Generelt for alle arter og sorter: Ingen tørkeskader i 2012

Transkript

1 Generelt for alle arter og sorter: Ingen tørkeskader i : Pastinak i kraftig vækst efter perfekt spiring i velgødet havejord lermuld. Frem til o. 1. august ingen tegn på sygdomme eller skadedyr i rod eller top. Højde op til 40 cm, rodlængde op til 20 cm og tykkelse op til ø 2 cm : Havrerod: Samme jordtype og bonitet som ved 01 og 02. Fremspiring og opvækst nær 100% til en højde af op til 30 cm og en rodtykkelse på o 1,5 cm pr. 1. august. Ingen tegn på sygdomme eller skadevoldere indtil denne dato. Begrænset tålsomhed overfor frøukrudt.

2 : Gaffelbyg under opvækst (buskning) og akssætning efter optimal fremspiring. Angreb af meldug og rust i buskningsfasen ophørt o. 1. juli; så aksantal og fylde ikke syntes nævneværdigt berørt deraf. Stråstyrken middel-god : 6-rd vårbyg, Doré, i meget tidlig akssætning efter kraftig buskning i juni. Stråstyrke middel-ringe. Forventet modning o. 15. juli. Svære angreb af meldug under buskning dog uden synlig hæmmende virkning. Rustangreb i middelsvær grad før skridning, men ikke påvirkning fra lus. Jordbund velgødet lermuld.

3 : Nordslesvigsk Kæmpebyg. Kraftig og frodig fremspiring med optimal buskning på 4-6 aksbærende skud pr. plante. Smalbladet, men med kraftige stængler og bladskeder. Ingen tegn på sygdomme eller skadevoldere indtil skridning. Velgødet lermuld. 11: Ligowo-havre. Gul havre, storkornet og tidlig. Indført fra Frankrig <1898. En meget frodig og hurtigtvoksende havresort med stor bladfylde og ret stive strå også som her på velgødet lermuld. Indtil skridning en del angreb af meldug, rust og lyspletsyge, men fortsat vækst uden synlig stilstand. Ukrudtstålsom på velgødet jord : Byg Rostov, KVL 737, landrace 1849, NGB Kraftig fremspiring (her på velgødet lermuld), men ikke ekstrem tidlig buskning. Stor bladfylde og rigelig akssætning med middeltidlig modning. Mindre angreb af meldug og rust uden synlige svækkelsestegn. Skadevoldere inkl. ukrudt med undtagelse af Kortstråle ikke observeret indtil skridning. 13: Dänischer Insel-havre, 1880, indført fra Provstiet i Holsten, NGB Bredbladet og halmrig type med god vækstenergi, men blødstrået på velgødet jord. Lettere angreb af meldug og gulspidssyge inden skridning, men uden nedgang i vækst og kernesætning. Middeltidlig sort med ret høj ukrudtstålsomhed, men noget spildsom både ved lejesæd og tabte kerner.

4 : Nue Grosse, 2-rd byg, landrace 1849, NGB En meget kraftigt spirende sort med optimal buskning på velgødet jord. Stor blad- og stråfylde, men meget reduceret stråstyrke ved gode vækstforhold trods tykke strå. Ukrudtstålsomhed og resistens mod sygdomme og andre skadevoldere høj til og med skridning. Dog let angreb af meldug ved fugtigt vejr under buskningen. Spildsomhed ved rettidig høst ringe; aks- og kernefylde god/meget god. 15: Byg Akrostis, landrace 1849, NGB Opvækst og buskning normal, ret stor halmfylde med middel kerne- og akssætning. Strå ret tynde og bløde især ved gode vækstforhold herved øget tilbøjelighed til lejesæd delvis betinget af den store bladmasse. Sygdomsangreb eller skadevoldere i øvrigt blev ikke iagttaget frem til modning. Ukrudtstålsomhed måske lidt under middel : Skorzoner udsået gav en lidt langsom, men i øvrigt total fremspiring med en påfølgende hurtig opvækst til cm i højden og kraftig bladfylde i frisk lysegrøn farve. Sygdomsangreb eller spor af andre skadevoldere sås ikke på voksestedet i den velgødede lermuld.

5 : Kålrabi udsået på friland fik en forrygende start med en næsten overdådig fremspiring, så en kraftig udtyndning til 6-8 cm afstand mellem planterne måtte til efter ca.18 dage yderligere udtyndning til cm efter 25 dage. Kraftig opvækst i den velgødede lermuld med stor bladfylde og begyndende udvikling af rod (1-2 cm Ø) efter 4 uger voksende til cm ø 15. juli. Skadevoldere i form af lus og thrips samt meldug sås ikke frem til o. 1. august, da lette angreb af kålbrok satte ind. I løbet af den regnrige august udviklede tilstanden sig kraftigt, således at ca. 30% af planterne rådnede bort på roden. Tilstanden stabiliseret o. 1. september, men væksten er standset med begyndende modning o. 15. september. Ukrudtstålsomhed lille/meget lille før udtyndingen : Salat. Fremspiring tilsyneladende lidt mangelfuld trods såbed i velgødet og bekvem havemuld. Opvækst ellers frodig og hurtig. Ingen egentlig hoveddannelse, men tætte rosetter af let krusede blade, der holder sig frisk grønne længe (6-8 uger), og som erstattes længe i væksten ved plukning. Smagen synes ret neutral og beholder friskheden næsten indtil længdevæksten indtræder. Blomsterbærende skud op til 60 cm højde med stærkt forgrenede halvskærme af blomsterhoveder (Kurveblomstfamilien). Blomstring og modning august-oktober; fnok rent hvid på brune frø, 1,5-0,5 mm. Næppe fuldmodenhed på blivende sted. Sygdomme og skadevoldere sås ikke.

6 : Rødkål, Amager 304. Efter forkultur i mistbænk udplantning i velgødet havemuld først i maj. Dette gælder også de næste 3 numre/sorter af kål! Denne sort har haft høj spireevne og stort vækstpotentiale (udtynding til cm afstand), således at høje, ranglede planter med tendens til væltning kan være et problem indtil begyndende hovedsætning i juli. I dette tilfælde sås en meget mangelfuld og ringe hoveddannelse grund her ukendt. I løbet af august svære angreb af kålsommerfuglens larve med standsning af væksten til følge : Grønkål, Amager Halvhøj. Forkultur som 023. Efter udplantning frodig vækst med tidlig dannelse af store (op til 40 x 15 cm) hvælvede og krusede blade. Ved rigelig gødnings- og vandtilførsel fortsætter væksten til det sene efterår med en sluthøjde på op til cm. Smagen er frisk, let syrlig/sød indtil indtrædende frost, mens den sprøde og appetitvækkende struktur bibeholdes. Overvintring på voksestedet : Rosenkål, Polarstjernen. Forkultur og udplantning som 023. En kraftigt voksende sort med stærk udvikling af stængler og blade resulterende i en maksimumshøjde på 0 90 cm i eftersommeren med begyndende udvikling af hoveder på stokken under øverste bladroset. Sygdomme og skadevoldere sås næppe med undtagelse af perifære angreb fra larver af kålsommerfugl. Overvintring på voksested. 26: Rosenkål, Minaret. Forkultur og udplantning som 023. Vækstpotentiale og habituel udvikling synes lidt svagere end hos 025 gælder især bladfylden. Analogt hermed synes hoveddannelsen her at være noget forsinket i hvert fald indtil eftersommeren. (Overvintring på voksestedet ved en max-højde på cm). Bortset fra lette angreb af larver fra kålsommerfugl konstateredes ingen sygdomsangreb eller andre skadevoldere.

7 , 28, 29: Tjele-rug, Secale cereale hibernum, vinterrug. Kraftig opvækst og buskning efter problemfri overvintring med påfølgende tidlig skridning sidst i maj. Uden tilførsel af vækstfremmende midler, f.eks. N, nåedes en max-højde på ca. 180 cm ved den kraftige blomstring o. 20. juni. Akssætning rigelig og regelmæssig (3 5 aksbærende skud pr. plante). Hen mod modning o. 1. august forekomst af nogen lejesæd forårsaget af store regnmængder i juli (150 mm). Ingen spiring i aks før høst august; kerner regelmæssige og fyldige. Stråstyrken middel/god under normale forhold. Der iagttages ingen sygdomstegn eller skadevoldere inkl. meldrøjer. Ukrudtstålsomhed generel god på almindelig agerjord, mindre ved dyrkning på lavbundsjorde. Ret tørketålende : Avena sativa, gul vårhavre, Dansk Landhavre NGB??. Iagttagelser 2012: Efter 10 års dyrkning under meget forskellige forhold ikke meget nyt om de aktuelle vækstforhold. Dog: Såning i bekvemt såbed gav en meget ensartet og kraftig opvækst frem til skridning o. 20. juni (billede 030). Forbigående angreb af gulspidssyge fik ingen varige eftervirkninger. Andre sygdomme og skadevoldere observeredes ikke. Ukrudtstålsomhed god.

8 : Avena sative verna, gul vårhavre, Stålhavre, NGB Dyrknings- og vækstforhold indtil skridning o meget lig Dansk Landhavre (billeder ). Ukrudtstålsomhed god/meget god. Fra o ret svære angreb af meldug og gulspidssyge med midlertidig standsning i væksten (billede 033). Top- og kernesætning normal/god, men ret ringe stråstyrke forværret af mere end 2 gange normal nedbør i juli : Hordeum vulgare distichum, 2-rd vårbyg, Langeland NGB Som gammelkendt sort her (8 år) ikke de store nyheder omkring spiring og opvækst indtil buskningsstadiet. Her forskellige svaghedstegn delvist forårsaget af vækstmiljøet, nemlig ilt- og kvælstofmangel pga. våd og fast jord med mange slappe og gule blade til følge (035). Herved forsinket og noget hæmmet buskning. Længdevækst og skridning/akssætning dog normal efter 15. juni. Ukrudtstålsomhed middel/god.

9 : Avena sativa nudibrevis, nøgen vårhavre, NGB God og endartet fremspiring med ret kraftig op- og længdevækst indtil skridning o Kun ubetydelige angreb af gulspidssyge/tegn på ilt- og N-mangel (billede 37) ellers vækst til max-længde påå o. 120 cm ved begyndende modning. Sygdomme og skadevoldere i øvrigt sås ikke. Ukrudtstålsomhed over middel i : Avena sativa nigra, sort vårhavre. Marsk/Ribe Sorthavre. Kraftig spiring og opvækst (billede 040) bemærk den store bladfylde og længde samt den stærkt grønne farve troods lavt N-niveau (billede 041). Der observeredes ingen sygdomme og skadevoldere i vækstperioden, ej heller tegn på ilt- eller N-mangel. Ukrudtstålsomheden generelt god og stråstyrken middel eller derover.

10 : Hordeum vulgare distichum, 2-rd vårbyg, Carlsberg I, NGB En velbeskrevet, gammel kending i lighed med Gl. dansk 2-rd byg I + II (billede ), NGB Disse 3 sorter har her været i dyrkning i her 11 år og der er konstateret mange ligheder mht. fremspiring, opvækst, buskning og længdevækst/skridning var her ingen undtagelse med dyrkning af de 3 sorter på helt ens jordbund og med ens gødningsforhold, vækstbalance i jorden samt vand- og soleksponering. Fremspiring, opvækst, buskning og længdevækst/skridning ( juni) forløb så at sige parallelt og problemfrit. Skadevoldere og sygdomme/svækkelsestegn sås ikke. Ukrudtstålsomheden syntes i år størst hos Carlsberg I, der generelt også har den største lejesædstilbøjelighed af de tre. Mht. modningen ligger Gl.da. 2-rd (begge sorter) klart foran Carlsberg med ca. 1 uge under samme vækst- og vejrvilkår : Hordeum vulgare distichem, 2-rd vårbyg, Størvring, NGB Denne gammelkendte sort overraskede endnu en gang ved en usædvanlig frodig vækst i alle faser (billede 045) og særligt bemærkelsesværdigt var det, at det ikke gik ud over stråstyrken. Lejesæd forekom således ikke end ikke i modningsfasen. Trods de forholdsvis mange (o. 300) aksbærende skud pr. m2 viste akssætning og kernefylde ingen nedgang. Sygdoms eller svækkelsestegn observeredes ikke ej heller andre skadevoldere. Ukrudtstålsomheden særdeles god.

11 : Triticum aestivum, vårhvede, Halland. Sorten er i 1. dyrkningsår her, og den gav i vækstperioden anledning til flere nye iagttagelser omkring vårhvede. Under fremspiring og første del af opvæksten syntes sorten noget svag og reagerede ret markant på lavt ilt- og N-niveau (billede 051). Men omkring buskningstidspunktet bedredes vækstenergien kendeligt uden tilførsel af ekstra N (billede 050). Den påfølgende længdevækst med strålængder på op til 120 cm og en optimal aks- og kernesætning gav en overraskende god afgrøde. Alt taget i betragtning må stråstyrken og ukrudtstålsomheden betegnes som god. Skadevoldere og sygdomme i øvrigt observeredes ikke : Hordeum vulgare hexastichum, 6-rd vårbyg, Lynderupgård NGB Atter en gammelkendt sort hos mig (9 år) med alle tidligere kendte og observerede karakteristika, herunder lettere angreb af gulspidssyge. Den store bladfylde og kraftige buskning syntes heller ikke i år at true stråstyrken. Længdevækst og akssætning af sædvanligt omfang med det forekommende gødnings- og N-niveau. Som det f.eks. ses på billede 052 var ukrudtstålsomheden optimal mht. frøukrudt. I forgrunden til højre ses derimod et eksempel på virkningen af en tættere opvækst af Kvik, som sorten generelt ikke kan tåle.

12 : Avena sativa, sort vårhavre, Nielsen og Schmidt, landsort, NGB Sortens egenskaber kendes godt efter 10 års dyrkning her under meget varierende vilkår her (billede 052) markskaladyrkning på let lermuld/sandmuld. Fremspiring og tidlig opvækst generelt noget svage, men længdevækst (110 cm) og skridning forløb som sædvanlig næsten optimalt og viste særdeles god kernesætning og fylde (billede 057). Den relativt store bladfylde fremskyndede udbredt lejesæd i den meget våde sommer (2,5 x normal nedbør i juli-august) Herved stærkt nedsat ukrudtstålsomhed (frøukrudt) især med Raphanus raphanistrum, Kiddike. Øvrige sygdomme og skadevoldere sås ikke : Hordeum vulgare distichum, 2-rd vårbyg, Binder 1913, NGB Denne sort er efterhånden afprøvet og beskrevet meget grundigt efter 11 års dyrkning her i såvel små- og mellem- som markskala (her 4 år). Afprøvet med stort held som maltbyg på Bøgedal Bryghus I 2012 bemærkes ud over den fortrinlige vækst og kernesætning den gode stråstyrke og ukrudtstålsomhed trods den våde vækstperiode forudsat at N-niveauet holdes tilpas lavt (20-25 kg/ha). Der observeredes i øvrigt ingen sygdomme eller andre skadevoldere (i år dyrkning på svær lerjord). Bemærk de maget lange aks (billede 059).

13 : Hordeum vulgare distichum, 2-rd vårbyg, Dän. Inselgerste, landrace 1849, NGB Sorten er dyrket her i små- og mellemskale i 4 år på lettere/svær lermuld, samt sandmuld. Under normale dyrkningsforhold udviser den fortrinlig vækstenergi på alle stadier, men ret stor følsomhed overfor forsommertørke. Aks- og kernesætning (billede 061) på højde med Binderbyg, der vel modner en smule tidligere. Ukrudtstålsomheden meget begrænset i våde somre (billede 060). Der observeredes ellers ingen sygdomstegn eller skadevoldere : Hordeum vulgare hexastichum, 6-rd vårbyg, landrace 1849, NGB 8802: Denne sort har 2012 været i 3. dyrkningsår her (mellemskala) på lettere lermuld (tidl. på sandmuld og svær lermuld). Den er nøjsom, ukrudtstålende (billede 063) og har et ret stort vækstpotentiale dog noget tørkefølsom i opvækst- og buskningsfase. Svage angreb af rust og meldug har været set dog uden synlig indflydelse på udbytte og stråstyrke. Kort vækstperiode (12-13 uger) og tidlig modning o. 15. juli. Afknækning af aks, affaldende kerner samt spiring i aks endnu ikke observeret trods regnfuldt og blæsende vejr i vækstperioden ( ). Tåler tæt planebestand.

14 : Avena sativa verna, gul vårhavre, Ribe, NGB En ny sort hos mig i 2. dyrkningsår på lettere lermuld med lavt N-niveau. Vækstenergi forbavsende god især ved opvækst og skridning (064). Toppe lidt åbne med noget spredt kernesætning (store kerner 065). Sorten er nøjsom og relativt stivstrået og med en god ukrudtstålsomhed. Der observeredes ingen sygdomme eller skadevoldere frem til modenhed. Tåler tilsyneladende både megen væde ved modenhed. Tåler tilsyneladende både megen væde ved modenhed (ingen spirende kerner) og moderat tørke under opvæksten : Avena sativa verna nigra, sort kamhavre, Tatarisk < 1919, NGB Også denne sort er i begyndende dyrkning (2. år) hos mig. Kraftig fremspiring, længdevækst og kernesætning i de store ensidige toppe på ret stive strå ved N-niveau på kg/ha (067). Kerner store og med ret tyk skal, der tåler fugtigt vejr ganske godt. Sorten er nøjsom og tåler tørke i forsommeren i ret høj grad ligesom moderate mængder af frøukrudt (066). Andre sygdomstegn eller skadevoldere sås ikke. Sorten er sandsynligvis ikke ret egnet på lavbundsjord.

15 : Hordeum vulgare hexastichum, 6-rd vårbyg, Abed Juli, 1909, NGB En interessant sort, som kun er i 2. dyrkningsår hos mig (velgødet lermuld, moderat gødet sandmuld). På begge jordtyper udviser den godt vækstpotentiale især ved rigelig nedbør. Nok ikke udpræget tørketålende hverken i busknings- eller strækningsfasen. God kernesætning med ekstremt lang stak. Tidligt modnende efter kun ugers vækst med kun lidt nikkende aks. Ukrudtstålsomheden (både frø og rodukrudt) må betegnes som middel (069). Sygdomstegn og andre skadevoldere observeredes ikke i : Avena sativa verna, gul vårhavre, Trekornet gul, NGB Sorten er i 3. dyrkningsår hos mig og har givet flere værdifulde oplysninger. Den udmærker sig ved en fremragende vækstenergi i både opvækst- og skridningsfasen (070). De ret store toppe har fyldige småaks med den 3. kerne lidt mindre udviklet. Stråstyrken og evnen til at lukke af for frøukrudt må betegnes som god (071). Trods det fugtige vejr i vækstperioden sås ingen angreb af meldug og ej heller andre sygdomstegn eller skadevoldere. Lykkes efter alt at dømme bedst på lettere lermuld med et N-niveau på ikke over o. 25 kg/ha. Skalprocenten er middel eller derunder, så sorten vil være velegnet til grynfremstilling evt. efter sortering til min. 2 mm ø (tværsnit).

16 : Avena sativa verna, gul/hvid vårhavre, Dansk Landhavre uden år, NGB Igen en gammel kending her efter 10 års dyrkning. Væksten fortrinlig på alle stadier (072), veludviklede toppe med ret spredte småaks (073)og forholdsvis små tyndskallede kerner. Stor længdevækst (op til 120 cm) med desværre temmelig ringe stråstyrke selv ved N-niveauer under 25 kg/ha. Dette sås til fulde i 2012! Denne nøjsomme sort kan anbefales til lettere lermuld og sandmuld under tørre forhold, hvor den viser sig sund i enhver henseende overfor alle skadevoldere. Selv i det fugtige sommervejr 2012 sås ingen angreb af meldug : Avena sativa verna, gul vårhavre, Stormogul uden år. Sorten er i 4. opformeringsår her og har været prøvet så såvel svær som lettere lermuld i god gødningstilstand. Det synes som en lettere lermuld med gode P- og K-værdier og et N-niveau på o. 25 kg/ha er nær det optimale, hvis lejesæd skal søges undgået. Væksten er ikke udpræget frodig, ligesom kernesætningen i småaksene til en vis grad må betegnes som noget sparsom (075). Stråstyrken og ukrudtstålsomheden (074) middel eller derover. Der observeredes ingen sygdomstegn eller andre skadevoldere i vækstperioden Modning oftest før 1. august især ved nedbørsmængder under normalen, men dog ikke med tørkeskader ved o. 50% af normal nedbør. P- og K-forsyningen vigtig her.

17 : Hordeum vulgard hexastichum, 6-rd vårbyg, Tystofte Korsbyg, 1903, NGB En meget frodig og frugtbar sort, der er i 7. opformeringsår her. Fortrinlig buskning (076) med tidlig og optimal skridning (077). Sorten synes velegnet på både lettere og sværere lermuld her dog med beherskede N-værdier på kg/ha. Ukrudtstålsomheden er glimrende, mens stråstyrken især i somre med rigelig nedbør vil være nedsat. Der sås i 2012 ganske lette angreb af meldug og rust dog uden synlig påvirkning af udbyttet. Meget kort hviletid med udpræget tendens til spiring i akset ved fugtigt vejrlig : Avena sativa nigra, sort vårhavre, Klock-Havre 1901, NGB 6189/ er 10. opformeringsår her. En høj og flot havresort (op til 125 cm) med et stort vækstpotentiale (078) og resistens mod rust, men med en forholdsvis ringe stråstyrke især på velgødet lermuld. Ukrudtstålsomheden er god, og der observeredes ikke øvrige sygdomme og skadevoldere i den fugtige sommer Sorten må betegnes som en udpræget foderhavre med lange, smalle og tykskallede kerner i de store og åbne toppe (079). Højt fedt- og fiberindhold kombineret med behersket proteinog stivelsesindhold giver en høj fordøjelighed og nedsat tendens til kolik hos heste. Velegnet til dekorationsformål.

18 : Avena sativa verna, hvid/gul vårhavre, Opus I, 1945, NGB Denne sort er i 4. opformeringsår her og har fortrinsvis været dyrket på lermuld af lidt varierende beskaffenhed og middel gødningstilstand dog ikke N-niveau over 25 kg/ha. Sorten har et glimrende vækstpotentiale i opvækst- og skridningsfasen, og den lukker tidligt af for ukrudt (080). Modningen indtræder ret tidligt o. 1. august, og under gennemsnitlige vejrforhold vil lejesæd ikke være det helt store problem ved den angivne gødningsmængde. Top og kernesætningen kan forekomme lidt sparsom, ligesom kernerne oftest er ret smalle og omgivet af en kraftig skal. På nuværende tidspunkt tør jeg ikke afgøre, om der er tale om noget generelt eller f.eks. kali/fosformangel. Der sås i øvrigt i 2012 ingen sygdomstegn eller skadevoldere : Hordeum vulgare hexastichum, 6-rd vårbyg Acrostis, nøgen, landrace 1849, NGB Her er sorten i 4. opformeringsår og har i 2012 været dyrket på let lermuld/sandmuld er tidligere prøvet på lermuld med større udbytte, men med tydelig tendens til manglende stråstyrke. Fremspiring og opvækst kraftig, men det synes som om vækstpotentialet aftager i busknings- og skridningsfasen selv ved gode gødningsforhold. Aks- og kernesætningen forekommer rigelig under gennemsnitlige forhold (083), mens ukrudtstålsomheden virker noget begrænset (082) i lighed med evnen til at tåle tørke. Der observeredes lettere angreb af meldug og gulspidssyge i forsommeren, men rust og andre skadevoldere herunder lus forekom ikke. Modning tidligt som hos andre 6-rd sorter typisk efter ugers vækst i sidste del af juli. Spiring i aks sås ikke trods det våde vejr.

19 : Avena sativa verna, grå havre. Hedehavre, 1913, NGB En af de ældste sorter i opformeringen her med 11 års dyrkning på alle jordbundstyper, og lettere lermuld/sandmuld har under næsten alle forhold vist sig at være velegnet, når der ses bort fra deciderede tørkeår. Sorten har et godt vækstpotentiale, men er sen i skridning og modning (13-14 ugers væksttid). Nøjsom og ved et max. N-niveau på 25 kg/ha vil lejesæd kunne undgås i større omfang i gennemsnitlige år. Kernerne i de åbne toppe (085) er grå og smalle med en grov skal. Uegnet til grynfremstilling, men yderst velegnet som foder (utærsket) til både kvæg og heste ikke mindst på grund af den rigelige halmmængde og bladfylde (084). Tørketålende i ret høj grad og synes ellers ikke (alle år!) at være påvirket af andre sygdomme eller skadevoldere : Hordeum vulgare hexasticum, 6-rd vårbyg, Sekskantet opret, landsort 1849, NGB Denne kraftigt spirende sort er i 4. opformeringsår her på lettere lermuld, men vil sandsynligvis kunne dyrkes med held på sværere jord, forudsat N-niveauet holdes på max kg/ha. Aks- og kernesætningen ovenpå den normalt kraftige buskning forekommer noget varierende (091). Sygdomsangreb synes ikke at være årsagen ej heller vandmangel; noget kunne tyde på, at uregelmæssigheder i mikro-miljøet (jordstruktur og/eller fordelingen af næringsstoffer) kan spille ind her med en mulig virkning også på tendensen til lejesæd. Ukrudtstålsomheden må generelt betegnes som middel (091). Bemærk de kraftige stakke i tydelig vifteform (092).

20 : Hordeum vulgare hexaxtichum, nøgen 6-rd vårbyg, Inka, o. 1900, NGB Sorten er nu i 6. opformeringsår her og har stedse udmærket sig ved en meget kraftig fremspiring og vækst på alle stadier. Ved optimale forhold (velgødet lettere lermuld med et N-niveau å hkg/ha) er aksog kernesætningen glimrende, og dette gælder stort set også ukrudtstålsomheden under normale nedbørsforhold. I fugtige somre (2011 og 2012) vil en tæt opvækst af Kamille og Hvidmelet Gåsefod kunne true afgrøden alvorligt lige før modningen, der ved rettidig såning i april indtræder o. 1. august eller før. I 2012 sås lette angreb af rust, men ellers ikke sygdomstegn eller andre skadevoldere : Avena sativa verna, gul vårhavre, Støvring, landsort uden år, NGB Støvring-havren har været i dyrkning her nu begyndende markskala i 6 år, så erfaringsgrundlaget er ved at kunne bruges i en vurdering. Sorten har været prøvet på de gængse jordtyper eksklusive lavbundsjorde, og den lettere middelgødede lermuld synes bedst egnet under de fleste forhold. Men som altid er N-niveauet en meget afgørende faktor, og de sidste 2 års rigelige nedbørsmængder har gjort det klart, at N over 25 kg/ha oftest vil give fatal lejesæd i sådanne år. Denne sort har jo nemlig et kraftigt vækstpotentiale både i spirings- og opvækstfasen, og dette fortsætter uformindsket i stræknings- og skridningsfasen ( ). Kernesætningen i de store toppe er rigelig, men kernerne lidt smalle og med moderat skal altså ikke en udpræget grynhavre. Der observeredes ingen sygdomstegn eller skadevoldere i 2012.

21 : Hordeum vulgare disticum, 2-rd vårbyg, Viftebyg uden år. Endnu i 2012 i mellemskala efter 4 års dyrkning pga. vejrligsskade i En sund sort, men med et lidt tilbageholdende vækstpotentiale selv på optimal jordbund/gødningsforhold (lermuld). Dette gælder såvel buskning som aks- og kernesætning i de flade aks med de vifteformede stakke. Stråstyrken er god selv i våde år ligesom ukrudtstålsomheden ( viser situationen i forsøg 2012). Ligeledes er tilbøjeligheden til spiring i akset meget ringe selv ved fugtigt vejrlig. Øvrige sygdomstegn og skadevoldere sås ikke i : Hordeum vulgare distichum, 2-rd vårbyg, Guld, 1913, NGB En 10-årig dyrkning af sorten har givet værdifulde oplysninger, og kun pga. pladsmangel har den ikke været dyrket i markskala. Jeg er nu ikke i tvivl om, at den vil være velegnet hertil, idet den tåler et rimeligt højst gødningsniveau, har stråstyrke over middel og modner tidligt oftest juli. Trods de nikkende aks er tendensen til afknækning ringe ved modenhed. Ukrudtstålsomheden må tetegnes som middel eller derover (099 viser forsøg). Noget tørkefølsom på let jord, men ellers med rigelig kernesætning i lange aks ved et N-niveau på op til 30 kg/ha (100). Sygdomstegn og skadevoldere i øvrigt observeredes ikke i 2012.

22 : Hrdeum vulgare hexasticum, 6-rd vårbyg, Lynderupgård, landsort 1849, NGB Efter 8 årds dyrkning af sorten på alle gængse jordbundstyper (ikke engbund og hedesand) er den ved at være veldokumenteret her. Dette gælder også gødningsforhold og tørke-/ukrudtsfølsomhed. Den moderate lermuld med middelhøje Ft og Kt og et N-niveau på op til 30 kg/ha må stadig anbefales for at imødegå lejesæd ved rigelig nedbør (undgås lettest på sandmuld, men her kan tørkeskader let spille ind!). Væksten er under gennemsnitlige forhold frodig i alle faser inkl. skridning og aks-/kernesætning ( ). Ukrudtstålsomheden generelt ret god ved frøukrudt dog ikke Lugtløs Kamille. Modenhed under normale vejrforhold o juli, hvorefter spiring i akset kan indtræde 8-10 dage senere ved vedvarende fugtigt vejrlig, men de let nikkende aks er her en fordel : Hordeum vulgare distichum nigrum, sort, 2-rd vårbyg uden år. Sorten er afprøvet her i 8 år i små- og mellemskala fortrinsvis på lettere lermuld i god gødningstilstand mht. P og K. N-niveau næppe over 30 kg/ha. Stråstyrken er under gennemsnitlige forhold middel eller derover, mens ukrudtstålsomheden ved tætte bestande af frøukrudt og Kvik er næsten i bund (se forsøg, 104). Det synes, som om vækstpotentialet ikke er så kraftigt, som sorten i færdigskredet stand lader ane (104). Aks- og kernesætning påvirkes tilsyneladende en hel del af de generelle vækstvilkår helt ned i mikromiljø. Modning normalt o. 1. august, når aksene er let nikkende og ca. 50% af kernerne har antaget en sort nuance måske kun på én side. Udskydes høsten til fuld sortfarvning af alle kerner, vil spildet blive alt for stort i form af afknækkede aks.

23 : Hordeum vulgare hexasticum, nøgen 6-rd byg landsort Denne sort har efter 11 års dyrkning her under meget varierende forhold givet et væld af erfaringer fra små-, mellem og markskaladyrkning (jævnf. tidligere rapporter m.m.). De sidste 4 års markskaladyrkning (op til 0,5 tdl) har til fulde vist de realistiske vanskeligheder med lejesæd (vind og væde), ukrudtstryk med påfølgende spild, spiring i akset ved fugtigt vejr, men også sortens tidlighed, ydeevne, vækstpotentiale og resistens mod sygdomme og skadevoldere. Hertil kommer dens store anvendelighed til malt og ølbrygning samt gryn og tilbehør i stedet for ris. Her (105) er en meget lovende mark (1 tdl) 1. juli. Men det meget våde sommervejr og trykket fra Lugtløs Kamille (106) gav store tab : Triticum aestivum hibernum, vinterhvede, Starke 1959, NGB 18. Normalt vinterfast. En af de gamle sorter her med 12 års dyrkning siden 2000 efter en pause på ca. 30 år, siden vi havde den som almindelig, dyrket markafgrøde med godt udbytte. Den kræver god lermuld med et N- niveau på helt op til kg/ha for at yde sit bedste uden nævneværdig lejesæd. Stråstyrken er normalt god (anvendt til langhalm i 1960-erne), men modtageligheden for sygdomme som meldug, rust og fodsyge skal ikke underkendes. I miljøvenlig drift uden sprøjtning vil der således være vanskeligheder, hvis ikke sædskiftet er optimalt ligesom jordbehandlingen. Udbytteniveau ved konventionel drift hkg/tdl, i miljøvenlig drift vel hkg/tdl. Ukrudtstålsomheden er ikke den bedste (billede forsøg bemærk i øvrigt her Klinten!). Som brødhvede er sorten ikke udpræget velegnet, og kernerne er ofte skøre.

24 : Triticum aestivum hiberna, vinterhvede, Als Småhvede < 1939, NGB Her også ukrudtsforsøg. Sorten er prøvet her i 8 år og har vist sig vinterfast, med høj vækst ( cm på velgødet lermuld), men ret ringe stråstyrke (lejesæd!). Kernestørrelsen er middel i de store aks, som ved modenhed o. 10. august er ukrummede og oprette. Ukrudtstålsomheden er ikke overbevisende (billede 113), så ved miljøvenlig drift må der vises stor omhu med sædskifte og mekanisk ukrudtsbekæmpelse (let harvning/strigling forår) ligesom N-tilførselen f.eks. ajle (- ikke gylle!) må ske tidligt for at give væksten et forspring i forhold til frøukrudt. Svampeog meldugangreb kan være et problem i fugtige år, hvor N-niveauet på lermuld nok ikke bør overstige kg/ha. Udbytteniveau typisk hkg/tdl. Som brødhvede er sorten ikke bemærkelsesværdig, men på højde med Starke i meludbytte. Uegnet på lette jorde med tendens til tørkeskader : Triticum aestivum hiberna, vinterhvede, Tystofte Stakket < 1908, NGB Ukrudtsforsøg. Også en gammel kending her med 11 års dyrkning bag sig på de fleste gængse jordtyper undtagen mosejord og decideret sand. Sorten har en glimrende vækstenergi i alle faser og når typisk en højde af cm med god aks- og kernesætning (billede 122). Sorten er sund, hvad angår angreb af typiske sygdomme og skadevoldere, ligesom ukrudtstålsomheden må bedømmes som ret god (billede 121). Tendens til lejesæd synes typisk kun at gøre sig gældende under våde forhold og ved overdosering af N (mere end 40 kg/ha). Aksene udmærker sig ved både længde og kernefylde og kernerne under normale forhold ved god melholdighed.

25 : Hordeum vulgare hexasticum, sort 6-rd vårbyg, landsort 1849, NGB Sorten er velbeskrevet herfra efter 11 dyrkningsår heraf de 4 i markskala med 0,5 tdl hvert år. Brugt med succes til ølbrygning (se andetsteds!). Nærværende billeder viser ukrudtstålsomheden (Kamille) og dels den meget langsomme sortfarvning af kernerne før modning. Den meget fugtige sommer og høst 2012 fik frøukrudtet især Lugtløs Kamille til at tage overhånd i dele af markskaladyrkningen med stort udbyttetab til følge. Derimod syntes sortfarvningen af de enkelte kerner ikke at påvirkes af det ekstreme vejr hverken med hensyn til hastighed eller intensitet (billede 123) : Hordeum vulgare hexasticum, 6-rd vårbyg, Amager. Her har sorten en 6-årig opformering bag sig og er i 2012 for første gang dyrket i markskala (125). Vækstsæsonen blev på mange måder gunstig ved temperatur over normalen og rigelig (for rigelig!) nedbør, så også denne sort fik lov at vise, hvad den dur til. Den har et ekstremt stort vækstpotentiale i alle faser, og på velgødet lermuld vil buskningen være forbløffende og ligeså aks- og kernesætningen (billede 126). Trods den kraftige længdevækst (op til 125 cm) bevarer sorten en god stråstyrke ved et N-niveau på o kg/ha (billede 126). Ukrudtstålsomheden er god (billede 125) også i fugtigt vejrlig (billede 127), og dette påvirker tilsyneladende ikke modningen, der indtræder sidst i juli efter ugers vækst. Mht. tørkepåvirkninger vil disse selvfølgelig være størst på let jord i dårlig gødningstilstand; men ellers må sorten betegnes som meget dyrkningsstabil. Et udbytte på fold vil ikke være urealistisk på veldrevet agerjord. Der observeredes ikke sygdomstegn eller skadevoldere på sorten i 2012, men afknækning af aks og tab af løse kerner viste sig i det ugunstige vejr i august, og stråstyrken holdt desværre ikke alle steder til den ekstreme vind- og nedbørspåvirkning.

26 : Hordeum vulgare hexasticum, 6-rd vårbyg, Karlsbyg, Lyngby 1909, NGB Her har vi at gøre med en af de nye 6-rd sorter (efter 1900), da de 2-rd sorter ellers næsten havde udkonkurreret de 6-rd sorter fra 1800-tallet totalt. Karlsbyg har været i opformering her i 7 år og blev i 2012 dyrket på knap 0,5 ha. Væksten er på lermuldet jord i god drift rigelig i alle faser med en prima aks- og kernesætning (billede 128) og en længdevækst på op til cm. Stråstyrken kan desværre ikke altid følge med især på velgødet jord og ved fugtigt/blæsende vejrlig i juli-august som i Konsekvensen bliver uundgåeligt lejesæd med gennemgroning af ukrudt, men under mindre ekstreme forhold er tålsomheden høj (billede 128). Buskningen forløber optimalt, så der opnåsw en tæt og jævn plantebestand (billede 129) med et normalt udbytte på fold som resultat. Meldug og rust observeredes ikke i 2012 og ej heller andre skadevoldere såsom luse- og svampeangreb. Høsten falder snarere sidst i juli end først i august, så vejrings- og tørringsbehovet for det utærskede korn er relativt stort selv ved gennemsnitlige forhold : Secale cereale, Midsommer/Sct Hansrug < Efter 11 års dyrkning er sorten velbeskrevet her (se i øvrigt hjemmesiden), og den klarer sig stort set godt på alle jordtyper med undtagelse af decideret mosejord. Aks- og kernesætning som sædvanlig fortrinlig ligesom melholdigheden i de relativt små kerner. Der observeredes ingen sygdomme inklusive meldrøjer i Men, men! Det store problem er/var som altid strålængden (op til 240 cm), lejesæd og dermed vanskelig høst og ofte stort spild i spirende aks på jorden.

27 : Avena sativa verna, Purhavre < Sorten er her dyrket i 8 år nu og fremstår som rimeligt velbeskrevet med nøjsomheden som det centrale punkt sammen med tidligheden. I mit regi er den dyrket på både lettere og sværere lermuld samt decideret sandmuld i ringe gødningskraft og med tendens til tørkeskader. Udbyttet er selvfølgelig størst på den bedre lermuld (op til fold), men det er risikoen for lejesæd også. Ukrudtstålsomheden er stor ved en god, tæt plantebestand (billede 132), og sygdomme/skadevoldere observeredes ikke i vækstperioden. Kernerne er smalle og tyndskallede i de små, åbne toppe (billede 133) på de tynde, fine strå. Disse iagttagelser understreger endnu en gang rigtigheden i at betragte sorten som en speciel fodersort, specielt beregnet til opfodring i utærsket stand, idet de fine strå er let fordøjelige og giver god struktur i en hestemave. Sorten er 1 år her prøvet som vikkehavre og afgiver for så vidt et fint materiale til både ensilering og opfodring af kvæg, men stråene er generelt for spinkle til at bære de klatrende vikker, så spildet dermed bliver for stort : Faba sativa, spisebønne, Brodendorf. Sorten er dyrket for føste gang blandt mine arter og sorter af kulturplanter på svagt gødet sandmuld, og det med et forbløffende resultat. Væksten har været overdådig på alle stadier (billede ) ligesom blomstringen og frugtsætningen, hvorfra frøene også har været lette at tørre og konservere til udsæd. De store, cm lange bælge synes meget stabile og uden mugdannelse under den lange tørreproces dels på planten, dels under tag. Sorten må absolut også anbefales til produktion af modne spisebønner alene pga. ukrudtstålsomheden og den udtalte sunde og problemfrie vækst. Tilbøjeligheden til nedknækning eller væltning synes forbavsende ringe i betragtning af højden og påvirkninger fra vejrliget. Dyrkning på velgødet lermuld imødeses med stor spænding, og resultatet kan være en både positiv og negativ overraskelse i form af en helt fantastisk vækst efterfulgt af medbrud og væltning vi får se!

28 : Så blev det endelig høst med sol og varme her den sorte 6-rd byg høstet i neg Den stod endnu nogenlunde op, men ukrudtstrykket var allerede stort, som det ses i de opsatte neg (billede 144) med tykke strå og glimrende kernesætning i de fyldige aks. Om den tidligere velbeskrevne sort kan dette tilføjes i 2012 om jordbund m.m.: Lermuld i varierende beskaffenhed og gødningstilstand i den pågældende parcel på ca. 0,5 tdl. Sygdomstegn og andre skadevoldere sås ikke i løbet af vækstperioden, men ukrudtstryk og vejrligspåvirkninger (regn og vind) blev de afgørende, skadelige påvirkninger af den ellers vellykkede afgrøde, hvor der desværre blev et spild på - beregnet 25-30% i kerne. Kvaliteten af denne er heller ikke optimal efter den megen regn i vejringstiden, så der vil givetvis være et større eller mindre fradrag i egnede kerner til maltproduktionen, som ellers har frembragt flere heldige bryg hos Bøgedal (jævnf. fotos!) : Den nøgne 6-rd byg var høstklar samtidig med den sorte 6-rd byg, nemlig senest 1. august. En yppig vækst med fyldte aks og stive endnu stående strå ventede på selvbinderen. Men ugunstigt vejr og maskinskade udsatte høsten 6 dage, så der begyndte at blive mindre huller med lejesæd (billede 146) i den ellers prægtige afgrøde. Ukrudtstrykket voksede næsten time for time i det varme vejr, og Lugtløs Kamille begyndte at gro igennem i store områder (billede 147), så disse måtte opgives til almindelig høst (blev høstet med rotorslåmaskine og presset i løse småballer med et spild på over 50%!). De opsatte neg til vejring og tørring fik o. 70 mm regn inden hjemkørsel, så spiring i aksene var desværre udbredt. Som ved den sorte 6-rd byg vil der også ved denne sort blive tvivl om kernekvaliteten til både malt og evt. mel og gryn. Men endnu en gang kan man konkludere, at vækstpotentialet ikke fejler noget hos sorten, og at miljøvenlig dyrkning er en udfordring af rang! (se i øvrigt yderligere beskrivelse af sorten i rapport fra 2010 og 2011).