HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

Transkript

1 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE ENERGIMÆRKNING EFTER OPLYST FORBRUG 02 Energimærkning efter oplyst forbrug 02 BYGNINGSDELE 05 Vægge, gulve og lofter 05 Linjetab 20 Temperaturfaktor "b faktor" 23 VENTILATION 26 Ventilation 26 VARMT OG KOLDT VAND 30 Varmtvandsrør 30

3 ENERGIMÆRKNING EFTER OPLYST FORBRUG ENERGIMÆRKNING EFTER OPLYST FORBRUG Generelt Energimærkning efter oplyst forbrug kan gennemføres for store bygninger, hvor der findes en detaljeret driftjournal. Denne type energimærkning er karakteriseret ved, at energimærket beregnes på baggrund af det oplyste forbrug og driftsjournalen energimærkningsrapporten indeholder alene beskrivelse af bygningsdele og tekniske anlæg, hvor der er mulighed for energibesparelser energimærkningen omfatter også ændring af brugervaner energibesparelserne beregnes ud fra det oplyste energiforbrug. I stedet for at lave en detaljeret bygningsgennemgang og registrering, som indlægges i IT modellerne til energimærkningen, vælger konsulenten med får tastetryk i IT prograerne en standard bygning, der svarer til den konkrete bygning, der skal energimærkes. Energikonsulenten skal herefter registrere og dokumentere bygningsdele og tekniske anlæg, der indeholder forslag til energibesparelser som beskrevet i denne håndbog. De bygningsdele, der ikke indeholder forslag til besparelser, skal ikke beskrives af konsulenten. Data til forslagene til energibesparelser skal indlægges og beregnes i It prograet på sae måde som ved energimærkning efter beregnet forbrug.energibesparelserne skaleres så de tager udgangspunkt i det oplyste forbrug. Hvis f.eks. det beregnede forbrug i standardbygningen er 10% større end det oplyste, skaleres energibesparelserne 10% ned. Dette gør IT prograerne automatisk. Energimærkningsrapporten viser alene energibesparelserne som status og forslag, mens statusbeskrivelsen af bygningsdele og teknik uden forslag til energibesparelser ikke vises. Energikonsulenten skal også medtage driftenergibesparelser, dvs. energibesparelser der fremkoer ved ændring af adfærd. Driftbesparelser kan bl.a. tages fra driftjournalens beregninger. Bygningens energimærke er beregnet ud fra det oplyste, graddagekorrigerede varmeforbrug til varme og varmt vand, samt det årlige elforbrug til fælles brug. Driftjournal Der skal findes en driftjournal på bygningen, der opfylder kravene i afsnittet om driftjournal i denne håndbog. Energikonsulenten taster driftjournalens data ind i et regneark, der så beregner GUF GAF forbrug, varmtvandsforbrug og dimensionerende fremløbstemperatur. Se afsnittene 'Varmt vand', 'Driftjournal' og 'Varmefordeling'. Ud fra driftjournalens beregninger kan energikonsulenten se om der er besparelser i varmeanlægget, samt hvor de ligger. Hvis f.eks. GUF forbruget minus varmtvandsforbruget er stort, indikerer det at der er et stort tab i varmefordelingsanlægget og energikonsulenten skal se efter muligheder for besparelser her. Bygninger med et stort elforbrug til f.eks. ventilation og belysning, vil ofte med fordel kunne benytte et beregnet energimærke, idet dette kun tager højde for elforbrug til 2

4 bygningsdrift. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Energimærkning efter oplyst forbrug Standardbygninger I IT prograerne kan energikonsulenten med få indtastninger lægge en standardbygning ind, der danner beregningsgrundlag for energibesparelserne. Når nedenstående data indtastes og der trykkes på upload, dannes en bygning med alle bygningsdele og teknisk anlæg i status. Følgende data koer fra BBR: Anvendelseskode Byggeår Konsulenten indtaster: Opvarmt boligareal [m² ] Opvarmet erhvervsareal [m² ] Opvarmet tagetageareal [m² ] Uopvarmet kælderareal [m² ] Etagehøjde [m] Middel bygningsdybde [m] Bygningsform [Længe, Vinkel, Hestesko, Karré, Anden] Tag /loftkonstruktion (Fladt tag, Udnyttet tagetage) [ ] Ydervægsareal (fx gavle) mod anden opvarmet bygning [m²] Opvarmet kælder [Ja/Nej] Omgivelser [Fritliggende, Tæt bebygget, Meget tæt bebygget] Rotation [ ] Vinduernes procentvise fordeling på nord, syd, øst og vest [%] Brugstid [timer/uge] Belysningsanlæg vælges type [kontor/undervisning/reception/trappelys] Ventilationsanlæg [naturlig/mekanisk] 1 eller 2 strenget varmefordelingsanlæg [1/2] isolering af varme og varmtvandsrør [] b faktor for varmefordelingsanlæg [decimal] VVB [liter] Oplyst varmeforbrug der graddagekorrigeres Oplyst elforbrug der korrigeres til helt år Dim. frem og tilbageløbstemperatur [ ] Varmtvandsforbrug [m³] Varmtvandstemperatur [ ] Antagelser ved generering af standardbygningen Arealer på bygningsdele udregnes iht beregningsforudsætninger udarbejdet af SBI. Klimaskærmens bygningsdele vælges ift. opførelsesår og varmeforsyning. 3

5 Vinduesarealet er 22 % af etagearealet. Arealet fordeles på de fire hovedorienteringer Facade, Nord Facade, Øs Facade, Syd Facade, Vest Døre og porte Ovenlyskupler (efter anvendelseskode) Ved valg af udnyttet tagetage: Taghældning 45 Skunkhøjde 1 m Ydervæg Areal korrektion (fx forskudte facade el. karnapper) Ydervægsareal mod anden uopvarmet bygning Ydervægsareal med anden isoleringstykkelse (fx brystninger) Terrændæk/gulve Areal med gulvvarme Areal mod udeluft (fx etagedæk over parkering) Areal over opvarmet kælder der ikke er medtaget i BBR Kælderydervægsareal Vinduestype og rudeløsning vælges efter byggeår, (1 fags, 2 fags, Bondehus, Dannebrog, Palævindue) Varmekapacitet vælges middel tung 80Wh/K m² Ventilation naturlig vælges 0,3 l/s/m² ved mekanisk vælges et af bilagens standard belysningsanlæg. 4

6 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: Beskrivelse af flader med varmetab Transmissionsareal Transmissionskoefficient, U Transmissionskoefficient U værdi, W/m²K Ved besteelsen af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner for bygninger opført før 1980 skal der foreligge et klart og entydigt grundlag. Dette kan være i form af bygningstegninger, hulmursattester eller lignende materiale eller en destruktiv undersøgelse. Der kan dog ikke foretages destruktiv undersøgelse, hvis bygningsejeren eller rekvirenten af energimærkningen ved indgåelse af aftale om energimærkningen har gjort klart, at dette ikke må finde sted. Hvis dette er tilfældet, og der ikke foreligger bygningstegninger, hulmursattester eller andet materiale, skal konsulenten anlægge en faglig vurdering ud fra opmålinger, visuel inspektion og byggestil ved opførelsestidspunktet. For bygninger opført efter 1980 kan der tages udgangspunkt i gældende bygningsreglement for bygningens opførelsesår. Det bemærkes i statusbeskrivelsen for den pågældende bygningsdel, hvad der er vurderet, hvad vurderingen bygger på, og hvorvidt der er usikkerhed om værdien. Måltagning arealer, m2 Alle flader med varmetab i bygningens konstruktion identificeres. Flader inddeles i følgende undergrupper: Vægge Gulve Lofter Fladernes opbygning beskrives, herunder hvorledes fladerne varierer i opbygning, såvel inden for sae etageplan som mellem forskellige etageplaner. Det angives på hvilket grundlag, oplysningerne er indhentet, herunder om der er foretaget destruktiv undersøgelse af lukkede bygningsdele, f.eks. ydermur eller om data er baseret på forelagt tegningsmateriale eller skøn ud fra gældende bygningsskikke på opførelsestidspunktet. Bygningsdele mod uopvarmede arealer registreres. Konstruktionsdele med indlagt varme (f.eks. gulvvarme og varme vægge) registreres selvstændigt, hvis arealet med indlagt varme enten udgør over 10% af det samlede konstruktionsareal eller er større end 10 m². Uanset arealet af konstruktionen med varme angives en bemærkning. F.eks. at der er gulvvarme i bad, omklædning, atrier mv. For alle de beskrevne overflader registreres transmissionsarealerne. Disse opmåles efter reglerne i DS

7 6

8 7

9 Tabeller 1 8

10 Træbjælkelag mod loftrum nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Træ på bjælker 1,90 Brædder på bjælker uden isolering Træ på bjælker m. (lerindskud) Træ + tæppe på bjælker m. lerindskud Træ / bjælker 50 Træ / bjælker 100 Træ på bjælker 150 1,50 Brædder på bjælker med lerindskud 1,30 Brædder og tæppe på bjælker med lerindskud uden isolering 0,60 Brædder på bjælker med 50 isolering 0,38 Brædder på bjælker med 100 isolering 0,30 Brædder på bjælker med 150 isolering 7 Isolering 200 0,20 Etageadskillelse med 200 isolering 8 Isolering 250 0,13 Etageadskillelse med 250 isolering 9 Isolering 300 0,11 Etageadskillelse med 300 isolering 10 Bjælkelag uisoleret 1,21 11 Bjælkelag 50 0,58 12 Bjælkelag 100 0,36 13 Bjælkelag 150 0,28 Uisoleret bjælkelag med brædder, bjælker og beklædt underside Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 50 isolering mellem bjælker Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 100 isolering mellem bjælker Bjælkelag med 150 isolering mellem bjælker Massivt dæk mod loftrum Beskrivelse u værdi Note Beton 3,26 Betonetageadskillelse cm tyk Træ på beton 1,23 Træ på strøer, betonetageadskillelse 20 cm tyk Beton ,77 50 isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Fladt tag Beskrivelse u værdi Note 9

11 Beton 3,39 Betonetageadskillelse cm tyk Beton ,77 50 isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Hule/tunge ydervægge Nr. Beskrivelse u værdi Note 1 30 cm hul, uisoleret 1,50 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum og 10% udmuring. Formur T1800, bagmur T cm hul efterisoleret granulat 0,78 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum og 10% udmuring. Ydervæggen er efterisoleret med mineraluldsgranulat lambda værdi cm hul efterisoleret brændte klinker 0,80 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum og 10% udnmuring. Ydervæggen er efterisoleret med brændte klinker (Løs Lecanødder) Lambda værdi cm hul isoleret 0,74 30 cm teglhulmur, isoleret samtidigt med opførelsen. 10% kuldebro. Isolering lambda 34 (A murbatts) 5 30 cm Tung BR61 BR72 0,92 30 cm ydervæg der opfylder bygningsreglementet op til F.eks. Tegl som ydervæg luft og cm porebeton Pb600 eller 12 cm molersten 700 som bagmur. OBS disse ydervægge er ikke hulmursisolerede cm Tung BR granulat 0,37 30 cm ydervæg der opfylder bygningsreglementet op til 1979 uden hulmursisolering, er efterisoleret med granulat lamda 45. F.eks. Tegl som ydervæg 75 granulat og cm porebeton Pb600 eller 12 cm molersten 700 som bagmur cm hul mur uisoleret 36 cm hul mur efterisoleret ca 35 cm 10% udmuring 1,32 36 cm hul mur uisoleret, med 10% kuldebro 0,58 0,52 36 cm hul mur med 10% kuldebro. Efterisoleret med hulrumsgranulat, lambda cm hulmur isoleret med ca. 130 isolering og 10% kuldebro. Isoleret med A batts lambda 34 10

12 tegl letbeton 0,22 36 cm hulmur isoleret med ca. 130 isolering. Ydervæg tegl, 125 A batts og 110 klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering er skønnet at svare til kravet i bygningsreglement på opførelsestidspunktet 11 ca. 40 cm teglydervæg 0,16 Tegl, 200 isolering og tegl (eller beton/letbeton) som indermur Massive ydervægge nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Bindingsværk 2,21 Bindingsværk ½ sten med 15% træ 2 12 cm tegl 2,76 12 cm massiv teglvæg (½ stens væg) 3 12 cm tegl ,66 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 isolering, afsluttende med 4 12 cm tegl ,39 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 100 isolering, afsluttende med 5 12 cm tegl ,27 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 150 isolering, afsluttende med 6 12 cm tegl ,21 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 200 isolering, afsluttende med 7 12 cm tegl ,17 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 250 isolering, afsluttende med 8 12 cm tegl ,15 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 300 isolering, afsluttende med 9 1/1 sten 1,79 24 cm massiv teglvæg (1/1 stens væg) cm tegl ,59 24 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 isolering, afsluttende med 11 1/1 sten , cm tegl 1,26 24 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 100 isolering, afsluttende med 35 cm massiv teglmur, T1800 i formur og T1600 i bagmur 11

13 13 36 cm tegl ,52 35 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 isolering, afsluttende med cm tegl ,33 35 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 100 isolering, afsluttende med cm tegl 1,05 47 cm massiv teglydervæg 16 2 sten ,48 48 cm massiv teglydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 isolering, afsluttende med cm tegl ,31 49 cm massiv teglydervæg, indvendigt efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med cm letbeton 1,00 19 cm letbetonydervæg cm letbeton ,47 20 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 isolering, afsluttende med cm letbeton ,31 21 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med cm letbeton 0,70 29 cm letbetonydervæg cm letbeton ,39 29 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 isolering, afsluttende med cm letbeton ,28 29 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med cm beton over jord 3,41 30 cm betonydervæg cm beton over jord ,40 30 cm betonydervæg efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med cm klinkebeton over jord 0,65 30 cm letklinkebeton ydervæg cm klinkebeton o.j ,24 30 cm letklinkebetonvæg, indvendigt efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med cm massiv tegl 1,51 30 cm massiv tegydervæg T1800 i for og bagmur (anvendes saen med 30 cm hul ydervæg for den massive del) 12

14 Lette ydervægge og kvistflunke nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Let uisoleret 1,63 2 Let 50 0,59 3 Let BR (70 ) 0,45 4 Let , Skalmur bekl. Skalmur isolering 0,21 0,15 10 cm let væg med beklædning ud og indvendigt, uisoleret 10 cm let væg med beklædning ud og indvendigt, ca. 50 isolering Ydervæg med ca. 100 stolpeskelet og ca. 75 isolering Let ydervæg med isolering. Ydervæggens isolering er skønnet at svare til kravene i bygningsreglement på opførelsestidspunktet Skalmur med 2x95 isolering, indvendig beklædt med gipsplade Skalmur med 3x95 isolering, indvendig beklædt med gipsplade Kælderydervægge mod jord, hvor kældergulv er mere end 2 m under terræn nr. Beskrivelse u værdi Note 1 30 cm beton* 0, cm beton ,44 30 cm betonkælderydervægge. Hele ydervæggen er mod jord* 30 cm betonkælderydervægge efterisoleret med 50 isolering, afsluttende med 3 30 cm beton ,30 30 cm betonkælderydervægge efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med 4 30 cm beton ,23 30 cm betonkælderydervægge efterisoleret med 150 isolering, afsluttende med 5 30 cm beton ,18 30 cm betonkælderydervæ gge efterisoleret med 200 isolering, afsluttende med 6 30 cm klinkebeton 0,51 30 cm klinkebeton kælderydervægge 7 30 cm klinkebeton ,32 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 50 isolering, afsluttende med 8 30 cm klinkebeton ,24 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med 9 30 cm letklinke beton ,19 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 150 isolering, afsluttende med 13

15 10 30 cm letklinke beton ,16 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 200 isolering, afsluttende med cm klinkebeton 0,46 35 cm klinkebeton kælderydervægge cm klinkebeton ,30 35 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 50 isolering, afsluttende med cm klinkebeton ,23 35 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med cm letklinke beton 0,43 39 cm klinkebeton kælderydervægge cm letklinke beton ,29 39 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 50 isolering, afsluttende med cm letbeton ,22 39 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med * For kælderydervægge af 30 cm beton med kun 1 m højde mod jord er u værdien for delen mod jord 1,1 W/m² K. Ved udvendig efterisolering skal der anvendes 10% mere isolerings tykkelse Væg mod uopvarmet rum nr. Beskrivelse u værdi Note 1 12 cm tegl 2,21 12 cm massiv teglvæg (½ stens væg) 2 12 cm tegl ,59 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 isolering, afsluttende med 3 24 cm tegl 1,54 24 cm massiv teglvæg (1/1 stens væg) 4 24 cm tegl ,53 24 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 isolering, afsluttende med 5 10 cm letbeton 1,23 10 cm letbeton (Gasbeton) 6 10 cm letbeton ,51 10 cm letbeton (Gasbeton), indvendigt efterisoleret med 50, afsluttende med 7 19 cm letbeton 0,76 19 cm letbeton (Gasbeton) 8 19 cm letbeton ,40 19 cm letbeton (Gasbeton), indvendigt efterisoleret med 50, afsluttende med 9 29 cm letbeton 0,53 29 cm letbetonydervæg 14

16 10 29 cm letbeton ,33 29 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 isolering, afsluttende med cm beton 3, cm beton ,69 10 cm betonvæg med 50 isolering, indvendigt beklædt med plade cm beton 2, cm beton ,67 19 cm betonvæg med 50 isolering, indvendigt beklædt med plade cm beton 2,61 30 cm betonvæg cm beton ,65 30 cm betonvæg efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med cm massiv tegl 1, cm hul, uisoleret 1,24 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum. Væggen skal undersøges med teknoskop cm hul efterisoleret 0,43 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum. Ydervæggen er efterisoleret med mineraluldsgranulat. Ydervæggen skal undersøges med teknoskop cm hul isoleret 0,38 30 cm teglhulmur, isoleret samtidigt med opførelsen. Ydervæggen skal undersøges med teknoskop cm hul mur uisoleret 1,41 30 cm hulmur med tegl yderst og mangehulssten/molers sten indvendigt. 7,5 cm hulrum, uisoleret. Væggen skal undersøges med teknoskop cm hul mur efterisoleret 0,68 30 cm hulmur med tegl yderst og mangehulssten/molers sten indvendigt. 75 isoleret hulrum. Væggen skal undersøges med teknoskop 23 let uisoleret 2,07 24 Let 50 0,68 25 Let 75 0,49 26 Let 100 0,39 27 Let 150 0,27 Stolpekonstruktion med beklædning på en side, uisoleret Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 50 isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 75 isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 100 isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 150 isolering 15

17 28 Let 200 0,21 29 Let 250 0,17 30 Let 300 0,14 Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 200 isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 250 isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 300 isolering Tabeller 2 Træbjælkelag mod krybekælder nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Træ på bjælker 1,89 Brædder på bjælker uden isolering 2 Træ på bjælker m. (lerindskud) 1,51 Brædder på bjælker med lerindskud 3 Træ + tæppe på bjælker m. lerindskud 1,13 4 Træ / bjælker 50 0,62 5 Træ / bjælker 100 0,38 6 Træ på bjælker 150 0,30 Brædder og tæppe på bjælker med lerindskud uden isolering Brædder på bjælker med 50 isolering. Brædder på bjælker med 100 isolering. Brædder på bjælker med 150 isolering. 7 Isolering 200 0,23 Etageadskillelse med 200 isolering. 8 Isolering 250 0,19 Etageadskillelse med 250 isolering 9 Isolering 300 0,14 Etageadskillelse med 300 isolering 10 Bjælkelag uisoleret 1,08 11 Bjælkelag 50 0,55 12 Bjælkelag 100 0,39 13 Bjælkelag 150 0,31 Uisoleret bjælkelag med brædder, bjælker og beklædt underside Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 50 isolering mellem bjælker Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 100 isolering mellem bjælker Bjælkelag med 150 isolering mellem bjælker Massivt dæk mod krybekælder Beskrivelse u værdi Note Beton 3,50 Betonetageadskillelse cm tyk Træ på beton 1,14 Træ på strøer, betonetageadskillelse cm tyk Tæppe på beton 1,04 Tæppe på letbetonetageadskillelse 20 cm tyk Træ på beton 0,96 Træ på strøer, betonetageadskillelse 20 cm tyk Beton ,64 50 isolering på betonetageadskillelse 16

18 Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Træ/tæppe på beton ,45 Træ på strøer med 50 isolering imellem, letbetonetageadskillelse 20 cm Træbjælkelag mod kælder nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Træ på bjælker 1,64 Brædder på bjælker uden isolering Træ på bjælker m. (lerindskud) Træ + tæppe på bjælker m. lerindskud Træ / bjælker 50 Træ / bjælker 100 Træ på bjælker 150 1,26 Brædder på bjælker med lerindskud 1,09 Brædder og tæppe på bjælker med lerindskud uden isolering 0,67 Brædder på bjælker med 50 isolering 0,40 Brædder på bjælker med 100 isolering 0,29 Brædder på bjælker med 150 isolering 7 Isolering 200 0,22 Etageadskillelse med 200 isolering 8 Isolering 250 0,18 Etageadskillelse med 250 isolering 9 Isolering 300 0,14 Etageadskillelse med 300 isolering 10 Bjælkelag uisoleret 1,18 11 Bjælkelag 50 0,50 12 Bjælkelag 100 0,36 13 Bjælkelag 150 0,27 Uisoleret bjælkelag med brædder, bjælker og beklædt underside Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 50 isolering mellem bjælker Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 100 isolering mellem bjælker Bjælkelag med 150 isolering mellem bjælker Massivt dæk mod kælder Beskrivelse u værdi Note Beton 2,3 Betonetageadskillelse cm tyk Træ på beton 1,55 Træ på strøer, betonetageadskillelse cm tyk Tæppe på beton 0,91 Tæppe på letbetonetageadskillelse 20 cm tyk Træ på beton 0,71 Træ på strøer, betonetageadskillelse 20 cm tyk Beton ,59 50 isolering på betonetageadskillelse 17

19 Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Træ/tæppe på beton ,42 Træ på strøer med 50 isolering imellem, letbetonetageadskillelse 20 cm Terrændæk nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Gulv mod jord 1,00 Trægulv på strøer/bjælkelag på jord 2 Linoleum/beton 0,70 Linoleum/vinyl på beton direkte mod jord. 3 Linoleum beton 20 cm Leca 0,44 Linoleum/vinyl på beton, med ca. 20 cm letklinker under betonplade 4 Træ beton, 20 cm Leca 0,34 Trægulv med strøer på beton, med ca. 20 cm letklinker under betonplade 5 Træ/vinyl med 50 isolering 0,20 Trægulv med strøer på beton, med ca. 50 isolering + 15 cm letklinker 6 Gulv med 75 isolering 0,18 Terrændæk med 75 isolering + 15 letklinker 7 8 Gulv med 150 isolering Gulv med 200 isolering 0,17 Terrændæk med 150 isolering 0,14 Terrændæk med 200 isolering Kældergulv nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Beton/jord 0,48 Betonkældergulv mod jord 2 trægulv beton/jord 0,41 Trægulv på beton mod jord 3 Træ/tæppe beton 20 cm Leca 0,24 Trægulv på beton med ca. 20 cm letklinker under betonplade 4 Træ/vinyl med 50 isolering 0,20 Trægulv på beton med ca. 50 isolering mellem strøer isolering 0,19 Kældergulv med 100 isolering isolering 0,17 Kældergulv med 200 isolering Ældre bygninsgreglementers krav til U værdier 18

20 Bygningsdele BR 61 BR 67 BR 72 BR 77 (til ) BR 82 BR S 85 BRS BR 95 og BR S 98 BR 2008 BR 2010 Ydervægge > 100 kg./m² + mod jord Ydervægge < 100 kg/m² 1,1 1,1 1 0,4 0,4 0,4 0,40 0,35 0,3 0,4 0,3 0,5 0,5 0,6 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,4 0,3 Kælderydervægge 0,4 0,4 0,3 0,4 0,3 Skillevægge uopvarmede rum 1,7 1,7 2 0,5 0,5 0,5 0,5 0,4 0,5 0,4 Terrændæk 0,4 0,4 0,45 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 Terrændæk mv. med gulvvarme Gulve over ventilerede kryberum Etageadskillelser over det fri Etageadskillelser mod uopvarmede rum Loft og tagkonstruktioner Flade tage / skråvægge mod tag Yderdøre, porte og lee 0,15 0,3 0,2 0,5 0,5 0,6 0,6 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 0,4 0,4 0,45 0,2 0,2 0,3 0,2 0,5 0,5 0,6 0,4 0,2 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,45 0,2 0,2 0,2 0,2 0,15 0,25 0,2 0,4 0,4 0,2 0,25 0, ,8 2 1,8 Vinduer 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 1,8 2 1,8 19

21 BYGNINGSDELE LINJETAB Kuldebroslængde, m Kuldebroslængden, m, er længden af ydervægsfundamenter og kælderydervægsfundamenter i meter. For ydervægsfundamenter ved terrændæk og kældergulve bestees kuldebroens længde af fundamentets ydre omkreds, hvilket ofte er det sae som bygningens ydre omkreds. For kuldebroer hvor konstruktionsdetaljerne varierer, foretages der en underopdeling af kuldebroens længde. Registrering Hvis energikonsulenten beregner sine u værdier på bygningsdele ud fra DS 418, skal linjetab om vinduer og fundamenter bestees ud fra DS 418. Anvendes håndbogens u værdier for bygningsdele, registreres ved energimærkning af eksisterende bygninger alene linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk og kælderydervægsfundamenter. Infiltrationen som følge af luftskifte gennem utætte fuger og samlinger indgår i beregningen under ventilationsafsnittet. For at kunne beregne linjetab skal nedenstående forhold registreres: konstruktionsmåde for fundament og nederste del af ydervæg længde af kuldebroer Tabeller Linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk Beskrivelse? psi Note Betonvæg på betonfundamenter 0,80 Klinkegulv* Tegl, letbeton eller skeletvæg på betonfundament 0,70 Klinkegulv* Tegl, letbeton eller skeletvæg på letklinkerfundament Tegl, letbeton eller skeletvæg på letklinkefundament med midterisolering 0,24 Klinkegulv* 0,18 Klinkegulv * BR08 vægisolering 0,15 Klinkegulv* Højisoleret væg 0,12 Klinkegulv* Kælderydervægsfundament i letbeton 0,30 Klinkegulv* * Trægulv over betonpladen reducerer linjetabet med ca. 10 %. b faktor er 1. Ud for gulve med gulvvarme er b faktoren 1,3 20

22 Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i beton uopvarmet kælder. Jorddækning 2,0 meter Beskrivelse? psi Note Betongulv i niveau med betonfundament 0,42 Uisoleret 0,28 Isoleret 75 Betongulv hævet 10 cm over betonfundament 0,40 Uisoleret 0,27 Isoleret 75 Betongulv hævet 20 cm over betonfundament 0,37 Uisoleret 0,26 Isoleret 75 Betongulv hævet 30 cm over betonfundament 0,36 Uisoleret 0,25 Isoleret 75 Betongulv hævet 40 cm over betonfundament 0,34 Uisoleret 0,24 Isoleret 75 Uddrag fra DS 418 tabel a Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i letbeton uopvarmet kælder. Jorddækning 2,0 meter Beskrivelse? psi Note Betongulv i niveau med betonfundament 0,32 Uisoleret 0,29 Isoleret 75 Betongulv hævet 10 cm over betonfundament 0,23 Uisoleret 0,20 Isoleret 75 21

23 Betongulv hævet 20 cm over betonfundament 0,17 Uisoleret 0,15 Isoleret 75 Betongulv hævet 30 cm over betonfundament 0,15 Uisoleret 0,13 Isoleret 75 Betongulv hævet 40 cm over betonfundament 0,13 Uisoleret 0,13 Isoleret 75 Uddrag fra DS 418 tabel b I huse med opvarmet kælder bruges i princippet den sae systematik som i huse med terrændæk, men med den ændring at der i stedet beregnes transmissionstab gennem hhv. kældergulvet, kælderydervægsfundamentet og kældervæggen. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Bygningsdele 22

24 BYGNINGSDELE TEMPERATURFAKTOR "B FAKTOR" Generelt Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (fx terrændæk mod jord), har mindre varmetab end de arealer som vender mod det fri. Dele, som vender mod et uopvarmet rum med solindfald (fx en udestue), kan desuden få et varmetilskud herfra. Temperaturfaktoren, b, benyttes til at bringe varmetabsberegningen i overenssteelse med sådanne forhold. Faktoren er da altid mindre end 1 og multipliceres på transmissionskoefficienten (Uværdien), som en afspejling af det reducerede varmetab m.v. b faktoren mellem opvarmet og uopvarmet rum skal altid beregnes, se dog underafsnittet Undtagelser. For tekniske installationer anvendes "ruets b faktor. Registrering Såfremt transmissionskoefficienter for vægge og vinduer med uopvarmet rum er større end kravene i bygningsreglement 1982, kan tabellerne i dette afsnit anvendes. Er transmissionskoefficienten lig med eller mindre end kravene i BR 82 kan b faktor 0,7 anvendes. Det anbefales at udregne b faktoren, specielt hvis kælderen indeholder varmeproducerende og fordelende anlæg. Registreringer ved beregning af b faktor For de dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri, bestees: hvilken type uopvarmet rum der er tale om arealet af den pågældende del af klimaskærmen (arealer hvor forholdene er ens kan slås saen) For besteelse af b faktoren, skal følgende data registreres, på sae måde som under afsnittet vægge, gulve og lofter: U værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra bygningen til uopvarmet rum U værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne ventilationsforhold og udluftningsforhold Beregningen kan herefter foretages som angivet under faneblad Uopvarmede rum i de beregningsprograer, som er udviklet til brug for Energimærkningen. Eksempler på beregning af b faktor Eksempel 1 23

25 Bygning på 163 kvm, med fuld uopvarmet kælder. Etageadskillelse mod kælder er isoleret og vinduer i kælder er udskiftet til nye med lavenergiruder så ejendoen fremstår ensartet. Kælderens areal = 163 m². Ventilationstabet fra kælder er 0,5 l/sek/m² Transmissionstab fra bygningen Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Uisoleret dør mod 2 3,2 6,40 kælder Isoleret bjælkelag 145 0,37 53,65 mod kælder Trappevæg mod kælder 45 2,1 94,50 Transmissionstab til omgivelserne Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) 30 cm beton 100 0,9 90,0 kældervæg Uisoleret yderdør 2 3,2 6,4 Betongulv mod jord 145 0,5 72,5 Vinduer lavenergi 20 1,5 30,0 B faktor for installationer i uopvarmet kælder, samt bygningsdele mod kælderen er beregnet til 0,56. Eksempel 2 Bygning på 226 kvm, 50 % opvarmet. Adskillelse imellem opvarmet og uopvarmet rum er en ny let skillevæg med 250 isolering og en ny isoleret dør. Uopvarmet rum = 113 m². Ventilationstabet fra uopvarmet rum er 0,3 l/sek/m² Transmissionstab fra bygningen Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Væg mod lager ,26 20,28 isolering Isoleret dør mod lager 6 1,2 7,20 Transmissionstab til omgivelserne Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Ydervæg i lager 78 0,6 46,80 Tag lager, letbeton ,47 53, isolering Gulv mod jord i lager ,00 Uisoleret yderdør 6 3,2 19,20 Termovinduer i lager ,00 24

26 B faktor for installationer i uopvarmet rum, samt bygningsdele mod uopvarmet rum er beregnet til 0,91. Undtagelser Såfremt alle transmissionskoefficienterne for vægge og vinduer mod det uopvarmede rum er mindre end kravene i bygningsreglement 1982 kan standdard b faktor på 0,7 benyttes. Der skal dog stadigvæk regnes med solindfald fra eksempelvis udestuer. Tabeller Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen Bygningsdel Temperaturfaktor, b Terrændæk og kældergulve Terrændæk 0,7 Bygningsdele mod uopvarmet rum Etageadskillelse før BR82 skal beregnes Etageadskillelse efter BR82 0,7 Gulv mod krybekælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Gulvvarme Tillæg for gulve med gulvvarme + 0,3 Bygningsdele mod uopvarmet rum Garager og udhuse 1,0 Tag og loftrum 1,0 Udeliggende trappeopgange og lign. 0,7 Udestue 0,7 Kældervæg mod uopvarmet kælder Som for etageadskillelsen Kælderydervægge Kælderydervæg mod jord 0,7 Ydervægge og fundamenter Bag radiatorer i brystninger som er 2,0* dårligere isoleret end resten af ydervæggen Ved konvektorgrave 2,0 * Dog kun for den del af bygningen som radiatoren dækker. For resten benyttes den normale b faktor, d.v.s. 1,0. Hvis radiatoren fx dækker 60% af brystningen bliver b (for hele brystningen) = 2,0 x 60% + 1,0 x 40% = 1,6 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Temperaturfaktor "b faktor" 25

27 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad for varmegenvinding indblæsningstemperatur elvarmeflade ventilationskanaler SEL værdi og automatik Det skal altid undersøges om disse data foreligger som målte værdier, i form af rapport, der højst er 4 år gael. Zoner En bygning opdeles i ventilationszoner. Ved en ventilationszone forstår man et område (zone) i en bygning, der hænger ventilationsmæssigt saen via ensartede ventilationsmæssige forhold. Et område (zone) kan bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere etager. Hver ventilationszone registreres og beskrives ved sin funktion og ved hvilken måde zonen ventileres på samt endelig ved benyttelsen af de rum den aktuelle ventilationsform betjener. Det kan være vanskeligt at opdele bygningen i flere ventilationszoner på stedet. Derfor kan det være en fordel at rekvirere etageplaner og ventilationsdiagraer før det planlagte besøg i bygningen. Zoneareal Arealet af hver ventilationszone angives. Arealet opgøres på sae måde som for opvarmede etagearealer. Suen af arealer for ventilationszoner skal svare til bygningens samlede opvarmede areal. Data, der benyttes ved beregningen findes enten ved opmåling på stedet for hver ventilationszone eller ved opmåling på etageplaner for bygningen. Ventilationsformer Naturlig ventilation Bygningen kan være forsynet med udeluftsventiler, oplukkelige vinduer, aftrækskanaler eller tilsvarende. Naturlig ventilation omfatter også den luftmængde, der trænger ind gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. Selv om der er nogle mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (for eksempel i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, regnes bygningen fortsat med naturlig ventilation. Luftskifteværdier: Hvis der ikke er data for den konkrete bygning, kan man benytte disse værdier. For bygninger, som vurderes at være normalt tætte, betyder det at luftskiftet q n er 0,3 26

28 l/s/m². I soerperioden, hvor vinduer og døre oftere holdes åbne, kan man dog antage at q n s er 1,2 l/s*m². Der skal som hovedregel ikke regnes med overtemperaturer ved energimærkningen. Mekanisk ventilation om soeren om natten [qm,n] Den mekaniske ventilation om soeren om natten, er den maksimale ventilation, som ventilationsanlægget kan yde om natten i varme soerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. I mekaniske udsugningsanlæg svarer den mekaniske luftstrøm til luftstrøen i udsugningsanlægget divideret med ventilationszonens areal. Naturlig ventilation om natten om soeren [qn,n] Den naturlige ventilation om soeren om natten, er den naturlige ventilation, som i bedste fald kan opnås som gennemsnitsværdi i varme soerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. Den samlede maksimale ventilation for den aktuelle ventilationszone er suen af infiltrationen og den naturlige ventilation for zonen. Normtal for naturlig ventilation Nr. Tilstand qn qn,s 1 Normalt tæt 0,3 1,2 2 Utætte bygninger med væsentlig ekstra luftskifte 0,4 0,5 1,2 3 Infiltrationstab ved mekanisk balanceret ventilationsanlæg 0,13 4 Rum med lukket brændeovn med røgrør gennem loft 0,1 5 Rum med åben pejs tilsluttet muret skorsten 0,15 Driftstid For hver ventilationszone angives driftstiden, F0, for ventilationsanlægget. F0 = 1 betyder at ventilationsanlægget er i funktion i hele bygningens driftstid. Det er muligt at indtaste driftstider forskellig fra 1, da et ventilationsanlæg godt kan have driftstid, som er længere eller kortere end bygningens brugstid. Ventilationen i boliger antages i konstant drift uafhængigt af om der er naturlig ventilation, mekanisk udsugning eller mekanisk ventilation. Driftstiden for mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (f.eks. i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, sættes til nul. Formler Beregning af temperaturvirkningsgrad: Den aktuelle temperaturvirkningsgrad kan findes ved at måle følgende temperaturer: t 1 = Udeluftens temperatur før veksleren i C t 2 = Udeluftens temperatur efter veksleren i C t 3 = Afkastluftens temperatur før veksleren i C Herefter er? vgv = (t 2 t 1 ) / (t 3 t 1 ). Ved anlæg med recirkulering af luften kan temperaturvirkningsgraden findes på følgende måde: 27

29 Det gennemsnitlige blandingsforhold mellem afkastluft (A) og udeluft (U) findes, således at suen af A + U = 1. Temperaturerne for henholdsvis afkastluft (t A ) og udeluft (t u ) bestees. Blandingstemperaturen bestees af følgende formel: t bl = A * t A + U * t U Temperaturvirkningsgrad kan herefter bestees ved:? vgv rec = t bl / t A Der henvises i øvrigt til E ståbi, hvor der findes endvidere et nyttigt beregningsskema. SEL kan beregnes med denne formel: Specifikt elforbrug = Optagen motoreffekt (kw) / Gennemsnitlig volumenstrøm (m 3 /s), hvor den optagne motoreffekt kan beregnes ved: Optagen motoreffekt = (P t * Q v ) / (VG vent *VG tr *VG mot *VG reg )*1000 og P t = Ventilatorens totaltryk i Pa Q v = Volumenstrøen i m 3 /s VG vent = Ventilatorens virkningsgrad VG tr = Transmissionens virkningsgrad VG mot = Motorens virkningsgrad VG reg = Reguleringens virkningsgrad Data for virkningsgrader kan findes ved kontakt til fabrikanter og importører. Elforbrug til reguleringsudstyr mv. medregnes i den optagne motoreffekt. Tabeller Standard ventilationsanlæg i flerfamiliehuse Vinter Note Nr. Anlæg stype F0 qm?vgv ti C El VF 1 2 Naturlig ventilation uden aftrækskanaler ²,4 Naturlig ventilation med aftrækskanaler ³, Mekanisk udsugning < ,30 4 Mekanisk udsugning ,30 5 Mekanisk udsugning > ,30 6 Mekanisk ventilation < ,30 0, Mekanisk ventilation ,30 0,

30 8 Mekanisk ventilation > ,30 0, Ventilationen opgøres for hele huset samlet inklusiv trapperum også selv om der måtte være forskellige lejlighedsstørrelser. Særlige rum som opvarmede kældre og tørrelofter skal dog opgøres separat. Hvis der kan fremskaffes data for det aktuelle anlæg, skal de bruges i stedet for standardværdierne. Det sae gælder, hvis der ved besigtigelse kan konstateres afvigelser i forhold til standardværdierne fx særlig effektiv varmegenvinding med modstrømsveksler eller gamle ineffektive motorer på ventilatorerne. Note: 2. Naturlig ventilation uden aftrækskanaler forudsætter gode muligheder for at kunne åbne vinduer samt nogen utæthed i klimaskærmen fx i og omkring vinduer. 3. Naturlig ventilation med aftrækskanaler forudsætter udeluftventiler eller nogen utæthed i klimaskærmen fx en vis utæthed i og omkring vinduer. 4. Konsulenten må ikke foreslå tætning af klimaskærmen i bygninger, hvor det kan medføre for lille ventilation, med mindre der samtidig foreslås andre foranstaltninger til at forbedre ventilationen og udtrykkeligt gøres opmærksom på problemstillingen i energimærkningsrapporten. 5. qn forøges i bygninger med særligt utæt klimaskærm fx utætte vinduer eller kalfatringsfuger. 6. I flerfamiliehuse med lejligheder under 100 m² forøges den mekaniske ventilation eller udsugning forholdsmæssigt. Hvis der fx i et flerfamiliehus med et samlet opvarmet etageareal på 800 m² er 10 lejligheder af varierende størrelse ganges den mekaniske ventilationen eller udsugning i tabel med 1, Hvis der er elvarmeflade i ventilationsanlægget, markeres feltet til elvarme. 10. Standardværdi for indblæsningstemperatur på 18 C skal altid anvendes, med mindre varmegenvinder er ureguleret (angives som 18) 29

31 VARMT OG KOLDT VAND VARMTVANDSRØR Registrering Registreringen skal omfatte varmtvandsrør med konstant varmetab (hvor der f.eks. er en varmtvands cirkulationspumpe, varmeveksler, kombipumpe eller eltracing). Varmetab fra rør Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning. Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering for tekniske installationer. Alternativt kan der benyttes anerkendte U værdi tabeller eller beregningsprograer. Primært anvendes standardværdierne fra de nedenstående tabeller. For andre rør anvendes beregninger efter DS 452: Termisk isolering af tekniske installationer, eventuelt ved at slå op i andre tabelværker baseret på DS 452. For rør i jord medregnes jordens isolerende evne ved besteelse af varmetabet fra rørene. Tabeller Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK Isolering Diameter ,61 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0,10 0, ,74 0,23 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0, ,87 0,26 0,22 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0, ,03 0,30 0,25 0,21 0,18 0,16 0,14 0,13 0, ,27 0,35 0,29 0,25 0,20 0,18 0,16 0,15 0, ,54 0,42 0,34 0,29 0,23 0,20 0,18 0,16 0, ,81 0,48 0,38 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0, ,25 0,59 0,46 0,39 0,31 0,26 0,23 0,21 0,12 Varmetab fra stålrør i W/m K Isolering Diameter /8 0,83 0,25 3,21 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0,08 1/2 1,01 0,29 0,24 0,21 0,17 0,15 0,14 0,13 0,08 30

32 3/4 1,23 0,34 0,28 0,24 0,20 0,17 0,16 0,14 0,10 1 1,49 0,40 0,33 0,28 0,23 0,19 0,17 0,16 0,10 1 1/4 1,82 0,48 0,39 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0,14 1 1/2 2,04 0,54 0,43 0,36 0,28 0,24 0,21 0,19 0,14 2 2,47 0,64 0,51 0,42 0,33 0,28 0,24 0,22 0,16 Varmetab fra præisolerede rør i jord Stålrørdiameter Kappediameter Varmetab fremløb = 80 Varmetab returløb = 40 va W/m W/m W DN 20 DN 25 DN 32 DN 40 DN 50 DN 65 DN 80 DN 100 DN 125 DN , ,1 4,3 33, ,4 5,2 42, ,5 5,3 48, ,5 6,1 60, ,2 3,8 76, ,4 8,0 88, ,0 8,3 114, ,0 8,8 139, ,6 10,2 168, ,5 12,1 Opmåling af rør Rørstrækninger opmåles samlet, da de har sae temperatur som angivet under Varmt vand. Ventiler og andre armaturer medtages i beregningen som en ækvivalent rørlængde. Eksempel på forenklet opmåling af varmtvandsrør: 31

33 Brugsvand: Varmt brugsvand i uopvarmede kæler = husets længde + ½ x husets bredde x antal lodrette strenge = (18,4 + 9,4) m + ½ x 8,4 x 5 m= 49 m Dimensionerne varierer fra 28 til 35. Gennemsnitlig vælges 35 x 1,2. Varmt brugsvand i opvarmede arealer = afstand fra kælderloft til øverste gulv i det opvarmede areal x antal lodrette strenge = 15m x 5 lodrette strenge = 75 meter. Dimensionen varierer fra 28 til 18, gennemsnit vælges 22. For at få hele systemet med skal brugsvandscirkulationen opmåles på sae måde. Brugsvandscirkulationens længde = Varmt brugsvand. Dimensionen varierer fra 15 til 18, gennemsnitlig vælges 15 x 1,0. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmtvandsrør 32