Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Transkript

1 Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1

2 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+ og flere kronisk syge) >Rekrutteringsvanskeligheder 25 pct. af medarbejderne på store offentlige serviceområder går på pension de næste 5-10 år (og bliver de nye brugere af offentlige ydelser) >Stigende forventninger til det offentlige serviceniveau Dobbelt demografisk udfordring Vi må gentænke måden vores samfund yder service på! 2

3 Kort om ABT-fonden - Anvendt Borgernær Teknologi > Investerer i velfærdsteknologi og IKT for at fremme effektivitet, produktivitet og innovation i den offentlige sektor (dvs. frigør tid og penge) > 3 mia. kr. fra til medfinansiering af projekter, der afprøver og udbreder ny teknologi og nye samarbejds- og organisationsformer > Tester og udbreder velfærdsteknologier, IKT og nye arbejdsmåder i den offentlige sektor til gavn for borgere og medarbejdere. 3

4 Forudsætninger for medfinansiering Vi finansierer projekter, der gør det muligt for offentlige institutioner at møde stigende forventninger til service med færre ressourcer Kriterier: > Produktivitets- og serviceforbedrende potentiale - Demonstrere hvordan der frigøres arbejdstid for offentligt ansatte (Dvs. potentiale for positiv business case: gøre den offentlige sektor mere effektiv) > Potentiale for udbredelse - afprøvning af en generisk løsning, der kan kopieres og udbredes > Innovation - afprøver teknologi og nye arbejdsformer på nye måder - afprøver nye samarbejdsformer (fx offentlig-privat samarbejde) - bidrager til at realisere et erhvervsmæssigt potentiale 4

5 Andre formalia -Hovedansøger skal være en offentlig institution og skal realisere hovedparten af arbejdskraftsbesparelsen -Gerne med private samarbejdspartnere -Fonden medfinansierer op til 75 pct. af projektudgiften -Medfinansierer ikke udviklingsprojekter market ready løsninger, der er parate til at blive demonstreret i drift -Medfinansierer ikke forskning (men evidens kan naturligvis være en forudsætning for at realisere et arbejdskraftbesparende potentiale) -Private leverandører skal altså team e up med offentlige parter 5

6 Fokus på effekter og gevinstrealisering Måling og evaluering af socio-økonomiske effekter og resultater må integreres i projektet kan ikke kun gøres efter projektafslutning! 3-trins raket ABT-fonden: 1. Før: Ansøgningsskema > Forventede effekter (lokale and nationale): arbejdskraftbesparelser, forventet påvirkning af medarbejdere og for slutbrugere (service niveau) > Udgifter og Return on investment 2. Under: Projektforløb > Før den nye løsning testes: tidsmåling af eksisterende arbejdsgange+ nyt estimat for arbejdskraftbesparende effekt > Efter ny løsning er sat i drift: tidsmåling af nye arbejdsgange 3. Efter: Evaluering af projekt > Arbejdskraftbesparende effekter, serviceniveau (ansatte og slutbrugere) > Bredere perspektiv: afledte effekter (fx: forlænge den tid ældre kan bo i foretrukket miljø, færre udgifter til drift ) 6

7 Fordeling på velfærdsområder - 70 projekter 7

8 Samlet offentlig investering inkl. reserver 3 reserver: 1. udvikling og udbredelse af det fælles medicinkort 2. national udrulning af videokonference ved domstolene 3. en samlet, større telemedicinsk indsats for patienter med kroniske sygdomsforløb (bl.a. KOL og diabetes). Det blev i foråret 2011 besluttet at frigive reserven på 119,6 mio. kr. til det fælles medicinkort. 8

9 Sårprojekt arbejde på tværs af sektorer Samarbejde mellem kommunal pleje og regional sundhed (hospitaler) -Teleløsning (webjournal, mobil-telefon, digitale billeder) bringer klinisk ekspert ud til borgeren - Borgeren får bedre behandling (uden transport) - Sygeplejersken opkvalificeres - Lægen ser kun de komplicerede tilfælde Claus Hjort Frederiksen og Neelie Kroes, vicepræsident for EU- kommissionen og ansvarlig for EUs digitale dagsorden. Odense (Sept. 2010) 9

10 Teletolkning i sundhedsvæsnet (implementeringsprojekt) Tolkeressourcer udnyttes mere optimalt. Ved at blive pilottestet kommunalt! Der kaldes først op til tolken, når patient og sundhedsfagligt personale er klar. Tolken bruger ikke tid på transport, parkering osv. Mere privatliv for patienten ved intime undersøgelser. 10

11 Forflytning af svage borgere fra to til én medarbejder uden nedslidning medarbejdere i Odense, Århus og Slagelse kommuner - 75 pct. af alle forflytninger kan sikkert udføres af én medarbejder vha. stationære loftslifte og mobile bækken-/badestole - Bedre arbejdsmiljø, reducerer tunge løft, tilfredse borgere 11

12 Online Care: Integreret computer, touchscreen og webcam forbundet til borgerens TV Ældre borgere kan nemt og hurtigt komme i kontakt med kommunale hjælpere, familie og venner via internet. Gode råd, informationer og påmindelser om - fx madudbringelse, piller, aktiviteter, godkendt tryghedsovervågning (sikkerhed), køre den den ældre til aftaler etc. - Rehabilitering/genoptræning 12

13 Online Care monitoreret genoptræning, kontakt med omsorgspersonale mv. 13

14 Online care information og påmindelser 14

15 Digital borgerservice i Guldborgsund Kommune Guldborgsund kommune gør det muligt at yde personlig borgerservice fra et borgerservicecenter i en anden by. Borgeren kan se, tale og dele papirer med sagsbehandleren ved en skærm, der er opstillet i byer uden bemandede borgerservicecentre. Skærmene: - brugervenlige - løser teknisk alle nødvendige betjeningsbehov - stiller ikke nye krav til borgerne. Løsningen fundet i tæt dialog mellem kunden og leverandørerne 15

16 Digital borgerservice i Guldborgsund Kommune 16

17 Hvorfor går man ikke bare i gang? Barrierer: > Fokus er på service og omsorg, ikke innovation (ROI: 2-4 år) > Stramme økonomiske rammer, mangel på ressourcer > Begrænset kapacitet og incitamenter til at investere i projekter og løbe risici > Silo: fokus, finansiering, manglende kendskab til og viden om nye løsninger > Løsninger går på tværs af sektorer hvem høster gevinsterne? Hvem betaler? > Nye løsninger kræver forandringer i organisationerne og i arbejdsgange (ofte på tværs af sektorer) 17

18 Tendenser og prioriteringer Fremover bl.a. i medfør af navneændringen: - Mere orientering mod større projekter og videndeling på tværs: Vi skal ikke skabe små øer af ekspertise og silo-løsninger, men støtte op om tværgående løsninger og fælles infrastruktur (også på tværs af sektorer) -Større projekter på modne områder men med mindre fokus på innovation -ABT-fonden vil være med til at kortlægge og identificere områder, hvor vi som samfund kan organisere os smartere - Fokus på tæt offentlig-privat samarbejde 18

19 For mere information: 19