Gaia-missionens snørklede tilblivelse
|
|
- Anders Axelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gaia-missionens snørklede tilblivelse Af Erik Høg I december 2013 opsendes en ny stor astrometrisk satellit: Gaia. Den skal ligesom den første astrometriske satellit Hipparcos, opsendt i 1989, måle stjerners positioner, bevægelser og afstande men den bliver én million gange så effektiv. Allerede mens Hipparcos observerede, fødtes idéen til en forbedret satellit. Her fortælles hvordan en række idéer til astrometri i rummet under skiftende projektnavne som Roemer og GAIA, og gennem et indviklet forløb med mange fejltagelser, endte med at blive til virkelighed med Gaia-satellitten. Indledning Den første astronomiske satellit til måling i optiske bølgelængder var Hipparcos, der blev vedtaget af European Space Agency, ESA, i Den var således en nyskabelse, og det på trods af, at den skulle udføre noget så gammeldags som måling af stjerners positioner, bevægelser og afstande, altså astrometri, som de fleste astronomer fandt kedsommelig i sammenligning med astrofysikken. Astrometri var hovedsagen i astronomi siden oldtiden lige indtil for et hundrede år siden, da astrofysik tog over gennem anvendelse af den gryende atomfysik. Men Hipparcos blev så stor en succes at ESA i 2000 vedtog en ny astrometrisk satellit, GAIA, som skal opsendes i december 2013, dog med det ændrede navn Gaia. Vejen dertil begyndte i USSR i 1990, og den blev meget snørklet. Her fortælles hvordan ideerne opstod, og i 1992 førte til mit forslag kaldet Roemer, hvor principperne for et meget effektivt design blev lagt frem. Jeg deltog i hele udviklingen på nært hold i ESA. Optisk astronomi fra rummet Da jeg i 1975 blev trukket ind i rumforskning, havde astronomiske målinger fra rummet altid handlet om stråling, der ikke kan trænge igennem Jordens atmosfære: Gamma, røntgen, ultraviolet og infrarød stråling og kosmisk partikelstråling. Teleskoper på Jorden kan kun måle i det optiske, altså i bølgelængder omkring en tusindedel millimeter, og astronomien var i århundreder baseret på dette. Hertil må dog føjes, at radiobølgerne fra universet, som allerede i 1930 erne var blevet opdaget med antenner på Jorden, hurtigt kom til at spille en stor rolle i astronomien. Derfor mødte forslag om astrometriske målinger fra en satellit med en optisk detektor betydelig skepsis, da det først blev foreslået i 1964 af Pierre Lacroute, direktør for observatoriet i Strasbourg. Når det samtidig drejede sig om den gammeldags astrometri, var det klart, at sådanne forslag ville få det svært. Men i Frankrig arbejdede man på sagen, og dér fængede ideen. Miraklet Hipparcos Ideen blev dog taget op af ESA, og jeg blev medlem af en studiegruppe, der mødtes første gang i oktober Jeg har tidligere fortalt, hvorledes erfaringen med bygning af astrometriske instrumenter ved observatoriet i Hamburg satte mig i stand til hurtigt at designe en mere realistisk satellit, hvor nogle af Lacroutes ideer indgik, og som blev grundlag for udviklingen af Hipparcos. Se herom i [1] og [2], hvor Tycho eksperimentet om bord på Hipparcos satellitten også omtales. Hipparcos missionen blev vedtaget af ESA i 1980, men det var meget vanskeligt at få beslutningen igennem. Den næsten mirakuløse proces omkring beslutningen er beskrevet i sidste afsnit af [3]. Ideen med Hipparcos var især, at måling uden for Jordens atmosfære ville kunne undgå de variationer i retningen til en stjerne, som lysets passage gennem atmosfæren giver. Denne lufturo er årsag til usikkerhed i astrometri med selv de nøjagtigste teleskoper på Jorden. En anden fordel er, at man fra en satellit kan måle hele himlen, mens man fra et observatorium på fx den nordlige halvkugle kan se hele nordhimlen, men kun en del af sydhimlen. Til gengæld har man andre udfordringer med en satellit: Fx byder den ikke på en stabil basis for et teleskop, som den solide jordklode gør, og den befinder sig i fuldt sollys det meste af tiden. Så der var teknologiske udfordringer at overvinde, før man kunne erobre rummet for astrometri. Satellitten blev kaldt Hipparcos efter den græske astronom Hipparchos, men navnene skrives med henholdsvis -cos og -chos. Hipparcos observationerne fra overgik alle forventninger, både med hensyn til nøjagtighed og antal af målte stjerner. Dette er nærmere beskrevet i [2] sammen med de astronomiske anvendelser. Ny begyndelse i Rusland Første skridt i 1990 Omkring Hipparcos var vi fuldt optaget af at gøre regneprogrammerne til data-reduktionen klar, da vi modtog de første observationer fra satellitten i slutningen af Ingen af os havde overhovedet tænkt på en efterfølger. Men ved en konference i Leningrad i USSR (senere Sankt Petersborg i Rusland) i oktober 1989 præsenterede både vore amerikanske og russiske kolleger planer om astrometriske satellitter. Det var dog noget, jeg knap lagde mærke til, da mine tanker var helt optaget af Hipparcos og Tycho. Konferencen startede en udvikling for mig, som jeg har beskrevet udførligt i [4], hvorfra det følgende er uddraget, og hvor flere figurer og referencer findes. Udviklingen havde lange forløb med arbejde på noget, der 30 Gaia-missionens snørklede tilblivelse
2 senere blev helt forladt, især ideerne om interferometri. Det amerikanske projekt POINTS skulle bestå af interferometre til måling af vinkelen mellem to stjerner med meget høj nøjagtighed og således efterhånden dække himlen med et net af nogle tusind stjerner. Ideen blev ført videre hos NASA under navnet SIM, men blev helt opgivet i Russerne havde hele tre satellit-projekter på tegnebordet som efterfølgere for Hipparcos. Det var hensigten, de skulle opsendes inden 1997 og opnå mindst samme nøjagtighed som Hipparcos for positioner af de samme stjerner. Man ville så kunne beregne hver af disse stjerners bevægelse ud fra de to positioner med 10 års mellemrum med en hidtil uset nøjagtighed. Det ville betyde et spring i vor forståelse af Mælkevejen men ingen af projekterne blev til virkelighed, bl.a. på grund af Sovjetunionens sammenbrud i Imidlertid bragte disse russiske ideer mig ind på tanken om en efterfølger til Hipparcos. Det skete, da jeg i 1990 igen besøgte USSR efter invitation fra Pulkovoobservatoriet ved Leningrad for at holde foredrag om Hipparcos, som russerne var meget optaget af. De sendte mig på en rejse ledsaget af Mark Chubey, leder af gruppen omkring AIST satellitten (figur 1). Vi besøgte det store rumcenter ved Moskva og et observatorium i Kaukasus, en filial af Pulkovo. Figur 1. Den russiske astrometriske satellite, AIST, fra 1989 skulle skanne hele himlen med to teleskoper, i stil med Hipparcos, men den blev aldrig realiseret. På rejsen var der god lejlighed til samtaler, hvor jeg prøvede at sætte mig ind i de russiske planer, især AIST, fordi det var en skannende satellit, dvs en satellit, der drejer sig hele tiden, mens den måler. Den skulle altså måle hele himlen på næsten samme måde som Hipparcos allerede var i gang med. Men efter en dags tid med forgæves forsøg på at forstå hvordan AIST overhovedet skulle fungere, opdagede jeg, at jeg var mere optaget af selv at designe en forbedret Hipparcos! Det blev indledningen til flere, gensidige besøg i Rusland og i København, hvor vi hver gang forelagde nye og stadigt bedre ideer. Ved et internationalt symposium i Moskva i juni 1991 præsenterede Chubey og jeg en Hipparcos-2, der ville være ti gange bedre end Hipparcos gennem anvendelse af flere fotoelektriske detektorer af samme slags som i Hipparcos, altså fotomultiplikator og image dissektor, der hver kun målte én stjerne ad gangen. Figur 2. Det russiske hold omkring AIST besøgte København i 1991 og betragter her min Hipparcos model. En af dem, Valeri Makarov, blev derefter syv år hos mig og arbejdede på Tycho-1 og Tycho-2 katalogerne sammen med Claus Fabricius. Vi skrev en artikel til symposiets proceedings, som dog aldrig udkom, bl.a. på grund af den politiske situation. Statskuppet mod Michael Gorbachov fandt faktisk sted i de dage af august 1991, da de tre russiske partnere mødte os i København, se figur 2. Lennart Lindegren fra Lunds observatorium deltog meget aktivt i vore møder. I kraft af sit matematiske talent har Lennart været en uundværlig partner for mig gennem alle årene, siden jeg fik ham inddraget i Hipparcos-projektet i Jeg gav altid en kort beretning om arbejdet med russerne ved det påfølgende møde i Hipparcos Science Team, dog uden at det vakte nogen synderlig interesse. Vores fremragende leder gennem alle årene var Michael Perryman, han gav mig hver gang kun tøvende de ti minutter, jeg bad om. Hvorfor han var så tøvende, forstod jeg først mange år senere, da han sagde, at det jo dengang var hans opgave at få taget observationerne med Hipparcos og få dem reduceret til et stort katalog, men ikke at designe en ny mission! Klart. Jeg hørte i marts 2013 fra Claus Fabricius, der arbejder på Gaia i Barcelona, at Gaia Science Team var lige så tøvende med at tænke på en efterfølger til Gaia. Her havde ESA imidlertid taget initiativet og pressede på, for at der angives et mål om en opsendelse i 2028 eller 2034, der var dog ikke blevet bedt om et bestemt design. Lennart Lindegren skal for nogle år siden have sagt, at Erik Høg nok dukker op med designet til en ny mission, en bemærkning der blev opfattet som både humoristisk og som et kompliment til dit ihærdige arbejde mange år efter pensionsalderen, skrev Fabricius. Det er faktisk sket, idet jeg i maj fik ideen til et forslag, som jeg sendte til ESA om, at en modificeret Gaia, der bør kaldes Roemer, bliver opsendt om tyve år, Høg [5]. Roemer Sidst i 1991 begyndte jeg at tænke på andre detektorer end de fotoelektriske, som vi brugte i Hipparcos. Her KVANT, december
3 var CCD er den oplagte mulighed, fordi de ville kunne måle på mange stjerner samtidig og de havde ti gange bedre udnyttelse af fotonerne. Dog var der problemer med CCD er, i de år var der tvivl om deres stabilitet, og CCD er var ret små. I dag har ganske store CCD er (Charge Coupled Device) afløst fotografisk film i alle kameraer. ESA indkaldte forslag til en mellemstor mission kaldet M3. Vi mødtes i marts 1993, se figur 4, og indsendte et forslag om Roemer. Figur 3. Fokalplanet i Roemer satellitten med CCD er som foreslået af forfatteren i Stjernerne bevæger sig fra venstre mod højre gennem feltet, imens lyset frigør ladninger, der føres videre elektronisk og lyset således integreres under passage af hver CCD. Der udføres astrometri med 8 CCD er og fotometri i farverne UBVRI med 5 CCD er. (Høg 1993). Først designede jeg sammen med Lennart Lindegren en satellit, hvor CCD er blev anvendt bag et modulationsgitter som i Hipparcos. Når man lod stjernen passere hen over et sådant meget nøjagtig og stabilt gitter, ville stabilitetsproblemet være løst. Vi opdagede, at instrumentet ville blive 1000 gange så effektivt som Hipparcos. Denne faktor var beregnet ud fra antallet af stjerner og den statistiske vægt af den enkelte måling af stjernens position. Det gav jo blod på tanden, så nu vovede jeg springet til at måle stjernerne direkte med CCD er anbragt i teleskopets brændplan. Det viste sig at være gange så effektivt som Hipparcos med samme størrelse kikkert! Den satellit kaldte jeg Roemer 1. Ole Rømer fortjener en satellit, fordi han fornyede astrometriske instrumenter med opfindelse af passageinstrumentet og meridiankredsen for 300 år siden. Det må erindres, at Tycho Brahe ikke kendte kikkerten, der blev opfundet efter hans tid, og som Ole Rømer forstod at udnytte til astrometri. Disse to projekter med anvendelse af CCD er præsenterede jeg på en astrometrisk konference i Shanghai i september 1992, og især Roemer forslaget vakte interesse. Nu gik udviklingen hurtigt, pludselig var der nemlig i kredsen om Hipparcos stor interesse for en ny satellit. Figur 4. Roemer holdet ved et møde i marts 1993 i København: J. Kovalevsky, L. Lindegren, J.-L. Halbwachs, V.V. Makarov, E. Høg, F. van Leeuwen, J. Knude. Ikke til stede: U. Bastian, G. Gilmore, A.E.H. Labeyrie, J.W. Pel, H. Schrijver, R. Stabell, P. Thejll. Dette forslag blev godt modtaget, idet det blev bedømt som det bedste videnskabelige forslag af ESAs Astronomy Working Group. Alligevel blev det ikke vedtaget, men man foreslog, at det skulle være en hjørnestensmission, altså en større mission, hvis det var muligt at opnå ti gange så god nøjagtighed, altså mikrobuesekunder i stedet for det vi tilbød med Roemer. Det syntes vi i første omgang var noget urimeligt, og måske så astrofysikerne dette skaktræk som en måde at skaffe sig af med en konkurrent, i hvert fald i første omgang. Men det betød jo også, at vi fik bedre tid til gøre Hipparcos og Tycho katalogerne færdige, og det skulle vise sig, at vi kunne præstere den forlangte ti gange bedre nøjagtighed med CCD erne. I vort forslag om Roemer nævnte vi muligheden for at anvende en interferometrisk teknik, og det skulle blive det helt store emne for satellit astrometri i de følgende år indtil vi i januar 1998 måtte indse, at det var en fejltagelse, en blindgyde! Interferometri var sagen En stor Roemer og GAIA ESA inviterede snart efter til at indsende forslag om hjørnestensmissioner. Vi sendte et forslag med et følgebrev af 12. oktober 1993 underskrevet af Lennart Lindegren om studium af en stor Roemer mission og en GAIA mission som to muligheder (options) uden at foretrække den ene for den anden. Der blev vedlagt en beskrivelse af GAIA konceptet, udarbejdet især af Lindegren og Perryman, hvor GAIA var acronym for Global Astrometry by Interferometry for Astrophysics. Systemet fremgår af figur 5. Et officielt svar på vort forslag modtog vi først godt tre år senere, men vore tanker førte os straks videre, samtidig med at vi passede data-reduktionerne for Hipparcos og Tycho. Mine tanker gik først i retning af en stor Roemer, for det var jo indlysende, at man bare ved større åbning af teleskoperne kunne opnå den ønskede større 1 Dette forslag om en astrometrisk satellit med navnet Roemer må ikke forveksles med det senere forslag omkring år 2000 fra astronomer i Aarhus om en dansk satellit med navnet Rømer til et andet astronomisk formål, et projekt der dog desværre måtte opgives efter nogle år. 32 Gaia-missionens snørklede tilblivelse
4 nøjagtighed. Derfor foreslog jeg ved et symposium i Haag i august 1994 Roemer+ med spejle på 70 cm diameter (se [4]). Her havde man brug for sensorer med picometer nøjagtighed til at måle afstande mellem de optiske og mekaniske komponenter. Det var aldrig prøvet før, men det havde man også brug for ved GAIA forslaget, så det skulle ikke være nogen særlig hindring. Ved samme lejlighed forelagde Lindegren og Perryman sidste udgave af GAIA konceptet. Figur 5. GAIA systemet blev forelagt i oktober 1993 af Lindegren et al. Et Fizeau-interferometer (t.v.) bringer to strålebundter fra stjernen til interferens, så billedet af stjernen deles i striber som vist i midten. Disse striber skal måles med et modulationsgitter som vist t.h. Tre sådanne Fizeau-interferometre skal pege på den samme storcirkel for at skanne himlen i stil med Hipparcos, se figur 6. Jeg måtte konstatere, at Roemer+ ikke vakte nogen interesse. Det var klart, at vinden bar i retning af interferometri, og den retning fulgte jeg så også. I en periode var jeg medlem af et amerikansk team, hvis forslag hed FAME, der også byggede på interferometri. Denne forbindelse førte til, at jeg tidligt fik en optisk tegning af FAME. Dog kunne jeg ikke forstå systemet, men så slog lynet ned i mig: et Gregoryteleskop måtte være løsningen. Et Gregory teleskop består af et stort og et lille hulspejl, der vender mod hinanden. Et prisme anbragt i det første fokus kan danne spektre af alle stjerner, hvorved man kan udføre både astrometri og spektro-fotometri. Det blev kaldt GAIA95, som jeg udarbejdede med mine to medarbejdere på Tycho data-reduktionen, Claus Fabricius og Valeri Makarov. GAIA95 med et spejl på 150 cm diameter kunne give en nøjagtighed på 10 mikrobusekunder ved 14. størrelsesklasse. Mit medlemskab af FAME opgav jeg hurtigt, fordi Perryman med rette argumenterede, at vi skulle designe en astrometrisk satellit for ESA, og ikke blive et center for design af astrometriske satellitter. Men vi bevarede kontakten til FAME-gruppen. DIVA i Tyskland Snart efter at rapporten om GAIA95 var sendt ud, fik jeg en opringning fra min kollega og medarbejder gennem mange år, Ulrich Bastian i Heidelberg. Han spurgte, om jeg kunne holde på en hemmelighed et par måneder, og det lovede jeg. Han sagde så, at jeg kunne se frem til opsendelsen af en satellit efter GAIA95 design inden min 70 års fødselsdag, dvs før 17. juni Bastian og hans tyske kolleger arbejdede på et projekt, der blev kaldt DIVA. Teleskopet var ti gange mindre end GAIA95 og have altså en åbning på 15 cm. Det blev studeret og udviklet af tysk industri, og jeg var en kort tid medlem af DIVA holdet. Senere skete udviklingen i samarbejde med amerikanerne, men blev dog endelig opgivet i 2004, da finansieringen fra NASA svigtede. Tyske astronomer besluttede så helt at gå ind i ESAs projekt en meget lykkelig og vigtig beslutning for europæisk astrometri. På det tidspunkt var ESAs projekt meget langt fremme. Hjørnestensstudie besluttes af ESA I 1997 besluttede ESA, at interferometri fra rummet skulle studeres som hjørnesten. Den første kandidat til et sådant studium var vort forslag om astrometri, altså GAIA. ESAs anden kandidat var en infrarød mission med interferometri, der snart fik navnet Darwin. Studier af Darwin blev helt standset i I marts 1997 modtog vi et brev fra ESA med indbydelse til at blive medlem af studiegruppen og læste, at man primært valgte space interferometry som hjørnesten. En stor Roemer, som vi udtrykkelig også havde foreslået i 1993, nævnes slet ikke. Jeg tvivler på, at astrometri var blevet valgt, hvis vi alene havde foreslået en stor Roemer uden interferometri. Nogle vidste, at beslutningstagere i ESA havde et stærkt ønske om udvikling af interferometrisk teknik for rummet. Det skulle imidlertid vise sig at være forkert, eller i hvert fald for tidligt, for det lykkedes hverken i ESA eller NASA, hvad der fremgår af det følgende og af ovenanførte om NASAs projekt SIM. Faktisk var vi i studiegruppen lidt bange for, hvad ESA ville sige, da vi i 1998 helt forlod interferometri. Vi tænkte dog, at ESA måtte ønske videnskaben og ikke et bestemt design. Vi beholdt i hvert fald navnet GAIA med store bogstaver i mange år, hvor det store I jo som nævnt ovenfor stod for Interferometri, skønt der ikke mere var nogen som helst interferometri i satellitten. Først ca gik vi over til at skrive Gaia. Men dette navn er også uheldigt, fordi det kan lede tanken hen på Lovelocks ideer om hel-jorden, som vores satellit virkelig intet har med at gøre. I de følgende otte år havde to industrikonsortier en række kontrakter med ESA på at studere vores satellit, et konsortium MMS (Matra Marconi Space) med hovedkvarter i Toulouse og Alenia med hovedsæde i Torino. Alenia forfulgte hele tiden et koncept med interferometri, og det var vigtigt, at dette skete, fordi ESA jo havde udvalgt interferometri fra rummet til hjørnestensstudie. Der blev således lavet et omhyggeligt studium af, om interferometri faktisk egnede sig til vort formål, og svaret var et klart nej. Det var dog hele tiden klart for mig og de fleste andre, at MMS, eller EADS Astrium, som firmaet nu hedder, havde det bedste produkt. Industriens medvirken betød straks store ændringer i design. Allerede i juni 1997 så vi det første udkast fra MMS. Det indeholdt tre interferometre ganske som foreslået i Det fremgår af figur 6, at mange optiske og mekaniske komponenter skulle holdes på plads med en uhyre nøjagtighed, der aldrig før var prøvet. KVANT, december
5 Figur 6. Dette design af GAIA blev forelagt i det første udspil i juni 1997 fra industrien, MMS (Matra Marconi Space). Systemet blev dog hurtigt forkastet af industrien og i januar 1998 også af os i ESA til fordel for et andet system med direkte måling af stjernerne på CCD erne. Hermed var interferometrien helt ude af spillet men navnet GAIA beholdt vi af strategiske grunde, skønt det store I stod for Interferometri! Et andet problem var, at de to teleskoper i hvert interferometer havde ret små åbninger i forhold til, hvad der kunne være plads til i satellitten, eller rettere plads til i raketten. Man fik altså mindre lys ind og tabte derved i astrometrisk nøjagtighed. Set i bagklogskabens klare lys, synes disse problemer så indlysende, at vi selv burde have taget dem alvorligt, men det var industriens arbejde, der gjorde udslaget. Interferometri forkastes Begge problemer blev løst, da ESA og GAIA studiegruppen i januar 1998 gik med på MMSs forslag om helt at forlade interferometrien. Man vendte faktisk tilbage til en stor Roemer, uden dog at dette nogensinde blev nævnt dengang, heller ikke af mig, skønt jeg havde foreslået den store Roemer+ i Opsendelse og resultater Studierne førte til, at MMS i 2005 vandt den endelig kontrakt om bygning af Gaia, der nu er klar til opsendelse i december Herom skal den følgende artikel i Kvant handle, og til den tid vil der forhåbentlig kunne berettes om de allerførste målinger. Gaia vil være en million gange så effektiv som Hipparcos, fordi Gaia måler med detektorer, der udnytter lyset ti gange bedre end dem, der sad i Hipparcos, og fordi Gaia måler tusindvis af stjerner samtidig, mens Hipparcos kun målte én stjerne ad gangen, og desuden fordi spejlene i Gaia er meget større. Meget spændende er det jo, om det hele virker, som det skal. Er billederne skarpe? Er spektrene gode? Kan CCD erne tåle det stadige bombardement af protoner fra den kosmiske stråling? Kan beregningerne følge trop med de enorme datamængder? Der vil hele tiden komme en million bits per sekund fra satellitten, og mere end 400 mennesker i 20 europæiske lande arbejder med de meget komplicerede beregninger, der skal foretages i 6 centre for processering. De første resultater ventes offentliggjort i 2015 baseret på godt ét års observationer. Flere foreløbige resultater skal følge, og de endelige resultater ventes i 2021 efter fem års observationer. Missionen kan evt. forlænges med 1-2 år. Resultaterne vil i de næste årtier blive udnyttet indenfor næsten alle astronomiens områder, såsom: Galaksens dynamik; Reference-systemet; Kosmologi, kvasarer, galakser; Afstande i universet; Interstellare skyer; Aldersparadokset; Stjerners svingninger; Variable stjerner; Dobbeltstjerner; Planetsystemet; Exoplaneter, hvilket vil blive uddybet i en kommende artikel i Kvant. Litteratur [1] E. Høg (2010), En landmåler i himlen. Kvant nr. 3, oktober [2] E. Høg (2011), Astrometri fra antikken til i dag. Kvant nr. 3, oktober [3] E. Høg (2013), Astrometry : From Hamburg to Hipparcos. [4] E. Høg (2011), Astrometry history: Roemer and Gaia. [5] E. Høg (2013), What should follow Gaia? [6] Læs mere om Hipparcos, Tycho-2 og Gaia: (teknisk information) (nyheder). Figur 7.. GAIA design i juni Interferometri er helt opgivet og det er blevet til en stor Roemer, men navnet GAIA beholdes. Der er tre teleskoper, to til astrometri og et til fotometri og spektroskopi, i alt 4 fokalplaner. I det nye design, se figur 7, var der to store teleskoper til astrometri og et tredje til spektrometri og fotometri. Men heller ikke dette design var den endelige løsning, som MMS først nåede frem til at foreslå i Erik Høg er dr. scient., emeritus, Niels Bohr Institutet. Medlem af Gaia science team og formand for arbejdsgruppen for fotometri. 34 Gaia-missionens snørklede tilblivelse
Lyset fra verdens begyndelse
Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereEn landmåler i himlen
En landmåler i himlen Af Erik Høg, Niels Bohr Institutet Erindringer om 50 år med astrometrien, der begyndte ved en høstak syd for Holbæk og førte til bygning af to satellitter. Et videnskabeligt højdepunkt
Læs mereAstrometri fra antikken til i dag
Astrometri fra antikken til i dag Af Erik Høg Der er hidtil kun opsendt en eneste astrometrisk satellit, Hipparcos, og dens observationer fra 1989-93 betød et kvantespring med hensyn til nøjagtighed og
Læs mereCOROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT-satellitten skal fra december 2006 både se ind i stjernerne og samtidigt finde planeter
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mereVidenskabskronik: Jagten på jordlignende planeter
https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet
Læs mereSONG Stellar Observations Network Group
SONG Stellar Observations Network Group Frank Grundahl, IFA, 23. Januar - 2009 SONG gruppen: Jørgen Christensen Dalsgaard (PI), IFA Per Kjærgaard Rasmussen (PM), NBI Frank Grundahl (PS), IFA Hans Kjeldsen,
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereAstronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver
Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereUniverset. Fra superstrenge til stjerner
Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic
Læs mereLysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009
Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.
Læs mereDET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Læs mereHubble relationen Øvelsesvejledning
Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER y satellit skal aflure universets begyndelse Maj 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk
Læs mereTYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Læs mereAf Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.
Læs mere... Genopfriskning og overblik
... Genopfriskning og overblik Koordinater, stjernernes bevægelse over himlen Kataloger, databaser Teleskoper, adaptiv optik, lucky imaging Detektorer Fotometri + kalibrering Spektrografer og spektroskopi
Læs mereAstronomernes kæmpeteleskoper
Astronomernes kæmpeteleskoper Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Noget af det som gør astrofysikken speciel er, at man på grund af de studerede objekters fjernhed næsten
Læs merePROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR Det meget nye og det meget gamle
PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR 2018 H. Kjeldsen, 30.11.2017 Det meget nye og det meget gamle 9.45 Kaffe/te og rundstykker Foran Fysisk Auditorium, bygning 1523-318 10.00 Velkomst Hans
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver
Læs mereOpgaver til Det lille Fagbibliotek
Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.
Læs mereAarhus Universitet En rumstrategi for forskning og uddannelse. Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet
Aarhus Universitet En rumstrategi for forskning og uddannelse Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet Rumforskning og rumteknologi på Aarhus Universitet Forskning Uddannelse Talentudvikling Vidensudveksling
Læs mereExoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.
Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!
Læs mereVERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen
Læs mereExoplaneter fundet med Kepler og CoRoT
Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan
Læs mereGRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015
GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager
Læs mereForside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt
Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.
Læs mereFordybelsesopgave. Billedkunst Grafik
Fordybelsesopgave Billedkunst Grafik Indledning I starten af forløbet var jeg i meget i tvivl om, hvad jeg ville arbejde med i min fordybelsesopgave, indtil min billedkunstlærerinde, Anne,, foreslog mig
Læs mereStudieretningsprojekter i machine learning
i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer
Læs mereMODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Læs mereAfstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk
1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,
Læs mereVery Large Telescope snart færdigt Torben Andersen Lund Universitet
Very Large Telescope snart færdigt Torben Andersen Lund Universitet Snart kan astronomer i de europæiske lande se stjerner med verdens største teleskopsystem. European Southern Observatory (ESO) har i
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER The STScI Digitized Sky Survey NGC7006 Delfinen Billedet herover viser kuglehoben NGC 7006 i stjernebilledet Delfinen (Delphinus). Delfinen er
Læs mereSolformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior
Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt
Læs mereESA s mikrobølgesatellit PLANCK
ESA s mikrobølgesatellit PLANCK Af Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, DTU Space, Institut for Rumforskning og -teknologi, Danmarks Tekniske Universitet Med ESA s Planck satellit vil vi få kort over mikrobølge-baggrundstrålingen
Læs mereSONG Stellar Observations Network Group. Frank Grundahl, Århus Universitet
SONG Stellar Observations Network Group Frank Grundahl, Århus Universitet SONG teamet: Jørgen Christensen-Dalsgaard, AU Uffe Gråe Jørgensen, KU Per Kjærgaard Rasmussen, KU Frank Grundahl, AU Hans Kjeldsen,
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereKalender 2019 er opdateret
Kalender 2019 er opdateret Kalender 2019 er nu opdateret Et motorcykelkørekort med spor til Sachsen For godt 10 år siden valgte jeg at tage et kørekort til motorcykel. I den forbindelse stod det mig hurtigt
Læs mereDel 1: Analyse af Solens frekvensspektrum
Asteroseismologi Undervisningsforløb 4 - Origins2017 1 Asteroseismologi Undervisningsforløb 4 - Origins2017 Forfatter: Torben Arentoft, SAC (Aarhus Universitet) Om forløbet Stjernesvingninger er lydbølger.
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereSupermassive sorte huller og aktive galaksekerner
Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad
Læs mereFINDINGS FROM THE ELECTION OBSERVATION
FINDINGS FROM THE ELECTION OBSERVATION 5 th of March 2012 I forbindelse med det russiske præsidentvalg d. 04-03-2012 har SILBA udført en begrænset valgobservation i Skt. Petersborg. Procedure Valgobservatørerne
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereDet kosmologiske verdensbillede anno 2010
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereHorsens Astronomiske Forening
Mødeplan 2004-2005 : Vi vil tilstræbe, at der afholdes en observationsaften i hver af månederne fra september til marts. De månedlige medlemsmøder: Alle møder afholdes på søndage. Hver mødeaften vil være
Læs mereForfatter: Torben Arentoft, SAC (Aarhus Universitet), Kristian Jerslev, VUC Aarhus og Christina Ena Skovgaard, VUC Aarhus
Stjernernes klang Opgaver til UV - Origins7 Stjernernes klang Opgaver til UV - Origins7 Forfatter: Torben Arentoft, SAC (Aarhus Universitet), Kristian Jerslev, VUC Aarhus og Christina Ena Skovgaard, VUC
Læs mereFire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri
27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereTitel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mere8 danske succeshistorier 2002-2003
8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,
Læs mereOg ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle
3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,
Læs mereDen syvende himmel. Ib Michelsen. Ikast
Den syvende himmel Ib Michelsen Ikast 2018 Antikken Den syvende himmel Aristoteles Filosof og matematiker (384f.v.t. 322 f.v.t.), Platons elev, samler Antikkens viden op, som senere overtages af og indgår
Læs mereVed-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 17. Lørdag den 4. december
Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 17 Lørdag den 4. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 18 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 19 Foredraget foregik i mere formelle
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx
Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med
Læs mereKvalifikationsbeskrivelse
Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereGør jeg det godt nok?
Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette
Læs mere1. En nyttig formel Lad mig uden bevis angive en nyttig trigonometrisk formel, som i dag kaldes for en logaritmisk formel: (1) sin( A) sin( B) = 1 [ cos( A B) cos( A+ B) ] 2 Navnet skyldes løst sagt, at
Læs mereSolen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk
Læs mereLysets hastighed - før og nu. Knud Erik Sørensen, HAF, 141102
Lysets hastighed - før og nu År Hvem Land Metode Overblik oldtid c/ 10^8 m/s Usikkerhed Fejl Uendelig 1600 Galileo Italien Lanterne Hurtig? 1676 Roemer Frankrig IO/Jupiter 2,14? -28,62% 1729 Bradley England
Læs mereKeplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007
Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse
Læs mereOm tidernes morgen og hvad derpå fulgte
Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben
Læs mereDet himmelvendte øje. Det lysende bånd på nattehimlen,
34 Det himmelvendte øje Menneskets syn på universet blev ændret for bestandigt, da Galilei for 400 år siden rettede en kikkert mod himlen. Siden da har udviklingen af kikkerten og andre astronomiske instrumenter
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. Astronomiske Foredrag
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Astronomiske Foredrag i æteren eller på nettet. Anja C. Andersen får Rosenkjær prisen Det er jo ikke den store nyhed for det skete i december 2006.
Læs mereMetodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen
Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen
Læs mereIngenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed
Ingenting Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En historie om økonomi og kærlighed Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale
Læs mereEt unikt tilbud. Økonomi
Vi ligger i et naturskønt området med mange fredninger, og derfor rettede vi henvendelse til Esbjerg Kommune, og sidste år havde vi Fredningsnævnet på en besigtigelse, hvor udfaldet blev, at vi kunne få
Læs mereJeg KRISTUS kan fortælle Jer, at Danmark er et Land, der er udvalgt af selve HIMLENS G U D! Det er der flere forskellige grunde til:
Den 26. marts 2018 modtog vi denne storslåede TALE, hvori KRISTUS henvender sig direkte til den danske Befolkning og fortæller os, hvorledes DANMARK på flere forskellige områder adskiller sig væsentligt
Læs mereDen måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen.
En hel del ubemandede sonder og satellitter er blevet sendt ud i Rummet. Voyager 1 og 2, som blev sendt ud i 1970 erne er stadig på togt, og er i udkanten af vores Solsystem nu, men sender stadig signaler
Læs mereStjernedrys: Fra Kirke Hyllinge mod fjerne galakser
Annoncer E-avis Menu Finn Hansen i kontrolrummet i sit observatorum. Stjernedrys: Fra Kirke Hyllinge mod fjerne galakser Finn og Birgit Hansen fra Kirke Hyllinge kan slet ikke få nok af astronomien. Derfor
Læs mereAfstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden
Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden Denne øvelse blev oprindeligt produceret af J.-C. Mauduit & P. Delva, inspireret af en tilsvarende øvelse af N. Ysard, N. Bavouzet & M. Vincendon i Frankrig.
Læs mere17. søndag efter trinitatis 18. september 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da
Læs mereSOLOBSERVATION Version
SOLOBSERVATION Version 3-2012 Jørgen Valentin Enkelund JVE januar 2012 1 SOLOBSERVATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Solen Vores nærmeste stjerne 2. Elektromagnetisk emission fra brint 3. Egne observationer
Læs mere14. søndag efter trinitatis 21. september 2014
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Jesper
Læs mereMånedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer
Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereOven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm
Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal
Læs mereDet levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012
Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012 Forlagsredaktør: Karen Agerbæk, ka@ef.dk Omslag: Stig Bing Omslagsfotos: ESO (forsiden), NASA (bagsiden) Fotos: se liste side 255 Tegninger:
Læs mereFoto: Jesper Grønne. En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen...
Foto: Jesper Grønne En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen... NR. 2. 12. ÅRGANG April/Maj 2009 Midtjysk Astronomiforening Formand: Lars Zielke Bannestrupparken 60, 7500 Holstebro, tlf. 9740 4715
Læs mereSDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -
SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mere1. Astronomi i Tidsdomænet (AiT) Infrastrukturens engelske navn er Astronomy in the Time domain (AiT)
1. Astronomi i Tidsdomænet (AiT) Infrastrukturens engelske navn er Astronomy in the Time domain (AiT) 1.1. Karakter, formål og kontekst Danske astronomer har gennem vore internationale medlemskaber af
Læs mereSolen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER KVANT 09-2008 LARGE HADRON COLLIDER Small Bang Oktober 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C
Læs mere