BRANDVÆSEN. Langt ude i Atlanterhavet

Transkript

1 NR. 3 april 2008 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Langt ude i Atlanterhavet Færøerne er midt i en voldsom forandring med store udfordringer for såvel brand og redning som for samfundet generelt. Side 28-43

2 BRANDVÆSEN NR. 3 april ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax.: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax: erik.weinreich@lapart.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 350,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, Beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN maj 2008 er 21. april 2008 Indhold Leder: Brandsikkerheden skal ligge hos den rette myndighed Af Jørgen Pedersen bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 Navne Farvel til Bernstorff Slot... side 4 Kvalitet til sidste kursusdag på Bernstorff Slot... side 5 Dansk hæder til norsk ex-formand... side 6 Brandværnsforbundet med i større fællesskab... side 8 Årets Frivilligberedskab og Årets Frivillig side 8 Vand som værn mod vand... side 9 sine Ingen eksempler på Tetra på skadesteder... side 10 De første kommuner skal selv lægge penge ud til SINE... side 11 Sorø vil ikke bestille nu... side 12 Odsherred udsætter SINE... side 13 Odsherreds SINE-budget... side 13 Tidsplanen holder næsten... side 14 Elastik i bestilling... side 15 Lille elastik i tilslutning... side 15 Gentofte: Lang indkøring af Tetra... side 16 Enten kr. eller kr. for mindste kontrolrum... side 16 SINE er opbygget efter behovet ved store ulykker... side 17 Krisestyring Skal man tage forholdsregler, når rådhuset ligger i risikozone... side 19 Akutberedskab Akutforslaget er sendt til regionerne... side 20 Positivt svar fra Region Sjælland... side 20 Responstid i udvalg... side 21 Akutlæger reddede 218 liv på 16 måneder... side 21 Børn som førstehjælpere... side 21 Ulykke med 10 mio. ofre... side 22 FKBs årsmøde 2008 Brandpunkter, tilmelding... side 24 Tre nye emnehæfter til Funktionsuddannelse Indsats... side 26 Antallet af branddøde i bund igen i side 27 Beredskab på Færøerne Store omvæltninger i lille samfund... side 28 Atter liv i den færøske brandchefforening... side 30 Landsforeningen af Færøske Brandmænd... side 31 Sunleiv Højgaard: Ny formand for færøske brandchefer... side 32 Brandchef Sørin Djurhuus: Gennem ild og vand... side 34 Færøerne har egen brandskole... side 35 Hovedstadens brandvæsen har 65 udkald om året... side 36 Alarmering: Gamle rutiner præger organisation og kommandoveje... side 38 Stormvarsel... side 38 Færøsk stormsikring... side 39 Ikke alt er klippegrund!... side 40 Uheld i uheld, da russisk trawler gik på grund... side 42 Flydespærringer holdt olien inde ikke ude... side 43 Anmeldelse af Holmen katastrofen : En dyb og knugende sorg har ramt... side 44 Hvem sælger... side 46 2 BRANDVÆSEN

3 Leder Brandsikkerheden skal ligge hos den rette myndighed Risikabelt uden en kompetent, brandteknisk byggesagsbehandling En længe ventet ny risikobaseret brandsynsbekendtgørelse trådte i kraft her den 1. april. Den giver mulighed for, at vi nu kan sætte ind, hvor vi finder de største mangler i brandsikkerheden, og samtidig skal føre mindre kontrol, hvor de ansvarlige selv sætter ind med øget forebyggelse. Vi kan nu tilpasse brandsyn til den enkeltes behov, og vores rolle vil bevæge sig fra kontrol til mere rådgivning, som har længererækkende effekt. Et rigtig godt myndighedsværktøj, som FKB har en stor aktie i og fuldt ud støtter. Men også en ændring, der vil kræve flere ressourcer hos kommunerne, uanset hvordan det føres ud i livet! I det hele taget er det vigtigt at melde ud, at sikkerheden ikke forbedres uden en indsats. Nye værktøjer gør det ikke alene. Det gælder også, når Erhvervs- og Byggestyrelsen vil ændre myndighedernes rolle på byggelovsområdet. Det gælder sikkerhed for liv og værdier Ændringen er begrundet med, at kommunerne ikke er dygtige nok i sagsbehandlingen, og at der behandles for uens fra kommune til kommune. Endvidere tager sagsbehandlingen for lang tid, og så er argumentet også at få ansvaret placeret entydigt hos bygherren. Vores erfaring i kommunerne med mange års sagsbehandling på dette område er imidlertid, at den generelle viden om brandmæssige forhold først og fremmest findes hos de lokale brandmyndigheder. Ganske vist ændres der ikke på beredskabsloven i denne forbindelse, og dermed kunne man hævde, at beredskabet ikke har aktier i ændringen. Alligevel er FKB blevet spurgt, idet der er en sammenhæng mellem byggelov og beredskabslov. Generelt varetager begge lovområder brandsikkerheden for den enkelte borger/virksomhed: Beredskabsloven har fokus på personsikkerhed, ejendom og miljø, hvor byggeloven alene varetager personsikkerhed og ikke værdier. Hele dette område har vores højeste interesse. Ville skabe flere problemer Som ansvaret ved byggerier er fordelt på byggemyndighed og beredskabsmyndighed, kan det allerede i dag i visse situationer give både myndighed og bygningsejer problemer, og problemerne vil givet ikke blive færre, hvis bygherren er ene om at vurdere brandsikkerheden i byggefasen, og beredskabet først overtager resultatet, når byggeriet er færdigt. Det er for sent og for dyrt, hvis beredskabet først kan påpege mangler ved første brandsyn. Det allervigtigste er brandsikkerheden for de personer, som bruger bygningen - og hvis det går galt, tæller sikkerheden for vore brandmænd, som skal sættes ind, ligeledes højt. Brandvæsenet kan og vil ikke sætte mandskabet ind, såfremt brandsikkerheden ikke er løst ansvarligt. FKB blev hørt I det oprindelige forslag stod der, at al teknisk myndighedsområde blev overdraget til bygherren, så kommunen stort set kun var myndighed på placeringen af bygningen. Brandsikkerheden blev her en del af det tekniske myndighedsområde og kom med bygherren som ansvarlig myndighed således til at konkurrere med bl.a. projektets økonomi i endnu højere grad end i dag. Da brandsikkerhed ikke er en eksakt videnskab, protesterede FKB og mange andre over forslaget, og det næste forslag indeholder da også meget mindre indgreb på brandområdet. I dette forslag, som vi har haft til høring, beholder kommunen ansvaret for myndighedsområdet vedrørende brandsikkerhed. Kun ved mindre bygninger (svarende til det tidligere småhusreglement) overgår myndighedsansvaret til bygherren. Al anden brandmyndighed ændres ikke. FKB har dog foreslået, at myndighedsområdet kun overdrages for fritliggende bygninger og ikke bygninger med flere brugere. Med dette vil det set fra vores side være ok, når byggevaredirektivet samtidig strammes op, og bygningsreglement forenkles. Men hvordan øvrige områder sikres, må bygningsmyndigheden i kommunerne svare for. I øvrigt har Erhvervs- og Byggestyrelsen taget initiativ til et projekt, hvor bl.a. FKB indgår. Der skal her ses på brandtekniske løsninger, som har været almindelige løsninger i byggeriet i mange år, men som brandmæssigt kan være problematiske. Et godt initiativ, som vi støtter fuldt ud. Jørgen Pedersen Bestyrelsesmedlem i FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN 3

4 navne Farvel til slottet Det officielle Danmark mødte talstærkt op Tak for lån af slottet. Nu leverer vi det tilbage til samfundet, sagde Beredskabsstyrelsens direktør, Frederik Schydt, da han den 10. marts i Det Ovale Værelse på Bernstorff Slot sagde farvel til en æra og officielt lukkede Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse. Det skete ved en lukket reception for indbudte gæster fra hele det danske beredskab. For foreløbig sidste gang fyldte uniformerne fra politi og forsvar slottets smukke rammer. Også tidligere ledere fra beredskabet fik her lejlighed til at hilse på hinanden og mindes, hvad der nu er fortid. Her på slottet har titusinder af kursister dygtiggjort sig inden for beredskabet, siden Statens Civile Luftværn flyttede ind i Nu er det op til Slots- og Ejendomsstyrelsen at finde nye lejere til de 250 år gamle, historiske bygninger. I sit farvel til slottet dvælede Frederik Schydt lidt ved fortiden, inden han fortalte, hvordan den store omlægning af Beredskabsstyrelsens uddannelse vil give større fleksibilitet, effektivitet og bedre omgang med skatteydernes penge. Center for Lederuddannelse har holdt til på Bernstorff Slot i 17 år, og i anledningen af lukningen var der både ude og inde udstillinger, der fortalte om beredskabets historie. Inden døre først og fremmest fotos og uden for gammelt såvel som nyt materiel til beredskabet. Frederik Schydt forventer, at hele omlægningen af Beredskabsstyrelsens uddannelser vil være på plads i Selv om Gunnar Haurum, dansk beredskabs nestor, lige har været gennem et par store øjenoperationer, mødte han op til et bevæget farvel til Bernstorff Slot, hvor hans planspil-by fra Brandskolen i Virum i mange år blev brugt i undervisningen. 4 BRANDVÆSEN

5 navne Gamle CF køretøjer fra dengang, der var rigtige biler til, var rykket ud fra museums-garagerne som en sidste hilsen til det hvide slot. Effektiviteten fordoblet på 10 år Kvalitet til sidste kursusdag på Bernstorff Slot af Erik Weinreich I årevis har Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse på Bernstorff Slot arbejdet hårdt på at forbedre produktiviteten, for hvert år har der været krav om besparelser og effektivitet, fortalte Bjarne Kjems, da han som tidligere skoleleder og nu slotsbestyrer sagde farvel til en bred skare af først og fremmest tidligere kursister fra alle dele af beredskabet. Resultatet er da også blevet, at prisen på et kursistdøgn næsten er blevet halveret på blot ti år. En del er forklaringen er, at man på slottet var blevet rigtig gode til at tjene penge på de kompetencer og faciliteter, som skolen rådede over. På et enkelt punkt var man dog ikke været dygtige nok. Man har ikke været gode nok til at fortælle Beredskabsstyrelsen i Birkerød, at Centret for Lederuddannelse arbejdede moderne og effektivt, beklagede Bjarne Kjems. Netop på baggrund af effektiviteten var det vanskeligt for medarbejderne at forstå begrundelserne for den gennemgribende omlægning af skole- og uddannelsesstrukturen, der nu skal gennemføres for at skabe et fleksibelt og effektivt uddannelsessystem. Bjarne Kjems havde da også svært ved at se fordelen for kursisterne, når de uddannelser, som hidtil har været gennemført på Bernstorff Slot, inden for det næste år bliver spredt på syv forskellige lokaliteter. Siden Beredskabsstyrelsen for fem år siden meddelte, at Center for Lederuddannelse skulle nedlægges, har der været en forholdsvis stor personaleudskiftning. Alligevel kunne Bjarne Kjems fortælle, at det allersidste hold elever på Bernstorff Slot gav en lige så fin vurdering i den obligatoriske brugertilfredshedsundersøgelse, som eleverne gjorde i 2007, nemlig et gennemsnit på 4,2 på en skala fra 1 til 5. Bjarne Kjems sluttede med at sige, at lige som Bernstorff Slot ikke ved, hvad det skal bruges til efter 1. maj, så havde han det selv på samme måde. BRANDVÆSEN 5

6 navne FKBs formand Peter Staunstrup var glad for at kunne overrække sin gode ven og tidligere kollega sin dronnings hæderstegn. Dansk hæder til norsk ex-formand Kun i ganske særlige tilfælde bliver det danske hæderstegn givet til udlændinge Det var en dybt bevæget Guttorm Liebe, der på det nordiske møde for brandchefforeninger, der i marts blev holdt i Trysil i Norge, fik overrakt Dronning Margrethes hæderstegn for god tjeneste i brandvæsnet. Guttorm Liebe, 56 år, er brandchef i Skien og har som formand for FKBs søsterforening, Norsk Brannbefals Landsforbund, ydet en kæmpe indsats i det nordiske samarbejde, hvor han altid har arbejdet for en fællesnordisk optræden i europæisk regi i Federation of European Union of Fire Officers Association (FEU). Hjemme i Norge har han sat sit positive fingeraftryk på uddannelse og kvalitetssikring inden for det norske brandvæsen. Han står således bag en hel del af brandskolens undervisningsmateriale, og hans mest kendte bog Brannfysikk og Brannkjemi er nærmest blevet en bibel for den norske brand- og redningstjenesten. Guttorm Liebe har været med i NBLF, siden foreningen blev dannet i 1979, og som formand i årene har han været en vægtig drivkraft, der har givet foreningen en stærk identitet. Det var Liebes nordiske og europæiske indsats, som FKB ønskede at påskønne i en anbefaling til hæderstegnet, der normalt tildeles danske brandfolk for 25 års tro tjeneste ved brandvæsenet. Det kan i særlige tilfælde tildeles udenlandske brandchefer, senest i 2000, hvor det gik til brandchef Boris Aarnio på stadshuset i Borgå, Finland, og nu også Guttorm Liebe. 6 BRANDVÆSEN

7

8 navne Brandværnsforbundet med i større fællesskab Bliver del af Beredskabsforbundet, men bevarer sin organisation Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Beredskabsforbundet har indledt et meget tæt samarbejde, uden at foreningerne af den grund mister deres særpræg. I praksis melder de fleste af de enkelte brandværn i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund sig ind i Beredskabsforbundet, samtidig med, at Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund bevarer sin egen organisation uændret. På den måde bevarer brandværnsforbundet sin selvstændighed, men opnår også fordelen ved at være en del af et større fællesskab udadtil i forhold til politikere, Forsvarsministeriet og andre myndigheder. Både regionalt og på landsplan bliver brandværnsforbundet repræsenteret i ledelsen af Beredskabsforbundet. De medlemmer af de sønderjyske brandværn vil ikke umiddelbart mærke til, at deres forbund bliver en del af et større fællesskab, men over tid kan der tænkes praktisk samarbejde om Forbilledligt samarbejde flere emner som fx uddannelse. På årsmøderne i de enkelte brandværn har der været en meget stor opbakning til det nye samarbejde. Priser til Lisbeth Elfort og til bornholmsk samarbejde På Bornholm forstår man samarbejdets ædle kunst, i hvert fald inden for beredskabets forskellige aktører, hvor samarbejdet fungerer gnidningsfrit. Den slags bifalder forsvarsminister Søren Gade, der i sidste måned belønnede Det frivillige Redningsberedskab Bornholm med prisen som Årets Frivilligberedskab. Forsvarsministeren kunne ikke selv være til stede ved prisoverrækkelsen, men fra en storskærm roste han bornholmerne og opfordrede til, at andre redningsberedskaber rundt om i landet lader sig inspirere. Ved samme lejlighed blev Lisbeth Elfort fra Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter Hedehusene udnævnt til Årets Frivillig 2007 for sit store engagement gennem mere end 25 år. Altid er hun parat til at rykke ud, uanset om det gælder lokale forplejningsindsatser eller internationale opgaver så forskellige steder som Grønland, Afghanistan og Sumatra i Indonesien, sagde forsvarsministeren. I forlængelse af Søren Gades ros for en prisværdige indsats, har kolonnechef Stig Hammerhøj, der er hendes chef, rost Lisbeth Elfort, fordi hun har formået at gøre indkvarterings- og forplejningsenheden til en integreret del af det fredsmæssige akutte beredskab, der rykker ud med kort varsel. Sepura SRG3500 Markedets eneste 10W Tetra radio med både gateway og DMO repeater. Leverandør til Dansk Beredskabskommunikation & SINE A COMPANY IN THE VHF GROUP AS BRANDVÆSEN

9 Vand som værn mod vand Lange dobbeltslanger beskytter mod mindre oversvømmelser Et nyt værn mod mindre oversvømmelser på op til cm er sendt på markedet af Nyborg-firmaet FairFlex 25 meter dobbelt slange lagt ud som demonstration. Ved at lægge to dobbeltslanger oven på hinanden, skulle de kunne modstå en oversvømmelse på en halv meter. International. Det er et produkt i den billige prisklasse og beregnet til brug ved fx lavtliggende sommerhuse. Der er tale om lange dobbeltslanger, fremstillet i en stærk PE plastfolie og lukket i enderne. Hvert rør i slangerne er forsynet med tre påfyldningsstudse med skruelåg. Slangerne rulles ud på en beskyttelsesdug og fyldes med vand, og hvis der er brug for en længere To dobbeltslanger samles let med et par medfølgende stropper. dæmning end de 25 meter, som er den længste udgave, kan flere sektioner lægges i forlængelse af hinanden med et mindre overlap. En sektion på 25 m rummer otte kubikmeter vand svarende til otte tons, som sagtens skulle kunne holde vandet fra oversvømmelsen tilbage. BRANDVÆSEN 9

10 sine Ingen eksempler på Tetra på skadesteder Både opbakning til og tvivl om SINE Mens der er en principiel opbakning af hele SINE projektet, når det gælder den tværfaglige kommunikation og selve kommunikations-sikkerheden, er der fra adskillige brand- og redningsfolk rejst tvivl om det rigtige i at tvinge en Tetra-løsning igennem, når det gælder skadestedsradio og det danske skadestedssystem. Det danske skadestedssystem er unikt i Europa og for den sags skyld i den øvrige verden, Det dækker over et koncept, som på forhånd har defineret, hvordan beredskabets partnere skal agerer kommunikationsmæssigt på et skadested. Dette har hidtil været beskrevet i de Indsatstaktiske Retningslinier. I givet fald vil Danmark formentlig være det første land, hvor skadestedskommunikation skal stå sin prøve i forhold til en løsning, der basere sig på Tetra teknologien, og det er ikke fordi, man ikke har prøvet andre steder. Fagfolk frygter, at der kan blive alvorlige problemer med kommunikationen, når der er flere samtidige skadesteder i nærheden af hinanden, eller større hændelser med mange samtidige indsatser. Hvis kommunikationen mellem de forskellige grupper krydser, kan det få katastrofale følger. Samtidig vil brug af Tetraterminaler på skadesteder formentlig kræve en gennemgribende revision af de Indsatstaktiske Retningslinier, og den slags vil tage lang tid, hvis man skal sikre sig mod fejltagelser. Endelig er der usikkerhed omkring, hvordan man fremover skal tildele de enkelte aktører ret til at tale med hinanden dels i samtalegrupper og dels de enkelte samtalegrupper indbyrdes. Det gælder både rent arkitekturmæssigt og i praksis. Talegrupper nok Der har også været sat spørgsmålstegn ved, om SINE vil have talegrupper nok, når nu alle talegrupper er landsdækkende, men det skulle ikke være noget problem, idet SINE indeholder mulighed for talegrupper. Det kunne måske snarere blive et problem at holde de mange grupper adskilt. 10 BRANDVÆSEN

11 De første kommuner skal selv lægge penge ud til SINE Næsten alt gammelt radioudstyr skal skrottes sine Staten betaler for omkostningerne for opstarten af SINE. Det vil kort fortalt sige for adgangen til SINE-nettet, forbindelsen mellem nettet og kontrolrummene, samt levering og drift af den fælles kontrolrumssoftware (basisløsningen) til SINE. Lige som det er tilfældet i dag, skal hver enkelt beredskabsmyndighed selv betale terminalerne og evt. andet udstyr samt uddannelse af deres mandskab. Redningsberedskaber og andre brugerne af kontrolrumssoftware vil desuden skulle betale for opsætning af kontrolrum, tilkøb af eventuelle tilvalgsfunktioner og uddannelse af medarbejdere. Hvis beredskaberne i dag har løsninger for kontrolrumssoftware, som ligger ud over det, der tilbydes i basisløsningen fx programmer til styring af vagtplaner, automatisk overvågning af elevatorer eller lignende har beredskaberne to muligheder: Enten kan de tilkøbe de ekstra funktionaliteter hos Terma A/S, der har tegnet kontrakt om levering af kontrolrumssoftware til SINE eller de kan integrere deres nuværende softwareløsninger til SINE. I så fald skal den eksisterende software programmeres om, så den kan kobles til SINEs grænseflader. Det er de enkelte beredskabers nuværende leverandører af kontrolsoftware, der konkret skal integrere deres softwareløsninger til SINE. Der har også været tale om en tredje mulighed, nemlig integration via et integrationspunkt Option 603. Dette er imidlertid ikke færdigudviklet, og prisen foreligger endnu ikke! Også denne løsning ville have krævet en tilpasning af den oprindelige software til SINE via SINEs grænseflader. DUT-forhandlinger til juni Den endelige fordeling af udgifterne mellem kommuner, regioner og stat afhænger af forhandlinger mellem KL, Danske Regioner og Finansministeriet de såkaldte DUT-forhandlinger. Det vil formentlig blive dyrere for nogle kommuner og billigere for andre, og der er ingen tradition for, at bloktilskuddet fra Staten beregnes individuelt for hver enkelt kommune. Man holder sig til den fordelingsnøgle, der nu en gang er forhandlet på plads, og som gælder for hele bloktilskuddet, uden skelen til emnet. Disse forhandlinger skal være afsluttet midt i juni i år, og pengene vil så blive indregnet i kommunernes bloktilskud for De første kommuner, der tilsluttes SINE, skal derfor selv lægge pengene ud for de kontrolrum og de terminaler, som de køber. Indkøringstiden bliver kortere Helt naturligt vil Region Sjælland være langsommere til at implementere SINE end de efterfølgende regioner, fordi de ikke har erfaringer fra andre at bygge på, men der skulle være tid nok alligevel, mener Jeppe Juul- Andersen. Han forventer, at indkøringen af det nye radioudstyr vil kunne klares på nogle måneder, afhængig af det enkelte beredskabs organisation, og hvor godt forberedt det er. Den fuldstændige overgang til SINE-systemet vil derefter ske forholdsvis hurtigt. På Lolland-Falster, der er pilotområde med implementering fra april til juni, forventer han, at alt det gamle radioudstyr er væk inden udgangen af Der er dog op til beredskaberne selv at bestemme, hvornår det gamle radioudstyr skal skrottes. Ud med det gamle Når SINE er blevet indført, skal systemet benyttes. Det betyder, at det gamle radioudstyr vil blive overflødigt. Undtaget er pagere til tilkald af brandmænd samt en del af de nuværende kontrolrum, der i givet fald kan kobles på det nye system. SINE skal bruges til al kommunikation mellem kontrolrum, alarmcentraler og brand- og redningsfolk under indsats samt som skadestedsradioer, understreger Jeppe Juul-Andersen. Netop som skadestedsradio har Tetra været stærkt omdiskuteret, blandt andet fordi de første terminaler dannede et kraftigt rundhyl, når de blev slået over på DMO, hvor de virkede som walkie-talkie er. Rundhyl vil altid kunne forekomme; men ved de seneste tests af terminaler og andet udstyr har brandog redningsberedskaberne ikke oplevet rundhyl på Tetraterminalerne som et større problem, fortæller Jeppe Juul- Andersen. Hvad er kontrolrumssoftware? Kontrolrumssoftwaren vil bestå af en basisløsning og af tilvalgsfunktionalitet. Basisløsningen er fælles for alle og skal anvendes i alle beredskabernes kontrolrum. Den understøtter mulighederne for koordinering og for at sende fælles informationer på tværs af organisationer. Beredskaberne har varierende behov, da de løser forskellige opgaver. Derfor kan de enkelte beredskabsmyndigheder vælge at supplere basisløsningen med tilvalg eller andre softwareløsninger, som understøtter netop deres særlige behov. For at kunne tage kontrolrumssoftware i brug i de enkelte kontrolrum skal beredskabsmyndighederne have etableret en forbindelse til SINE-nettet. Derudover skal kontrolrumssoftwaren konfigureres, så den passer til det enkelte kontrolrum, og der skal evt. ske integration til andre softwareløsninger. Link: Søg på basisløsning og kontrolrumssoftware på BRANDVÆSEN 11

12 sine Viceberedskabschef Beredskabsafsnittet i Høje-Taastrup Kommune søger en ny viceberedskabschef som kan bidrage positivt til løsning af opgaver og udvikling af beredskabsområdet. Der er mange spændende virksomheder omfattet af beredskabsloven som er beliggende i kommunen, og ere vil komme til de næste år. Hertil kan nævnes at kommunen inden for det næste år ønsker at etablere en ny bydel for indbyggere. Du vil således kunne forvente store faglige udfordringer i det daglige arbejde. Vi forventer du har: Byggeteknisk baggrund gerne som ingeniør eller bygningskonstruktør Gennemført og bestået kurset i brandteknisk byggesagsbehandling Uddannelse som indsatsleder Gode formidlings- og samarbejdsevner Erfaring fra kommunal myndighedsbehandling Engagement i opgaveløsningen, robusthed og evnen til at håndtere ere opgaver samtidig Evnen til at formidle faglige budskaber på en enkel og engageret måde. Dine hovedopgaver vil være: Brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn i henhold til beredskabsloven Rådgivning af kommunens byggemyndighed Forebyggelse Administrative opgaver Indgå i indsatsledervagten i slukningsområdet (Høje-Taastrup-, Ishøjog Vallensbæk Kommune). Vi tilbyder: Spændende og afvekslende opgaver, i samarbejde med fagligt dygtige kolleger Samarbejde på tværs af fagområder En uhøjtidelig og humoristisk omgangsform i en travl hverdag Faglig og personlig kompetenceudvikling Sundhedsordning, herunder fri adgang til træningscenter. Løn- og ansættelsesvilkår: Beredskabsafsnittet er en del af Teknikog Miljøcentret, som også varetager myndighedsbehandling inden for bygge-, natur- og miljøområdet. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. A ønning vil ske på baggrund af kvali kationer med udgangspunkt i ny løn. Stillingen er indplaceret på løntrin 48 hvortil kommer vederlag mv. for varetagelse af indsatsledervagten. Stillingen ønskes besat pr. 1. juni eller 1. juli Yderligere oplysninger om stillingen: Kan fås ved henvendelse til beredskabschef John Rasmussen på telefon eller nuværende viceberedskabschef Nikolaj Andersen på telefon Ansøgning: Ansøgning til stillingen skal være kommunen i hænde senest den 5. maj Ansøgningen bedes vedlagt CV og kopi af eksamensbevis. Ansøgningen bedes sendt til: TMC@htk.dk eller Høje-Taastrup Kommune Teknik-og Miljøcentret Bygaden Taastrup Sorø vil ikke bestille nu Investering på omkring 3 mio. kr. Sorø Kommune vil ikke bestille terminaler og kontrolrumssoftware, så længe man ikke kender de økonomiske konsekvenser. Det er trods alt en investering på omkring tre mio. kr. Det besluttede beredskabskommissionen i marts, efter at repræsentanter fra SINE sekretariatet på mødet havde haft lejlighed til at fortælle om projektet. Bestilling af terminaler og kontrolrumssoftware er foreløbig udskudt, indtil der er bedre overblik over økonomien, herunder tidsramme og omkostninger ved at integrere den eksisterende vagtcentral i det nye system. I følge den oprindelige tidsplan skulle Sorø have afgivet en bindende bestilling på kontrolrumssoftware i april og på terminaler i maj, men SINE sekretariatet har netop givet mulighed for senere bestilling. Bygaden Taastrup Tlf.: Fax: kommune@htk.dk BRANDVÆSEN

13 sine Odsherred udsætter SINE Beredskabskommissionen forventer individuel DUT-kompensation. Frygter, at SINE vil medføre enorme overskridelser af kommunale budgetter Den 10. marts valgte Odsherred som den første kommune i landet at udsætte SINE forstået på den måde, at kommunen ikke vil bestille terminaler, kontrolrum eller kontrolrumssoftware, før der er mere styr på teknikken og på udgifterne. Eller som formanden for beredskabskommissionen, borgmester Finn Madsen, udtrykker det: Kommunen vil skynde sig langsomt. På den tekniske side efterlyser man i Odsherred erfaringer fra pilotprojektet på Lolland-Falster, inden man beslutter, hvilket udstyr, der skal bestilles, men pilotprojektet er end ikke færdigt og slet ikke evalueret før den dato, hvor bestillingen fra kommunerne i Region Sjælland skulle have været afgivet. Derfor har kommunen ingen forudsætninger for at vælge en teknisk løsning. Eksempelvis kan man vælge mellem tre slags terminaler, men en sammenlignende vurdering er ikke klar. Økonomien i SINE er endnu mere uoverskuelig, mener kommunen. Der er endnu ikke indgået aftale mellem KL og regeringen om, hvilke anlægs- og driftsudgifter, Staten vil betale. De såkaldte DUTforhandlinger er ikke begyndt, og politikerne i Odsherred har heller ikke store forhåbninger til resultatet. Sådan som tilskuds- og udligningssystemet er konstrueret, og med erfaring fra tidligere DUT-sager, tror man ikke, at kommunen vil få de faktiske udgifter dækket ind via sædvanlig DUT-kompensation, og Odsherred forventer derfor, at kompensationen udmåles individuelt for hver eneste kommune i forhold til de udgifter, som hver kommune bliver pålagt som følge af SINE-loven. Endelig kræver Odsherred, at udgifterne til SINE ikke medregnes i de kommunale budgetter i forhold til sanktioner for budgetoverskridelser, sådan som det ellers fremgår af finanslovsforliget, og det gælder både anlægsudgifter og alle fremtidige driftsudgifter. Investering på 4,8 mio. kr. Det foreløbige SINE-budget for Odsherred ligger på 4,8 mio. kr., og den årlige drift er uafklaret. Der skal blandt andet investeres i en ny, ubemandet vagtcentral til 2,6 mio. kr. ved brandstationen i Vig, og de nye terminaler koster over 1,5 mio. kr., oplyser beredskabschef Jens Larsen og understreger samtidig, at han bakker op om det nye, fælles radiosystem, hvor alle i beredskabet kan tale sammen. Men vi har hverken praktisk og teknisk haft mulighed for at overholde tidsfristen, så indtil videre fortsætter vi med vores nuværende radiosystem, som da også virker upåklageligt, siger han. Odsherreds Sine-budget Behovet er over 100 terminaler og radioer Beredskabschef Jens Larsen har følgende ønsker til investering i den nye tetra teknologi. Der kan eventuelt spares en halv mio. kr., men så vil løsningen ikke være optimal: Kontrolrum Der er valgt kontrolrum type 2 med to arbejdspladser og bl.a. følgende tilvalg: Opgave- og ressourcestyring, fast Tetra radioenhed, automatisk alarmering, vagtplanlægning, GIS, overvågning af tekniske installationer, styring af overvågningskameraer, samt logning af hændelser og samtaler. Samlet pris 2,6 mio. kr. Terminaler Alle indsatsledere skal have to håndholdte terminaler til henholdsvis intern og ekstern kommunikation. Alle brugere skal have et personligt headset. Alle køretøjer og redningsbåde skal have en vognterminal. Hver af de fire sutomobilsprøjter skal have håndholdte terminaler til alle de røgdykkere, der vil kunne komme i indsats fra sprøjten. Alle stationer og lederkontorer skal have stationære terminaler. Indsatslederbiler, de tre miljø-/pionerbiler og den ene sprøjte skal have eksplosionssikre terminaler. Dertil et mindre antal reserve-terminaler og terminaler til bestilte køretøjer, der endnu ikke er leveret. Sammenlagt bliver det 71 håndholdte terminaler, 17 eksplosionssikre terminaler, 19 vognradioer, 12 repeatere, 7 bordterminaler, 76 headsets og 56 garniture (den nederste del af headsettet). Samlet pris kr. 20 indsatsledere, operatører, systemfolk m.m. skal på kursus for sammenlagt kr. Desuden skal der uddannes superbrugere og sammenlagt 65 almindelige brugere. Inklusiv løn bliver den samlede udgift til uddannelse over kr. Dertil kommer uforudsete ting, usikkerhed og projektering. BRANDVÆSEN 13

14 sine Tidsplanen holder næsten Bevidst, at Økonomistyrelsen har lagt en stram tidsplan for udrulning af SINE Tidsplanen for SINE er meget stram, indrømmer kontorchef Jeppe Juul-Andersen fra SINE-sekretariatet i Økonomistyrelsen, men det er bevidst. En ambitiøs tidsplan er ganske enkelt en forudsætning for at komme videre. Tidsplanen er dog netop ændret en smule. Jeg regner med, at tiden holder, også selv om al erfaring fra udlandet med så store projekter viser, at det gør den ikke. Deltagerne er trods alt folk, der er vant til at arbejde med vanskelige og farlige opgaver. Vi stiller store krav, og hele vejen rundt har vi og har vi haft et godt samarbejde. Vi ved, at de gør, hvad de kan. Men vi vil ikke gå på kompromis med sikkerheden. Hvis vi på et eller andet tidspunkt vurderer, at noget kun er næsten godt nok, så ryger tidsplanen frem for at gå videre, siger Jeppe Juul- Andersen. En måned ekstra til pilot-projektet Den praktiske indkøring foregår i Lolland og Guldborgsund kommuner, hvor deltagerne længe har forberedt sig på pilot-projektet. Der køres pilottest her i april og pilotdrift i maj og juni, hvilket er en måned senere end oprindelig planlagt. Pilot-projektet skal afprøve SINEs net og et udvalg af terminaler. For redningsberedskabet drejer det sig om tre håndholdte terminaler af forskellige mærker og en mobil terminal til brug i køretøjer, mens fx Kystredningstjenesten tester tre forskellige typer terminaler. Forinden har deltagerne i pilot-projektet brugt meget tid på at udvælge disse terminaler, og særligt redningsberedskabet har i flere omgange afprøvet terminaler i samspil med forskelligt talegarniture til røgdykkere. Kontrolrummene er derimod ikke klar, når pilot-projektet begynder, og kontrolrumsløsningen vil i en mindste-version først blive opbygget bid for bid i selve projekt-perioden og hen over sommeren. En evaluering af den fulde kontrolrumsløsning vil derfor først foreligge i slutningen af Når pilotdriften for nettet er gennemført og godkendt, vil nettet blive rullet ud i resten af landet, region for region, fremgår det af SINEs hjemmeside, og her ligger i princippet den første stopklods. En manglende godkendelse af nettet i pilotprojektet vil kunne forsinke resten af projektet. Omvendt har Motorola, der er hovedaktionær i Dansk Beredskabskommunikation, en meget stor erfaring med opbygning af Tetra netværk i andre lande. Færdig i 2010 Fra Lolland-Falster skal SINE indtage Region Sjælland i efteråret 2008, for i første halvår af 2009 at blive rullet ud over Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Tilslutningen af Region Midtjylland er netop flyttet fra første til andet halvår af 2009 og slået sammen med Region Nordjyllands tilslutningsproces. Nettet vil blive grundigt testet, inden det bliver godkendt til drift i den enkelte region. Tidsplanen afhænger bl.a. af, at disse tests forløber tilfredsstillende, understreger Jeppe Juul- Andersen. Efter planen skal SINE være fuldt etableret i begyndelsen af Lokalt ansvar Undervejs vil hvert enkelt beredskab selv være ansvarlig for bestilling og indkøb af udstyr, tilslutning, uddannelse af medarbejdere og opbygning af egen organisation. SINE-sekretariatet hjælper gerne med at forberede, koordinere og understøtte overgangen til SINE i de enkelte beredskabsmyndigheder og med at skabe nogle rammer, hvor beredskaberne kan koordinere deres tilslutningsprocesser på tværs af organisationer. Sekretariatet har således lavet et fælles forum for beredskaberne, nemlig de Regionale Koordinationsgrupper med én gruppe for hver etape, hvor SINE rulles ud. Pilotgruppen fungerer også som koordinationsgruppe, blot kun for beredskaberne på Lolland og Falster. Grupperne er en meget vigtig platform for beredskaberne. Her bliver de enkelte beredskabers udfordringer og fælles problemer diskuteret for at sikre en fælles forståelse, og sekretariatet sørger både for at planlægge møderne og for at videregive erfaringer til de næste Regionale Koordinationsgrupper. Derudover støtter sekretariatet de enkelte beredskaber med at planlægge deres individuelle tilslutningsprocesser. Link: 14 BRANDVÆSEN

15 sine Elastik i bestilling Straks efter, at pilot-projektet på Lolland og Falster er afsluttet ved udgangen af juni, vil det blive evalueret, og allerede i juli vil SINEsekretariatet udsende en evaluering af net og terminaler. For de redningsberedskaber i Region Sjælland, som har aftalt med SINEsekretariatet, at de skal have ekstra tid til at implementere SINE, vil evalueringen dermed foreligge i god tid, før de skal bestille terminaler, oplyser Jeppe Juul-Andersen. Fristen for bestilling er udskudt adskillige måneder i forhold til den første udmelding, men præcis hvornår den nye frist er, var ikke besluttet ved redaktionens slutning. En evaluering af kontrolrumsløsningen vil foreligge ultimo Dermed skal heller ikke kontrolrumssoftware bestilles lige med det samme af de nævnte beredskaber, men det skal ikke være en hindring for, at man rundt omkring beslutte sig for, om der skal samarbejdes om fælles kontrolrum, siger Jeppe Juul-Andersen. Lille elastik i tilslutning Lokale tidsplaner skal godkendes af SINE I marts åbnede SINE-sekretariatet for, at kommunerne i Region Sjælland kan udskyde bestilling af blandt andet kontrolrumssoftware. Det skulle give tid til at snakke med nabokommuner om et eventuelt samarbejde om fælles kontrolrum. Det vil dog være en forudsætning, at SINE-sekretariatet i hvert enkelt tilfælde godkender en senere tidsfrist. Derved imødekommer sekretariatet den kritik, som flere kommuner har rejst, over, at der fortsat ikke er klarhed over flere forhold om kommunikationsarkitektur, økonomi og mulighed for samarbejde om kontrolrum. SINE-sekretariatet opfordrer samtidig kommunerne til på eget initiativ at snakke om, hvordan de skal bruge SINE, om de skal samarbejde og i givet fald på hvilke områder, og sekretariatet deltager gerne i sådanne møder. Sekretariatet tilbyder også at deltage i møder i de kommunale beredskabskommissioner og har siden 1. februar i år besøgt over 25 beredskabskommissioner i alle regioner. Hvad nu hvis... Folketinget har besluttet, at alle beredskaber skal tilslutte sig og anvende SINE, og Økonomistyrelsen har ingen sanktionsmuligheder, hvis det ikke sker. En kommune, der af en eller anden grund ikke bestiller sit SINE-udstyr inden den fastsatte frist, vil indtil videre ikke blive straffet, siger kontorchef Jeppe Juul-Andersen fra SINE-sekretariatet. Han har dog meget svært ved at forestille sig, at en kommune ikke følger landets love, så SINE-sekretariatet har ingen færdige planer for, hvordan et sådan tænkt eksempel ville skulle håndteres. Derimod lægger Forsvarsministeriet op til, at det vil være strafbart for private aktører i beredskabet som fx Falck ikke at benytte SINE, hvor det er muligt. Selskaber skal kunne straffes med bøde, og er det private personer, der ikke overholder en pligt i forhold til SINE-nettet, skal det i grove tilfælde kunne straffes med fængsel i op til to år. Pilkington Pyrostop (EI) Pilkington Pyrodur (E, EW) Klar sikker løsning Pilkington brandbeskyttende glas Pilkington Danmark A/S Teknisk Kundetjenste Tlf Salg, Glas Engros, Aalborg Tlf pilkington@pilkington.dk BRANDVÆSEN 15

16 sine Lang indkøring af Tetra Fortrolighed med ny teknik klares ikke hurtigt, viser erfaringer fra Gentofte Tro ikke, at det er hverken hurtigt eller let at skifte fra de hidtidige radioer til nye Tetra radioer. Hos Gentofte Brandvæsen har indkøringen foreløbig taget tre år, og i to år vi har brugt Tetra til alle tjenester med undtagelse af røgdykkere, som vi har valgt fra og indkøringen er ikke færdig endnu. Erfaringen kommer fra Carl Bernt Suhr-Jessen, brandchef i Gentofte. Han er helt klar over, at man som pioner på området har måttet føle sig frem og selv opfinde mange procedurer, men det er ikke hele problematikken. Det tager tid, når mange medarbejdere skal blive fortrolige med ny teknik og de nye muligheder, som den giver. Og det nytter ikke at have det gamle system liggende som backup for så vil alle vælge det gammelkendte, når det virkelig gælder, og aldrig blive fuldt fortrolige med det nye, siger Carl Suhr-Jessen. Det skal dertil siges at Gentofte valgte at bibeholde mobiltelefoni og de gamle skadestedsradioer som backup. I forhold til SINE beklager han, at man ikke fra starten har fået fastlagt en kommunikationsarkitektur, som systemet så skulle opbygges efter. Nu bliver arkitekturen i stedet en følge af mulighederne, siger han. Enten kr. eller kr. til mindste kontrolrum Valget er afhængigt af kommunikations-arkitekturen, der endnu ikke er vedtaget Økonomistyrelsen forventer, at alle beredskabsmyndigheder samlet vil købe nye terminaler for lidt under 200 mio. kr. De kommunale og regionale beredskaber forventes at stå for ca. halvdelen af disse indkøb. Beløbet er for hele kontraktperioden frem til 2020 og inklusiv udskiftninger i perioden. Styrelsen har derimod ikke regnet på udgifterne til kontrolrum. Dels er det frivilligt for kommunerne, om de vil anskaffe egne kontrolrum, eller om flere kommuner vil gå sammen om fælles kontrolrum, og dels vil prisen for de enkelte kontrolrum afhænge af selve kommunikations-arkitekturen, og den er ikke besluttet endnu. Som et minimum forventer Økonomistyrelsen, at alle kommuner skal være tilknyttet et kontrolrum af type 1 eller type 2, der koster henholdsvis kr. og kr. Det er en stor prisforskel, og kommunerne har endnu ikke mulighed for at vælge, fordi kommunikationsarkitekturen ikke er vedtaget endnu, oplyser kontorchef i SINE-sekretariatet, Jeppe Juul-Andersen. Opfordring til samarbejde Generelt opfordrer Jeppe Juul- Andersen kommunerne til at samarbejde om fælles kontrolrum. Det er ikke SINE-sekretariatets opgave at sammenlægge de kommunale beredskaber, og han vil ikke blande sig i den grundlæggende struktur. Det er derimod hans opgave at rådgive kommuner og andre SINE-brugere om hensigtsmæssige løsninger, og det vil være hensigtsmæssigt med et vist fællesskab om kontrolrummene. I første omgang tænker han på et rent kommunalt fællesskab mellem redningsberedskaberne, men det vil også være en god idé, hvis kommunerne samarbejder med de fem regioner, der er ved at opbygge kontrolrum for ambulanceberedskabet, siger han. 16 BRANDVÆSEN

17 sine SINE er opbygget efter behovet ved store ulykker Staten har styr på ejerskabet hos leverandøren Driftssikkerheden vil være i top, når først SINE er fuldt udbygget. Nettet vil få en meget større driftssikkerhed end de nuværende, analoge radioer, og det betales der også for til Dansk Beredskabskommunikation, forklarer kontorchef Jeppe Juul-Andersen, der har været tovholder i SINE projektet fra begyndelsen. Alle vitale installationer er fuldt redundante og geografisk adskilte. Det betyder, at hvis en komponent i en sådan installation bliver ramt af fejl, vil en anden straks tage over. I tilfælde af strømsvigt vil dieselgeneratorer og brændselsceller automatisk blive koblet på, så den grundlæggende dækning i hele landet kan opretholdes. Desuden bliver masterne placeret så tæt, at hvis én falder ud, kan en anden tage over, så konsekvensen af en enkelt antennes udfald mindskes. Skulle det alligevel ske, at nettet ikke er tilgængeligt under en indsats, så indeholder terminalerne en mulighed for at kommunikere direkte fra radio til radio (DMO) dvs. helt uden om nettet. Kontrakten lyder da også på, at Dansk Beredskabskommunikation garanterer ubegrænset drift efter samme koncept som den engelske O2- Airwave. Danmark har ganske enkelt ikke købt en masse sendemaster, men derimod en ydelse, og så er det op til Dansk Beredskabskommunikation at sørge for, at systemet virker under alle forhold. Fordelen er, at leverandøren har hele ansvaret for, at systemet virker. Dertil kommer, at hele SINE er dimensioneret efter behovet ved store ulykker. Derfor vil der i det daglige være en stor overkapacitet, som kommer brugerne til gode. En særlig kritik har gået på, at konstruktionen ikke sikrer driftssikkerheden ved en eventuel fjendtlig overtagelse af Dansk Beredskabskommunikation, men det er ikke rigtigt, understreger Jeppe Juul-Andersen. Særlige bestemmelser i kontrakten sikrer, at Danmark hele tiden har styr på ejerskabet. Det har været utroligt vigtigt at sikre disse bestemmelser i kontrakten, og der har vi haft Statens bedste juridiske rådgivere fra Kammeradvokaten til at hjælpe, siger han. SINE-Ready! Kender du menuen på en Nokia telefon - så kender du allerede EADS terminalen! SINE Zenitel Denmark A/S: Terminaler. Tilbehør. Applikationer. Installation Træning. Service. Rådgivning Zenitel Denmark A/S, Landsdækkende service, tlf , fax , Brand_marts08-185x130.indd 1 31/03/08 14:42:09 BRANDVÆSEN 17

18 GØR EN FORSKEL ER DU TIL BLÅ BLINK, VAGTCENTRALER OG LIVSVIGTIG IT? Intergraph tilbyder systemeksperter en unik mulighed for at deltage i Danmarks mest spændende IT-projekt: Implementering og drift af dansk politi, alarm- og katastrofeberedskabers kontrolrum på det nye, landsdækkende beredskabsnet SINE.. 3 IMPLEMENTERINGSKONSULENTER Vi søger 3 skarpe IT-eksperter med interesse for beredskabsområdet til et udfordrende job som Intergraph Implementeringskonsulent. Du vil indgå i Intergraphs Public Safety Team og blive uddannet på I/CAD kontrolrumsplatformen. Du vil komme til at arbejde i et internationalt miljø med bl.a. Intergraphs projektenheder fra Tyskland og USA. Stillingen kræver at du: Har kendskab til VB/C#, Windows IP netværks opsætning og struktur og gerne radionetværk Behersker HTML og kan opsætte en Internet Information Server (IIS) Har indgående kendskab til MSSQL og/eller Oracle Har kendskab til Microsoft Server platformen, herunder registreringsdatabaser og styring af systemfiler i Windows. Du har sandsynligvis en uddannelse som datamatiker, datalog eller IT-ingeniør. Da vi er en del af en amerikansk koncern, skal du også udover dansk også beherske engelsk i skrift og tale. SYSTEMANSVAR FRA START TIL SLUT Dit ansvar bliver konfigurering, lokalisering og implementering af højt specialiseret og avanceret software. Der er tale om et missionskritisk system med særdeles omfattende testkrav. Du må derfor gerne have erfaring med test af softwaresystemer, herunder proces og dokumentation. Vi forventer du kan arbejde selvstændigt, meget samvittighedsfuldt og kan forfølge problemstillinger indtil de kan afsluttes. Der vil senere i projektet tilføjes opgaver af drifts- og supportmæssig karakter, hvorfor det forventes at du er i stand til dels at udføre målrettet og effektiv fejlsøgning. Support udføres inden for normal arbejdstid. VI TILBYDER ET JOB, DER GØR EN FORSKEL Den for borgerne så livsvigtige IT-systemløsning skal benyttes til håndtering og styring af akutte beredskabsopgaver lige fra normale udrykningsopgaver til større katastrofer. Løsningen er baseret på Intergraphs standardprodukt I/CAD, hvortil der skal implementeres tilpasninger og interfaces til bl.a. alarmsystemerne samt håndtering af køretøjerne bl.a. ved brug af GPS positionering. Vi tilbyder dig en attraktiv løn med pension, sygesikring samt moderne og fleksible arbejdsforhold i et internationalt arbejdsmiljø, hvor du vil få god mulighed for at planlægge dit eget arbejde. SØG LIGE NU Send din ansøgning hurtigst muligt, bilagt CV og eksamenspapirer til michael.israelson@intergraph.com. (skriv venligst, at du så stillingen hos IT-Jobbank). Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Michael Israelson på tlf OM INTERGRAPH Intergraph er en international softwarevirksomhed med hovedsæde i USA og 3500 ansatte på verdensplan. Intergraph Danmark beskæftiger 20 yderst kompetente medarbejdere, som udfører alsidige opgaver som systemudvikling, konsulentbistand, undervisning, salg og support etc. Vi har en dansk tilgang til ledelse og omgangsform, og vi mener at have en god portion befriende humor.

19 krisestyring Skal man tage særlige forholdsregler, når rådhuset ligger i risikozone? I Albertslund besluttede man at indrette et krisestyringscenter et helt andet sted i kommunen Gennem den risikobaserede dimensionering fik beredskabet i Albertslund et indblik i de enorme mængder af farligt gods, der hver dag transporteres gennem kommunen med jernbanen. Rådhuset ligger lige ud til jernbanen, og tanken strejfede: Hvad ville der ske ved en stor togulykke med blandt andet udslip af farlige gasser, så rådhuset blev sat ud af drift i kortere eller længere tid? Ud over den almindelige indsats i forhold til selve ulykken, kunne den få følger for store dele af kommunens daglige drift. Samtidig med, at kommunens beredskabsplan er blevet fornyet, har beredskabschef Peter Seloy de sidste 2-3 år i tæt samarbejde med kommunens forvaltning arbejdet på en operativ krisestyringsplan og et krisestyringscenter, der nu er klar til ibrugtagning. Krisestyringscentret har fået plads i nogle gamle sikringsrum, som beredskabet rådede over i forvejen. Efter oprydning Krisestyringscentret har både mødelokale, hvor man fx kan vise GIS-kort på et stort lærred, og almindelige arbejdspladser med sikre telefon- og it-forbindelse. Ud over almindelige telefoner råder man også over radiotelefoner, der i en nødsitiuation bliver fordelt til forudbestemte kontrolposter. Desuden har man direkte forbindelse til alarmcentral og brandvæsen. for gammelt CF-materiel har håndværkere brugt kr. på at indrette centret med nyindkøbte telefoner, computere og tv. Dertil kasserede skriveborde og andre møbler fra rådhuset. Alle computere og telefoner er koblet direkte på rådhusets system, men med mulighed for skift til en alternativ forbindelse, hvis Rådhusets system skulle gå ned. På den måde vil man fra krisestyringscentret blandt andet kunne opdatere kommunens hjemmeside og informere borgerne, hvis det skulle blive nødvendigt. Og skulle det gå helt galt, så også strømforsyningen svigter, kan krisestyrings- centret klare sig med en nyanskaffet nødgenerator. I alt fylder krisestyringscentret omkring 100 kvm, inklusiv køkken, tv- og hvilerum, og hele indretningen er foreløbig betalt over beredskabets drift. BRANDVÆSEN 19