ATP måling til bestemmelse af renhedsgrad i hospitalsmiljøet. Oktober 2014

Transkript

1 ATP måling til bestemmelse af renhedsgrad i hospitalsmiljøet Oktober 2014

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse s. 2 Baggrund s. 3 Formål s. 4 Design s. 4 Metode s. 5 Fejlkilder s. 5 Resultater s. 6 Konklusion s. 7 Tabeller delstudie 1 s. 8 delstudie 2 s. 13 delstudie 3 s. 15 Referencer s. 17 Rapporten er udarbejdet på baggrund af delrapporter fra tre studier foretaget i foråret og sommeren 2014: Delstudie 1, Sygehus Sønderjylland: Servicecenteret, ekstern rengøringspartner, Mikrobiologisk Klinik og hygiejnesygeplejersker, Kvalitetsafdelingen. Delstudie 2, Sygehus Lillebælt: Infektionshygiejnisk Enhed, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og Rengøringsenheden, Serviceafdelingen. Delstudie 3, Odense Universitetshospital: Rengøring og Patientservice, og Hygiejneorganisationen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. 2

3 Baggrund Mikroorganismer findes på hud, slimhinder og beklædning hos både patienter og personale samt overalt i miljøet. Der er tale om både relativt harmløse, men også potentielt sygdomsfremkaldende bakterier. Sygehuserhvervet infektion er betinget af flere faktorer, hvorfor en reduktion i forekomsten kræver en indsats på flere områder. Dels i forhold til procedurerelaterede tiltag (efterlevelse af retningslinjer for håndtering af fremmedlegemer, såsom iv- og urinvejskatetre), dels iagttagelse af en rationel antibiotikapolitik, og dels optimering af den infektionshygiejniske indsats med fokus på afbrydelse af smitteveje ved efterlevelse af de generelle forholdsregler som f.eks. håndhygiejne, og ved minimering af smittekilder i hospitalsmiljøet, dvs. reduktion af mikroorganismer fra omgivelserne. Den hyppigste smittemåde er kontaktsmitte enten fra personalets hænder, hvor mikroorganismerne kan stamme fra personalet selv, fra medpatienter eller miljøet eller ved at patienterne smittes ved direkte kontakt med urene overflader i miljøet. Hyppigt anvendte berøringsflader såsom sengehest, sengebord, armatur på håndvask, og lyskontakter er kendte risikopunkter for overførsel af smitsomme mikroorganismer. Disse punkter er fælles berøringsflader for både patienter og personale. Der har længe været fokus på betydningen af korrekt udført håndhygiejne til reduktion af den smitte, der opstår via personalets hænder, hvorimod sammenhængen mellem rengøring af bl.a. kontaktpunkter og risikoen for sygehuserhvervet infektion ikke har haft samme bevågenhed. Evaluering af renhedsgrad efter rengøring af hospitalsmiljøet består af visuel inspektion med fokus på tilstedeværelse af synligt humanbiologisk materiale i henhold til Dansk Standard (DS og DS INSTA 800). 1 I den nyeste udgave af denne standard (2014) angives, at denne metode til vurdering af renhedsgraden kan suppleres med måling af Adenosintriphosphat (ATP) og/eller mikrobiologisk kontrol. I de senere år har flere publikationer belyst sammenhængen mellem sygehuserhvervet infektion og antallet af mikroorganismer i miljøet samt evalueret de forskellige metoder til vurdering af renhedsgrad efter rengøring, herunder anvendelse af ATP-måling. At evaluere rengøring ved hjælp af mikrobiologisk kontrol er relativt ressourcekrævende, hvorfor ATP måling, som en hurtigere og enklere metode, foreslås anvendt som supplement til den visuelle kontrol. 2 ATP fungerer i den sammenhæng som markør for tilstedeværelse af smitsomme mikroorganismer, men findes i alt organisk materiale såsom madrester og sekreter. Det er vist, at der på visuelt rene overflader kan forekomme mikroorganismer i et antal, som overstiger en foreslået grænseværdi for kritiske risikopunkter på 2,5 CFU/cm 2. Disse mikroorganismer omfatter også patogene bakterier som Staphylococcus aureus, og der foreligger derfor risiko for smitte via direkte eller indirekte kontakt fra et sådant overfladereservoir. Der er påvist en direkte sammenhæng mellem det totale CFU/cm 2 af mikroorganismer på kontaktpunkter og fund af patogene bakterier såsom Staphylococcus aureus. 3 Øget rengøringsindsats har i britiske studier vist at kunne reducere både forekomsten af mikroorganismer på kontaktpunkter og hospitalserhvervet smitte med MRSA. 4, 5 Der er således påvist en direkte sammenhæng mellem rengøringsindsats, mængden af mikroorganismer i miljøet og risikoen for hospitalserhvervet infektion. De forskellige metoder til evaluering af renhedsgrad har hver især fordele og ulemper. Den visuelle inspektion angiver, hvorvidt der er synligt rent bedømt ud fra standardiserede kriterier (DS

4 og DS INSTA 800), og foretages uden anvendelse af apparatur og er således ikke omkostningstung. Ulempen ved metoden er, at visuel renhed ikke korrelerer tilstrækkeligt med renhedsgrad målt ved mikrobiologisk kontrol. 6 Der kan således godt være bakterier på overflader, som umiddelbart fremstår rene. Ved dyrkning fra overflader påvises den direkte årsag til potentiel infektion og giver et mål for graden af mikrobiologisk kontaminering af overflader. Men dyrkning er en tidskrævende og ressourcetung metode, som kræver flere dyrkningssubstrater og dyrkningsforhold, hvis alle mikroorganismer skal detekteres. ATP måling er en hurtig metode, som pga. det kvantitative resultat, som fås på få minutter, bl.a. kunne tænkes anvendt i undervisningsøjemed, når rengøringspersonale skal oplæres. 7 Men der skal som ved mikrobiologisk kontrol tages forbehold for variation under prøvetagningen (prøvetagningsområdets beskaffenhed og størrelse samt prøvetagningsteknikken), som kan vanskeliggøre reproducerbarhed. Man skal ligeledes være opmærksom på, at værdier målt med forskellige producenters måleudstyr ikke er direkte sammenlignelige, så grænseværdier for acceptabelt rengøringsniveau kan afhænge af det anvendte apparatur. 8 Omkostningen ved ATPmåling består i arbejdstid til oplæring i metoden samt anskaffelsesudgiften til apparaturet og specielle engangs-podepinde. Der er i nogle studier påvist en god korrelation mellem forekomst af mikroorganismer målt som CFU/ cm 2 og ATP-niveau, hvorimod der ikke synes at være tilstrækkelig god korrelation mellem renhed bedømt ved visuel inspektion og ATP og CFU-niveau. 9 Det er dog ikke entydigt alle studier, der finder god korrelation mellem ATP-niveau og påvisning af mikroorganismer ved 10, 11 mikrobiologisk kontrol. Til belysning af ATP-måling som metode til vurdering af renhedsgrad efter rengøring og vurdering af metodens anvendelighed til oplæring af rengøringspersonale, blev der i foråret og sommeren 2014 udført et projekt på regionens sygehusenheder. Projektet omfattede tre delstudier udført på Sygehus Sønderjylland (SHS), Sygehus Lillebælt (SLB) og Odense Universitetshospital (OUH). Delrapporter fra disse enheder danner baggrund for denne rapport. Formål 1) At undersøge værdien af ATP-måling til kontrol af renhedsgraden efter rengøring af sengestuer, isolationsstuer, medicinrum (alle hygiejneniveau 4) og sterildepoter (hygiejneniveau 5). 2) At vurdere anvendeligheden af ATP-måling som værktøj til oplæring i/højnelse af rengøringsteknik. Design Medicinrum og sterildepoter på SHS, isolationsstuer på SLB og sengestuer på en medicinsk afdeling på OUH indgik i projektet. De tre sygehusenheder udførte i en periode i foråret/sommeren 2014 kontrol af rengøringen disse steder efter fastsatte protokoller. ATP-måling blev sammenlignet med visuel inspektion og mikrobiologisk kontrol. Delstudie 1 (SHS) Medicinrum og sterildepot (hhv. hygiejneniveau 4 og 5): I 10 medicinrum og 10 sterildepoter i forskellige afdelinger kontrolleredes tre definerede risikopunkter en gang om måneden i fire måneder. Delstudie 2 (SLB) Isolationsstue: Der udvalgtes to tilfældige afdelinger på Vejle Sygehus, hvor der var isoleret på baggrund af forekomst af MRSA. Kontrol foretoges fra alle 10 risikopunkter på hver isolationsstue én gang før og én gang efter rengøring i forbindelse med en daglig rengøring under isolationen samt ved slutrengøringen, når isolationen blev ophævet. 4

5 Delstudie 3 (OUH) Sengestue på medicinsk afdeling: På Onkologisk afdeling R, Odense Universitetshospital foretoges på fire stuer to gange på en uge baseline-måling af fem definerede risikopunkter umiddelbart efter rengøring. Herefter foretoges på samme vis kontrol af fire stuer én gang om ugen i fire uger. I denne periode blev resultaterne drøftet med den medarbejder, som gjorde rent (oplærinsfasen). Graden af genbesmudsning vurderedes ved kontrol to gange om ugen fire og syv timer efter rengøring samt umiddelbart før ny rengøring dagen efter. En måned senere udførtes kontrol en enkelt gang på fire stuer. Metode ATP-måling Måling foretoges med standardiseret metode efter producentens anvisning med ATP-måler CleanTrace NGi (3M Health Care Ltd). ATP-værdien angives i Relative Light Units (RLU), som ifølge producenten omregnes til femtomol ved at dividere med 10 (Femtomol=RLU/10). Målepunkter udvalgtes blandt de 10 kritiske risikopunkter (fælles kontaktpunkter, hvor der er risiko for smittespredning) (DS ). Mikrobiologisk kontrol Aftryk med kontaktplade foretoges over de samme risikopunkter, som der blev foretaget ATPmåling på. Pladerne inkuberedes ved 35 o C i 2 døgn, hvorefter koloniantallet blev opgjort per cm 2. Mikroorganismer blev identificeret vha. MaldiTof og resistensbestemmelse blev foretaget, hvis det var relevant. Visuel inspektion Visuel inspektion udførtes efter DS (og efter DS INSTA 800, delstudie 3). Vurdering Stuerne bedømtes som enten accepterede eller afviste i hht DS og/eller INSTA 800. Ligeledes blev det bedømt, om der var acceptabel ATP værdi ( 50 femtomol for hygiejneniveau 4 og 25 femtomol for niveau 5) og acceptabel vækst af mikroorganismer ( 2,5 CFU/cm 2 for niveau 4 og <2,5 CFU/cm 2 for niveau 5, dog 1 CFU/cm 2 for patogene mikroorganismer som S. aureus og E. coli). 1 Fejlkilder ATP-målingens grænseværdier er sat ud fra et måleområde på 10 x 10 cm, hvilket er svært at estimere sig frem til på en ikke-plan flade (fjernbetjening, sengehest). Målepunkter som lyskontakt og greb har et mindre areal. Dette tages der ikke højde for i målingerne. Der kan derfor blive målt falskt for lave værdier. Falskt forhøjede værdier opstår ved mangelfuld teknik, hvis der lukkes lys ind i apparaturet under måleprocessen. Mikrobiologisk kontrol: Kontaktpladen kan ikke dække de ikke-plane flader, og der må derfor foretages et skøn over det areal, som aftrykket tages fra. Vækst på pladen opgøres efter 48 timers aerob inkubation, og der medtages derfor ikke meget langsomt voksende bakterier eller bakterier, som kræver særlige dyrkningsforhold. Der kan således både være tale om falskt for lave værdier og for høj (hvis der ikke er skønnet korrekt mht. det faktiske kontaktområde for aftrykket). Sammenligning mellem ATP-værdi og CFU: Ved prøvetagning over samme risikopunkt med lille areal (lyskontakt eller greb) kan den første prøvetagning påvirke den næste (ATP-podepinden kan eventuelt fjerne bakterier under prøvetagningen). Hvor det er muligt at vælge to tilstødende områder (f.eks. på sengehest) er der ikke sikkerhed for, at de to målepunkter er fuldt sammenlignelige. Hvis et mindre område deles i to, mindskes prøvetagningsarealet betragteligt. 5

6 Visuel kontrol: Der kan være forskelle på den individuelle vurdering af renhedsgraden bedømt visuelt (både intra- og interobserver variation), så der kan være en variation på dette punkt i det enkelte studie og mellem de forskellige delstudier. Resultater Udvalgte tabeller fra delrapporterne ses på s Sammenhæng mellem visuel kontrol (DS ) og ATP måling Efter rengøring blev medicinrum og sterildepoter i delstudie 1 godkendt ved visuel inspektion i > 98 % af de ca. 240 målinger, der var foretaget, og der var ligeledes kun to overskridelser af grænseværdien for ATP målt på de samme punkter (tabel 1). Sengestuerne i delstudie 3 blev derimod afvist otte ud af 12 gange ved visuel inspektion (Ds ) (tabel 4 og 5), og der var overskridelser af ATP-niveauet på mindst et målepunkt på stuerne i alle tilfælde også de tre gange, hvor den visuelle kontrol godkendte rengøringen. Sammenhængen mellem ATP-niveau og mikrobiologisk vækst I delstudie 1 og 2 var der en klar tendens til, at ATP-målingerne ofte havde acceptable værdier på kontaktpunkter, som viste sig at overskride grænseværdien for vækst af mikroorganismer (tabel 1 og 3). Således blev CFU-grænserne overskredet på 18 ud af 60 målepunkter i medicinrum og 13 ud af 60 målepunkter i sterildepoter (svarende til 26 %), mens ATP-grænsen kun var overskredet i to ud af de samme120 målinger (2 %). På isolationsstuerne blev ATP niveauet kun overskredet i én ud af 38 målinger efter rengøring, hvorimod den mikrobiologiske kontrol overskred grænseværdierne i syv af disse målinger (18 %), herunder med fund af MRSA, som var den mikroorganisme, der var foretaget isolation for (tabel 3). På sengestuerne i delstudie 3 var der overensstemmelse på visse målepunkter (lyskontakt og dørhåndtag med lave værdier både for ATP og CFU i alle otte målinger), men fjernbetjening, armlæn og sengehest overskred grænseværdier for ATP i syv ud af 12 tilfælde og for CFU i to af disse samt et yderligere tilfælde, hvor ATP-værdien var under grænseværdien (tabel 5). Der var i dette delstudie samstemmende vurderinger mellem ATP og CFU i 70 % af målingerne. Sammenhængen mellem visuel kontrol (DS ) og mikrobiologisk kontrol I delstudie 1, hvor der var vækst af bakterier over grænseværdien i 26 % af 120 målinger, blev rengøringen accepteret ved den visuelle kontrol i alle undtagen et tilfælde. I delstudie 3 var der færre målinger, men den stue, som blev godkendt ved visuel kontrol var den eneste stue ud af fire, der ikke overskred grænseværdien for CFU på sine målepunkter (tabel 5). Rengøringsteknik evalueret ved ATP-måling og mikrobiologisk prøvetagning før og efter rengøring I delstudie 2 sås på isolationsstuer i fire tilfælde overskridelse af grænseværdier ved mikrobiologisk kontrol efter rengøring af kontaktflader, som havde haft acceptabel vækst umiddelbart før rengøringen (tabel 3). I alle fire tilfælde var ATP niveauet under grænseværdien både før og efter rengøring og bidrog således ikke til påvisning af utilstrækkelig renhedsgrad. Genbesmudsning I delstudie 3 sås en tendens til tiltagende værdier af ATP ved målinger foretaget i døgnet efter rengøring (tabel 7). Håndtag, der havde acceptable ATP-værdier umiddelbart efter rengøring, overskred grænseværdien fire timer efter. Disse målinger blev ikke suppleret med mikrobiologisk kontrol, så graden af bakteriel vækst og dermed betydningen af det høje ATP-niveau kan ikke vurderes. I delstudie 2 sås der overskridelse af grænseværdien for mikrobiologisk vækst (CFU/cm 2 ) i 17 tilfælde før rengøring (dvs. 24 timer efter seneste rengøring) (tabel 3). ATP niveauet var kun forhøjet i to af disse tilfælde. I delstudie 1 blev der ligeledes målt på ATP-niveau før og efter rengøring, og i dette studie var der et klart fald i ATP-værdier efter rengøring (tabel 2). 6

7 ATP som værktøj til oplæring Der sås i delstudie1, hvor der indgik et længere tidsspand, at der var en tendens til lavere ATPværdier over tid. Dog sås der ikke en tilsvarende forbedring i vækst af mikroorganismer i målinger fra 5/9 sammenlignet med 20/6 (tabel 1). I delstudie 3 indgik en decideret superviseret læringsfase med anvendelse af ATP-måling, og her sås ligeledes en forbedring målt på ATP-niveau og ved visuel inspektion bedømt ved DS INSTA 800 (men ikke ved DS ). Effekten var aftaget noget på målinger foretaget en måned efter (tabel 4, 5 og 6). I dette delstudie var der ikke mikrobiologisk prøvetagning ved baseline til sammenligning med den senere kontrolfase. Konklusion ATP målingerne var enkle at foretage, men samlet set synes der at være en dårlig korrelation mellem bestemmelse af renhedsgrad vurderet ved såvel visuel inspektion som ATP-måling sammenlignet med mikrobiologisk kontrol. Der var især mange tilfælde med lave ATP-niveauer på trods af vækst af mikroorganismer overskridende de fastsatte grænseværdier. Da det er forekomsten af bakterier, som udgør risikoen for kontaktsmitte, vurderes ATP-måling til kontrol af renhedsgrad efter rengøring i hospitalsmiljøet derfor på det foreliggende at være en tvivlsom metode. Der var en tendens til lavere ATP-værdier over tid. Det samme fald kunne dog ikke påvises i vækst af bakterier. Det er tænkeligt, at forbedringseffekten på ATP hovedsagelig skyldtes controllerens tætte supervision af rengøringsassistentens rengøringsteknik i denne periode. Det, at der er øget fokus og feedback på rengøringen vil sandsynligvis i sig selv højne udførelsen. Det ser dog ikke ud til, at denne effekt på ATP-niveauet i sig selv sikrer acceptabel mikrobiologisk vækst. Der påvistes i flere tilfælde overskredne grænseværdier for bakteriel vækst på risikopunkter efter rengøring. Dette på trods af, at rengøringsassistenten har været klar over, at der ville blive målt på effektiviteten. Der var herudover tilfælde, hvor der var flere bakterier på kontaktpunkterne efter rengøring end før. Dette viser, at der kan tilføres mikroorganismer i løbet af rengøringsprocessen og tydeliggør vigtigheden af korrekt rengøringsteknik (rene klude, rent vand, korrekt rækkefølge i rengøringsprocessen og desinfektion af kontaktpunkter ved rengøring af isolationsstue). ATPniveauerne var i disse tilfælde under grænseværdien, og afslørede derfor ikke problemer med renhedsgraden. I projektet illustreredes genbesmudsningsgraden af kontaktpunkter i tiden efter rengøring og synliggør, at frekvensen af rengøring også er af betydning for renhedsgraden i hospitalsmiljøet og dermed risikoen for sygehuserhvervet infektion. Det bemærkedes, at uhensigtsmæssige overfladematerialer (armlæn af træ med slidt lakering, greb i børstet stål) påvirker muligheden for at opnå tilstrækkelig høj renhedsgrad. Intakt, rengøringsvenligt inventar er en forudsætning for fjernelse af mikroorganismer ved rengøring. 7

8 Delstudie 1: Ti medicinrum og ti sterildepoter. Udvalgte tabeller fra delrapporter Tabel 1. Mikrobiologiske fund og ATP-niveau umiddelbart efter rengøring: Medicinrum : Hygiejneniveau 4: Kritiske risikopunkter 2,5 CFU pr cm 2 ATP værdi <50 femtomol Medicinrum : CFU/ cm 2 AMVA: Dagkir: Dagkir: Dialyse: Dialyse: O24: Onko: U22: U23: Øjenafd. Målepunkt Bakterie M-279A M O K O : O-577C Bord i blandeboks Acinetobacter species 10 Bacillus cereus 1 Bacillus species Corynebacterium species 1 1 Koagulase-negative stafylokokker Microccoccus species 1 1 Staphylococcus aureus 4 Ingen 0 Greb dør Bacillus species 1 1 Corynebacterium species 1 Koagulase-negative stafylokokker Ingen Håndvask armatur Acinetobacter species 5 Koagulase-negative stafylokokker Microccoccus species 1 Staphylococcus species 2 Ingen AMVA: Dagkir: M-279A Dagkir: M-291 Dialysen: 15-O-033 Dialysen: 15-K-053 Onko: U22: U23: O24: Øjenafd: O-577C Bord i blandeboks 5 1,5 9 2,5 1,6 2,7 2,9 3,4 3,9 2,7 Greb dør indvendig 18,7 47, ,2 17,8 23,8 17 2,1 4,5 30,1 Håndvask- armatur 2,3 1,7 14 2,9 1,4 1,3 2,8 3,1 4,5 2,6 Medicinrum : AMVA: Dagkir: Dagkir: Dialyse: Dialysen: Onkologisk U22: U23: U24: Øjenafd.: M-279A M O K-053 : 22-O O-577C Bord i blandeboks 0,9 1 1,6 1 1,2 1,9 2,1 0,5 2 1,6 Greb dør indvendig 0,7 2,9 0,6 0,7 0,6 0,8 2,6 0,3 1,9 1,3 Håndvask - armatur 0,5 0,3 1,5 0,6 0,3 0,4 0,6 0,8 0,6 0,6 Medicinrum : AMVA: Dagkir: Dagkir: Dialyse: Dialysen: Onkologisk: U22: U23: U24: Øjenafd.: M-279A M O K O O-577C Bord i blandeboks 2,3 0,9 2,3 1,2 1,9 1,0 1,9 0,6 1,0 4,3 Greb dør indvendig 0,6 2,8 0,7 2,1 0,7 0,8 3,2 0,7 0,9 14,2 Greb håndsæbedispen 0,8 0,7 1,4 0,5 0,4 3,5 0,6 0,5 0,6 1,0 8

9 Medicinrum : CFU/ cm 2 AMVA: Dagkir: Dagkir: M-279A M-291 Dialyse: Dialysen: 15-O K-053 O24: Onkologisk: O-005 U22: U23: Øjenafd C Bord blandeboks Acinetobacter species 5 Bacillus species Corynebacterium species 1 Ingen 0 Lactobacillus species 1 Microccoccus species 1 1 Moraxella osloensis 1 Oxidase positive stave 1 Pseudomonas species 1 Staphylococcus epidermidis 1 1 Staphylococcus warneri 1 Greb sæbedispenser Acinetobacter species 4 7 Bacillus species 1 3 Ingen Microccoccus species Oxidase positive stave 1 Staphylococcus epidermidis 1 1 Staphylococcus warneri 1 Greb dør Acinetobacter species 3 4 Bacillus species Corynebacterium species 1 Ingen Staphylococcus epidermidis 1 Staphylococcus lugdunensis 1 AMVA: Dagkir: Dagkir: Dialyse: Dialysen: Onkologisk: U22: U23: U24: Øjenafd M-279A M O K O O-577C Bord i blandeboks 1,8 0,6 1,4 1,6 0,6 0,5 1,3 0,9 2,1 0,7 Greb dør indvendig 2,3 4,4 2,2 8,5 1,0 0,8 1,7 1,6 3,7 2,3 Greb håndsæbedispens 1,5 0,8 2,0 0,0 0,9 0,6 4,6 0,8 2,3 0,7 9

10 Sterildepoter: Hygiejneniveau 5: Kritiske risikopunkter < 2,5 CFU pr cm 2 ATP værdi <25 femtomol Sterildepoter : CFU/cm 2 Dagkir: Dagkir: Dialysen: Intensiv: Intensiv: O24: Onko: U22: U23: Øjnafd.: Målepunkt Bakterie M-169 M K-008 M-381 M O-551B Greb desinfektionsdispenser Bacillus species 1 Corynebacterium species 1 Koagulase-negative stafylokokker 1 1 Microccoccus species 1 1 Ingen Greb dør Acinetobacter species 2 Bacillus species 1 Corynebacterium species 1 Koagulase-negative stafylokokker 1 Microccoccus species 1 1 Ingen Kontakt tænd/sluk Acinetobacter species 1 Bacillus species Corynebacterium species Koagulase-negative stafylokokker Microccoccus species 1 2 Staphylococcus aureus 2 2 Dagkir: M-169 Dagkir: M-312 Dialysen: 15-K-008 Intensiv: M-381 Intensiv: M-427 Onko: 22- U22: U23: O24: Øjnafd: O-551B Greb desinfektionsdispenser 10,3 8 3,8 0 3,3 3,1 7,5 1,2 3,1 1,4 Greb dørhåndtag 7,9 4,5 14,6 3 5,8 1,8 41,5 30,5 4,1 3,6 Kontakt tænd/sluk 3,1 1,3 1,8 4,4 2,8 2,1 5 1,5 4,3 6,1 Sterildepoter : Dagkir: Dagkir: Dialysen: Intensiv: Intensiv: Onkologisk: U22: U23: O24: Øjnafd.: M-169 M K-008 M-381 M O O-551B Greb desinfektionsdispenser 0,8 0,2 0,3 0 0,5 0,7 1,2 0,3 0,4 0,8 Greb dørhåndtag 1,8 0,1 0,3 0,4 0,8 1,2 2,3 0,7 0,4 0,4 Kontakt tænd/sluk 0,4 0,5 0,3 0,8 0,9 0,6 2,1 0,5 1,1 0,4 Sterildepoter : Dagkir: Dagkir: Dialysen: Intensiv Intensiv: Onkologisk U22: U23: U24: Øjnafd.: M-169 M K-008 : M-381 M-427 : 22-O O-551B Greb desinfektionsdispens 0,3 0,2 0,2 0,0 1,2 5,8 0,8 0,3 0,5 2,7 Greb dørhåndtag 0,7 0,1 0,5 0,2 0,5 0,4 0,9 0,5 0,9 0,7 Kontakt tænd 0,2 0,4 0,5 3,2 2,7 0,6 2,0 0,3 0,8 1,0 10

11 Sterildepoter : CFU/cm 2 Dagkir: M-169 Dagkir: M-312 Dialysen: 15-K-008 Intensiv: M-381 Intensiv: M-427 O24: Onkologisk: U22: O U23: Øjnafd.: O-551B Greb desinfektionsdisp. Ingen Moraxella osloensis 1 Streptococcus salivarius 1 Greb dør Acinetobacter species Bacillus species Ingen 0 0 Microccoccus species 1 Moraxella osloensis 1 Oxidase positive stave 2 Staphylococcus haemolyticus 5 Staphylococcus warneri 1 Kontakt Acinetobacter species Bacillus species 1 4 Ingen Microccoccus species 1 Moraxella osloensis 2 2 Oxidase positive stave 2 Staphylococcus aureus 1 Staphylococcus epidermidis 2 Staphylococcus species 4 Staphylococcus warneri 1 Dagkir: Dagkir: Dialysen: Intensiv: Intensiv: Onkologisk: U22: U23: U24: Øjnafd.: M-169 M K-008 M-381 M O O-551B Greb desinfektionsdispens 0,3 0,2 0,7 0 0,5 1,8 0,7 0,6 1,8 0,3 Greb dørhåndtag 3,5 0,2 0,6 0,6 0,5 0,6 1,1 1,2 0,8 0,7 Kontakt tænd og sluk 0,4 0,2 0,5 1,2 1,4 0,6 0,8 0,6 1,3 0,6 Tabel 2. Genbesmudsning i medicinrum FØR rengøring AMVA: Dagkir: Dagkir: Dialyse: Dialysen: Onkologisk: U22: U23: O24: Øjenafd.: M-279A M O K O O-577C Bord i blandeboks 3,6 0,6 1,8 1,1 27,1 1,5 2,4 0,7 0,8 1,5 Greb dør indvendig 46,4 44,1 14,5 14,1 4,4 2,1 85,6 3,6 1,1 23,7 Håndvask - armatur 2,5 0,7 3,6 0,5 0,4 0,6 1,1 0,8 1 0,5 i medicinrum EFTER rengøring AMVA: Dagkir: Dagkir: Dialyse: Dialysen: Onkologisk U22: U23: U24: Øjenafd.: M-279A M O K-053 : 22-O O-577C Bord i blandeboks 0,9 1 1,6 1 1,2 1,9 2,1 0,5 2 1,6 Greb dør indvendig 0,7 2,9 0,6 0,7 0,6 0,8 2,6 0,3 1,9 1,3 Håndvask - armatur 0,5 0,3 1,5 0,6 0,3 0,4 0,6 0,8 0,6 0,6 11

12 i medicinrum FØR rengøring AMVA: Dagkir: Dagkir: Dialyse: Dialysen: Onkologisk: U22: U23: U24: Øjenafd.: M-279A M O K O O-577C Bord i blandeboks 2,9 0,7 4,9 1,8 8,9 0,0 3,9 0,6 1,1 10,6 Greb dør indvendig 24,6 131,0 7,5 37,1 6,7 0,0 32,9 11,2 9,0 56,6 Greb håndsæbedispens 5,9 8,5 0,9 0,8 4,6 0,0 1,6 0,4 5,7 2,1 i medicinrum EFTER rengøring AMVA: Dagkir: Dagkir: Dialyse: Dialysen: Onkologisk: U22: U23: U24: Øjenafd.: M-279A M O K O O-577C Bord i blandeboks 2,3 0,9 2,3 1,2 1,9 1,0 1,9 0,6 1,0 4,3 Greb dør indvendig 0,6 2,8 0,7 2,1 0,7 0,8 3,2 0,7 0,9 14,2 Greb håndsæbedispen 0,8 0,7 1,4 0,5 0,4 3,5 0,6 0,5 0,6 1,0 i sterildepot FØR rengøring Dagkir: Dagkir: Dialysen: Intensiv: Intensiv: Onkologisk: U22: U23: U24: Øjnafd.: M-169 M K-008 M-381 M O O-551B Greb desinfektionsdispenser 6,2 0,3 5,8 0 1,9 25,8 4,8 0,4 1,7 3,9 Greb dørhåndtag 21,1 0,2 2,7 2,2 5,9 8,6 38,7 6,2 2 3,3 Kontakt tænd/sluk 1,5 0,7 0,7 24,2 24,1 0,9 13 0,3 5,4 i sterilrum EFTER rengøring ,3 Dagkir: Dagkir: Dialysen: Intensiv: Intensiv: Onkologisk: U22: U23: O24: Øjnafd.: M-169 M K-008 M-381 M O O-551B Greb desinfektionsdispenser 0,8 0,2 0,3 0 0,5 0,7 1,2 0,3 0,4 0,8 Greb dørhåndtag 1,8 0,1 0,3 0,4 0,8 1,2 2,3 0,7 0,4 0,4 Kontakt tænd/sluk 0,4 0,5 0,3 0,8 0,9 0,6 2,1 0,5 1,1 0,4 i sterildepot FØR rengøring Dagkir: Dagkir: Dialysen: Intensiv: Intensiv: Onkologisk: U22: U23: U24: Øjnafd.: M-169 M K-008 M-381 M O O-551B Greb desinfektionsdispens 4,8 1,2 0,9 0,0 3,1 0,0 1,7 3,0 1,1 9,1 Greb dørhåndtag 23,7 0,5 1,9 0,7 15,1 0,0 18,4 7,6 6,6 0,9 Kontakt tænd 1,3 0,5 1,0 13,6 27,6 0,0 12,6 1,2 2,3 i sterilrum EFTER rengøring ,4 Dagkir: Dagkir: Dialysen: Intensiv Intensiv: Onkologisk U22: U23: U24: Øjnafd.: M-169 M K-008 : M-381 M-427 : 22-O O-551B Greb desinfektionsdispens 0,3 0,2 0,2 0,0 1,2 5,8 0,8 0,3 0,5 2,7 Greb dørhåndtag 0,7 0,1 0,5 0,2 0,5 0,4 0,9 0,5 0,9 0,7 Kontakt tænd 0,2 0,4 0,5 3,2 2,7 0,6 2,0 0,3 0,8 1,0 12

13 Delstudie 2: Sygehus Lillebælt: To isolationsstuer (MRSA) før og efter daglig rengøring og slutrengøring Tabel 3. Resultater af ATP målinger og mikrobiologisk prøvetagning Værdier som overskrider de fastsatte niveauer er fremhævet med fed skrift resultater efter rengøring med rød, fed skrift. Dette er valgt da det i et vist omfang er forventeligt, at der findes mikroorganismer på de kritiske punkter før rengøring. 13

14 14

15 Delstudie 3: Fire sengestuer på Odense Universitetshospital. Tabel 4. Baseline. Visuel inspektion og ATP måling umiddelbart efter rengøring (marts 2014). Visuel inspektion INSTA håndtag Fjernbetjening sengehest armlæn kontakt Tirs til seng St 7 Accepteret Accepteret 20,1 22,2 114,1 190,5 14,1 St 8 Accepteret Accepteret 16,7 230,8 217,6 369,4 76,7 St 10 Afvist Afvist 72,9 75,3 161,1 326,1 20,6 St 11 Accepteret Accepteret 45,5 30,3 165,7 172,5 15,1 Tors St 7 Afvist Afvist 36,5 23,4 165,3 261,7 12,1 St 8 Accepteret Afvist 213,9 36,3 188,6 154,4 8,1 St 10 Accepteret Afvist 12,4 357,5 91,4 46,3 14,7 St 11 Afvist Afvist 6,4 22,8 38,4 284,7 12,1 Tabel 5. Kontrolfasen. Visuel inspektion, ATP måling og mikrobiologisk kontrol umiddelbart efter rengøring (maj 2014). Visuel inspektion Håndtag Fjernbetjening Sengehest Armlæn Kontakt INSTA800 DS ATP CFU ATP CFU ATP CFU ATP CFU ATP CFU St 7 Accepteret Afvist 8,6 0,1 166,5 1,81 79,1 0,2 136,5 3,1 5,8 0,06 St 8 Accepteret Afvist 13,3 0 38,4 3,06 7,4 0,1 142,3 0,1 3,4 0,19 St 10 Accepteret Accepteret 3,4 0 47,8 0,19 23,7 0,1 113,1 0,6 13,3 0,38 St 11 Accepteret Afvist ,5 0, ,1 80,6 6,45 4,7 0 ATP: 50 femtomol: Accepteret (grøn) 50 < ATP < 100 femtomol: Let forhøjet, ikke accepteret (gul) ATP 100 femtomol: Forhøjet, ikke accepteret (rød). CFU 2,5 CFU/cm 2 (dog 1 CFU/cm 2 for patogene bakterier): Accepteret (grøn). CFU > 2,5 CFU/cm 2 (og for patogene bakterier > 1 CFU/cm 2 ): Ikke accepteret (rød) Tabel 6. ATP niveau i projektets tre faser Accepteret ATP Let forhøjet ATP Forhøjet ATP Baseline, n=40 20 (50) 4 (10) 16 (40) Oplæring, n=80 60 (75) 13 (16) 7 (9) Kontrol, n=20 13 (65) 3 (15) 4 (20) 15

16 Tabel 7. Genbesmudsning (marts 2014). Visuel inspektion ATP måling (femtomol) Tirsdag Tidspunkt* INSTA håndtag fjernbetjen sengehest armlæn kontakt st 7 0 timer Acc Acc 20,1 22,2 114,1 190,5 14,1 4 timer Acc Afvist 144,0 18,0 120,4 153,6 11,4 7 timer Afvist Afvist 341,4 83,9 344,3 111,8 9,9 24 timer Afvist Afvist 315,6 100,7 207,8 214,1 12,4 st 8 0 timer Acc Acc 16,7 230,8 217,6 369,4 76,7 4 timer Acc Afvist 173,1 344,8 117,9 353,0 33,4 7 timer Acc Afvist 116,5 410,8 418,3 126,7 74,2 24 timer Acc Afvist 162,3 226,7 200,7 533,5 52,7 st 10 0 timer Afvist Afvist 72,9 75,3 161,1 326,1 20,6 4 timer Afvist Afvist 295,8 76,4 229,1 92,0 8,8 7 timer Afvist Afvist 194,7 50,3 166,6 249,3 19,5 24 timer Afvist Afvist 290,0 93,6 368,4 227,7 6,5 st 11 0 timer Acc Acc 45,5 30,3 165,7 172,5 15,1 4 timer Acc Afvist 264,1 68,8 296,0 101,8 23,6 7 timer Acc Afvist 271,1 162,5 303,0 146,1 9,9 24 timer Acc Afvist 239,4 71,5 291,2 169,3 24,4 Torsdag st 7 0 timer Afvist Afvist 36,5 23,4 165,3 261,7 12,1 4 timer Afvist Afvist 258,3 61,7 80,1 108,3 19,7 7 timer Afvist Afvist 359,3 224,7 96,5 81,8 14,6 24 timer Afvist Afvist 504,5 135,4 87,1 82,0 16,7 st 8 0 timer Acc Afvist 213,9 36,3 188,6 154,4 8,1 4 timer Acc Afvist 233,1 70,6 139,2 142,4 13,5 7 timer Acc Afvist 213,8 75,8 81,8 274,1 35,2 24 timer Afvist Afvist 994,3 150,4 368,2 268,0 14,3 st 10 0 timer Acc Afvist 12,4 357,5 91,4 46,3 14,7 4 timer Acc Afvist 134,3 119,3 87,0 83,8 8,7 7 timer Acc Afvist 228,4 45,8 106,0 356,5 5,3 24 timer Acc Afvist 403,3 117,4 135,5 194,7 13,2 st 11 0 timer Afvist Afvist 6,4 22,8 38,4 284,7 12,1 4 timer Afvist Afvist 126,5 43,4 72,0 100,3 19,2 7 timer Afvist Afvist 87,3 51,4 125,6 146,0 11,2 24 timer Afvist Afvist 315,5 32,8 112,0 179,5 11,3 *) Tidspunkt efter rengøring (0=umiddelbart efter rengøring= baseline) ATP: 50 femtomol: Accepteret (grøn), 50 < ATP < 100 femtomol: Let forhøjet, ikke accepteret (gul), ATP 100 femtomol: Forhøjet, ikke accepteret (rød). 16

17 Referencer 1. Dansk Standard, DS : Griffith C.J: An evaluation of hospital cleaning regimes and standards, J Hosp Infect Dancer S.J: Monitoring environmental cleanliness on two surgical wards, Int J Environ Healt Research Lewis T: A modified ATP benchmark for evaluating the cleaning of some hospital environmental surfaces, J Hosp Infect Dancer S.J: Measuring the effect of enhanced cleaning in a UK hospital: a prospective cross-over study, BMC Medicine Dancer S.J: Hospital cleaning in the 21st century, Eur J Clin Microbiol Infect Dis Boyce J.M: Monitoring the Effectiveness of Hospital Cleaning Practices by Use of an Adenosine Triphosphate Bioluminescence Assay, Infect Control Hosp Epidemiol Moore G: The use of adenosine triphosphate bioluminescence to assess the efficacy of a modified cleaning program implemented within an intensive care setting, AJIC Cooper R.A: Monitoring the effectiveness of cleaning in four British hospitals, AJIC Sherlock O: Is it really clean? An evaluation of the efficacy of four methods for determining hospital cleanliness, J Hosp Infect Boyce J.M: Comparison of Fluorescent Marker System with 2 Quantitative Methods of Assessing Terminal Cleaning Practices, Infect Control Hosp Epidemiol