Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet

Transkript

1 Notat Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet Udkast Formålet med dette notat er at komme med et oplæg til fastlæggelse af inddata ved beregning af nye bygningers energibehov i relation til Bygningsreglementets energibestemmelser. De samme data forudsættes også at skulle anvendes ved den efterfølgende energimærkning af bygningerne inden ibrugtagning. Ved Bygningsreglementet forstås i dette notat både BR 95 og BR-S 98. Energimærkningen af eksisterende bygninger forventes at blive baseret på den samme beregningsmetode og de samme principper for inddata, med de modifikationer i inddata som er nødvendige, fordi det er eksisterende bygninger, hvor der er begrænset kendskab til data for konstruktioner og installationer. Desuden er det begrænset hvor stort tidsforbrug der kan anvendes til fastlæggelse af inddata i eksisterende bygninger. Ved beregning af energibehovet forudsættes det, at bygningen opfylder gældende krav til sundhed og komfort i indeklima herunder krav til fx temperatur, ventilation og belysning. Ved beregningen anvendes månedsmiddelværdier for udeklimaet fra det Danske Design Reference År, DRY. Energistyrelsen har besluttet, at der til brug for vurdering af bygningers energirammer anvendes en faktor på 2,5 ved sammenvejning af el med henholdsvis gas, olie og fjernvarme. For gas, olie og fjernvarme samt biobrændsler anvendes en faktor på 1,0. Ved beregning af bygningers energibehov i relation til Bygningreglementets energirammer opereres der med tre bygningstyper: Fritliggende boliger Sammenbyggede boliger Andre bygninger. Bygningsreglementets energiramme-bestemmelser gælder ikke for bygninger som ikke er opvarmede eller klimatiserede til normal rumtemperatur herunder sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse, campinghytter, carporte og drivhuse samt uopvarmede garager og udhuse. Fritliggende boliger er i relation til Bygningsreglementets energibestemmelser bygninger til helårsbeboelse (samt bygninger som anvendes til overnatning hele året?) herunder: Fritliggende enfamiliehuse Stuehuse ved landbrugsejendomme

2 Sammenbyggede boliger er bygninger til helårsbeboelse (samt bygninger som anvendes til overnatning hele året?) herunder: Helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse fx dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende Tofamiliehuse Etageboliger Ældreboliger?? Pleje- og døgninstitutioner Kollegier Hoteller m.m. Feriekolonier og vandrehjem?? Side 2 af 10 Andre bygninger er i relation til Bygningsreglementets energibestemmelser bygninger som kun eller primært anvendes i dagtimerne. Andre bygninger er alle bygninger, der er omfattet af Bygningsreglementets energirammebestemmelser, undtagen boliger. Andre bygninger omfatter således bl.a.: Kontor- og administrationsbygninger Skoler, undervisnings- og forskningsinstitutioner Daginstitutioner og skolefritidsordninger Sygehuse (kun behandlingsafsnit?, sengeafsnit under boliger?) Restauranter, biografer, forlystelser, museer, biblioteker, kirker o.lign. Idrætsanlæg og klubhuse Detailhandel, service, butikker og butikscentre Værksteder og laboratorier samt let produktion og montage Engroshandel og lager Andre typer af energiforbrugende bygninger?? El-, gas-, vand- og varmeværker?? Fabrikation?? Vaskerier?? Transport fx. stationer, færgeterminaler og lufthavnsbygninger?? Begreberne: "Fritliggende boliger", "Sammenbyggede boliger" og "Andre bygninger" vil blive anvendt i det følgende med betydning som beskrevet ovenfor. Står der blot "Boliger", dækker det både fritliggende og sammenbyggede boliger. I andre bygninger end boliger med behov for et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang brugstid forhøjes energirammen med et tillæg, der netop svarer til det beregnede ekstra energiforbrug hertil. Tillægget gives i forhold til: Et gennemsnitligt alment belysningsniveau i bygningen på 200 lux. En middelventilation i bygningen på 1,2 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal i brugstiden i opvarmningssæsonen af hensyn til indeluftens kvalitet. Et varmtvandsforbrug på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal pr. år. En brugstid på 45 timer pr. uge. Bestemmelse af tillægget til energirammen er beskrevet under de relevante parametre i det følgende.

3 (Konsekvensen af tillægget til energirammen er, at der for disse bygninger de facto lige så godt kunne være regnet med standardværdier, som svarede til grænseværdierne for udløsning af tillæg. Det forventes, at der vil blive givet samme tillæg til skalaværdier i forbindelse med energimærkningen af bygningerne. Det anses for uhensigtsmæssigt, at foretage beregningen af disse bygninger alene ved anvendelse af standardværdier bl.a. af hensyn til efterfølgende mulighed for at sammenligne forventet og faktisk energiforbrug. Desuden vil det nemt kunne føre til uopdaget skævvridning af beslutningerne i relation til energioptimering af det konkrete byggeri.) Side 3 af 10 Bygninger regnes normalt som en termisk og energimæssig zone. Undtagelsen er bygninger med forskellig benyttelse i forskellige afsnit af bygningen, se nedenfor. I bygninger med blandet brug, fx hvor der indenfor samme bygning er både boliger og butikker, foretages der en underopdeling af bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme brug. Der kan ses bort fra varmetab og -tilskud gennem adskillelsen mellem sådanne bygningsafsnit. Ved fastlæggelse af energirammen for bygningen anvendes den samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendelse. For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst 80 pct. af det samlede etageareal, regnes anvendelsen helt som hovedanvendelsen. Eksempelvis regnes en boligejendom med butikker, der udgør 15 pct. af etagearealet som en boligejendom. Boliger antages at være i brug hele tiden dvs. at de har en brugstid på168 timer/uge. I andre bygninger end boliger antages normalt en brugstid på 45 timer/uge. Brugstiden er det tidsrum, hvor bygningen er i funktion til sit hovedformål og installationer til opvarmning, ventilation og belysning er i normal drift. Brugstiden på 45 timer/uge kan typisk anvendes i fx kontorer, skoler, værksteder og daginstitutioner, selv om den aktuelle brugstid afviger noget, eller der er varierende brugstid over året som i fx skoler med aftenundervisning. Brugstiden antages normalt at være fra 8-17 fem dage om ugen. I nogle bygninger kan brugstiden afvige væsentligt fra 45 timer/uge. I fx butikscentre og restauranter kan en typisk brugstid i nogle tilfælde være på 60 timer/uge. I de tilfælde hvor brugstiden afviger væsentligt fra 45 timer/uge, foretages der både en beregning med den aktuelle brugstid og med en brugstid på 45 timer/uge for at bestemme tillægget til energirammen. Dataene for bygning og installationer ved nedsat brugstid forudsættes i øvrigt uforandret og som ved fuld brugstid. Alle rum antages opvarmet til en månedlig gennemsnitstemperatur på 20 C i alle årets måneder (θ opv ). Rum opvarmet til mellem 5 og 15 C kan enten betragtes som uopvarmet eller som opvarmet til 20 C. Rum, der betragtes som uopvarmede, indgår ikke i det opvarmede etageareal. Ved bestemmel-

4 se af det dimensionerende transmissionstab anvendes DS 418:2002 med en rumtemperatur på 20 C. Side 4 af 10 Det antages, at der luftes ekstra ud, når rumtemperaturen i perioder overstiger 23 C (θ ønsk ), og det antages, at eventuel nattekøling aktiveres, når rumtemperaturen i perioder overstiger 24 C (θ maks ). Se i øvrigt under ventilation. I rum med mekanisk køling antages der opnået en maksimal rumtemperatur på 25 C ved mekanisk køling (θ køl ). I rum, hvor rumtemperaturen i perioder overstiger 26 C, antages varmeoverskuddet (i forhold til at holde en rumtemperatur på maksimalt 26 C) fjernet med elektrisk drevet mekanisk køling med en samlet virkningsgrad på 2,5. Dette gælder også for rum, hvor der ikke er mekanisk køling. Ved beregningerne anvendes de aktuelle ventilationsforhold i rummene, dog mindst svarende til Bygningsreglementets minimumskrav. Ventilationen bestemmes på grundlag af ventilationssystemernes gennemsnitsydelse i de enkelte rum i bygningens brugstid henholdsvis om vinteren og om sommeren i varme perioder fx i juli og august. Ved fastlæggelse af den gennemsnitlige ydelse tages der hensyn til en eventuel behovsstyring og belastningerne i rummene. Rum med ens ventilationsforhold, og rum der betjenes af samme ventilationssystem, kan beregnes samlet. I alle rum i en bygning antages i hele bygningens brugstid en ventilation på mindst 0,30 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal, hvilket svarer til et luftskifte på ca. 0,5 gange pr. time ved normal rumhøjde og forhold mellem netto gulvareal og etageareal. Mindsteværdien i brugstiden på 0,30 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal anvendes både i boliger og i andre bygninger og uanset hvilken type ventilation, der er: naturlig, mekanisk eller hybrid. Varmetabet til ventilation om vinteren beregnes i øvrigt som i Bv98. I bygninger med en middelventilation i bygningen på over 1,2 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal i brugstiden i opvarmningssæsonen af hensyn til indeluftens kvalitet foretages der en beregning af det ekstra energibehov til ventilation. Tillægget til energirammen bestemmes ved at sammenholde det aktuelle energibehov med energibehovet, hvor der er sket en successiv nedsættelse af de højeste ventilationsrater til der netop opnås en middelventilation i bygningen på 1,2 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal i brugstiden i opvarmningssæsonen. Dataene for ventilationssystemerne ved nedsat ventilationsrate forudsættes i øvrigt uforandret og som ved fuld ventilationsrate. Om sommeren tages der hensyn til forøget naturlig eller mekanisk ventilation i varme perioder samt eventuel nedkøling af bygningen om natten med kølig udeluft. I rum med naturlig ventilation gennem åbne vinduer eller lignende kan der normalt i brugstiden i varme sommerperioder som gennemsnit antages en ventilation på 1,2 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal svarende til et luft-

5 skifte på ca. 2,0 gange pr. time, når vinduerne står åbne, med mindre der dokumenteres en højere værdi. Rum uden oplukkelige vinduer kan kun antages at have ekstra naturlig ventilation i varme sommerperioder, hvis de er i åben forbindelse med andre rum med oplukkelige vinduer eller lignende, eller der på anden vis kan tilvejebringes den nødvendige luftstrøm mellem rummene fx gennem åbne døre eller særlige ventilationsåbninger. I boliger og lignende kan det højst antages, at vinduerne kan stå åbne 75 % af tiden. Det kan normalt ikke antages, at vinduerne kan være åbne mod stærkt trafikerede eller støjende veje og lignende. Side 5 af 10 I rum med naturlig ventilation gennem åbne vinduer eller lignende antages der normalt om natten, udenfor brugstiden i varme sommerperioder som gennemsnit en ventilation på 0,6 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal svarende til et luftskifte på ca. 1,0 gange pr. time, når vinduerne står åbne, med mindre der dokumenteres en højere værdi. Nattekøling gennem åbne vinduer forudsætter, at vinduerne kan være åbne om natten af sikkerhedshensyn i relation til indbrud og lignende. Højere værdier for naturlig ventilationen i brugstiden og om natten i varme sommerperioder kan dokumenteres med metoderne angivet i By og Byg Anvisning 202: Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. I rum med mekanisk udsugning trækkes den udsugede luftstrøm fra den naturlige ventilation gennem vinduerne. I rum med balanceret mekanisk ventilation er den samlede ventilationen summen af den mekaniske ventilation og ventilationen gennem de åbne vinduer. Der regnes normalt i alle rum, også de rum der ikke har flader mod det fri, med en infiltration på 0,13 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal både i brugstiden og på 0,09 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal udenfor brugstiden. Denne infiltration dækker også tilfældig åbning af vinduer og døre i forbindelse med brug af bygningen. I rum med naturlig ventilation eller mekanisk udsugning antages det, at infiltrationen er en del af den samlede ventilation. I rum med balanceret mekanisk ventilation skal infiltrationen lægges til den mekaniske ventilation. I bygninger, hvor klimaskærmens lufttæt er undersøgt ved trykprøvning med 50 Pa, bestemmes infiltrationen i brugstiden som: 0,04 + 0,06*q 50 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal. Udenfor brugstiden betsemmes infiltrationen som: 0,06*q 50 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal. (I EN ISO tabel G.4 angives værdien 0,07 gældende for "Moderate shielding" og "More than one exposed facade". Solindfaldet gennem vinduer samt døre med glaspartier bestemmes på grundlag af den aktuelle udformning af vinduet herunder glasareal og solvarmetransmittans (g-værdi) samt solindfaldvinklens gennemsnitlige betydning på månedsbasis.

6 Ved bestemmelse af solindfaldet gennem vinduer tages der hensyn til skygger på vinduet både fra lige omkring vinduet og fra omgivelserne. Side 6 af 10 Ved beregning både af opvarmningsbehov og af kølebehov tages der hensyn til automatisk styret solafskærmning. Solafskærmningen antages at være i brug, når der er direkte sol på vinduet, uafhængig af om der er opvarmnings eller kølebehov i rummet. Solafskærmningen kan være enten udvendig, indvendig eller mellem glaslagene. Ved bestemmelse af solafskærmningens virkning skal der tages hensyn til den aktuelle type solafskærmning og rude. Der ses bort fra manuelt styret solafskærmning samt almindelige gardiner og lignende. Det interne varmetilskud består af varmetilskud fra personer, apparatur og belysning. I boliger antages et gennemsnitligt varmetilskud fra personer på 1,5 W pr. m² opvarmet etageareal og et gennemsnitligt varmetilskud fra apparatur på 3,5 W pr. m² opvarmet etageareal. I boliger dækker varmetilskuddet fra apparatur også belysningen. I boliger antages dog et varmetilskud på mindst 90 W fra personer og 210 W fra apparatur pr. boligenhed og maksimalt 360 W fra personer og 840 W fra apparatur pr. boligenhed, svarende til mindst en person og maksimalt fire personer pr. boligenhed. I andre bygninger end boliger antages normalt et internt varmetilskud fra personer på 4,0 W pr. m² opvarmet etageareal i gennemsnit for bygningen i brugstiden. Der ses bort fra tilstedeværelsen af personer udenfor brugstiden. På tilsvarende vis antages normalt et internt varmetilskud fra apparatur på 6,0 W pr. m² opvarmet etageareal i gennemsnit for bygningen i brugstiden. Det antages normalt, at apparatur ikke er i drift udenfor brugstiden. Vedrørende belysning i andre bygninger end boliger, se senere. Hvis de interne varmetilskud fra personer og apparatur i andre bygninger end boliger afviger væsentligt fra værdierne ovenfor kan det gennemsnitlige interne varmetilskud i bygningen i brugstiden bestemmes udfra de aktuelle forhold i rummene herunder fx antallet af arbejdspladser, apparaturets nominelle effekt og den faktiske tilstedeværelses eller benyttelsestid. I rum, hvor der er koncentreret stor varmebelastning fra særlige processor fx servere eller kopimaskiner, kan varmen ikke på rimelig vis forventes at være udnytteligt som varmetilskud, der tilført bygningen som helhed. I sådanne tilfælde trækkes elforbruget til processen fx serveren ud af beregningerne, og der regnes alene med varmetilskud som gennemsnittet for resten af bygningen, ligesom kølebehov til serverrummet ej heller indgår i det opgjorte energibehov for bygningen, som skal sammenlignes med energirammen. For andre bygninger end boliger bestemmes elforbruget og dermed også varmetilskuddet fra almen- og arbejdslysning i de enkelte rum. Belysningen forudsættes baseret på DS 700. Almenbelysningen i loftet forudsættes normalt suppleret med arbejdslamper.

7 Elforbruget til almenbelysning bestemmes ud fra den installerede effekt og driftstiden under hensyn til styringen af belysningen. Ved bestemmelse af den installerede effekt indgår også elforbruget til fx forkoblinger og automatik. Den faktiske driftstiden for almenbelysningen antages at afhænge af dagslystilgang, se nedenfor. Ved bestemmelse af elforbruget kan rummene opdeles i belysningszoner med forskellig dagslystilgang, afhængigt af fx arbejdspladsernes placering og belysningsanlæggets zoneopdeling. Side 7 af 10 Ved manuel styring af almenbelysningen forudsættes det, at der bliver et belysningsniveau som er væsentligt højere, typisk 200 lux højere, end krævet i DS 700 inden belysningen bliver slukket, og at belysningen igen tændes ved et tilsvarende højt belysningsniveau. Ved automatisk styring af belysningen antages det, at styringen kan holde et belysningsniveau som er noget tættere på kravene i DS 700, men at der stadig vil være en margen af størrelsesordenen 100 lux. Ved bestemmelse af elforbruget til almenbelysning tages der hensyn til forbruget, når belysningsanlægget er nedreguleret. Arbejdslamper antages normalt tændt i brugstiden, også selv om der er tilstrækkelig dagslys eller der ikke sidder en person hele tiden. Der kan normalt antages et elforbrug til arbejdslamper på 1,0 W pr. m² opvarmet etageareal i gennemsnit for bygningen i brugstiden. Rum med ens belysning, styring og dagslystilgang kan beregnes samlet. Særbelysning fx spot på udstillinger, tavlebelysning, belysning i montre og lignende angives separat. Ved bestemmelse af elforbruget til belysning tages der også hensyn til belysning, som er i drift udenfor brugstiden. Ved sammenligning med energirammen medregnes kun almenbelysning og arbejdslamper i brugstiden samt eventuelt stand-by forbrug til almenbelysningen udenfor brugstiden. I bygninger med et gennemsnitligt alment belysningsniveau i bygningen på over 200 lux foretages der en beregning af det ekstra energibehov til det højere belysningsniveau. Tillægget til energirammen bestemmes ved at sammenholde det aktuelle energibehov med energibehovet, hvor der er sket en successiv nedsættelse af de højeste belysningsniveauer til der netop opnås et gennemsnitligt alment belysningsniveau i bygningen på 200 lux. Dataene for belysningsanlæggene ved nedsat belysningsniveau skaleres svarende til nedsættelsen af belysningsniveauet. Dagslystilgangen bestemmes ved hjælp af dagslysfaktoren. Dagslysfaktoren angiver forholdet mellem belysningen inde, normalt på arbejdsborde og lignende, i forhold til den diffuse belysning ude på et vandret frit plan. Dagslysfaktoren bestemmes for typisk placering af arbejdspladserne. Ved bestemmelse af daglysfaktoren skal der tages hensyn til de aktuelle forhold herunder udformningen af vinduer, glasareal, glastype, rumgeometri, rumfarve og permanente skygger. Der kan normalt ses bort fra bevægelig solafskærmning, som kun er for ved direkte solstråling, hvor der normalt vil være et belysningsniveau fra dagslyset, som mindst svarer til dagslysfaktoren.

8 Varmetabet bestemmes efter DS 418 dog med anvendelse af månedsmiddeltemperaturer. Ved gulvvarme skal der ved beregning af varmetabet tages hensyn til forhøjet temperatur i gulvkonstruktionerne og ud for fundamenterne. Ved bestemmelse af varmetabet kan der tages hensyn til virkningen af eventuelle uopvarmede rum, som ikke er en del af det opvarmede etageareal. Varmetabet beregnes i øvrigt som i Bv98. Side 8 af 10 I boliger antages et årligt forbrug af varmt brugsvand på 250 liter pr. m² opvarmet etageareal. Forbruget antages jævnt fordelt over året. I boliger antages dog et årligt forbrug af varmt brugsvand på mindst 15 m³ pr. boligenhed og maksimalt 60 m³ pr. boligenhed, svarende til mindst en person og maksimalt fire personer pr. boligenhed. I andre bygninger end boliger antages normalt et årligt forbrug af varmt brugsvand på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal. I andre bygninger end boliger med et varmtvandsforbrug på over 100 liter pr. m² opvarmet etageareal pr. år, foretages der både en beregning med det aktuelle forbrug og med et varmtvandsforbrug på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal pr. år for at bestemme tillægget til energirammen. Dataene for installationen ved nedsat forbrug forudsættes i øvrigt uforandret og som ved fuld forbrug. Det varme brugsvand antages altid opvarmet til 55 C. Varmetabet fra rør, beholdere, fjernvarmevekslere, ventilationskanaler, - aggregater og lignende bestemmes på grundlag af DS 452. Ved bestemmelse af varmetabet tages der både hensyn til rørtemperaturen og omgivelsernes temperatur. Der ses bort fra varmetab fra varmerør indenfor klimaskærmen under forudsætning af, at rørtemperatur eller vandstrøm er styret efter varmebehovet i bygningen eller udetemperatur. Der ses ligeledes bort fra varmetabet fra ventilationskanaler og -aggregater indenfor klimaskærmen. Ventilationskanaler og -aggregater udenfor klimaskærmen beregnes som den øvrige klimaskærm, idet de forudsættes opvarmet til normal rumtemperatur. Der ses bort fra varmetabet fra rør til varmt brugsvand, der bliver kolde mellem tapningerne. Vejledningen vedrørende ventetid på varmt vand i DS 439 forudsættes opfyldt. Varmebehovet beregnes som specificeret i CEN EPBD WI 14 som bygger videre på EN 832 og EN ISO Ved bestemmelse af varmebehovet tages der desuden hensyn til anvendelsen af solafskærmning, opvarmningssæsonens længde, den aktuel nyttiggørelse af en del af varmetabet fra installationer herunder kedlen samt varmegenvinding i ventilationsanlæg og opvarmning i eftervarmeflader i ventilationsanlæg til nødvendig indblæsningstemperatur på 18 C. (også selv om der ikke er VF?, skal ikke gælde boliger??)

9 ! Kølebehovet beregnes som specificeret i pren ISO 13790:2005 (CEN EPBD WI 14/15). Der tages der hensyn til solafskærmning samt kølevirkning af ekstra ventilation i varme sommerperioder i brugstiden og om natten. Side 9 af 10 Kedeltabene og elforbruget til kedlen bestemmes månedsvis ud fra de aktuelle forhold. Ved bestemmelse af kedeltabet skal der tages hensyn til fx virkningsgrad, varmetab til omgivelserne, styringen af kedeltemperaturen, produktion af varmt brugsvand samt blæserens og automatikkens elforbrug. Kedlen antages slukket om sommeren, hvis forbruget af varmt brugsvand dækkes på anden vis fx med solvarme eller brugsvandsvarmepumpe. Kedler beregnes som specificeret i CEN EPBD WI 9 part Elforbruget til varmepumper bestemmes på grundlag af den samlede virkningsgrad under hensyn til forbruget til hjælpeudstyr herunder pumper, ventilatorer, elvarmelegemer og automatik. Der mangler en egnet CEN standard. Bidraget fra solvarme til varmt brugsvand bestemmes månedsvis på grundlag af den aktuelle udformning af anlægget herunder størrelse, orientering og hældning af solpanelerne. Desuden bestemmes elforbruget til pumper og styringsautomatik. Beregning af bidraget fra solvarme herunder bidraget til rumopvarmning specificeres på baggrund af CEN EPBD WI 9 part " Elforbruget til pumper bestemmes ud fra pumpernes nominelle effekt, driftstiden for anlægget og styringen. Alle pumper i varmeanlægget inklusive eventuelle pumper på kedlen samt pumper ved opvarmning og cirkulation af varmt brugsvand og pumper i relation til køling skal indgå i beregningen. Elforbruget til ventilatorer bestemmes på grundlag af den optagne eleffekt og anlægget driftstid. I anlæg med varierende volumenstrøm anvendes den gennemsnitlige optagne eleffekt ved beregningen. I hybride ventilationsanlæg kan det antages, at en del af ventilationen sker ved naturlig ventilation, forudsat at det dokumenteres.! Elforbruget til kølemaskiner bestemmes på grundlag af den samlede virkningsgrad under hensyn til forbruget til hjælpeudstyr herunder pumper, ventilatorer, elvarmelegemer og automatik. # Beregning af solceller følger CEN EPBD WI 9 part

10 $ Beregning af minikraftvarme specificeres, når der foreligger en egnet CEN standard om det. Side 10 af 10