Håndværk og design PDF Editor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndværk og design PDF Editor"

Transkript

1 Working paper afsluttende afrapportering Skolen for Materiel Design maj 2012 Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik! Mette Jørgensen Hanne Schneider Benny Gaarde Stig Pedersen

2 Mette Jørgensen Hanne Schneider Benny Gaarde Stig Pedersen Do not quote without permission. 2 Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik!

3 Indledning Undervisningsministeriet åbnede i 2009 mulighed for, at skoler kunne gøre forsøg med at sammenlægge de to nuværende fag håndarbejde og sløjd til et nyt skolefag håndværk og design. Professionshøjskolen UCC valgte i denne sammenhæng at afsætte globaliseringsmidler til et aktionsforskningsprojekt, som skulle arbejde med udvikling af en ny didaktik i forhold til dette forsøgsfag. Til at udføre dette arbejde nedsattes en projektgruppe bestående af seminarielektor Mette Jørgensen, Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, seminarielektor, cand. pæd. Hanne Schneider, Læreruddannelsen Zahle, lektor, cand. pæd. Benny Gaarde, leder af Skolen for Materiel Design, og lektor, cand.pæd. Stig Pedersen, Skolen for Materiel Design. Forsøgene i skolerne sluttede ved udgangen af skoleåret 2010/2011. Det er UCC s projektgruppes opfattelse, at menneskets udvikling og fremstilling af genstande gennem bearbejdning af materialer ved hjælp af redskaber har været og altid vil være fundamental. Det er et spørgsmål om overlevelse, og samtidig handler det om at kunne give udtryk for tanker og synspunkter. Vi ønsker at understrege det vigtige i, at skolen understøtter børn og unges muligheder for at lære sig og udvikle denne kundskabsform. Konstruktion af et nyt skolefag, håndværk og design, kan, hvis det gribes fornuftigt an, medvirke til at understøtte disse muligheder i et fremtidsrettet perspektiv. På baggrund af erfaringerne med aktionsforskningsprojektet anbefaler projektgruppen derfor, at der indføres et sådant nyt fag, håndværk og design, i folkeskolen, samt at navnet på linjefaget i læreruddannelsen ændres til håndværk og design. Projektgruppen understreger, at en forudsætning for, at sådanne ændringer skal kunne lykkes og give mening, er, at der skabes udviklingsmuligheder for dette nye fag på alle niveauer i uddannelsessystemet samt muligheder for efteruddannelse af undervisere, ligeledes på alle niveauer. I det følgende vil vi Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik! 3

4 fremlægge erfaringer fra aktionsforskningsprojektet og med afsæt i disse erfaringer opstille mål og visioner for fagområdet netop i et sådant fremadrettet perspektiv. 4 Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik!

5 Baggrund I begyndelsen af 2009 udmeldte Undervisningsministeriet (Handlingsplan, 2009 & Invitation, 2009) muligheden for, at skoler landet over kunne gøre forsøg med nye tiltag i det praktikmusiske fagområde. Bl.a. var det muligt at forsøge sig med et nyt fag, håndværk og design, som en fusion af sløjd og håndarbejde. Dette og en række andre tiltag var begrundet i regeringens erklærede mål om at styrke de praktiske, musiske og kreative fag i folkeskolen. Begreber som kreativitet, innovation og iværksætteri skulle implementeres i skolen. Der fulgte ingen midler med, og forsøgsperioden strakte sig over to år med afslutning i sommeren Konstruktionen af det nye skolefag håndværk og design tog udgangspunkt i et forslag fra Rådgivningsgruppen om styrkelse af de praktisk musiske fag i folkeskolen (Rådgivningsgruppen, 2007) og var dermed en fælles anbefaling fra Danmarks Sløjdlærerforening og Danmarks Håndarbejdslærerforening. Rådgivningsgruppens (Rådgivningsgruppen, 2007) oprindelige forslag havde dog en større tyngde, idet det omfattede obligatorisk undervisning i klasse med afsluttende eksamen, mens forsøgsfaget afgrænses til obligatorisk undervisning i klasse samt mulighed for valgfag i klasse evt. afsluttende med eksamen (Invitation, 2009). Endelig bør det nævnes, at den generelle revision af Fælles Mål, med virkning fra august 2009, resulterede i stort set enslydende formuleringer af formål, slutmål og læseplaner for sløjd og håndarbejde. Dermed blev der med Fælles Mål 2009 (Fælles Mål, 2009) ligeledes lagt op til øget sammentænkning af de to skolefag. UCC s aktionsforskningsprojekts formål var at undersøge, hvorledes udvalgte skoler arbejdede med at udvikle og implementere et sådant nyt håndværksbaseret designfag på baggrund af skolefagene sløjd og håndarbejde. Imidlertid ønskede vi ikke Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik! 5

6 udelukkende at registrere og undersøge, men også at gøre vores indflydelse gældende i forhold til at afstikke mål og retning for et sådant nyt fag. Ikke mindst fordi det efter vores opfattelse i udpræget grad handler om at udvikle ny didaktisk teori og praksis i feltet. Ud over at undersøge, hvorledes disse lærere arbejdede med udvikling af faget, ønskede vi i åben dialog med netop disse praktikere at påvirke udviklingen og dermed i fællesskab konstruere ny didaktisk teori. Inspirationen blev bl.a. hentet fra projektet på Skolen på Islands Brygge / DLH i 1980 erne (Larsen, 1988). Desuden tog vi afsæt i vores erfaringer fra tidligere udført udviklings- og konsulentarbejde i forbindelse med implementeringen af folkeskoleloven af 1993 (Schnedler & Seeberg, 1998). Projektet kan ses opdelt i en række faser: en projektetableringsfase, en kontakt- og kontraktfase, en startfase, en første aktionsfase, en anden aktionsfase og en afsluttende analysefase. En uddybning af den anvendte forskningsmetode kan findes i: Stig Pedersen & Hanne Schneider: Håndværk og design nyt fag, ny didaktik (Pedersen & Schneider, 2011). De to skoler, vi valgte at samarbejde med, repræsenterer hver især forskelligartede skolekulturer. Der er derfor tale om meget forskellige vilkår for, hvordan de valgte klasser og deres lærere har arbejdet med faget håndværk og design. Dermed kommer UCC s projekt til at forholde sig til, hvordan det ny fag kan konstrueres og implementeres i forskellige skolekulturer. 6 Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik!

7 De to projektskoler Vallensbæk skole fremstod som en klassisk fagopdelt skole, hvad angår placering af fagene sløjd og håndarbejde i skoleforløbet. Klassen var en 5. klasse, som var blevet undervist af den ene af lærerne i faget håndarbejde på 4. klassetrin. Hvis skolens almindelige fagplan var fulgt, skulle klassen have haft både håndarbejde og sløjd på 5. klassetrin på delehold. De to lærere i håndarbejde og sløjd valgte i stedet at samarbejde med hele klassen om håndværk og design i de lektioner, som skolen stillede til rådighed. Eleverne havde således faget i to lektioner per uge, der var to lærere til stede og to lokaler til rådighed i alle lektioner. Lærerne underviste ikke den pågældende klasse i andre fag. Ud over et par dage i en flexuge i begyndelsen af skoleåret tildeltes projektet ikke ekstraordinære resurser. På Skolen på Duevej arbejdede lærerne i årgangsteam, og det har de gjort i en lang årrække. Næsten al undervisning i de pågældende tre 4. klasser blev varetaget af tre lærere, og dette lærerteam lagde selv skemaet, som blev ændret efter behov i løbet af skoleåret. Det betød, at fagene og dermed også håndværk og design kunne skemalægges i større og mindre sammenhængende forløb, efter hvordan lærere og elever fandt det hensigtsmæssigt. Man var dog afhængig af, hvornår det var muligt at få adgang til faglokalerne, hvilket i praksis kom til at betyde, at dele af undervisningen i håndværk og design fandt sted i klasselokalerne. Disse lokaler bar også tydeligt præg af alle slags aktiviteter. De forskellige vilkår åbnede for nogle muligheder, ligesom de satte begrænsninger for lærere og elevers udfoldelser med det ny fag. Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik! 7

8 Lærerhandlinger som opmærksomhedsfelt Da projektet havde som mål at udvikle didaktik, har vi i projektgruppen i overvejende grad haft øje for og medvirket til at udvikle lærerhandlinger. Det er det, vi har drøftet ved møderne med lærerne, og det er det, vi i overvejende grad har observeret, når vi har aflagt besøg i undervisningen. Vores opmærksomhed kan sammenfattes i følgende arbejdsspørgsmål: Hvordan arbejder lærerne med at rammesætte elevernes designprocesser? Hvordan arbejder lærerne med at igangsætte elevernes designprocesser? Hvordan arbejder lærerne med organisering af elevernes designprocesser? Hvordan vælges undervisningens indhold? Hvordan arbejdes der med lokalernes forskelligheder muligheder og begrænsninger? Hvad skal eleverne foretage sig for at lære? Hvordan rammesætter lærerne evaluering af elevernes læreprocesser? Hvordan rammesættes evalueringen af undervisningen? Netop på grund af disse forskelligheder de to skoler imellem har vi valgt i første omgang at beskrive erfaringerne fra skolerne hver for sig. Hvad der kan være interessant at drøfte i forhold til den ene skole, kan forekomme helt ligegyldigt i forhold til den anden og omvendt. Første aktionsfase En 5. kl. på Vallensbæk Skole Ved skoleårets start deltog sløjd- og håndarbejdslærerne i klassens forældremøde. Her præsenterede de deres planer og ideer med samarbejdet om det nye fag håndværk og design, som klassen skulle have som et nyt fag i deres 5. skoleår. De lagde særlig vægt på at fremlægge deres mål med undervisningen. Det var 8 Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik!

9 lærernes oplevelse på dette forældremøde og ved flere forældres deltagelse i den ugentlige undervisning, at forældrene fandt det væsentligt, og at der var brug for nytænkning i forhold til dette fagområde, samt at de i høj grad bifaldt projektet. Det var nyt for de to lærere i håndarbejde og sløjd at arbejde sammen, hvilket de selv blev opmærksomme på via samtalerne med projektmedarbejderne. Traditionelt set samarbejdes der på Vallensbæk Skole om klasserne med udgangspunkt i de store fag og i fagudvalgene. Der er bare ikke tradition for, at det er håndarbejdslæreren og sløjdlæreren, der samarbejder. De to lærere bemærkede imidlertid nu, at netop disse to fag ligner hinanden i den didaktiske tilgang. De er blevet opmærksomme på, at de to fags sløjd og håndarbejde fagmål og læseplaner i (Fælles Mål, 2009) udgaven stort set er identiske. Det, der adskiller, er blot forskellighed i de materialer, der bearbejdes. Lærerne opdagede, at de havde god gavn af i fællesskab at udvikle måder, hvorpå de kunne rammesætte elevernes arbejde med ideudvikling. De ønskede at bringe mere teoretisk viden om design og designprocesser (f.eks. Jensen, 2000; Jeppesen et al.) ind i undervisningen, og de støttede hinanden i at udvikle arbejdsformer, hvor dette kunne ske, så alle elever fik mulighed for at komme til orde. Lærerne ønskede, at eleverne fik et nuanceret forhold til designbegrebet. F.eks. fandt de ved fælles hjælp ud af, at de kunne arbejde med design ved at tage udgangspunkt i kendte genstande og ændre på disse. På den måde introducerede de f.eks. begrebet re-design. I det hele taget arbejdede lærerne med at inddrage genstande fra den eksisterende kultur. Både fra elevernes nære miljø og ved at præsentere eleverne for utraditionelle stole på Designmuseum Danmark. De stillede eleverne opgaver, hvor de både skulle forholde sig verbalt analyserende til sådanne genstande, oghvor de selv skulle redesigne genstande, der forholdt sig til kulturens produkter. På den måde arbejdede de med temaer fra det samfundsmæssige og kulturelle indhold, som det står formuleret i projektets læseplan (Ansøgning Vallensbæk Skole). Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik! 9

10 Netop ved at lærerne her som noget nyt havde mulighed for at være til stede i undervisningen sammen, havde de efterfølgende mulighed for at drøfte, hvad der rent faktisk skete i undervisningen. Et resultat af dette samarbejde var ønsket om at præsentere eleverne for teorier om design. Lærerne ønskede som nævnt at tage eleverne med på Designmuseum Danmark i København, men det lod sig ikke gøre i et 2-timers modul en fredag formiddag. Lærerne kunne i det hele taget godt have tænkt sig på nogle tidspunkter at have haft eleverne i mere end en sådan dobbeltlektion. De havde nogle ideer til, hvordan de kunne arbejde med at introducere og undersøge designbegrebet, som krævede samlet tid. Derfor bad de om at få et par dage i en af skolens såkaldte flexuger. Ønsket blev imødekommet fra skolens side. Lærere og elever oplevede, at det gav nogle nye, interessante måder at arbejde med fagområdet på. Noget af det, lærerne blev opmærksomme på, var, at de meget åbne designopgaver, de i første omgang lagde ud med at stille eleverne, skabte problemer i fremstillingsfasen. Eleverne gav sig i kast med meget forskellige projekter, som lærerne havde svært ved at nå at støtte dem tilstrækkeligt i. Denne registrering og ikke mindst de efterfølgende fælles refleksioner gjorde, at de senere blev opmærksomme på at udvikle undervisningsrammer, der på den ene side stadig rummede plads til elevernes arbejde med ideudviklinger og individuelle udtryk og på den anden side strammede så meget op, at lærerne blev i stand til at yde eleverne den nødvendige håndværksmæssige støtte hele forløbet igennem. Eleverne gav udtryk for stor tilfredshed med at få plads og muligheder i ideudviklingen, men påpegede samtidig problemet med den manglende støtte. De oplevede for en dels vedkommende, at deres projekter faldt til jorden, fordi de havde kastet sig ud i noget, de ikke magtede at føre til ende. På den baggrund gav også de udtryk for behovet for en mere fast rammesætning fra lærernes side. Lærerne diskuterede blandt andet med projektgruppen, hvorledes denne rammesætning kunne finde sted på fornuftig 10 Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik!

11 vis. Det havde naturligvis betydning, at i denne skolekultur er lærernes forhåndskendskab til den samlede klasse, såvel som til de enkelte elever begrænset. Når lærerne på Vallensbæk Skole i det nye fag ønskede at lægge mere vægt på arbejdet med designteorier og designmetoder, end de plejer at gøre i henholdsvis sløjd- og håndarbejdsundervisningen, måtte de konstruere nogle måder at gøre dette på. De ønskede, at eleverne skulle kende til begreber, der knyttede sig hertil. De var opmærksomme på, at også dette teoretiske arbejde for elever i 5. klasse måtte foldes ud i form af praktiske aktiviteter, der kunne etablere italesættelse af disse begreber, og at denne italesættelse netop skulle være indlejret i elevaktiviteter. Lærerne udviklede i denne sammenhæng forskellige opgaver, hvor eleverne individuelt og i grupper skulle arbejde med forskellige former for to- og tredimensionelt skitsearbejde. Eleverne fik til opgave ud fra disse skitser at fortælle hinanden om deres ideer, ligesom de skulle komme med udsagn om og kommentarer til disse ideer. Lærerne arbejdede desuden med opgaver, hvor eleverne skulle designe produkter, der skulle forholde sig til allerede eksisterende genstande. Således rettedes elevernes opmærksomhed mod begreberne funktion, kommunikation og æstetik som værende centrale faktorer i forståelsen af designbegrebet generelt. Lærerne var opmærksomme på, at den viden og de færdigheder om f.eks. design, som eleverne tilegnede sig i begyndelsen, løbende blev inddraget i det videre arbejde gennem året. Dermed understøttedes og udvikledes den faglige progression. I det hele taget er det vores opfattelse, at de pågældende lærere på Vallensbæk Skole efterhånden blev mere og mere opmærksomme på at orientere sig mod, hvad det var, de ønskede, at deres elever skulle lære i undervisningen, frem for hvilke konkrete genstande eleverne skulle fremstille. Dette ser vi som et væsentligt aspekt i forhold til udvikling af et nyt fag håndværk og design i folkeskolen. Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik! 11

12 Den måde, som lærerne på Vallensbæk Skole arbejdede på, var medvirkende til, at der blev tale om dialogisk undervisning. Dels en dialog mellem eleverne som gruppe og lærerne, dels i elevgruppen internt. Endelig havde de to lærere som nævnt et tæt samarbejde. Derved blev det muligt for de deltagende parter hele tiden at orientere sig i forhold til, hvordan læreprocesserne udviklede sig undervejs. Ud over denne form for løbende evaluering valgte lærerne på baggrund af besøget på Designmuseum Danmark at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne. Lærerne måtte dog erkende, at en sådan spørgeskemaundersøgelse kom til at betyde for megen fokus på det teoretiske arbejde. Tre 4. klasser på Skolen på Duevej For eleverne på Skolen på Duevej var det anderledes. De havde ikke haft hverken sløjd eller håndarbejde i skolen før. De havde ganske vist arbejdet praktisk i forbindelse med forskellige emneog projektarbejder, ligesom de havde syet og savet i SFO en. Lærerne lagde vægt på den forskel, der er på det praktiske arbejde, når det foregår i henholdsvis skole og SFO. Elever og forældre fik også her en orientering om forsøget med et nyt fag, men det forekom ikke væsentligt forskelligt fra, hvordan de ellers blev undervist. Måske blot med øget opmærksomhed på det praktiske arbejde og muligheden for at benytte skolens faglokaler. Især det gamle sløjdlokale i kælderen lokkede. Lærerne lagde vægt på, at håndværk og design for dem skulle være et nyt fag og ikke blot en sammenlægning af sløjd og håndarbejde. Tværfaglige forløb har været en væsentlig del af disse klassers arbejdsform. Lærerne ønskede at fortsætte på denne måde, men de understregede samtidig, at de prioriterede elevernes praktiske arbejde med håndværk højt. Eleverne kendte fra tidligere forløb arbejdsformer, hvor praktiske fremstillingsaktiviteter var en del af videnstilegnelsen. 12 Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik!

13 Skoleåret blev startet med, en håndværkspræget syopgave. Der var ikke tale om, at eleverne skulle fremstille genstande til sig selv eller gaver til nogen, de kendte. Det konkrete mål med dette syarbejde var at fremstille produkter, som klassen i fællesskab kunne have nytte af i skolen. Desuden var det et mål, at de tilegnede sig nogle grundlæggende håndværksmæssige færdigheder i forhold til syarbejde. Eleverne fik samtidig at vide, at de ikke skulle forvente at blive færdige med produkterne lige med det samme. Efter en igangsætningsperiode ville det være noget, de kunne arbejde med individuelt i klassen, når de havde tid. Lærerne havde for længe siden, og før forsøgsarbejdet blev en realitet, planlagt, at det første store og fælles tema, som 4. klasserne skulle arbejde med, skulle handle om vikingetiden. Det havde også længe været planen, at der i dette forløb skulle tænkes en hel del praktisk arbejde ind. Det skulle bl.a. hente fagligt indhold fra fagene sløjd og håndarbejde. Forløbet var så langt inde i planlægningsfasen, at der var fastsat en dato for fremlæggelse ved et forældrearrangement. Lærerne ønskede derfor ikke at ændre i denne plan, men de var indstillet på at tænke håndværksog designfaget ind i dette forløb og dermed ikke blot arbejde ud fra den klassiske sløjd- og håndarbejdsfaglige tænkning. Det betød, at eleverne ud over at arbejde med håndværk også skulle anvende en innovativ, designmæssig tilgang til vikingernes liv og færden. Lidt mere konkret betød det, at de ud over at arbejde med vikingeteknikker, som f.eks. at fremstille slyngede snore, også fik til opgave som eksperimenterende arkæologer at gøre sig forestillinger om, hvordan en viking evt. kunne have nytte af sådanne slyngede snore, eller hvordan man kunne (gen) opfinde værktøj til fremstilling af sådanne slyngede snore. Da vi havde med erfarne lærere at gøre, viste det sig i vores samtaler, at de tidligere havde arbejdet med vikingetiden med andre klasser. Også da inddrog de praktiske sløjd- og håndarbejdsaktiviteter. Når vi spurgte til, om der her blot var tale om Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik! 13

14 en gentagelse af tidligere forløb, blev vi korrigeret. Før var der tale om, at lærerne bad eleverne reproducere nogle genstande efter forlæg. Denne gang, hvor det blev tænkt i forhold til et nyt fag håndværk og design, forventede de, at eleverne var med til at gøre sig forestillinger om og komme med ideer til, hvordan disse produkter skulle se ud, og hvordan de kunne fremstilles. Nogenlunde sådan udtrykker lærerne det. Vikingeemnet blev afsluttet med en forældredag, hvor nogle af aktiviteterne var, at eleverne underviste forældre og søskende i, hvad de havde lært. Også i dette forløb lagde vi som projektmedarbejdere mærke til, at eleverne på Skolen på Duevej arbejdede anderledes med de praktiske fremstillingsaktiviteter, end vi havde forventet. De arbejdede meget i grupper, de blev inddraget i planlægningen af disse processer, og de fremstillede genstande til fællesskabet. Disse genstande bliver på skolen og indgår naturligt i elevernes fortsatte lærearbejde. På den måde er eleverne på Skolen på Duevej vandt til at fokusere på deres læreprocesser. Lærerne afviklede derfor ikke et formaliseret evalueringsforløb. Evalueringen (Schnedler, 2005; Schneider, 2006) blev tænkt ind i undervisningen i form af fremlæggelser og udstillinger på forældredagen samt som løbende refleksioner i logbøger. Således blev første aktionsfase afviklet på forskellig vis på de to skoler. På Vallensbæk Skole havde lærerne kastet sig ud i et meget åbent forløb med megen vægt på det teoretiske arbejde med designbegrebet. De konkluderede på den baggrund og i enighed med eleverne, at det næste forløb skulle være mere struktureret og afgrænset, men bemærkede på samme tid elevernes begejstring over i den grad at have indflydelse. På Skolen på Duevej konkluderede de anderledes. På baggrund af et tværfagligt emnearbejde om vikingetiden ønskede lærerne her i det næste forløb at arbejde langt mere med innovation og 14 Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik!

15 elevernes kreative udvikling. De ville desuden gerne inddrage faglighed fra faget natur/teknik. Vi i projektgruppen havde ligeledes gjort os tanker om de næste forløb. Vi ville gerne intervenere med vores ideer om idegenerering og facilitering af designprocesser (Schultz, 2010) og Design to Improve Life (INDEX, 2010). Vi var og er stadig optaget af begrebet bæredygtighed (Jørgensen, 2011) og finder, at det er et vigtigt og aktuelt spørgsmål, som skolen nødvendigvis må arbejde med. På den baggrund indbød vi de deltagende lærere til en fælles workshop-dag, ligesom vi udarbejdede skriftligt inspirationsmateriale, som efterfølgende blev fremsendt til lærerne. Vi var inspireret af nogle oplevelser på Designskolen Kolding, projektet INDEX, den såkaldte KIE-model (Kromann, 2009), anden litteratur (Volf, 2009; Tanggaard, 2008; Qvortrup, 2006) og ikke mindst vores egne videreudviklinger af disse idegenereringsmetoder i forhold til vores egen undervisning i lærer- og videreuddannelse. Dette forsøg på intervention lykkedes kun i nogen grad. Lærerne drog naturligvis deres egne konklusioner, og vi er enige i, at det i sidste ende er dem, der har ansvaret for undervisningen. Det er imidlertid vores opfattelse, at vores tiltag i nogen grad har haft en afsmittende virkning på de forløb, skolerne hver især valgte at gennemføre efterfølgende. Valg af konkret indhold i undervisningen ligger i sidste ende hos lærerne. Det er dem, der fortolker læseplanerne og er i dialog herom med deres elever. Læseplanerne give ikke anvisninger helt ned på dette konkrete niveau. Vi så, nok især på Vallensbæk Skole, at lærernes personlige optagethed og engagement spillede en væsentlig rolle i dette indholdsvalg. Det er vores opfattelse, at det i andre tilfælde er traditioner og vaner, der danner grundlag for den slags valg. Således har vi oplevet på andre skoler, at på trods af at modelsløjden i forhold til læseplaner blev aflivet i forbindelse med 1976-loven, så blev der stadig produceret nye modelforslag så sent som tæt på årtusindeskiftet. Måske findes der stadig skoler, der benytter dem? Lærerne på vores forsøgs- Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik! 15

16 skoler var hel bevidste om, at modelsløjden, og hvad der svarer hertil i håndarbejde, ikke hører hjemme i udviklingen af det nye fag håndværk og design. anden aktionsfase Lærerne på Vallensbæk skole besluttede sig for at rammesætte elevernes designprocesser ved at fastsætte stamme regler for, hvad eleverne skulle arbejde med. Fremstilling af våbenskjolde blev undervisningens næste tema. Eleverne blev grundigt inddraget i den undersøgende fase, som handlede om at klarlægge traditioner, regelsæt osv. bag fænomenet våbenskjolde. Som en del af dette undersøgende arbejde kom heraldiker, kongelig våbenmaler Ronny Andersen på besøg på skolen med et fagligt oplæg. På den baggrund fik eleverne til opgave at designe forslag til det, der kunne være deres individuelle våbenskjold. For at løse denne opgave kvalificeret måtte de forholde sig til, hvem de og deres familie var. De måtte spørge hjemme til familiens historie og overveje, hvad der var væsentligt, og ikke mindst hvordan det kunne udtrykkes. Eleverne arbejdede på den måde med deres identitet og med deres personlige udtryk. Besøget af heraldikeren gav lærere og elever en fælles oplevelse, som i nogen grad ændrede opgaven, men også kvalificerede det videre arbejde med designprocessen. Lærerne fastlagde et afgrænset udvalg af materialer og teknikker fra sløjd og håndarbejde, som eleverne kunne vælge at arbejde med. Dermed åbnede der sig mulighed for, at lærerne kunne planlægge korte og koncentrerede fælles instruktioner i udvalgte materiale og teknikker. Det lagde naturligvis begrænsninger for elevernes muligheder, men til gengæld forventede lærerne, at det kunne medvirke til at hæve det håndværksmæssige niveau i elevernes produkter, ligesom det åbnede for indsigt i materialer og teknikker, som eleverne muligvis ikke kendte til på forhånd. Ved at planlægge korte, introducerende forløb, hvor nogle konkrete teknikker, som lærerne forventede, at eleverne ville få brug 16 Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik!

17 for, blev demonstreret, håbede lærerne, at det i højere grad blev muligt for alle elever at lykkes med et tilfredsstillende produkt. Efter at eleverne havde udfærdiget tegninger, af hvordan deres våbenskjold skulle se ud, valgte de med kyndig vejledning, hvilke af de mulige tekniker og materialer de vil arbejde med. Det betød, at eleverne deltes i to hold. Et hold arbejdede med sløjdlæreren i sløjdlokalet, og et hold arbejdede i håndarbejdslokalet sammen med håndarbejdslæreren. Lærerne valgte at fastholde samarbejdet både på elev- og lærerniveau. De mødtes f.eks. alle fra lektionsstart i håndarbejdslokalet for at give fælles beskeder om dagens arbejde. Lærernes samarbejde og drøftelser fortsatte, blot manglede de nu at være sammen om undervisningens praktiske dele. På Skolen på Duevej var lærerne som sagt optaget af, at dette forløb skulle have en mere innovativ tilgang til design, men heller ikke de ønskede at overtage projektgruppens ideer og metoder direkte. Det blev besluttet, at forløbet skulle handle om temaet legetøj, der kan bevæge sig. Lærerne afsatte meget tid til elevernes grundige arbejde med ideudviklingsfasen. Her så vi, hvordan lærere og elever arbejdede med logbøgerne. Logbogsarbejde var ikke nyt for eleverne. Det var tydeligvis et arbejdsredskab, de var vant til at håndtere. Klasserne startede med en fælles forestillingsfase. I mindre hold da lærerne selv lægger skemaet, havde de mulighed for i perioder at arbejde med sådanne holddannelser diskuterede lærer og elever begreber og forestillinger i forbindelse med temaet legetøj, der kan bevæge sig. Hvad vil det sige, at det bevæger sig? Hvordan kan man få noget til at bevæge sig osv.? Læreren noterede spørgsmål og konklusioner på den elektroniske tavle, og eleverne skrev efter i deres logbøger. På den måde hjalp læreren eleverne med at får struktur på det arbejde, der forestod. Efterfølgende arbejdede eleverne i mindre grupper, stadig med begrebsafklaringer og ideudvikling. Også her fik de lærerstøtte til logbogsarbejdet, men nu var det, hvad Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik! 17

18 grupperne nåede frem til, der blev noteret. Undervejs i dette arbejde kunne der opstå spørgsmål, som ingen umiddelbart kunne give svar på. Sådanne spørgsmål blev ligeledes noteret, således at det var muligt at vende tilbage til dem. Lærerne valgte at give god tid til dette forestillings- og idearbejde. Eleverne opfattede tilsyneladende ikke dette som noget specielt, som knyttede sig et det nye fag håndværk og design; det var tilsyneladende den måde, de var vant til at arbejde på. For dem handler skolearbejdet om at være spørgende, undersøgende og struktureret, og at faget nu hedder håndværk og design, gjorde ingen forskel. Efterhånden som idegenereringen skred frem, noteredes spørgsmål og ideer i logbøgerne. Eleverne blev opfordret til, ofte ved en times begyndelse, at notere delmål med arbejdet og efterfølgende at forholde sig til disse delmål. Som sagt var det slående, hvordan lærerne vægtede dette arbejde og opfordrede eleverne til at give sig god tid med disse ideudviklinger. Ligeledes optrådte lærerne heller ikke bedrevidende i forhold til, hvad der rent faktisk kunne lade sig gøre. Nogle vidtløftige projekter så dagens lys på tegnebrættet. Lærerne stillede opklarende spørgsmål til udførelsen af disse, men det var i sidste ende eleverne selv, der afgjorde, om det gav mening at arbejde videre med det pågældende projekt. Undervejs opstod der behov for, at læreren underviste i særlige teknikker. Det blev ligeledes nødvendigt at udføre nogle eksperimenter, ligesom der måtte findes materialer frem. Dette skulle planlægges, idet noget skulle findes derhjemme, noget i skolens faglokaler osv. Et klassisk problem i disse fag, hvor elever arbejder med at fremstille genstande, er, at den manglende samtidighed bliver tydelig. Ikke alle elever arbejder lige hurtigt, nogle planlægger større projekter end andre, og selv en erfaren lærer må erkende, at det ofte tager længere tid end beregnet. Lærerne på de to skoler overkommer det dilemma på forskellig vis. 18 Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik!

19 Lærere og elever på Vallensbæk Skole løb ind i sådanne problemer. Arbejdet med fremstilling af våbenskjolde greb om sig, og sommerferien nærmede sig. Endnu en flexuge, hvor lærerne stillede sig til rådighed, måtte inddrages. Den afsluttende evaluering var planlagt som en ophængning i klassens nye klasselokale, idet der på Vallensbæk Skole skiftes lokale efter 5. klassetrin. Derudover blev lærerne opmærksomme på, hvordan eleverne selv er med til at italesætte evaluerende spørgsmål i processen, når de som her har indflydelse på design og planlægning. Afslutningen forholdt lærerne på Skolen på Duevej sig noget anderledes til. Her havde de også denne gang planlagt med fremlæggelser for forældrene. Det var ganske enkelt dette arrangement, der udgjorde deadline for forløbet. Eleverne fik som opgave at forberede disse fremlæggelser, og i denne forberedelse indgik fotografering af de fremstillede genstande. Disse genstande fremstod imidlertid ikke alle lige færdige. For nogles vedkommende var der tale om produkter, der i anden sammenhæng ville blive betegnet som mislykkede. Sådan opfattes det imidlertid ikke her. Eleverne har arbejdet med at udvikle ideer om legetøj, der kan bevæge sig, og den innovative tilgang var væsentlig. For nogles vedkommende oplevede de, at de måtte tænke projekterne meget om undervejs. Andre produkter fremstod ufærdige eller måske rettere i en tidlig udgave. Det var imidlertid ikke det, der var det væsentlige her. Det, der her fremstod som resultat af undervisningen, var den fremlæggelse, som eleverne præsenterede forældrene, lærerne og kammeraterne for. Her indgik naturligvis de fysiske produkter, men i høj grad også elevernes refleksioner og erfaringer. Al det, som tilsammen udgør tegn på elevernes læring. Produkterne, det legetøj, hvoraf noget kan bevæge sig, er nu anbragt i et skab i klassen. Måske tager vi det frem en anden gang og arbejder videre på det, som en af lærerne udtrykker det. Lærerne på Skolen på Duevej ved godt, at det naturligvis kan være en motiverende faktor for eleverne at fremstille produk- Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik! 19

20 ter, som de kan tage med hjem og f.eks. anvende som gaver. De vil ikke udelukke, at de også vil arbejde på den måde, men de fastholder retten til at fortolke også de praktisk-musiske skolefag, hvad enten de hedder sløjd, håndarbejde eller håndværk og design, først og fremmest som skolefag, der tager elevernes læreprocesser alvorligt. Vi oplever, at eleverne i disse tre 4. klasser på Skolen på Duevej er indforståede med lærernes fortolkninger. De har for øvrigt gode muligheder for at fremstille gaver og meget andet i SFO en. 20 Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik!

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design

Læseplan for faget håndværk og design Læseplan for faget håndværk og design Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 4./5./6./7. klassetrin 4 Håndværk forarbejdning 4 Håndværk materialer 6 Design 7 It og medier 8 Sproglig udvikling 9 Innovation

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC HF enkeltfag Design C Linda Bendiks

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 42 2009 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Organisering af DSA- indsatsen på NFS - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til! at udvikle en kultur, hvor man taler om didaktik! at udvikle

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Page 1 of 11 Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Kort version Undervisningsministeriet November 2006 Page 2 of 11 Indhold 1. INDLEDNING 1.1. EVALUERINGENS INDHOLD 1.2. OM METODEN 1.3.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere