Skoleudviklingsplan 2015 Jammerbugt kommunale Skolevæsen

Transkript

1 SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015 SKOLECENTER JETSMARK Indhold Skoleudviklingsplan 2015 Jammerbugt kommunale Skolevæsen... 2 Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen svaret på Kvalitetsrapporten version Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør Skolens arbejde med temaerne i Folkeskolereformen Skoleudviklingsplan 2015 Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmarks arbejde med folkeskolereformen Baselines - hvad ved vi? Om skolens socioøkonomi og inklusionsindsatsen Kompetencedækning på Skolecenter Jetsmark Status på fusionen mellem tidligere Jetsmark Skole og Pandrup Skole Synlig læring og læringsmål Almen didaktik med fokus på feedforward, proces og feedback Organisering i fagteams Organisering i klasseteams Holddeling og parallellagte timer Gult hold - særlige indsatser Skoleledelsens bemærkninger til skoleudviklingsplan Skolebestyrelsens bemærkninger til skoleudviklingsplan Skoleudviklingsplan 2015 som dialogredskab med skolechef Tidsplan... 41

2 Skoleudviklingsplan 2015 Jammerbugt kommunale Skolevæsen Indledning Gennem nogle år har skolerne arbejdet med anvendelsen af skoleudviklingsplanen som ledelsens redskab til styring og ledelse af udviklingsarbejdet på egen skole. Styring og ledelse har angået arbejdet med at omsættes de politiske fastsatte mål i den lokale sammenhæng. Endvidere har skoleudviklingsplanen også været tiltænkt den funktion, at skolen skal dokumentere og evaluere sin egen praksis i forhold til de politisk besluttede mål samt skolens egne indsatsområder. Dette fokus har både et internt og et eksternt perspektiv. Skoleudviklingsplanen udgør grundlaget for en intern dialog og en ekstern dialog om skolens målrettede, kontinuerlige, progressive og fokuserede arbejde med de fastsatte mål. Den interne dialog angår skolens personale, ledelse og skolebestyrelse mens den eksterne dialog angår politikere og forvaltning. Det er ikke intentionen med skoleudviklingsplanen, at den er et bureaukratisk anliggende, hvor skolen overfor omverdenen beskriver arbejdet med de kommunale og de lokale indsatsområder. Der er ikke tale om en udfyldningsøvelse, som bare skal tegne et glansbillede af skolens arbejde med udvikling af kvaliteten i opgaveløsningen. Skoleudviklingsplanen er i høj grad at betragte, som en mulighed for skolens ledelse og medarbejdere til at være i en intern dialog og proces om arbejdet med at fremme skolens kompetence til at løse sin kerneopgave elevernes læring og trivsel. Dermed bliver skoleudviklingsplanen også en mulighed for at kvalificere den eksterne dialog med forvaltning og politikere om udviklingen af skolen og skolevæsnet. Efter den politiske beslutning om Reformen af Folkeskolen er der fra Undervisningsministeriet rettet fokus skolernes og forvaltningens opgave med at kvalitetsudvikle Folkeskolen. Mere tydelig end tidligere er der rettet fokus på skoleledelsens og forvaltningens opgaveløsning elevernes læring og trivsel. Undervisningsministeriet har på baggrund af forskning, som viser at skoleledelsen har stor betydning for elevernes læring og trivsel samt forvaltningens betydning ind i denne sammenhæng udpeget syv ledelsesområder, som en dygtig forvaltning og skoleledelse er kendetegnet ved at besidde kompetencer inden for: Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af strategi og forandringsprocesser Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning Ledelse af kapacitets- og kompetenceudvikling Ledelse af fag- og tværprofessionelt samarbejde Ledelse af trivsel, motivation og engagement Ledelse af den åbne skole Samspillet mellem skole og forvaltning har været under udvikling de senere år og det tydeligere fokus fra Undervisningsministeriets side understreger, at denne udvikling er meget legitim. 2

3 Med reformen af Folkeskolen vil skoleudviklingsplanen også kunne kvalificere den eksterne dialog med eks. forenings- og kulturliv samt virksomheder om de kommende partnerskabsaftaler. Dette er et forhold, som bør nyde fremme i den videre udvikling af folkeskolerne og lokalsamfundene i Jammerbugt Kommune. Skoleudviklingsplanen svaret på Kvalitetsrapporten version 2.0 Skoleudviklingsplanen er også skolens svar på de forhold, som Kvalitetsrapporten version 2.0 måtte give anledning til af særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det vil sige, at ledelsen på skolen i skoleudviklingsplanen beskriver de forhold, som ikke lever op til de nationale fordringer og hvordan disse forhold søges rettet op på. Forhold som skolen skal rette op på kan f.eks. være det faglige niveau på baggrund af vurderinger af de nationale tests og afgangsprøver. Elevernes trivsel er ligeledes et forhold, som fordres opmærksomhed. Fokus på elevernes trivsel skal ikke forstås som noget isoleret fra det at have et fokus på det faglige niveau. Begge forhold er to sider af sammen sag elevernes læring og trivsel. For hvert forhold, som fordrer opmærksomhed både hos ledelse og medarbejdere, udarbejdes en handleplan. I skolevæsnet anvender vi SMTTE-modellen, som en metode til at skabe en intern didaktisk proces blandt ledelse og medarbejdere omhandlende pædagogiske og undervisningsmæssige gøremål. Denne proces handler bl.a. om at finde meningsfulde veje at gå, i arbejdet med at forbedre skolens resultater elevernes læring og trivsel. Ved meningsfulde veje forstås, at handlinger og initiativer til at udvikle praksis tager afsæt i værdierne i Jammerbugt Kommunes skolevæsen og samtidigt kan relateres til evidensbaseret viden om elevernes læring og trivsel og den ledelsesmæssige opgave med at lede denne proces. Den ledelsesmæssige opgave i denne sammenhæng er bl.a. at give anledning til at reflektere skolens nuværende praksis holdt op imod målet. Det betyder, at målet for udviklingen af kerneopgaven i skolen bygger på en vidensinformeret tilgang til undervisningen og den pædagogiske praksis. Spændet mellem skolens praksis og målet må nødvendigvis give anledning til ledelsesmæssige handlinger, som baserer sig på ovenstående to forhold anerkendte værdier og viden om hvad der gør en forskel. Folkeskolen er fra flere sider blevet beskyldt for ikke i tilstrækkelig grad, at udøve sin opgaveløsning på baggrund af viden om, hvad der har betydning for elevernes læring og trivsel. I Jammerbugt Kommunale skolevæsen, må vi også tage denne udfordring op. Dette skal dog ikke forstås som, at evidensbaseret viden om f.eks. metoder i den pædagogiske og undervisningsmæssige praksis umiddelbart lader sig overføre fra den ene sammenhæng til den anden 1. Men i stedet betyder det, at forskningsviden bør 2 spille en væsentlig rolle i forhold til at informere og assistere udviklingen af skolens undervisningsmæssige og pædagogiske praksis. Den ledelsesmæssige opgave, nemlig at 1 Systemtransport er et udbredt fænomen også i den pædagogiske verden, men effekten heraf er tvivlsom, da denne løsning ofte ikke er forankret i den lokale sammenhæng skolens egenart og kultur. Det er ikke ensbetydende med at man ikke anvende ideer og initiativer om skoleudvikling fra en anden skole, der fordres imidlertid ledelsesmæssige overvejelser og handlinger til at udbrede og forankre ideen. 2 Læringscentreret skoleledelse, Bjerg og Staunæs 2014: i det omfang den lever op til forskningsmæssige krav om kvalitet 3

4 skolens ledelsespraksis også må lade sig informere og assistere af forskningsviden om skoleledelse, er parallel hertil. Skoleudviklingsplanen skal således ses som en vigtig mulighed for at kvalificere den interne dialog mellem skolens interessenter om skolens opgaveløsning. Der ud over skal skoleudviklingsplanen ses som et grundlag for den eksterne dialog med forvaltningen dels om de resultater, der angår Kvalitetsrapporten og dels de indsatsområder, som skolen arbejder med. Der har udviklet sin en praksis i skolevæsnet for at skolelederne mødes med Børne- og Familieudvalget, med henblik på drøftelse af udvalgte temaer i skolevæsnet. Skoleudviklingsplanerne i skolevæsen vil være en meningsfuld anledning til at udforme en udviklingsplan for det samlede skolevæsen, hvor temaer som går igen på tværs af skolerne med fordel kan nyde en fælles opmærksomhed. Et tema der igennem de senere år har været fælles er udviklings af teamarbejde. Skolevæsnets udviklingsplan vil kunne udgøre et kvalificeret grundlag for med Børne- og Familieudvalget at drøfte temaer og forhold på tværs af skolerne. Temaer som kan være vigtige i den videre udvikling af den enkelte skole og skolevæsnet og som kan være vigtigt at det politiske udvalg og Kommunalbestyrelsen bliver vidende om og kan forholde sig til. Formålet med skoleudviklingsplanen kort beskrevet at understøtte skolens formative evalueringsarbejde at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; ledelse og bestyrelse at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evaluerings-planer præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen præciserer krav til dokumentation 4

5 På baggrund af tapetet de nationale, kommunale og skolemæssige fokuspunkter og indsatsområder reflekterer skolen indholdet i skoleudviklingsplanen herunder forhold som skolen skal rette op på ift. Kvalitetsrapporten. Indholdet af skolens udviklingsplan: 1. Begrundelse for indsatsområdet hvorfor indsats på dette område? 2. Mål for området - hvad skal udvikles med hvilken hensigt? 3. Handleplaner hvem, hvad, hvornår, hvordan? 4. Evalueringsplaner - hvem, hvad, hvornår, hvordan? 5. Planer for dokumentation hvad hvem - hvornår til hvem? Indholdet af skolens udviklingsplan er således udtryk for skolens og dermed ledelsens organisationsdidaktiske overvejelser. De organisationsdidaktiske overvejelser er udtryk for skolens bevægelse på vej mod at blive professionel i sin virksomhed, når disse samtidigt kobles med rationelle handlinger 3. Ovenstående didaktiske bestanddele er væsentlige kvalitetselementer i skoleudviklingsplanen, som skolen skal forholde sig til. Det vil også være der, udfordringen er tydelig i forhold til at skabe operationalitet i skoleudviklingsplanen. Der er ikke direkte tale om en skabelon for skoleudviklingsplanen men ovenstående organisationsdidaktiske overvejelser skal den enkelte skole forholde sig til. SMTTE-modellen er det redskab, som skolen anvender sig af i denne sammenhæng. 3 Erling Lars Dale: Udvikling af en professionel organisation indebærer, at organisationen som kollektiv medlemsenhed får sig selv som tema. Vi har brug for at udvikle en organisationsdidaktik med disse spørgsmål: Hvordan sikrer vi kollektiv læring? Hvordan udvikles sociale systemer, som kan reflektere over sig selv? Hvordan udvikles en kollektiv selvrefleksion? Hvordan udvikler organisationen sin egen kompleksitet? Formår vi at besvare sådanne spørgsmål, udvikles der organisationsdidaktik. Dermed er også muligheden til stede for at etablere en ny relation mellem pædagogikken som videnskab og som profession. 5

6 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 Kvalitetsrapporten vil give anledning til at skolen reflekterer sin hidtidige opgaveløsning. Giver den nuværende opgaveløsning og resultaterne i form af eks. nationale test, afgangsprøver og elevtrivsel anledning til særlig opmærksomhed oversat betyder dette lever skolen op til de nationale fordringer? se de tre mål. Hvis ikke hvad vil skolens ledelse gøre ved dette? Nedenfor beskriver skolens ledelse de forhold, som på baggrund af resultaterne i kvalitetsrapporten giver anledning til handling til at rette op på resultater, der ligger uden for de nationale mål Hvert forhold beskrives 4 (SMTTE-tænkning) med overvejelser om den fremtidige indsats: Sammenhæng hvordan ser resultatet ud i dag Mål hvad vil vi opnå Tegn på at vi bevæger os i den rigtige retning Tiltag hvad vil vi gøre for at rette op Evaluering evalueringsdidaktiske spørgsmål besvares i sammenhæng med overvejelser og planlægning af indsatsen Nedenfor beskrives de forhold, som kvalitetsrapporten giver anledning til. Forholdene er forinden blevet drøftet med forvaltningen forinden fremlægges i skolebestyrelsen. Beskriv forholdet der skal rettes op på: Status: Hvor er vi nu? Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus på dette forhold? 4 Beskrivelse af hvert forhold begrænses til ½ A-4 side 6

7 Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvornår? - Kort sagt det operationelle Hvorfor? - Begrundelserne Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene et nået? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? 7

8 Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør. Med reformen af Folkeskolen, som udmøntes i skolens hverdag er tre mål, som reformen fremhæver, centrale: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis De tre politiske mål for reformen er operationaliseret i få, kvantificerbare nationale mål, som kan opgøres og suppleres på kommune- og skoleniveau: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. I det kommunale skolevæsen i Jammerbugt Kommune er ovenstående tre udfordringer/mål udmøntet i en fælles kommunal indsats: Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør Vi forstår at skolens udvikling og forventningerne til at skolen løser sin opgave mere kvalificeret, nødvendigvis angår både medarbejdere, ledelse og forvaltning. Vi betragter det som indlysende, at elevernes læring og trivsel forudsætter læring og trivsel hos alle de personer, som i dagligdagen beskæftiger sig med denne opgave. 8

9 Hver skole skal i indeværende skoleår 2014/15 have udpeget et eller flere indsatsområder, som svaret på, hvordan målet med reformen søges indfriet på den enkelte skole. I skoleåret 2015/16 igangsættes på de enkelte skoler og på tværs i skolevæsnet kompetenceudvikling målrettet både medarbejdere og ledelse. Vi ser det som en vigtig del af skolevæsnets kompetenceudvikling, at de initiativer som forventes at blive iværksat foruden af være vidensinformeret har blik for tre forhold, som angår strategien for kompetenceudvikling: Det fagdidaktiske perspektiv Det almendidaktiske perspektiv Det organisationsdidaktiske perspektiv Hver skoles ledelsesteam skal på en fælles lederkonference den 26. februar 2015 fremlægge, hvordan man agter at arbejde med at indfri forventningerne til at alle børn lære og trives i skolen. Skolerne har siden august 2014 arbejdet med en afklaring af deres indsatsområde under den fælles overskrift. Der er således en klar og tydelig forventning til, at skolerne i løbet af foråret har en plan for de udviklingsmæssige initiativer, som skal iværksættes i skoleåret 2015/16. Denne plan vil blive drøftet med forvaltningen og efterfølgende drøftet i skolebestyrelserne på de enkelte skoler. At komme på kanten betyder, at vi i bestræbelserne på at udvikle skolerne og skolevæsnet anerkender, at der allerede i dag er måder, som skolerne løser opgaven på, der fungerer rigtig godt, men at der også er forhold, der skal afvikles og udvikles. At komme på kanten betyder også, at vi må udfordre vores hidtidige forståelse af at holde skole. At holde skole i 2015 er væsentlig forskellig fra det at holde skole for blot 30 år siden. Vi er særlig udfordret på, vores måde at organisere skolen på. Det vil f.eks. sige, hvordan vi planlægger og organisere undervisningen. Nedenfor beskrives 5 skolens indsatsområde(r) i skoleåret 2015/16 Beskrivelsen drøftes med forvaltningen og forelægges for skolebestyrelsen. Drøftelse med forvaltningen har til formål, at være i en opklarende og udfordrende dialog om skolens arbejde med indsatsområdet (evt. flere). 5 SMTTE-modelle anvendes på baggrund af de overvejelser, der er gjort ift. indsatsen. 9

10 Skolens arbejde med temaerne i Folkeskolereformen I reformen af Folkeskolen er der seks temaer, som giver anledning til skolernes opmærksomhed. Temaerne er: Skolefritidsordningen (SFO) - Eleverne trives i en sammenhængende skoledag Understøttende undervisning (USU) Børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse og indhold Evaluering og fagligt løft Læring gennem brugen af IT Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Den enkelte skoles arbejde med reformen vil således fremgå i skoleudviklingsplanen som den strategi skolen arbejder med ift. de enkelte temaer i reformen. Skolen beskriver sit arbejde med udmøntningen af reformen inden for 1½ - 2 A-4 sider. Beskrivelsen drøftes med forvaltningen og forelægges for skolebestyrelsen. Drøftelse med forvaltningen har til formål, at være i en opklarende og udfordrende dialog om skolens arbejde med at udmønte reformen. 10

11 Skoleudviklingsplan 2015 Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmarks arbejde med folkeskolereformen Folkeskolereformens nye krav til folkeskolen medfører, at ledelsesopgaven i skolen er under forandring. I den nye folkeskole er der behov for en skoleledelse, der sætter en klar pædagogisk retning, har høje faglige forventninger til elever såvel som det pædagogiske personale, og som formår at åbne skolen mod omverdenen. Det kræver stærke ledelseskompetencer såvel som en øget involvering af skoleledelsen i undervisningspraksis for at skabe bæredygtige pædagogiske forandringer, der kan tilvejebringe en varieret og motiverende skoledag for elever, lærere og pædagoger. Omdrejningspunktet for udviklingen af Skolecenter Jetsmarks indsatser for skolens organisering og aktiviteter skal være elevernes læring og trivsel. Det indebærer blandt andet, at der på skolen skal være en kultur og praksis, der udtrykker høje forventninger til elevernes læring og trivsel, samt at skoleledelsen er tæt på kerne-opgaven og sætter rammen for en varieret og motiverende skoledag, herunder sætter de faglige og organisatoriske rammer for målstyret undervisning. Skoleledelsens vigtigste opgave er dermed at facilitere alle elevers læring og trivsel. Dette forudsætter en kvalificeret og kontinuerlig indsats med organisationsdidaktikken at de nære professionelle møder hinanden med læringsadfærd og performer optimalt. For at kunne indfri Skolecenter Jetsmarks udviklingsplan er det derfor helt centralt, at der skabes opbakning og ejerskab til det organisationsdidaktiske set up blandt skolens medarbejdere på tværs af funktioner og professioner. Ledelsen tilstræber derfor at arbejde efter principperne for Fair proces med henblik på at sikre, at medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer kommer kreativt og passioneret i spil. For at skabe de bedste betingelser for læring og sikre det største læringsudbytte for eleverne, er det centralt, at undervisningen er funderet på bedst tilgængelige viden og baseres på relevante data og resultater fra undervisningen. For at understøtte dette skal den nærværende pædagogiske ledelsesindsats holde fokus på, hvad eleverne skal lære og løbende forholde sig analytisk og undersøgende til metoder og tilgange på vej mod målene. Som led heri skal der inddrages relevant viden og erfaringer, og de indsatser, der skal gennemføres for at forbedre skolens resultater, skal identificeres og prioriteres. Skoleledelsen skal blandt andet kontinuerligt arbejde for at fremme og understøtte en stærk evalueringspraksis og arbejde med feedforward, proces og feedback. Skolens ledelse skal i samarbejde med de nære professionelle udarbejde et eksplicit vurderingsgrundlag der konkretiserer og gør det tydeligt hvad skolens mål betyder for undervisningen. Skolens ledelse skal desuden prioritere en dialog med de nære professionelle om deres undervisningspraksis og konfrontere dem med praksis der ikke er i overensstemmelse med skolens. Anbefalingerne har til formål at sikre at medarbejdere og ledelse har samme forståelse af hvad der kendetegner god undervisning, og hvad der kendetegner ledelsens opfølgende dialog med de nære professionelle om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den. Ledelse af videns- og resultat-baseret udvikling af skolens undervisning gælder såvel for de målbare som de ikke umiddelbart målbare områder. Udover den pædagogiske ledelsesindsats, er Skolecenter Jetsmarks vejledere og ressourcepersoner er en vigtig forudsætning for at de nære professionelle lykkes med denne indsats til gavn for elevernes optimale læring og trivsel. 11

12 Påvirkningen af elevernes læring og trivsel sker hovedsageligt gennem de nære professionelle. Det er derfor vigtigt, at skoleudviklingsplanen har fokus på organisationsdidaktikken. Det vil sige, at der er styr på rammesætningen af det fag-professionelle samarbejde, herunder på tværs af professioner, så samarbejdet har den største effekt på elevernes læringsudbytte og på undervisningspraksis. Det gælder både i forhold til fagenes indhold, herunder anvendelsen af forenklede Fælles Mål, og i forhold til det pædagogiske personales pædagogiske og didaktiske praksis. Undervisningen skal planlægges, gennemføres og evalueres. Et centralt element i ledelsen af det fag- og tværprofessionelle er, at skoleledelsen understøtter teamsamarbejde, herunder sparring om undervisningspraksis og brug af supervision i undervisning. Sparring og supervision kan både ske blandt de nære professionelle og mellem den enkelte nære professionelle og en repræsentant fra ledelsen, fx en ressourceperson. Den pædagogiske ledelsesindsats skal have fokus på følgende: Pædagogisk ledelse Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale Udvikling af sociale kompetencer og klasseledelse Flere læringsveje for eleverne Digitale læremidler og it i undervisningen Fysisk aktivitet og bevægelse i folkeskolen. Forskning viser, at Skoler, der har læring, læringsmuligheder og faglig trivsel som omdrejningspunkt for skolens virke, er de bedste til at sikre eleverne gode faglige resultater. Skoleledelser, der opstiller klare og anvendelige mål for fremdriften i elevernes faglige udvikling, har en positiv effekt på elevernes faglige resultater. Elevernes faglige resultater kan styrkes, når skoleledelsen rykker helt tæt på læringssituationen og involverer sig i udviklingen af undervisningens indhold, metoder og praksis. Skoleledelsen skal fastsætte vision og retning for skolen, da det har en positiv effekt på elevernes læring. Skoleledelsen skal sætte mål og forventninger for undervisningen, da det har en positiv effekt på elevernes læring. Skoleledelsen skal anvende skolernes ressourcer strategisk med fokus på elevernes læring og trivsel. På skoler, hvor skoleledelsen følger op på elevernes resultater, klarer eleverne sig signifikant bedre end skoler, der ikke gør dette. 12

13 Undervisningspraksis og elevernes faglige progression forbedres, når skoleledelsen sætter mål for elevernes læring, følger op på elevernes resultater og sikrer en generel tilgang til og prioritering af evalueringsaktiviteter i klasseværelset. Lærerne er den enkeltfaktor på skolen, som har størst betydning for elevernes læring. Det har en positiv effekt på elevernes præstationer, læring og trivsel, hvis skolens pædagogiske personale diskuterer undervisning og metoder med hinanden. På højtpræsterende skoler indgår skoleledelsen aktivt i de kollegiale diskussioner om undervisningen. Velfungerende (tvær)professionelle fællesskaber øger medarbejdernes mulighed for at opdage nye læringspotentialer hos eleverne og for at udvikle og implementere nye befordrende undervisnings-praksisser. Det understreges endvidere, at ledelsen skal sikre en arbejds- og læringskultur, der ikke kun fokuserer på eleverne, men også på de professionelles (fælles) læring. Et godt samarbejde mellem skolens lærere, pædagoger og andre ressourcepersoner er kendetegnet ved en skoleledelse, der bakker op om og sætter rammerne for samarbejdet samt giver klare procedurer og retningslinjer, så faggrupperne er bevidste om deres rolle og ansvar i samarbejdet. Kollektive, praksisnære, evidensinformerede kompetenceudviklingsindsatser i skolen udgør et vigtigt fundament for at opnå stærke fag- og tværprofessionelle læringsfællesskaber. Elevernes trivsel og læring hænger naturligt sammen. Skoleledelser forbedrer undervisning og læring indirekte og mest effektivt gennem indflydelse på medarbejdernes motivation, engagement og arbejdsforhold. Lærernes motivation er en væsentlig faktor for elevernes resultater. Lærerne trives bedst på skoler, hvor der er en høj faglig kultur, og hvor de kan diskutere pædagogiske metoder med hinanden samt på skoler, hvor skoleledelsen involverer sig meget i pædagogiske spørgsmål. Forskning om transformativ skoleledelse (forandringsledelse) retter sig mod begreber som motivation, tillid, engagement, energi og samarbejde som centrale for elevernes læringsudbytte. 13

14 Baselines - hvad ved vi? Det er i folkeskolereformen tydeliggjort, at den danske folkeskole skal kvalificere sin indsats på baggrund af den viden, vi har. Noget af den viden vi har, er offentlig tilgængelig, og kan gengives i skoleudviklingsplanen. Det gør sig gældende for resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve. Disse bliver derfor gjort til genstand for offentlig refleksion i denne skoleudviklingsplan for Skolecenter Jetsmark. Anden viden eksempelvis resultaterne af de nationale test er ikke offentligt tilgængelige. Denne viden bliver derfor kun behandlet i overordnede vendinger i denne skoleudviklingsplan for Skolecenter Jetsmark. Karaktergennemsnit Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Skolecenter Jetsmark, Jammerbugt Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 5,1 5,3-0,2 6,1 5,8 0,3 5,8 5,9-0,1 Mundtlig 7,3 7,0 0,3 8,5 7,4 1,1* 7,3 6,9 0,4 Orden 5,4 5,4 0,0 Retskrivning 5,1 5,2-0,1 5,6 5,7-0,1 5,6 5,7-0,1 Skriftlig 5,3 5,6-0,3 4,5 5,4-0,9* 5,3 5,6-0,3 Engelsk Mundtlig 7,9 7,2 0,7 6,2 6,6-0,4 7,7 7,1 0,6 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,4 6,3 1,1* 6,9 6,2 0,7 6,1 5,9 0,2 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 5,6 5,4 0,2 6,2 5,7 0,5 5,8 5,6 0,2 6,3 6,0 0,3 6,3 6,5-0,2 6,4 6,3 0,1 14

15 Opnået karaktergennemsnit i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Skolecenter Jetsmark, Jammerbugt Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. Forskel Karakter- reference gennem- snit Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. Forskel reference gennem- snit reference Biologi Skriftlig 5,3 5,8-0,5 6,2 6,3-0,1 5,6 6,1-0,5 Engelsk Skriftlig 6,3 6,2 0,1 7,3 6,6 0,7 Geografi Skriftlig 5,5 5,7-0,2 4,7 5,5-0,8 6,7 6,4 0,3 Kristendomskundskab Mundtlig 5,4 6,0-0,6 6,4 6,3 0,1 8,3 7,4 0,9 Matematik Mundtlig 8,2 7,4 0,8 Samfundsfag Mundtlig 7,3 6,9 0,4 Tysk Skriftlig 7,3 6,8 0,5 Opmærksomhedspunkter Skolecenter Jetsmark præsterer på flere områder bedre end forventet, når der korrigeres for socioøkonomiske forhold. Men generelt set er der især plads til forbedring i faget dansk. Det gør sig både gældende ved afgangsprøver, og ved de nationale test i grundskolen. Der er også plads til forbedring ved udtræksfagene, især i fagene biologi og geografi kommer det generelt til udtryk. 15

16 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Jammerbugt Opsummering Skolecenter Jetsmark klarer sig overraskende godt. Det trækker gennemsnittet op. at eleverne på Skolecenter Jetsmark generelt har et godt fagligt niveau i matematik. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Jammerbugt 16

17 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Jammerbugt Opmærksomhedspunkt Skolecenter Jetsmark er udfordret på dette vigtige parameter. Det kan helt sikkert finde sine årsager i de sociale vilkår for eleverne i området, men det er en af skolens vigtigste opgaver at vende den sociale arv. Det kræver en øget opmærksomhed på dette. Det kunne være et øget samarbejde med UU. Den seneste reform af UU, hvor der skal være større fokus på de elever, der reelt har behov for vejledning vil forventeligt frigøre vejledningsressourcer til Skolecenter Jetsmark. 17

18 Om data Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Udveksling af testresultater Testresultater kan udveksles mellem personer, i det omfang der er brug for oplysningerne i de pågældendes arbejde. Videregivelsen af testresultater kan ske, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for udførelsen af en arbejdsopgave. De testresultater, der bliver behandlet på de følgende sider er behandlet overordnet for at kvalificere beslutningsgrundlaget for udarbejdelse af Skolecenter Jetsmarks Udviklingsplan De overordnede beskrivelser er genstand for såvel ledelsens som forvaltningens opmærksomhed. 18

19 Overordnede beskrivelser af resultater fra de nationale test på Skolecenter Jetsmark Som beskrevet ovenfor, er der fokus på følgende kategoriseringer: Det brede fokus på gode resultater Fokus på andelen af de allerdygtigste Fokus på andelen af de dårligste resultater Faget dansk: Pandrup: Gode resultater: Der er sket en markant negativ udvikling i indskolingen. Niveauet er bekymrende. På mellemtrinnet er der sket en markant positiv udvikling, man opfylder helt eller næsten de nationale fordringer. Allerdygtigste: I indskolingen samt 4. klasse ses en negativ udvikling. I 6. klasse er der en positiv udvikling og andelen er høj. Dårligste resultater: På 2. klassetrin ses der en meget negativ udvikling. Andelen er meget høj. På klassetrin ses en positiv udvikling. Kaas: Gode resultater: Niveauet er lavt. Lavest i indskolingen. Der ses dog en positiv udvikling på alle klassetrin, bortset fra indskolingen. Allerdygtigste: Der ses store udsving på alle klassetrin bortset fra 8. klasse. Her ses en negativ udvikling. Dårligste resultater: Andelen er meget høj. Alligevel ses en positiv udvikling over en 3-årig periode. På klassetrin har der været en positiv udvikling. 8. klasse er næsten uændret andelen er relativ høj. Opmærksomhedspunkter På Skolecenter Jetsmark har vi i de senere år konstateret, at det er blevet en stadig større udfordring at understøtte, at især skolestartende eleverne bliver så dygtige, de kan. Der er brug for særligt fokus på faget dansk. Vi har fokus på hvordan vi bliver dygtigere til at videndele og optimere udbyttet af skolens læsevejledere. Men grundlæggende er der brug for en opkvalificering af skolens: Almen didaktik Fagdidaktik Organisationsdidaktik 19

20 Vi har derfor fokus på følgende indsatser: Synlig læring og læringsmål Almen didaktik med fokus på feedforward, proces og feedback Organisering i fagteams Organisering i klasseteams Holddeling og parallellagte timer Gult hold - særlige indsatser Faget matematik: Pandrup: Gode resultater: Man opfylder ikke de nationale mål, men resultaterne er tilfredsstillende. Der ses en positiv udvikling. De allerdygtigste: Andelen er meget høj. Der ses en positiv udvikling. Dårligste resultater: Der ses en god udvikling. Andelen er dog relativ høj. Kaas: Gode resultater: Man opfylder ikke de nationale mål, men resultaterne er tilfredsstillende. Der ses en god positiv udvikling. De allerdygtigste: Over en 3-årig periode er der ingen på de 2 klassetrin i denne kategori. Det er bekymrende. De dårligste resultater: Der ses en markant positiv udvikling. 20

21 Opmærksomhedspunkter På Skolecenter Jetsmark har vi i de senere år konstateret, at det er blevet en stadig større udfordring at understøtte, at især skolestartende eleverne bliver så dygtige, de kan. Vi har opkvalificeret fokus på faget matematik i afdeling Kaas ved at ansætte en matematikvejleder. Men grundlæggende er der brug for en opkvalificering af skolens: Almen didaktik Fagdidaktik Organisationsdidaktik Vi har derfor fokus på følgende indsatser: Synlig læring og læringsmål Almen didaktik med fokus på feedforward, proces og feedback Organisering i fagteams Organisering i klasseteams Holddeling og parallellagte timer Gult hold - særlige indsatser 21

22 Om skolens socioøkonomi og inklusionsindsatsen I forbindelse med udlægningen af de specialpædagogiske ressourcer til skolerne, blev der foretaget en socioøkonomisk analyse af skoledistrikterne. Som der fremgår af skemaet, er der stor forskel i socioøkonomien i de forskellige skoledistrikter. Der har også tidligere været stor forskel på i hvilken udstrækning skolerne tidligere udskilte elever til specialundervisning. 22

23 På Skolecenter Jetsmark indfrier vi nu kravet om mindst 96 % inklusion. Inklusionsindsatsen forudsætter, at vi bliver stadig dygtigere til at undervisningsdifferentiere at arbejde med, at alle elever bliver så dygtige, de kan. 23

24 Kompetencedækning på Skolecenter Jetsmark Opmærksomhedspunkt Ved planlægningen af skoleåret 2015/2016 er vi nødt til at fokusere på liniefagsdækket undervisning samt undervisning med tilsvarende kompetencer. 24

25 Status på fusionen mellem tidligere Jetsmark Skole og Pandrup Skole Jetsmark Skole og Pandrup Skole blev nedlagt pr. 31. juli 2013, og overgik pr. 1. august 2013 til Skolecenter Jetsmark med grundskole i både Pandrup og i Kaas. Kravet til ny ledelse var: Efterlev inklusionsprocent på minimum 96 %. Stands elevflugten fra nærområdet. Få styr på skolens økonomi. Kravene skal efterleves sammen med indfrielse af intentionerne bag folkeskolereformen, nemlig at folkeskolen skal: udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen blandet andet gennem respekt for professionel viden og praksis Vi er kommet godt fra start, men som det fremgår af ovenstående baselines, så er der brug for en meget kvalificeret og koordineret indsats. Ledelsen har i efteråret 2014 anbefalet til skolebestyrelsen, at der skal analyseres hvilke rammer, der bedst understøtter en indfrielse af ovenstående forventninger. Det var ledelsens indspark på baggrund af anbefalinger fra Skolens Rejsehold, at Skolecenter Jetsmark skulle optimere det organisationsdidaktiske set up ved at skolen bliver tre-sporet på alle årgange. I en tre-sporet indskoling og på et tre-sporet mellemtrin, vil vi have et meget bedre grundlag for liniefagsdækket undervisning i hvert fagteam, ligesom der vil være et meget bedre grundlag for holdinddelinger. På baggrund af en fair proces med inddragelse af medarbejdere og skolebestyrelsen endte det med, at såvel skolebestyrelsen som MED-udvalget anmodede skoleforvaltningen om hjælp til at se på hvordan denne organisationstilpasning kunne tilvejebringes. Men skolen fik det svar af Børne- og Familiedirektøren, at Børne- og Familieudvalget ikke ønskede dette arbejde påbegyndt nu. Derfor er dette tiltag ikke en del af strategien i Skoleudviklingsplan 2015 for indsatser på Skolecenter Jetsmark. 25

26 Indsatser i skoleudviklingsplan 2015 for Skolecenter Jetsmark På baggrund af ovenstående evidens, samt den evidens, der lokalt forefindes i forhold til Skolecenter Jetsmark (resultater fra folkeskolens afgangsprøver, nationale tests, øvrigt internt testmateriale), ønsker ledelsen i forbindelse med Skoleudviklingsplan 2015 at fremhæve følgende indsatser: Synlig læring og læringsmål Almen didaktik med fokus på feedforward, proces og feedback Organisering i fagteams Organisering i klasseteams Holddeling og parallellagte timer Gult hold - særlige indsatser Indsatserne er nedenfor ydfyldt i SMTTE-modellen. SMTTE-modellen er et dynamisk planlægningsværktøj, så nedenstående beskrivelser skal ikke betragtes som værende færdigudfyldte der skal suppleres løbende. 26

27 Indsats: Synlig læring og læringsmål Status: Hvor er vi nu? Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Fra næste skoleår skal de nye forenklede fælles mål indgå som en naturlig del af elevernes læring og som en del af undervisningens praksis. I indeværende skoleår er der igangsat konkrete undervisningsforløb hvori der er taget udgangspunkt i fælles mål som styrende for elevernes læring. Der har på teammøder og afdelingsmøder været vidensdeling og refleksive samtaler på hvordan læringsmål kan implementeres i undervisningen. I forlængelse heraf handler det også om at gøre læringen synlig for både lærere, pædagoger og elever både ift. elevernes elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Målet er at gå fra undervisning til læring i alle fag. Målet er at de nye fælles mål skal højne elevernes læring og gøre dem dygtigere. Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus på dette forhold? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: - Lærerne skal reflektere og kvalificere hvordan og hvorledes læringssynet og indsatserne udvikles fra undervisning til læring. - Lærerne skal planlægge og gennemføre undervisningsforløb hvor nye fællesmål bliver styrende. - Mål med en aktivitet eller forløb skal tydeliggøres og gøres synlige. - Ift. elevens sociale og personlige udvikling at der i højere grad arbejdes med handleplaner for den intervention der skal finde sted Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvornår? - Kort sagt det operationelle Hvorfor? - Begrundelserne Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? at undervisningen afspejler at der arbejdes med nye fællesmål, herunder en differentiering i de forskellige niveuaer. - At eleverne ved og kan svare på hvad det er de skal lære. - At der på teammøder bliver diskuteret læringsmål og læringsdidaktik. - At det pædagogiske personale bruger og kender EMU portalen. 27

28 Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene er nået? Der har i indeværende skoleår været arbejdet med læringsmål i enkelte fagteams og fagene dansk og matematik. De enkelte fagteams har inspireret hinanden til at udvikle faget og planlægge og gennemføre undervisningsforløb. På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? 28

29 Indsats: Almen didaktik med fokus på feedforward, proces og feedback Status: Hvor er vi nu? Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus på dette forhold? Status er, at der på Skolecenter Jetsmark endnu ikke er samskabt en fælles forståelse af en eller anden form for genkendelighed og sammenlignelighed i forhold til hvordan et læringsforløb består af - Feedforward (forforståelsesfortykningsfasen) - Proces (gennemførelse) - Feedback (evaluering) I nogle klasser er der god erfaring med hvordan feedforward kan struktureres i en lyttekrog. Det er målet, at vi får kvalificeret samspillet mellem den almendidaktiske fokus på feedforward, proces, feedback og arbejdet med synlige læringsmål. Der kan fx være fokus på strukturering og visualisering. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvornår? - Kort sagt det operationelle Hvorfor? - Begrundelserne Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Tiltaget skal være et bærende element i den pædagogiske ledelsesindsats. Vi skal blive meget bedre til intern videndeling via - Kollegaer. - Faglige vejledere. - Pædagogiske afdelingsledere. Ledelsen vil følge op på, at der bliver arbejdet eksplicit med synlige læringsmål som grundlag for en mere kvalificeret evaluering. Konkrete tegn på strukturering og visualisering. Vi får en mere eksplicit evalueringskultur. 29

30 Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene er nået? Bedste sikring for opfølgning på dette almendidaktiske fokus er ved at det samtænkes med de faglige læringsmål. Disse faglige læringsmål er omdrejningspunktet for samarbejdet i fagteams. Se næste indsatsbeskrivelse. På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? 30

31 Indsats: Organisering i fagteams Status: Hvor er vi nu? Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Vi har i skoleåret 2014/15 organiseret fagteams i dansk, engelsk og matematik med én skemalagt lektion om ugen. Vi har sat rammerne for, at lærerne kan videndele og diskutere metoder, fagdidaktik og undervisningens form og indhold, herunder at pædagogisk afdelingsleder kan sparre med teamet og tydeliggør forventninger og retning. Skolens læsevejledere og matematikvejleder har mulighed for at deltage på de enkelte teammøder. Mål med fagteams er at kvalificere undervisningens form og indhold. Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus på dette forhold? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skoleår for at nå målene? - Fortsat at skemalægge fagteams i dansk, engelsk og matematik - Fortsat styrke det enkelte fagteams med fokus på diskussion af metodikker, didaktikker og form og indhold der højner det faglige niveau og elevernes læring, motivation og engagement. - Brug af vejledere skal øges. Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvornår? - Kort sagt det operationelle Hvorfor? - Begrundelserne Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? - at undervisningens form og indhold afspejles af de diskussioner og fælles planlægning de enkelte fagteams har haft, herunder feedforward, proces og feedback. - at lærerne videndeler deres undervisning med hinanden på googledrev - vejleder og pædagogisk afdelingsleder deltager i fagteammøderne. 31

32 Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene et nået? Der har været stor forskel på hvor ofte og hvordan de enkelte fagteams har udnyttet muligheden for sparring. Herunder om alle faglærer tilknyttet et fagteam har engageret sig. Diskussioner omkring fagets didaktik, undervisningens form og indhold, erfaringsudveksling og fælles planlægning af forløb er sket. Lærerne oplever et fagfællesskab som giver øget engagement og fagligkompetence og dermed højner kvaliteten i undervisningen. På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? 32

33 Indsats: Organisering i klasseteams Status: Hvor er vi nu? Vi har organiseret klasseteams på alle årgange, og der er skemalagt ugentlige møder i disse. Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Højtydende teams, der løser opgaverne i overensstemmelse med de krav og forventninger, der er i forhold til nationale og lokale politiske beslutninger. Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus på dette forhold? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skoleår for at nå målene? Ledelsen skal fortsat have fokus på at deltage i teammøderne,for at kunne understøtte det enkelte team ift både børnenes og teamets læring og trivsel. Der udarbejdes et årshjul for at sikre at ledelsen kommer rundt til alle. Ledelsen deltager også ad hoc i teammøderne, efter behov og relevans. Ledelsesteamet skal sætte retning for målet med klasseteams. Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvornår? - Kort sagt det operationelle Hvorfor? - Begrundelserne Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? At medarbejderne arbejder i en vekselvirkning mellem liniært og cirkulært (arbejde i de tre domæner) At medarbejderne arbejder anerkendende overfor hinanden og i forhold til eleverne. En formativ evaluering i forhold til de opstillede mål og tegn. En summativ evaluering i forhold til de opstillede mål og tegn. Dette gøres i forbindelse med de planlagte møder indsat i årshjulet. På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene et nået? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? 33

34 Indsats: Holddeling og parallellagte timer Status: Hvor er vi nu? Vi har i indeværende skoleår parallellagt dansk, engelsk og matematik timerne på årgange i overbygningen og på tværs af årgangene i grundskolen. Vi har dermed skabt rammerne for at der kan arbejdes med holddeling på tværs af stamklasserne ift. læringsdifferentiering i større grupper. Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? At gøre eleverne så dygtige som mulige Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus på dette forhold? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? I forbindelse med skemalægning er timerne parallellagte. At skabe rammer for holddeling på tværs af klasser og årgange Hvilke skridt vil vi tage det næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvornår? - Kort sagt det operationelle Hvorfor? - Begrundelserne Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? - At undervisningen organiseres gennem forskellige holddelingsprincipper. Valg af hold er sket på baggrund af teamets refleksioner omkring de læringsmål og hensynstagen til elevernes forudsætninger 34

35 Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene et nået? - At der på teammøder evalueres på udbyttet af undervisningens organisering. - At eleverne får mulighed for at give respons på den måde at organisere undervisningen. - At pædagogisk afdelingsleder møder teamet med læringsadfærd og nysgerrighed på hvorfor/hvorfor ikke holddeling finder sted. På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? 35

36 Indsats: Gult hold - særlige indsatser Status: Hvor er vi nu? Alle børn skal være en del af og opleve de er en del af et (lærings)fællesskab. Det forudsætter, at vi som professionelle arbejder ud fra en grundlagsforståelse af inklusionens tre sfære: tilstedeværelse, deltagelse og læring. For at understøtte skolens teams, klasserne og den enkelte elev har vi i kompetencecenter regi et ressourceteam i hver afdeling og oprettet gult hold. Ressourceteamet består af inklusionslærere- og -pædagoger, læsevejledere og PLC personale samt ledelse. Organisatorisk opererer gult hold med fleksible skemaer ift. løsning af opgaven. Den koordinerede indsats mellem ressourcepersonerne sker på uge- og månedsbasis. Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Mål er at alle elever skal opleve de er en del af et fællesskab og et læringsfællesskab. Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus på dette forhold? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvornår? - Kort sagt det operationelle Hvorfor? - Begrundelserne Gult holds indsats er skemalagte og dermed tydelige for de professionelle Gult hold koordinerer indsats på baggrund af ugentlige og månedlige evalueringer Grundlagsforståelsen af gult holds indsats og udmyndigelse af grundlagsforståelsen sker i reflekterende fora og skriftliggøres gennem literacypolitik og beskrivelse af kompetencecenteret Tydelig forretningsgang ift. at teamet kan trække på kompetencecentrets ressourcer. Der er lavet indstillingsformularer til kompetenceforum og kompetencecenter hvor teamet skal beskrive indsats og problemstilling Læsekursus og læseunderstøttende kurser for elever der har specifikke behov. Samarbejde med PPR ift. at kvalificere teamets indsats 36

37 Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene et nået? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? At trivselsmålingerne viser forbedringer ift. elevernes trivsel og relationer At det kommer til udtryk i de nationale test, at der indsatsen også understøtter faglig progression. Der afholdes ugentlige møder med ledelse og kompetencecentrets personale. Med henblik på kvalificering af aktuelle indsatser samt vurdering af bedste udnyttelse af de ressourcer, vi kan tilvejebringe til særlige indsatser. Der afholdes kvartalsvis evaluering af de særlige indsatser på Skolecenter Jetsmark. Evalueringer af hvorvidt tegnene kommer til udtryk, og i hvilken udstrækning, strategien skal fintænkes. Som det fremgår på side 10, skal de enkelte skoler i Jammerbugt Kommune kommentere følgende temaerne: Skolefritidsordningen (SFO) - Eleverne trives i en sammenhængende skoledag Understøttende undervisning (USU) Børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse og indhold Evaluering og fagligt løft Læring gennem brugen af IT Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Vi har på Skolecenter Jetsmark, som det fremgår ovenfor, dog valgt at beskrive vores vigtigste indsatser i følgende temaer. Synlig læring og læringsmål Almen didaktik med fokus på feedforward, proces og feedback Organisering i fagteams Organisering i klasseteams Holddeling og parallellagte timer Gult hold - særlige indsatser 37