(DE) om den fremtidige administration af ordningen. Aftalens fulde ordlyd er gengivet på

Transkript

1 Indhold Bygningssagkyndiges deltagelse i syn og skøn ved Ankenævnet for Huseftersyn Ny bekendtgørelse om huseftersynsordningen Levetider i tilstandsrapporten Indberetning af krav En halv million tilstandsrapporter Temadage afholdt med stor succes Liste over artikler i Huseftersyn Nyt H U S E F T E R S Y N N Y T Aftale om Huseftersynsordningen og Energimærkningsordningen 1/04 Pr. 1. maj 2004 sker der væsentlige ændringer af Huseftersyns- og Energimærkningsordningen. Ændringerne har til formål at sikre de bygningssagkyndiges uvildighed og forbrugernes tillid til tilstandsrapporterne. Danmarks Radio pegede i TV udsendelsen Pengemagasinet den 27. november 2003 på, at mange bygningssagkyndige føler sig presset af ejendomsmæglerne til at udarbejde lyserøde rapporter. På et møde den 17. december 2003 med ejendomsmæglerne og de bygningssagkyndiges organisationer spillede økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen derfor ud med et forslag til en revision af Huseftersyns- og Energimærkningsordningen. Ministerens udspil er senere udmøntet i en aftale med Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) om den fremtidige administration af ordningen. Aftalens fulde ordlyd er gengivet på Aftalen med DE følger ministerens udspil om at afbryde relationerne mellem de bygningssagkyndige og ejendomsmæglere og ejendomsformidlere. Men det er nu præciseret, at der er frit valg for sælgeren til: Enten at gå direkte til den bygningssagkyndige og bestille samt afregne tilstandsrapporten. Eller bede mægleren om at kontakte et forsikringsselskab, der så på sælgers vegne kan bestille en bygningssagkyndig. Samtidig forpligtes ejendomsmægler til at informere sælger om betydningen af rapporten og ejerskifteforsikring. Til gengæld sætter ministeren bred information om de nye regler i gang. I relation til de bygningsagkyndige vil der parallelt med aftalen med Dansk Ejendomsmæglerforening blive gennemført ændringer i bekendtgørelsen om huseftersynsordningen, som indebærer, at de bygningssagkyndige ikke må modtage bestillinger på huseftersyn fra ejendomsmæglere- og formidlere. Når bekendtgørelsen er udstedt formentlig medio april vil de bygningssagkyndige modtage nærmere oplysninger herom. Det har været afgørende for økonomi og erhvervsminister Bendt Bendtsen, at de bygningssagkyndiges uvildighed ikke kan drages i tvivl, og at tilliden til tilstandsrapporterne kan opretholdes. Ønsker man at læse hele aftalen i sin fulde ordlyd, er den gengivet på næste side med tilladelse fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Fortsættes side 2 Vigtig meddelelse til brugere af Huseftersynsprogrammet version 5 Sekretariatet er blevet bekendt med, at Huseftersynsprogrammets version 5 kan give problemer med udskrift af tekstfelter, hvis man ikke starter programmet op via det autoriserede opstart-ikon. For altid at sikre fuld udskrift, skal det derfor anbefales, at man starter programmet op via den autoriserede opstartikon, og ikke via en programhenvisning fra en HS5-fil i Stifinder eller Denne computer. Det autoriserede opstart-ikon finder du efter en normal installation under menupunktet Start\programmer\ Huseftersynsordningen\Hussyn50 og/eller på computerens Skrivebord, hvis du under installationen har valgt at få lagt en genvej derud. HUSEFTERSYN NYT 1/04 1

2 AKTUELT Fortsat fra forsiden Aftale om administration af Huseftersynsordningen og Energimærkningsordningen Med henblik på at sikre, at bygningssagkyndige, der udfører huseftersyn i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og energikonsulenter, der udfører energimærkning i henhold til lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, er uvildige og uafhængige af interesser, der kan påvirke arbejdet som bygningssagkyndig eller energikonsulent, er der mellem nedenstående parter indgået følgende aftale: 1. Erhvervs- og Boligstyrelsen udarbejder i samarbejde med Energistyrelsen et informationsmateriale, der oplyser sælger om huseftersynsordningen, ejerskifteforsikring, energimærkning af bygninger og valg af bygningssagkyndig og energikonsulent til brug for ejendomsmæglerens rådgivning af sælger. 2. Ejendomsmægleren udleverer som led i sin rådgivning det under punkt 1 omtalte informationsmateriale til sælger. Ejendomsmægleren oplyser i den forbindelse om sælgers mulighed for selv at rekvirere en bygningssagkyndig og en energikonsulent. Ejendomsmægleren afstår fra at bringe konkrete bygningssagkyndige og energikonsulenter eller firmaer, der beskæftiger disse bygningssagkyndige/konsulenter, i forslag over for sælger og afstår fra på sælgers vegne at indgå aftale med konkrete bygningssagkyndige og energikonsulenter eller disses arbejdsgivere om udførelse af huseftersyn eller energimærkning samt fra at afregne udgifter hertil med disse, jf. dog pkt Ejendomsmægleren kan efter aftale med sælger rekvirere huseftersyn/energimærkning på vegne af sælger gennem et forsikringsselskab, der udbyder ejerskifteforsikringer, forudsat, at ejendomsmægleren ikke har nogen indflydelse på hvilken bygningssagkyndig/energikonsulent/firma forsikringsselskabet vælger til at udføre huseftersynet/ udarbejde energimærkningen. Afregning skal ske direkte fra sælger til den bygningssagkyndige/energikonsulenten/dennes arbejdsgiver eller forsikringsselskabet. 4. Ejendomsmægleren sikrer, at tilstandsrapporten og et eventuelt tillæg hertil holdes fuldstændigt adskilt fra hinanden, når materialet præsenteres for køber. Det påhviler endvidere ejendomsmægleren at sikre, at det af eventuelle tillæg som præsenteres for køber klart fremgår, at der ikke er tale om et tillæg omfattet af huseftersynsordningen. Aftalen træder i kraft 1. maj Aftalen kan opsiges af parterne med seks måneders varsel. Dansk Ejendomsmæglerforening tilvejebringer fornødne kontrolforanstaltninger med aftalens overholdelse og iværksætter sanktioner herunder eventuelt i form af eksklusion overfor medlemmer/medlemsvirksomheder, der ikke måtte efterleve aftalen eller forsøger at omgå denne. Bygningssagkyndiges deltagelse i syn og skøn ved Ankenævnet for Huseftersyn Af Lene Holten Petersen, Ankenævn for Huseftersyn Den bygningssagkyndige bør være til stede, når der afholdes syn og skøn i Ankenævnet. Ankenævnet har noteret en stigende tendens til, at det ikke er de bygningssagkyndige personligt, der deltager i skønsforretningen, men i stedet en repræsentant fra den bygningssagkyndiges firma. Ankenævnet finder denne tendens uheldig. Der er nemlig flere formål med den bygningssagkyndiges personlige tilstedeværelse. For det første får han mulighed for at præcisere sin holdning til klagepunkterne direkte overfor skønsmanden og sagens øvrige parter, samt evt. udpege konkrete fysiske forhold, han mener skønsmanden skal være særlig opmærksom på. Den bygningssagkyndige selv har, i modsætning til en repræsentant fra hans firma, førstehåndskendskab til ejendommen samt, hvorledes forholdene var da han besigtigede denne i forbindelse med udarbejdelsen af tilstandsrapporten. Som bekendt er det ved syn og skøn i Ankenævnets regi muligt, evt. med skønsmandens assistance, at forhandle forlig i sagen. Syn- og skønsforretningen er et oplagt forum for dette, da alle sagens parter som udgangspunkt deltager sammen med en uvildig bygningssagkyndig (skønsmanden). Deltager den bygningssagkyndige imidlertid ikke personligt i skønsforretningen vil denne oplagte mulighed for at indgå forlig i sagen som udgangspunkt være udelukket. Ankenævnet skal derfor henstille til alle bygningssagkyndige, at man deltager i syns- og skønsforretningen. Det skal bemærkes, at der intet er til hinder for, at man medbringer en eventuel repræsentant fra sit firma eller en anden bisidder (evt. en repræsentant fra ansvarsforsikringen) til skønsforretningen. 2 HUSEFTERSYN NYT 1/04

3 OBLIGATORISK Ny bekendtgørelse om huseftersynsordningen Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Boligstyrelsen har udgivet en ny bekendtgørelse om huseftersyn, Bekendtgørelse nr af 12. december Der er foretaget ændringer i følgende afsnit i forhold til bekendtgørelse nr. 52 af 23. januar 2003: 4 litra 4 vedrørende følordningen 5 vedrørende genbeskikkelsesprøver justering af satserne for det maksimale vederlag (bilaget til bekendtgørelsen). Ændringerne vedrørende genbeskikkelsesprøver indebærer: at de bygningssagkyndige skal ansøge om genbeskikkelse senest 4 måneder inden udløbet af deres beskikkelse, at genbeskikkelsesprøverne afvikles inden den bygningssagkyndiges beskikkelse udløber, at målingen af periode og antallet af rapporter, som er afgørende for, om den bygningssagkyndige skal op til genbeskikkelsesprøve, afstemmes efter ansøgningsfristen, samt at ansøgningerne, der er kommet frem til Sekretariatet for Huseftersyn efter udløbet af ansøgningsfristen, betragtes som ansøgninger om nybeskikkelse dog uden krav om deltagelse i optagelseskursus, hvis ansøgningen er kommet frem til Sekretariatet inden udløbet af beskikkelsesperioden. Der vil i et senere nummer af Huseftersyn Nyt blive orienteret om de nye retningslinier for genbeskikkelsesprøver. Den nye bekendtgørelse er vedlagt med dette Huseftersyn Nyt. Bekendtgørelsens bilag over vederlag og gebyrer for huseftersyn er også fremsendt ved brev til de bygningssagkyndige i december Levetider i tilstandsrapporten Der bør ikke angives levetider på bygningsdele i en tilstandsrapport, medmindre bygningsdelen har udlevet sin levetid og restlevetiden er 0 år. Som tidligere nævnt i HE nyt 2/02 anbefales det, at man kun skriver om levetider, hvis dette er en gardering, der tages i tilstandsrapporten. Hvis det fremgår i tilstandsrapporten, at en bygningsdels restlevetid for eksempel er 5 år, påtager den beskikkede bygningssagkyndige sig et unødvendigt stort og selvbestaltet ansvar. Hvis det bagefter viser sig, at bygningsdelen ikke kunne holde 5 år, kan den bygningssagkyndige risikere at blive pålagt et ansvar for fejlen i tilstandsrapporten. Dette fremgår både af domme og af afgørelser i Ankenævnet for Huseftersyn. Der må heller ikke fremgå sætninger i en tilstandsrapport, der ligner denne: Iflg. Skafors regler om restlevetider vurderes det at tagdækningen har max. 20 % restlevetid. Denne oplysning har ikke noget med en tilstandsrapport at gøre, idet Skafors oplysninger kun er vejledende og til brug for forsikringsselskaberne. I det anførte eksempel var ejendommen fra 1879, og der blev givet K3 for taget på grund af nedskredne tagplader og lapninger. Normalt ville ejerskifteforsikringen afvise dækningen på taget, som følge af en helt udlevet levetid, men da den beskikkede bygningssagkyndige havde givet en forventning om 20% restlevetid, vil den sagkyndige kunne blive draget til ansvar for fejlen i rapporten, evt. også som regres fra ejerskifteforsikringsselskabet. Rettelse Det fremgik fejlagtigt i HE nyt 3/2003 under punktet Obligatorisk i en faktaboks, at huse både af ringe stand og ringe værdi kan undtages. Dette er ikke korrekt. Kun bygninger af ringe stand kan undtages, og det er ikke tilladt at undtage bygninger af andre årsager. HUSEFTERSYN NYT 1/04 3

4 OBLIGATORISK Indberetning af krav Husk: Alle krav, der rejses mod en beskikket bygningssagkyndig, skal indberettes til Sekretariatet for Huseftersyn. Ifølge Bekendtgørelsen om Huseftersynsordningen nr.1120 af 12 december 2003; Kapitel 4 6 stk. 10 og 11 skal den beskikkede bygningssagkyndige: stk.10: underrette Erhvervs- og Boligstyrelsen, hvis der rejses krav mod den bygningssagkyndige i medfør af lovens 3, stk.1 og stk.11: tilslutte sig de afgørelser, som Ankenævnet for Huseftersyn træffer, med mindre den pågældende bygningssagkyndige inden 30 dage efter afgørelsens afsendelse har meddelt Nævnet, at vedkommende ikke ønsker at være bundet af kendelsen. I praksis betyder dette, at hvis der rejses krav mod den beskikkede bygningssagkyndige skal den beskikkede bygningssagkyndige indberette dette til Sekretariatet for Huseftersyn, senest 14 dage efter kravet er modtaget. Dette gælder også, selv om kravet ikke meldes til ansvarsforsikringsselskabet, som der var krav om tidligere. (Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige Kapitel 3 punkt. 5.12) Kravene indberettes desværre ikke altid, viser en sammenligning af de sager, som Ankenævnet for Huseftersyn fremsender til Sekretariatet for Huseftersyn, og de krav der indberettes til Sekretariatet for Huseftersyn fra de beskikkede bygningssagkyndige. Hvis der er nogen, der mod forventning skulle have glemt, hvordan man gør, kan vi oplyse følgende: 1. Den beskikkede bygningsagkyndige går ind på og videre ind på det lukkede område for beskikkede bygningssagkyndige. 2. Her går man ind under punktet Indberet krav til Sekretariatet, og henter skemaet Kravskema. 3. Dette skal blot udskrives, udfyldes og sendes til Sekretariatet for Huseftersyn. Det er ikke muligt at indberette krav elektronisk til Sekretariatet for Huseftersyn, men med det nye EDB-program vil dette igen kunne lade sig gøre. Vær også opmærksom på 30-dages fristen for at meddele Ankenævnet, at man ikke ønsker at være bundet af kendelsen. Hvis den bygningssagkyndige er uenig med Ankenævnets afgørelse, skal han reagere inden for 30 dage! Ellers skal han tilslutte sig Ankenævntets afgørelse. AKTUELT Obligatoriske informationsmøder 2004 Årets obligatoriske møder afholdes i februar, marts og april. Der afholdes i alt 13 møder fordelt forskellige steder i landet. Invitation er udsendt med post til de bygningssagkyndige i december Emnerne forventes i år at være Det nye edb-system Informationsaktiviteter Aktuelle sager og konklusioner Forsikringer & Ret ERFA-grupper Endvidere forventes gennemført nogle gruppedrøftelser, og der vil blive udleveret en ny håndbog for bygningssagkyndige. Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige På sidste års obligatoriske informationsmøder for bygningssagkyndige blev udleve- ret nogle nye afsnit til Håndbogen. De nye afsnit var delresultatet af et arbejde udført af en bredt sammensat arbejdsgruppe. Herudover havde arbejdsgruppen stillet en række andre forslag, som Erhvervs- og Boligstyrelsen/Justitsministeriet havde behov for at drøfte lidt nærmere. Denne proces er nu gennemført, og på de kommende obligatoriske møder, udleveres det færdige resultat. Men der er også gennemført andre forbedringer omkring håndbogen: Håndbogen er ajourført med det nyeste lovmateriale. Håndbogen er tilpasset Erhvervs- og Boligstyrelsens nye design. Der er udarbejdet et nyt eksempel på en udfyldt tilstandsrapport. Ståbiens tekst er tilrettet, illustrationerne er udbygget og der er tilføjet en litteraturliste. Håndbogen er forberedt for, at de bygningssagkyndige selv kan indsætte relevant materiale, f.eks. Huseftersyn Nyt. HUSK: At det som noget nyt er muligt at downloade tidligere udgaver af håndbogen i pdf-form fra sekretariatets hjemmeside. HUSK: At der er mødepligt til informationsmøderne, hvis man vil fastholde sin beskikkelse som bygningssagkyndig! 4 HUSEFTERSYN NYT 1/04

5 AKTUELT En halv million tilstandsrapporter I starten af 1996 var der ikke mange i sekretariatet for huseftersyn, som troede, at man efter bare 8 år havde udarbejdet en halv million tilstandsrapporter. I december 2003 blev rapport nummer udarbejdet. Den sagkyndige var Morten Overgaard og huset var et ganske nydeligt eksemplar i Sorø. Men forud for det har Huseftersynsordningen ændret sig meget. Da ordningen gik i luften den 1. januar 1996 med 500 beskikkede bygningssagkyndige, anslog Boligministeriet, at der efter en indkøringsperiode på 3 år ville blive lavet rapporter om året. Men der gik kun én måned, før det tal var nået. Og efter en indkøringsperiode på 3 år var der blevet udarbejdet rapporter. Et tal, som sekretariatet ikke i sin vildeste fantasi troede var muligt. Tænkes nye tanker Men den store succes har også betydet, flere ændringer i måden at arbejde på både for beskikkede bygningssagkyndige og for sekretariatets medarbejdere på Teknologisk Institut og i Byggecentrum. Bo Rasmussen og Vibeke Leth Hansen har været ansat på TI lige siden ordningens start og har arbejdet med Huseftersyns- ordningen siden begyndelsen: Det var andre tider dengang. Til at starte med kunne de sagkyndige udfylde rapporterne i hånden, og der var ikke krav om at rapporterne skulle indberettes i elektronisk form bagefter. I begyndelsen, hvor der ikke var lavet et indtastningsprogram til udfyldelse af tilstandsrapporterne, blev alle rapporter sendt ind i papirkopier, eller faxet, og det arbejde blev meget hurtigt omfattende. Ikke kun for de sagkyndige, men også for os bagefter har vi scannet papirkopirapporter ind på computere, så de kan blive bevaret for eftertiden i elektronisk form, siger Bo Rasmussen. Efter papirkopiperioden fik de sagkyndige mulighed for at indsende disketter, og sågar indberette pr. mail. De fleste benyttede denne mulighed og i dag er det næsten alene som anvendes. Men det sker nu stadig, at en sagkyndig sender os en diskette, indskyder Vibeke Leth. Mange flere medarbejdere Da Huseftersynsordningen blev etableret regnede man med, at 2 personer ved siden af deres arbejde i Energikonsulentordningen kunne nå det hele. Men i dag er personer beskæftiget med Huseftersynsordningen hos TI og 7-9 hos Byggecentrum. Jubilæet blev ikke fejret officielt, men sekretariatet syntes alligvel dagen skulle adskille sig fra andre. Og Bo Rasmussen bød på kage med HE-logoet. Bo Rasmussen slutter af: Hvis alting kommer til at forløbe lige så godt som det kører nu, så skal vi planlægge efter at tilstandsrapport nummer én million kommer i hus i Forsikringsankenævnet Omgjorte sager i forsikringsankenævnet bedømmes at være resultatet af, at ejerskifteforsikringer stadig er et relativt nyt produkt I forbindelse med et seminar på forsikringsakademiet den 28. august 2003 om ejerskifteforsikringer blev det oplyst, at ca.13,5 % af de sager, der er behandlet i forsikringsankenævnet, bliver omgjort til kundens fordel. Når det gælder anker i forbindelse med ejerskifteforsikringer bliver ca. 20,3 % af sagerne omgjort til kundens fordel. Årsagerne bedømmes af ankenævnet at være en følge af: 1. at det er et nyt produkt, der kræver erfaring, hvilket enkelte selskaber ikke har opnået endnu 2. at selskaber søger at finde grænsen for dækningen hos ankenævnet, for at få ankenævnet til at kridte banen af på området 3. at usikkerheden i 95 % af sagerne var definitionen af skadebegrebet HUSEFTERSYN NYT 1/04 5

6 AKTUELT Temadage afholdt med stor succes Under overskrifterne Karaktergivning og Huseftersyn for assistenter er en række temadage blevet gennemført i efteråret. Der er også afholdt et gåhjem-møde om Erstatningsansvar. Som et led i den øgede fokus på uddannelse og information har der været afholdt en række temadage vedrørende Huseftersyn. Emnerne er blevet udvalgt på baggrund af indkomne ønsker til sekretariatet. Det blev til to kurser og et gå-hjem-møde. Begge kurser er holdt fire gange og både øst og vest for Storebælt. Alle 8 kurser har været holdt med fortrinlige kursushold, både hvad angår antal og engagement og de, der ikke havde mulighed for at deltage, kan orientere sig her. Der var en livlig debat i grupperne. Erfaringer fra temamøderne Karakterer i de grå zoner Omkring 100 bygningssagkyndige deltog i temadagene om karaktergivning. Mange synspunkter er blevet diskuteret, og hovedessensen er, at hver enkelt karakter bør bero på en konkret vurdering af hver enkelt tilfælde. Af underviserne Michael Spove og Tommy Glindvad Det er ikke altid let at vurdere en skades omfang alene ved syn og skøn. Med det er ikke desto mindre de almindelige vilkår for bygningssagkyndige på huseftersyn. Dagkurset med de tre hovedtemaer Tage, Revner og VVS-installationer, var derfor en kærkommen lejlighed til at drøfte generelle begreber, konkrete eksempler og tvivlsspørgsmål samt ikke mindst at opsummere den aktuelle vejledning til de bygningssagkyndige. Undertag Der viste sig generelt at være stor uenighed om karaktergivningen blandt kursusdeltagerne. Eksempelvis blev deltagerne præsenteret for en konkret sag, hvor taget var af beton-tagsten med et undertag af Monafol. Dette var afsluttet i tagrender, uden fodblik eller lignende og uden afstandslister. Ved besigtigelsen var hele undertaget generelt intakt både i tagrum og ved tagrender. Der var ikke tegn på opfugtede spær eller lægter m.m. Nogle af deltagerne mente derfor ikke, at forholdet overhovedet skulle nævnes i rapporten, fordi der ikke var nærliggende risiko for skader, andre vurderede karakteren K1 og andre igen K3. Efter en del diskussion, konkluderede flertallet, at forholdet skulle beskrives i rapporten, men noteres med karakteren K1, da intet tydede på, at der ville komme skader foreløbig. Fugt gør forskellen I en anden sag var huset oprindeligt bygget som sommerhus med beton-tagsten og et undertag af Haloten eller lign. Her var undertaget også afsluttet i tagrende uden brug af fodblik eller lignende. Ved besigtigelsen var taget tæt, men ved tagrender var der tydelig nedbrydning af undertaget, ligesom den nederste lægte var kraftigt opfugtet. Også her var der en god debat, inden flertallet blev enige om, at forholdet naturligvis skulle beskrives og afslutningen af undertaget bedømmes som en K3- skade, fordi den nederste lægte var tydeligt opfugtet. En konkret vurdering Konklusionen på forhold med undertag er, helt i tråd med vejledningen, at hver enkelt sag må vurderes konkret på stedet af den sagkyndige, men at de nævnte eksempler begge fortjener en god uddybende note, udover selve skadesregistreringen. Er en revne, en revne? Der verserer sager om sætningsskader mod bygningssagkyndige, hvor efterfølgende undersøgelser (f.eks. geotekniske boringer) har vist, at man har skønnet forkert i sin karaktergivning. Derfor var det på temadagen væsentligt at se på forskellige revnetyper og forholde sig grundigere til hver enkelt. Igen viste der sig som udgangspunkt at være stor usikkerhed blandt de sagkyndige om, hvilken karakter, man skulle give revner. Vejledningen lægger op til, at revner ikke altid er K3, men må vurderes ud fra den betydning, den sagkyndige skønner, de har for bygningen. Der var fortsat enighed om, at man i skadesregistreringen bruger det generelle ord revner, mens man i noten uddyber nærmere om det eksempelvis er sætningsrevner, diffusionsrevner m.m. Viden om VVS Som bekendt, har de bygningssagkyndige en vifte af forskellige uddannelser bag sig. Nogle er ingeniører, andre er tømrermestre og andre igen er autoriserede VVS-installatører. De faglige forudsætninger for at vurdere VVS-installationer er altså vidt forskellige. Derfor blev det blandt andet diskuteret, om man kunne løse problemet ved at give karakterer for de specifikke forhold som afløb fra ekspansionsbeholder, fast påfyldning, rust på rør, materialevalg m.m. Det fremgår af vejledningen, at den sagkyndige skal nævne synlige tegn på rust, tæringer, utætheder m.v., risiko for galvaniske tæringer m.v., risiko for personskade Fortsættes næste side 6 HUSEFTERSYN NYT 1/04

7 AKTUELT Fortsat fra forrige side ved VVS-installationer samt en vurdering af om installationen er udført af ikke autoriserede personer. 40, men ikke færdig Endnu et VVS-kerneproblem er, om og i så fald hvordan man beskriver et næsten 40 år gammelt anlæg i rapporten. Her lægger vejledningen vægt på, at et 40 år gammelt anlæg kun skal nævnes, hvis der er synlige tegn på skader. Generelt var der uklarhed omkring både VVS- og el-installationer, især i forhold til hvad der er omfattet af ordningen, og hvad der ligger udenfor. Dermed er der stort behov for en fremtidig afklaring på området. Brugbare erfaringer og argumenter Med temadagene er det ikke nødvendigvis blevet lettere at være bygningssagkyndig, men generelt er deltagerne udstyret med en lang række erfaringer, værktøjer og argumenter for valg af karakterer i de grå zoner, og for hvordan man skal bruge de supplerende noter i tilstandsrapporten. Opdaterede assistenter Temadage for assistenter sikrer den bedst mulige håndtering af arbejdsopgaver. Mange har opfordret til at holde temadage for de sagkyndiges assistenter og over fire hele dage, i henholdsvis Middelfart og Ballerup, blev der diskuteret tilstandsrapporter, bygninger uden for ordningen, kvalitetssikring og markkontrol. Ambitionen var, at holde de sagkyndiges assistenter opdaterede og dermed sikre den bedst mulige håndtering af de opgaver, assistenten udfører for den sagkyndige. Gavnligt for alle Generelt har temadagene været meget gavnlige for både deltagere og sekretariat. Deltagerne har evalueret temadagene yderst flot og opfordret til at føre ideen videre, mens sekretariatet har fået interessante input og gode drøftelser med de daglige samarbejdspartnere. Den upålidelige kilde forklarer sig Der er kommet en del bemærkninger til den upålidelige kildes artikel om sammenlægningen af skader. Grundlaget for notitsen var eksemplet herunder. Det skal nævnes, at der er set langt værre eksempler end dette. Hvad den upålidelige kilde udtrykte sig om var, at visse sagkyndige samler flere forskellige karakterer under én overordnet karakter og i nogle tilfælde også inkluderer skader fra andre bygningsdele. Ingen af delene er tilladte. Bygn.: Bygningsdel: Karakter: Bemærkninger:. 5.2 Loftsbeklædninger K3 Der mangler lufttæt tillukning og isolering over to huller i gipsloftet i bryggerset efter tidligere gasfyrs aftræk (K3) Der mangler en lufttæt tilfugning og dækliste over en loftsamling mellem to stuer. (K1) Der er en revne og defekter i det pudsede loft langs facaden i et lille kammer. (K2) Den midlertidige afdækning af stigehul i stueloft er ikke brand, lyd-, eller fugttæt i henhold til bygningsreglementet (K3) En tidligere loftslem er stadig i bryggersloft. (K0) På resumeskemaet ville denne måde at udfylde skemaet på give én K3 skade, mens den korrekte måde at udfylde skemaet på ville give 1 K0, 1 K1, 1 K2 samt 2 K3 ere fordelt over flere bygningsdele. HUSEFTERSYN NYT 1/04 7

8 STATISTIK Liste over artikler i Huseftersyn Nyt i 2003 Huseftersyn Nyt 1/03 Bedre information til køber og sælger Revision af håndbog Revision af tilstandsrapporten No cure No pay ordninger Tilstandsrapporter på ejerlejligheder Obligatorisk Bagatelskader og selvrisiko Obligatorisk Tillæg til tilstandsrapporterne Obligatorisk Noter i tilstandsrapporter Obligatorisk Anvendelse af tilstandsrapport på fællesejet Ny forsikringserklæring Alger og anden biologisk vækst Opmærksomhed på tagsten Fælles køb/salg Nyt ansigt i Sektretariatet Huseftersyn Nyt 2/03 Nyt web-baseret indberetningssystem Årsberetningen 2002 Skader på kviste beklædt med zink Forbehold. Obligatorisk Præklusivt proklama hvad er det? Fugtproblemer i træhuse med letbetonbagvægge ERFA-grupper og information Tilstandsrapport eller Byggeteknisk gennemgang? Ankenævnsafgørelser Fra vor upålidelige kilde Huseftersyn Nyt 3/03 Kommunikation til forbrugerne Utilstrækkelig ventilation under gangbro Præklusivt proklama Ulovligt limtræ og et huseftersyn Sekundære bygninger. Obligatorisk Forbehold for gulve. Obligatorisk Sælgeroplysninger. Obligatorisk Tagkassetter kondens på glasflader termoruder og energiruder Ankenævnsafgørelser Asbest i bygninger? Fra vor upålidelige kilde Udgiver Sekretariatet for Huseftersyn, Postboks 141, 2630 Taastrup Telefon: Telefax: hesekretariat@teknologisk.dk Layout Byggecentrum Gitte Pedersen Redaktion Rie Mayland Nielsen (ansvarshavende) Bjarne Leander Poulsen Lars Tangaa-Andersen Erik Tollstorff Peter Troest Larsen Redaktionen er sluttet 29. jan Udkommer 4 gange årligt. Citation fra Nyhedsbrevet skal ske med tydelig kildeangivelse. Kan læses på og downloades fra som også omfatter mange andre praktiske værktøjer for bygningssagkyndige. Adresser og telefonnumre Henvendelser om rapportløbenumre og kurser bedes rettet til Byggecentrum, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup Telefon Telefax Faglige spørgsmål bedes rettet til Sekretariatet for Huseftersyn, Postboks 141, 2630 Taastrup Telefon Telefax mandag-torsdag klokken 8-16 fredag klokken 8-12 hesekretariat@teknologisk.dk ISSN Repro og tryk Artikler udefra udtrykker ikke Quickly Tryk A/S nødvendigvis Sekretariatets eller Erhvervs- og Boligstyrelsens Oplag synspunkter og holdninger HUSEFTERSYN NYT 1/03 HUSEFTERSYN 3/02