpædagogisk tilgang til inklusionsopgaven i specifikke situationer og kontekster ude på de decentrale skoler. Followup af læringsugerne i Et er at læringsugerne er blevet modtaget godt hos deltagerne. Men mere interessant er det, om indholdet/erfaringerne fra ugen også opfattes relevante på sigt og bliver implementeret i lærere og pædagogers praksis i skolen. Som det ses i diagram 2 er der en tendens til, at der fortsat er en positiv effekt for næsten 60 % af deltagerne i en læringsuge i efteråret 2011, da de i nogen grad eller i høj grad fortsat mener, at det faglige perspektiv har været relevant for deres praksis. De 60 % fra efteråret 2011 er dog et fald i forhold til deltagere i efteråret Hvilket kunne indikere, at der fortsat er brug for et øget fokus på inklusions og FFA. 2

3 Diagram 2: Followup Followup: I hvilken grad mener du at temaerne fra læringsugen har været relevant efterfølgende i din praksis Lærere efterår 12 Lærere forår 12 Lærere efterår I ringe/meget ringe grad I nogen grad I høj/meget høj grad *I procent ** Skal læses så det er lærere der har været på læringsuge i efteråret 2011 osv. Hvis man spørger ind til om deltagerne på læringsugen efterfølgende mener, at deltagelsen har kvalificeret deres arbejde med fællesskaber og inklusion, så tegner der ser en tilsvarende tendens til, at tilfredsheden er større jo kortere tid siden det er at man har været på læringsuge. Konkret viser det sig, at 86 % af deltagerne på læringsuge i efteråret 2012 mener i nogen grad eller i høj grad, at FFA har været med til at kvalificere deres arbejde med fællesskaber og inklusion. Hvorimod det samme tal for lærere der har været på læringsuge i efteråret 2011 er på 54 %. Fællesskaber for Alle: Dagtilbud Tilsvarende tendens som for skoleområdet gør sig gældende for indsatsen i dagtilbud. Hvor den generelle tilfredshed med læringsugerne faktisk er større med 84 % der er tilfredse eller meget tilfredse med læringsugerne. Ligesom for skoledelen har formen, besøg i praksis og dertilhørende refleksion haft en overordentlig positiv effekt. 3

4 Diagram 3: Deltagertilfredshed med læringsuger i dagtilbud. FFA: Dagtilbud Deltagertilfredshed med læringsugerne 15% 1% 84% Tilfreds/meget tilfreds Middel tilfreds Ikke tilfreds/utilfreds * Opgjort ved 639 respondenter I evalueringen af læringsugerne har der været mulighed for en række åbne spørgsmål, hvor respondenternes svar deler sig i tre hovedområder: - Formen med oplæg, praksiserfaringer og besøg har været rigtig god. - Vidensdeling og refleksion har været meget givtigt fagligt for deltagerne og flere informanter kommenterer uopfordret, at de har fået et større fagligt netværk at sparre med og personligt er fyldt med energi på opgaven med inklusion. - Logistik og information inden ugerne har været en udfordring. Dagtilbud: Followup af læringsuger Hvor der for skoledelen er foretaget en kvantitativ followup undersøgelse er der for dagtilbud anvendt kvalitative data for at belyse relevans og implementering over tid. Centrale temaer er: - En faglig styrkelse, hvor FFA giver rigtig god mening i praksis. Fx er der eksempler på, at dagtilbud selv er begyndt at indføre formen med vidensdeling og besøg i de lokale dagtilbud. Samtidig opleves et større børneperspektiv på fællesskaber og at der er sket en mental ændring hos personalet, så man ikke længere taler om problemer men udfordringer. - Organisatorisk var det rigtig godt at der også blev etableret læringsdage for de pædagogiske ledere. Samt at volumen af FFA opfattes som en styrke decentralt da det giver et fælles sprog og gør implementeringen lettere ved, at der er flere der har været af sted på læringsuge og indholdet dermed lettere kan implementeres end hvis man havde sendt enkeltansatte af sted på temadage/konferencer. - Mange dagtilbud var gået i gang med inklusionsarbejdet inden FFA blev søsat (hvilket er en naturlig konsekvens, da området havde fokus på inklusion og midlerne til projektet blev frigivet senere end for skolen). Men det ser ud til at de eksterne forløb har kunnet kombineres med indsatsen i FFA og den røde tråd har været den samme. 4

5 Status over øvrige aktiviteter FFA har gennem projektet udfoldet sig med mange forskellige aktiviteter og med flere forskellige interessenter involveret end projektet oprindeligt var planlagt med. Kort kan det opsummeres af disse aktiviteter ligeledes evalueres positivt, fx: - Fælles lederdag for skoler og ledelsesbesøg for skoleledelser, hvor konceptet var at videns- og erfaringsdele. 74 % af deltagerne tilkendegav, at de var tilfredse eller meget tilfredse med udbyttet af ledelsesbesøgene og det afgjort var noget de godt kunne tænke sig mere af. I sær tanken med at man kom ud til skoler som man normalt ikke arbejdede sammen med i sin ledernetværk, fandt deltagerne inspirerende. 18 % var tilfredse med ledelsesbesøgene og 8 % fandt ikke de havde haft den forventede relevans. - Læringsdage for pædagogiske ledere i dagtilbud. Hvor deltagertilfredsheden var 79 % der var tilfredse eller meget tilfredse med dagenes indhold. Og 20 % der var tilfredse. - Et læringsforløb for Ung i Aarhus, hvor tilfredsheden fordeler sig med, at 51 % er meget eller meget tilfredse med forløbet mens 47 % er tilfredse. - Et læringsforløb for FO-klubber i kommunen, hvor 88 % af deltagerne oplyser de er tilfredse eller meget tilfredse med læringsforløbet. - Læringsforløb for dagplejen, hvor tilfredsheden/meget tilfreds er 80 %. For dagplejen har det som de andre læringsforløb været formen mm. Men for dagplejen har det ligeledes været afgørende og med positiv effekt for deres faglige forståelse, at de deltager i projektet og dermed kan få sat deres faglighed i spil i forhold til inklusionsopgaven. 5