En fagbevægelse i medlemskrise

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET En fagbevægelse i medlemskrise Er LO-fagbevægelsens nye tværfaglige lokalstruktur en del af løsningen? Mads Axeltoft Engelbrecht Nr. 252/2009 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 252/2009 En fagbevægelse i medlemskrise er LO-fagbevægelsens nye tværfaglige lokalstruktur en del af løsningen? Mads Axeltoft Engelbrecht ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K pkv@samf.ku.dk

3 (QIDJEHY JHOVHLPHGOHPVNULVH HU/2IDJEHY JHOVHQVQ\HWY UIDJOLJHORNDOVWUXNWXUHQGHODIO VQLQJHQ" 0DGV$[HOWRIW(QJHOEUHFKW Speciale i Statskundskab marts 2009 Institut for Statskundskab Københavns Universitet Vejleder: Tage Bild $QWDORUG

4 6XPPDU\ The Danish Confederation of Trade Unions (LO) is the largest national trade union confederation in Denmark and is recognised as the most representative workers organisation in both the public and the private sector. The structure of LO is characterized by the strong sovereignty of its member unions. LO s main role is thus to coordinate policies and provide service. The main focus of this dissertation has been towards the impact of the reform of LO s local structure in 2005 combined with the fact that LO s member unions have been losing members since LO as an institution was challenged by a number of changes in their institutional field. Due to increased individualization, the ban of exclusive agreements and the local government reform of Denmark, LO had to renew their local organizational structure if it wanted to oblige the demands of the trade union members. As a result of the reform the 175 local LOdivisions were reduced to 44 new and larger divisions. Furthermore - the primary goal of the dissertation has been to examine how various leaders react to the consequences of the reform. The leaders have been selected from member unions under the division LO North Sealand, which reside in the town of Hillerød. LO North Sealand is one of the 44 new LO-divisions. In short, the dissertation explains if the selected leaders think that the new local structure is a part of the solution if LO s member unions wants to reverse the decline in trade union members. The conclusion of the dissertation is stated on the basis of a number of interesting results. The first result being that the leaders are predominately pessimistic towards LO North Sealand and the interdisciplinary activities. Secondly the results indicate that a decrease in economic resources and prior experience among the selected leaders have a negative impact on their willingness to participate in the activities. Finally the dissertation concludes that even though the leaders are pessimistic the majority point to solutions that may strengthen the interdisciplinary activities in LO North Sealand. It can therefore be concluded, that the new local structure - at this point in time - is not a part of the solution if LO s member unions wants to address the decline in trade union members. 2

5 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH,1752'8.7,21 En fagbevægelse i medlemskrise... 6 Kontakt til LO Nordsjælland etableres... 9 LO Nordsjællands tværfaglige kerneaktiviteter kort oprids LO-fagbevægelsens medlemstal og politisk indflydelse LO-fagbevægelsens medlemsudvikling historisk perspektiv Opgavens struktur /2)$*%(9 *(/6(161<(/2.$/ Ny lokalstruktur den indledende proces Ekstraordinær LO-kongres 11. juni LO-sektionernes tværfaglighed LO Nordsjælland tværfaglige aktiviteter LO Nordsjælland beskæftigelsespolitiske aktiviteter LO Nordsjælland organisationspolitiske aktiviteter Hvad er status for LO-sektionerne? Seneste tiltag: Projekt lokal synlighed (25(7,6.(29(59(-(/6(5 LO som institutionel aktør Definition af kernebegreber Institutionelle felt Institution LO-fagbevægelsen regulative og normative søjle Hvorfor måtte LO-fagbevægelsen forny sig? Øget individualisering Afskaffelse af eksklusivaftaler Kommunalreformen Sammenfatning (72'( +<327(6()2508/(5,1* Kobling mellem kvantitativ og kvalitativ metode LO Nordsjælland som case Den kvantitative analyse Spørgeskemaet svarprocenter Spørgeskemaet resultater De opstillede hypoteser Ad 1: Økonomiske ressourcer Ad 2: Antal medarbejdere Ad 3: Erfaringer Den kvalitative analyse Udvælgelse af respondenter Pilotinterview Interviewguide Sammenfatning

6 $1$/<6(,+2/'1,1*(5 (5)$5,1*(5 Fagforbundenes syn på og holdninger til det tværfaglige arbejde Hvilke faktorer nødvendiggjorde omstruktureringen i 2005? Fagforbundenes erfaringer med det tværfaglige arbejde $1$/<6(,,7(67$)+<327(6(51( Hypotese 1: Økonomiske ressourcer Hypotese 2: Antal medarbejdere Hypotese 3: Tidligere erfaringer De næste skridt for LO Nordsjælland og fagforbundene De økonomiske ressourcer må revurderes Der skal gøres op med tidligere erfaringer $1$/<6(,,,6.$/'(779 5*$*/,*(67<5.(6" Skal de tværfaglige aktiviteter styrkes fremover? Hvilke tværfaglige aktiviteter skal styrkes og hvordan? /86, /,77(5$785/,67( Bøger Artikler, pressemeddelelser & LO-publikationer Bilag 1 Interview med Socialpædagogernes Landsforbund Bilag 2 Interview med HK Bilag 3 Interview med FOA Bilag 4 Interview med Blik & Rør Bilag 5 Interview med Teknisk Landsforbund Bilag 6 Interview med 3F Nordøstsjælland Bilag 7 - Interviewguide Bilag 8 Kodning af hypotese Bilag 9 Kodning af hypotese Bilag 10 Kodning af hypotese Bilag 11 Projektbeskrivelse fra LO Nordsjælland Bilag 12 - Spørgeskema Bilag 13 LO Nordsjællands aktivitetsplan

7 Bilag 14 LO Nordsjællands aktivitetsplan Bilag 15 Aftale mellem LO Danmark og LO Nordsjælland Bilag 16 Projekt lokal synlighed Bilag 17 LO Nordsjællands formålsbestemmelse/love Bilag 18 Aftale mellem LO Danmark og LO Nordsjælland

8 INTRODUKTION (QIDJEHY JHOVHLPHGOHPVNULVH Det samlede antal medlemmer i fagforbundene under Landsorganisationen i Danmark er faldende 1. LO-fagbevægelsen oplever i øjeblikket hidtil uset krisetegn, hvad angår medlemstal og organisationsgrad i det danske samfund. Den seneste opgørelse fra LO s egne arkiver viser, at det samlede medlemstal er faldet med hele personer i perioden fra 2006 til 2007 (LO I, 2008). I forlængelse heraf viser en indekseret opgørelse af medlemsudviklingen i LO-fagbevægelsen, at det samlede medlemstal er faldet med hele 13 procent i perioden fra (Scheuer, 2007: 26). I samme periode er arbejdsstyrken, der består af det samlede antal lønmodtagere og ledige, derimod steget med personer - en stigning på cirka 4 procent (Scheuer, 2007: 26). Den faglige organisationsgrad er ligeledes faldende. Organisationsgraden, der er defineret som den andel af samtlige lønmodtagere og ledige, som er medlemmer af en fagforening eller fagforbund, lå på knap 74 procent i En organisationsgrad der var faldet til 69 procent i 2008 (Ugebrevet A4, 2008: nr. 32). Noget af et paradoks, da traditionel international arbejdsmarkedsteori tilsiger, at fagforeningernes medlemstal og organisationsgrad normalt vil stige, når efterspørgslen efter arbejdskraft øges samtidig med en generel forøgelse af den samlede arbejdsstyrke (Ugebrevet A4, 2008: nr. 32). Min motivation for specialet tager således udgangspunkt i fagbevægelsens aktuelle medlemskrise, som er konkretiseret ved faldende medlemstal og organisationsgrad. Der er blevet færre traditionelle arbejdere i dagens Danmark. I en globaliseret tidsalder, hvor EU, Folketinget og medierne alle er centrale indflydelsesmuligheder for LO-fagbevægelsen, kan det være svært at fastholde sin position i samfundet (Knudsen, 2007: 334). Det er derfor helt centralt for fagbevægelsen, at få vendt de faldende medlemstal, såfremt man vil opretholde sin legitimitet og indflydelse på beslutningsprocesserne i Danmark og i EU (FAOS, 2003: 2). 1 Landsorganisationen i Danmark vil i den resterende opgave blive forkortet LO. 6

9 En kendsgerning som den tidligere LO-formand Hans Jensen kommenterede på i slutningen af 2006 i Ugebrevet A4; 'HUHULQJHQWYLYORPDWHQDIJ UHQGHVY NNHOVHDIIDJEHY JHOVHQVPHGOHPVJUXQGODJ RJVnYLOVY NNHIDJEHY JHOVHQVVDPOHGHLQGIO\GHOVH2JGHWYLODOGULJNXQQHHUVWDWWHVDI )7)RJ$&±DOGULJ (Ugebrevet A4, 2006: nr. 28) LO-fagbevægelsen er tvunget til på længere sigt at tilpasse sig og forny sig, hvis dens indflydelse skal bibeholdes i de politiske beslutningsprocesser i tiden fremover. Bevægelsen er således bragt i defensiven på en række områder, hvorfor man er tvunget til forandring og nytænkning, hvis medlemsudviklingen skal vendes. Et faktum der naturligvis også vækker genklang i kontorerne i LO s hovedkontor på Islands Brygge i København. LO har på den baggrund igangsat en række konkrete initiativer, der skal højne fagbevægelsens - og dermed medlemstallene - forankring på lokalt niveau. Et af disse initiativer var at omstrukturere LO-fagbevægelsens tværfaglige lokalstruktur. LO-fagbevægelsens nye tværfaglige lokalstruktur udspringer på en række områder af tankerne bag Nyt LO. For at kunne forstå, hvorfor LO-fagbevægelsen ville omstrukturere deres tværfaglige lokalstruktur, er det således nødvendigt at fokusere på fornyelsesprojektet Nyt LO, der blev igangsat i Specialet vil således undersøge nærmere, om LO s nytænkning i forhold til den lokale og tværfaglige struktur kan have en positiv effekt på fagbevægelsens aktuelle medlemskrise, jf. nedenstående problemformulering. Problemformuleringen vil med udgangspunkt i et casestudie af LO Nordsjælland efterprøve, om der er sammenhæng mellem håb og realiteter; 352%/(0)2508/(5,1* (UGHQQ\HWY UIDJOLJHORNDOVWUXNWXUL/2IDJEHY JHOVHQHQPXOLJO VQLQJSnEHY JHOVHQVPHGOHPVNULVH" 2 En nærmere gennemgang af sammenhængen mellem Nyt LO og den nye lokalstruktur vil fremgå af specialets andet kapitel. Kapitlet vil ligeledes uddybe og forklare tankerne bag ved Nyt LO. 7

10 Problemformuleringen medfører følgende arbejdsspørgsmål; Hvad er medlemsorganisationernes syn på og erfaringer med det tværfaglige arbejde? Hvordan kan de beskæftigelses- og organisationspolitiske aktiviteter i det tværfaglige samarbejde styrkes fremover? LO Nordsjælland er en lokal sektion under LO Danmark, og blev dannet i 2005 som resultat af en intern omstrukturering i LO-fagbevægelsen. LO Nordsjælland er således en paraplyorganisation for de Nordsjællandske fagforeninger, som igennem deres hovedforbund er medlem af LO Danmark. Man vedtog på en ekstraordinær LO-kongres, at de lokale LOsektioner blandt andet skulle tilpasses det nye danmarkskort, som følge af kommunalreformen. Som bekendt medførte reformen en markant ændring af de kommunale strukturer, herunder færre men større kommuner. Konsekvensen for de tidligere 175 LO-sektioner var, at de nu fungerede på kryds og tværs af de nye kommunegrænser. En struktur der ikke var holdbar i længden, såfremt LO-sektionerne skulle bevare deres lokale engagement og synlighed. Uholdbare situationer kræver løsninger, hvorfor de 175 LO-sektioner blev sammenlagt til 44 nye sektioner. Kongresbeslutningen betød ydermere, at man nedlagde sine 14 LO-amter. Sat på spidsen kan man konkludere, at LO s LQVWLWXWLRQHOOHIHOW var under forandring som følge af blandt andet kommunalreformen, hvorfor man måtte reagere proaktivt 3. I LO s optik medførte beslutningen på kongressen i 2005 en styrket og mere synlig indsats på lokalt niveau. Et niveau der har afgørende betydning i fagbevægelsen, idet LOsektionerne er fagbevægelsens talerør på lokalt niveau og til det enkelte medlem. Fagbevægelsen er en institutionel aktør, der i store træk baserer deres legitimitet på en lokal forankring, hvorfor LO-sektionerne har stor betydning, når der eksempelvis skal erhverves nye medlemmer. Det skal noteres, at specialets fokusområder generelt er fagbevægelsens synlighed, forankring og engagement på lokalt niveau, hvorfor det ikke udelukkende vil være koncentreret omkring medlemstal og organisationsgrad i LO Nordsjælland. Sagt lidt firkantet er højere medlemstal målet, mens midlerne er synlighed, engagement m.v. Fagbe- 3 Begrebet institutionelle felt vil blive defineret og konkretiseret i afhandlingens teoriafsnit. Begrebet er af afgørende betydning, da det dermed bliver muligt at teoretisere fagbevægelsens aktuelle krisetegn og årsager hertil. 8

11 vægelsen skal så at sige vende tilbage til rødderne, hvor tilknytningen til lokalsamfundet var altafgørende. Høje medlemstal medfører ikke kun legitimitet, men ligeledes økonomisk stabilitet og muligheder for LO som hovedorganisation i den danske model. Der er nu gået knap fire år siden LO vedtog en ny lokal struktur, der på daværende tidspunkt blev tilskrevet stor betydning. Det skal derfor blive spændende at se, hvilken betydning de tværfaglige aktiviteter tilskrives i fagbevægelsen på lokalt niveau anno RQWDNWWLO/21RUGVM OODQGHWDEOHUHV Som jeg kort har beskrevet tidligere, vil specialet været et casestudie af LO Nordsjælland. Jeg har valgt LO Nordsjælland som case ud fra faglig interesse og tilgængelighed. Den faglige interesse skyldes, at jeg har arbejdet i LO Danmark siden 1. august Det at arbejde i fagbevægelsen betyder naturligvis, at man opnår et mere direkte kendskab til konsekvenserne af den aktuelle medlemskrise. Som paraplyorganisation bliver LO Danmark ramt økonomisk, når medlemstallene i de tilknyttede fagforbundene rasler ned år efter år. Man kan næsten ikke undgå at blive optaget af emnet, når det er et grundvilkår for ens arbejdsplads. Med tanke på mit forestående speciale begyndte jeg så småt at undersøge medio 2008, hvilke initiativer LO Danmark har sat i søen for at vende medlemstilbagegangen. En opgave der viste sig sværere end først antaget. Traditionelt set har LO Danmark ikke nogen betydelig indflydelse, når det omhandler medlemsorganisering, da det er det enkelte fagforbunds opgave. En gennemlæsning af projektbeskrivelsen for LO-fagbevægelsens nye lokalstruktur viste dog, at man her ville forsøge et samarbejde mellem LO Danmark og de tilknyttede fagforbund for blandt andet at sætte fokus på lokal synlighed og medlemshvervning. I forlængelse heraf læste jeg et opslag på Videnskabsbutikkens hjemmeside. Videnskabsbutikken hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og formidler kontakt mellem de studerende og organisationer, private virksomheder m.v. Formålet med Videnskabsbutikken er at bygge bro mellem studerende og erhvervslivet. Opsla- 9

12 get var udarbejdet af LO Nordsjælland, og fokuserede på hvilke konsekvenser medlemstilbagegangen har på det tværfaglige samarbejde i fagbevægelsen, jf. nedenstående citat. Opslaget er vedlagt i bilag 11. 'HUHQWHQGHQVWLODWGHHIIHNWLYLVHULQJVEHKRYGHURSVWnULIDJEHY JHOVHQVRPUHVXOWDWDI HQPHGOHPVWLOEDJHJDQJV JHVO VWYHGDWGHORNDOHIDJIRUHQLQJHUVOnUVLJVDPPHQLVW UUH RJVW UUHHQKHGHU'HWWHJLYHUGHOVHQULVLNRIRUDWPDQPLVWHUGHQORNDOHIRUDQNULQJPHQ GHW JHGHSUHVSn NRQRPLHQEHW\GHUVDPWLGLJDWGHHQNHOWHRUJDQLVDWLRQHUHUWLOE MHOLJH WLODWVSDUHSnDOWGHWGHULNNHOLJHHUGHUHVNHUQH\GHOVHUGHDNWLYLWHWHUGHUNXQLQGLUHNWHRJ LNNHGLUHNWHNRPPHUPHGOHPPHUQHWLOJRGH'HWWHLQGHE UHUHQULVLNRIRUQHGSULRULWHULQJ DIGHWWY UIDJOLJHDUEHMGH (Bilag 11) Jeg tog derfor kontakt til Videnskabsbutikken i starten af juni 2008, der efterfølgende videreformidlede kontakten til LO Nordsjælland. Mere formelt indgik jeg en samarbejdskontrakt med LO Nordsjælland 1. juli Kontrakten er vejledende, og beskriver egentlig kun de retningslinjer, som Videnskabsbutikken på forhånd har opstillet. /21RUGVM OODQGVWY UIDJOLJHNHUQHDNWLYLWHWHU±NRUWRSULGV Det tværfaglige arbejde omfatter en række aktiviteter, der bliver formuleret i et kontraktlignende forhold mellem LO Danmark og den lokale LO-sektion. På baggrund af kontrakten med LO Danmark udarbejder LO Nordsjælland og de tilknyttede fagforbund en række konkrete indsatsområder og dertilhørende aktiviteter. Det kan indledningsvis nævnes, at aktiviteterne eksempelvis omhandler en styrkelse af de unges kendskab til LO-fagbevægelsen, øge fagbevægelsens generelle synlighed, øge medlemsorganiseringen samt rådgive unge og uddannelsessøgende om fordelene ved og mulighederne for faglig organisering (bilag 13+14). Mere generelt kan det konstateres, at de tværfaglige aktiviteter er opdelt i to hovedområder, henholdsvis beskæftigelses- og organisationspolitisk. Hovedområderne er opstillet i Tabel 1. 10

13 7DEHO+RYHGRPUnGHU±WY UIDJOLJHDNWLYLWHWHU %HVN IWLJHOVHVSROLWLVN 2UJDQLVDWLRQVSROLWLVN Koordinering af; Lokale Beskæftigelsesråd Lokale jobcentre Regionale Beskæftigelsesråd Mere opkvalificering til grupper med et lavt uddannelsesniveau Rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft Sekretariat for de regionale udvalg Beskæftigelsespolitik i bred forstand; Erhvervspolitik Integrationspolitik Socialpolitik Øget lokal synlighed/engagement Medlemshvervning Jobpatruljen Skolekontakt Erfaringsudveksling om medlemsorganisering Lokalt internationalt solidaritetsarbejde Hovedområderne er grobund for de konkrete initiativer, som LO-fagbevægelsen gennemfører i Nordsjælland, jf. førnævnte aktiviteter. En nærmere gennemgang af initiativerne og deres formål, succeskriterier og målgruppe vil blive konkretiseret senere i opgaven. /2IDJEHY JHOVHQVPHGOHPVWDORJSROLWLVNLQGIO\GHOVH Danmark adskiller sig fra andre europæiske lande, da stigende ledighed ikke har været efterfulgt af faldende faglig organisering. Tværtimod har Danmark oplevet en øget faglig organisering i tider med høj arbejdsløshed, eksempelvis under Anker Jørgensens regeringsperioder (Jensen, 2004: 21). Omvendt har tider med øget efterspørgsel efter arbejdskraft og lav ledighed medført et fald i den faglige organisering. Færre personer tegner et medlemskab af fagbevægelsens a-kasser, når risikoen for at gå ledig er yderst begrænset. At efterspørgslen efter arbejdskraft har været massiv i Danmark, er der vist ikke noget tvivl om. Således er ledigheden faldet fra knap 13 procent i 1993 til rekordlave 1,6 procent i dag (Ugebrevet A4, 2008: nr. 32). 11

14 Tallene viser endvidere, at medlemskrisen har ramt LO-fagbevægelsen hårdest, når man sammenligner med de andre hovedorganisationer på det danske arbejdsmarked. I modsætning til LO er medlemstallene i henholdsvis FTF, AC og de uafhængige forbund vokset stødt siden 1995 (Ugebrevet A4, 2006: nr. 28). En forskydning fra LO-fagbevægelsen til FTF s og AC s medlemsorganisationer der i udbredt grad skyldes, at arbejdsstyrken har fået et generelt uddannelsesløft, hvorved medlemmerne organisatorisk passer bedre ind hos FTF eller AC (Ugebrevet A4, 2008: nr Scheuer, 2007: 25-27) Et er faldende medlemstal, noget andet er, hvordan de påvirker LO-fagbevægelsens egentlige politiske indflydelse. Forskningsnotatet LO s fremmarch på overenskomstscenen fra 2007 af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier kommer frem til den konklusion, at 4 ; 'HUHUHQSDUDGRNVDOVDPPHQK QJPHOOHPVWLJHQGHLQGIO\GHOVHRJIDOGHQGHPHGOHPVWDO 8GYLNOLQJHQLLQGIO\GHOVHQV\QHVDWKDYHY UHWRPYHQGWSURSRUWLRQDOPHGXGYLNOLQJHQL PHGOHPVWDOOHW (Due & Steen Madsen, 2007: 3) Citatet er medtaget, da det understreger, at fagbevægelsens medlemstal er en kompleks størrelse, hvor man på NRUWVLJW ikke kan drage de konklusioner, som ligger lige for. Jesper Due og Jørgen Steen Madsen fokuserer på perioden fra 2001 til 2007, hvor blandt andet LO-fagbevægelsens velfærdsstrategi, politisk uafhængighed samt trepartsaftalen har medført øget politisk indflydelse (Due & Steen Madsen, 2007: 4-11). De to arbejdsmarkedsforskere understreger dog, at LO-fagbevægelsen indenfor en årrække, bliver nødt til at tage hånd om de faldende medlemstal, jf. nedenstående citat. 'HUHULQJHQWYLYORPDW/2IDJEHY JHOVHQVNRQWLQXHUOLJHPHGOHPVIDOGHUHQN PSH P VVLJXGIRUGULQJRJDWGHWHUDIJ UHQGHIRUIDJEHY JHOVHQVPXOLJKHGHUIRUDWIDVWKROGH GHQVW UNHVDPIXQGVP VVLJHSRVLWLRQJHQQHPGHQGDQVNHPRGHODWPHGOHPVXGYLNOLQJHQ YHQGHVLQGHQIRUHQNRUWHUHnUU NNH (Due & Steen Madsen, 2007: 3) 4 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier vil i den resterende opgave blive forkortet FAOS. 12

15 Som citatet giver udtryk for, kan de faldende medlemstal på sigt have alvorlige følger for LO-fagbevægelsen samt den danske model. Den danske model er karakteriseret ved kollektive og uafhængige aftaler på arbejdsmarkedet uden statslige indgreb. Medlemsvandringen fra LO-fagbevægelsen til især de uafhængige forbund og AC-organisationerne gør, at der i stadig mindre grad bliver indgået kollektive overenskomster, da netop de to hovedorganisationer kun i meget begrænset omfang har kollektive overenskomster eller aftaler med arbejdsgivere på det private arbejdsmarked (Scheuer, 2007: 27). En medlemsvandring der på sigt kan underminere den danske model (Ugebrevet A4, 2006: nr. 28). /2IDJEHY JHOVHQVPHGOHPVXGYLNOLQJ±KLVWRULVNSHUVSHNWLY Igangværende afsnit vil være en relativ kort beskrivelse af udviklingen i LOfagbevægelsens medlemstal fra 1899 til i dag. Afsnittet er medtaget, da det giver en baggrundsviden, der er nødvendig, såfremt LO-fagbevægelsens aktuelle medlemskrise skal placeres i en bredere kontekst. Den danske fagbevægelse har rødder helt tilbage til slutningen af det 19. århundrede. Det lykkes således at samle 36 medlemsforbund i De Samvirkende Fagforbund, hvilket senere blev til det LO, som eksisterer i dag. Kulminationen på den faglige organisering blandt arbejderne på det danske arbejdsmarked kom i september 1899, hvor De Samvirkende Fagforbund på vegne af knap arbejdere indgik forlig med arbejdsgiverne, det såkaldte Septemberforlig. Antallet af fagforeningsmedlemmer havde opnået et niveau der gjorde, at arbejdsgiverne var tvunget til indgå kollektive overenskomster, hvis man ville undgå massive arbejdsnedlæggelser. Et medlemsantal der skulle vise sig at stige næsten uafbrudt over de kommende 100 år (Brok, Lange & Lind, 2002: 9-13). Det 20. århundrede var således karakteriseret af en fagbevægelse, hvor medlemsantallet og organiseringsgraden steg markant. I 1919, altså bare tyve år efter indgåelsen af Septemberforliget, var hele danskere medlem af et af de 54 medlemsforbund under De Samvirkende Fagforbund (LO III, 2008). 13

16 Den danske fagbevægelse var så succesfuld, at den daværende LO-formand Thomas Nielsen udtalte i slutningen af 1970 erne 9LKDUVHMUHW±DGKHOYHGHWLO (Mørch, 2000: 311). Fagbevægelsens sejr, som udtrykt i ovenstående citat, skyldes en række årsager. For det første er den danske fagbevægelse omstillingsparate, forstået på den måde, at flere medlemsforbund gennem tiderne har fusioneret. En fusionstendens der i overvejende grad sker som konsekvens af teknologiske udviklinger indenfor bestemte fagområder (Brok, Lange & Lind, 2002: 5-11). For det andet har studier vist, at den danske arbejdsstyrke helt op til starten af 1990 erne var baseret på et stærkt værdifællesskab et normativt tilhørsforhold til ens kollegaer. Et tilhørsforhold der sammen med en række interessebaserede grunde, var de primære årsager, når man blev en del af LO-fagbevægelsen (Jensen, 2004: 11). Arbejdsstyrken var en helhed, der var baseret på nogle fælles værdier og interesserer. En stigende individualisme blandt unge lønmodtagere, faldende solidaritet m.v. har dog medført, at det traditionelle værdigrundlag er under opbrud (Bild m.fl., 2007: 14-18; Scheuer, 2007a: 29). Et opbrud der har betydning for LO-fagbevægelsens institutionelle felt og behovet for fornyelse 5. For det tredje udbyggede fagbevægelsen et integreret system af arbejdsløshedskasser (akasser), der blev administreret af medlemsforbudene. A-kasserne var og er en gylden mulighed for den danske fagbevægelse, da medlemsforbundene dermed kan tilbyde sine medlemmer ordnede arbejdsforhold samt økonomisk kompensation ved tilfælde af arbejdsløshed (Due & Steen Madsen, 2001: 12-15) 6. For det fjerde havde det tætte forhold mellem Socialdemokraterne og fagbevægelsen en signifikant betydning for antallet af fagforeningsmedlemmer indtil slutningen af 1960 erne. Begge foreninger var repræsenteret i hinandens ledende beslutningsorganer, og var generelt tæt forbundet. En forbindelse der betød, at Socialdemokraternes stigende forankring i sam- 5 En nærmere diskussion af ændringerne i LO-fagbevægelsens institutionelle felt, herunder øget individualisme, vil blive gennemgået i opgavens teoretiske afsnit. 6 En forhøjelse af minimumsmedlemstallet i de enkelte a-kasser, som betingelse for at opnå statsanerkendelse, har dog medført, at en række fagforbund ikke lovligt kunne opretholde selvstændige a-kasser. De respektive forbund har derfor måtte søge ind i organisationsstørrelser, der modsvarer lovgivningens paragraffer. Generelt en svækkelse af forholdet mellem fagforbund og det enkelte LO-medlem. 14

17 fundet havde en positiv effekt på fagbevægelsen og antallet af organiseret medlemmer. En god Socialdemokrat var langt op i det 20. århundrede også organiseret i et medlemsforbund (Rasmussen & Rüdiger, 1990: ). Noget tyder dog på, at daværende LO-formand Thomas Larsen måske var en smule forhastet, da han kom med den efterhånden berømte udtalelse på LO s kongres i slutningen af 1970 erne. En række mere eller mindre konkrete tendenser - såsom øget individualisme, forbud mod eksklusivaftaler, faldende solidaritet m.v. - har medført, at fagbevægelsen har oplevet en markant medlemstilbagegang siden midten af 1990 erne. De seneste tal viser, at LO s samlede medlemstal lå på personer ved udgangen af Et fald på personer i forhold til året forinden (LO I, 2008). 2SJDYHQVVWUXNWXU Nedenstående punkter opstiller specialets videre struktur og delafsnit. ƒ /2IDJEHY JHOVHQVQ\HORNDOVWUXNWXU Afsnittet vil beskrive konsekvenserne af Nyt LO. Mere konkret vil jeg beskrive, hvad tankerne bag Nyt LO betød for LO-fagbevægelsen. Afsnittet indeholder blandt andet en beskrivelse af baggrunden for og formålet med Nyt LO samt de konkrete tiltag, som kom i kølvandet på Nyt LO. Derudover vil jeg begrunde, hvorfor tankerne bag nyt LO og LO-fagbevægelsens nye lokalstruktur kan sammenkobles, herunder LO Nordsjællands tværfaglige aktiviteter og projekt lokal synlighed. ƒ 7HRUHWLVNHRYHUYHMHOVHU Jeg vil med udgangspunkt i institutionel teori identificere de interne og eksterne pres på LO-fagbevægelsen, der nødvendiggjorde, at man måtte omstrukturere den tværfaglige lokalstruktur. Afsnittet har to formål. Først og fremmest vil jeg argumentere for, at LO-fagbevægelsen kan betegnes som værende en institution. For det andet vil jeg opstille de konkrete ændringer i LO-fagbevægelsens institutionelle felt, der medførte, at fagbevægelsen måtte forny sig. 15

18 ƒ 0HWRGH K\SRWHVHIRUPXOHULQJ Som overskriften indikerer, vil jeg begrunde mine metodevalg. Specialet er en kobling mellem kvantitativ og kvalitativ metode, da den er baseret på spørgeskemaer og interviews. Jeg vil derudover argumentere for, hvorfor LO Nordsjælland blev udvalgt som case. På baggrund af besvarelserne af spørgeskemaet vil jeg opstille en række hypoteser. Formålet med hypoteserne er blandt andet at fastholde mit undersøgelsesfokus og besvare opgavens problemformulering og arbejdsspørgsmål. ƒ $QDO\VH,+ROGQLQJHU HUIDULQJHU Afsnittet vil med udgangspunkt i de kvalitative interviews analysere problemformuleringens første underliggende arbejdsspørgsmål. Spørgsmålet lød Hvad er medlemsorganisationernes syn på og erfaringer med det tværfaglige arbejde?. ƒ $QDO\VH,,7HVWDIK\SRWHVHUQHVYDULDEOH Jeg vil med udgangspunkt i de opstillede hypoteser analysere, hvilke faktorer der har en betydning, når fagforbundene under LO Nordsjælland skal deltage i de tværfaglige aktiviteter. En deltagelse der er nødvendig, hvis det lokale engagement, synlighed og medlemsorganisering under LO Nordsjælland skal betegnes som værende vellykket. Jeg vil afslutningsvis fremlægge de tiltag, som jeg finder nødvendige, såfremt de organisationspolitiske aktiviteter under LO Nordsjælland skal styrkes i tiden fremover. ƒ $QDO\VH,,,6NDOGHWWY UIDJOLJHVW\UNHV" Afsnittets overskrift er formuleret som et spørgsmål, da jeg på baggrund af interviewene vil beskrive, om fagforbundene faktisk giver udtryk for, at de tværfaglige aktiviteter skal styrkes. Det er jo nødvendigvis ikke holdningen hos de deltagende fagforbund under LO Nordsjælland. Afsnittet tager udgangspunkt i specialets andet arbejdsspørgsmål, der lød Hvordan kan de beskæftigelses- og organisationspolitiske aktiviteter i det tværfaglige samarbejde styrkes fremover?. 16

19 ƒ.rqnoxvlrq Jeg vil opsummere specialets centrale problemstillinger og eventuelle konklusioner. Derudover vil afsnittet eksplicit besvare specialets problemformulering. 17

20 LO-FAGBEVÆGELSENS NYE LOKALSTRUKTUR Som det blev beskrevet i opgavens indledning, vil specialet med udgangspunkt i et casestudie af LO Nordsjælland analysere, om LO-fagbevægelsens nytænkning i forhold til den lokale og tværfaglige struktur kan have en positiv effekt på fagbevægelsens aktuelle medlemskrise. Det centrale spørgsmål er naturligvis, hvad denne nytænkning egentlig indeholdte af konkrete tiltag og ændringer for LO-fagbevægelsens lokalstruktur? Baggrunden for omstruktureringen af den tværfaglige lokalstruktur er af afgørende betydning, hvis specialets analyse skal placeres i et bredere perspektiv, hvorfor afsnittet er medtaget. Jeg vil i dette afsnit beskrive beslutningsprocessen, der lå til grund for den ekstraordinære LO-kongres i 2005 samt selve kongresvedtagelsen. Hvorfor ville LO-fagbevægelsen omstrukturere deres lokalstruktur og hvad var konsekvenserne af denne beslutning? Dernæst vil jeg beskrive med udgangspunkt i LO Nordsjælland de tværfaglige aktiviteter, som den enkelte sektion udfører. Det tværfaglige arbejde omfatter således en række aktiviteter, der bliver formuleret i et kontraktlignende forhold mellem LO Danmark og den lokale LOsektion. Aktiviteterne er overordnet set opdelt i to hovedområder, henholdsvis beskæftigelses- og organisationspolitisk. Mere om det senere. Afslutningsvis vil jeg diskutere, hvad status er for LO-sektionerne på nuværende tidspunkt. Det er nu knap fire år siden, at omstruktureringen blev vedtaget. Har sektionerne levet op til de forventninger og krav, som de blev formuleret i kongresbeslutningen fra 2005? Jeg vil primært inddrage den evalueringsrapport, som LO Danmark og LO-sektionerne udarbejdede i perioden 3. februar til 26. juni Rapportens indhold er baseret på en besøgsrunde hos samtlige 44 LO-sektioner i førnævnte tidsperiode. Nøgleord i evalueringen er struktur, opgaveløsning og ressourcer (LO, oktober 2007: 5). Afsnittet er i overvejende grad baseret på LO s egne rapporter samt artikler fra Ugebrevet A4. 1\ORNDOVWUXNWXU±GHQLQGOHGHQGHSURFHV LO-fagbevægelsen er en enhedsbevægelse, hvor begreber som arbejdsdeling, fælles ejerskab og samarbejdsrelationer mellem LO og medlemsforbundene er af afgørende betyd- 18

21 ning. Forbundene skal på den ene side være en del af LO-fællesskabet og samtidig kunne profilere sig selv, hvilket er nemmere sagt end gjort. Ordet samarbejde er således alfa omega, hvis LO-fagbevægelsen fortsat skal kunne levere løsninger til gavn for medlemmerne og det danske velfærdssamfund. 'HUYDUHQXGEUHGWRJXGWU\NWHUNHQGHOVHDIDWIRUEXQGHQHRJ/2HUGHODIHWVN EQHI O OHVVNDERJGHUPHGKDUHWI OOHVDQVYDUIRUDWO VHGHXGIRUGULQJHUGHUQ GYHQGLJYLVPn IRUPXOHUHVVYDUSnKYLVIDJEHY JHOVHQIRUWVDWVNDOY UHHQXGYLNOHQGHNUDIWWLOJDYQIRU PHGOHPPHUQHRJYHOI UGVVDPIXQGHW (LO, september 2007: 19) Ovenstående citat beskriver vel egentlig fundamentet for Nyt LO, der blev vedtaget på en ekstraordinær LO-kongres i Formålet med Nyt LO var at styrke enhedsfagbevægelsen samt forbedre den faglige og politiske beslutningsstruktur i LO-fagbevægelsen. Forbundene og LO havde i fællesskab erkendt, at den daværende struktur var uhensigtsmæssig og skabte et markant dobbeltarbejde forbundene og LO imellem. Derudover var det en erkendelse af, at man mere målrettet måtte reformere LO og samarbejdet med forbundene, hvis man ville varetage medlemmernes interesser såvel som udviklingen af velfærdssamfundet (LO, september 2007: 19). Forbundene tegnede i høj grad strukturudviklingen, hvilket Nyt LO ville ændre, således at den konkrete arbejdsdeling og samarbejde skulle udvikle sig i fællesskab mellem LO og fagforbundene. Roller og opgaver i LO-fagbevægelsen skulle fremover defineres indenfor kerne- og udviklingsaftaler, jf. kontrakten mellem LO Danmark og LO Nordsjælland (bilag 15). Ydermere havde LO fået lavet en interessentundersøgelse i 2001, hvor forbundene fik mulighed for at sige deres ærlige mening om LO. Som daværende LO-formand Hans Jensen konstaterede på den ekstraordinære kongres i 2003, tegnede rapport mildt sagt ikke noget kønt syn af forholdet mellem LO og forbundene. Undersøgelsen fastslog, at samarbejdet internt i LO-fagbevægelsen var domineret af skjulte dagsordener og ringe tillid. Eksempelvis mente kun 25 procent af de tilknyttede fagforeninger, at den nuværende lokalstruktur skulle bibeholdes. Ligeledes understregede undersøgelsen, at de tilknyttede fagforeninger opfattede de daværende LO-amter som yderst centralistiske (LO, 2003: 4). Det var tid til 19

22 fornyelse, og Nyt LO var et forsøg på at stoppe den stigende mistillid, ved at inddrage og styrke samarbejdet i hele LO-fagbevægelsen (LO, februar 2003: 4). Derudover havde en række centrale udfordringer gjort, at LO-fagbevægelsen måtte ændre kurs, hvis dens indflydelse fortsat skulle være gældende. I LO-fagbevægelsens egen optik var de centrale udfordringer; globalisering, beskæftigelse/arbejdskraft, fagbevægelsen i den danske aftalemodel samt medlemstilbagegang, herunder stigende individualisering blandt medlemmerne (LO, september 2007: 23-29). Nogle udfordringer der i høj grad stadig er gældende i dag. Et af elementerne i Nyt LO var derfor at skabe en fagbevægelse, der kunne imødekomme de ydelser, der passer til det enkelte fagforeningsmedlems behov, jf. nedenstående citat. /2IRUPDQGHQ(red: Hans Jensen)O JJHULNNHVNMXOSnDW1\W/2VNDO JHIDJEHY JHO VHQVHYQHWLODWIRUKROGHVLJWLOGHQVWLJHQGHLQGLYLGXDOLVHULQJ/ QPRGWDJHUQHHIWHUVS UJHU PnOUHWWHGH\GHOVHUGHUSDVVHUWLOHJQHEHKRYRJIDJEHY JHOVHQVNDOEOLYHEHGUHWLODWLP GHNRPPHGHP (LO, januar 2003) LO-fagbevægelsen var således presset på alle fronter, både internt og eksternt, hvorfor Nyt LO blev vedtaget den 8. februar Fælles for tiltagene i Nyt LO var, at de alle skulle sikre, at LO-fagbevægelsen blev en stærkere hovedorganisation med større gennemslagskraft i kampen for medlemmernes interesser. Nyt LO bestod overordnet set af fire nytænkende beslutningsforslag, der alle blev vedtaget; 1\W/2±NRQNUHWHWLOWDJ ƒ ƒ ƒ Værdigrundlag Selvstændigt (ideologisk) fundament for LO-fagbevægelsens interessevaretagelse Fagpolitisk grundlag Ny relation til Socialdemokraterne Udviklingsaftaler som samarbejdsform mellem LO og forbundene Beslutningsstruktur 20

23 ƒ Forbundene inddrages i såvel mål- og strategifastlæggelse samt politisk interessevaretagelse via daglig ledelse Grænsestridigheder Nye og fælles principper for behandling af grænsestridigheder blandt forbundene. (LO, september 2007: 19 + LO, februar 2003: 1-28) Sideløbende med den ekstraordinære LO-kongres i begyndelse af 2003, havde LO s hovedbestyrelse nedsat en projektgruppe i april, Projektgruppen havde til opgave at formulere forslag til, hvordan fremtidens lokale og regionale struktur skulle organiseres. Der blev udarbejdet en kongresbeslutning, som blev vedtaget på LO s ordinære kongres i slutningen af Da kongresbeslutningen var vedtaget, udarbejdede projektgruppen dernæst et debatoplæg, som skulle fungere som pejlemærke frem mod den ekstraordinære LO-kongres i Det fremgår af debatoplæggets indledning, var udarbejdelsen af en ny tværfaglig struktur en naturlig del af den generelle fornyelsesproces, som LO s hovedbestyrelse havde lagt op til med tiltagene i Nyt LO (LO, 2004: 3). En ændring af LO-fagbevægelsens lokalstruktur var således en direkte udløber af initiativerne i Nyt LO, hvilket fremgår af nedenstående citat. Citatet optræder i det debatoplæg om en ny lokal og regional struktur, der blev rundsendt til samtlige LO-forbund i slutningen af HQGHWHUDOWDIJ UHQGHDW1\W/2QnUXGWLOPHGOHPPHUQHLGHHQNHOWHIRUEXQG'HUIRU VNDOYLKDYHVNDEWGHQEHGVWPXOLJHVDPPHQK QJRJDUEHMGVGHOLQJPHOOHP/2DPWHU/2 VHNWLRQHURJIRUEXQGHQHVORNDODIGHOLQJHU.XQSnGHQPnGHNDQYL\GHPHGOHPPHUQHGHQ RSWLPDOHVHUYLFHRJOHYHRSWLOGHNUDYVRPPRGHUQHPHQQHVNHUVWLOOHUWLOGHUHVIDJIRUH QLQJ (LO, 2004: 3) Sat på spidsen kan man konkludere, at LO-fagbevægelsen nye lokalstruktur er det mest oplagte og synlige eksempel på tankerne bag ved Nyt LO, hvor man vil inddrage det enkelte medlems individuelle ønsker og krav i højere grad end tidligere. 21

24 LO-kongressen i 2003 var således startskuddet for en længerevarende debat, der i sidste ende skulle munde ud i en kongresvedtagelse i 2005, der markant ville ændre LO s tværfaglige struktur. En kongresvedtagelse der kom til at betyde, at LO-amterne blev nedlagt samtidig med at LO-sektionerne fusionerede i stor stil. En tilpasning der på mange måder lå i forlængelse af en tilsvarende fusionsbølge i de store fagforbund. (NVWUDRUGLQ U/2NRQJUHV±MXQL Som tidligere beskrevet, udsendte LO i slutningen af 2004 et debatoplæg om en ny lokal og regional struktur. Oplægget blev drøftet intenst i forbund, lokale fagforeninger, LOsektioner samt ved en række større debatmøder. I alt deltog over 500 faglige repræsentanter i debatten om LO s fremtidige tværfaglige struktur. I det oprindelige debatoplæg var der opstillet to modeller på fremtidens LO-sektion. Debatperioden viste dog relativt hurtigt, at der var markant opbakning til den ene model. Den primære modstand koncentrerede sig om den såkaldte model 2, der udover LO-sektionerne også indeholdte dannelsen af fem LOregioner. De faglige repræsentanter fandt det unødvendigt og spild af ressourcer at oprette LO-regionerne, hvis legitimitet reelt var forsvundet ved kommunalreformen, da kommunerne fremover skulle udmønte beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken (LO, 2005: 1). I forlængelse heraf besluttede LO s hovedbestyrelse at ændre det oprindelige forslag. En ændring der betød, at LO-sektionerne ville være grundelementet i den fremtidige lokalstruktur. Samtidig betød forslaget, at de regionale opgaver, såsom servicering af de regionale beskæftigelsesråd og vækstfora, skulle klares i et samarbejde mellem LO Danmark og LO-sektioner (Ugebrevet A4, 2005: nr. 20). Konkret betød kongresvedtagelsen fra 2005, at de 14 LO-amter blev nedlagt. Derudover blev de daværende 175 LO-sektioner reduceret til 44. Formålet med de nye og færre LO-sektioner er opstillet i nedenstående punkter. Formålsbeskrivelsen er kopieret fra LO s eget baggrundsmateriale. ƒ )RUPnOPHGGHQ\HRJI UUH/2VHNWLRQHU At fagbevægelsen skal være stærk og synlig i forhold til de nye kommuner. Særligt på det beskæftigelsespolitiske område skal LO-sektionerne være en synlig og aktiv aktør. 22

25 ƒ ƒ At de lokale fagforeninger skal have ejerskab til LO-sektionen for på den måde at sætte den lokale tværfaglige dagsorden. At LO-sektionerne skal løse en række kerneopgaver på vegne af fællesskabet. Konkret omsat i to kerneopgaver på henholdsvis det beskæftigelsespolitiske område og på det organisationspolitiske område. (LO, oktober 2007: 4) Kongresforslaget blev enstemmigt vedtaget den 11. juni Den nye tværfaglige lokalstruktur skulle træde i kraft 1. januar Beslutningsforslaget fra LO s kongres understreger i forlængelse heraf, at de nye 44 LO-sektioner skal understøtte centrale kampagneaktiviteter, der igangsættes af LO. Den vedtagne lokalstruktur er således ikke kun en intern proces, men i lige så høj grad en styrkelse af LO s ansigt udadtil (LO II, 2005: 2). LOkongressen pålagde desuden LO Danmark, at den nye lokalstruktur skulle evalueres inden udgangen af Hvordan kongresvedtagelsen så rent faktisk blev udmøntet vil blive gennemgået i følgende delafsnit. Med udgangspunkt i LO Nordsjælland er det muligt at identificere de tværfaglige aktiviteter, som LO-sektionerne mere konkret udfører. Tværfaglige aktiviteter som i udgangspunktet indeholder redskaber, som fagbevægelsen kan benytte, hvis den aktuelle medlemskrise skal vendes indenfor de kommende år. /2VHNWLRQHUQHVWY UIDJOLJKHG Som tidligere beskrevet omfatter det tværfaglige arbejde en række aktiviteter, der bliver formuleret i et kontraktlignende forhold mellem LO Danmark og den enkelte LO-sektion. Kerneopgaverne vedtages for et år ad gangen, og udarbejdes på baggrund af forudgående dialog med den respektive sektion. For samtlige LO-sektioner gælder det, at kerneopgaverne består af to delområder. Dels det EHVN IWLJHOVHVSROLWLVNH område, der fokuserer på det rummelige arbejdsmarked, integration, seniorpolitik m.v. Dels det RUJDQLVDWLRQVSROLWLVNH område, hvor aktiviteterne er koncentreret omkring jobpatrulje, skolekontakt samt fagforeningernes medlemsorganisering. Det er generelt aktiviteterne på det organisationspolitiske delområde, der har en direkte betydning for fagforeningernes medlemsorganisering. Aktiviteter som et styrket kendskab til LO-fagbevægelsen, øge LO-fagbevægelsen synlighed, øge 23

26 medlemsorganiseringen samt rådgive unge og uddannelsessøgende om fordele ved og mulighederne for faglige organisering indgår således i de organisationspolitiske aktiviteter. Nedenstående gennemgang tager udgangspunkt i LO Nordsjælland, og beskriver de udførte aktiviteter for /21RUGVM OODQGWY UIDJOLJHDNWLYLWHWHU Sektionen LO Nordsjælland blev søsat den 1. januar Det fremgår af LO Nordsjællands love, at sektionen geografisk dækker kommunerne Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Fredensborg, Frederikssund, Egedal, Allerød, Hørsholm, Rudersdal og Furesø. LO Nordsjælland repræsenterer cirka medlemmer fra de tilsluttede fagforeninger 7. Desuden fremgår det, at LO Nordsjælland har til formål; «DWVDPOHIDJOLJHRUJDQLVDWLRQHULHWWY UIDJOLJWVDPDUEHMGHIRUDWNRRUGLQHUHRJIUHP PH/2IDJEHY JHOVHQVLGHHURJPnOV WQLQJHUVRPIRUPXOHUHWL/2 VORYHNRQJUHVEHVOXW QLQJHURJY UGLRJIDJSROLWLVNHJUXQGODJ (Bilag 17) De udvalgte aktiviteter udspringer alle af LO Nordsjællands formålsbestemmelse, der er formuleret i paragraf 2 i sektionens lovkatalog. LO Nordsjællands love, herunder formålsbestemmelse, er vedlagt i bilag 17. /21RUGVM OODQG±EHVN IWLJHOVHVSROLWLVNHDNWLYLWHWHU Fælles for de nye 44 LO-sektioner var, at hovedopgaven i 2006 og 2007 har været at koordinere og implementere det nye beskæftigelsessystem på lokalt niveau, som følge af kommunalreformen. Man skulle eksempelvis etablere dialog til de nye jobcentre, der nu var placeret i kommunalt regi samt påbegynde servicering af medlemmerne i de Lokale Beskæftigelsesråd (LO, oktober 2007: 9). En øvelse der har været vellykket for LO Nordsjæl- 7 For en nærmere gennemgang af LO Nordsjællands karakteristika henvises til specialets afsnit vedr. datagrundlag samt metodeafsnit. 24

27 land, hvorfor aktiviteterne for 2008 har været mere differentieret. Nogle aktiviteter der alle fremgår af LO Nordsjællands aktivitetsplan for 2008 og 2009, der er vedlagt i bilag På det beskæftigelsespolitiske delområde har LO Nordsjælland først og fremmest fokuseret på at gennemføre LO s værdi- og fagpolitiske grundlag. Det har medført, at man blandt andet har afholdt temamøder for de tilknyttede fagforbund og ansvarlige for indsatsen i de nordsjællandske jobcentre, for at sikre en aktiv deltagelse i udviklingen og gennemførelsen af den beskæftigelsespolitiske indsats i Nordsjælland. For det andet har LO Nordsjælland fokuseret på deres indflydelse i de Lokale Beskæftigelsesråd 8. Det har eksempelvis medført, at fagforbundene i LO Nordsjælland har udpeget lokale repræsentanter til samtlige LBR samt afholdt formøde inden møde i LBR med sine egne repræsentanter, jf. bilag 13. For det tredje har 2008 budt på aktiviteter vedrørende a-kasserne og integrationsområdet. LO Nordsjælland har mere konkret afholdt en beskæftigelseskonference, hvor samtlige medarbejdere i a-kasserne var inviteret. Derudover har LO Nordsjælland etableret kontakt til de eksisterende integrationsråd i Nordsjælland, hvor den lokale indsats overfor etniske grupper på arbejdsmarkedet kan styrkes. Det skal desuden nævnes, at LO Nordsjælland har ansat to konsulenter, der skal styrke beskæftigelsesindsatsen i Nordsjælland, primært i LBR. Konsulenter der delvist er finansieret af tilskud fra LO Danmark (LO, oktober 2007: 9-10). Der er i alt ansat 22 lokale beskæftigelseskonsulenter på landsplan fordelt på samtlige 44 LO-sektioner (LO, oktober 2007: 9). /21RUGVM OODQG±RUJDQLVDWLRQVSROLWLVNHDNWLYLWHWHU De organisationspolitiske aktiviteter er kendetegnet ved, at de i større eller mindre grad er fokuseret mod nuværende eller kommende medlemmer. Ifølge den førnævnte evalueringsrapport fra LO Danmark er hovedopgaverne indenfor den organisationspolitiske indsats tredelt. Indsatsen består af skolekontaktarbejdet, jobpatruljen og generel medlemsorganisering (LO, oktober 2007: 10-11). 8 De Lokale Beskæftigelsesråd vil fremover blive forkortet LBR. 25

28 I LO Nordsjællands tilfælde har det for det første medført, at man via skolekontaktarbejdet har fokuseret på at styrke de unges kendskab til LO-fagbevægelsens samt synlighed på folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner. Eksempelvis har man oprettet et tværfagligt gæstelærerkorps og udarbejdet informationsmateriale. Målsætningen har været at alle grundskoler får tilbud om gæstelærerbesøg, når korpset er endeligt sammensat, jf. bilag 13. For det andet har LO Nordsjælland gennemført en jobpatrulje i sommeren Formålet med jobpatruljen var at tjekke unges arbejdsforhold samt øget kendskabet til regler og love på arbejdsmarkedet. Jobpatruljen fra LO Nordsjælland fortalt desuden de unge om de fordele, der er tilknyttet medlemskab af en faglig organisation. For det tredje har LO Nordsjælland i samarbejde med LO Ungdom gennemført en synlighedskampagne på erhvervsuddannelserne, afholdt temamøde om medlemshvervning samt udarbejdet en strategi- og handleplan for aktiviteter, der skal øge fagbevægelsens lokale synlighed. Desuden havde LO Nordsjælland en fælles stand på uddannelsesmessen i Frederiksborghallen. Messen fandt sted i slutningen af 2008, og 13 af de tilknyttede fagforbund havde tilmeldt sig arrangementet. Fælles for aktiviteterne under den organisationspolitiske indsats er, at de som udgangspunkt kan være en mulig løsning på LO-fagbevægelsens aktuelle medlemskrise. Det er aktiviteter der øger kendskabet til LO-fagbevægelsen og opfordrer til medlemskab af de tilknyttede fagforeninger. Om det reelt er opfattelsen blandt fagforbundene under LO Nordsjælland, vil blive undersøgt nærmere via interviewrunden, hvorved det bliver muligt at besvare specialets problemformulering. Ved at analysere besvarelserne fra de udførte interviews er det således muligt at analysere, om fagforbundene støtter op om de tværfaglige aktiviteter, eller om aktiviteterne er uden reel opbakning. Ét er det tværfaglige samarbejde i Nordsjælland, noget andet er, hvad status er for den nye lokalstruktur på landsplan. Nedenstående delafsnit vil brede perspektivet ud, og fokusere på, hvordan LO-fagbevægelsens nye lokalstruktur fungerer på landsplan. Afsnittet er i overvejende grad baseret på en evalueringsrapport, som LO Danmark og LO-sektionerne udarbejdede i perioden 3. februar til 26. juni Rapportens empiriske materiale er base- 26

29 ret på en besøgsrunde hos samtlige 44 LO-sektioner, og blev fremlagt LO-sektionernes formænd i slutningen af Derudover vil jeg inddrage en artikel fra Ugebrevet A4. Artiklen er skrevet på baggrund af LO s landsmøde i starten af 2007, hvor den nye lokalstruktur var på dagsordenen (Ugebrevet A4, 2007: nr. 2). +YDGHUVWDWXVIRU/2VHNWLRQHUQH" Evalueringsrapporten er opdelt således, at man gennemgår den beskæftigelsespolitiske og organisationspolitiske indsats separat. Evalueringen fastslår, at LO-sektionerne generelt har løftet de beskæftigelsespolitiske opgaver tilfredsstillende. Der er eksempelvis etableret en formødestruktur til LBR i samtlige LO-sektioner. Generelt er LO blevet dagsordensfastsættende, når det gælder arbejdet i de lokale LBR (LO, oktober 2007: 9). Der er dog enkelte LO-sektioner hvor arbejdet med LBR halter, og hvor samspillet med de nye jobcentre er utilstrækkeligt. Som tidligere nævnt er det muligt at ansætte beskæftigelseskonsulenter med støtte fra LO Danmark, hvilket har resulteret i 22 lokale konsulenter fordelt på de 44 LO-sektioner. Tilbagemeldingerne fra de nye LO-sektioner er, at konsulentordningen er vellykket, og skal fortsættes og videreudvikles i den næste kongresperiode. Sektionerne understreger dog, at LO Danmark fortsat skal yde tilskud, hvis ordningen skal være økonomisk rentabel (LO, oktober 2007: 9-10). En af de positive bivirkninger ved konsulentordningen er, at et flertal af sektionerne er fælles om konsulentens arbejdskraft, hvilket har øget incitamentet for det lokale samarbejde. Generelt har de beskæftigelsespolitiske kerneopgaver fået en positiv start i de nye LO-sektioner. Anderledes ser det dog ud med de organisationspolitiske aktiviteter. Besøgsrunden hos de 44 LO-sektioner har vist et noget broget billede, der varierer en del fra sektion til sektion. Eksempelvis fungerer skolekontaktarbejdet kun tilfredsstillende i ti LO-sektioner 9. I de ti sektioner er der således etableret et godt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Evalueringen fastslår endvidere, at der i 15 sektioner ikke er meget der tyder på, at 9 9 Evalueringen er ikke opdelt efter sektioner, hvorfor det ikke er muligt at konkludere, hvorvidt LO Nordsjælland er omfattet denne gruppe. Dette gælder samtlige fokuspunkter i rapporten. 27