Anne Hørsted & Claus Nygaard (red.) Strategisk kvalitetsledelse i folkeskolen

Transkript

1 Anne Hørsted & Claus Nygaard (red.) Strategisk kvalitetsledelse i folkeskolen

2 STRATEGISK KVALITETSLEDELSE I FOLKESKOLEN

3

4 Anne Hørsted & Claus Nygaard (red.) STRATEGISK KVALITETSLEDELSE I FOLKESKOLEN

5 Anne Hørsted & Claus Nygaard (red.) Strategisk kvalitetsledelse i folkeskolen 1. udgave 2016 Samfundslitteratur 2016 Omslag: Imperiet (Harvey Macaulay) Sats og figurer: Steen Christensen, SL grafik (slgrafik.dk) Bogen er sat med Franklin Gothic og Minion Pro Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S ISBN: (trykt udgave) ISBN: (ebog) Bogen er udgivet i samarbejde med cph:learning, som har forestået al redaktion og korrekturlæsning af bogen. Samfundslitteratur har leveret manusredaktion, grafisk opsætning og tryk. cph:learning info@cphlearning.dk Samfundslitteratur info@samfundslitteratur.dk samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller i virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

6 INDHOLD Forord Praktiske ledelsesrefleksioner 9 Kapitel 1 Den agile skole. Om strategisk kvalitetsledelse i skolen 11 Anne Hørsted & Claus Nygaard SEKTION 1 Forandringsledelse i skolen Kapitel 2 Strategisk forandringsledelse i folkeskolen 27 Claus Nygaard & Steffen Löfvall Kapitel 3 Brobygning mellem dagtilbud og skole 43 Lars Hansen, Dorte Næsborg & Nils Møller Kapitel 4 Strategisk pædagogisk ledelse af klubber i en reformtid 61 Ole Skjalm, Søren Klein, Anni Vilsgaard, Steen Egedal Nielsen & Bodil Jakobsen SEKTION 2 Anerkendende ledelse i skolen Kapitel 5 Anerkendende ledelse og appreciative inquiry-metoden som mulige veje frem i en reformtid i skolen 81 Anne Hørsted & Claus Nygaard

7 Kapitel 6 Skoleledelse i klasserummet 95 Lia Sandfeld, John Larsen & Steven Walsh Kapitel 7 Netværk vi samskaber fremtidens skole gennem anerkendende ledelse 103 Thomas Dvinge Baun, Bettina Kallenbach, Allan S. Jensen, Henrik Hallig, Gitte H. Kjærsgaard, Rene Nielsen & Tina Ellekjær Kapitel 8 Anerkendende ledelse og forpligtende fællesskaber i skole-hjemsamarbejdet 117 Brian Stougaard Kapitel 9 Anerkendende forandringsledelse med elevens læring som fokuspunkt 125 Henrik Meyer, Poul Kjær Sørensen & Lars Høj Johansen SEKTION 3 Narrativ ledelse i skolen Kapitel 10 Narrativ ledelse i skolesektoren 135 Claus Nygaard & Hanne Fredslund Kapitel 11 Når ledelse på afstand bliver til nærhed i ledelse. Narrativer til samskabelse 151 Tine Nord Raahauge

8 Kapitel 12 Narrativ ledelse i kompetencecenteret 163 Benjamin Ejlertsen, Charlotte Wiinberg Søfeldt, Jens Løhndorf, Lars Frost Jensen, Irene Christensen, Rikke de Lasson Fabrin & Morten Theiss Westermann Kapitel 13 Identitetsskabende samtaler og forandringsledelse i en forandringstid 175 Martin Meier, Caroline Hye & Malene Wendelboe SEKTION 4 Strategisk samskabelse i skolen Kapitel 14 Samskabelse som aktionsforskningsmetode i skolen 185 Claus Nygaard & Steffen Löfvall Kapitel 15 Fra samarbejde til samskabelse i brobygningen mellem dagtilbud og skole 195 Pia Haugaard & Lise Raagaard Kapitel 16 Strategisk ledelse af læringsfælleskaber gennem samskabelse 203 Marianne Sørensen, Peter Brandt, Britta Thomsen, Søren Ranthe, Poul Erik Gudiksen & Lisbeth Bergstedt Kapitel 17 Strategisk forandringsledelse på Vemmelev Skole og SFO via samskabelse som aktionsforskningsmetode 221 Rikke Sørensen, Jette Würtz & Peder Helveg

9 Kapitel 18 Visionerne for samskabelse af en succesfuld kommunal ungeindsats i Slagelse Kommune 233 Jes Lenhard Hansen, Hanne Birgitte Mejlstrøm, Henning Rasmussen, Jens Christian Holm, Jacob Mortensen & Kim Stendorf Kapitel 19 Samskabelse af et fælles læringssyn på 0-18-årsområdet 243 Trine Siggaard Rose, Anne-Gitte Frøslev & Rikke Maja Kromann Kapitel 20 Samskabelse som udviklingsstrategi 253 Bo Clausen, Helle Birkvad Rasmussen, Anette Holm Larsen, Bent Borup Jakobsen & Erik Bo Jacobsen Kapitel 21 Strategisk ledelse af målstyret undervisning gennem samskabelse 267 Jeanett Skov, Helle Guillaume Jensen, Christie Beckmann & Jørgen Elsborg Kapitel 22 Fra samarbejde til samskabelse: brobygning mellem børnehaver og skole 281 Lene Andersen, Ellen Randi Larsen, Vicky Daugaard Mortensen & Charlotte Paulsen Kapitel 23 Nyt liv til virksomhedsaftalerne gennem samskabelse 295 Dorthe Christiansen & Per Kensø

10 FORORD Praktiske ledelsesrefleksioner Der er kommet en række læseværdige og inspirerende tekster ud af det projekt, som blev gennemført, da byrådet i Slagelse besluttede af ledere af skoler, SFO er, fritidshjem og klubber skulle udvikle deres samarbejde med hinanden, med børn, med forældre, og andre institutioner. De skulle, med redaktørernes ord, udvikle deres institutioner til at blive mere agile for at kunne levere den pasning og undervisning, som blandt andet Skolereformen fra 2012 stiller krav om. Lederne har derfor været på kursus, hvor de er blevet præsenteret for begreber, teorier og modeller, som de kunne bruge i de ledelsesudviklingsprojekter, som de har beskrevet ganske kortfattet i denne bog. Det siger sig selv, at forfatterne på 5-10 sider ikke kan få alle detaljer og refleksioner med, så de må vælge ud og bringe nogle af de ting, som de mener, er vigtige at få med. Jeg skal ikke her omtale hvert enkelt projekt, men må også vælge at fokusere på nogle, synes jeg, interessante aspekter i beskrivelserne. Først kommenterer jeg beskrivelser af konteksten og af udviklingskravene. Derefter udviklingsprojektet: metoder, planer, erfaringer, observationer, processer og resultater. Alle beskrivelserne har ganske detaljerede beskrivelser af institutionens struktur: antal klasser, elever etc. Beskrivelser af kulturelle aspekter, f.eks. samarbejdstraditioner, er mere sjældne, men oplysende. Beskrivelserne af udviklingskravene er interessante, for her ser vi lokale fortolkninger af udefrakommende love og bestemmelser og mål og krav. Fortolkningerne er vigtige, for de er vigtige forudsætninger for, hvordan man tænker og udformer udviklingsinitiativerne. Det er således slående, hvor ofte der peges på, at det var man jo allerede godt i gang med, inden reformen forpligtede en til det, og hvordan der ofte refereres til, at initiativerne må knytte an til de professionelles erfaringer og motivation. Beskrivelserne af udviklingen indeholder alle steder en gennemgang af den model, de begreber eller teori, som man er inspireret af. Det er mindre spændende at læse denne del, end det er at læse de observationer og refleksioner, som lederne gør sig i processen. Her er der mange iagttagelser, som giver liv til fortællingen. Der er for eksempel plads til begejstring over at indgå i netværker med hinanden, med ledere i andre kommuner og i andre lande, f.eks. om at lave en film om den valgte didaktiske metode. Det er også interessant, hvor der nævnes modstand eller vanskeligheder, for så får vi som læsere en fornemmelse af at fortællingen nærmer sig virkeligheden: 9