Kvalitetsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning

Transkript

1 Kvalitetsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 1

2 Forord Denne rapport er Faaborg Midtfyn Kommunes første kvalitetsrapport på folkeskoleområdet. Rapporten dækker skoleåret 2006/2007, som er et kommunalt overgangsår. Ifølge 40 a i Folkeskoleloven er formålet med den årlige kvalitetsrapport at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Endelig skal rapporten bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvaliteter. Bekendtgørelsen Anvendelse af kvalitetsrapporter og handleplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen af 22. februar 2007 sætter præcise rammer for indholdet af kvalitetsrapporten, som dog er mindste krav. Desuden har kommunalbestyrelsen udtrykt sine forventninger til 1. udgaven af Kvalitetsrapporten i aftalen med Fagsekretariat for Undervisning som et politisk indsatsområde (aftalens bilag 2) Kvalitetsrapporten 2007 vil være en 1. generations rapport. Det er der flere årsager til, bl.a. de forhold, at tidsfristen har været kort og skolerne med baggrund i de tidligere kommuner har haft forskellige udgangspunkter. Undervisningsministeriet har da også i skrivelse af 28. februar i år tilkendegivet, at 2007 betragtes som et indkøringsår. Der er obligatoriske punkter, som endnu ikke indgår i rapporten dels pga. ovenstående, dels p.g.a., det i forbindelse med dataindsamlingen har vist sig, at der på en række punkter er yderligere behov for afgrænsninger og afklaring af definitioner m. v., således at dataene tilvejebringes på samme grundlag på alle skoler. Derved skabes bedre validitet og troværdighed i det anvendte datamateriale. På baggrund af de nu indvundne erfaringer er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af skoleledere, som skal arbejde med at definere de uklare begreber. For at skolerne ikke har skullet opleve arbejdet med kvalitetsrapporten som en yderligere administrativ byrde, har Fagsekretariat for Undervisning i videst muligt omfang benyttet allerede eksisterende data og, så vidt det overhovedet er muligt, hentet dem fra centrale datakilder. Skolerne har skullet gennemse, supplere og kommentere indholdet. Fagsekretariat for Undervisning vil gerne bemærke, at skolerne har bidraget positivt og aktivt i arbejdet med det videre forløb omkring udvikling af kvalitetsarbejdet på skolerne og kvalitetsrapporten. Der er startet en god dialog mellem lederne og fagsekretariat for Undervisning om arbejdet omkring kvalitetsudvikling på skolerne. Dialogen mellem politikere, fagsekretariat og skole er vigtig. Det vil altid være den enkelte skole, der sætter den konkrete ramme om skolens evalueringskultur og internt drøfter, hvordan kvalitetsarbejde og evaluering kan være nyttige redskaber til at skabe den bedst mulige undervisning for eleverne. På længere sigt vil et helt centralt punkt for skolernes videre arbejde med kvalitetsudviklingen være, at Faaborg-Midtfyn Kommune får opstillet nogle mere konkrete politiske mål for skole- og SFO området. Målene skal være så præcise, at skolerne har mulighed for, hver 2

3 især, at kunne dokumentere, hvad de har gjort i forhold til de opstillede mål og hvilke resultater, der er opnået i forhold hertil. I første udgave kan der heller ikke ske en sammenligning med tidligere rapporter, og herved kan processen omkring den enkelte skoles udvikling endnu ikke følges. Enkelte skoler har også for nyligt været igennem en reorganiseringsproces. Derfor vil denne udgave af rapporten også bygge på forsigtighedsprincippet i forhold til konklusionerne. I rapporten vil områder, som kunne være relevante at diskutere på kommunalt niveau, være markeret med kursiv. På sigt, når de fleste børnesygdomme er blevet kureret, vil den årlige kvalitetsrapport kunne blive et godt og naturligt dialogredskab mellem Kommunalbestyrelsen, skolerne og Fagsekretariat for Undervisning. Rapportens opbygning er præget af, at skolerne ikke har skullet skrive deres egen kvalitetsrapport. På grund af Lyø Skoles (8 elever) og Aastrup Skoles (heldagsskole) særlige forhold er alle oplysninger ikke opgivet for disse 2 skoler. Rapportens første kapitel udgør en opsummering/ sammenfatning af de vigtigste punkter fra kvalitetsrapporten. I kapitel 2 beskrives de i lov om kvalitetsrapport 7 beskrevne områder vedrørende rammebetingelser. Skolerne er sammenholdt i standardiserede skemaer, således at overblikket bevares. Kapitel 3 omhandler de pædagogiske processer. Der er en kort beskrivelse af den enkelte skole samt en kort redegørelse for skole-hjem samarbejdet, elevplaner og skolernes arbejde med den løbende evaluering af eleverne. Kapitel 4 beskriver resultater. Det vil sige skolernes afgangsprøve efter 9. og 10. klasse. I forhold til kommunalbestyrelsen vil der også være en beskrivelse af de nationale test, som offentligheden ikke må få kendskab til. Bilag er placeret bagerst i rapporten. De viser konkrete eksempler på, hvordan nogle af skolerne arbejder med elevplaner. De fleste skolebestyrelser har ingen kommentarer til kvalitetsrapporten, og de indkomne kommentarer er i bilagsafsnittet. I de indkomne udtalelser udtrykkes positive forventninger til kvalitetsrapporten på sigt. Jf. lovgivningens krav herom offentliggøres den samlede rapport på kommunens hjemmeside efter politisk behandling. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau 1.1 Rammebetingelser s Pædagogiske processer s Resultater s Kommunale indsatsområder s Samlet kvalitetsvurdering s Rammebetingelser for den enkelte skole og det samlede skolevæsen 2.1 Klasse- og skolestørrelse samt antal elever pr. lærer s Antal special og heldagsklasser s Skolefritidsordning s Elevernes fravær s Antal af elever pr. nyere computer s Oversigt og opgørelse over antal børn i specialundervisningstilbud s Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog samt ressourceforbrug s De gennemsnitlige udgifter pr. elev s Ressourcer til efteruddannelse s Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning s Planlagte timer, jf. lovens s Omfanget af gennemførte timer s Lærernes kompetencer s De pædagogiske processer Sammenfatning af kapitel s Brahetrolleborg Skole s. 33 Kort beskrivelse af skolen s. 33 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 33 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 34 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Broskolen s. 36 Kort beskrivelse af skolen s. 36 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 36 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 37 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 39 4

5 3.3 Carl Nielsen Skolen s. 40 Kort beskrivelse af skolen s. 40 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 40 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 41 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Espe Skole s. 43 Kort beskrivelse af skolen s. 43 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 43 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 44 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Faaborg Sundskole s. 46 Kort beskrivelse af skolen s. 46 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 46 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 47 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Heden Vantinge Skole s. 49 Kort beskrivelse af skolen s. 49 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 49 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 50 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Horne Skole s. 52 Kort beskrivelse af skolen s. 52 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 52 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 53 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Lyø Skole s. 56 Kort beskrivelse af skolen s. 56 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 56 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 56 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Nordagerskolen s. 59 Kort beskrivelse af skolen s. 59 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 59 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 60 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 61 5

6 3.10 Nordskolerne s. 62 Kort beskrivelse af skolen s. 62 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 62 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 64 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Svanninge Skole s. 67 Kort beskrivelse af skolen s. 67 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 67 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 68 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Sydskolerne s. 70 Kort beskrivelse af skolen s. 70 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 70 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 71 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Søllinge Skole s. 74 Kort beskrivelse af skolen s. 74 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 74 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 75 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Tingagerskolen s. 77 Kort beskrivelse af skolen s. 77 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 77 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 78 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Toftegårdskolen s. 81 Kort beskrivelse af skolen s. 81 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 81 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 82 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Tre Ege Skolen s. 83 Kort beskrivelse af skolen s. 83 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 83 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 84 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 87 6

7 3.17 Vester Aaby Skole s. 88 Kort beskrivelse af skolen s. 88 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 88 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 89 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Aastrup Skole s. 91 Kort beskrivelse af skolen s. 91 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 91 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 92 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Resultater 4.1 Folkeskolens afgangskarakter s og 10. klasses tilmelding til ungdomsuddannelserne s.100 Bilag Bilag 1 Elevplan fra Brahetrolleborg Skole s.100 Bilag 2 Elevplan fra Faaborg Sundskolen s.104 Bilag 3 Elevplan fra Horne Skole s.106 Bilag 4 Elevplan fra Lyø Skole s.113 Bilag 5 Elevplan fra Nordagerskolen s.120 Bilag 6 Kodex for forældresamarbejde på Nordskolerne s.123 Bilag 7 Elevplan fra Svanninge Skole s.124 Bilag 8 Elevplan fra Søllinge Skole s.126 Bilag 9 Udtalelse fra skolebestyrelsen ved Faaborg Sundskolen s.130 Bilag 10 Udtalelse fra skolebestyrelsen ved Tre Ege skolen s.131 Bilag 11 Udtalelse fra skolebestyrelsen ved Tingagerskolen s.132 7

8 1. Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau Kapitel 1 er en opsummering af kvalitetsrapporten samt en sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau. 1.1 Rammebetingelser På de 18 folkeskoler i Faaborg Midtfyn Kommune var der d indskrevet 5120 elever inkl. special - og heldagsklasser. Antal elever pr. lærer Kommunegennemsnittet for elever pr. lærer er på 11 elever og antallet af elever pr. lærer ligger fra 3,7 (Lyø) til 13,6 skolerne imellem. Gennemsnitlig klassekvotient Den gennemsnitlige klassekvotient i Faaborg-Midtfyn Kommune er på 19,3 elever (minus Lyø Skole og Åstrup Skole) og landsgennemsnittet er 19 elever pr. klasse. Den gennemsnitlige klassestørrelse i kommunen varierer fra 12,8 elever til 21,9 elever mellem skolerne, når Lyø skole og Åstrup skole ikke indregnes. Skolefritidsordning Den procentvise andel af elever i skolefritidsordningen er for kommunen er i gennemsnit på 88,7 %. Fravær På de forskellige folkeskoler ligger det gennemsnitlige fravær, på grund af sygdom, mellem 1,6 dage og 6,8 dage om året pr. elev. For Faaborg Midtfyn Kommune ligger gennemsnittet på 4,6 dage pr. elev. Når det drejer sig om ulovlig forsømmelse ligger det gennemsnitlige fravær mellem 0 og 0,8 dage pr. elev, og gennemsnittet for Faaborg Midtfyn Kommune er på 0,3 dage. De lovlige forsømmelser ligger imellem 0,9 dag og 3,5 dage om året pr. elev i gennemsnit på de forskellige folkeskoler, og for Faaborg Midtfyn Kommune er gennemsnittet på 1,7 dage. Undervisningscomputer Antallet af elever pr. undervisningscomputer ligger mellem 2,2 og 8.9 på folkeskolerne i kommunen, når Lyø skole og Åstrup skole ikke medregnes. Der er færrest elever pr. computer på de mindre skoler. For Faaborg Midtfyn Kommune ligger det gennemsnitlige antal elever pr. computer på 4,2. Landsgennemsnittet ligger på 5,0. I denne statistik medregnes alle skolens undervisningscomputere, dvs. både de nye og de gamle. Hvis man ser på antallet af undervisningscomputere yngre end 5 år, ligger gennemsnittet for kommunen på 4,6. De gennemsnitlige udgifter pr. elev opgjort i hele tusinde Spredningen på de gennemsnitlige udgifter pr. elev ligger imellem og for normal undervisningen excl. Lyø. De gennemsnitlige udgifter for hele kommunen (excl. Lyø) er på pr. elev. Undervisningstimetal Faaborg Midtfyn Kommune har i skoleåret tildelt folkeskolerne ressourcer 8

9 efter at en lærer i gennemsnit underviser 675 timer om året, hvilket igen svarer til ca. 40 procent af lærerens arbejdstid. I gennemsnit underviser en folkeskolelærer i Faaborg-Midtfyn Kommune ca. 39,4 % af sin nettoarbejdstid, og spredningen mellem skolerne er fra 34,8 % til 43,6 %. Tallene skal tages med forbehold, da der kan ligge forskellige beregningsmodeller bag. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der en politisk beslutning om, at skolerne som minimum skal overholde Undervisningsministeriets vejledende timetal. Alle skolerne har planlagt, således at timetallet kan overholdes. Omfanget af gennemførte timer er i Faaborg Midtfyn Kommune på 99,9 % Det pædagogiske personales uddannelsesniveau og kvalifikationer Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke problemer med at tiltrække uddannet kvalificeret arbejdskraft. Der er mange uddannede ansøgere til de stillinger, som opslås. Ikke desto mindre er der i Faaborg-Midtfyn Kommune iværksat et omfattende efteruddannelsesprogram for lærerne, således at lærernes faglige kvalifikationer er bedst mulige, jævnfør kommunens udviklingsstrategi og politiske indsatsområder. 1.2 Pædagogiske processer Samtlige 18 kommunale skoler i Faaborg - Midtfyn Kommune har fokus på evaluering, som er et kommunalt besluttet indsatsområde. Flere af skolerne har satset på at give personalet en grundlæggende viden om evaluering og hvilke evalueringsværktøjer, der findes. Langt de fleste skoler arbejder systematisk med evalueringsværktøjer, som gør eleven aktiv i sin egen læringsproces. Det er f.eks. logbøger og portefolio. Hovedformålet er gennemgående at kunne tilpasse undervisningen til den enkelte elev, således at alle elever møder passende udfordringer. Skolerne arbejder også med test og prøver på udvalgte klassetrin og i udvalgte fag. Disse test ligger udover de nationale test, som blev indført i skoleåret Alle skolerne påbegyndte arbejdet med evaluering i skoleåret , og de har videreført arbejdet i skoleåret Det vil derfor være relevant at indsamle de erfaringer, som bliver gjort med evaluering generelt og specifikt såsom forskellige evalueringsværktøjer. Skole/hjemsamtaler og elevsamtaler er fortsat den mest almindelige måde, hvorpå forældre og elever holdes orienteret om det faglige udbytte af undervisningen og elevens trivsel i almindelighed. På mange skoler satses der også på at arrangere forskellige sociale arrangementer. I skoleåret blev elevplaner indført som et kommunalt indsatsområde. Alle folkeskoler har fundet en måde at lave elevplaner på. Nogle har valgt at udvikle deres egen model og andre har valgt et færdigt koncept. Skolerne vil i løbet af skoleåret evaluere deres elevplaner og evt. ændre eller justere disse. Det vil være naturligt at indsamle folkeskolernes erfaringer med evaluering og elevplaner i forbindelse med næste kvalitetsrapport gældende for På dette tidspunkt vil folkeskolerne have gjort tilstrækkelige erfaringer til, at evalueringen kan være kvalificeret. 9

10 1.3 Resultater Prøver og test Karaktergennemsnittet for Faaborg-Midtfyn Kommune, ved afgangsprøverne, for 9. klasse ligger over gennemsnittet i forhold til landsplan. Landsgennemsnittet er dog taget fra skoleåret , da landsgennemsnittet for skoleåret ikke er offentliggjort endnu. Der kan registreres en spredning mellem skolerne. Det skal dog bemærkes, at prøveresultatet gælder ét skoleår, og at der kan være store variationer fra år til år, afhængig af de enkelte klassers niveau. Det skal bemærkes, at elever med dansk som andetsprog klarer sig samlet lige så godt som deres etnisk danske klassekammerater til afgangsprøverne Fagsekretariat for Undervisning foreslår, at det i den kommende skoleår undersøges, hvorledes skolernes karakterer har udviklet sig i perioden 2002 til Såfremt der tegner sig et bestemt mønster, vil dette indgå i næste kvalitetsrapport gældende skoleåret Overgangsfrekvens Ud af 541 elever, som går ud af folkeskolernes 9. eller 10. klasse i skoleåret er 534 tilmeldt enten 10. klasse eller en ungdomsuddannelse. Det bemærkes, at der er etableret et forpligtende samarbejde omkring vejledning og overgangsfrekvens med UU-Sydfyn. Dette samarbejde forventes at give mulighed for, at elevernes frafaldsprocent efter hhv. 3 mdr., et halvt år og 1 år fremover vil kunne følges og således indgå i næste kvalitetsrapport. Klager Der er indkommet 1 klage. 1.4 Kommunale indsatsområder I Faaborg-Midtfyn Kommune anvendes dialogbaseret aftalestyring. Følgende aftaler er gældende på det kommunale niveau for 2007: Politisk/faglig indsats Specialundervisning Hver skole skal udarbejde en tids- og handlingsplan for efterlevelse af den politiske målsætning for specialundervisningen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er i skolernes aftaler fastlagt følgende delmål: 1. Evaluering (løbende og/eller afsluttet) af specialundervisningen / specialindsatser. 2. Udvikling af området bl.a. via udviklingsarbejde 3. Dokumentation af det specialpædagogiske arbejde på skolen, der er ud ført/igangsat for de midler, der er afsat hertil i budget Disse indsatser er igangsat med det formål at afdække, analysere og evaluere de forskellige specialindsatser, således at der i løbet af nogle år er mere konkrete erfaringer med, hvad der er best practise på området, bl.a. med det formål at inkludere flest mulige børn inden for folkeskolens almindelige rammer, jf. den politiske målsætning for området. 10

11 Der skal ske en evaluering af dette område i løbet af skoleåret og området skal indgå i kvalitetsrapporten Se også nedenstående vedrørende specialundervisningsprojekter. Inden for specialundervisningsområdet og normalundervisningen er der her ud over iværksat en række initiativer, som alle har til formål at udvikle almenundervisningen og kvalificere specialundervisningen og det tværsektorielle samarbejde omkring de udsatte børn, således at færrest mulige børn ekskluderes: - Der er udarbejdet en fælles børn og unge politik og en kommunal målsætning for specialundervisningen. - Der er udarbejdet faste procedurer for arbejdet med og visitationen af elever med særlige behov, som sikrer, at normalsystemets faglige og økonomiske ressourcer er udtømte, før en elev eventuelt henvises til undervisning udenfor skolens almindelige rammer (lokalmødet, områdemødet, PPR - sagsgang og årshjul for visitation) - Ved selve visitationen af elever med vidtgående indlærings- eller adfærdsmæssige problemer anvendes så vidt muligt enkeltintegration frem for visitation til specialtilbud. - Der er etableret heldagsklasse på Rolfsted Skole for elever, som ellers ville være blevet henvist til undervisning udenfor kommunen. - Ungdomsskolen underviser gruppe af ældre elever på entreprenørbasis, som ellers vil være blevet undervist uden for kommunen. - Der er etableret faglige netværk for specialundervisningslærerne på kommunens skoler. - Der arbejdes med familieklassekonceptet på hovedparten af skolerne, og der sker uddannelse af personale i konceptet. Faglige indsatsområder Evalueringskultur Hver skole skal udvikle sit evalueringskoncept, så det til stadighed matcher lov om folkeskolen og tilknyttede bekendtgørelser om evalueringskultur/test og Kvalitetsrapport. Følgende delmål er fastlagt: o Skolen udarbejder handleplan for evaluering. o Skolen udarbejder koncept for elevplaner. I kapitlet 3 De pædagogiske processer vil evalueringskulturen for den enkelte skole indgå. Faglige indsatsområder Skoleledelse Hver skole skal etablere et velfungerende ledelsesteam bestående af skolelederen og skolens undervisnings- og fritidsafdelingers ledere Efter en kommunal prioritering over en 3-årig periode påbegynder/ evt. afslutter skoleledere/viceinspektører/afdelingsledere periode fra PD i skoleledelse eller efteruddanner sig med modulerne 1) Pædagogisk ledelse 2) Kvalitetsstyring, kvalitetsudvikling og evaluering fra PD - uddannelsen. Fagligt indsatsområde Styrkelse af skolernes faglighed på følgende områder: Ledelse, læsning, matematik, naturfag og engelsk. Etablering af faglige netværk mellem folkeskoler og gymnasier og FMK som science-kommune. 11

12 Der etableres faglige netværk mellem lærere og klasser på folkeskoler og gymnasier samt på ledelsesnivaeu (fagu, skoleledere og rektorer) med det formål at løfte kvaliteten i undervisningen samt interessen for det naturfaglige område. På kommunalt niveau er følgende efter- og videreuddannelse for det pædagogiske personale og skoleledere/afdelingsledere igangsat for at styrke fagligheden: Uddannelse : Lærere: 18 læsevejledere 3 natur/teknik (linieudd.) 2 matematik (linieudd.) Skoleledere: 4 pæd. ledelse (PD-modul) 4 kvalitetstyring (PD-modul) 5 en hel PD (starter med ovenstående PD-moduler) 2 masterudd. 1 kandidatudd. 4 grundudd. Grenå Følgende projekter og uddannelsesforløb igangsat delvist økonomisk støttet af kommunale udviklingspuljer: Specialundervisningsprojekter: Nordskolerne / Broby: Jeg kan, jeg vil, jeg gør..og tør Et udviklingsprojekt, der har til formål at undersøge, i hvor høj grad udvikling af den enkelte elevs personlige kompetencer og det undervisningsmiljø, eleven færdes i, kan medvirke til en større udvikling af elevens faglige kompetencer. Sundskolen: Ressourcepersoner frem i lyset, - udvikling af en studiegruppekultur Det er ønsket her og nu at få formidlet intern viden hos lærere videre til kolleger og det er ønsket på længere sigt at skabe en kultur, hvor det er naturligt at stå frem og sige: Det her ved jeg noget om. Det vil jeg gerne formidle videre til andre. Nordagerskolen: Udvikling af familieklassekonceptet på Nordagerskolen Visionen er, at familieklasselærere er med til at igangsætte og fastholde en udviklingsproces hos og mellem skole, barn og familie. Brahetrolleborg: De motorisk urolige drenge Etablering af et motorik træningsmiljø for de motoriske svage børn primært fra drengegruppen. Tingagerskolen: Æstetiske læreprocesser At udarbejde et idé katalog til udvikling af musiske, æstetiske lærerprocesser i skolen, med særlig fokus på idrætsundervisningen i specialklasser og indskolingsklasser. Skoleudviklingsprojekter: Broskolen: Elevplan Broskolens elevplan skal bidrage til en yderligere professionalisering af lærerarbejdet og skabe mening i arbejdet med elevplanerne. Både internt i lærerteamet, i det daglige samarbejde med eleverne og i samarbejdet mellem hjem og skole. Nordagerskolen Indskolingsprojekt med fokus på lærere/pædagog samarbejde En samlet indskoling fra kl med stamklasser, mulighed for holdopdeling på tværs af alder og standpunkt, samt i visse situationer kønsopdeling af børnene, så både piger og drenges behov tilgodeses. En indskoling med stor spændvidde og rimelig plads til forskellighed, både i børne- og personalegruppen. 12

13 Horne: Systemisk perspektiv Når det samlede personale forstår skolen / klassen / familien i et systemisk perspektiv, vil tænkningen udvikle nye veje og nye forståelser omkring elever med særlige behov / specialpædagogiske behov, og det er i disse ofte svære sager, at en anderledes tænkning vil ændre hele skolens tilgang til det enkelte barn. Svanninge: Læsestart 0. 2.klasse Formålet er at udvikle en handleplan for læsestart. Handleplanen skal sikre hver enkelt elev den bedste og hurtigste vej ind i læsekompetencen. Der vil være særlig opmærksomhed på elever som viser tegn på læsevanskeligheder. Vester Aaby Skole, Aastrup Skole, 3 Ege Skoler, Svanninge Skole og Nord- og Sydskolerne i Broby: Ansøgning om støtte til regionalt samarbejde vedr. det faglige indsatsområde evalueringskultur Tingagerskolen: Samarbejde med Naturama Dette udviklingsarbejde vil kunne tilføre faget biologi et tigerspring og man vil opnå et netværk af skoler/undervisere (Evt. forskere) der fremadrettet vil inspirere hinanden og udvikle faget og fagets undervisningsform. Tingagerskolen: At lære på mange måder Ved hjælp af det pædagogiske kursus At lære på mange måder ønskes at få et fælles uddannelsesinput, som kan være med til at opkvalificere indskolingsundervisningen. 1.5 Samlet kvalitetsvurdering Faaborg-Midtfyn er på niveau med landsgennemsnittet i klassestørrelse og antal elever pr lærer. I forhold til elever pr. undervisningscomputer ligger Faaborg-Midtfyn Kommune bedre end gennemsnittet. Desuden overholder skolerne det vejledende timetal. Personalet er veluddannet og kommunen har i sin udviklingsstrategi lagt vægt på efteruddannelse. I forhold til de pædagogiske processer arbejdes målrettet med evaluering og elevplaner. På trods af kommunes korte levetid er der endvidere igangsat en række politiske og faglige indsats-områder inden for såvel specialundervisningen som almen-undervisningen. Disse har til formål at understøtte kvalitet og faglighed i undervisningen. Indsatsområderne bevæger sig indenfor såvel selve undervisningen som indenfor kompetenceudvikling af lederne og det pædagogiske personale. Karaktergennemsnittet for afgangsprøverne ligger pænt og over landsgennemsnittet i samtlige fag. Sammenfattende kan det konkluderes, at kvaliteten af skolernes arbejde må anses for at være tilfredsstillende, målt ud fra rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Det er ligeledes meget tilfredsstillende, at der på såvel de enkelte skoler som for skolevæsenet som helhed er iværksat en række udviklingsinitiativer og indsatser med det formål at udvikle faglighed og kvalitet i undervisningen. 13

14 Rapporten giver anledning til følgende anbefalinger: I dialog og aftalestyringen vedtagne politiske og faglige indsatsområder videreføres jf. de angivne handleplaner. Udviklingen i afgangsprøvekaraktererne for de enkelte skoler i perioden 2002 til 2007 undersøges nærmere. Ressourceanvendelsen til indkøb af computere til skolerne skal sikre et mere ensartet serviceniveau på skolerne. Arbejdet med udarbejdelse af politiske og faglige målsætninger for skoleområdet fortsættes. 2. Rammebetingelser for den enkelte skole og det samlede skolevæsen 2.1 Klasse- og skolestørrelse samt antal elever pr. lærer I skemaet på næste side oplyses det hvilke klassetrin skolen udbyder, antal af spor pr. Klassetrin. Der er også en angivelse af antal af elever pr. klasse, gennemsnitlig klassestørrelse pr. skole samt antal af elever pr. bhk.-leder og lærer. På folkeskolerne findes forskellige ordninger, som påvirker antallet af elever pr. bhk-leder og lærer, og antal af elever pr. lærer minus bhk. og bhk.-leder (Se note 1, hvor UNI-C beregningsmodel står). Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige. F.eks. ser det ud til at UNI-C ikke har renset tallet effektivt for Tingagerskolen og for Faaborg Sundskole, som har specialklasserækker. Når nedenstående skema læses, skal læseren desuden være opmærksom på følgende: Skemaet viser ikke, om skolen har samlæste timer mellem flere klasser. Dvs. at klassestørrelsen kan være større eller mindre i undervisningstimerne. Der skal tages højde for, at Broskolen, Nordskolerne, Sydskolerne og Tre Ege Skolen har flere afdelinger, som ikke er beliggende samme sted (Se noter nederst på siderne). Det vil sige, at disse skoler kan have et stort elevantal på det ene spor, mens det andet spor kan have et mindre. Dette betyder, at der ikke kan opnås rationale gevinster eller en mere ligelig fordeling af eleverne ved at slå klasser sammen. 1 I beregningen af elev-lærer ratio er specialklasseelever og lærernes tid til specialundervisning i specialklasser ikke inkluderet. I elevtallet indgår alle elever fra børnehaveklasser til 10.klasse eksklusiv elever i specialklasser. Hvis skolen har færre klassetrin, er elevtal tallet baseret på det. Antallet af lærerårsværk er beregnet ud fra det samlede ressourceforbrug (tidsforbrug) for lærerne og børnehaveklasselederne samt den del af ledernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. Herfra er trukket den tid der anvendes til specialundervisning i specialklasser, da specialklasselever ikke indgår i elevtallet. Den samlede tid deles derefter med et standard årsværk (1924 timer). Herved fås antallet af fuldtidsansatte. 14

15 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Antal elever 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Samlet Antal af elever pr. bhk.-leder og lærer 2 Antal af elever pr. lærer excl. bhk. og bhk.leder Gennemsnitlig klassekvotient pr. skole Skole Brahetrolleborg Skole Spor A Spor B 15 I alt ,7 20,5 Broskolen 3 Spor A Spor B Spor C Spor D 20 I alt , ,8 Carl Nielsenskolen Spor A Spor B I alt ,8 11,3 18,3 Espe Skole Spor A I alt ,7 12,1 19,7 Faaborg Sundskole Spor A Spor B I alt ,8 9,4 18,7 Heden- Vantinge Skole Spor A I alt ,3 8,9 12,8 Horne Skole Spor A Spor B I alt ,9 13,3 19,5 Lyø Skole 5 Spor A I alt ,6 3,7 Nordagerskolen Spor A Spor B Spor C Spor D I alt ,9 11,3 22,3 Nordskolerne 6 Spor A Spor C I alt ,8 10,8 20,4 Svanninge Skole Spor A Spor B 18 I alt ,3 13,6 21,9 2 Elev-lærer ratio for børnehaveklasse til 10. klasse, hvor både lærere og børnehaveklasseledere er talt med på lærersiden og hvor elever fra børnehaveklasse til 10. klasse er talt med på elevsiden. De beregnede tal er således kun udtryk for, hvor mange elever der er pr. lærer/ børnehaveklasseleder. Skolepædagoger/specialpædagoger indgår ikke i beregningerne. 3 Broskolen består af følgende afdelinger: Bøgehøj og Rolfsted. Eleverne i Rolfsted går på spor C fra kl. 4 Carl Nielsen består af følgende afdelinger: Nr. Lyngelse og Nr. Søby. Eleverne i Nr. Søby går på spor A fra kl. 5 Næsten alt undervisning foregår på aldersmæssigt blandede hold/grupper. 6 Nordskolerne består af følgende afdelinger: Allested-Vejle og Nr. Broby 15

16 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Antal elever 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Samlet antal Antal af elever pr. bhk.-leder og lærer Antal af elever pr. lærer excl. bhk. og bhk.leder Gennemsnitlig klassekvotient Skole Sydskolerne 7 Spor A Spor B Spor C Spor D 16 I alt ,8 11,4 19,4 Søllinge Skole Spor A I alt ,7 10,8 15,1 Tingagerskolen Spor A Spor B I alt ,9 8,8 19,5 Toftegård- Skolen Spor A Spor B Spor C 19 I alt ,8 12,9 21,3 Tre Ege Skolen 8 Spor A Spor B 16 Spor D Spor E 22 Spor G I alt ,1 10,8 18 Vester Aaby Skole Spor A I alt ,7 13,6 21,1 Aastrup Skole (Heldagsskole) Spor Y Spor Æ 1 2 I alt Faaborg- Midtfyn I alt ,5 11,0 I alt (excl. Lyø, Tingagerskolen og Sundskolen) I alt excl. Lyø og Åstrup Skole Landsgennemsnit Dette tal skal tages som en indikator og ikke som et eksakt tal (Opgjort den 1/10-06) 12,2 11,8 19, Sydskolerne består af følgende afdelinger: Vester Hæsinge og Pontoppidan 8 Tre Ege Skolen består af følgende afdelinger: Gislev, Kværndrup og Ryslinge 16

17 2.2 Antal special og heldagsklasser Broskolen Faaborg Sundskolen Sydskolerne Tingagerskolen Antal specialklasser Antal heldagsklasser 2 Antal elever (Opgjort den 1/10-06) Forskellen på special- og heldagsklasser er følgende: Specialklasser er for børn, hvis problemer hovedsagelig er generelle indlæringsvanskeligheder. Heldagsklasser er for børn, hvis problemer hovedsagelig ligger indenfor adfærd, kontakt og trivsel. 2.3 Skolefritidsordning Skole Andelen i % af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes. Brahetrolleborg Skole 81 % Broskolen Afd. Bøgehøj 95,1 % Afd. Rolfsted 92 % Carl Nielsen-skolen 90 % Espe Skole 84 % Faaborg Sundskolen 94,3 % Heden -Vantinge Skole 96,3 % Horne Skole 84,8 % Lyø Skole Nordagerskolen 86,3 % Nordskolerne 81 % Svanninge Skole 96,2 % Sydskolerne 85 % Søllinge Skole 92 % Tingagerskolen 90 % Toftegårds- 94 % skolen Tre Ege Skolen 88,24 % Vester Aaby Skole 76,8 % Aastrup Skole Gennemsnit i Faaborg - Midtfyn 88,7 % (Opgjort d. 01/10-06) Der har været forskellige fritidsordninger for skoleelever i de tidligere 5 kommuner. Nogle kommuner har haft fritidshjem og andre har haft sfo`er. Der går procentvis færrest elever i fritidsordninger på Vester Aaby Skole og flest på Heden- Vantinge Skole. Gennemsnittet for Faaborg - Midtfyn Kommune er 88,7 %. Det kan konkluderes at langt den overvejende del af skolens elever er tilmeldt sfo, hvilket bl.a. giver gode muligheder for samarbejde mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel. 17

18 2.4 Elevernes fravær Alle folkeskoler i Faaborg Midtfyn Kommune laver elektroniske indberetninger i TEA (tabulex elev administrationssystem) vedrørende fravær. På de forskellige skoler ligger det gennemsnitlige fravær på grund af sygdom mellem 1,6 dage og 6,8 dage om året pr. elev. For Faaborg Midtfyn Kommune ligger gennemsnittet på 4,6 dage pr. elev. Når det drejer sig om ulovlig forsømmelse ligger det gennemsnitlige fravær mellem 0 og 0,8 dage pr. elev på de forskellige skoler, og gennemsnittet for Faaborg Midtfyn Kommune er på 0,3 dage. De lovlige forsømmelser ligger imellem 0,9 dage om året og 3,5 dage om året pr. elev i gennemsnit på de forskellige skoler, og for Faaborg Midtfyn Kommune er gennemsnittet på 1,7 dage. Når skolen har accepteret forældrenes begrundelse for deres barns fravær, er det en lovlig forsømmelse. Det kan f.eks. være begravelse, fødselsdag, lægebesøg, ferie m.m. De opgivne tal skal dog læses med forbehold, da der kan være forskellige forståelse af hvad der er lovlig og ulovlig forsømmelse hos den enkelte bhk.leder/lærer og skole leder. Undervisningsministeriet har ikke udsendt centrale retningslinier for, hvad der er acceptabelt niveau for fravær, eller hvordan lovlig og ulovlig forsømmelse skal defineres. Desuden kan det spille ind, at skolerne nødvendigvis ikke er lige disciplinerede med hensyn til at registrere fravær. Tallene skal også ses som et gennemsnit pr. elev og dækker derfor over, at nogle elever har mere fravær end andre. Skole Gennemsnitlige sygdomsdage pr. elev Gennemsnitlige ulovlige forsømmelser pr. elev Gennemsnitlige lovlige forsømmelser pr. elev Brahetrolleborg Skole 5,8 0,4 1,3 Broskolen 6,2 0,1 2,2 Carl Nielsen-skolen 4,0 0,2 1,5 Espe Skole 6,4 0,1 1,9 Faaborg Sundskole 3,5 0,8 1,7 Heden-Vantinge Skole 4,9 0,2 1,9 Horne Skole 4,8 0,6 3,5 Lyø Skole Nordagerskolen 5,5 0,4 1,2 Nordskolerne 2,7 0,1 1,2 Svanninge Skole 2,7 0,0 1,1 Sydskolerne 4,6 0,3 1,5 Søllinge Skole 6,8 0,0 1,7 Tingagerskolen 3,2 0,1 0,9 Toftegårdsskolen 4,8 0,6 2,3 Tre Ege Skolen 1,6 0,5 1,0 Vester Aaby Skole 5,9 0,7 2,1 Aastrup Skole Gennemsnit i 4,6 0,3 1,7 Faaborg Midtfyn (TEA; perioden til ) 18

19 2.5 Antal af elever pr. nyere computer Antallet af elever pr. undervisningscomputer ligger mellem 0,7 og 8.9 på de forskellige skoler i kommunen. Der er færrest elever pr. computer på de mindre skoler. For Faaborg Midtfyn Kommune ligger det gennemsnitlige antal elever pr. computer på 4,2. Landsgennemsnittet ligger på 5,0. I denne statistik medregnes alle skolens undervisningscomputere, dvs. både de nye og de gamle. Hvis man ser på antallet af undervisningscomputere yngre end 5 år, ligger gennemsnittet for kommunen på 4,6. Skole 3 år eller yngre 4 5 år Ældre end 5 år Samlet Undervisningscomputere med adgang til internettet Antal elever pr. undervisningscomputer yngre end 5 år Antal elever pr. undervisningscomputer Brahetrolleborg % 3,7 3,2 Skole Broskolen % 6,6 6,6 Carl Nielsenskolen % 4,5 4,5 Espe Skole % 2,9 2,9 Faaborg % 5,8 5,8 Sundskole Heden Vantinge Skole % 2,2 2,2 Horne Skole % 5,8 5,8 Lyø Skole % 0,7 0,7 Nordagerskolen % 8,9 8,9 Nordskolerne % 2,5 2,5 Svanninge % 4,6 4,6 Skole Sydskolerne % 4,1 3,4 Søllinge Skole % 2,5 2,5 Tingagerskolen % 7,1 3,3 Toftegårds % 5,2 5,2 skolen Tre Ege Skolen % 6,1 6,1 Vester Aaby % 4,6 4,6 Skole Aastrup Skole % 1,8 Faaborg - 4,6 4,2 Midtfyn Landsgennemsnit 5,0 (Kilde: Indberettet i perioden 8. januar 2007 til 15. februar 2007) 19

20 2.6 Oversigt og opgørelse over antal børn i specialundervisningstilbud I nedenstående skema er en angivelse af, hvor mange børn i kommunen, der undervises i henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen. Desuden viser det, hvor mange børn der er i specialklasser og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Det skal bemærkes, at en del af eleverne undervises i specialtilbud i andre kommuner som følge af en social anbringelse. I disse situationer har den pågældende kommune kompetence til at beslutte, hvilket undervisningstilbud, det anbragte barn skal have. Opgørelse over antal børn i specialundervisningstilbud (Tallene er behæftet med usikkerhed, da de vedrører skoleåret før kommunesammenlægningen. I de fem gamle kommuner blev eleverne registreret på meget forskellig vis. Tallene vil derfor ikke umiddelbart kunne sammenlignes med næste års kvalitetsrapport) Elever der er henvist til specialklasser og specialskoler Indenfor kommunens eget skolevæsen 111 I andre kommuners skolevæsen 147 Antal elever Regionernes undervisningstilbud 14 Dagbehandlingstilbud/ Anbringelsessteder 44 (Tea ) Specialundervisningstilbud tilbud i Faaborg-Midtfyn kommune. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder(kommunale specialklasser): Tingagerskolen, Ringe, fra 1. til 9 klasse Faaborg Sundskolen, Faaborg, fra 1. til 9. klasse V. Hæsinge Skole, fra 0. kl. til 5. klasse Pontoppidan Skole, Broby, fra klasse Elever med sociale/emotionelle vanskeligheder: Aastrup Skole Søagerskolen, Ungdomskolen Værkstedsklassen, Ungdomskolen Herudover er der 2 heldagsklasser i Rolfsted. Heldagsklasser er for børn, hvis problemer hovedsagelig ligger indenfor adfærd, kontakt og trivsel. 20

21 2.7 Antal af elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog samt hvor mange ressourcer, som er afsat. Den 1/ var der i Faaborg-Midtfyn Kommune 87 elever, som modtog undervisning i dansk som andetsprog. I forbindelse med kommunesammenlægning har en arbejdsgruppe bestående af skoleledere, to-sprogslærer, ungdomsskoleleder samt Fagsekretariat for Undervisning udarbejdet et forslag til harmonisering og organisering af undervisningen af tosprogede elever gældende fra 1/ Med udgangspunkt i dette arbejde samt konklusionerne fra Undervisningsministeriets evaluering af dansk som andet sprog 2004 ( blev undervisningen af tosprogede elever harmoniseret og organiseret efter nedenstående model: Indsatsen overfor tosprogede børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog, består af: Sprogstøtte til førskolebørn 4a Basisundervisning i dansk som andetsprog Supplerende undervisning i dansk som andetsprog Basisundervisning i dansk som andetsprog Tre sprogstøttecentre (Nordagerskolen, Sundskolen og Ungdomsskolen) varetager basisundervisningen af nyankomne tosprogede elever samt tosprogede elever, der ved skolestart ikke har tilstrækkelige dansksproglige forudsætninger til at kunne følge undervisningen i en stamklasse/distriktsklasse. 1. Sprogstøttecentrene for elever i bh.kl (7.) kl. placeres på de to folkeskoler, der har flest tosprogede elever, således at de tildelte ressourcer i perioder med få nyankomne elever kan anvendes til supplerende undervisning i dansk som andetsprog for skolens øvrige tosprogede elever. 2. Sprogstøttecentret for elever i (7.) kl. forankres i ungdomsskolen, da denne gruppe af ældre og sent ankomne tosprogede elever erfaringsmæssigt har behov, som ungdomsskolen har gode forudsætninger for at tilgodese, bl.a.: Ungdomsskolen har kontakt til en stor del af de unge i kommunen Ungdomsskolen har mulighed for at tilrettelægge en meget fleksibel undervisning for de tosprogede unge Supplerende undervisning i dansk som andetsprog Fra en central pulje kan skoler med tosprogede elever ansøge om midler til supplerende undervisning i dansk om andetsprog. Tildeling af midler fra puljen sker på baggrund af en konkret vurdering fra to-sprogskonsulenten. Skoler med sprogstøttecentre skal i perioder med få nyankomne elever varetage en del af den supplerende undervisning inden for de til skolen tildelte ressourcer til basisundervisningen i dansk som andetsprog. 21