Kulturarvsscreening for Præstø midtby. 2012/2013 Rosa Philippine Schollain Birckner, arkitekt

Transkript

1 Kulturarvsscreening for Præstø midtby 2012/2013 Rosa Philippine Schollain Birckner, arkitekt

2 -Den dynamiske by -Byens rum og bygninger

3 Kulturarv Begreb, der bruges som betegnelse for kulturelle elementer, som anses for at være med til at danne en fælles erindring om fortiden Der kan skelnes mellem materiel og immateriel kulturarv og naturarv, natural heritage Kulturstyrelsen: Center for Kulturarv og Arkitektur Kendskab til kulturarven er hver generations bro fra det forgangne til det fremtidige.

4 Præstø er en særlig by som er rig på synlig kulturarv Der er mange måder at opleve og bruge sin by på Der er mange måder at anskue og behandle den arkitektoniske kulturarv på

5 N.V.NIELSEN 1899, PRÆSTØ KØBSTADS og KLOSTERS HISTORIE Fortid er Nutids Læremester H.C. ANDERSEN, DET GAMLE HUUS og Guldalderen

6 Restaurering eller konservering

7 Tilføjelse som modsætning og kontrast

8 Indhold Del 1 Kommuneatlas Præstø, Gamle huse i Præstø, kulturmiljøer Tidslinje Topografi Del 2 -Den dynamiske by -Byens rum og bygninger Topografi og historie Karakteristika og sårbarhed

9 Del 1 Gennemgang af Kommuneatlas Præstø Bevaringsværdier i byer og bygninger 1991 Miljøministeriet Planstyrelsen I samarbejde med Præstø Kommune

10 Del 1 GAMLE HUSE I PRÆSTØ Fredningsstyrelsen Præstø Kommune

11 Registrerede kulturmiljøer i Præstø midtby Definition og beskrivelse af begrebet kulturmiljø PLAN 21 Rammer for lokalplanlægning For Vordingborg Kommune Bind 2

12 Tidslinje I samarbejde med Berit Christensen, museumsinspektør, historiker, Nyere Tid Museerne Vordingborg Nedslag på historiske momenter der har størst betydning for byen

13 Byen opstår og kirken bygges Præstø Jorder overgår delvist til Næstved Kloster Præstø nævnes første gang Byen får købstadsrettigheder ca., oprettes Antonitterklostret Reformationen gennemføres i Danmark

14 Antonitterklostret Kongen giver ordre til at nedrive Antonitterklostret Stormflod Byen rammes af to brande ¾ af byen brænder Svenskekrigene hærger Nysøs hovedbygning står færdig -Bybrand, hvorefter kun 7 gårde står tilbage - Der udbryder pest i byen, ¼ af indbyggerne dør

15 1750 og frem stor byggeaktivitet efter brandene Brande og pest har ødelagt både by og borgerskab Latinskolen nedlægges Bybrand, 2/3 af byen brænder Hestemøllestræde, Peter Thygesens Stræde anlægges Bybrand, 18 gårde brænder De fleste huse omkring Torvet bygges / Rytterkasernen på Klosternakken nedrives Vesterbros træbro bliver erstattet af en dæmning. Østerbro bliver til en stenbro Den nye landevej ml. Vordingborg og København bliver anlagt udenom Præstø Grundtvig er præst i byen Rådhuset på Torvet bygges Havnen moderniseres med en ny skibsbro, som svarer til den østre mole. I midten af århundredet bygges den vestre mole og havnepladsen

16 1800-tallet: Der opfyldes ved Vesterbro, så byen bliver landfast mod vest Nysø var i 1800-tallet samlingspunkt for mange kunstnere, bl.a. H.C. Andersen og Bertel Thorvaldsen, hos baron Henrik Stampe og hustru Christine Stampe er Området ved Vesterbro bebygges 1880 erne aktiv byggeperiode 1838 til 1844 bor Bertel Thorvaldsen på Nysø Pladsket opfyldes, og det bebygges siden Teknisk Skole Grønvolds pakhus opføres som den første bygning på havnen bygges Toldkammeret bygges på havnen Næringsloven giver handlen fri Frederiksminde bygges Der bliver hængt petroleumslamper op i byen Antoni Bryggeriet grundlægges 1900 Jernbaneforbindelse mellem Næstved og Præstø Gasværket oprettes Præstøs skoler samles i skolen på Klosternakken Adelgade asfalteres Begyndende kloakering Rindende vand i byen med opførelse af vandværk og vandtårn. Den gamle mølle nedbrænder Banen forlænges til Mern Præstemarken erhverves og bliver de følgende år bebygget, ligesom også Skibinge Hestehave

17 1970 Kommunesammenlægning, hvor Præstø bliver administrativt centrum for en storkommune /72 Der bygges et nyt sygehus i stedet for det gamle Biblioteket bygges på Der bygges en ny politigård på Torvet den gl. losseplads Sygehuset lukker grund Gasværket nedlægges Banen nedlægges Bebyggelsen af Egely og Strandgården Toldkammeret lukker 2007 Kommunesammenlægning hvor Præstø Kommune bliver en del af Vordingborg Kommune Arbejdet på at skabe lystbådcentret påbegyndes Superland (byens første supermarked) åbner Præstøhallen indvies Omfartsvejen indvies Per Thyges Torv etableres

18 Topografi Nedslag på topografiske forhold der har størst betydning for byen

19 Del 2 Den dynamiske by Den dynamiske by er det ene af de to hovedtemaer for kulturarvsscreeningen for Præstø midtby. Fra gr. δύναμις dymamis "magt" eller "kraft"af græsk: δυναμις, dynamis = "kraft". Som beskrivelse af procesforløb står dette begreb i modsætning til statik. I musik betegner dynamik anvisninger angående styrke i udførelsen af et musikværk. Dynamik kan også bruges til at betegne forskelle mellem de kraftigste og svageste passager på en musikindspilning.

20 Den dynamiske by er byen i bevægelse.

21 Adelgade

22 -Kysten og havnen

23 De grønne områder omkring midtbyen

24 Byens rum og bygninger er det andet af de to hovedtemaer for kulturarvsscreeningen for Præstø midtby. I det følgende defineres byens rum og bygninger, både tematisk og geografisk og forholdes siden til historien/tidslinjen og til topografien/stedet.

25 Adelgade, Per Tygestorv Per Tygesorv Pladser og torve Per Tygestorv Sven Gønges Torv Adelgade, Havnevej

26 Torvet, Rådhusstræde Pottemagerstræde mod Havnevej Havnevej Torvet fra Jomfrustræde Torvet

27 Gader og stræder Adelgade

28 Rådhusstræde, fra Adelgade Torvestræde, fra Adelgade Rådhusstræde, fra Torvet Jomfrustræde, fra Adelgade Rådhusstræde, fra Torvet

29 Pottemagerstræde Kittenstræde Kittenstræde Pottemagerstræde, fra Havnevej

30 Byens grønne og blå rum Øens afgrænsning

31 Kig igennem porte til gårdrum, haver og rekreative områder

32

33 Lysthusene Byens detaljer Portene

34 -Hvor meget bruger du den/dem? -Hvad fungerer godt? WORK-SHOP om kulturarv i Præstø midtby ved borgermødet 17.april 2012 Havnen Byens torve og pladser Adelgade Blå og grønne rum Stræderne Porte og gårdrum -Hvordan bruger du den/dem? -Hvor meget bruger du den/dem? -Hvad fungerer godt? -Hvad fungerer ikke godt?

35 Historie og topografi i forhold til de to hovedtemaer Perspektiverer og peger på de sammenhænge der er afgørende for kulturarvsscreeningens karakteristik af Præstø midtby.

36 Karakteristika og sårbarhed for Præstø midtby Hvor og hvordan kommer de mest markante tidsperioder til udtryk? Hvad er midtbyens overordnede kvaliteter? Hvor er byen sårbar i forhold dertil?

37

38 Der er mange måder at opleve og bruge sin by på Der er mange måder at anskue og behandle den arkitektoniske kulturarv på

39 Områdeinddeling, Plansekretariatet og Følgegruppen Område 1: Statisk Område 2: Fleksibelt Område 3: Dynamisk Områder under Natursekretariatet: grønne udviklingsplaner