MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015"

Transkript

1 NOTAT MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015 STEEN BENGTSSON KØBENHAVN 2016

2 MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015 Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for Socialpolitik og Velfærd 2016 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. SFI-notater skal danne grundlag for en faglig diskussion. SFI-notater er foreløbige resultater, og læseren bør derfor være opmærksom på, at de endelige resultater og fortolkninger fra projektet vil kunne afvige fra notatet.

3 INDHOLD 1 SAMMENFATNING 5 Uddannelse 5 Beskæftigelse 6 Deltagelse 7 2 METODE OG DATAGRUNDLAG 9 Inklusionsmåling 9 Måling af inklusion på området 10 Datagrundlaget SHILD 11 3 MÅLGRUPPEN 13 Aldersfordeling for grupperne 13 Kønsfordeling på grupperne 14 4 UDDANNELSE 17 5 BESKÆFTIGELSE 21 Udvikling i beskæftigelse

4 6 MEDBORGERSKAB OG SAMFUNDSDELTAGELSE 27 Udvikling i deltagelse BILAG 37 Bilag 1 Bilagstabeller 37 LITTERATUR 43

5 KAPITEL 1 SAMMENFATNING Måling af inklusion er en undersøgelse, der foretages hvert andet år. Målingen belyser udvikling for personer på på følgende områder: Uddannelse Beskæftigelse Samfundsdeltagelse. Kapitel 1 indeholder de første resultater af måling, som bygger på mere end et øjebliksbillede. Grundlaget for at foretage måling af inklusion beskrives nærmere i kapitel 2. Resultaterne må dog læses i lyset af, at måling af inklusion endnu er i en startfase, hvor der skal samles erfaringer. Den første af de grupper, som måling af inklusion følger i 2015, består af personer, som ikke har fysisk. Denne gruppe er den største, idet 74 pct. af befolkningen i 2012 ikke rapporterer fysisk. Den anden gruppe består af personer, som har et mindre fysisk. Denne gruppe er den næststørste, idet 17 pct. af befolkningen i 2012 rapporterer et mindre fysisk. Den tredje gruppe består af personer med større fysiske. Denne gruppe er den mindste af de tre grupper, idet 9 pct. af befolkningen i 2012 rapporterer et større fysisk. UDDANNELSE Inden for uddannelse og beskæftigelse har Danmark ført en aktiv politik, der har søgt at inkludere mennesker med. 5

6 Sammenligner vi uddannelsesniveauet ved hjælp af datasættet SHILD 2012 og inklusionsmåling 2015, finder vi en parallel udvikling mellem mennesker med og den øvrige befolkning. Andelen med folkeskole som højeste uddannelse falder med 3-4 procentpoint, og andelen, der har videregående uddannelse, stiger med 4-9 procentpoint fra 2012 til Begge sammenligninger viser, helt parallelt, et højere uddannelsesniveau i 2015 for alle tre grupper. For gruppen af personer i alderen år ser vi, at gruppen med større fysiske har mindre uddannelse end de øvrige grupper, mens der ikke er så stor forskel mellem grupperne med mindre fysiske og uden fysiske. For gruppen af årige ser vi ligeledes et uddannelsesniveau for gruppen af personer med et stort fysisk, som er lavere end det, vi finder for grupperne med et mindre eller uden fysisk. Der er sket en stigning i antallet af mennesker med mindre fysiske, som får en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Forskellen er på knap 9 procentpoint mere i 2015-undersøgelsen set i forhold til Denne forskel er signifikant. BESKÆFTIGELSE For området beskæftigelse må man også forvente en parallel udvikling mellem mennesker med og den øvrige befolkning. SFI begyndte i 2002 en måling af og beskæftigelse på basis af undersøgelser på størrelse med SHILD. Anledningen var, at den daværende regering gennemførte en aktiv beskæftigelsespolitik på området, som den ville have målt resultaterne af. Beskæftigelsen har været fulgt tæt siden, og det entydige resultat af disse undersøgelser er, at der sker en italesættelse af området i den forstand, at ordninger bliver mere kendt og benyttet, og medarbejdere og kolleger med bliver mere og mere accepteret, samtidig med at vi ser en parallel udvikling af selve beskæftigelsen for mennesker med og uden. Udviklingen er for hele gruppen år sådan, at flere mennesker uden fysisk og flere mennesker med mindre fysiske er kommet i beskæftigelse. Forskellen for de to grupper er på henholdsvis 5 og 6 procentpoint. Derimod er beskæftigelsen den samme for gruppen med større fysiske. Den ser således ikke ud til at have fået del i opsvinget. Vi ser den samme udvikling for den yngre og den ældre del af gruppen, men her bliver datagrundlaget for lille til, at der kan konstateres nogen signifikant udvikling. For gruppen på år med mindre fysiske kommer fremgangen i beskæftigelse dog i nærheden af signifikans på 5-procents-niveauet. 6

7 Arbejdstiden er i gennemsnit 38 timer om ugen, ligesom det blev fundet i Inklusionsmåling For gruppen med mindre fysiske er den uforandret 37 timer, og for gruppen med større fysiske er den faldet fra 32 til 30 timer. DELTAGELSE Inklusionsmålingen ser også på, hvordan mennesker med indgår socialt i samfundet. I denne inklusionsmåling har vi både set på deltagelse på det nære plan, på det uformelle plan og på det formelle plan. Deltagelse på det nære plan er en af de dimensioner, der er taget med i inklusionsmålingen. Baggrunden for dette er, at mennesker med fysisk ser mindre til familie og venner, end andre mennesker gør. Forskellen er 8 procentpoint mellem gruppen med større fysiske og gruppen uden, både når det drejer sig om, hvor stor en del af gruppen der ser familien ugentligt, og når det drejer sig om, hvor stor en del af gruppen der ser venner ugentligt. På det nære plan ser vi en udvikling af en størrelse, som er signifikant. Den gælder mennesker med større fysiske, som i 2015 ser familie og venner i mindre omfang, end det var tilfældet i Både for familie og for venner er nedgangen på 6 procentpoint. Derimod ser vi ingen tilsvarende udvikling for mennesker med mindre fysiske. Det viser sig desuden ved opdeling i undergrupper, at denne udvikling gælder begge køn, men at der er en forskel i forhold til alder. Det er kun den ældre del af gruppen med større fysiske, der ser mindre til familie og venner For de yngre ses ingen forskel. Når det gælder deltagelse ude i samfundet, gør en stor forskel for nogle former for deltagelse. Således deltager 22 pct. af respondenterne med større fysiske i kulturarrangementer mindst månedligt, mod 44 pct. for hele befolkningen. Denne forskel genfindes i svagere grad for respondenter med mindre fysiske. Der kan imidlertid ikke konstateres nogen signifikant udvikling i disse størrelser. Naturligt nok er grupperne med fysisk i stort omfang med i organisationer. Mens kun 3 pct. af gruppen uden fysisk er med i en organisation, så er 9 pct. af gruppen med mindre fysiske og 21 pct. af gruppen med større fysiske medlem af en organisation af mennesker med. Alt i alt peger inklusionsmåling 2015 således på, at der muligvis er kommet nye barrierer for deltagelsen for mennesker med større fysiske, mens vi ikke kan se nogen udvikling for gruppen med mindre fysiske, som adskiller sig fra den generelle udvikling i samfundet. 7

8

9 KAPITEL 2 METODE OG DATAGRUNDLAG INKLUSIONSMÅLING Denne inklusionsmåling bygger på levevilkårsundersøgelsen SHILD (Survey of Health, Impairment and Disability), som er foretaget første gang i 2012 og bliver gentaget i SHILD skal have panelform, og det er planlagt at fortsætte SHILD med en undersøgelse (bølge) hvert fjerde år. SHILD skal dække befolkningen mellem 16 og 64 år. Ved hver bølge skal der således tilføjes fire nye årgange, samtidig med at der skal suppleres op i de gamle i forhold til bortfaldet. For at få data til inklusionsmåling hyppigere end hvert fjerde år er det planlagt at supplere SHILD bølgerne med særlige undersøgelser, der bliver foretaget ind imellem. Til dem benyttes bl.a. et udvalg af 500 personer uden fysisk, 500 personer med mindre fysiske og 500 personer med større fysiske, som dette blev angivet ved den umiddelbart forudgående SHILD bølge. Til denne rapport er benyttet den første af disse midtvejsundersøgelser, og der er sammenlignet med den seneste SHILD undersøgelse, SHILD Der er ikke erfaring med at benytte et udvalg af et udvalg til denne type temperaturmåling, ligesom der heller ikke endnu har været foretaget bortfaldsanalyser af SHILD. Det er derfor vanskeligt at sige, hvordan sådanne resultater skal tolkes og testes. Resultaterne fra 2012 og 2015 er her testet som udfald fra to uafhængige binomialfordelinger. Denne test forudsætter, at der ikke er systematisk skævhed som følge af forskelligt bortfald i de to undersøgelser. Vi forventer, at nogle grupper er underrepræsenteret her, men det er vanskeligt at sige, hvor store de er, og hvilken betydning, det har for resultatet. En gruppe, vi godt kan regne med er underrepræsenteret, 9

10 er mennesker med udviklingshæmning. Men i den forbindelse må man tænke på, at de fleste ting, som denne måling belyser, heller ikke er relevant for denne gruppe. Inklusionsmåling er noget nyt, som man ser dukke op også i de omgivende lande. Det vil i hvert fald for en tid have karakter af forsøg, hvor det handler om at komme frem til den mest retvisende form. Det er til gavn for vores forskning på området, at vi også her i landet er med i denne fase. MÅLING AF INKLUSION PÅ HANDICAPOMRÅDET Målingen af inklusion på området har fokus på følgende emner: Uddannelse Beskæftigelse Medborgerskab og deltagelse i samfundet. SHILD benytter et subjektivt begreb, idet respondenterne bliver bedt om at besvare spørgsmålet: Har du et længerevarende fysisk helbredsproblem eller?. Ved gennemførelsen af SHILD blev det vurderet, at dette mål giver et godt billede af alle typer. Det blev fravalgt at benytte et funktionsmål som udgangspunkt for analyser i almindelighed, idet et sådant ville udelade en række former for funktionsnedsættelser. Undersøgelsen omfatter voksne personer mellem 18 og 64 år. Undersøgelsen henvender sig til et tilfældigt udvalg af personer, men deltagelse forudsætter, at respondenten er i stand til at svare på spørgeskemaundersøgelser. Mennesker med en vis grad af udviklingshæmning vil sandsynligvis være underrepræsenteret. SHILD har dog registreret svar fra en mindre gruppe mennesker, der angiver deres største som udviklingshæmning. Endelig skal det bemærkes, at i denne undersøgelse forstås som fysisk. FN s konvention opererer med et bredere begreb og betragter således også en sindslidelse som et. Måling af inklusion har valgt et mere snævert begreb, hvor sindslidelse ikke indgår. Gruppen af mennesker med udviklingshæmning vil blive belyst med supplerende analyser, når datagrundlaget er tilstrækkeligt bl.a. via de kommunale serviceindikatorer. 10

11 DATAGRUNDLAGET SHILD Analyserne i denne måling er baseret på et nyt datamateriale indsamlet i 2015 med respondenter fra Levevilkårsundersøgelsen SHILD Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark 2012, som kortlægger og beskriver af disse var i aldersgruppen år. Interviewet fra 2015 er stratificeret ud fra følgende strata: mennesker uden fysisk, mennesker med et lille fysisk og mennesker med et stort fysisk i henhold til besvarelsen fra SHILD Inklusionsmåling 2015, som giver 2015-resultaterne i dette notat, bygger på de af respondenterne, som er år. 1. Stikprøven til undersøgelsen i 2012 er trukket fra CPR-registret og omfatter tilfældigt udvalgte personer i alderen år. Danmarks Statistiks Interviewservice har stået for indsamlingen fra oktober 2012 frem til februar Der var en svarprocent på 57,8, hvilket svarer til opnåede interview, hvoraf (81 pct.) er webbesvarelser, og (19 pct.) er telefoninterview. 11

12

13 A KAPITEL 3 MÅLGRUPPEN Tabel 3.1 viser størrelsen på de grupper, som måling af inklusion følger i Den første gruppe består af personer, som ikke har fysisk. Denne gruppe er den største gruppe, idet 74 pct. af befolkningen i 2012 ikke rapporterer fysisk. Den anden gruppe består af personer, som har et mindre fysisk. Denne gruppe er den næststørste, idet 17 pct. af befolkningen i 2012 rapporterer et mindre fysisk. Den tredje gruppe består af personer med større fysiske, hvor 9 pct. af befolkningen i 2012 rapporterer et større fysisk. TABEL 3.1 Størrelsen på de definerede grupper af årige. Procent og antal. Andel af stikprøven Antal i stikprøven Estimeret andel af alle på år Estimeret antal i alle på år Personer uden fysisk 34, , mindre fysiske 32, , større fysiske 33, , Kilde: Inklusionsmåling N = Antal på år i sidste kvartal af 2015 er personer, ALDERSFORDELING FOR GRUPPERNE Nogle få mennesker bliver født med fysiske, men det er mere almindeligt, at fysiske opstår med alderen, og der sker ofte en forværring af et fysisk med alderen. Derfor viser figur 3.1, at gruppen uden fysisk som helhed er yngre end gruppen med et 13

14 lille fysisk, som igen som helhed er yngre end gruppen med et stort fysisk. I udvalget er de tre grupper lige store. I de yngre aldersgrupper, år og år, som er vist på figur 3.1, fylder gruppen uden fysisk mest, men i de ældre aldersgrupper år fylder gruppen med et stort fysisk mest. FIGUR 3.1 Aldersfordeling for personer uden fysisk, personer med mindre fysiske og personer med større fysiske. Procent Procent år år år Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Anm.: N = henholdsvis 194, 219, Kilde: Inklusionsmåling Inklusionsmåling 2012 bragte ikke resultater for gruppen uden fysisk, men angav i stedet hele populationen, såvel mennesker med som mennesker uden fysisk. Når dette tages i betragtning, afviger billedet, som figur 3.1 viser, ikke fra det tilsvarende billede i den første Inklusionsmåling , figur 1.3. KØNSFORDELING PÅ GRUPPERNE Tabel 3.2 og figur 3.2 viser kønsfordelingen for grupperne i denne måling 3. Der er flest kvinder i alle grupper. Denne skævhed er forventelig, 2. Damgaard, M. & S. Bengtsson (2015): Måling af inklusion. Survey. København: SFI Notat. 3. Køn og alder fremgår af personnummer, og fordelingerne efter køn og alder har derfor kunnet foretages for hele bruttoudvalget på af de personer mellem 18 og 64 år fra SHILD 2012, der har været søgt kontaktet for at nå til det ønskede antal respondenter i Inklusionsmåling

15 fordi der har været en højere svarprocent for kvinder end for mænd i SHILD, som udvalget til målingen er taget fra. I grupperne med fysisk er der dog lidt flere kvinder end i gruppen uden fysisk. Dette er ligeledes forventeligt, idet SHILD rapporterer en større andel kvinder end mænd med fysisk. TABEL 3.2 Kønsfordeling for personer uden fysisk, personer med mindre fysiske og personer med større fysiske på år. Procent. Mænd Kvinder I alt N Personer uden fysisk 48,5 51, mindre fysiske 43,6 56, større fysiske 43,5 56, Populationen Kilde: Inklusionsmåling FIGUR 3.2 Kønsfordeling for personer uden fysisk, personer med mindre fysiske og personer med større fysiske på år. Procent Procent Mænd Kvinder Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Anm.: N = henholdsvis 723, 679 og 701. Kilde: Inklusionsmåling Kønsfordelingen svarer til fordelingen i Inklusionsmåling Inklusionsmåling 2012 viste imidlertid en lidt mere lige fordeling på mænd og kvinder med mindre fysiske, end det er tilfældet her i Inklusionsmåling 2015, således at figurens søjler lignede en trappe. Det er ikke det eneste sted, vi ser en overrepræsentation af kvinder. Det samme gælder for de fleste andre data, som vi benytter i denne inklusionsmåling. Flere kvinder end mænd svarer, at de har et, 15

16 men meget tyder på, at omfanget af funktionsnedsættelse hos de to køn i virkeligheden er mere lige (Bengtsson, 2008: s ). 16

17 KAPITEL 4 UDDANNELSE Uddannelse for personer med forskellig grad af er ét af de tre temaer, som målingen har fokus på. Tabel 4.1 beskriver højest fuldførte uddannelse fordelt på de tre grupper inden for de to aldersintervaller år og år. Vi har undladt intervallet år, idet der her er tale om meget små tal. Da langt de fleste mennesker gennemfører en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse i en relativt ung alder, har vi valgt at se nærmere på aldersgruppen år, hvor de fleste, som kommer videre end til grundskole, har taget deres ungdomsuddannelse. I den aldersgruppe kan vi vente, at det største antal nyuddannede vil komme til med den næste måling. Derfor vil en serie med personer i denne aldersgruppe give den bedste afspejling af, om mennesker med med tiden får mere uddannelse. For gruppen af personer i alderen år ser vi, at gruppen med større fysiske har mindre uddannelse end de øvrige grupper, mens der ikke er så stor forskel mellem grupperne med mindre fysiske og uden fysiske. For gruppen af årige ser vi ligeledes et uddannelsesniveau for gruppen af personer med et stort fysisk, som er lavere end det, vi finder for grupperne med mindre eller uden fysisk. Udviklingen er vist på de følgende figurer. Analysen af udviklingen sker samlet for hele gruppen år, idet undergrupper af denne vil være for små til, at det vil være muligt at påvise forskelle. 17

18 TABEL 4.1 Personer på år og på år fordelt efter højest gennemførte uddannelse. Procent og antal. Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Beregnet befolkningen Antal årige Grundskole 6,4 12,1 21,4 8,7 10 Gymnasial uddannelse 14,9 12,1 7,1 13,7 12 Erhvervsfaglig uddannelse 14,9 6,1 14,3 13,4 11 Videregående uddannelse 63,8 69,7 57,1 64,2 61 Total Antal i stikprøve årige Grundskole 12,7 12,1 22,1 13,4 185 Gymnasial uddannelse 5,8 3,7 3,8 5,3 51 Erhvervsfaglig uddannelse 16,5 17, ,4 231 Videregående uddannelse 65 66, ,9 697 Total Antal i stikprøve Anm.: Tal for befolkningen er beregnet ud fra oplysningen om gruppernes andel heraf fra tabel 3.1. Kilde: Inklusionsmåling Figur 4.1 og 4.2 giver udviklingen i uddannelse mellem 2012 og 2015 på baggrund af SHILD 2012 og Inklusionsmåling Figur 4.1 viser, hvor stor en del af grupperne der har folkeskole som højeste uddannelse. De 2 år har betydet, at lidt færre mennesker kun har folkeskoleuddannelse. Det gælder såvel mennesker med fysisk som mennesker uden fysisk. Forskellen er dog ikke signifikant. Figur 4.2 viser, hvor stor en del af grupperne der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Den viser, at der har været en betragtelig udvikling i antallet af mennesker med mindre fysiske, som får en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Forskellen er på knap 9 procentpoint mere i 2015-undersøgelsen, altså en ret betydelig forskel. Den sidstnævnte forskel er signifikant. Alt i alt ser vi således en udvikling, hvor signifikant flere får en lang eller mellemlang videregående uddannelse, såvel i grupperne med fysisk som i gruppen uden fysisk. Denne udvikling er størst i gruppen med mindre fysiske. 18

19 FIGUR 4.1 Andel personer år uden fysisk, med mindre fysiske og med større fysiske, der har grundskole som højest gennemførte uddannelse i 2012 og Procent Procent Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Anm.: De viste forskelle mellem 2012 og 2015 tal er ikke signifikante for personer med. Kilde: SHILD 2012 og Inklusionsmåling FIGUR 4.2 Andel personer år uden fysisk, med mindre fysiske og med større fysiske, der har mellemlang eller lang videregående uddannelse i 2012 og Procent Procent Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Anm.: Forskellen mellem 2012 og 2015 tal er signifikant for personer med mindre. Kilde: SHILD 2012 og Inklusionsmåling

20

21 KAPITEL 5 BESKÆFTIGELSE Beskæftigelse er det andet tema, som måler inklusion for personer med fysisk. Tabel 5.1 beskriver fordelingen på beskæftigelse i samme aldersgrupper, som blev benyttet i forbindelse med uddannelse, år og år. Figur 5.1 og tabel 5.1 viser for personer mellem 25 og 34 år med større fysiske, at andelen i beskæftigelse er meget mindre, og andelen under uddannelse er meget større, end de tal, vi ser for grupperne med mindre fysiske og uden fysisk. Gruppen med mindre fysiske afviger på samme måde fra gruppen uden fysisk, men i meget mindre grad. Desuden ser vi, at der i gruppen med større fysiske er en stor gruppe modtagere af kontanthjælp eller dagpenge, og en endnu større gruppe er rubriceret under andet. Modtagere af førtidspension finder vi kun i gruppen med mindre fysiske med et større udvalg havde vi sandsynligvis fundet mindst lige så mange i gruppen med større fysiske. Ifølge Inklusionsmåling 2015 er 75 pct. af de årige og 81 pct. af de årige i job. Det er noget mere end de henholdsvis 68 og 75 pct., som Inklusionsmåling 2012 havde (Damgaard & Bengtsson, 2015). De to inklusionsmålinger giver således indtryk af, at beskæftigelsen er steget med 6-7 procentpoint for de to aldersgrupper. Det er en overvurdering af udviklingen over de 2 år. Der har været en stigning i beskæftigelse over de 3 år, men den er betydelig mindre Statistikbanken. 21

22 TABEL 5.1 Personer på år og på år fordelt efter beskæftigelse. Procent og antal. Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske I alt Antal årige I beskæftigelse inkl. fleksjob 80,9 75,8 28,6 75,4 67 Kontanthjælps- og dagpengemodtagere 4,3 6,1 14,3 5,5 6 Førtidspension, efterløn 0 9,1 0 1,5 3 Under uddannelse 8,5 9,1 35,7 11,0 12 Andet 6,4 0 21,4 6,7 6 Total ,0 94 Antal i stikprøve årige I beskæftigelse inkl. fleksjob 86 78,5 40,6 80,7 782 Kontanthjælps- og dagpengemodtagere 2,8 3,9 9,5 3,6 65 Førtidspension, efterløn 8,8 14,7 45,4 13,0 279 Under uddannelse 0,8 0 0,5 0,6 5 Andet 1,7 2,9 4 2,1 34 Total Antal i stikprøve Kilde: Inklusionsmåling TABEL 5.2 Gennemsnitlig arbejdsuge for dem, der er i arbejde (inkl. fleksjob) efter fysisk. Timer. Gennemsnitlig arbejdsuge Personer uden fysisk 38,4 mindre fysiske 37,4 større fysiske 30,4 Populationen, beregnet 37,5 Anm: Tal for befolkningen er beregnet ud fra oplysningen om gruppernes andel heraf fra tabel 3.1. Kilde: Inklusionsmåling Arbejdstiden er i gennemsnit 38 timer om ugen, ligesom det blev fundet i Inklusionsmåling For gruppen med mindre fysiske er den uforandret 37 timer, og for gruppen med større fysiske er den faldet fra 32 til 30 timer. For grupperne med fysisk taget under ét, er den ugentlige arbejdstid uforandret 35 timer (tabel 5.2). 22

23 FIGUR 5.1 Personer på år uden fysisk, med mindre fysiske og med større fysiske fordelt på beskæftigelse. Procent Procent Beskæftiget inkl. fleksjob Midlertidig ydelse Varig ydelse Under uddannelse Andet Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Kilde: Inklusionsmåling UDVIKLING I BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsen af personer på år er gået lidt op, hvad angår grupperne uden fysisk og med mindre fysiske. For gruppen med større fysiske viser figur 5.2 en forandring, der imidlertid er langt fra at være signifikant, da den bygger på små grupper af respondenter, især i målingen fra Figur 5.3 viser andelen, der enten er i beskæftigelse eller i uddannelse for de årige. I forhold til figur 5.2 reduceres forskellene både for personer med mindre og med større fysiske og for personer uden fysisk, og de er heller ikke signifikante. Det er således ikke muligt på baggrund af målingen at sige, at personer med fysisk i den yngre aldersgruppe er blevet enten mere eller mindre aktive med hensyn til beskæftigelse og uddannelse. 23

24 FIGUR 5.2 Andel af gruppen på år, der er i beskæftigelse i 2012 og 2015, efter fysisk. Procent Procent Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Beskæftigede 2012 Beskæftigede 2015 Anm.: De viste forskelle mellem 2012 og 2015 tal er ikke signifikante for personer med. Kilde: SHILD 2012 og Inklusionsmåling FIGUR 5.3 Andel af gruppen på år, der enten er i beskæftigelse eller i uddannelse i 2012 og 2015, efter fysisk. Procent Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Beskæftigede eller i uddannelse 2012 Beskæftigede eller i uddannelse 2015 Anm.: De viste forskelle mellem 2012 og 2015 tal er ikke signifikante for personer med. Kilde: SHILD 2012 og Inklusionsmåling For gruppen over 35 år finder figur 5.4 flere i beskæftigelse blandt personer med mindre fysiske. Denne aldersgruppe omfatter langt flere personer, så her kommer en fremgang i beskæftigelsen på 6 procentpoint for gruppen med mindre fysiske i nærheden af signifikans, uden dog at blive signifikant på 5-procents-niveauet. 24

25 FIGUR 5.4 Andel af gruppen på år, der er i beskæftigelse i 2012 og 2015, efter fysisk. Procent Procent Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Beskæftigede 2012 Beskæftigede 2015 Anm.: De viste forskelle mellem 2012 og 2015 tal er ikke signifikante for personer med. Kilde: SHILD 2012 og Inklusionsmåling Ligeledes finder figur 5.5 en stigning, dog ikke signifikant, når vi ser på andelen, der enten er i beskæftigelse eller i uddannelse. Det sidstnævnte er imidlertid ikke så mærkeligt i lyset af figur 5.4, for andelen i uddannelse er ganske lille, når man kommer over de 35 år. FIGUR 5.5 Andel af gruppen på år, der enten er i beskæftigelse eller i uddannelse i 2012 og 2015, efter fysisk. Procent Procent Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Beskæftigede eller i uddannelse 2012 Beskæftigede eller i uddannelse 2015 Anm.: De viste forskelle mellem 2012 og 2015 tal er ikke signifikante for personer med. Kilde: SHILD 2012 og Inklusionsmåling Det ser således ud til, at den stigning i beskæftigelsen, der er sket over de seneste 2 år, i gruppen over 35 år også har omfattet mennesker med fy- 25

26 sisk. I gruppen under 35 år gælder stigningen i beskæftigelse kun grupperne uden eller med mindre fysiske, mens gruppen med større fysiske ser ud til i højere grad at være kommet i uddannelse. Til sammenligning kan anføres, at SFI s særlige undersøgelse af og beskæftigelse ikke finder nogen forandring i beskæftigelsen mellem 2012 og 2014, hverken for personer med eller uden (Larsen & Høgelund, 2015, s. 74). Der kan heller ikke på baggrund af arbejdskraftundersøgelserne ses nogen forskel i udviklingen af beskæftigelse i det hele taget mellem mennesker med og andre mennesker for perioden FIGUR 5.6 Andel af gruppen år, der er i beskæftigelse. Procent Procent Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Beskæftiget 2012 Beskæftiget 2015 Anm.: Forskellen mellem 2012 og 2015 tal er signifikant for personer med mindre. Kilde: SHILD 2012 og Inklusionsmåling Endelig illustrerer figur 5.6 beskæftigelsen alt i alt for hele spektret år i 2012 og Den viser en parallel udvikling for personer uden fysisk og personer med mindre fysiske, som begge har højere beskæftigelse i Udviklingen er signifikant stor for gruppen med mindre fysiske. Derimod ser vi kun en marginal forskydning for gruppen med større fysiske. 26

27 KAPITEL 6 MEDBORGERSKAB OG SAMFUNDSDELTAGELSE Det tredje tema, som målingen har fokus på, er samfundsdeltagelse. SHILD indeholder en række indikatorer om samfundsdeltagelse, som det er relevant at medtage. Det gælder deltagelse på samfundsplan i form af frivilligt arbejde, foreningsliv, idræt m.m. og på det nære plan i form af samvær med familie og venner. Medborgerskab handler grundlæggende om, at alle borgere er fuldgyldige og ligeværdige medlemmer af samfundsfællesskabet. Her vil vi vurdere medborgerskab ud fra tre dimensioner, jf. boks 6.1. BOKS 6.1 Dimensioner af medborgerskab. Rettigheder og pligter: Har alle borgere de samme grundlæggende rettigheder og pligter? Deltagelse: Deltager borgerne i samfundslivet i bred forstand? Identitet og tilhørsforhold: Føler borgerne sig som en del af fællesskabet? Kilde: Medborgerskab i Danmark, Det vurderes ikke som muligt i første omgang at udpege en enkelt faktor, som kan repræsentere det vigtigste element i medborgerskab. Begrebet er flerdimensionalt og kan formentlig ikke repræsenteres meningsfuldt af et enkelt indeks. På baggrund af den viden, de tidligere undersøgelser har givet om deltagelse og, er det rimeligt at medtage mål for kontakt med den nærmeste familie samt kontakt med venner som udtryk for nær kontakt. Som udtryk for udgående kontakt har det vist sig hensigtsmæssigt at skelne mellem organiseret deltagelse, som er mere tilgængelig for mennesker med, og spontan deltagelse, som har vist sig mindre tilgængelig. 27

28 I målingen her er der fokus på deltagelse, hvor der er blevet spurgt om en række parametre i levevilkårsundersøgelsen, jf. figur 6.1. Medborgerskab belyses således ud fra deltagelse i foreninger, organisationer, frivilligt arbejde samt sociale og kulturelle aktiviteter. FIGUR 6.1 Oversigt over operationalisering af medborgerskab. Begreb Empiriske begreber Spørgsmål i spørgeskema Samfundsdeltagelse Laver frivilligt arbejde Går i aftenskole Medborgerskab Tilbringer tid med andre mennesker Det sociale liv Tilbringer tid med familie Tilbringer tid med venner Deltager i kulturlivet/kulturelle byaktiviteter Foreningsliv Medlem af organisation Medlem af idrætsorganisation Deltager iforeningsmøder Har et tillidserhverv i en organisation Dyrker idræt i en idrætsorganisation Figur 6.2 beskriver for grupperne mennesker uden fysisk, mennesker med mindre fysiske og mennesker med større fysiske, hvor store andele af grupperne der tilbringer tid med andre mennesker, deltager i samfundslivet og deltager i det sociale liv. Tallene viser, at der især er stor forskel på deltagelse i kulturlivet. mindre fysiske og især personer med større fysiske deltager betydeligt mindre i kulturlivet end personer, som ikke har fysisk. 22 pct. af respondenterne med større fysiske deltager i kulturlivet mod 44 pct. for hele befolkningen. Denne forskel genfindes i svagere grad for respondenter med mindre fysiske. For deltagelse i frivilligt arbejde og omgang med familie og venner ser vi samme mønster, men i langt svagere grad. Når det drejer sig om at se venner, er der dog ingen væsentlig forskel mellem gruppen med mindre og gruppen uden fysisk. Figur 6.2 illustrerer således den generelle tendens, at mennesker med er lidt mindre med, hvor deltagelse og samvær er mere uformelt, såsom at se venner og gå i biografen, på museer og i teatret. Når det drejer sig om mere formelle situationer, såsom at følge aftenskole, deltage i foreningsliv og udføre frivilligt arbejde, ses en mere lige grad af deltagelse for mennesker med i forhold til andre mennesker. 28

29 FIGUR 6.2 Deltagelse i samfundslivet for personer uden fysisk, med mindre fysiske og med større fysiske. Procent Procent Ser familien ugentligt Ser venner ugentligt Laver frivilligt arbejde mindst månedligt I aftenskole mindst månedligt Deltager i kulturliv mindst månedligt Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Kilde: Inklusionsmåling Figur 6.3 viser, at grupperne med fysisk i stort omfang er med i organisationer. Mens kun 3 pct. af gruppen uden fysisk er med i en organisation, så repræsenterer organisationerne af mennesker med fysisk 9 pct. af gruppen med mindre fysiske og 21 pct. af gruppen med større fysiske. Figur 6.3 viser endvidere, at grupperne med fysisk er medlemmer i andre foreninger i samme omfang som andre mennesker. Det betyder, at en større del af grupperne med fysisk er medlemmer af foreninger i det hele taget, sammenlignet med mennesker uden fysisk. Den sidstnævnte sammenhæng er tæt på grænsen til at være signifikant. Alligevel deltager mennesker med fysisk mindre end gruppen uden fysisk i aktiviteter i foreninger. Det fremgår også af figur 6.3, at selvom grupperne med fysisk er mere med i foreninger end gruppen uden fysisk, har mennesker med fysisk ikke i større omfang end andre mennesker tillidshverv i foreninger. 29

30 FIGUR 6.3 Deltagelse i foreningslivet for personer uden fysisk, med mindre fysiske og med større fysiske. Procent Procent Medlem af organisation Medlem af anden forening Medlem af forening Forenings møder månedligt Har tillidshverv (hvis medlem) Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Kilde: Inklusionsmåling UDVIKLING I DELTAGELSE Figur 6.4 viser en mindre kontakt med familien sammenlignet med 2012, dels for gruppen med mindre fysiske, men mest for gruppen med større fysiske. I gruppen med større fysiske er nedgangen i hyppig kontakt med familien på 6 procentpoint, hvilket er en signifikant nedgang. For gruppen med mindre fysiske er der ikke tale om nogen signifikant udvikling. En opdeling efter køn viser det samme billede for kvinder og mænd med større fysiske. Derimod viser opdelingen på køn, at udviklingen har været helt forskellig for kvinder og mænd med mindre fysiske. For kvinder ser vi en nedgang i kontakt med familie på knap 4 procentpoint hvilket dog ikke er signifikant. Der ses derimod ingen nedgang for mænd. En opdeling efter alder viser, at den nedgang i kontakt med familien, som figur 6.4 viser for mennesker med større fysiske, kun findes for gruppen år og her er signifikant, men ikke findes for den yngre gruppe. 30

31 FIGUR 6.4 Andel af befolkningen år, der ser familien ugentligt efter fysisk, 2012 og Procent Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Ser familien ugentligt 2012 Ser familien ugentligt 2015 Anm.: Forskellen mellem 2012 og 2015 tal er signifikant for personer med større. Kilde: SHILD 2012 og Inklusionsmåling 2015 FIGUR 6.5 Andel af befolkningen år, der ser venner ugentligt efter fysisk, 2012 og Procent Personer uden fysisk mindre fysisk større fysisk Ser venner ugentligt 2012 Ser venner ugentligt 2015 Anm.: Forskellen mellem 2012 og 2015 tal er signifikant for personer med større. Kilde: SHILD 2012 og Inklusionsmåling Figur 6.5 viser ligeledes mindre kontakt med venner for alle tre grupper. Her er nedgangen på 6 procentpoint for gruppen med større fysiske. Denne forskel er signifikant. En opdeling på alder viser, at det er gruppen år, der nu har mindre kontakt til venner. Der er ingen nævneværdig forskel for den yngre gruppe. 31

32 Alt i alt peger disse resultater på, at der er en nedgang i den uformelle sociale aktivitet over de 2 år. Udviklingen i, hvor meget mennesker med større fysiske ser familien og venner, gælder specielt for gruppen fra år, og den er signifikant. Den udvikling siden 2012 i frivilligt arbejde, som figur 6.6 viser, er ikke signifikant. Det samme gælder udviklingen siden 2012 i den andel, som frekventerer aftenskole, som figur 6.7 viser. FIGUR 6.6 Andel af befolkningen år, der udfører frivilligt arbejde, efter fysisk, 2012 og Procent Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Arbejder frivilligt 2012 Arbejder frivilligt 2015 Anm.: De viste forskelle mellem 2012 og 2015 tal er ikke signifikante for personer med. Kilde: SHILD 2012 og Inklusionsmåling Opdelt på køn viser det sig, at mænd går mindre til aftenskole i 2015, mens kvinder, især med større fysiske, nu i højere grad frekventerer aftenskole. Opdelt på alder viser der sig især en stigning for gruppen på år med større fysiske. Disse nuanceringer har dog ikke en styrke, der gør nogen af de partielle sammenhænge signifikante. 32

33 FIGUR 6.7 Andel af befolkningen år, der frekventerer aftenskole månedligt, efter fysisk, 2012 og Procent Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Deltager i aftenskole 2012 Deltager i aftenskole 2015 Anm.: De viste forskelle mellem 2012 og 2015 tal er ikke signifikante for personer med. Kilde: SHILD 2012 og Inklusionsmåling Udviklingen i deltagelsen i kulturlivet, som figur 6.8 illustrerer, er heller ikke signifikant. FIGUR 6.8 Andel af befolkningen år, der deltager i kulturlivet i bred forstand mindst en gang om måneden, efter fysisk, 2012 og Procent Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Deltager i kultur 2012 Deltager i kultur 2015 Anm.: De viste forskelle mellem 2012 og 2015 tal er ikke signifikante for personer med. Kilde: SHILD 2012 og Inklusionsmåling En opdeling på køn viser, at mænd med større fysiske og kvinder med mindre fysiske deltager en smule mindre i kulturlivet i 2015 sammenlignet med Der er dog ingen af disse partielle sammenhænge, som er stærke nok til at blive signifikante. 33

34 Forskydninger i medlemskab i organisationerne, som figur 6.9 viser, er ikke signifikante. En opdeling på køn viser, at mænd over de 3 år er kommet en smule mere og kvinder en smule mindre med i organisationer. En opdeling på alder viser, at gruppen på år med større fysiske er kommet lidt mere med, mens de øvrige grupper er kommet lidt mindre med. Disse forskelle i de nævnte underopdelinger af grupperne er dog ikke signifikante. FIGUR 6.9 Andel af befolkningen år, der er medlem af organisationer, efter fysisk, 2012 og Procent Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Medlem af organisation 2012 Medlem af organisation 2015 Anm.: De viste forskelle mellem 2012 og 2015 tal er ikke signifikante for personer med. Kilde: SHILD 2012 og Inklusionsmåling Figur 6.10 viser deltagelsen i møder i foreninger af enhver art i 2012 og Deltagelsen i foreningsmøder er gået op for gruppen uden fysisk. I de to grupper med fysisk er udviklingen dog ikke signifikant. En opdeling efter køn og alder viser, at der især for mænd og især i gruppen på år er nedgang i foreningsaktivitet over perioden. Der er dog ingen af disse partielle sammenhænge, som er af signifikant størrelse. 34

35 FIGUR 6.10 Andel af befolkningen år, der deltager i foreningsmøder, efter fysisk, 2012 og Procent Personer uden fysisk mindre fysiske Foreningsaktiv 2012 Foreningsaktiv 2015 større fysiske Anm.: De viste forskelle mellem 2012 og 2015 tal er ikke signifikante for personer med. Kilde: SHILD 2012 og Inklusionsmåling Lidt flere mennesker med har tillidshverv i organisationer. Procenterne, som figur 6.11 viser, er taget af de personer, der er medlem af enten organisationer eller andre foreninger eller som i en del tilfælde af begge typer foreninger. Selvom mennesker med er med i foreninger i større omfang end andre mennesker, er det nogenlunde den samme andel på omkring en sjettedel af foreningsmedlemmerne, der har tillidsposter. Det betyder, at en person med, som er medlem af en organisation eller anden forening, har mindre chance for at have en tillidspost end en tilsvarende person uden. Figur 6.11 viser lidt flere personer med tillidsposter i 2015, især i gruppen med større fysiske. Denne forandring er dog ikke af signifikant størrelse. En opdeling efter køn viser, at denne vækst i tillidsposter for gruppen med større fysiske kan ses for begge køn. I gruppen med mindre fysiske er udviklingen derimod ujævn. Mændene har fået færre tillidsposter, mens kvinderne har fået flere i Disse partielle forskelle er dog ikke signifikante. En opdeling efter alder viser, at de flere tillidsposter til mennesker med større fysiske især ses for den yngre gruppe, år. Selv om væksten er 16 procentpoint, er tallene så små, at denne partielle sammenhæng ikke er signifikant. Den lille gruppestørrelse her hænger sammen med, at specielt større fysiske er mere almindelige i den ældre end i den yngre gruppe, og at andelen bliver taget af den del, der er medlemmer af foreninger, og ikke af hele gruppen. 35

36 FIGUR 6.11 Andel af befolkningen år, der har et tillidshverv i en organisation eller anden forening, efter fysisk, 2012 og Procent Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Tilllidshverv 2012 Tilllidshverv 2015 Anm.: De viste forskelle mellem 2012 og 2015 tal er ikke signifikante for personer med. Kilde: SHILD 2012 og Inklusionsmåling Tabel 6.1 giver en oversigt over resultaterne om udvikling i deltagelse over perioden TABEL 6.1 Oversigt over udvikling i deltagelse for mennesker med mindre eller større fysiske, generelt samt opdelt på køn og alder. Fysisk Udvikling For alle Køn Alder Større Ser familien mindre Signifikant M og K Kun 35-64, sign. Større Ser venner mindre Signifikant M og K Kun 35-64, sign. Mindre Mere frivilligt arbejde Ikke signifikant Kun K Mest år Mindre Mere aftenskole Ikke signifikant Kun K Større Mere aftenskole Ikke signifikant Kun K Kun år Mindre Mindre kulturliv Ikke signifikant Især K Større Mindre kulturliv Ikke signifikant Især M Færre i organisationer Kun K Større Ikke signifikant M flere år deltager tværtimod mere Især år Mindre Mindre til foreningsmøder Ikke signifikant Især M Især år Større Flere tillidshverv Ikke signifikant Især år Kilde: SHILD 2012 og Inklusionsmåling Kun resultatet om, at gruppen med større fysiske ser mindre til familie og venner nu end i 2012, er af en størrelse, der gør den signifikant på 5-procents-niveauet. Opdelingen på undergrupper viser, at denne udvikling kun findes for den ældre del af gruppen. 36

37 BILAG BILAG 1 BILAGSTABELLER BILAGSTABEL B1.1 Bilag til figur 3.1. De i målingen anvendte grupper fordelt på alder. Procent år år år I alt Personer uden fysisk 14,2 14,5 71,2 100 mindre fysiske 8,5 10,8 80,7 100 større fysiske 4,7 5,8 89,4 100 Kilde: Inklusionsmåling BILAGSTABEL B1.2 Bilag til figur 4.1. Andel personer år uden fysisk, med mindre fysiske og med større fysiske, der har grundskole som højest gennemførte uddannelse i 2012 og Procent. mindre fysisk større fysisk Personer uden fysisk Populationen beregnet , ,8 16, ,2 13,3 22,1 14,0 Kilde: Inklusionsmåling

38 BILAGSTABEL B1.3 Bilag til figur 4.2. Andel personer år uden fysisk, med mindre fysiske og med større fysiske, der har mellemlang eller lang videregående uddannelse i 2012 og Procent. mindre fysisk større fysisk Personer uden fysisk Populationen beregnet ,6 54, , ,1 63,5 48,4 60,4 Kilde: Inklusionsmåling BILAGSTABEL B1.4 Bilag til figur 5.2. Andel af gruppen på år, der er i beskæftigelse i 2012 og 2015, efter fysisk. Procent. Personer uden fysisk mindre fysisk større fysisk Beskæftigede ,3 67,9 44 Beskæftigede ,9 75,8 28,6 N2012 = N2015 = Differens -8,6-7,9 15,4 Kilde: Inklusionsmåling BILAGSTABEL B1.5 Bilag til figur 5.3. Andel af gruppen på år, der enten er i beskæftigelse eller i uddannelse i 2012 og 2015, efter fysisk. Procent. Personer uden fysisk mindre fysisk større fysisk Beskæftigede eller i uddannelse ,3 85,7 59,5 Beskæftigede eller i uddannelse ,4 84,9 64,3 Kilde: Inklusionsmåling BILAGSTABEL B1.6 Bilag til figur 5.4. Andel af gruppen på år, der er i beskæftigelse i 2012 og 2015, efter fysisk. Procent. Personer uden fysisk mindre fysisk større fysisk Beskæftigede ,5 73,0 41,9 Beskæftigede ,0 78,5 40,6 Kilde: Inklusionsmåling

39 BILAGSTABEL B1.7 Bilag til figur 5.5. Andel af gruppen på år, der enten er i beskæftigelse eller i uddannelse i 2012 og 2015, efter fysisk. Procent. Personer uden fysisk mindre fysisk større fysisk Beskæftigede eller i uddannelse ,4 73,8 42,4 Beskæftigede eller i uddannelse ,8 78,5 41,1 Kilde: Inklusionsmåling BILAGSTABEL B1.8 Bilag til figur 5.6. Andel af gruppen år, der er i beskæftigelse. Procent. Personer uden fysisk mindre fysisk større fysisk Beskæftiget ,0 68,9 41,0 Beskæftiget ,5 74,5 39,7 Kilde: Inklusionsmåling BILAGSTABEL B1.9 Bilag til figur 6.2. Deltagelse i samfundslivet for de tre grupper og populationen. Procent. Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Populationen beregnet Tilbringer tid med andre mennesker Ser familien ugentligt 76,3 73,2 68,7 75,1 Ser venner ugentligt 43,6 42,9 35,5 42,8 Samfundsdeltagelse Laver frivilligt arbejde mindst månedligt 25,3 23,1 19,8 24,4 Aftenskole 8,7 11,7 10,1 9,3 Det sociale liv Deltager i kulturlivet ugentligt og månedligt ,8 40,2 Kilde: Inklusionsmåling

40 BILAGSTABEL B1.10 Bilag til figur 6.3 m.m. Deltagelse i foreningslivet for de tre grupper. Procent. Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Populationen beregnet Foreningsliv Medlem af organisation 2,7 9 20,7 5,4 Medlem af idrætsorganisation 53,3 56,7 59,8 54,4 Deltager i foreningsmøder mindst månedligt 23,8 18,5 16,4 22,3 Har et tillidshverv i en organisation 18,1 17,1 16,7 17,8 Kilde: Inklusionsmåling BILAGSTABEL B1.11 Bilag til figur 6.4. Andel af befolkningen år, der ser familien ugentligt efter fysisk, 2012 og Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Populationen beregnet Ser familien ugentligt ,5 75,0 74,7 76,8 Ser familien ugentligt ,3 73,2 68,7 75,1 Kilde: Inklusionsmåling BILAGSTABEL B1.12 Bilag til figur 6.5. Andel af befolkningen år, der ser venner ugentligt efter fysisk, 2012 og Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Populationen beregnet Ser venner ugentligt ,9 43,1 41,6 45,8 Ser venner ugentligt ,6 42,9 35,5 42,8 Kilde: Inklusionsmåling BILAGSTABEL B1.13 Bilag til figur 6.6. Andel af befolkningen år, der udfører frivilligt arbejde, efter fysisk, 2012 og Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Populationen beregnet Arbejder frivilligt ,6 20,2 18,3 19,6 Arbejder frivilligt ,3 23,1 19,8 24,4 Kilde: Inklusionsmåling

41 BILAGSTABEL B1.14 Bilag til figur 6.7. Andel af befolkningen år, der frekventerer aftenskole månedligt, efter fysisk, 2012 og Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Populationen beregnet Deltager i aftenskole ,4 11,0 9,4 9,7 Deltager i aftenskole ,7 11,7 10,1 9,3 Kilde: Inklusionsmåling BILAGSTABEL B1.15 Bilag til figur 6.8. Andel af befolkningen år, der deltager i kulturlivet i bred forstand mindst en gang om måneden, efter fysisk, 2012 og Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Populationen beregnet Deltager i kultur ,3 36,8 25,0 39,1 Deltager i kultur ,0 33,0 21,8 40,2 Kilde: Inklusionsmåling BILAGSTABEL B1.16 Bilag til figur 6.9. Andel af befolkningen år, der er medlem af organisationer, efter fysisk, 2012 og Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Populationen beregnet Medlem af organisation ,0 8,7 21,8 5,6 Medlem af organisation ,7 9,0 20,7 5,4 Kilde: Inklusionsmåling BILAGSTABEL B1.17 Bilag til figur Andel af befolkningen år, der deltager i foreningsmøder, efter fysisk, 2012 og Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Populationen beregnet Foreningsaktiv ,9 20,3 16,3 18,9 Foreningsaktiv ,8 18,5 16,4 22,3 Kilde: Inklusionsmåling

42 BILAGSTABEL B1.18 Bilag til figur Andel af befolkningen år, der har et tillidshverv i en organisation eller anden forening, efter fysisk, 2012 og Personer uden fysisk mindre fysiske større fysiske Populationen beregnet Tilllidshverv ,9 16,6 14,5 15,1 Tilllidshverv ,1 17,1 16,7 17,8 Kilde: Inklusionsmåling

43 LITTERATUR Bengtsson, S. (2008): Handicap og samfundsdeltagelse København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 08:18. Damgaard, M. & S. Bengtsson (2015): Måling af inklusion. Survey. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, notat. Damgaard, M., T. Steffensen & S. Bengtsson (2013): Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 13:26. Larsen, M.R. & J. Høgelund (2015): Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:06. Medborgerskab i Danmark (2011): 43

MÅLING AF INKLUSION SURVEY

MÅLING AF INKLUSION SURVEY NOTAT MÅLING AF INKLUSION SURVEY MALENE DAMGAARD STEEN BENGTSSON KØBENHAVN 2014 MÅLING AF INKLUSION SURVEY Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for socialpolitik og velfærdspolitik 2014 SFI Det

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 24. maj 2017 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE 14:26 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 14:26 HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller AUGUST 17 Nydanskeres holdninger til kønsroller 1. Hovedpointer Indvandreres og efterkommeres holdninger til kønsroller adskiller

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. : Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse AUGUST 17 Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse 1. Hovedpointer Social

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 01:2009 ARBEJDSPAPIR Jan Høgelund Brian Larsen HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE

Læs mere

Beskæftigelse af personer med handicap

Beskæftigelse af personer med handicap Beskæftigelse af personer med handicap Resultater fra SFI s forskning Jan Høgelund Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Disposition: Resultater fra SFI s forskning Hvor mange har et

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012

Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012 Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012 En spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Baggrund og formål 3 3. Datagrundlag og metode 4 3.1 Måling

Læs mere

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet 21. marts 2017 Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet Næsten 2 ud af 3 FOA-medlemmer regner ikke med, at de kan blive på arbejdsmarkedet, til de går på folkepension, hvis folkepensionsalderen

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema.

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema. METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 15. august 2017 Om undersøgelsens metode Dataindsamlingen til Frivilligrapportens befolkningsundersøgelse

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenter

Boligøkonomisk Videncenter Boligøkonomisk Videncenter Boligmarkedet danskernes forventninger November 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune

Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune Sekretariat Jobcentret Sagsbehandler: Mathilde Kragh Jensen Sagsnr. 15.00.00-A00-3-17 Dato:31.3.2017 Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune Beskæftigelsesudvalget har jf.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Arbejdsnotat. Foreløbige resultater fra SHILD Steen Bengtsson

Arbejdsnotat. Foreløbige resultater fra SHILD Steen Bengtsson Arbejdsnotat Foreløbige resultater fra SHILD 2016 Steen Bengtsson Foreløbige resultater fra SHILD 2016 VIVE og forfatterne, 2017 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark NOTATSERIE Medborgerskab 217 Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark AUGUST 217 Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark 1. Hovedpointer 9 ud af nydanskere er generelt tilfredse eller

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere