Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Opfølgning Med opfølgning: Nej Virksomhedsbeskrivelse Servicemål Medtag virksomhedsbeskrivelse: Ja Medtag kort oversigt over servicemål: Nej - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag lokale ansvarsområder: Medtag værdigrundlag: Nej Nej Nej Nej Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Medtag appendiks: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: Nej Nej Nej Appendiks med organisatoriske enheder: Appendiks med lokale ydelsesbeskrivelser: Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: Aftalegrundlag Appendiks med aftalegrundlag: Nej Nej Ja Ja Nej Resultatmål Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: Medtag appendiks: - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - Appendiks med nøgletal for resultatmål: Nej Nej Nej Nej Nej Udskriftsdato: 18. november :28:21

2 1. januar 2010 Kvalitetsrapport

3 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Fremmødeprocent i SFO 1 Efteruddannelse af personale i SFO Indsatsområder SFO Skolebestyrelsens høringssvar Side 2 af 57

4 : Nøgletalssamlinger Side 3 af 57

5 1. Beskrivelse af skolen 1.1 Struktur og fysiske rammer Ikast er en fuldt udbygget skole med elever fra 0.årgang til og med 9.årgang. Der er indskrevet 595 elever i skoleår 2010/2011 og med ca. 250 børn i SFOèn Skolen er, med sine næsten 100 år, Ikast-Brande kommunes ældste folkeskole men er igennem de sidste år renoveret, så den i dag fremstår som en dejlig farverig og multifunktionel skole, hvor der er plads til den enkelte klasse og holddeling. Skolen har en velfungerende SFO som består af 2 afdelinger, hvoraf den ene har lokaler på selve skolen, mens den anden har egne lokaler tæt på skolen. 1.2 Åbningstider Skolens åbningstider er Skolen følger den vedtagende feriekalender fra Byrådet, som kan ses på skolens hjemmeside. Eleverne må møde på skolen 10 min. før deres undervisning begynder. Skolens lektionsplan 1. lek lek lek lek lek lek lek SFOèn morgenmodul mandag til torsdag fredag Undervisningens organisering Undervisningen er organiseret i almindelige klasser fra 0. kl til og med 9. kl. Skolen har 3 spor på hvert klassetrin undtagen på 0.årgang, og 1. årgang hvor der kun er 2. spor. Gennemsnitsstørrelsen på klasserne er på 21 elever. Lærerne arbejder i årgangsteam som laver fælles årsplan og undervisning på årgangen. Der arbejdes i en årsnorm og skolen vægter, at undervisningen tilrettelægges fleksibelt. Der afholdes 4 teamuger om året, hvor undervisningen udelukkende planlægges og udføres af årgangsteamet. En gang om året i uge 11, arbejdes der på tværs af årgangene med et fælles emne. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 4 af 57

6 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte repræsentanter, to medarbejderrepræsentanter, to elevrådsrepræsentanter. Ledelsen deltager i møderne. Skolelederen er sekretær ved møderne. Bestyrelsen vælger selv en formand og næstformand. Skoleleder og formand laver i fællesskab dagsorden til møderne som afholdes 8 gange om året. 2.2 Forældreråd Hvert år ved det første forældremøde vælges et forældreråd som består af 4-5 forældrerepræsentanter. I børnehaveklassen får forældrerådet udleveret en mappe hvor i forældrerådsarbejdet er beskrevet. Mappen følger klassens forældreråd op gennem skoletiden. Et aktivt forældrerådsarbejde kan være med til at styrke klassens sammenhold, give samlet opbakning og støtte til klassens lærere, samt være til inspiration for forældregruppen. Forældrerådet er ligeledes en vigtig del af skolebestyrelsens bagland. 2.3 Ledelsen Ledelsen arbejder i et ledelsesteam som består af skoleleder, viceskoleleder og SFO leder. Ledelsen afholder teammøde i ulige uger. Ledelsen vægter teamarbejdet højt og har derfor valgt at dele kontor. 2.4 Pædagogisk råd Pædagogisk råd består af hele skolens pædagogiske personale og afholdes to gange om året. Et om efteråret og et i foråret 2.5 Elevråd Elevrådet består af to repræsentanter fra hver klasse fra 4. årgang til og med 9. årgang. Elevrådet vælger en formand, næstformand og en sekretær. Formand og næstformand sidder med i skolebestyrelsen. Side 5 af 57

7 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3.2 Indsatsområder Af fælles kommunale indsatsområder arbejder skolen med "Børne- Unge politikken vision 2016" og Entreprenørskabsskolen. Af egne indsatsområder arbejder skolen med implementeringen af et nyt værdigrundlag og en fælles pædagogisk platform. 3.3 Specialpædagogisk bistand Skolen har to specialhold, hvortil der kan visiteres til fra kommunen. Eleverne på holdet arbejder i halvdelen af tiden på holdet, men er ellers tilknyttet en "normalklasse", hvor resten af undervisningen foregår. Skolen får en pulje timer til specialundervisning i klasserne som hovedsagligt varetages af to lærere. Skolen beslutter selv, hvilke af egne elever som tilbydes ekstra hjælp. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog Vestre skole tilbyder undervisning i dansk som andet-sprog på alle klassetrin. Skolen har et team af uddannede lærere som koordinerer og udfører undervisningen. Der ud over har skolen en M3 klasse som modtager elever fra kommunen uden forgående danskkundskaber fra 3.kl og op efter. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS 3.5 Undervisningstimer Vi bruger i år en større del af den samlede lærertid til undervisning. Det skyldes, at vi har færre lærere på store efteruddannelser i år. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Side 6 af 57

8 Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer 3.6 Undervisning med liniefagskompetence Generelt bestræber vi os på, at lærerne anvender deres liniefag i undervisningen. Vi kan dog se, at vi mangler historiefagsuddannede lærere. Det har dog ikke haft en betydning i forhold til afgangsprøven. Her har eleverne klaret sig godt. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.7 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Alle medarbejdere har en udviklingssamtale med skolens ledelsen en gang om året. Skolens ledelse udarbejder inden MUS-samtalen en dagsorden, hvor medarbejderen skal overveje hvilke kompetencer vedkommende ønsker videreudvikle på. Skolen har gennem de sidste to år haft fokus på at uddanne en gruppe af lærere til akt og specialundervisning for at kunne målrette egen indsats på området. Vi er også i færd med at uddanne en bibliotekar. I projekt Entreprenørskabsskolen har vi på nuværende tidspunkt fået uddannet 12 lærere. Næste skoleår vil vi koncentrere efteruddannelsen på dette område, da alle gerne skal have kursus i dette område. Skolen har en åben fagfordeling hvor alle har mulighed for selv at have indflydelse på eget job. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.8 Elevfravær Skolens fravær har på baggrund af indsatsen omkring det ulovlige fravær ændret sig. I udgjorde det ulovlige fravær 4,42% af det samlede fravær, men på nuværende tidspunkt udgør det ulovlige fravær kun 3,66% af det samlede fravær. En ændring til det bedre. Hvis vi ser på tallene over for sent fremmødte er 1014 anmærkninger i skoleåret Det er for mange, og her vil vi sætte ind i år. Det skal dog siges, at hvis vi i et skoleår har blot to-tre elever med væsentlige psykiske problemer, fylder disse elever meget i statestikken. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Elevfravær Elevfravær Side 7 af 57

9 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer Skolen aflyser ikke timer for 0. kl - 5. kl. 6. klasser kan undtagelsesvis få fri, hvis forældrene får besked på forældreintra. Vi aflyser af og til lektioner først eller sidst på dagen på klassetrin, men kun hvis det absolut ikke er muligt at gennemføre undervisningen med en vikar. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende Fagene musik, dansk, fysik, engelsk, tysk, samfundsfag, idræt, sløjd, hjemkundskab, billedkunst, biologi og natur/teknik læses på nuværende tidspunkt af liniefagsuddannede lærere. Der, hvor det kan være vanskeligt at dække undervisningen med en linjefagsuddannet er i de "små" fag geografi, kristendom og historie. Her skal vi vælge, om vi vil have faglærere ind i få timer eller om teamet skal have flest mulige timer på årgangen. Vi har valgt, at det er teamet som skal dække så meget som muligt af hensyn til fleksibiliteten i teamet. I år har 9. kl været til prøve i geografi, historie og kristendom med et rigtigt godt resultat. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Der er, ifølge styrelsesvedtægten, afsat 30 timer pr. lærer til efteruddannelse. Der er afsat kr. til kursusgebyrer i Skolen har valgt at vægte kurser om faglig læsning og klasseledelse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 8 af 57

10 5. Resultater 5.1 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Vestre skole har i 2010 ved afgangsprøverne opnået et tilfredsstillende resultat, hvor karaktergennemsnittet lå pænt i forhold til Ikasts byskoler. Det er altid målet at reflektere og lave handleplaner på de fag, hvor der tilstræbes et bedre resultat. Vi evaluerer i samarbejde med faglærerne karaktererne for at se, om vi skal iværksætte flere tiltag på længere sigt, eller om resultaterne fremkommer på baggrund af ting, vi ikke har indflydelse på. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.2 Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang I år skulle eleverne op i mundtlig tysk og skriftlig engelsk. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.3 Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Vi har med uddannelsen af en læsevejleder skabt et fundament, hvor vi bedre kan sikre en indsats for de elever, der har brug for støtte i forbindelse med læsning. Ligeledes vil læsevejlederen være en ekstra hjælp til dansklærerne, hvis der er brug for hjælp og vejledning til at målrette læseindlæringen i klassen og i forhold til den enkelte. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Læsescreening Læsescreening 1. årgang Læsescreening 2. årgang 5.4 Resultater af den specialpædagogiske bistand Vi har igennem de sidste to år haft en udskiftning af de lærere, som har varetaget denne funktion. Derfor har vi brugt mange timer på at få uddannet nye lærere til at varetage undervisningen. Vi er ikke færdige med dette forløb.vi har endnu ikke nået de helt optimale betingelser til at lave den ønskede specialpædagogisk bistand. De medarbejdere, som udfører denne undervisning, gør et utroligt flot stykke arbejde til stor glæde for både elever og forældre. 5.5 Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog På dette område har vi medarbejdere, der igennem en del år har varetaget denne funktion. Derfor foregår undervisningen på et højt niveau og med mange faglige kompetencer. Side 9 af 57

11 6. Pædagogiske processer Det er et mål for skolen, at det praktiseret læringssyn på skolen lever op til den pædagogiske platform og til succeskritierne for entreprenant undervisning som er: at skolen samarbejder med det "omkringliggende" liv at der ligger menneskelig handlekraft bag produkt og proces at der er behov for det der laves at det har en nytteværdi for andre end skolen at der ikke er et facit at eleverne er en resurse i arbejdet Dette er i overensstemmelse med vores formuleret læringssyn, som er: Læring er en indre psykisk proces som finder sted i et samspil mellem individ og dets omgivelser. Mennesker konstruerer sin forståelse af omverden gennem læring og erkendelse. Det er skolen og SFO som skal tilrettelægge processer, hvori læring kan finde sted. Det kan den, når: Børn og unge er aktive og deltagende Børn og unge er parate og motiveret Børn og unge har medbestemmelse og et medansvar Børn og unges læringsstile bliver tilgodeset Processerne bliver tilrettelagt således, at der tages udgangspunkt i den enkeltes forforståelse og forudsætninger Ud over disse overordnet pædagogiske processer vil vi også arbejde med faglig læsning, samt en større involvering af forældre og elever i skolens liv. Side 10 af 57

12 7. Iværksatte handlinger Entreprenørskabsskolen - alle uddannede lærere laver to entreprenante undervisningsforløb på deres årgang - alle team laver refleksioner over entreprenørskab i deres årsplaner - alle uddannede lærere deltager i 4 sparringsmøder om entreprenant undervisning Vi afholder en camp for hele personalet som hedder "Innovation i hverdagen" Der er søgt og beviliget penge fra den kommunale kompenceudviklingspuljen til dette. Arbejdet med trivsel på skolen har resulteret i en ny antimobbestrategi for skolen som træder i kraft i dette skoleår. Faglig læsning Alle lærere skal deltage i et kursus på 12 timer med Søren Sørensen om dette emne. Side 11 af 57

13 8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Elevplanen udleveres en gang årligt. Vestre skole har lavet en skabelon, hvor der er særlig fokus på elevens personlige og sociale kompetencer. Dette fokus tager udgangspunkt i elevernes porteføjle og de delmål udfra årsplanerne som eleverne, i gennem skoleårets undervisning, sætter sig. Det er vigtigt, for Vestre skoles arbejde med elevplaner, at elevplanen aldrig står alene, men er en skriftliggørelse af de evelueringsmetoder som lærerene på Vestre bruger i dagligdagen. Elevplanen er en del af et større evalueringsarbejde som foretages gennem portefølje, logbog, målcirkler, årsplaner, elevsamtaler og skole-hjem samtaler. Skolen har gennem flere år kvalificeret undervisningen for den enkelte elev igennem den løbende vurdering og evaluering af elevens udbytte, således at elevens mange kompetencer bliver evalueret på samme niveau som ved testene. For yderligere at styrke det faglige niveau, er Vestre skole desuden pilotskole for projekt: "Entreprenørskab i undervisningen". Involveringen i dette projekt betyder, at skolen fremover også vil arbejde målrettet med elevresurser, tværfaglig undervisning, elevprodukter med nytteværdi og samarbejde med det omgivende liv i lokalsamfundet. 8.1 Styrker Skolen har siden arbejdet systematisk med elevevaluering. Vi har arbejdet med portefølje som indeholder statusbeskrivelser og målbeskrivelser for fagene. Siden 2006 har vi ligeledes arbejdet med læringsplaner/elevplaner. Der har, på baggrund af den systematiske evaluering, været arbejdet målrettet med fagenes udvikling, samt med en tilrettelæggelse af undervisningen, der er tilpasset elevens behov. Elevplanerne betragtes på Vestre skole som en sammenfatning af den samlede evaluering. Vi har alle de obligatoriske test. Der ud over tester vi systematisk på alle trin læsning og matematik. Vi har derfor en stor erfaring med systematisk evaluering af de faglige mål, og de personlige og sociale kompetencer. 8.2 Områder med behov for forbedringer Vi ønsker samlet systematisk evaluering af de specielle områder AKT, dansk som andet sprog og specialundervisningen. Vi vil gerne arbejde hen mod en koordineret indsats og beskrivelse af tiltagene på dette område. I år er der planlagt 6 møder i samarbejde med PPR for at styrke den koordinerede indsats. 8.3 Vurdering af specialpædagogisk bistand Skolen har to specialhold. Indsatsen omkring disse elever er meget målrettet. Det viser sig ikke kun i det faglige udbytte, men også i den trivsel som elever har. Vi har i år fået tilknyttet en lille gruppe af elever til børnehaveklassen. Disse elever arbejder i en lille base. Vores hold elever er glade for at gå på skolen og trives med den tætte kontakt til specialsholdslærerne. Specialundervisnings lærerne har haft stor fokus på læsning gennem vores uddannede læsevejledere, hvilket giver en effekt i forhold til den almindelige undervisning. Mange elever har stor gavn af enten et dagligt løft eller af et kortere kursus, der ud over kan lærerne også få en vejledning af den daglige undervisning. Vi har de sidste to år ligeledes haft to lærere på matematikkurser i specialområdet. 8.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Alle de tosprogede elever tilbydes undervisning i dansk som andetsprog. De testes af lærerne som hele tiden evaluerer udbyttet af undervisningen. Vi har lært, at det især er i indskolingen, at eleverne har stor glæde af undervisningen, men også at det er meget vigtigt i udskolingen. Her er understøtter undervisningen dem i forberedelsen af eksamen. Vi ville ønske, at vi havde flere timer i udskolingen, da vi kan se at de faglige krav gør det meget vanskeligere for de tosprogede elever at klare de krav der stilles til læsningen. Side 12 af 57

14 8.5 Vurdering af kvalitetsindikatorer Lærerne på Vestre udvikler hele tiden deres faglige kompetencer for at skabe en bedre undervisning for eleverne. Vi har de nyeste bogsystemer. Vi laver undervisning, hvor fagmålene er i fokus. Alle har, gennem arbejdet med årsplanlægningen, haft stort fokus på de faglige trinmål og slutmål. Vi har erfaret, at det er vigtigt for eleverne, at de bliver trænet i at gå til test. Det er ikke nok med gode faglige præstationer, hvis vi fejler i metodekompetencerne i at gå til test. Vi har derfor også haft fokus på metodekompetencerne i årsplanerne. Test er en god indikator for faglig fremgang, men når vi skal evaluere på kompetencer er det vigtigt for os, at der arbejdes systematisk med at træne eleverne i de sociale og personlige kompetencer. 8.6 Sammenfatning Alt i alt er vi tilfredse med de resultater vi opnår med en elevudgift på omkring kr. Side 13 af 57

15 9. SFO 9.1 Børnetal og fordeling på moduler Pr. 1. juni 2010 har vi 267 børn indmeldt i SFOen. I SFO 1 har vi 195 børn fordelt med 173 på 5 dags modul - 20 på 3 dags modul - 2 på 15 timers modul I SFO 2 har vi 64 børn fordelt med 35 på 5 dags modul - 28 på 3 dags modul - 1 på 15 timers modul I SFO 3 har vi 8 børn fordelt med 3 på 5 dags modul - 3 på 3 dags modul - 2 på 15 timers modul Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 9.2 Normeringen i SFO Vi har et gennemsnit timetal pr. uge på Personalesammensætning Timerne har vi fordelt med 64% pædagogtimer og 36% pædagogmedhjælpertimer. 9.4 Fremmødeprocent i SFO 1 Vi har en gennemsnitlig fremmøde procent i SFO1 på 93,15 % 9.5 Efteruddannelse af personale i SFO I dette skole år: En pædagog er ved at tager Uniq Talent gennem Uniq. Lederen har taget et modul i ledelse og påbegyndt afgangsprojekt i ledelse gennem Uniq. Alle medarbejder har/skal deltaget i de kommunale kurser. 4 pædagoger har deltaget i aktionslæringsuddannelse Alle medarbejder har taget førstehjælpskursus 9.6 Indsatsområder SFO I dette skole år har vi sat ekstra fokus på Mål C i vores Mål og indholdsbeskrivelse. - Mødet med kultur og natur Vi har lukket en afdeling pga. faldende børnetal i vores distrekt. I den anledning har vi laver store struktur ændringer, som har betydet om rokering af medarbejder mellem de forskellige afdelinger, en afdelingsleder arbejder nu som pædagog. Side 14 af 57

16 10. Skolebestyrelsens høringssvar Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten 2010 Skolebestyrelsen for har på sit møde den 20.september forholdt sig til de data der danner grundlag for resultatrapporten Overordnet set er bestyrelsen meget tilfredse med rapporten. Vi vil især fremhæve tre aspekter: Skolens karaktergennemsnit ved sommerens eksamen er meget tilfredsstillende. Vi bemærker især fremgangen på afgørende områder som læsning og stavning, men glæder os over de mange steder der er fremgang. Udsving i karakterer fra det ene år til det andet kan naturligvis ikke tages som tegn på en generelt udvikling, men det indtryk disse tal giver, bekræftes af CEPOS rapport om skolerne i Ikast- Brande kommune hvor Ikast klarer sig flot: 5AA Andelen af hold der undervises af linjefagsuddannet personale er høj hvilket kan være en del af forklaringen på ovennævnte gode faglige resultater, Skolens indsats gennem årene med hensyn til fokus på læsning ser ud til at bære frugt med fortsat gode resultater ved læsetestene efter 2. klasse. Tallene tyder på at der stadig er behov for at arbejde med overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse, herunder at 10.klasse bruges som et tilbud til de elever der reelt har brug for et ekstra år til at modnes fagligt eller personligt inden videre uddannelse. Dette område vil have bestyrelsens fokus i de kommende år. Desuden vil bestyrelsen med interesse følge det videre arbejde på skolen med trivselserklæringen. Vi håber dette arbejde vil medvirke til at Ikast fortsat er en skole som elever og personale er glade for at komme på. Side 15 af 57

17 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse Nøgletalssamling: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Nøgletalssamling: Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer Nøgletalssamling: Elevfravær Elevfravær Nøgletalssamling: Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Nøgletalssamling: Gennemførte timer Andel gennemførte timer Nøgletalssamling: Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Nøgletalssamling: Læsescreening Læsescreening 1. årgang Læsescreening 2. årgang Nøgletalssamling: SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Side 16 af 57

18 Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO Nøgletalssamling: Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 10.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. Side 17 af 57

19 1. Nøgletalssamling: Klasser og elever 1.1 Nøgletal: Antal normalklasseelever pr. klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) De kommunale gennemsnit var i O. kl.: 20,5 1. kl.: 20,9 2. kl.: 19,0 3. kl.: 19,9 4, kl.: 19,8 5. kl.: 21,9 6. kl.: 19,7 7. kl.: 22,0 8. kl.: 21,1 9. kl.: 20,9 10. kl.: 18,9 De kommunale gennemsnit var i kl.: 20,4 1. kl.: 20,1 2. kl.: 21,0 3. kl.: 18,9 4. kl.: 20,9 5. kl.: 20,0 6. kl..: 22,1 7. kl.: 21,4 8. kl.: 20,1 9.kl.: 18,5 10. kl.: 21,6 Nøgletalselement 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Beskrivelse Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Antal normalklasseelever pr. klassetrin Skoleåret Skoleåret Elever 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Sum Kommentarer til nøgletallet En gennemsnitlig klassestørrelse på Vestre er 21 elever pr. klasse Side 18 af 57

20 1.2 Nøgletal: Antal spor - specialklasser Antallet af klasser på hver årgang. Specialklasser er klasser oprettet som særlige specialpædagogiske tilbud for elever fra hele kommunen. Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i var som følger: 0. kl kl.: 4 4. kl kl. : 7 7. kl kl.: 7 Anden klassesammensætning: 1 Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i var som følger kl.: kl.: kl.: 7 Anden klassesammensætning: 3 Nøgletalselement 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Beskrivelse Antal klasser i 0. til 3. årgang Antal klasser i 4. til 6. årgang Antal klasser i 7. til 9. årgang Antal klasser i 10. årgang Antal spor - specialklasser Skoleåret Skoleåret Klasser 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Sum Side 19 af 57

21 1.3 Nøgletal: Antal modtageklasseelever pr. klasse Angiver antallet af elever i modtageklasser. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande kommune var i : 25 Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande Kommune var i : 9 Nøgletalselement Anden klassesammensætning Beskrivelse Samlet antal elever i "anden klassetrin sammensætning" Antal modtageklasseelever pr. klasse Skoleåret Skoleåret Elever Anden klassesammensætning Sum Kommentarer til nøgletallet Antallet af elever i modtagerklassen svinger meget, da vi fra måned til måned kan modtage elever. Side 20 af 57

22 1.4 Nøgletal: Antal specialklasseelever pr. klasse Angiver antallet af specialklasseelever i hver enkelt gruppe af klassetrin. De kommunale fordelinger i var som følger: kl.: kl.: kl.: 31 Anden klassetrin sammensætning: 5 De kommunale fordelinger i var som følger: kl.: kl.: kl.: 33 Anden klassetrin sammensætning: 13 Nøgletalselement 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Beskrivelse Antal specialklasseelever i 0. til 3. årgang Antal specialklasseelever i 4. til 6. årgang Antal specialklasseelever i 7. til 9. årgang Antal specialklasseelever på 10. klassetrin Antal specialklasseelever på tværs af flere faser Antal specialklasseelever pr. klasse Skoleåret Skoleåret Elever 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Sum Side 21 af 57

23 1.5 Nøgletal: Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Antallet af klasser på hver årgang. Antallet af spor i i Ikast-Brande Kommune var: 0. kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: 8 Antallet af spor i i Ikast-Brande Kommune var: 0. kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl: kl.: kl.: kl.: kl: kl.: 7 Nøgletalselement 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Beskrivelse Antal 0. klasser Antal 1. klasser Antal 2. klasser Antal 3. klasser Antal 4. klasser Antal 5. klasser Antal 6. klasser Antal 7. klasser Antal 8. klasser Antal 9. klasser Antal 10. klasser Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Skoleåret Skoleåret Klasser 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sum Kommentarer til nøgletallet Vi har skiftende antal klasser på 9.årgang, da der er tradition for, at vore elever søger på efterskole efter 8.årgang. Derfor har vi nogle år 2 klasser og andre år 3 klasser på 9.årgang. Side 22 af 57

24 1.6 Nøgletal: Gns. antal elever - normalklasser det samlede antal elever i normalklasser delt med antallet af normalklasser Det kommunale gennemsnit i var: 20,4 Det kommunale gennemsnit i var: 20,4 Gns. antal elever - normalklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-normalklasser Gns. antal elever - normalklasser 20,5 21,1 Side 23 af 57

25 1.7 Nøgletal: Gns.antal elever - specialklasser Antallet af elever i specialklasser delt med antallet af specialklasser. Det kommunale gennemsnit i var 5,3 Det kommunale gennemsnit i var 5,7 Gns.antal elever - specialklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-specialklasser Gns. antal elever - specialklasser Side 24 af 57

26 1.8 Nøgletal: Gns. antal elever - modtageklasser Antallet af elever i modtageklassen delt med antallet af klasser. Det kommunale gennemsnit i var 8,3 Det kommunale gennemsnit i var 3 Gns. antal elever - modtageklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-modtageklasser Gns. antal elever - modtageklasser 10,0 4,0 Side 25 af 57

27 2. Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog 2.1 Nøgletal: Antal timer afsat til opgaven - DAS DAS er en forkortelse for "Dansk som andetsprog" Antal undervisningstimer afsat i normeringen til undervisningen i "Dansk som andetsprog" I kommunen blev der i året anvendt 5258 timer på opgaven. I kommunen blev der i året anvendt 5107 timer på opgaven. Antal timer afsat til opgaven - DAS Skoleåret Skoleåret Timer Antal timer afsat til opgaven - DAS 788 Side 26 af 57

28 2.2 Nøgletal: Antal to-sprogede elever i alt Antal to-sprogede elever på skolen i alt. Undervisningsministeriets definition på to-sprogede anvendes. Ikast-Brande Kommune havde i elever Ikast-Brande Kommune havde i : 437 elever Antal to-sprogede elever i alt Skoleåret Skoleåret Elever Antal to-sprogede elever i alt Side 27 af 57

29 2.3 Nøgletal: Elever, der modtager timer i DAS Antal elever på skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. I året var der 227 elever i Ikast-Brande Kommune, som modtog undervisning i dansk som andetsprog. I året var der 254 elever i Ikast-Brande Kommune, som modtog undervisning i dansk som andetsprog Elever, der modtager timer i DAS Skoleåret Skoleåret Elever Elever, der modtager timer i DAS Side 28 af 57

30 3. Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand 3.1 Nøgletal: Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Antal undervisningstimer afsat i normeringen til specialpædagogisk bistand (timer tildelt specialcenteret, enkeltelever og hold) Alle timer til specialpædagogisk bistand, som ikke er optalt til specialklasser. I skoleåret blev der i Ikast-Brande kommune anvendt: timer I skoleåret blev der i Ikast-Brande kommune anvendt: timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Skoleåret Skoleåret Timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Side 29 af 57

31 4. Nøgletalssamling: Elev - lærer 4.1 Nøgletal: Gns. antal elever pr. lærer Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i normalklasserne Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser var: 13,0 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser var: 2,8 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser var: 8,2 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - alle klasser var: 11,96 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser var: 13,0 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser var: 3,2 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser var: 3,02 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - alle klasser var: 12,00 Nøgletalselement Beskrivelse Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser Gns. antal elever pr. lærer Skoleåret Skoleåret Elever pr. lærerstilling Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser 13,4 1,0 13,4 13,4 1,0 Side 30 af 57

32 5. Nøgletalssamling: Elevfravær 5.1 Nøgletal: Elevfravær Procentvis angivelse af antallet af fraværsdage for elever. Bemærk, at årsagen til fraværet er udspecificeret, og at et forholdsvis stort procenttal i f.eks. ulovligt fravær kan være udtryk for at en enkelt elev har haft ulovligt fravær. Ved angivelse af fravær pga. sygdom forstås, at der er skriftlig eller telefonisk bekræftelse fra foræl-dre. Ved angivelse af lovligt fravær forstås, at forældre har bedt barnet fri til f.eks. ferie og/eller familiære begivenheder ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Ved ulovligt fravær forstås, at elever er fraværende uden efterfølgende henvendelse fra forældre. Det kommunale gennemsnit i året var Fraværsprocent: 4,3% Årsag til fraværet - sygdom: 63,5% Årsag til fraværet - lovligt: 27,8 % Årsag til fraværet - ulovligt: 8,8% et kommunale gennemsnit i året var Fraværsprocent: 4,5% Årsag til fraværet - sygdom: 65,2% Årsag til fraværet - lovligt: 27,3% Årsag til fraværet - ulovligt: 7,5% Elevfravær Skoleåret Skoleåret Procent Fraværsprocent Årsag til fraværet - sygdom Årsag til fraværet - lovligt Årsag til fraværet - ulovligt 4,2 66,6 29,3 3,7 4,7 70,2 25,9 3,9 Kommentarer til nøgletallet Vi kan se af opgørelsen, at vi har en del elever, der kommerr for sent. Dette antal er vi i gang med at få nedbragt i dette skoleår. Side 31 af 57

33 6. Nøgletalssamling: Undervisning 6.1 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Det samlede antal timer på skolen som er planlagt til undervisning (inkl. det udvidede undervisningsbegreb samt lejrskoler og hytteture) Det kommunale gennemsnit i året i nettoårnorm var 40,1 Det kommunale gennemsnit i året i bruttoårnorm var 33,8 Det kommunale gennemsnit i året i nettoårsnorm var 41,49% Det kommunale gennemsnit i året i bruttoårsnorm var 36,33% Nøgletalselement Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm Beskrivelse Lærernes samlede arbejdstid (nettonormen) ,4 timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til nettoarb. tid Lærernes samlede arbejdstid (bruttonormen) timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til bruttoarb. tid (UNI s metode) Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Skoleåret Skoleåret Procent Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm 49,0 42,4 42,3 37,0 Kommentarer til nøgletallet Vi har i forbindelse med skoleårets planlægning lagt vægt på at få flere timer til undervisning, hvilket vi har gjort ved at prioriterer dette i forhold til andre opgaver. Side 32 af 57

34 6.2 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Den samlede tid af lærernes undervisning, som anvendes til klassernes grundtimetal efter timefor-delingsplanen, kaldes i rapporten for planlagte timer - her (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Det kommunale gennemsnit i : 31,9% Det kommunale gennemsnit i : 30,65% Nøgletalselement Beskrivelse Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Skoleåret Skoleåret Procent Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. 28,9 29,2 Side 33 af 57

35 6.3 Nøgletal: Udgifter til undervisning pr. elev Det kommunale gennemsnit for udgifter pr. elev - undervisningsdelen var i : kr. Det kommunale gennemsnit for undervisningsmidler pr. elev var i : kr. Det kommunale gennemsnit for udgifter pr. elev - undervisningsdelen var i : kr. Det kommunale gennemsnit for undervisningsmidler pr. elev var i : kr Nøgletalselement Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler Beskrivelse Udgifter - undervisningsdelen i Gennemsnitlig pr. elev (Lærerløn (incl. børnehaveklasseledere), lederløn) Udgifter undervisningsmidler i 2009 Gennemsnitlig udgift pr. elev Udgifter til undervisningsmidler- netto (fagkonti herunder udgifter til Copidan) Udgifter til undervisning pr. elev Skoleåret Skoleåret Kroner pr. elev Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler Side 34 af 57

36 6.4 Nøgletal: Antal af elever pr. nyere computer Viser det samlede antal elever divideret med antallet af computere, der er 5 år eller yngre med internetopkobling Det kommunale gennemsnit i året var 3,6 elev pr. computer Det kommunale gennemsnit i året var 3,6 elev pr. computer Nøgletalselement Beskrivelse Antal elever pr. nyere computer Antal af elever pr. nyere computer Skoleåret Skoleåret Elever pr. computer Antal elever pr. nyere computer 4,0 3,7 Side 35 af 57

37 7. Nøgletalssamling: Gennemførte timer 7.1 Nøgletal: Andel gennemførte timer Talmaterialet er beregnet ud fra en stikprøve foretaget i uge 3, 4, 5 og 6 i februar Talmaterialet skal give et billede af, i hvilket omfang der finder vikardækning sted eller om timerne aflyses (eleverne får fri). Det betyder, at timerne, hvor der er vikardækning registreres som planlagte timer, der gennemføres. Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Det kommunale gennemsnit i året 2009 var 99,4% Det kommunale gennemsnit i året 2010 var 99,57% Nøgletalselement Beskrivelse Andel gennemførte timer Andel gennemførte timer Skoleåret Skoleåret Procent Andel gennemførte timer 99,8 99,7 Kommentarer til nøgletallet Da skolen arbejder med selvstyrende team skal de enkelte team dække planlagt fravær. Vi har igennem de sidste 4 år skiftet meget ud i medarbejderstaben, hvilket betyder at vi har mange unge medarbejdere. Dette har den konsekvens, at der er mange omsorgsdage og barnets 1.sygedag. Side 36 af 57

38 8. Nøgletalssamling: Linjefagskompetence 8.1 Nøgletal: Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (grunduddannelse i dansk som andetsprog) Undervisningen i dansk som andetsprog og modtageklasser er samlet for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2009 Det er ikke muligt at udregne et kommunalt gennemsnit for I året var det samlede procenttal for kommunen 75,00% Nøgletalselement Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse Andel af lærere i faget som er liniefagsuddannede eller lignende Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Skoleåret Skoleåret Procent Undervisning i dansk som andetsprog 100,0 100,0 Side 37 af 57

39 8.2 Nøgletal: Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Undervisningen i specialklasser, specialcenter og enkeltintegrerede er samlet for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2009 Det er ikke muligt at udregne et kommunalt gennemsnint for I året var det kommunale gennemsnit: 49,48% Nøgletalselement Undervisning af børn med særlige pædagogiske behov Beskrivelse Andel af lærere i faget som er liniefagsuddannede eller lignende Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Skoleåret Skoleåret Procent Undervisning af børn med særlige pædagogiske behov 100,0 100,0 Side 38 af 57

40 8.3 Nøgletal: Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Alle fag er medtaget for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2009 Det er ikke muligt at udregne et kommunalt gennemsnit for Fordelingen kommunalt var i skoleåret : Dansk 96,67%, Matematik: 94,76% Natur/teknik: 71,83% Fysik/kemi: 100% Engelsk: 96,34% Historie: 58,6% Idræt: 88,35% Biologi: 68,33% Kristendom: 46,45% Samfundsfag; 74,42% Tysk: 100% Håndarbejde: 100% Sløjd: 96,77% Hjemmekundskab: 96,55% Musik: 94,37% Billedkunst: 84,43% Nøgletalselement Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Fransk Håndarbejde Sløjd Hjemmekundskab Musik Billedkunst Beskrivelse Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Skoleåret Skoleåret Procent Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Fransk Håndarbejde 100,0 84,6 77,7 100,0 80,0 55,0 100,0 100,0 100,0 91,3 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 83,3 100,0 100,0 100,0 88,5 100,0 75,0 73,9 100,0 100,0 100,0 Side 39 af 57

41 Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Skoleåret Skoleåret Procent Sløjd Hjemmekundskab Musik Billedkunst 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 80,0 Kommentarer til nøgletallet Vi skal på skolen se efter lærere, der har liniefag i historie, når vi skal til at ansætte personer, eller sende nogle af vore egne på kursus i faget. Side 40 af 57

42 9. Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling 9.1 Nøgletal: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Antal timer og kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i procent af henholdsvis skolens samlede timenormering og rammebudget. I var det kommunale gennemsnit i procent i andel af timer anvendt til efterudd./kompetanceudvikling: 2,7% I var det kommunale gennemsnit i procent i andel af kroner anvendt til efterudd./kompetanceudvikling: 11,6% I var det kommunale gennemsnit i procent i andel af timer anvendt til efterudd./kompetanceudvikling: 2,21% I var det kommunale gennemsnint i procent i andel af kroner anvendt til efterudd./kompetanceudvikling: 11,4% Nøgletalselement Beskrivelse Andel af timer anvendt til efterudd./kompetenceudvikl ing. Andel af kroner anvendt efterudd./kompetenceudvikl ing Antal timer anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i % Antal kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i % Efteruddannelse og kompetenceudvikling Skoleåret Skoleåret Procent Andel af timer anvendt til efterudd./kompetenceudvikl ing. Andel af kroner anvendt efterudd./kompetenceudvikl ing 2.849, , , ,0 Kommentarer til nøgletallet Vi anvender stadig en stor del af rammebudgettet til kompetenceudvikling. I år har vi færre som tager modul. derfor er der en nedgang i udgifterne. Side 41 af 57

43 10. Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse 10.1 Nøgletal: Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, prøvefag til udtræk Det kommunale gennemsnit i var: Engelsk - skriftlig: 6,52 Tysk- mundtlig: 5,92 Samfundsfag - mundtlig: 7,25 Kristendom - mundtlig: 6,57 Biologi - skriftlig: 6,7 Geografi - skriftlig: 6,94 Det kommunale gennemsnit i var: Engelsk - skriftlig: 5,16 Tysk- mundtlig: 4,9 Samfundsfag - mundtlig: 8,52 Kristendom - mundtlig: 5,76 Biologi - skriftlig: 8,4 Geografi - skriftlig: 7,54 Nøgletalselement Beskrivelse Engelsk - slkriftlig Tysk- mundtlig Historie - mundtlig Samfundsfag - mundtlig Kristendom - mundtlig Biologi - skriftlig Geografi - skriftlig Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Skoleåret Skoleåret Karakter gns. Engelsk - slkriftlig Tysk- mundtlig Historie - mundtlig Samfundsfag - mundtlig Kristendom - mundtlig Biologi - skriftlig Geografi - skriftlig 6,2 6,3 7,3 6,5 6,0 5,3 8,5 7,1 Kommentarer til nøgletallet Karaktergennemsnittet ligge fint over middel. Side 42 af 57

44 10.2 Nøgletal: Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, bundne prøvefag, 9. klasse. De kommunale gennemsnit i : Dansk - mundtlig fremstilling: 6,89 Dansk - skriftlig fremstilling: 5,29 Dansk - læsning: 5,14 Dansk - retstavning: 5,19 Engelsk - mundtlig: 6,20 Matematik - matematiske færdigheder: 7,99 Matematik - problemløsning: 6,84 Fysik/kemi praktisk-mundtlig: 5,92 De kommunale gennemsnit i : Dansk - mundtlig fremstilling: 6,55 Dansk - skriftlig fremstilling: 6,17 Dansk - læsning: 5,75 Dansk - retstavning: 5,70 Engelsk - mundtlig: 6,6 Matematik - matematiske færdigheder: 7,06 Matematik - problemløsning: 6,13 Fysik/kemi praktisk-mundtlig: 5,81 Nøgletalselement Beskrivelse Dansk - mundtlig fremstilling Dansk - skriftlig fremstilling Dansk - læsning Dansk - retstavning Engelsk - mundtlig Matematik - matematiske færdigheder Fysik/kemi - praktiskmundtlig Matematik - problemløsning Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Skoleåret Skoleåret Karakter gns. Dansk - mundtlig fremstilling Dansk - skriftlig fremstilling Dansk - læsning Dansk - retstavning Engelsk - mundtlig Matematik - matematiske færdigheder Fysik/kemi - praktiskmundtlig Matematik - problemløsning 7,1 5,2 4,5 4,9 6,5 7,2 5,9 6,0 5,5 6,2 5,9 6,0 7,3 7,1 6,5 Kommentarer til nøgletallet Karaktergennemsnittet ved de bundne prøvefag er 5,9 hvilket er lavere end sidste år, hvor gennemsnittet var 6,3. Karakteren er tydeligt lavere i den skriftlige dansk prøve. Prøven er på landsplan blevet kritiseret for at være for svær. Side 43 af 57