Den lille lune. - for byggefagfolk

Transkript

1 Den lille lune - for byggefagfolk December 2005

2 Indledning A/S har udgivet denne nye udgave af Den Lille Lune. Meget er ændret som følge af de nye tillæg til Bygningsreglementet som træder i kraft i 2006, hvor temaet er at spare på energiforbruget i det danske byggeri. Ved at følge de anviste konstruktionseksempler og isoleringstykkelser vil der være stor sandsynlighed for at et hus overholder det energikrav, der er påkrævet. Læs mere i afsnittet Bygningsreglement 2006 om de samlede krav til fremtidens byggeri. Skulle der være oplysninger som du ikke kan finde, så kig ind på eller ring til os på telefon Vi ønsker dig god læselyst. A/S Indhold Internet BR-guide Produktguide Konstruktionsguide Brochuretjenesten Lovbibliotek Beregningsprogrammer Så meget sparer du Bygningsreglement 2006 Energiforbrug Energirammer Sommerhuse og tilbygninger Bygningsreglementernes krav Anbefalede isoleringstykkelser Tætning af hus Vindtætning Dampspærre Fugtspærre Tætning af hus Krav til tæthed Produktegenskaber Varmeledning -værdi og U-værdi Lydisolering Brandisolering Fugt Nybyg konstruktioner Terrændæk Kælderkonstruktioner Ydervægge Tag Renovering og efterisolering Efterisolering af krybekælder Efterisolering af etageadskillelse Efterisolering af hulmur Efterisolering af ydervæg Dampspærre ved efterisolering Efterisolering af gitterspær Efterisolering af hanebåndspær

3 Din egen indgang På har vi fire forskellige indgange til faggrupper: Projekterende, entreprenører, forhandler, håndværkere m.m. og gør-det-selv folk. Du har dermed din egen indgang, hvor vi har samlet alt, hvad du har brug for. Det er enkelt og overskueligt, og du kan hurtigt finde præcis det, du søger. opdateres løbende med nyheder, information, produktviden m.m. 4 5

4 BR-guide Se løsninger Når du går ind på BR-guiden kan du finde/scrolle ned over de nye tillæg til bygningsreglement BR- 95 og BR-S 98, klikke ind på det, der interesserer dig og få løsning, kommentar eller forklaring. BR-guide Beregn energibehovet For at hjælpe projekterende, rådgivende, entreprenører og andre af byggeriets parter har udarbejdet et beregningsprogram, der beregner konsekvenserne i energitabet, når forskellige forudsætninger ændres i et typisk enfamilieshus. Beregningerne er vejledende, men kan give dig et fingerpeg om hvilke parametre, der kan betyde noget for dig. 6 7

5 Produktguide Produktguide I vores produktguide får du information om alle vores produkter: Hvor og hvordan de kan anvendes og al den nødvendige dokumentation, du har behov for. Produktbeskrivelser Datablade Arbejdsvejledninger Leverandørbrugsanvisninger IG VENL PRINT ION VERS 8 9

6 Konstruktionsguide Konstruktionsguide I vores konstruktionsguide får du en udførlig beskrivelse af forskellige typer bygningskonstruktioner. En hurtig søgefunktion samt dybdegående beskrivelser og illustrationer af de enkelte konstruktioner, gør konstruktionsguiden til et uundværligt værktøj for alle der arbejder med planlægning, projektering og udførelse af byggeri. 10 PRINT VENLIG VERSION 11

7 Brochuretjeneste tilbyder et omfattende bibliotek med brochurer. Brochuretjeneste Du kan downloade eller printe brochurer, og et brugervenligt design betyder, at du hurtigt kan finde den brochure, du søger

8 Lovbibliotek og andre links Vi har samlet byggelovgivningen på www. rockwool.dk, så du altid har den nyeste lovgivning lige ved hånden og ikke behøver søge flere steder. Derudover finder du også her andre relevante links. Beregningsprogrammer Vi har designet en række målrettede beregningsprogrammer til at gøre hverdagen lettere for dig. Du skal blot indtaste dine data, så giver vi svaret. A/S udvikler løbende beregningsprogrammer, så tjek for de seneste programmer

9 Så meget sparer du Så meget sparer du Med dette program kan du hurtigt beregne, hvor meget der kan spares i energi og penge ved at efterisolere forskellige konstruktioner i et hus

10 Bygningsreglement 2006 Bygningsreglement 2006 Tillæg 12 til bygningsreglement 1995 (BR-95) og tillæg 9 til bygningsreglement 1998 (BR-S 98) er kommet, fordi energiforbruget er alt for stort og derfor skal gøres mindre. Tillæg 12 til Bygningsreglement Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen Ændringer! 1 De vigtigste ændringer: Nye bygninger skal dimensioneres efter energirammer og ud fra maximum U-værdier. Tidligere blev de enkelte bygningsdele dimensioneret efter U-værdier. Generelt er krav til U-værdier og linietab blevet skærpet. Ansøgningen om byggetilladelse for nybyggeri - sommerhuse undtaget - skal inkludere energiberegning og kvittering for, at denne er indberettet til Energimærkeordningen. Inden ibrugtagning skal der foretages en energimærkning som udarbejdes af en uafhængig energikonsulent. Energimærkningen fremsendes sammen med færdigmelding af byggeriet. En bygning anses for opvarmet når temperaturen er 15 C eller derover. Tidligere var grænsen 18 C. Det er rentabilitetsmæssigt defineret, hvornår ombygninger skal følge de nye lovkrav. Der er et defineret lovkrav om lufttæthed i bygningerne. Dette kan af myndighederne forlanges testet. Der skal foreligge energimærkning for alle nybygninger og for alle bygninger, der sælges eller udlejes. Ved facadevis udskiftning af vinduer stilles der krav til de nye vinduers U-værdi. Disse krav er blevet skærpet og vil fremover 18 blive endnu skrappere. 19

11 Bygningsreglement 2006 Anbefalede isoleringstykkelser til nybyggeri Ved beregning af energibehovet i et nybyggeri vil disse isoleringstykkelser være et godt udgangspunkt for at opfylde energirammen. Energiforbrug Mindre energiforbrug i bygninger i Europa Baggrunden for de nye bestemmelser skyldes, at Danmark med underskrift af Kyoto aftalen har forpligtet sig til at reducere CO 2 udslip. Dette betyder, at forbruget af kul, olie og gas skal sænkes. For dels generelt at spare på energiforbruget og dels for at gøre os mere uafhængig af olie- og gasleverancer udefra, skal vi nedsætte vores energiforbrug på bygninger. Fakta om energiforbrug 40% Mere end 40% af Europas energiforbrug anvendes i bygninger. Hvis du øger isoleringstykkelserne yderligere, giver det dig flere frihedsgrader i designet af dit byggeri. Eks. kan du have flere vinduer i dit byggeri. 5% 10 millioner fyringsanlæg i boliger i Europa er over 20 år gamle. Ved udskiftning af disse fyringsanlæg kan spares 5% af den energi, der bruges til opvarmning

12 Energiforbrug Den generelle opfattelse af energiforbruget: Energiforbrug Energiforbrug til opvarmning Her kan du se, hvor meget energi, der bruges på en gennemsnitsbolig nu og tidligere. Tallene angiver brutto energiforbruget. Det aktuelle energiforbrug: 22 Kilde: Deutsche Energie-Agentur 23

13 Energiforbrug Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at de sundhedsmæssige forhold er i orden. Her er vist, hvilke områder der bruger meget energi. Varmetabet forøges væsentligt som følge af fugt og blæst Ventilation Undgå kuldebroer Energirammer For nybyggeri skal der dimensioneres efter nedenstående energirammer. Det vil typisk være rådgivende ingeniører og specielle firmaer, der udfører sådanne beregninger for nybyggeri. Energirammeberegninger skal gennemføres for at få en byggetilladelse. Kravene til energirammen vil blive skærpet yderligere hvert 5. år. Eksempler på energirammer, der ikke må overskrides. Disse tal på energiforbrug er bruttoenergiforbrug inklusive tab via forbrændingen, forbrug til varmt vand, evt. belysning, el til ventilations- og køleanlæg. For enfamilieshuse: Opvarmning Køling Varmt vand Belysning For etageboliger, kollegier, hoteller m.m.: For kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af regler for etageboliger o.a.: For lavenergibygninger: Klasse 1: Klasse 2: 24 25

14 Energirammer Energirammeberegning omfatter: Fremover bliver det meget sværere at lave en energirammeberegning med alle de faktorer der indgår: Klimaskærm - bygningens ydre flader såsom vægge med vinduer og døre samt tag Indretning - placering af rum i forhold til sollys Varmeinstallation Varmt vand Mekanisk ventilation og køling Naturlig ventilation Indeklimabetingelser Bygningens orientering kombineret med vinduernes orientering Dagslysudnyttelse - eksempelvis solafskærmning Udeklima Aktiv solvarme og solcelleanlæg eller andre alternative energikilder Varmegenvindingsanlæg Sommerhuse og tilbygninger For tilbygninger kan der foretages varmetabsrammeberegning ved overholdelse af maximums U-værdier og maximums linietab (kan ses på de næste sider), således at bygningen ikke har større varmetab end hvis kravene til standard U-værdier, standard linietab og maksimalt 22 % vinduesareal var overholdt. For sommerhuse kan der foretages en beregning af det dimensionerede varmetab (kan ses på de næste sider), således at bygningen ikke har større varmetab end hvis kravene til standard U-værdier, standard linietab og maksimalt 30 % vinduesareal er overholdt. For store bygninger også: Ved maximums U-værdi og linietab forstås, at disse ikke må være ringere end de angivne Kraftvarmeanlæg værdier. Fjernvarme- og fjernkøleanlæg Eksempel: Lovkrav U-værdi = 0,15 W/m 2 K. U-værdi = 0,16 W/m 2 K er ringere Almen belysning 26 og U-værdi = 0,14 W/m 2 K er bedre. 27

15 Bygningsreglementernes krav Bygningsreglementernes krav til U-værdier W/m 2 K) gældende fra Bemærk at det er tilladt at overholde gamle U-værdier i overgangsperioden fra Bygningsreglementernes krav Det skal bemærkes at ved nybyggeri skal der gennemføres en beregning, der dokumenterer, at energirammen er overholdt for det enkelte byggeri. Konstruktion Gulve Terrændæk uden gulvvarme Terrændæk med gulvvarme Kældergulv mod jord Kældergulve mod jord med gulvvarme Etageadskillelser over det fri eller over ventileret kryberum Etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum med gulvvarme Etageadskillelser mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere end 8 C under aktuelt rums temperatur Etageadskillelser med gulvvarme mod opvarmede rum Vægge Ydervægge Kældervægge mod jord Skillevægge mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere end 8 C under aktuelt rums temperatur Tage Loft- og tagkonstruktioner, skunkvægge samt flade tage og skråvægge direkte mod tag Vinduer m.v. Vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller med en temperatur mere end 8 C under aktuelt rums temperatur Tagvinduer og ovenlys Bygningsreglementernes krav til linietab f, W/mK Fundamenter omkring gulve uden gulvvarme Fundamenter omkring gulve med gulvvarme Bygningsreglementernes krav til linietab s, W/mK Samlingen mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme Mindste varmeisolering for rum opvarmet til mindst 15 C, samt krav til rum opvarmet fra 5 til 15 C (sommerhuse undtaget) Rum opvarmet til mindst 15 C. Krav ved renovering og tilbygning Sommerhuse 0,30 0,15 0,20 0,30 0,12 0,15 0,30 0,15 0,20 0,30 0,12 0,15 0,30 0,15 0,20 0,30 0,12 0,15 0,40 0,40 0,40 0, ,40 0,20 0,30 0,40 0,20 0,30 0,50 0,40 0,40 0,25 0,15 0,20 2,30 1,50 2,30 2,30 1,80 2,30 0,40 0,15 0,20 0,20 0,12 0,15 0,06 0,03 0,06 28 Samlingen mellem tagkonstruktionen og vinduer i tag eller ovenlys 0,20 0,10 0,15 29

16 Bygningsreglementernes krav Anbefalede min. isoleringstykkelser til nybyggeri. Bygningsreglementernes krav Det skal bemærkes, at ved nybyggeri skal der gennemføres en beregning, der dokumenterer, at energirammen er overholdt for det enkelte byggeri. Konstruktion Gulve Terrændæk uden gulvvarme Terrændæk med gulvvarme Kældergulv mod jord Kældergulve mod jord med gulvvarme Etageadskillelser over det fri eller over ventileret kryberum Etageadskillelser over det fri eller over ventileret kryberum med gulvvarme Etageadskillelser mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere end 8 C under aktuelt rums temperatur Etageadskillelser med gulvvarme mod opvarmede rum Vægge Ydervægge, tung Ydervægge, let Kældervægge mod jord Skillevægge mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere end 8 C under aktuelt rums temperatur Tage Loft- og tagkonstruktioner, skunkvægge samt flade tage og skråvægge direkte mod tag Vinduer m.v. Vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller med en temperatur mere end 8 C under aktuelt rums temperatur Tagvinduer og ovenlys Bygningsreglementernes krav til linietab f,w/mk Fundamenter omkring gulve uden gulvvarme Fundamenter omkring gulve med gulvvarme Bygningsreglementernes krav til linietab s,w/mk Samlingen melllem ydervæg og vinduer eller skydedøre, glasvægge, porte og lemme Følgende isoleringstykkelser tilrådes som udgangspunkt for at opfylde energirammen til alm. nybyggeri I parantes er varmeledningsevnen angivet 200 mm ( 38 mw/m K) 260 mm ( 38 mw/m K) 150 mm ( 38 mw/m K) 200 mm ( 38 mw/m K) mm ( 37 mw/m K) mm ( 37 mw/m K) 150 mm ( 37 mw/m K) mm ( 37 mw/m K) 190 mm ( 37 mw/m K) 260 mm ( 37 mw/m K) mm ( 38 mw/m K) mm ( 37 mw/m K) mm ( 37 mw/m K) 1,50 W/m 2 K 1,50 W/m 2 K 0,15 W/mK 0,12 W/mK 0,03 W/mK Samlinger mellem tagkonstruktionen og vinduer i tag eller ovenlys 0,10 W/m K 30 31

17 BR-guide Bygningsreglementernes krav Se løsninger Når du går ind på BR-guiden kan du finde/scrolle ned over de nye byggeregler, klikke ind på det, der interesserer dig og få s løsning, kommentar eller forklaring. Med de nye lovkrav til bygningers tæthed er det meget vigtigt at følgende faktorer er i orden: Tæt regnskærm Vindtæt lag med tætte samlinger for ydervægge Flerlagsløsning med isolering og forskudte samlinger for at øge tætheden Dampspærre med tætte samlinger Indvendig beklædning, som er tæt Beregn energibehov For at hjælpe projekterende, rådgivende, entreprenører og andre af byggeriets parter, har udarbejdet et beregningsprogram, der beregner konsekvenserne i energitabet, når forskellige forudsætninger ændresi et typisk enfamiliehus. Læs mere om tæthed i huse på de kommende sider. Beregninger er vejledende, men kan give dig et fingerpeg om hvilke parametre, der kan betyde noget for dig

18 Tætning af hus - indledning Bygningsreglementet stiller krav til klimaskærmens tæthed. Utætheder i en bygning påvirker indeklimaet først og fremmest ved, at der opstår træk og ubehag. Utætheder kan også indvirke negativt på indeklimaet ved at kold udeluft trænger ind i konstruktionerne og nedkøler disse. Dette er ofte årsagen til kolde gulve. Nedkøling af indvendige overflader kan medføre kondensdannelse og giver anledning til mug og skimmel. Tætning og isolering vil modvirke dette. Det er også vigtigt, at bygningen ventileres tilstrækkeligt med ren udeluft for at fjerne de luftforureninger som tilføres indeluften. Krav til boliger er et luftskifte på 0,5 gange i timen. Vindtætning Det er den stillestående luft i isoleringen, som giver den gode isoleringsevne. Derfor er det vigtigt at beskytte isoleringen mod luftbevægelser med f.eks. et vindtæt lag. Det er kun i helt specielle tilfælde, hvor lufthastigheden er lav, og konstruktionen i øvrigt er lufttæt, at et vindtæt lag kan undværes. Et vindtæt lag har funktionen både at hindre gennemtræk i en konstruktion og undgå vindsug langs ventilationsspalten. Vindsug kan ske p.g.a. forskelligt vindtryk langs det vindtætte lag i en udluftet konstruktion. Luft strømmer ind i utætheder i det vindtætte lag og ud igen et andet sted, og vil dermed reducere isoleringseffekten. Frisk luft skal tilføres via friskluftskanaler eller via friskluftsventiler, således at friskluftsmængden kan kontrolleres og justeres efter behov. Luftskifte via utætte konstruktioner fører til ukontrollerede forhold. Dette kan dels medføre stort varmetab og dels via afkøling medføre mug og skimmel

19 Vindtætning Et vindtæt lag skal være diffusionsåben, så fugt kan diffundere ud af konstruktionen. Gennemtræk i konstruktionen vil også kunne stoppes af dampspærren eller f.eks. af en lufttæt bagvæg af beton eller pudset murværk. I enkelte konstruktioner som tag vil det imidlertid være vanskeligt at få dampspærren i ét stykke, de mange samlinger vil i praksis være vanskelige at få lufttætte. Det vindtætte lag vil i sådanne tilfælde hjælpe til at undgå luftgennemtrængninger og derved hindre varmetab. For at der skal opstå luftgennemtrængninger i en konstruktion, skal der være trykforskelle mellem ude og inde. Dette kan ske ved stærk vind udefra eller via ventilationsanlæg, som giver unødigt stort lufttryk i bygningen. Der kan også være lufttryksforskelle på grund af temperaturforskelle mellem ude- og indeluft, som øges med højden af bygningen. Et vindtæt lag skal foruden at have en stor lufttæthed også have en lav dampdiffusionstæthed for at luftfugtigheden kan komme ud af konstruktionen. Det er vigtigt, at samlinger i det vindtætte lag og tilslutninger mod de tilstødende konstruktioner er lufttætte. Dampspærre I opvarmede, lette tagkonstruktioner skal der anbringes en dampspærre på isoleringens varme side. Dampspærren skal hindre varm, fugtig rumluft i at trænge ind i konstruktionen ved diffusion eller luftstrømning. NB: I uopvarmede og til tider opvarmede huse, såsom sommerhuse, udhuse og lignende erstattes dampspærren med vindtæt lag ind imod rummene. Dampspærren skal have en diffusionsmodstand på mindst: Z=250 Gpa s m 2 /kg. Som dampspærre anvendes normalt polyethylenfolie (mindst 0,15 mm) eller alukraft-papir. Ved valg af dampspærre skal man sikre sig, at den valgte type ikke nedbrydes under det luftmiljø, den udsættes for (f.eks. svømmehaller og stalde). Det er ikke alene vigtigt, at dampspærren har den fornødne diffusionsmodstand, men især, at Eksempel på samling ved let ydervæg og tag, hvor dampspærre fra loftet er ført ned ad væggen. Flexi A-Batts/ Super A-Batts Dampspærre 36 Eksempel på samling ved tung ydervæg og tag. Flexi A-Batts/ Super A-Batts Dampspærre Butylgummi 37

20 Dampspærre den monteres lufttæt, således at luftstrømning undgås. Når dampspærren udføres lufttæt, undgås trækproblemer, som ellers vil betyde øget varmetab og kondensproblemer. Samlinger i dampspærren skal i størst muligt omfang undgås. Samlingerne skal have et overlæg på mindst 150 mm, og de skal være klemte, tapede eller på anden vis helt tætte. Afslutninger ved ydervægge og ved skillevægge skal ligeledes være udført lufttætte enten ved overlæg til anden dampspærre eller ved fugning. Eksempel på samling ved loftfladens afgrænsning, hvor der ved væggens opførelse monteres en fastklemt bane af dampspærre, som senere fastklemmes til tagkonstruktionens dampspærre, når denne monteres. Eksempel på samling ved loftfladens afgrænsning. Gummiliste/Fugestrimmel Dampspærre, væg Dampspærre, tagkonst. Dampspærre Indbygning af installationer Hvor der indbygges installationer (el-rør) i loftskonstruktionen kan dampspærre med fordel placeres f.eks. 45 mm inde i isoleringen. Ved denne placering er der plads til elinstallationer, hvorved gennembrydninger af dampspærren undgås, således at den forbliver lufttæt. Ved utætheder i dampspærren opstår der konvektion, som transporterer fugt ud i konstruktionen med risiko for kondens.ved almindelig rumtemperatur 20 C og en luftfugtighed på 50% RF skal der mindst være den dobbelte isoleringstykkelse over dampspærren som under dampspærren.ved lavere rumtemperatur og/eller højere luftfugtighed skal dampspærrens placering beregnes. Eksempel på indbygning af installation I lette ydervægge skal der anvendes en dampspærre på isoleringens varme side, da lette vægge ofte indeholder organiske materialer og diffusionsåbne indvendige beklædninger. Eksempel på samling ved tung ydervæg og tag. Gummiliste/Fugestrimmel 38 Afslutning ved loft Afslutning ved gulv 39

21 Fugtspærre Fugtspærre Fugtspærren har til formål at beskytte gulvkonstruktioner med fugtfølsomme materialer, f. eks. træ, visse limtyper eller klæbemasser, mod fugt fra betonklaplaget. Fugtspærren er et lovkrav fra gældende Bygningsreglement. Her ses nogle forskellige placeringer af fugtspærren i forhold til de forskellige terrændækkonstruktioner. Betonpladen danner sammen med fugtspærren en god sikring mod indtrængning af radonholdig luft. Trægulv på strøer eller Gulvrenoveringsplade/Gulvplade. Fugtfølsom klæber for gulvbelægning. Betonen bør være udtørret, inden gulvbelægningen udlægges. Ikke fugtfølsom gulvbelægning (klinker el. lign.) Gulv med varmeslanger eller varmekanaler og med ikke fugtfølsom gulvbelægning (klinker el. lign.) Gulv med varmeslanger eller varmekanaler og fugtfølsom gulvbelægning. Betonen forudsættes udtørret ved brug af det indbyggede system, inden gulvbelægning udlægges

22 Tætning af hus Kan et hus blive for tæt? Ældre huse som kan give træk og ubehag, har ofte mange utætheder ved f.eks. døre og vinduer og andre samlinger. Dette giver alt i alt et meget stort varmetab, og derfor er der for nye huse stillet krav til udluftning. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr m 2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Derfor er det meget vigtigt, at samlinger mellem de forskellige konstruktioner er helt lufttætte. Den friske luft får man i stedet via den kontrollerede naturlige ventilation eller via mekanisk ventilation. Tætning og udluftning Et utæt hus er dyrt at varme op. For at få fuld udnyttelse af sin isolering er det nødvendigt at huset er lufttæt, da der ellers forsvinder meget varme ud gennem utætheder i konstruktionerne. En familie producerer ca. 10 liter vand i døgnet i form af fordampning fra vask, madlavning, bad og udåndning. For at undgå fugtgener, skal luften stenuld Tætning af hus Ved ét luftskifte i timen forstås, at luften i huset skiftes én gang pr. time. Hvordan slipper man af med rumfugt? Nye huse skal udluftes 0,5 gange i timen, svarende til mindsteværdien i brugstiden på 0,30 l/s pr m 2 opvarmet etageareal. Dug på termoruder er et sikkert tegn på behov for udluftning. Hyppige og korte udluftninger; luk for varmen, når der luftes ud. Opholdsrum: Luft kraftigt ud mindst én gang dagligt med 5-10 minutters gennemtræk, men dog helst 3 gange dagligt hvis det er muligt. Soverum: Luft ud hver morgen. Luft sengetøjet så tit som muligt. Køkken: Åben vindue eller start ventilator under og efter madlavning. Baderum: Åben vindue eller start ventilator indtil baderummet føles tørt efter bad og tøjtørring. Tildæk aldrig aftræksrør. Ideel rumtemperatur og indeklima Ventilation Tætning og udluftning Tæthed Luftskifte pr. time Meget utæt Utæt Normalt 0,7 540 Liter olie forbrug pr. 100 m 2 hus pr. år Tæt (lavenergihus) Max. 0,

23 Krav til tæthed (arbejdsudførelse) Generelt kan man sige, at lufttæthed i de forskellige bygningskonstruktioner er meget vigtigt for at undgå: Unødvendigt stort varmetab Trækproblemer Kuldebroer Kuldestråling Dårligt indeklima Fugtproblemer på grund af kondensdannelse Fugtproblemer på grund af konvektion Skimmelsvampe Bygningsskader Dampspærren skal have 150 mm overlæg og tapes sammen. Dampspærren skal slutte tæt til tilstødende konstruktioner. Tagkonstruktioner: For tagkonstruktioner er det vigtigt, at dampspærren er placeret tæt mod isoleringen for at skabe lufttæthed i isoleringen. Placeres dampspærren under forskallingsbrædder, har man ikke skabt lufttæthed i isoleringen og der kan dermed komme luftstrøm gennem isoleringen, som vil nedsætte isoleringsevnen og dermed kunne skabe kuldebroer og en koldere loftoverflade som følge heraf. Krav til tæthed (arbejdsudførelse) isoleringen for at skabe lufttæthed i isoleringen. Hvis der kommer luftstrøm gennem isoleringen vil det nedsætte isoleringsevnen og dermed kunne skabe kuldebroer og en koldere vægoverflade som følge heraf. Krybekælderkonstruktioner: Det er vigtigt, at dampspærren skal ligge tæt på isoleringen for at skabe lufttæthed i isoleringen. Hvis der kommer luftstrøm gennem isoleringen vil det nedsætte isoleringsevnen og dermed kunne skabe kuldebroer og et koldere gulv som følge heraf. Eksempler på lufttætte samlinger Let ydervæg/fundament. Murpap svejses fast til sokkel og betonklaplag. Under fodrem og ovenpå murpappen lægges Fugestrimmel og på indersiden fuges, for at skabe fuldstændig lufttæthed. Vindue eller dør/tung ydervæg. Imellem vindue eller dør lægges Fugestrimmel mod mur op på indersiden fuges, for at skabe fuldstændig lufttæthed. Ydervægskonstruktioner: Bagmur med rem/loft. Ovenpå bagmuren lægges gummibånd, I ventilerede tunge ydervægskonstruktioner er dampspærre og rem. Herved bliver det vigtigt, at isoleringen ligger tæt mod bagmuren der skabt fuldstændig lufttæthed. for at skabe lufttæthed i isoleringen og dermed undgå nedsættelse af isoleringsevnen og risiko for kuldebroer. Herved undgår man en Let ydervæg/loft. koldere bagmur. Dampspærren i loft og let ydervæg I ventilerede lette ydervægskonstruktioner er samles med overlæg, så der bliver skabt fuldstændig lufttæthed. det vigtigt, at både det vindtætte lag udvendig 44 og dampspærren indvendig er placeret tæt mod 45

24 Produktegenskaber Indledning Der er mange grunde til, at netop er det mest anvendte isoleringsmateriale. Det skyldes blandt andet alle de vigtige egenskaber, der er samlet i stenuldsprodukter i forbindelse med varme-, brand-, fugt-og lydisolering. Desuden er stenuld nemt at arbejde med, det er trykstabilt - og uforgængeligt. stenuld angriber og skader ikke andre materialer, den kommer i kontakt med. Den fremmer ikke korrosion på metaller, og der frigives ingen aggressive luftarter under brandpåvirkning. stenuld fremstilles på basis af den bedst egnede stenart til fabrikationen af isoleringsmaterialer - Diabas. Diabas blandes med koks og kalk og smeltes i store kupolovne ved ca C. Den flydende stenmasse løber derefter ned på hurtigt roterende spindehjul, som slynger den smeltede sten ud i små tråde med en middeldiameter på ca. 0,005 mm (1/20 af et menneskehår). Bindemiddel tilsættes, og i de imprægnerede produkter bliver trådenes overflade betrukket med en vandafvisende film. Varmeledning Hvad sker der med varmen? Den store varmeisoleringsevne i produkterne skyldes, at man pakker luft ind i stenuldstrådene, så luften står stille. F.eks. består de lette bygningsisoleringsprodukter af 99 % luft og 1% stenuldstråde. I tungere isoleringsmaterialer (eksempelvis Tagplader) er luftandelen 94%. Stenuldstrådene er kun punktvis i berøring med hinanden, så porevolumenet er helt sammenhængende. Varmetransmissionen fra en varm flade til en koldere omfatter følgende forhold: Varmeledning gennem faste stoffer Varmeledning gennem luft Konvektion - (luft sat i bevægelse) Stråling Derefter kommer ulden i specielle hærdeovne, hvor bindemidlet omdannes til bakalit. Så er grundmaterialet til Danmarks mest anvendte isoleringsmateriale klar til den videre proces

25 Varmeledning Dette kan anskueliggøres på en anden måde. Undersøgelser har vist, hvordan isoleringsevnen afhænger af materialets densitet (rumvægt). Konvektion Konvektionsbidraget er uden betydning ved densiteter fra ca. 20 kg/m 3 og opefter. Varmeledning gennem luft Varmeledning gennem stillestående luft giver det væsentligste bidrag til den samlede varmestrøm. Varmeledning afhænger kun meget lidt af densiteten, da trådene udgør en ringe del af det samlede volumen. Stråling Strålingsbidraget derimod afhænger stærkt af densiteten. Strålingsbidraget er i høj grad temperaturafhængigt og gør sig stærkere gældende ved højere temperaturer. Varmeledning gennem stenuldsmaterialet Varmestrømmen vil her vokse proportionelt med densiteten p.g.a. de flere tråde. Samlet varmestrøm Det minimale varmeledningstal ligger ved densitet (rumvægt) på ca. 80 kg/m 3. -værdi og U-værdi Lambda-værdi, også kaldet varmeledningsevne, er et tal, der udtrykker, hvor godt et materiale isolerer. Lambda-værdien angives med det græske bogstav lambda-. Jo mindre et materiales lambda-værdi er, desto bedre isolerer det. Flexi A-Batts, det mest brugte stenuldsprodukt, har lambda-værdi 37 mw/mk. Et produkt, som har lambda-værdi 40 mw/mk, har næsten 8% dårligere isoleringsegenskaber end Flexi A-Batts. Ved køb af isoleringsprodukter er det derfor vigtigt ikke alene at se på indkøbsprisen, men også på, hvor godt det isolerer, og hvad dette betyder i forhold til øgede driftsudgifter til varmeforbruget. Hvad er lambda-værdi? Et materiales lambda-værdi angiver, hvor stor varmemængde, målt i Wh, der i løbet af en time passerer gennem materialet på 1 m 2 med en tykkelse af 1 m, når temperaturforskellen mellem de 2 flader er 1 C. Lambda er en skala for den praktiske isoleringsevne angivet i mw/m K (milliwatt/meter Kelvin). F.eks. Flexi A-Batts, 37 = 37 mw/m K Jo lavere værdi, desto bedre isoleringsevne. Et materiales lambda-værdi angiver, hvor stor varmemængde, målt i Wh, der i løbet af en time strømmer gennem materialet på 48 1 m² med en tykkelse af 1 m, når temperaturforskellen mellem de to flader er 1 C. 49

26 -værdi og U-værdi Hvad er U-værdi? Isoleringsevnen i en konstruktion - f.eks. ydervæg - angives med en U-værdi, også kaldet transmissions-koefficient. Jo mindre U-værdien er, desto bedre isolerer konstruktionen. Sammenligning af isoleringstykkelser produkterne har stor varmeisoleringsevne, da luften nærmest pakkes ind i stenuld, så den står stille. Figuren viser, hvor godt stenuld isolerer i forhold til andre byggematerialer. Tallene angiver i mm, hvilke tykkelser af de enkelte materialer, der er nødvendige, for at give samme isoleringsevne. Eksempel: Hvor stor tykkelse isolering -værdi 40 mw/m K skal man have for at opnå samme isoleringsevne som 240 mm isolering med -værdi 37 mw/m K? U-værdien angiver, hvor stor en varmemængde, målt i Wh, der i løbet af en time strømmer gennem 1 m² af konstruktionen, når temperaturforskellen mellem den indvendige og den udvendige side er 1 C. Svaret er = 10 W/m K Tykkelse i mm x mm = 260 mm Super A-Batts, - 34 Flexi A-Batts, Ekspanderet polystyrenplast, - 38 mineraluld, - 40 Letbeton Mursten 50 51

27 Isoleringsfejl Den afgørende strukturforskel stenuld er formstabil på grund af stenuldens specielle opbygning. I modsætning til glasuld, hvor trådene ligger vandret, ligger 30% af trådene lodret og 70% af trådene vandret i stenuld. stenulds specielle struktur giver bedre udfyldningsevne, hvilket er af afgørende betydning for varme- samt brandisolering af bygningskonstruktioner. Opbygning af stenuld Opbygning af mineraluld på glasbasis Flexi A-Batts Træ arbejder under påvirkning af varme, kulde og fugt. Derfor vil målene på stolperne altid variere en smule. Flexi A-Batts er robuste og formstabile Batts. Den fjedrende ende, mærket med en grøn streg, optager tolerancer på op til 40 mm. Der er mange fordele, specielt for håndværkerne, ved at bruge Flexi A-Batts: Mindre opmåling Mindre tilskæring Mindre spild Mindre affald Bedre udfyldning - ingen kuldebroer Hurtigere udlægning og meget, meget mere stenuld står ikke i bro som følge af overbredder eller unøjagtigheder ved tilskæring. Sådanne isoleringsfejl giver risiko for kuldebroer, og fejlene kan som regel ikke ses. Stenuldsprodukternes opbygning er med til at bevare stabiliteten, så isoleringen får fuld nominel tykkelse efter udpakningen, og når den placeres i konstruktionen. Her har materialet ladet sig trykke sammen, men fejlen er ikke synlig. Isoleringsevnen er forringet, og under de kanaler, der er fremkommet, er der stor risiko for sorte striber på loftet. Her står isoleringsmaterialet i bro som følge af manglende tværelasticitet. 1. Klem Sæt flexsiden op først. 2. Tryk Tryk den flexible del og sæt Flexi A-Batts ind 3. Slip Slip og Flexi A-Batts slutter tæt til lægterne. Ved at der på den ene eller anden måde skabes mulighed for træk under isoleringen skabes der kuldebroer, der gør loftet koldt, og varmetabet bliver meget stort. Derfor er det meget vigtigt 52 at isoleringen slutter tæt til spær og loft for at 53 undgå kuldebroer.

28 Lydisolering Lyd er opbygget af stenuldstråde med luftfyldte mellemrum, der er i forbindelse med hinanden. Det betyder, at materialet også har gode lydabsorberende egenskaber. Lydisolering Til lydisolering mod intern eller ekstern støj i boliger har den specielle opbygning i stenuld en afgørende betydning i f.eks. vægge. Isoleret med stenuld, vil risikoen for stående lydbølger imellem væggens yderflader mindskes betydeligt, og luftlydsisoleringen for væggen bliver bedre. Lydisolering Lydregulering Lydregulering og støjdæmpning med stenuld løser mange problemer i skoler, kontorer, institutioner og industrilokaler m.v. De lydabsorberende egenskaber nedsætter efterklangstiden og dermed lydniveauet i lokaler. produkter til lydregulering markedsføres af Rockfon A/S under navnet Rockfon. 54 Vigtigt Luftlydisolation betegnes med: R w =vægtet reduktionstal målt i laboratorium. R w =vægtet reduktionstal målt i bygninger. Jo større R w -værdi jo bedre luftlydisolation. Laboratoriemålinger vil typisk være 4-5 db bedre end målinger foretager i bygninger for den samme konstruktion. Lydreduktion: 1 db En ændring, som lige netop er så stor, at den kan høres. 3 db En væsentlig ændring, som meget tydeligt kan høres, svarende til en ændring af høreindtrykket på 20% 6 db Svarer til en ændring af høreindtrykket på 35% 10 db Svarer til en ændring af høreindtrykket på 50% 55

29 Lydisolering Forbedring af eksisterende konstruktioner Under lofter og etageadskillelser nedstroppes en træ- eller stålkonstruktion isoleret med Flexi A-Batts og beklædt med 2x13 mm gipsplader. Skeletkonstruktionen må ikke berøre den eksisterende konstruktion, da det vil give lydgennemgang. Forbedringen af lydisoleringen er afhængig af den eksisterende konstruktions lydisoleringsevne. 50 mm Flexi A-Batts Eksisterende etageadskillere Luftspalte Lydisolering Trinlydisolering Trinlydisolering er et udtryk for en etageadskillelses evne til at reducere den lyd, som opstår ved gang eller banken, før den opfattes i f.eks. rummet nedenunder. Ved trinlydsmålinger er det lydniveauet i rummet under etageadskillelsen, der måles, mens den bliver udsat for en standardiseret banken. Trinlydsniveauet betegnes som L n,w Lydstyrken måles i decibel: db. Jo mindre L n,w -værdi etageadskillelsen har, des større trinlydisolerende evne har den. Gulvspånplade 22 mm Eksisterende gulv Forskalling 25x100 mm Gipsplader 2 x13 mm Stropper pr. 1 m 38x56 mm lægter Ved forbedring af lydisoleringen af vægge opsættes en ny fortsatsvæg, som ikke har fast forbindelse med den eksisterende. En helstens teglvæg vil med en fortsatsvæg få forbedret luftlydisolationen med ca. 8 db. Eksisterende væg Luftspalte 50x75 mm stolpe Gulvplade 50 mm Gulvspånplade 22 mm Eksisterende konstruktion Nålefilt 56 Flexi A-Batts Gipsplader 2x13 mm Gulvplade 50 mm L n,w -værdi 58 db 140 mm beton 57

30 Brandisolering stenuld bidrager ikke til brand stenuld består i hovedsagen af stenuldsfibre lavet af diabas, og er kun tilsat små mængder af bindemiddel og olie. Det er klassificeret som ubrandbar eller A1 efter de nye europæiske standarder. stenuld bidrager derfor ikke til at øge brandbelastningen i et byggeri, og vil heller ikke afgive røg eller brændende dråber. stenuld har stor brandmodstandsevne stenuldsfibre tåler over 1000 C uden at smelte. Bindemidlet vil forsvinde i de yderste lag mod branden, men fibrene bliver stående p.g.a. strukturen og vil isolere og beskytte det underliggende materiale. Dette er en meget vigtig egenskab under en brand. stenuld er et effektivt materiale til at beskytte forskellige konstruktioner mod brand som for eksempel brandbeskyttelse af stålsøjler og -bjælker, ventilationskanaler, skibskonstruktioner eller Brandisolering bidrage til at give høj brandmodstand i en sammenbygget bygningskonstruktion. stenuld monteret i en konstruktion vil forsinke branden. Konstruktionen kan dermed gøres enklere og billigere ved at man kan spare et lag beklædning, eller man kan vælge at give bygningskonstrutionen ekstra brandmodstand. I en trækonstruktion vil Rocwool stenuld ligge ind mod bjælker og stolper og beskytte disse, selvom om forkulningen bare sker fra kanten af træværket. Dette kan udnyttes ved dimensionering af bærende trækonstruktioner, således at de kan gøres enklere og billigere end hvis der havde været benyttet en anden type isolering, eller hvis det havde været uisoleret. 36 x148 mm træstolpe isoleret med 150 mm stenuld før testen. 36 x148 mm træstolpe isoleret med 150 mm glasuld før testen. Brandpåvirkning af Brandpåvirkning af konstruktionen isoleret konstruktionen isoleret med stenuld med glasuld efter 50 min. 58 efter 50 min. 59

31 Materialers egenskaber ved brand Materialers egenskaber ved brand Materialers egenskaber ved brand fortæller noget om, hvor hurtigt og i hvilken grad et produkt bidrager i et brandforløb samt røgudvikling og evt. brændende dråber. Det, der tidligere var defineret som et ubrændbart produkt, bliver nu betegnet som klasse A1 eller A2-s1,d0. Brandspredning Der er stor forskel på de forskellige bygningsmaterialer, når det gælder overtænding og hvordan de bidrager til brandspredning. De nye EU-klasser opdeler materialerne i klasserne A-F alt efter, hvordan de reagerer ved brand. Som tillæg beskrives røgintensiteten og brændende dråber med tillægsklasserne s og d. EU- Eksempler klasse Egenskaber på materialer Ingen overtænding Mineraluld Ingen bidrag til brand Ingen overtænding Mineraluld, Svært begrænset bidrag til brand gipskartonplader Ingen overtænding Brandhæmmet Min. bidrag til brand spånplade Overtænding efter 10 min. Tapet på gips Nogen bidrag til brand Overtænding mellem 2 og 10 min. Træ generelt Middel bidrag til brand A1 A2 B C D E F Overtænding før 2 min. Egenskaber ikke bestemt Brandhæmmet skumplast Skumplast Oversigten viser de nye EU-klasser og hvor hurtigt forskellige materialer giver overtænding. Bygningsdeles brandmodstandsevne Røgintensiteten Røgintensiteten er kun testet i klasserne A2 til og I korthed fortæller brandmodstandsevnen for en med D. bygningsdel noget om, hvor længe den holder Der er 3 røgintensitetsniveauer: s1, s2 og s3. inden branden spreder sig til næste brandcelle, Røgintensiteten er vigtig for mennesker som er eller at den mister sin bæreevne. fanget i en brændende bygning. De fleste mennesker, Konstruktionerne testes med forskellige metoder som dør i en brand, dør på grund af røg. afhængig af funktion og anvendelsesområde. På bygningens yderside vil røgen give anledning For adskillende bygningsdele eksponeres til forurening af miljøet. den ene side mod ovnen for brandbelastning. Dersom den kun skal være bærende og ikke Brændende dråber brandadskillende, vil der være brandbelastning Brændende dråber bliver også testet på bygningsmaterialer fra begge sider samtidig, som f.eks. en indven- i klasserne A2 til og med E. dig skillevæg i samme bolig. Konstruktioner, som Her er der 3 klasser: d0, d1 og d2. skal være bærende, bliver påført belastninger under testen. Bygningsdelen bliver udsat for en standard brandpåvirkning i løbet testperioden og afsluttes, når et af kravene ikke holder. Konstruktionerne bliver klassificeret med betegnelser efter hvordan de er testet, og hvor længe 60 de klarede kravene, f.eks. REI

32 Bygningsdeles brandmodstandsevne Nye betegnelser og hvad de betyder: R-bæreevne Konstruktionen bliver belastet med en bestemt last igennem hele brandtesten. E-integritet Konstruktionen må ikke få åbninger eller at der bliver gennemtrængning af varme gasarter, som kan medføre antænding af prøvestykkets ueksponerede side eller omkringliggende materialer. I-isolation Konstruktionen skal begrænse temperaturstigningen på den ueksponerede side, som maksimalt må være 140 C i gennemsnit. Temperaturforøgelsen på et punkt må ikke overstige 180 C. M-mekanisk modstand Konstruktionen skal kunne klare at modstå et sammenstød med en 200 kg vægt som falder ned fra 1,5 meters højde således at kravene til R, E og/eller I kan overholdes. Tider Mulige klasser i minutter: 15, 20, 30, 45, 60, 90, 120, 180 og 240. Brandisolering stenuld er ubrændbar er temperaturbestandig har stor isoleringsevne under brandforløbet stenuld virker derfor som et brandskjold, når den er fastholdt i konstruktionen. Bygningsdeles brandmodstandsevne I Bygningsreglementet er bygningsdele tidligere placeret i forskellige brandtekniske klasser. Tidligere blev der skelnet mellem BD og BS - dvs. branddrøj og brandsikker. Betegnelsen BD-30 betyder branddrøj i 30 minutter, BS-60 står for brandsikker i 60 minutter. Til BD-bygningsdele kan anvendes brændbare bygningsmaterialer f.eks. træ, mens der til BSbygningsdele kun må benyttes ubrændbare bygningsmaterialer. Træ bortbrænder med en hastighed på ca. 0,5 mm pr. minut.ved at benytte stenuld beskyttes trætværsnittet mod at blive hårdt angrebet af flammerne, så træet beholder sin bæreevne længere. Men med det nye europæiske system er der kommet nye og flere betegnelser omkring bæreevne R, integritet E og isolation I. Andet Som tillæg kan de enkelte typer af brandprodukter testes for: stråling (W), selvlukning (C) og røgtæthed (S)

33 Nye brandklasser Brandisolering De europæiske standarder for prøvning og klassifikation af produkters brandegenskaber og bygningsdeles brandmodstandsevne. Man skal være opmærksom på, at de nye afprøvninger er skærpet, så hidtidige godkendelser senere skal til ny afprøvning, da det ikke er sikkert, at de opfylder de nye standarder. Brandklasser i BR-95 / BR-S 98 Nye EU-betegnelser Hidtidige betegnelser Materialer A2-s1,d0 Ubrændbart B-s1, d0 Klasse A D-s2, d2 Klasse B Beklædninger K B-s1, d0 Klasse 1 K D-s2, d2 Klasse 2 Bærende ikke-adskillende bygningsdele R 30 A2-s1, d0 BS-30 R 60 A2-s1, d0 BS-60 R 120 A2-s1, d0 BS-120 R 30 BD-30 R 60 BD-60 Bærende, adskillende bygningsdele REI 30 A2-s1, d0 BS-30 REI 60 A2-s1, d0 BS-60 REI 120 A2-s1, d0 BS-120 REI 30 BD-30 REI 60 BD-60 Ikke bærende, adskillende bygningsdele EI 30 A2-s1, d0 BS-30 EI 60 A2-s1, d0 BS-60 EI 120 A2-s1, d0 BS-120 EI 30 BD-30 Når du isolerer med stenuld, er du med til at sikre den bedst mulige brandisolering. BD-30 kravet for loftkonstruktioner mod uudnyttet tagrum gælder alle bygninger opført efter Bygningsreglementet, med undtagelse af avls- og driftsbygninger. En BD-30 godkendt konstruktion burde reelt hedde BD-45. konstruktionen klarer sig nemlig 15 minutter længere ved brand end anden mineraluld. 13 mm gipsplade el. gipsplank. Brand- og lydmæssigt er spartling ikke påkrævet Forskalling 19 x 95 mm c/c max. 450 mm 0,15 mm PE-folie 45 x 95 mm træspær c/c mm Flexi A-Batts 95 mm Flexi A-Batts EI 60 BD-60 BD-30 loft /13 mm gipsplade E 30 F-30 Dokumentation: Brand: DBI sag nr. H E 60 F-60 65

34 Brandisolering Ved at anvende 95 mm BD-60 Flexi Batts og 1 lag klasse 2 beklædning (min. 12 mm tykkelse) opnår man en BD 60 brandkonstruktion. Anvender man Isover 37 Ruller eller Formstykker, skal der ud over 1 lag klasse 2 beklædning opsættes 13 mm gipsplade på hver side af væggen. Med andre ord sparer du 2 ekstra gipsplader ved at anvende stenuld. Dette skyldes stenulds unikke brandmodstandsevne. Brandisolering Skillevæg, gips/stål, ikke bærende BS 60 2 x 13 mm gipsplade 2 x min. 45 mm Flexi A-Batts i hele vægsider 2 x 70 mm stålprofil. Afstand mellem de to sæt skinner iht. gipsproducentens anvisning 95 mm BD-60 Flexi A-Batts brandteknisk fastholdt 45 x 95 mm træstolper c/c 600 mm 2 x 13 mm gipsplade mm kl. 2 beklædning BD 60 konstruktion med Akustisk fuge ved gulv og loft Maksimal væghøjde og udførelse i henhold til gipsproducentens anvisning. 67

35 Brandisolering Etageadskillelse, træbjælkelag, bærende BD 30 Bjælke, min. 45x95 mm c/c 600 mm 95 mm fastholdt Flexi A-Batts Etageadskillelse, træbjælkelag, bærende BD mm gulvbrædder Mindst KD-s2, d2 (klasse 2) beklædning 21 mm gulvbrædder Fugt Fugt- og vandafvisende Fugt i et isoleringsmateriale nedsætter materialets varmeisoleringsevne. Fra luften stenuld optager fra luftens fugtindhold kun volumenprocent fugt (Dantestafprøvning efter 30 døgn ved 90% RF), hvilket er betydningsløst. Fra vand Men selvom stenuld ser våd ud, når den f.eks. ligger i regnvejr, er det kun de yderste få mm, der bliver våde. Den imprægnerede stenuld er vandafvisende og optager kun vand, når det presses eller trykkes ind i materialet. Når trykket ophører, forsvinder vandet, og materialet tørrer igen. Derved genskabes materialets oprindelige isoleringsevne. stenuld Vand Bjælke, min. 95x170 mm c/c 600 mm 95 mm fastholdt BD-60 Flexi Batts Mindst KD-s2, d2 (klasse 2) beklædninger à 12 mm, den skjulte i pladeform Fra undergrunden stenuld er desuden kapillarbrydende. Kapillarsugendehøjder i meter 68 I stedet for 21 mm gulvbrædder kan anvendes mindst 18 mm spån- eller krydsfinérplade. Bakkegrus 0,8 Tegl 149 Træ Over 15 0 Nøddesten 0 69

36 Fugt Teori: Luft indeholder altid en vis mængde fugtindhold. Ved en given temperatur kan luften ikke indeholde mere end en vis mængde vand (mætningspunktet). Ved en vis temperatur (dugpunktet) bliver mætningspunktet og det virkelige fugtindhold det samme. Sænkes temperaturen yderligere kondenserer fugtindholdet og bliver til vanddråber. Når dette sker inde i en konstruktion, kan det give fugtskader og mug på organiske materialer som f.eks. træstolper, pap o.s.v. Transporten af fugtindhold/vand igennem materialer og konstruktioner kan ske på følgende måder: Diffusion, konvektion, vandtryk eller kapillarsugning. Diffusion er vandring af vandmolekyler fra et område med høj fugtindhold til et område med lavere fugtindhold. Ofte har vi højere fugtindhold indendørs, hvilket indebærer, at fugten bevæger sig indefra huset og ud igennem vægge og tag. For at stoppe fugtvandringen p.g.a. diffusion anvendes f.eks. min. 0,15 mm diffusionstæt plastfolie som dampspærre, som samles med min. 150 mm overlæg. stenuldsprodukter er diffusionsåbne og kan hurtigt transportere evt. fugt videre ud gennem isoleringen til ydersiden. Fugt Konvektion er transport af fugtindhold som følge af luftstrømme, som opstår via vind, skorstenseffekt og overtryksventilation. For at stoppe fugtvandringen via konvektion anvendes lufttætte materialer på konstruktionens indvendige side samt evt. indvendigt undertryk. Selv små huller kan give stor fugttransport ved store trykforskelle. Det er vigtigt at være omhyggelig med tætning af dampspærren. Vandtryk opstår ofte mod kældervægge med dårligt fungerende dræn, hvor vandet presses ind gennem den udvendige isolering og ind til kældervæggene. Det er derfor vigtigt at have et velfungerende dræningssystem. Når den udvendige isolering til tider fyldes af vand, vil den miste noget af sin isoleringseffekt. Kapillarsugning kan ske alt efter hvordan et materiales beskaffenhed er. stenuld er ikke kapillarsugende, da det ikke har nogen hårrørsvirkning og vil derfor ikke kunne opsuge fugt fra jorden. I praksis: Ydervægge: Man vil altid tilstræbe at efterisolere konstruktioner udvendigt for at hæve temperaturen i den eksisterende konstruktion for derved at kunne mindske risikoen for kondens på den indvendige side. I lette ydervægge skal der være en dampspærre på den indvendige side. Dampspærren giver både lufttæthed og diffusionstæthed

37 Fugt Kældervægge: Min. 1/3 af den totale isoleringstykkelse i kældervægge bør ligge på ydersiden. Derved hæves temperaturen på den indvendig side af kældervæggen, risikoen for kondens, mug og skimmel minimeres. Drænplade monteret på udvendig side giver foruden varmeisolering også en tør kældervæg p.g.a. drænsporene i produktet. Tage: Når man efterisolerer tagkonstruktionen, sænker man derved også temperaturen i tagrummet, og dette stiller krav til lufttæthed (konvektion) og damptæthed (diffusion) på loftets indvendige side. Dette opnår man med en dampspærre, som både giver lufttæthed og diffusionstæthed. Tagrummet skal ventileres ud til det fri. Nybyg konstruktioner På de følgende sider er vist eksempler på konstruktionsløsninger med tilhørende isoleringstykkelser for mange forskellige konstruktionsdetaljer i nybyggeri, tilbygninger og sommerhuse. Herefter følger et afsnit med eksempler på efterisolering af eksisterende konstruktioner med tilhørende anbefalede isoleringstykkelser for forskellige konstruktionsdetaljer. De viste isoleringstykkelser og U-værdier er vejledende, men vil kunne justeres yderligere ved at lave en energirammeberegning. Krybekælder: Ved at isolerer under gulvbjælkerne, efter at der er isoleret imellem disse, hæver man temperaturen på undersiden af gulvbjælkerne. Derved mindskes risikoen for skimmel på undersiden af gulvbjælkerne. Der placeres dampspærre oppe under gulvet. Dampspærren giver både lufttæthed og diffusionstæthed. Der ventileres ud til det fri fra kryberummet via ventilationsriste. Terrændæk: Under terrændæk isoleres med mm Terrænbatts Erhverv, som både er varmeisolerende og kapillarbrydende. Herved undgås at fugten fra jorden bliver suget op i terrændækket

38 Terrændæk med Terrænbatts Al muld skal fjernes. Det kapillarbrydende lag udlægges i mindst 150 mm tykkelse, Terrænbatts indgår som kapillarbrydende lag. Derefter lægges Terrænbatts i et lag og i forbandt. Langs fundamentet sættes 15 mm A-Fundamentsbatts op som kantisolering. Betonpladen udstøbes i mindst 80 mm tykkelse direkte på Terrænbatts. Med gulvvarme skal der være 2 letklinkerbeton-blokke i top af fundamentet. Ved isolering af kældergulv udelades kantisolering. Terrændæk med trægulv på strøer Al muld skal fjernes. Det kapillarbrydende lag udlægges i mindst 150 mm tykkelse, Terrænbatts kan indgå som kapillarbrydende lag. Langs fundamentet sættes 15 mm A-Fundamentsbatts op som kantisolering. Betonpladen udstøbes i mindst 80 mm tykkelse. Udlæg derefter 0,20 mm plastfolie som fugtspærre på betonpladen (husk 150 mm overlæg i samlingerne). Imellem og under de opklodsede strøer lægges Flexi A-Batts. Ved større isoleringstykkelse end 50 mm isoleres med Terrænbatts under betonpladen - se iøvrigt nedenstående tabel. Trægulv Flexi A-Batts Fugtspærre af 0,20 mm plastfolie 15 mm A-Fundamentsbatts 80 mm beton Terrænbatts 15 mm A-Fundamentsbatts 80 mm beton Terrænbatts U-værdier Isoleringstyk. i mm Terrænbatts Nybyg Tilbyg/ renov. Sommerhuse U-værdier Isoleringstykkelse i mm over /under betonplade 74 0,12 0,15 0,12 0,15 0,15 0,20 0,12 0,15 0,17 75 Tal i parantes er andet kapillarbrydende lag Nybyg Tilbyg/ renov. Sommerhuse 70/200 45/150 45/100 (75)