Social- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 Referat Social- og Sundhedsudvalget kl. 14:00 Mødelokale 2, Brovst Jammerbugt Kommune

2 Social- og Sundhedsudvalget Punkter på åbent møde: 1. Aftalestyring sundhedsafdelingen Husleje boliger på plejecentre i Jammerbugt kommune 3 3. Meddelelser fra Forvaltningen 4 4. Meddelelser fra udvalgets medlemmer 6 5. Frivilligt socialt arbejde tildelingskriterier Tilskud til vennekredse Ældreområdet Byggeprojekter Socialafdelingen - repræsentation i styregrupper Beslutningsoplæg -Udbud Beregning af arbejdsdusør efter Servicelovens Styrkelse af demensområdet - udmøntning af bevilling til budget Hybridbiler i ældreområdet Orientering om sundhedsprofilundersøgelsen, "Hvordan har du det? Afgørelser på klagesager - Socialafdelingen 27 Punkter på lukket møde: Afbud:

3 Social- og Sundhedsudvalget Aftalestyring sundhedsafdelingen / Hanne Heuch Beslutningstema Sundhedsafdelingen har evalueret aftalestyring 2012 og videreudviklet mål for ét år i aftalestyring Sagsbeskrivelse Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor Kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er herefter op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. Sundhedsafdelingen har afholdt seminar med det formål at evaluere og videreudvikle aftalestyringskonceptet fra 2012 baseret på afdelingens retning Vi bevæger mennesker. Arbejdet med den gode historie, om de oplevelser medarbejderne har af i særlig grad, at lykkes med deres arbejde, er i dette års seminar udvidet til også at indeholde den vanskelige historie, der indeholder vigtig læring. Sundhedsafdelingens oplæg til disse aftaler for 2013 vedlægges som bilag. Et udvalg af medarbejdernes historier eftersendes som en del af evalueringen. Retsgrundlag - Økonomi og finansiering - Høring/borger- og brugerinvolvering En repræsentativ medarbejdergruppe har deltaget i udarbejdelsen af aftalerne. Indstilling Sundhedschefen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender de udarbejdede aftaler for Bilag: Bilag:Aftalestyring sundhed 2013

4 Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

5 Social- og Sundhedsudvalget Husleje boliger på plejecentre i Jammerbugt kommune / Svend Åge Fog Beslutningstema Husleje boliger på plejecentre i Jammerbugt kommune Sagsbeskrivelse Social- og Sundhedsudvalget har bedt om grundlag for beregning af huslejer i boliger på plejecentre i kommunen. I mødet deltager repræsentant fra ejendomsadministrator DEAS. Retsgrundlag Ingen bemærkninger Økonomi og finansiering Ingen bemærkninger Høring/borger- og brugerinvolvering Ingen bemærkninger Indstilling Socialchefen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning Bilag: Bilag: Oplæg fra DEAS Social- og Sundhedsudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

6 Social- og Sundhedsudvalget Meddelelser fra Forvaltningen / Svend Åge Fog Beslutningstema Meddelelser fra Forvaltningen Sagsbeskrivelse - Opsamling på evt. manglende svar på forespørgsler fra udvalgets medlemmer - Oversigt over Embedslægens tilsyn med Plejecentre i 2013 : Birkelse Plejecenter Aabybro Plejecenter Saltum Plejecenter V.Hjermitslev Plejecenter Plejecentret Solbakken Plejecentret Solgården Særligt tema til rammeaftalerne for 2014 godkendelse og tilsyn se vedhæftede bilag. Høringssvar til KL - opfølgningen på rigsrevisionens rapport om praksisområdet se vedhæftede bilag. Sundhedsplan for Region Nordjylland til orientering - vedhæftet som bilag. Dialogmøder : Bestyrelsen for Frivillighuset Bruger-pårørenderåd psykiatrien ForvaltningsMED Ældrerådet Budgetmøde ForvaltningsMED Bilag: Bilag - Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt Rammeaftaler - Særligt tema 2014

7 Social- og Sundhedsudvalget Sundhedsplan Vedr. VS: Opfølgning på rigsrevisionsrapport Social- og Sundhedsudvalget, den Der er bevilget satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen til "Flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning". Der var en drøftelse af politisk repræsentation i styregruppe til projektet, og Ib Nellemann udpeges fra udvalget til styregruppen. Orienteret om varslede huslejestigninger på Sneppen og Skipper Clementsvej. Socialafdelingen har igangsat en proces med en ny vision. Udvalgets medlemmer inviteres til temamøde den 14.februar 2013 kl. 14,00-18,00. Fraværende: Tilbage til toppen

8 Social- og Sundhedsudvalget Meddelelser fra udvalgets medlemmer / Svend Åge Fog Beslutningstema Meddelelser fra udvalgets medlemmer Sagsbeskrivelse Bilag: Social- og Sundhedsudvalget, den Ingen meddelelser Fraværende: Tilbage til toppen

9 Social- og Sundhedsudvalget Frivilligt socialt arbejde tildelingskriterier / Svend Åge Fog Beslutningstema Drøftelse af tildelingskriterier og rammebevillinger i forbindelse med initiativer på det frivillige sociale område i Jammerbugt Kommune for Sagsbeskrivelse Omsorgsmidler Der uddeltes mellem kr. pr. forening i 2012, hvilket svarede til 70 kroner pr. medlem. I 2012 blev der uddelt omsorgsmidler til 17 foreninger. Det budgetterede beløb til omsorgsmidler uddeles forholdsmæssigt efter antal medlemmer, der bor i Jammerbugt Kommune og modtager social pension til de pensionistforeninger i kommunen. Flere af foreningerne med få medlemmer, søger udover omsorgsmidler også om 18 tilskud til nærmere bestemte aktiviteter. Aktivitetstilskud - 18 tilskud: Beløbet er afsat til frivilligt socialt arbejde. Der kan søges tilskud, og Socialog Sundhedsudvalget kan på forhånd beslutte, om der skal være fokus på særlige områder. Siden 2007 har Social og Sundhedsudvalget desuden fastlagt faste rammebevillinger. I 2012 blev der uddelt tilskud til 106 ansøgninger. Der er 2 årlige ansøgningsrunder. Forslag til sagsgang Januar Annoncering om 1. pulje Februar Ansøgningsfrist den 1/2 Marts Behandling i udvalget April Afgørelser til ansøgere senest 1/4 Maj Udbetaling af puljen senest 1/5 Annoncering om 2. pulje, ultimo maj Juni Juli Ansøgningsfrist den 1/7 August Behandling i udvalget September Afgørelser til ansøgere senest 15/9 Oktober Udbetaling af puljen senest 31/10 November December Det foreslås, at ansøgningsfrister ændres til 1/2 og 1/7. Ovennævnte sagsgang betyder, at både 1. og 2. pulje vil kunne udbetales tidligere end nuværende, hvor ansøgningsfristen er 15/4 og 15/10. Der er ofte foreninger, der søger om tilskud til drift og til kørsel. Udvalget bedes drøfte, om der generelt kan bevilges 18 tilskud til drift af f.eks. natteravne og caféer, og om der generelt kan bevilges tilskud til

10 Social- og Sundhedsudvalget transportomkostninger busture og kørsel til frivillige, der yder frivilligt socialt arbejde. Definition: Frivilligt socialt arbejde er defineret som en aktivitet eller indsats, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper øget velfærd eller omsorg eller på at løse velfærdsmæssige problemer indenfor det sociale og sundhedsmæssige område dvs. det område, der er tæt knyttet til social- og sundhedspolitikken. Forudsætninger: En frivillig organisation, forening eller gruppe der støttes, skal have sit primære virke i Jammerbugt Kommune. Indsatsen udføres af lyst, og ikke af økonomisk, retlig eller anden form for tvang. Indsatsen udføres til gavn for andre end familie og venner og har et socialt, humanitært og / eller sundhedsfremmende sigte. Støtten bør ikke begrænses til et fåtal af organisationer. Det prioriteres generelt, at indsatsen er lokalt forankret. Huslejetilskud: Kommunen stiller så vidt muligt lokaler gratis til rådighed for foreningerne der kan søges lokaletilskud via Folkeoplysningsudvalget. I ekstraordinære tilfælde kan der søges huslejetilskud efter 18. Særlige områder: Indsatsen indenfor aktiviteter på følgende områder prioriteres fortsat: børn, unge og familier ældre flerkulturelle sygdom - fysisk / psykisk handicap selvhjælp misbrug. Regnskab / dokumentation for anvendelse af tilskud: Regnskab / dokumentation for anvendelse af tilskud til frivilligt socialt arbejde skal foreligge inden behandling af ny ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om indtægt - hvad der er modtaget i 18 tilskud og udgifter hvad er midlerne anvendt til (dokumenteret med evt. kvitteringer). Regnskab / dokumentation skal attesteres af kasserer eller formand. Indsendes attesteret dokumentation mod forventning ikke, vil der ikke kunne anvises yderligere tilskud. Regnskab / dokumentation skal sendes til Frivillighuset. Frivillighuset og forvaltningen udtrækker et antal foreninger til nærmere gennemsyn. Gennemsynet foretages af lederen af Frivillighuset og former sig som en vejledning. Vejledning om regnskab / dokumentation for anvendelse af 18 tilskud med eksempler fremgår af kommunens hjemmeside. Krav til ansøgning: For at komme i betragtning til tilskud skal en forening, organisation, gruppe

11 Social- og Sundhedsudvalget eller lignende i ansøgning redegøre for: den aktivitet, der søges midler til (anvendelse af tilskud) hvilke målgrupper, man henvender sig til hvor mange personer, aktiviteten retter sig mod budget for aktiviteten foreningens CVR og kontonummer Rammebevillinger: Ansøgninger vedr.: Vennekredse ved plejecentrene Besøgstjenester Søndags caféer Nørkleklubber Natteravne Landsdækkende organisationer med lokalafdelinger Centerrådene / frivillige ved aktivitetscentrene Etableringstilskud (nyetablerede førstegangssøgende foreninger, der er godkendt) Årligt beløb (efter ansøgning) kr. gradueret kr. gradueret kr. gradueret kr kr. gradueret kr kr. pr. center Maks kr. Tilskud til frivilligt socialt arbejde skal ikke anvendes til formuedannelse. Det ønskes drøftet om nuværende rammebevilling til natteravne på kr. pr. gruppe i stedet bliver et gradueret tilskud. Prioritering Udvalget ønsker prioritering af børn og ungeområdet indsatser på dette område kan evt. give mulighed for at generere større tilskud. Retsgrundlag Lov om social service Økonomi og finansiering Jammerbugt Kommunes initiativer på det frivillige sociale område er sammensat på følgende måde: Budget 2012 Frivillighuset kr. Overleverede tilbud (Kildevangen og Hjorts Hus) kr. 18 midler til uddeling ( ) kr. Herunder omsorgsmidler. Høring/borger- og brugerinvolvering Sendes til høring i Frivillighuset og Ældrerådet herefter til genbehandling

12 Social- og Sundhedsudvalget på udvalgets møde i januar. Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget foreløbigt godkender at at at at indsatser på børn og ungeområdet prioriteres der besluttes, om der kan anvendes 18 tilskud til drift og kørsel der besluttes, om tilskud til natteravne gradueres ansøgningsfrister ændres til 1. februar og 1. juli Social- og Sundhedsudvalget den Det godkendes, at indsatserne på børn og ungeområdet prioriteres og ansøgningsfrister ændres samt graduering af tilskud til natteravne. Tilskud til busture kan søges en gang årligt. Fraværende: Afbud Per Halsboe-Larsen (A) Genbehandling i Social- og Sundhedsudvalget den Høringssvar - Ældrerådet Høringssvar fra Ældrerådet er vedhæftet som bilag. Materialet er behandlet på ældrerådsmøde d Ældrerådet undrer sig over, at der er fastsat et beløb på kr. til hvert af de tre aktivitetscentre, når der samtidig skal søges bevillinger til alle arrangementer. Svar: Når udvalget beslutter en rammebevilling til Centerrådene / frivillige ved aktivitetscentrene, vil der kunne ydes tilskud på kr. pr. center pr. år, når ansøgeren forinden kort har redegjort for den frivillige indsats. I vejledning til loven fremgår det blandt andet, at:..støtten bør over en periode ikke fast begrænses til et fåtal af organisationer, da man derved går glip af den udviklingsdynamik, der kan ligge i en fornyelse i modtagerkredsen. Den enkelte frivillige organisation eller forening har ikke et krav på at få kommunal støtte, heller ikke selvom den har været støttet gennem en årrække.

13 Social- og Sundhedsudvalget For at give udvalget et godt og tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for tildeling af 18-støtten bør der være krav om, at ansøgerne kort kan redegøre for indholdet i deres indsats, og hvordan den gør en forskel for borgerne i aktivitetens målgruppe. Høringssvar Frivillighusets bestyrelse Høringssvar fra Frivillighuset Bestyrelse er vedhæftet som bilag. Frivillighusets bestyrelse har kommentarer til følgende overskrifter: Regnskabsaflæggelsen Tidligere model for regnskabsaflæggelse ønskes fastholdt... at en forening der får bevilget og anvender midlerne i et år, skal aflægge regnskab herfor senest d året efter. Nye frister Er enig i de nye ansøgningsfrister. Midler til drift Ønsker at foreninger og grupper automatisk tildeles kr. årligt til drift i form af frimærker, konvolutter, printerpatroner, annoncering og andre almindelige nødvendige ting for at holde en forening eller gruppe kørende. Herudover søges der om midler til specifikke arrangementer og tiltag. Det fungerer generelt fint med rammerne og variabler, men Natteravnene bør måske ikke være der, men i stedet kunne søge på almindelig vis. Beløbet til nørkleklubberne bør forhøjes. Kørsel Der bør kunne søges om kørselsgodtgørelse til den lave takst til f.eks. besøgsvenner. Udbetaling af tilskud Bestyrelsen mener, at man skal kunne søge og tildeles midler uden at have oprettet en forenings-konto i et pengeinstitut. Generelt Bestyrelsen mener ikke, at omsorgsmidlerne som lovgivningsmæssigt ligger et andet sted bør sammenblandes med udbetaling af 18 midler. Desuden gives der faste beløb til centerrådene, men midlerne anvendes til vedligeholdelse af inventar. Overleverede tilbud må formodes at anvendes til ejendomsskat og vedligeholdelse. Pensionistforeninger Bestyrelsen ønsker at fastholde, at pensionistforeninger, der har under 100 medlemmer også kan søge om 18 tilskud ud over de tildelte omsorgsmidler. Busture Ansøgningsmuligheden for flere busture bør være til stede.

14 Social- og Sundhedsudvalget Indstilling Socialchefen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter høringssvarerne og godkender at at at at indsatser på børn og ungeområdet prioriteres der besluttes, om der kan anvendes 18 tilskud til drift og kørsel der besluttes, om tilskud til natteravne gradueres ansøgningsfrister ændres til 1. februar og 1. juli Bilag: Høringssvar fra Frivillighusets Bestyrelse Høringssvar fra Ældrerådet - Tildelingskriterier 2013 for frivilligt socialt arbejde Social- og Sundhedsudvalget, den Det godkendes, at indsatserne på børne-ungeområdet prioriteres og ansøgningsfrister ændres samt graduering af tilskud til Natteravnene. Tilskud til busture kan søges en gang årligt. Fraværende: Tilbage til toppen

15 Social- og Sundhedsudvalget Tilskud til vennekredse Ældreområdet / Svend Åge Fog Beslutningstema Tilskud til vennekredse Ældreområdet 2013 Sagsbeskrivelse I forbindelse med vedtagelse af budget for 2013 blev der afsat kr til vennekredse i Ældreområdet. Der er vennekredse til kommunens 11 plejecentre og tilknyttede udeboliger, endvidere er der en vennekreds til ældreboligerne på Egevej 6, Brovst. Det foreslås, at der forlods til hver af de 12 vennekredse afsættes kr som grundbeløb. Herved anvendes forlods kr De resterende kr fordeles ud fra en fordelingsnøgle med antal borgere, der naturligt er tilknyttet de respektive vennekredse. Se vedlagte bilag fordeling af tilskud til de 12 vennekredse. De respektive vennekredse, skal ved udløbet af 2013 redegøre for årets aktiviteter, hvor tilskud er bragt i anvendelse. Vennekredsene skal på forlangende kunne dokumentere afholdt udgifter i forbindelse med aktiviteterne. Retsgrundlag Ingen bemærkninger Økonomi og finansiering Udmøntning af afsat pulje til vennekredse kr Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Socialchefen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender fordeling af tilskud til vennekredse i 2013 som foreslået Bilag: Bilag: Fordeling af tilskud 2013

16 Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

17 Social- og Sundhedsudvalget Byggeprojekter Socialafdelingen - repræsentation i styregrupper / Svend Åge Fog Beslutningstema Byggeprojekter Socialafdelingen drøftelse af repræsentation i styregrupper Sagsbeskrivelse I forbindelse med byggeprojekter under Socialafdelingen, har der været god tradition for nedsættelse af styregrupper i forhold til det konkrete projekt. Disse styregrupper har været repræsenteret af ledelse for opgaven, pårørende, handicap-/eller ældreråd, arbejdsmiljørepræsentant. Såfremt der har været tale om helt nye projekter (eks. senhjerneskadetilbud) har styregruppen været udvidet med repræsentant fra myndighed. Socialchefen har deltaget i styregruppemøder i opstart og hvis der undervejs i et projekt viser sig tegn på, at byggeperiode eller byggebudget var under pres. Retsgrundlag Ingen bemærkninger Økonomi og finansiering Ingen bemærkninger Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Socialchefen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter og beslutter, om den nuværende repræsentation i styregrupper fastholdes, eller om der ønskes politisk repræsentation i styregrupper Bilag: Social- og Sundhedsudvalget, den Det blev vedtaget, at udvalget fremover ved nye byggeprojekter vil tage konkret stilling til repræsentation i styregruppe.

18 Social- og Sundhedsudvalget Fraværende: Tilbage til toppen

19 Social- og Sundhedsudvalget Beslutningsoplæg -Udbud / Inger Marie Grønborg Beslutningstema Beslutningsoplæg for afgrænsning af potentialeafklaring for udbud på ældreområdet i forbindelse med budget 2013 Sagsbeskrivelse I forbindelse med at der forventes at komme nye regler for fritvalg og udbud på ældreområdet har KL via Udbudsportalen tilbudt at lave en potientiale afklaring for Jammerbugt Kommune. Det vedhæftede bilag er tænkt som inspiration og orientering. Retsgrundlag - Økonomi og finansiering Udbudsportalen tilbyder gratis hjælp til potentialeafklaringen. Høring/borger- og brugerinvolvering - Indstilling Socialchefen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender, at Jammerbugt Kommune fortsætter samarbejdet med Udbudsportalen i forbindelse med potentialeafklaring af kommunen i forbindelse med nye regler for udbud og frit valg på ældreområdet. Bilag: Beslutningsoplæg til Politiker Social- og Sundhedsudvalget, den Det blev vedtaget, at fortsætte samarbejdet med Udbudsportalen med henblik på potentialeafklaring. Der ønskes afklaring i forhold til udbud af frit valgs området alene, og afklaring af frit valgs området med et eller flere plejecentre. Fraværende:

20 Social- og Sundhedsudvalget Tilbage til toppen

21 Social- og Sundhedsudvalget Beregning af arbejdsdusør efter Servicelovens / Preben Gram Beslutningstema Beregning af arbejdsdusør til borgere i beskyttet beskæftigelse. Sagsbeskrivelse Idet der hos de private leverandører af beskyttede arbejdspladser i Jammerbugt Kommune, er forskellige praksis for hvordan arbejdsdusører udmåles, skal forvaltningen anmode Social- og Sundhedsudvalget om at tilkendegive, hvorvidt der skal arbejdes hen imod en harmonisering, så alle borgere får beregnet arbejdsdusør ud fra ens principper, eller om arbejdsdusør fortsat kan beregnes ud fra forskellige principper, som tilfældet er i dag. Borgere i alderen mellem år, som ikke kan fastholdes, eller opnå beskæftigelse på det normale arbejdsmarked, har ret til at blive visiteret til beskyttet beskæftigelse. Målgruppen til beskyttet beskæftigelse er udviklingshæmmede og fysisk- eller psykisk handicappede, som er bevilget førtidspension. Forvaltningen foretager i hvert tilfælde en individuel og konkret visitation til de enkelte tilbud, hvorfor det ikke er muligt, at få et nyt tilbud uden en ny visitation. Jf. bekendtgørelsen på området, skal der udbetales arbejdsdusør ud fra følgende principper: Udgangspunktet er at arbejdsdusør - i videst muligt omfang - udbetales efter indsats. Såfremt udbetaling af arbejdsdusør efter indsats ikke er et egnet grundlag grundet stærkt nedsat funktionsevne, anvendes i stedet en individuel beregnet arbejdsdusør efter en arbejdsvurdering. Såfremt den stærkt nedsatte funktionsevne medfører en meget begrænset arbejdsindsats, kan arbejdsdusøren beregnes med mindst 5 % af områdets mindste overenskomstmæssige løn. Idet en arbejdsdusør ikke i arbejdsretsligt henseende, skal betragtes som løn, kan der ikke udbetales arbejdsdusør ved sygdom, ATP og feriepenge efter Ferieloven mv. Der kan kun udbetales arbejdsdusør for de timer bevillingsmodtageren fremmøder. Generelt kan de to forskellige praksis, som benyttes i Jammerbugt Kommune

22 Social- og Sundhedsudvalget beskrives på følgende måder: Arbejdsdusør udbetales med et fast kr.-beløb pr. time til alle borgere visiteret til samme tilbud, uden hensyntagen til den individuelle borgers indsats og arbejdsevne. Arbejdsdusørens størrelse varierer fra tilbud til tilbud. Se bilag 1 (Skovsgaardpraksis). Arbejdsdusøren udbetales med baggrund i gældende bekendtgørelse, ud fra en individuel vurdering, hvor udgangspunktet for beregningen er mindst 5 % af områdets minimalløn, hvorefter der ved den konkrete vurdering tillægges beløb i forhold til borgerens funktionsevne. Arbejdsdusøren varierer fra ca. kr. 6 pr. time til ca. kr. 25 pr. time. Se bilag 2 (Nordbopraksis). Retsgrundlag Lov om social Service 103 og Socialmin. bek. nr. 483 af d. 19/5.11. Økonomi og finansiering Forvaltningen har ikke foretaget økonomiske beregninger. Høring/borger- og brugerinvolvering Punktet skal sendes til høring i Handicaprådet, før der træffes en endelig beslutning i Social- og sundhedsudvalget. Indstilling Socialchefen indstiller, at Social og Sundhedsudvalget tilkendegiver om Forvaltningen skal arbejde videre med et forslag, hvor alle borgere får beregnet arbejdsdusør ud fra ens principper, eller om arbejdsdusør fortsat kan beregnes ud fra forskellige principper. Bilag: Beregning af arbejdsdusør - Bilag 1 og 2 Social- og Sundhedsudvalget, den Det blev vedtaget, at der skal udarbejdes oplæg til endelig beslutning med udgangspunkt i, at alle borgere får beregnet arbejdsdusør ud fra ens principper - bilag 2. Fraværende: Tilbage til toppen

23 Social- og Sundhedsudvalget Styrkelse af demensområdet - udmøntning af bevilling til budget / Svend Åge Fog Beslutningstema Styrkelse af demensområdet udmøntning af bevilling til budget 2013 Sagsbeskrivelse I forbindelse med vedtagelse af budget 2013, blev der for Jammerbugt Kommunes plejecentre vedtaget en samling af specialerne aflastningspladser og demenspladser på færre plejecentre. Derudover blev der afsat en pulje på kr til styrkelse af demensområdet. Social- og sundhedsudvalget har efterfølgende tilkendegivet, at de ønsker, at anvende en del af disse midler til udvidelse af antal af demenspladser på plejecentrene og til en styrkelse af demensområdet i øvrigt. Socialafdelingen har på baggrund af denne tilkendegivelse udarbejdet et forslag til udvidelse af antal demenspladser på plejecentrene hvor pladserne hovedsageligt skaffes ved nedlæggelse af somatiske pladser. Der henvises til vedlagte dokument, hvor der er en status for fordeling af somatiske pladser, demenspladser og aflastningspladser på de 11 plejecentre i 2012, og forslag til ændringer til Heraf fremgår - Antal af somatiske pladser reduceres fra 260 til Antal af somatiske aflastningspladser øges fra 24 til 26. Bemærk der er en buffer på i alt 4 pladser på de 2 plejecentre med aflastningspladser - Antal af demenspladser øges fra 58 til 77, heraf er 4 pladser særlige aflastningspladser for demente - Det samlede antal plejecenterpladser er uændret 342 Disse justeringer svarer i høj grad til den konstaterede udvikling der er på plejecenterområdet, hvor antal af borgere med demens er stigende. Det er vigtigt, at understrege, at implementering af denne omlægning af pladserne ikke vil ske på en given dato. Det vil komme til at ske som en løbende overgang. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke er nogen nuværende borgere på kommunens 11 plejecentre, som vil blive flyttet.

24 Social- og Sundhedsudvalget Omlægningen vil ske løbende, ved at Socialafdelingen efter vedtagelse af denne fordeling, fremadrettet vil visitere nye borgere til eks. Kaas Plejecenter, hvis der er tale om en dement borger. Omlægningen vil formentligt komme til at strække sig over 2 til 3 år inden den er fuldt implementeret. Over tid kan der opstå ønsker fra borgere om, at blive flyttet til et andet plejecenter eks. hvis en ikke-dement borger på et tidspunkt er den sidste eller næstsidste på et plejecenter med speciale i forhold til demente borgere. I forhold til medarbejdere på de 11 plejecentre, er det i MED-3 udvalget for Voksen/Handicap aftalt, at der skal laves en aftale med mulighed for medarbejdere om at ønske at flytte med en opgave til et andet plejecenter, eller at ønske sig væk fra et plejecenter som bliver specialiseret. Endvidere vil der som en del af rotationsprojektet i Ældreområdet bliv tilbudt opkvalificerende uddannelse til medarbejdere, som måtte få nye opgaver i forbindelse med hele omlægningen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger Økonomi og finansiering Gennemførelse af ovenstående forslag til udvidelse af antal demenspladser på Jammerbugt kommunes plejecentre, vil medføre at der anvendes kr af puljen på kr Såfremt forslaget vedtages, vil der til næstkommende møde i Social- og Sundhedsudvalget blive fremlagt konkret forslag til udmøntning af det resterende puljebeløb på kr til styrkelse af demensområdet i øvrigt. Høring/borger- og brugerinvolvering MED-3 udvalget for Voksen/Handicap er orienteret om emnet, og der er vedtaget udarbejdelse af muligheder for medarbejderes ønske om flytning af arbejdsplads i forhold til opgaver. Indstilling Socialchefen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender, en omlægning af pladser på Jammerbugt kommunes plejecentre, således at der fra 2013 vil være 243 somatiske pladser, 22 aflastningspladser og 77 demenspladser Bilag: Bilag: Fordeling plejecenterpladser 2012 Social- og Sundhedsudvalget, den Godkendt.

25 Social- og Sundhedsudvalget Fraværende: Tilbage til toppen

26 Social- og Sundhedsudvalget Hybridbiler i ældreområdet / Svend Åge Fog Beslutningstema Hybridbiler i ældreområdet Sagsbeskrivelse Ældreområdet skal udskifte 4 leasingbiler i Disse 4 biler vil blive udskiftet til hybridbiler. En hybridbil kører på en kombination af el og benzin, hvilket betyder, at der kan køres mellem km. pr. liter benzin. Køb af hybridbiler vil gavne miljøet, og formentligt også driftsøkonomien. Hvis det viser sig, at hybridbiler i driften lever op til forventningerne, så vil ældreområdets bilpark over de kommende 2 år, at blive omlagt til udelukkende at bestå af hybridbiler. Retsgrundlag Ingen bemærkninger Økonomi og finansiering Ingen bemærkninger Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Socialchefen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning Bilag: Social- og Sundhedsudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

27 Social- og Sundhedsudvalget Orientering om sundhedsprofilundersøgelsen, "Hvordan har du det? / Hanne Heuch Beslutningstema Primo 2013 gennemføres den nationale sundhedsprofilundersøgelse: "Hvordan har du det? " i alle regioner og kommuner. 30. januar 2013 sender Region Nordjylland et spørgeskema ud til knap borgere. I Jammerbugt kommune vil 2900 borgere modtage et skema. Sagsbeskrivelse Formålet er at følge befolkningens sundhedstilstand over tid, samt at give et godt værktøj til politiske prioriteringer på sundhedsområdet. Spørgeskemaet bygger på en fælles national kerne på 54 spørgsmål. I tillæg dertil kan regioner og kommuner i fællesskab aftale tillægsspørgsmål. Spørgsmålene fra 2010 undersøgelsen er vurderet med henblik på, om de har givet mening, og om spørgsmålene har været brugt i planlægningsarbejde eller forskningssammenhæng. Ud fra dette er der nu 24 tillægsspørgsmål, hvoraf den overvejende del er identiske med tillægsspørgsmålene i 2010, således det er muligt at beskrive udvikling over tid. Se bilag. Hovedtemaerne i spørgeskemaet er: Helbred og trivsel Dagligdagens stress og belastninger Symptomer og ubehag Langvarige sygdomme og eftervirkninger KRAM faktorerne og motivation for ændring af livsstil Kontakt med Sundhedsvæsenet Kontakt med andre mennesker Foreningsliv og frivilligt arbejde Tillid Arbejdsmiljø Kommunikationsplan: Styregruppen for sundhedsprofilarbejdet, som består af repræsenter fra Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner, har udarbejdet en fælles kommunikationsplan, der har til formål at fremme, at borgerne svarer og returnerer skemaet. Sidst opnåedes der en svarprocent på 65,5 %, som dermed var landets højeste. Region Nordjylland og kommunerne ønsker

28 Social- og Sundhedsudvalget denne gang en svarprocent på mindst 65,5 procent. Der udarbejdes pressemeddelelser, radiospots nationalt/regionalt /kommunalt. Nationalt udarbejdes der eksempelvis et indslag i OBS Til Forbrugeren samt annoncer i centrale tidsskrifter. Internt i kommunen vil der i lighed med sidst være udpeget ambassadører og målrettede indsatser mod de grupper, der sidst var underrepræsenteret i sundhedsprofilen - unge og ældre. Eksempelvis vil Jammerbugt Kommune anvende kommunens Facebook profil til at gøre opmærksom på undersøgelsen, og hjemmeplejen vil være opmærksom på ældre, der har behov for hjælp til at udfylde skemaet. Derudover bemander Region Nordjylland en hotline alle ugens dage, således at borgeren har mulighed for at få hjælp til udfyldelse af skemaet. Afrapportering : Sundhedsstyrelsen offentliggør den nationale profil den 4.marts 2014, herefter kan regionerne offentliggøre deres data. Sundhedskoordinationsudvalget har den 13. december 2012 besluttet, at de i lighed med 2010, vil være værter for en fælles konference i marts 2014, hvor data og hovedbudskaber fremlægges for en bred kreds af politikere og embedsfolk. I lighed med sidst vil de 11 nordjyske kommuner i fællesskab udarbejde en mindre lokal udgave af den enkelte kommunes profil. Retsgrundlag - Økonomi og finansiering - Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Sundhedschefen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: Spørgeskema - Sundhedsprofil 2013 Social- og Sundhedsudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende:

29 Social- og Sundhedsudvalget Tilbage til toppen

30 Social- og Sundhedsudvalget Afgørelser på klagesager - Socialafdelingen / Svend Åge Fog Beslutningstema Orientering om modtagne afgørelser fra Det sociale Nævn Socialafdelingen og Ankestyrelsen Sagsbeskrivelse Følgende afgørelser modtaget: Ansøgt om Klage over Stadfæstelse Hjemvisning Hjælp til køb af Afslag X røremaskine Støtte til køb af bil eller særlig tilretning Trehjulet parcykel m. hjælpemotor Afslag Afslag X X Afgørelse fra Ankestyrelsen: Afklaring af nævnets kompetence ved vurdering af kommunens brug af lov om social service 102. Resultatet er: Kommunen kunne ikke give afslag på musikterapi alene med begrundelsen om, at der i kommunen generelt ikke tilbydes behandling i henhold til servicelovens 102, og at behandlingsbehov forudsættes tilgodeset via anden lovgivning. Ankestyrelsen har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte nævnets vurdering af, at musikterapi i det konkrete tilfælde var nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre ansøgerens psykiske og sociale funktioner. Ankestyrelsen er således kommet til samme resultat som Det sociale Nævn: Nævnet ændrede kommunens afgørelse for så vidt angik afslag på musikterapi som behandling efter servicelovens 102 og vurderede at musikterapi var nødvendigt m.h.p. at bevare eller forbedre ansøgerens psykiske og sociale funktioner og hun var derfor berettiget til musikterapi som behandling efter 102. Retsgrundlag Retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) Økonomi og finansiering - Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant

31 Social- og Sundhedsudvalget Indstilling Socialchefen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager afgørelserne til efterretning. Bilag: Social- og Sundhedsudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

32 Social- og Sundhedsudvalget Underskrifter Frank Østergaard (A) Ib Nellemann (V) Jane Nørgaard (A) Mads Guldhammer (F) Otto Kjær Larsen (V) Per Halsboe-Larsen (A) Steen Andersen (T)

33 Aftale 2013 Sundhedsafdelingen Jammerbugt Kommune Henrik Hartmann Jensen kommunaldirektør Steen Andersen Udvalgsformand Hanne Heuch Aftaleholder Aftalen gælder for

34 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er herefter op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor: Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning En måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål En metode til at sætte brugeren i centrum For at understøtte dette arbejde, lægges der centralt fra op til, at afdelingerne på formaliseret vis ud fra helhedsplan, planstrategi, gældende lovgivning, vedtagne kvalitetsstandarder og politikker arbejder med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale. Disse mål på henholdsvis 4 og 1 år skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Social- og sundhedsudvalget og sundhedschef Hanne Heuch. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. Arbejdsområde og opgaver Den overordnede referenceramme for sundhedsafdelingens arbejde er kommunens helhedsplan, planstrategi og sundhedspolitik. Sundhedsafdelingen udfører forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende opgaver efter service- og sundhedsloven, samt lov om forebyggende hjemmebesøg. En del af disse opgaver er formaliseret i de sundhedsaftaler, som Jammerbugt kommune har indgået med Region Nordjylland. Opgaverne består af borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse, optræning og genoptræning af børn, genoptræning og vedligeholdende træning af voksne, kronikerrehabilitering, forebyggende hjemmebesøg, kostvejledning, rygestop- og misbrugsrådgivning

35 Der er udarbejdet kvalitetsstandarder for genoptræning efter sygehusindlæggelse SUL 140, som gælder for både børn og voksne, samt vedligeholdende træning SEL 86, som gælder for voksne. Endvidere er der udarbejdet kvalitetsstandard for misbrugsområdet, SEL 101 og SUL 141. Der er udarbejdet et vejledende serviceniveau for de øvrige områder. Derudover er sundhedsafdelingen leverandør af ydelser til beskæftigelsesafdelingen. Disse aftales løbende og består for indeværende af ergonomisk rådgivning, samt træning af sygemeldte borgere. I en forsøgsperiode på 2 år forestår sundhedsafdelingen også kommunens sundhedsordning. Sundhedsordningen startede 1. januar Aftaleområdets interne organisation Sundhedschefen er organisatoriske placeret under direktøren for Social- sundheds- og beskæftigelsesområdet. I afdelingen referer 4 koordinatorer med ledelsesmæssige funktioner, samt det administrative personale, direkte til sundhedschefen. Hver koordinator har mere end et fokus- eller fagområde og er nærmeste leder for 8-I5 medarbejdere. Alle arbejder i matrix funktion, dvs. at alle medarbejdere har en grundfunktion, men derudover indgår alle i andre funktioner på tværs af faggruppeopdelingerne i afdelingen. Samarbejdspartnere internt i kommunen Sundhedsafdelingens væsentligste samarbejdspartnere er myndigheds- og beskæftigelsesafdelingen, hjemme- og sygeplejen, PPR, skoler, daginstitutioner og dagplejen. Sundhedsafdelingen betjener sig af løn- og personaleafdelingen, økonomifunktionen, udviklingsafdelingen, IT mv. Økonomiske vilkår Sundhedsafdelingens budget består af såvel en fast budget ramme, som en variabel del, der er afhængig af salg af ydelser til beskæftigelsesafdelingen

36 - 4 -

37 Målfastsættelse og proces Sundhedsafdelingens arbejde med aftalestyring tager sit udgangspunkt i den teoretiske referenceramme, der er afspejlet i kommunens sundhedspolitik og udtrykt gennem afdelingens retning Vi bevæger mennesker. Her er sundhed andet end fravær af sygdom, og i højere grad et udtryk for følelsen af livsmod og livsglæde, samt følelsen af at kunne mestre (hverdags)livets mange forskellige situationer. Denne mestringsevne øges gennem en fornemmelse af sammenhæng, og den udtrykkes gennem nedenstående illustration: Delagtighed giver Meningsfuldhed FØLELSE AF SAMMENHÆNG Forudsigelighed giver Begribelighed Belastningsbalance giver Håndterbarhed Med andre ord skal sundhedsafdelingens medarbejdere med baggrund i mange forskellige faglige kompetencer kunne styrke borgerens fornemmelse af sammenhæng ud fra: Oplevelsen af forudsigelighed lægger grunden til begribelighed Den rette belastningsbalance lægger grunden til håndtérbarhed Delagtighed i resultatet giver meningsfuldhed. Det er denne blanding af sundhedspædagogik og viden om forskellige former for metode, behandling og forebyggelse sundhedsafdelingens medarbejdere løbende søger at integrere i de ydelser, afdelingen leverer til kommunens borgere Vi bevæger mennesker. Sundhedsafdelingen har afholdt seminar med det formål at evaluere aftalestyring Også i år er det medarbejdernes oplevelser, der danner udgangspunkt for denne proces. Dog er dette års gode historier suppleret med den vanskelige historie, der endte godt og den vanskelige historie, der bragte læring til afdelingen. Der er ikke ændret i de overordnede mål for 4 år, men de er blevet kritisk gransket og sammenholdt med evalueringen medinddraget i videreudviklingen af mål for 1 år. Skemaet på side 6-8 indeholder således både en overordnet evaluering af sidste års aftale, samt nye mål for 1 år i I tilgift hermed har medarbejderne selv udvalgt en - 5 -

38 række historier, der er illustrative for sundhedsafdelingens arbejde med aftalen i Disse fremsendes separat

39 . Mål på 4 års sigt: Mål for økonomi og effekt - Vi arbejder efter LEON princippet - Vi er opdateret med hensyn til at udvikle og afprøve nye metoder, der kan bedre borgerens livskvalitet og spare kommunen penge - Vi forholder os til stadighed kritisk til metode og effekt af igangværende aktiviteter Mål for personale - Vi oplever glæde og stolthed i hverdagen som en følge af det fælles arbejde med Sundhedsafdelingens retning Vi bevæger mennesker - Vi har en naturlig balance mellem udvikling og daglig drift, således der skabes grobund for tilfredshed og trivsel på arbejdspladsen - Vi hjælper og støtter hinanden også i svære situationer Mål for udvikling og læring Vi er fagligt velfunderede og arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv, således at - relevante samarbejdspartnere inddrages i borgerens forløb og - borgerne i Jammerbugt Kommune profiterer af relevant ny viden på de fagspecifikke områder Vi bevæger mennesker Mål for kvalitet og brugere - Vi tilrettelægger sammenhængende borgerforløb, der søger at tilgodese den enkelte borgers individuelle behov og mål - Vi prioriterer højt at møde borgeren med empati og forståelse for dennes livssituation - Vi bidrager til, at borgeren får nye handlemuligheder og øget ejerskab for egen sundhed Mål for processer - Vi fortsætter effektivisering af arbejdsgange og processer internt i afdelingen, så det daglige arbejde forløber så optimalt som muligt - Vi udbygger samarbejdsrelationer med såvel andre afdelinger internt i kommunen som eksterne samarbejdspartnere - 7 -

40 Evaluering: = Fundet sted = Igangsat/påbegyndt = Ikke igangsat/uaktuelt Mål Handleplan 2012 Nyt mål Handleplan 2013 Evaluering (1 års sigt) Hvordan målene nås (1 års sigt) Hvordan målene nås/hvordan vi arbejder videre med målene Skabe nærhed i ledelse og balance mellem udvikling og drift At udbrede den gode historie skal være en naturlig del af dagligdagen i afdelingen. Vi fortsætter det gode arbejde med at blive en afdeling og dermed udbygge virksomhedens kapital Vi implementerer ny organisationsmodel Vi er tydelige i hvilke fokusområder vi arbejder med short & beautiful Vi arbejder med aftalestyring Vi vil introducere månedens historie med det formål at sætte fokus på vores retning vi bevæger mennesker samt illustrere mulighederne i vores tværfaglige organisering: Lade opgaven gå skift blandt grupperne tages op på gruppemøderne Sendes rundt i afdelingen på mail eller fortælles på personalemøder Giv stafetten videre når vi hører en god historie Der afholdes personalemøde vedr. social kapital Vi deltager i møder ud fra lyst og engagement i stedet for af sur pligt Vi introducerer fysisk nye medarbejdere til afdelingens arbejdssteder Vi planlægger flere aktiviteter i Pandrup Ledergruppen sætter fokus på afdelingens trivsel i en presset hverdag Vi supplerer historiefortællingen med nye evalueringsformer hvor det giver mening Vi ER en god afdeling, og vi fortsætterarbejdet med at udbygge virksomhedens sociale kapital Vi arbejder fortsat med at være tydelige i vores fokusområder Vi laver årshjul på aftalestyringen og synliggør, hvornår vi er i udvikling eller drift Vi styrker det nære tilhørsforhold i grupperne Vi udbygger vores kvantitative ledelsesinformation til samtlige områder Vi udvælger parametre på aktivitets- og deltagelsesniveau, der kan sige noget om borgerens oplevelse af kvaliteten af vores arbejde Vi måler effekt på kropsniveau på udvalgte diagnoser og opstiler hypoteser som grundlag for udviklingstiltag Vi bliver helt enige om, hvordan informationsstrategien i afdelingen skal være - vi kan gøre det bedre Vi prioriterer personalemøder højt og har fælles ansvar for indholdet Vi afbalancerer, hvornår det giver god mening at have hold- aktiviteter i Pandrup Vi arbejder fortsat med trivsel, som vi har på dagsordnen i grupperne regelmæssigt Simpel afkrydsning og evaluering på personalemøde Simpel afkrydsning Simpel afkrydsning, den gode historie og evaluering på personalemøde - 8 -

41 Vi arbejder med kvalitet og effektiviserer arbejdsgange på genoptræningsområde t Vi vil gentænke form, indhold og dokumentation af vores rehabiliteringsarbejde og de forebyggende hjemmebesøg Vi opretter holdtilbud til senhjerneskadede borgere som vederlagsfri fysioterapi Vi planlægger at oprette tilbud for børn som vederlagsfri fysioterapi Vi opretter udslusningshold på træningsområdet, reducerer i længden af genoptræningsforløbene og konsoliderer det opnåede funktionsniveau Vi vil samkøre og udvikle de to områder: Smidiggøre og beskrive arbejdsgange, således at der frigøres ressourcer til at udføre opsøgende hjemmebesøg hos borgere, der efter indlæggelse måtte have behov derfor Revurdere rehabiliteringsforløbets indhold specielt i forhold til undervisning og mestring af borgere med kronisk sygdom I fællesskab med øvrige kommuner få taget stilling til hvilke og hvor få indikatorer, der skal måles på for at vurdere kvaliteten af et forløb Vi omstiller og effektiviserer løbende på genoptræningsområdet for at udvikle kvaliteten og reducere venteliste Vi vil videreudvikle området og synliggøre, hvorledes vi bidrager til at forebygge indlæggelser af borgere i Jammerbugt kommune Vi konsoliderer fortsat det fysiske funktionsniveau i vores selvtræningscaféer og lægger op til træning i lokalområdet Vi vurderer, hvor den ene trænings-gang kan erstattes af holdtræning Vi udvikler samarbejdet med Vi bevæger ældre, så borgerens træningsforløb udføres bedst og billigst i forhold til kompetencer men også organisatorisk Vi fortsætter arbejdet med mestring ved hjælp af den sundhedspædagogiske værktøjskasse Vi fremrykker de forebyggende hjemmebesøg som en del af tidlig opsporing ved bekymring fra hjemmeplejens side Vi vil udarbejde guidelines på kost- og KOL-området til brug for hjemme- og sygeplejen Vi vil udarbejde faglige pixiudgaver på kostområdet til brug for andre faggrupper Simpel afkrydsning, den gode historie og ledelsesinformatio n effekt på kropsniveau Simpel afkrydsning, den gode historie og ledelsesinformatio n af borgerrettet oplevelse af kvalitet - 9 -

42 Vi vil invitere til samarbejde på tværs af de forvaltninger, vi er en del af Vi bruger nærmiljøet aktivt til at fremme borgerens sundhed Vi vil effektivisere arbejdsgange for at forbedre kvaliteten af kommunens ydelser og om muligt endvidere spare penge: Ved konstatering af dobbeltarbejde gives besked til sundhedschefen, som tager det op i chefgruppen Der tages hul på arbejdet med forløbsbeskrivelser mellem afd./forv. startskud ved workshop Evt. introduktion af Tab ikke stafetten som handler om ikke at lade borgeren falde mellem to stole ved ikke at henvise til den rigtige sagsbehandler Vi sætter fokus på at fortælle den gode historie om det brede samarbejde Vi planlægger løbende at opstarte træningstiltag lokalt i forlængelse af vores tilbud Vi bruger naturen aktivt som en del af vores kronikertilbud Vi går forrest i samarbejdet mellem afdelinger/forvaltninger med det for øje at borgeren oplever kommunen som en helhed Vi bruger nærmiljøet både i form af aktivitetstilbud, pårørende og kollegaer til at integrere sundheden for borgerne i lokalområdet. Vi vil gennem arbejdet med at revidere sundhedspolitikken invitere til sundt samarbejde på tværs Vi vil invitere til snitflademøder med andre afdelinger: o Fælles handleplaner på misbrugsområdet o Koordineret indsats omkring overvægtige børn o Bedre forståelse for sygedagpengeområdet Vi vil oplyse om vores tilbud og kunnen via pjecer og evt. oplysningstavler På personalemøde drøftelse af hvad er nærmiljøet og hvordan udnytter vi det bedst Vi har fokus på mønstre i henvendelser og planlægger indsatser lokalt derefter Vi vil forsøge at målrette, hvilke lokale tiltag og foreninger vi går efter og fortælle den gode historie om samarbejdet Vi vil målrette rejseholdets aktiviteter i forhold til sundhedsprofilen Vi vil konsolidere vores naturtilbud Simpel afkrydsning og den gode historie Simpel afkrydsning og den gode historie

43 Vi vil blive bedre til at motivere borgeren selv når det er svært Vi vil integrere de kompetencer vi har i det store personalefællesskab med henblik på at optimere brugen af de ressourcer vi allerede har Fælles kursusdag afholdes, hvor der trænes i den svære samtale vedr. at få borgeren til at tage ejerskab for egen sundhed Vi sætter fokus på at bistå borgeren i at blive bedre til at sætte mål der arbejdes med dette i grupperne Vi overvejer muligheden af supervision Vi vil sætte fokus på det åbne læringsmiljø: Gentænke husenes og rummenes brug Gøre det naturligt at arbejde med dørene åbne Dele gruppemøder op i tre former faglige workshops, læringsinput eller udviklingsarbejde og deltage efter lyst og behov Invitere til workshops på tværs af grupper Når det er svært for borgeren at finde motivation og sætte mål tænker vi anderledes i løsninger/tilgange Vi vil fortsat integrere medarbejdernes kompetencer og optimere brugen af eksisterende ressourcer i det store personalefælles skab. Vi afholder workshop i brugen af den sundhedspædagogiske værktøjskasse Vi sætter fortsat fokus på at bistå borgeren i at blive bedre til at sætte mål både på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau der superviseres på dette i grupperne Vi støtter opstart af fora for pårørende på udvalgte områder Vi oplyser borgerne om mulighed for psykologhjælp, hvor det er muligt. Vi henter ekstern viden gennem minipraktik, virksomhedsbesøg Stadigt fokus på workshops på tværs af faggrupper/afdelingen - virtuel opslagstavle/idebank til ønsker Vi afholder selv kurser og sælger pladser ud af huset Simpel afkrydsning, den gode historie og ledelsesinformatio n af borgerrettet oplevelse af kvalitet Simpel afkrydsning og den gode historie

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60 Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt: Flerstrenget indsats ift. unge og rygning under satspuljen Bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge Frist for indsendelse af ansøgning 15. nov inden kl. 12 Skemaet sendes til eller Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Axel Heides Gade København S Inden skemaet udfyldes, læses Vejledning til ansøgning til projekt flerstrenget indsats ift. unge og rygning. Vejledningen skal følges og alle rubrikker besvares. Skema 2 vedrørende projektbeskrivelse må højst fylde 10 sider. Som bilag til ansøgningen vedlægges følgende: Bilag 1: Underskrevet samarbejdsaftaler. Bilag 2: Årsberetning og regnskab for 2011 for organisation/institution, der søger om driftsstøtte

61 Skema 1: Ansøgningsskema til projektstøtte Flerstrenget indsats ift. unge og rygning under satspuljen Bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge 1. Projektets titel: Quit 2. Ansøger: Jammerbugt Kommune Adresse: Toftevej 43 Navn på lokal koordinator: Stillingsbetegnelse: Lisbeth Søndergaard Misbrugskonsulent Tlf. nr.: / direkte Navn på projektets juridisk ansvarlige person: Stillingsbetegnelse: lso@jammerbugt.dk Jan Lund-Andersen Børne- og familie direktør Tlf.nr.: / Kontaktperson: jlu@jammerbugt.dk Lars Haagensen lah@jammerbugt.dk Ansøgers personlige underskrift (ikke med sort skrift): Sted: Fjerritslev Underskrift: Dato:15/

62 3. Den lokale koordinators uddannelse, baggrund, erfaring og kompetence: Uddannelse; - Social og sundhedsassistent og Den Regionale misbrugsuddannelse. Baggrund og erfaring; - Har siden 2000 arbejdet med forebyggelse på specielt tobak og alkoholsområdet i kommunalt regi - Har afholdt rygestopkurser i forskellige kontekst kommunalt og amtslig (Voksne i grupper og individuelt, kronisk syge, psykisk syge, arbejdspladser, ungdomsskoler og unge i folkeskolen) - Har undervist i kommunes 7 klasser om rygning og den skadelige virkning. Kompetence; - Uddannet rygestoprådgiver i gruppe, individuelt, unge, socialt ulighed, quitcoach(2010) - Den motiverende samtale og du bestemmer. 4. Ansøgers forudsætninger for at gennemføre projektet: Jammerbugt Kommunes misbrugskonsulent har allerede etableret et tværfagligt samarbejde mellem de forskellige kommunale fag enheder ligesom misbrugskonsulenten har erfaring med samarbejde omkring misbrug med eksterne undervisningsinstitutioner. Projektet udføres i et tværfagligt samarbejde: Sundhedsafdelingen og Børne- Familieforvaltningens, hvor Sundhedsplejen vil være en aktiv del. 5. Projektets varighed: Projektet forventes igangsat 01/ og afsluttet 30 /11 / Der ansøges om: kr. (jævnfør budgetskema) 7. Er der ansøgt eller bevilget økonomisk støtte fra anden side: 8. Hvor stor en %-del af projektets finansiering er egenfinansiering: NB! Der er et krav om min. 15% egenfinansiering 9. Ved inddragelse af svarene på spørgsmål 8 og spørgsmål 9, hvad er da projektets samlede budget: Nej X 21,6 % kr.

63 10. Tidligere bevilget støtte fra Sundhedsstyrelsen Projekttitel / bevilget beløb / årstal: Ikke tidligere til sundhedsfremmende tiltag.

64 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Flerstrenget indsats ift. unge og rygning under satspuljen Bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge 1. Projektets titel: Quit 2. Baggrund: Jammerbugt Kommune har cirka indbyggere. Jammerbugt Kommune kan betegnes som landkommune, med mange små landsbyer og fire hoved byer som alle er forholdsvis små. Indbyggerne i Jammerbugt Kommune har generelt en lavere uddannelsesniveau end landsgennemsnittet ligesom borgerne jf. sundhedsprofilen er et dårligere liv end gennemsnittet i Nordjylland. Det billede afspejler sig i at forholdsvis mange unge ryger i Jammerbugt kommune. EX på VUC ryger omkring 40 % bl.a. ung i uddannelse som suso-hjælpere ryger 30 %. Af Region Nordjyllands sundhedsprofil fremgår at i Jammerbugt Kommune ryger % af unge under 25 år, hvilket er højere end gennemsnittet i de nordjyske kommuner. 3. Ansøgers organisationstilknytnin g (sæt kun 1 kryds): X Kommune Erhvervsskole eller sammenslutning af erhvervsskoler Sammenslutning af efterskoler 4. Overordnet målsætning I forhold til implementering af den nye nationale model til forebyggelse af rygning blandt udsatte unge: Den overordnede målsætning med dette projekt er at sætte forøget og forstærket fokus på unge og rygning med det mål, at 50 % af unge rygere i projektets målgruppe stopper med at ryge. Samtidig er det en målsætning at projektet initiativer forsættes og videre udvikles efter projektets ophør. Delmål: Del målet er, at Kommunens egen finansierede rusmiddel undersøgelse for 7., 8., 9. og 10. klasserne ved projektets nationale indsats begyndelse år 2013 og igen i år 2014/15 for eleverne, der i år 2013 går i 7. og 8. klasse, når de går i 9. og 10. klasse, at unge rygere i denne periode pga. indsatsen er nedsat med 50 %.

65 5. Målgruppe(r), inklusiv ca. antal unge der forventes nået med indsatsen: Målgruppen for dette projekt er overordnet alle unge under 25år i Jammerbugt Kommune. Dog er målgruppen i dette projekt unge og institutioner, hvor forholdsvis mange er rygere. Derfor deltager skoler pga. geografi og uddannelsestilbud hvor der erfaringsmæssigt er mange rygere. Konkret elever på Brovst Skole(51), Fjerritslev Skole (107), VUC Jammerbugt afdeling (170), Jammerbugt Produktionsskole (32), Ryå Efterskole (60) og Afdeling for uddannelse af SOSU hjælpere (50) Det er svært nøjagtig at beregne det totale antal unge som vil deltage i projektet. Tallet markeret i parentes viser antallet i målgruppen i 2012 i alt 470 i Forsigtig estimeret vil omkring unge i projektperiode deltage i projektet og nås projektet målsætning vil det betyde at 100 til 200 unge stopper med at ryge.

66 6. Navne på eksterne parter der deltager i projektet NB! Underskrevne samarbejdsaftaler skal medsendes som dokumentation i hertil udformet skabelon (se bilag 1). Gentag felt ved flere samarbejdsaftaler Navn: Produktionsskole Ungecenter Jammerbugt Type: Produktionsskole Antal unge: 32 Kontaktperson på eksterne samarbejdspart: Leder Lene Larsen el. post@ungecenterjammerbugt.dk Navn: Jammerbugt Kommunes socialafdeling Type: Unge under uddannelse som SOSU hjælpere Antal unge: 50 Kontaktperson på eksterne samarbejdspart: Uddannelseskonsulent Gitte Olenius el. Gio@jammerbugt.dk Navn: Ryå Efterskole Type: Efterskole Antal unge: 60 Kontaktperson på eksterne samarbejdspart: Leder Holger Nielsen el. holger@ryaaefterskole.dk Navn: VUC Jammerbugt Afdeling Type: VUC Antal unge: 170 Kontaktperson på eksterne samarbejdspart: Lone Olesen @vucnordjylland.dk

67 7. Beskrivelse af rygestopindsatsen, og hvordan der forventes at blive arbejdet med rekruttering til rygestop: Hvilke organisationer er involveret heri? Rygestopindsatsen der forventes at der bliver oprettet tilbud om hold på de enkelte uddannelsessteder, derudover skal det være muligt hurtigt at stable et kursus på benene, hvis behovet findes/ønskes. Det kan også være nødvendigt med individuelle tilbud, da det er vigtigt at der findes hjælp til den unge som ønsker at stoppe, inden for en kort tidsgrænse. Det vil blive Quitcoach som forestår kurserne. Rekrutteringen vil forgå ved tydelig information plus, at der på de enkelte udannelsessteder mv. er en kontaktperson som ved hvor og hvordan man kontakter en Quitcoach, samt opsøgende spørger til lysten til rygestop (eks. tandlæger). Koordinator sørger for at booste de enkelte kontaktpersoner med ny materiale og viden. Forebyggelsen og undervisningen vil forgå i et samarbejde mellem sundhedspleje, koordinator og lærerne ude på skolerne. Der vil i dialog mellem lære og koordinator udvælges i det tilgængelige undervisningsmateriale så det passer til den enkelte skoleklasse og undervisning. I fritidsmiljøet vil det blive hængt informations materiale op. reklame med nyudviklede informationsmateriale. Være obs på at hjælpe de unge med at oprette profiler mv. på de elektroniske medier info-plakater. Sundhedsplejen drøfter forebyggelse af rygning og ud fra den motiverende samtale drøftes mulighed for rygestopkursus for ryger i den lovbestemte 8. klasses udskolingssamtale Sundhedsplejersken kan ved screeningssamtalen tilbyde den unge at deltage i et Du bestemme forløb Information på forældremøder. Rekrutteringen og informationen skal være tilgængelig alle steder hvor den unge er, derfor er det projektkoordinatorens forpligtelse at sikre at budskabet om projektet og dets muligheder er ude hvor den unge er. Derfor kan organisationerne være skolen, sundhedsplejen, ungdomsskolen, tandplejen, idrætsforeninger osv.

68 Beskrivelse af forebyggelse af rygestarts -indsatsen. Både med henblik på undervisnings-, forældre-, og fritidsmiljødelen! Som beskrevet i det nationale koncept vil den forebyggende indsats foregå gennem undervisning på 7. til 9. klassetrin i grundskolen. For at opnå de bedst mulige resultater og erfaringer med det nationale koncept vil vi gennem initieringen af projektet flg. konceptets elementer. Vores erfaring er at den bedste måde at kommen i kontakt med forældre er via informationsmøder som ikke har karakter at plenummøder, men mere møder hvor der er mulighed for at få en personlig snak. Vores erfaring er når man arbejder med udsatte grupper skal indsatsen overfor forældre ikke være alt for formel og for formaliseret. I forbindelse med projektet vil vi hænge plakater og andet informationsmateriale op, hvor de unger også er i deres fritid Samtidig vil vi gennem systemet Conventus løbende informere kommunens idrætsklubber og foreninger om projektets initiativer og muligheder ligesom projektkoordinatoren rygestop kurser ude i klubberne. Beskrivelse af informationsindsatsen. Hvordan forventes implementeringen af både de fysiske og elektroniske elementer at blive implementeret I forbindelse med implementeringen af projektet vil informationsindsatsen være central og vurderes som afgørende for projektets resultater. Som beskrevet ovenfor vil den fysiske information blive distribueret hvor de unge er og har deres virke. Her er selvfølgelig godt klar over at den elektronisk formidling måske er langt vigtigere da de sociale medier spiller en sotr rolle i de unges liv. Derfor vil vi oprette en facebook profil, der skal fungere som en virksomhedsprofil. Her kan projektkoordinatoren vi i dialog med de unge information kan oplaodes osv. Samtidig vil koordinatoren i indsatsen også hjælpe de unge med at oprette profiler på x-hale. 8. Beskriv hvordan målgruppen udsatte unge forsøges nået i indeværende projekt? Med afsæt i, at vi bevidst har udvalgt VUC, Produktionsskolen, Ryå Efterskole, Sosu-hjælpere under uddannelse, Brovst Skole og Fjerritslev Skole ud fra en viden om, at det netop er her vi møder udsatte unge og at der samtidig også på disse institutioner er overrepræsentation af rygere til at deltage i projektet som kommunalinstitution eller ekstern partner vil vi møde den udsatte unge i forbindelse med projektets initiering.

69 9. Hvordan forventes indsatsen at styrke samspil og koordination mellem forskellige aktører/sektorer? 10. Hvordan håndteres evt. opsporing af voksne rygere der ønsker hjælp til rygestop (udenfor projektets budget)? Afgørende for at gennemføre projektet er, at projektets initiativer også er bæredygtige efter projektets afslutning. Vores vurdering er afgørende for at projektets aktiviteter fortsætter efter projektets ophør er at der er uddannet et korps af quitcoaches men også at der omkring problemstillingen er etableret et stærk tværfagligt samarbejde mellem de enkelte kommunale afdelinger, skole og institutioner derfor vil der i forbindelse blive nedsat en arbejdsgruppe hvor alle disse grupper vil deltage med henblik på at sikre en øges samspil og koordination mellem de forskellige aktører, institutioner og kommunale afdelinger. Jammerbugt Kommunes Sundhedsafdeling har allerede et beredskab til rygere som ønsker at stoppe. Evt. opsporing af voksne vil blive henvist hertil. I relation hertil planlægger Jammerbugt Kommune i forbindelse med kommunens landdistriktspolitik at gennemføre aktiviteter i regi heraf som sætter fokus på sundhed, herunder rygestop i de enkelte lokalsamfund. 11. Forventede resultater og effekter af indsatsen Det forventes at 50 % af rygerne i projektets egentlige målgruppe stopper med at ryge. Vi anslår at unge vil deltage i projektet. Da vi har udvalgt målgrupper og institutioner hvor problemet omkring rygning er mere udbredt end gennemsnitlig anslår vi at cirka 30 % af projektets målgruppe ryger. Dette betyder at den forventede effekt af er at 200 unge stopper med at ryge. 12. Dokumentation og afrapportering af indsatsen Jf. betingelser i udmøntning af tilskudspuljemidler til iværksættelse af et nyt nationalt koncept ift. unge og rygning vil vi som ansøger forpligte os til at bidrage til dataindsamling på den tværgående evaluering. Endvidere vil vi, hvis Sundhedsstyrelsen vælger at støtte projektet i forbindelse med initieringen af projektet udarbejde en database, hvor relevante informationer løbende vil blive registreret til brug for den løbende og efterfølgende evaluering. 13. Projektets forankring Projektet er forankret i Jammerbugt Kommunes Børne- og Familieafdeling. For at sikre projektet tværfaglighed og fagligkompetence er der tætte bånd til Jammerbugt Kommunes Sundhedsafdeling, hvor Lisbeth Søndergaard er ansat som misbrugskonsulent.

70 14. Projektets organisering og bemanding? Her tænkes både på styregruppe og projektgruppe Projektkoordinator Lisbeth Søndergaard vil have det daglige ansvar for projektet. Der etableres en projekt/arbejdsgruppe bestående af relevante fag-personer fra børne- og familieafdelingen, den kommunale tandpleje, sundhedsafdelingen, socialafdelingen og de deltagende kommunale og eksterne undervisningsinstitutioner. Endelig refererer projektkoordinator og arbejdsgruppen til en styregruppe bestående af kommunalpolitikere, børne- og familie direktør og en fra hver af de deltagende institutioner.

71 15. Tidsplan: Projektet forventes igangsat: og afsluttet: Angiv en plan for hvert finansår: Opstartes projektet med en workshop med alle relevante personale gruppe. I denne sammenhæng er der stor fokus alle faggrupper omkring de unge deltager. - Der initieres informationskampagner. - Der uddannes quitcoaches til produktionsskole, VUC og afdeling med SOSU uddannelse - Der gennemføres undervisning hos alle elver i 7 klasse på de to deltagende skoler (Brovst skole og Fjerritslev Skole i alt 158 elever). - Undersøgelse gennemføres af klassetrinene 7., 8., 9. og I Jammerbugt kommunes ungdomsskole tilbydes rygere hjælp fra quitcoachen. - Sundhedsplejen vil tale med de unge i forbindelse med samtaler Forsat informationskampagne mod målgruppen, herunder også målgruppens forældre. - Undervisningen forsætter i de deltagende skoler i 2014 for både 7. og 8. klasse. - Quitcoaches vil tilbyde rygestopvejledning. - Sundhedsplejen vil tale med de unge i forbindelse med samtaler. - Initiativet i ungdomsskolen vil forsætte. - Undersøgelse gennemføres af klassetrinene 7., 8., 9. og Mindre lokal midtvejsevaluering, som gennemføres af projektkoordinator Forsat informationskampagne mod målgruppen, herunder også målgruppens forældre. - Undervisningen forsætter i de deltagende skoler i 2015 for både 7., 8. og 9. klasse. - Quitcoaches vil tilbyde rygestopvejledning. - Sundhedsplejen vil tale med de unge i forbindelse med samtaler. - Initiativet i ungdomsskolen vil forsætte. - Nye Quitcoaches uddannes. - Afslutning og evaluering.

72 Skema 3: Budget for hele projektperioden Flerstrenget indsats ift. unge og rygning under satspuljen Bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge 1. Projektets titel: Quit 2. Regnskabsansvarlig: Navn: Arne Kristensen Tlf.nr.: Revisor: BDO Kommunernes Revision Sofiendalsvej 11 Box Aalborg SV 4. Projektledelse/- deltagelse: Aktivitets omfang antal) Timetal og sats Beløb i kr. Noter 1584 timer a Projektkoordinator 208,34 kr kr. 5. Uddannelse, workshops, kurser o.lign. 1 x x x kr. 6. Kommunikation, formidling, materialer: 7. Rejser og transport inkl. opholdsudgifter: Alle arenaer Anslået kr kr. Ungdomsskole er inkluderet som fritidsmiljø Afregnes efter højeste takst. 8. Serviceydelser: 9. Administration, revision: Forplejning og lign. i forbindelse med workshop Anslået Anslået kr kr. Afholdes i Brovst Multihus

73 10. Andet: Sundhedsplejen tilbyder unge ryger i grundskolen, at deltage i et Du bestemme forløb. Formål: rygestop og udvikling af ny vane. Mål: 4 forløb årligt i alt for perioden 12 forløb. 366 timer a 250,00 kr kr. 11. Evt. egenfinansiering: kr. Afholdes på de respektive skoler Halvdelen af projektkoordin ator. ANSØGT BELØB I ALT: kr. NB. Der kan ikke ansøges om midler til særskilt ekstern evaluering, da Sundhedsstyrelsen forestår en ekstern, tværgående evaluering af den samlede pulje.

74 Skema 4: Budget for hvert år Flerstrenget indsats ift. unge og rygning under satspuljen Bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge Projektets titel: Quit Dec (Angiv beløb i kr.) 2013 (Angiv beløb i kr.) 2014 (Angiv beløb i kr.) 2015 (Angiv beløb i kr.) Samlet beløb Projektledelse/- deltagelse Egenfin ansierin g Fra Sundhedsstyrel sen Egenfin ansierin g Fra Sundhedsstyrel sen Egenfin ansierin g Fra Sundhedsstyrelsen Egenfin ansierin g Fra Sundhedsstyrelsen Egenfin ansierin g Fra Sundhedsstyrelsen Uddannelse, kurser, workshops o.lign Kommunikation, materialer, mv Rejser og transport inkl. opholdsudgifter: Serviceydelser: Administration og revision Evaluering I alt

75 Til samtlige kommunalbestyrelser og regionsråd, KL og Danske Regioner Ministeren Holmens Kanal København K Tlf Fax sm@sm.dk Særligt tema til rammeaftalerne for 2014 godkendelse og tilsyn I november måned forelå de endeligt vedtagne rammeaftaler for 2013, og jeg vil også gerne i år kvittere for det arbejde, kommunalbestyrelser og regionsråd har lagt i dem, og for behandlingen af det særlige tema. Jeg håber, at kommunalbestyrelser og regionsråd kan bruge rammeaftalerne i deres løbende arbejde, og at aftalerne og samarbejdet om dem til stadighed udvikler sig, så de bliver et hensigtsmæssigt arbejdsredskab for alle involverede. Dato: 21. december 2012 J.nr Som I ved, har regeringen og Folketingets partier den 25. november i år indgået aftale om Et Nyt Socialtilsyn. Udarbejdelsen af lovforslaget, der skal udmønte aftalen, er i fuld gang, og jeg ved også, at kommunerne drøfter udpegningen af de fem kommuner, der skal varetage opgaven som socialtilsyn, så reformen kan træde i kraft 1. november Jeg forventer, det vil ligge fast i januar 2013, hvilke kommuner der skal varetage opgaven. Som I ved, indebærer reformen, at fem socialtilsyn skal godkende og føre tilsyn med flere typer af tilbud, end der er omfattet af krav om godkendelse efter de gældende regler, og bl.a. betyder det, at godkendelseskravet også kommer til at omfatte kommunale og regionale tilbud. Det er derfor vigtigt at have fokus på dialog og samarbejde mellem alle parter i processen nu og fremover. Modellen indebærer et løbende samarbejde om opgaven på tværs af kommune- og regionsgrænser, og fremover vil godkendelse og tilsyn blive et fast tema i rammeaftalerne. I år vil jeg dog gerne benytte mig af min adgang til senest den 1. januar at udmelde et særligt tema til behandling i rammeaftalerne til at udmelde godkendelse og tilsyn som særligt tema til rammeaftalerne for 2014.

76 Jeg vil gerne bede om, at det som led i udarbejdelse af udviklingsstrategierne for 2014 drøftes mellem kommuner og regioner, hvordan det fremtidige samarbejde om opgaven mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges, så der tages hensyn til både kommuner, regioner og private som driftsherre, til kommunerne som købere af pladser i tilbuddene og til, at socialtilsynet kan udfylde den rolle, som de får efter loven. Jeg vil også gerne, at det drøftes, hvilke temaer der evt. fra starten er behov for at sætte fokus på, og til sidst vil jeg opfordre til, at der i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen for 2014 tages en drøftelse af de takster, som socialtilsynet skal fastsætte. Med venlig hilsen Karen Hækkerup 2

77 Sundhedsplan for Region Nordjylland

78 Sundhedsplan for Region Nordjylland Sundhedsplan for Region Nordjylland Sundhed Plan og Kvalitet Planlægningskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Ø November

79 Sundhedsplan for Region Nordjylland Indholdsfortegnelse 1. Forord Værdierne bag sundhedsplanen Initiativer der sætter rammerne Nyt Aalborg Universitetshospital Øvrige rammer for det nordjyske sundhedsvæsen Lovgrundlag og arbejdsdeling Økonomi Udviklingen i behandlingsmuligheder Valgmuligheder og rettigheder som patient Det hele og det nære sundhedsvæsen Nære sundhedstilbud Egen læge er primær indgang Kronisk sygdom Telemedicin Det specialiserede sundhedsvæsen Hvordan er opgaverne fordelt? Behandling Genoptræning efter sygdom, ulykke eller operation Velkommen til verden Den sidste tid Psykiatriske sygehuse Indsats overfor mennesker med sindslidelse Det præhospitale område Organisering af den præhospitale hjælp Håndtering af større ulykker, katastrofer m.m Samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet Dialog og sundhedsaftaler med kommunerne Samarbejde med privathospitaler og interesseorganisationer Indflydelse for borgere eller patienter Internationalt samarbejde

80 Sundhedsplan for Region Nordjylland 8. Folkesundhed og forebyggelse Fælles indsats mellem Regionen og de nordjyske kommuner Det nordjyske sundhedsvæsen i tal Forbrug af sundhedsydelser Nordjyders sundhedstilstand De seks værdier Mere viden Omsætning af planer Opdatering af planer Sundhedsplan for Re-

81 Sundhedsplan for Region Nordjylland 1. Forord Region Nordjyllands Sundhedsplan for beskriver Regionens samlede tilbud på sundhedsområdet. Sundhedsplanen er en paraplyplan forstået på den måde, at den omfatter al planlægning på sundhedsområdet i Region Nordjylland. Det omfatter delplanerne - Praksisudviklingsplan for almen praksis, Tillæg til psykiatriplan, Strategisk plan for det præhospitale område og Plan for sygehuse og speciallægepraksis. Region Nordjylland har ansvaret for en stor del af det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen skal også sikre, at nordjyderne har adgang til sundhedsydelser på højt niveau og af høj kvalitet. Borgerne skal have let og lige adgang til sundhedsvæsenet, og der skal være sammenhæng mellem sundhedsydelserne. Borgerne og patienterne skal til enhver tid føle sig i gode hænder. Det kræver engagement og kvalitet på alle områder og samarbejde på tværs af faggrænser og mellem aktørerne på sundhedsområdet. De tre vigtigste aktører på sundhedsområdet er sygehusene, de praktiserende læger og kommunerne. Den gensidige afhængighed i mellem parterne, er noget som alle hele tiden skal holde sig for øje og arbejde efter. Det er almindeligt kendt, at andelen af ældre borgere stiger de kommende år. Flere ældre betyder alt andet lige et øget træk på sundhedsydelser og lige så et øget behov for samarbejde og sammenhæng i måden at løse opgaver på. Det er afgørende, at Regionen, kommunerne og øvrige sundhedsaktører sætter de rigtige rammer for samarbejde og sammenhæng på de områder, hvor det giver god mening, og hvor borgerne og patienterne kan drage fordel af det. Sammenhæng og samarbejde handler først og fremmest om at skabe værdi og kvalitet for den enkelte patient og borger. Det giver også god mening, når et sammenhængende sundhedsvæsen også kan skabe mere sundhed for pengene. I en tid, hvor økonomien er presset, har Region Nordjylland derfor en særlig forpligtelse til i endnu højere grad at sikre, at borgerne får den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt. I praksis betyder det, at sundhedsvæsenet bliver optimeret, hvor det er muligt. Der vil blive arbejdet løbende med ændringer af arbejdsgange, forøgelse af aktiviteten, bedre kvalitet i de ydelser der bliver leveret - samtidig med at omkostningerne bliver bragt ned. Region Nordjylland skal indkassere gevinsterne ved stordriftsfordele, hvor det er muligt, og samtidig skal den faglige udvikling og den specialisering, der er behov for, sikres og fastholdes. Sundhedsplanen indeholder en række pejlemærker for, i hvilken retning sundhedsvæsenet i Region Nordjylland skal bevæge sig. Visioner og mål findes i rigt mål, og kunsten er at understøtte og sikre et robust sundhedsvæsen, der tager højde for de udfordringer, forventninger og krav, som stilles. Et af de helt væsentlige pejlemærker for denne men også for de kommende Sundhedsplaner er etableringen af Nyt Aalborg Universitetshospital. Det bliver efter planen taget i brug i Denne Sundhedsplan er et godt skridt på vejen i arbejdet med pejlemærkerne for det nordjyske sundhedsområde. 5

82 Sundhedsplan for Region Nordjylland 2. Værdierne bag sundhedsplanen Region Nordjyllands største opgave er at drive en meget stor del af det samlede, nordjyske sundhedsvæsen. Det fremgår af Sundhedsloven, at regionerne én gang i hver valgperiode skal udarbejde en samlet Sundhedsplan for arbejdet på sundhedsområdet. Sundhedsplanen for Region Nordjylland omfatter delplaner for følgende områder: Praksisudviklingsplan for almen praksis Tillæg til psykiatriplan Strategisk plan for det præhospitale område Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det er muligt at læse mere om delplanerne på De fem regioner i Danmark har i fællesskab formuleret seks værdier for sundhedsvæsenet, som alle regioner arbejder efter. Region Nordjyllands Sundhedsplan og delplanerne har alle afsæt i de seks værdier. De seks værdier er: 1. Effekt, herunder fokus på sammenhængende patientforløb Patienterne skal have den behandling, der virker bedst. Der skal være sikkerhed for, at den behandling, der tilbydes i sundhedsvæsenet virker efter hensigten og mindsker danskernes sygelighed og dødelighed. Patienterne skal møde et fagligt kompetent personale, der anvender den nyeste viden på deres felt, så patienterne får den rette diagnose og behandling. Patienten skal også møde et velorganiseret sundhedsvæsen, hvor ressourcerne anvendes optimalt. Det betyder, at borgerne skal have netop den behandling og pleje, de har brug for, når de har brug for den. Regionerne har allerede taget vigtige skridt i den rigtige retning i form af, at de har indført pakkeforløb for livstruende sygdomme (kræft og hjerter) og det udvidede frie sygehusvalg. 2. Patientfokus, herunder fokus på kommunikation med patienten og patientinddragelse Patienten og de pårørende skal være i fokus og inddrages. Patienten skal være sundhedsvæsenets centrum og udgangspunkt. Omdrejningspunktet for behandlingen skal være patientens behov og det sammenhængende patientforløb. Der skal være respekt for det hele menneske og derfor være fokus på hele patienten - både de fysiske, psykiske og sociale aspekter. Sundhedsvæsenet skal betragte patienter og pårørende som en vigtig ressource. Der skal lyttes til patienten og de pårørende, og de skal inddrages aktivt i beslutninger om deres behandlingsforløb og om sundhedsvæsenets organisering og tilbud. Sundhedsvæsenet skal - billedligt talt - møde patienterne i øjenhøjde. 3. Patientsikkerhed, herunder videreudvikling af sikkerhedskulturen Behandlingen skal være sikker for patienterne. Patienten skal møde et sundhedsvæsen, som er sikkert og systematisk arbejder med at forebygge fejl og skader på patienterne også kaldet utilsigtede hændelser. Sikkerhed skal tænkes ind i arbejdsgange og processer for at mindske risikoen for fejl. Når der sker en fejl, skal sundhedsvæsenet lære af det, så gentagelser forebygges. Når der sker fejl skal der også være åbenhed overfor patienten og de pårørende om, hvad der er sket, og der skal tages hånd om patientens fysiske og psykiske behov. Regionen arbejder allerede i dag på at reducere antallet af fejl og utilsigtede hændelser. Et konkret eksempel er nedbringelse af infektioner bl.a. gennem bedre hygiejne. 4. Lighed, herunder sikring af lige adgang for borgerne til sundhedsbehandling og nedbrydning af barrierer i forhold til sårbare grupper Der skal være lighed i pleje og behandling for alle borgere. Alle skal modtage behandling af samme høje kvalitet uanset, hvem de er, hvor de bor og, hvad de fejler. Hverken den enkeltes økonomiske situation, sociale status, køn eller om man lider af en psykisk eller somatisk sygdom (sygdom i kroppen) må få betydning 6

83 Sundhedsplan for Region Nordjylland for tilgængeligheden til - eller kvaliteten og resultatet af - den pleje og behandling, den enkelte patient modtager i det danske sundhedsvæsen. 5. Rettidighed, herunder fokus på at behandling gives i rette tid og ventetider Behandlingen skal foregå til rette tid. Patienter skal have den behandling og pleje, de har brug for, når og hvor de har behov for den. De skal tilbydes veltilrettelagte undersøgelses- og behandlingsforløb og dermed behandling af høj kvalitet. Unødvendige ventetider skal undgås til undersøgelser og behandling i såvel primær- som sekundærsektoren. 6. Omkostningseffektivitet, herunder fokus på prioritering og enhedsomkostninger Samfundet skal have mest mulig sundhed for pengene. Patienter skal ikke igennem unødige undersøgelser og behandlinger. De skal heller ikke modtage behandling, der ikke har den nødvendige effekt. Både penge og personale skal anvendes på den bedste måde, og spild skal reduceres mest muligt. Næste skridt Fælles for de seks værdier er, at de har direkte betydning for den kvalitet i behandlingen, den enkelte patient oplever i mødet med sundhedsvæsenet. Værdierne skal give et billede af det slutprodukt patienten gerne skal have, og hvor vigtigt det specielt er at undgå fejl og skader, og at den behandling, der tilbydes, er den mest effektive. Det danske sundhedsvæsen er heldigvis allerede i dag blandt de mest effektive i verden. Alligevel er det vigtigt hele tiden at arbejde på at blive mere effektive så både de økonomiske og de personalemæssige ressourcer anvendes på den bedste og billigste måde. Der skal være fokus på at undgå spild: Nye behandlingsmetoder og teknologier skal indføres, så der kan spares ressourcer, indkøb og logistik skal koordineres, og ikke mindst skal sygehusene fungere på basis af en god og effektiv administration og ledelse. Processen er i gang, og det vil være en proces som strækker sig over de kommende år. Kunsten er så at holde tempo og hele tiden have fokus på at holde kursen Initiativer der sætter rammerne Ud over at udvikle sundhedsvæsenet med fokus på de seks værdier, har Region Nordjylland behov for udvikling på en række specifikke områder for at fremtidssikre det nordjyske sundhedsvæsen. Det gælder ikke mindst inden for forskning og uddannelse, specialeplanlægning, innovation og arbejdstilrettelæggelse samt ledelsesmæssig organisering af sygehusene. En fællesnævner for initiativerne er begrebet kvalitet. De nordjyske sygehuse er i front med at gennemføre kvalitetsarbejde, hvor der hele tiden er fokus på at lave forbedringer på de områder, der har effekt for patienterne. Det sker på baggrund af læring og resultater bl.a. baseret på dialog med patienterne. Sygehusene har gennem en årrække arbejdet med bl.a. opfyldelse af faglige standarder i Det Nationale Indikatorprojekt. Det er et landsdækkende projekt, hvor man udfører kvalitetsmålinger af, hvor gode de enkelte sygehusafdelinger og dermed regionerne er til at behandle, pleje og genoptræne patienter med en række bestemte sygdomme, herunder bl.a. diabetes. Kvalitetsindsatsen er de sidste par år blevet suppleret med kvalitetsstandarder i Den Danske Kvalitetsmodel. Det er en fælles dansk model som har til formål at understøtte kvalitetsudviklingen i sygehusvæsenet, og en ensartet kvalitet i hele landet. Det nordjyske sygehusvæsen blev som det første i landet kvalitetsgodkendt efter modellen i Resultaterne i det nordjyske sygehusvæsen ligger over landsgennemsnittet på stort set alle kvalitetsområder. Region Nordjylland er så langt i kvalitetsarbejdet, at der er basis for at se en sammenhæng mellem mål for kvalitet og mere sundhed for pengene. Der er en forventning om, at den øgede kvalitet vil være med til at frigive ressourcer, som kan blive anvendt til andre hensigtsmæssige formål. Et eksempel kan være en særlig indsats i forhold til at undgå, at patienterne får tryksår. Den tid og de ressourcer, der går med behandling af tryksår, kan blive brugt mere hensigtsmæssigt andre steder. 7

84 Sundhedsplan for Region Nordjylland Dansk Center for Forbedring i Sundhedsvæsenet Region Nordjylland vil via forskning sikre kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsenet. Derfor har Regionen etableret Dansk Center for Forbedring i Sundhedsvæsenet, som er et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Region Nordjylland. Centerets formål er at gennemføre forskning i kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Missionen er via forskning, evalueringer, undersøgelser og studenterprojekter at frembringe ny viden og nye metoder til forbedringer i daglig klinisk praksis. Det vil sige ændringer i strukturer eller processer i klinisk praksis som på én gang giver øget patientsikkerhed, bedre kvalitet og økonomiske besparelser. Af eksempler på relevante forskningsområder for centeret kan nævnes: undgåelse af tryksår reduktion af sygehusinfektioner reduktion af medicineringsfejl reduktion af spild i sygehusvæsenet bedre forløbskoordination efter udskrivelse bedre udnyttelse af patienternes egne ressourcer Forskning og uddannelse Regionen vil hele tiden udvikle behandlingsmulighederne og sikre, at personalet har de rette kompetencer og fremtidig rekruttering af personale er muligt. Derfor er forskning og uddannelse afgørende i det nordjyske sundhedsvæsen. Forskning foregår almindeligvis på universitetshospitalerne i Danmark, men Region Nordjylland har et mål om, at der skal forskes i sundhed på alle sygehuse, hos de praktiserende læger og i kommunerne. Sundhedsforskning er ikke kun den egentlige medicinske forskning, men også forskning i, hvordan sundhedsvæsenet virker og i, hvordan ny viden kan udbredes. Regionen er derfor i gang med at lave en samlet strategi for den regionale sundhedsforskning. Strategien skal beskrive, hvad der skal satses på. Den regionale sundhedsforskningsstrategi bliver forventeligt vedtaget i løbet af efteråret Den 1. januar 2013 etableres Aalborg Universitetshospital, som er et nyt samarbejde mellem Aalborg Universitet og Region Nordjylland om sundhedsvidenskabelig forskning og gennemførelse af den kliniske del af den lægevidenskabelige kandidatuddannelse på Aalborg - og Aalborg Psykiatriske Sygehus. Der er derfor indgået en samarbejdsaftale om gennemførelse af undervisningen og organisering af og ansvar for den sundhedsvidenskabelige forskning. Grunduddannelsen (bachelordelen af uddannelsen) blev opstartet i 2010, og gennemføres fysisk på Sygehus Vendsyssel. Udviklingen af medicinuddannelsen kræver udvikling af både forskning og undervisning, og Regionen er i fuld gang med at rekruttere professorer, som kan stå for undervisning og være ansvarlige for forskningen på deres respektive områder. Den udvikling vil foregå over en længere årrække. Det er erfaringen, at studerende ofte gerne vil bosætte sig tæt på det sted, de har studeret. Medicinuddannelsen vil derfor alt andet lige betyde, at det om nogle år bliver nemmere at rekruttere læger i Nordjylland, og et stærkt, selvstændigt universitetshospital med et godt forskningsmiljø vil også gøre det nemmere at rekruttere læger, som er uddannet, og har arbejdet andre steder. Nyuddannede læger er ikke færdiguddannede, men står over for et langt uddannelsesforløb, før de er speciallæger. Læger under uddannelse udgør ca. 40 % af alle de læger, der er ansat på sygehusene. Rammerne for videreuddannelsen af læger til speciallæger er givet fra nationalt hold og styres decentralt af Videreuddannelsesregion Nord, som omfatter Region Nordjylland og Region Midtjylland. Et attraktivt uddannelsesmiljø er en vigtig forudsætning for at kunne rekruttere yngre læger. Der er følgende indsatsområder for den lægelige videreuddannelse i Region Nordjylland i de kommende år: 8

85 Sundhedsplan for Region Nordjylland Ny dimensioneringsplan (plan for udviklingen i antallet af læger under uddannelse på sygehusene og i almen praksis i Nordjylland. Region Nordjylland satser herunder særligt på uddannelse i almen medicin (praktiserende læger). Fokus på kvalitet i videreuddannelsen. Færdigheds- og simulationstræning hvor yngre læger (eller studerende og andre faggrupper) skal øve sig på dukker m.v. og dermed kan optræne konkrete færdigheder, inden de behandler patienter. Uddannelse i de fælles akutmodtagelser (FAM). Det er forventningen, at akutmodtagelserne vil have et stort uddannelsespotentiale i den lægelige videreuddannelse, og derfor skal der satses på at udvikle området. Der er behov for at efteruddanne personalet i opgaverne i akutmodtagelserne, også kaldet akutmedicin. I begyndelsen af 2012 udgav Danske Regioner et uddannelsespolitisk oplæg Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser. Der er øget fokus på samarbejde og tværfaglighed, og det er nogle af de vigtigste nøgleord, der fremover skal arbejdes med i forhold til uddannelse på sundhedsområdet. Ligesom det er tilfældet med læger, varetager Region Nordjylland også en væsentlig opgave i forhold til at uddanne studerende og elever fra de sundhedsfaglige og pædagogiske professionsbacheloruddannelser og fra erhvervsuddannelserne. Regionen spiller rollen som vært for praktikken og den kliniske uddannelse for de studerende fra disse uddannelser. Det skal medvirke til, at det også i fremtiden er muligt at rekruttere tilstrækkeligt og kvalificeret personale til sygehusene og institutionerne i Regionen. Fra erhvervsuddannelserne ansætter Regionen årligt ca. 350 elever. Langt størstedelen (ca. 75 %) ansættes som social- og sundhedsassistentelever, og derudover er lægesekretær-, ernæringsassistent-, pædagogisk assistent-, serviceassistent-, kontor-, håndværker- og IT-supportelever at finde i elevflokken. På dette område kan SOSU-Nord, EUC-Nord, Aalborg Handelsskole, Tech College Nordjylland og AMU Nordjylland nævnes som de primære uddannelsesinstitutioner. Sundhedsstyrelsen sætter rammer Ifølge Sundhedsloven er det Sundhedsstyrelsen, som beslutter, hvilke sygehuse der må foretage de mest specialiserede undersøgelser og behandlinger, de såkaldte regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. Det sker i en specialeplan, og den nuværende er fra De fleste regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner er placeret på Aalborg Sygehus og Aalborg Psykiatriske Sygehus, men alle nordjyske sygehuse varetager regionsfunktioner i et vist omfang. Det at varetage regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner på de nordjyske sygehuse er vigtigt for, at sygehusene over et bredt spektrum kan undersøge og behandle flest mulig nordjyder. Men dertil kommer, at de specialiserede funktioner er et vigtigt parameter i at kunne tiltrække og fastholde speciallæger på sygehusene, ligesom de er en forudsætning for at kunne uddanne speciallæger på de nordjyske sygehuse. Det er derfor afgørende for Region Nordjylland at fastholde og udvikle de regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner, som allerede er godkendt på de nordjyske sygehuse, og at forberede sig bedst muligt på de kommende ansøgningsrunder i Sundhedsstyrelsen. Regionen har besluttet at arbejde med fire spor for at sikre de specialiserede funktioner på de nordjyske sygehuse i fremtiden: Sikre kvalitet og forsyningsforpligtelse for tildelte specialfunktioner Det betyder varetagelse og udvikling af de funktioner, der allerede er godkendt af Sundhedsstyrelsen, bedst muligt, både med høj kvalitet og med tilstrækkelig kapacitet. Udbygge arbejdet med de formaliserede samarbejdsaftaler En del af godkendelserne i den nuværende specialeplan bygger på, at der samarbejdes med syge- 9

86 Sundhedsplan for Region Nordjylland husene i Aarhus om funktionerne, og det forventes også at være en betingelse på en række områder i den næste ansøgningsrunde. Det betyder udvikling af det specifikke samarbejde mellem sygehusene. Opbygge argumentation for mere differentieret tilgang til specialeplanarbejdet Den nuværende specialeplan bygger meget på antal antal behandlinger, antal speciallæger, antal sygehuse, der må få en funktion godkendt og så videre. I den næste specialeplan skal der være mere vægt på resultaterne, altså kvaliteten af behandlingen. Dokumentere sammenhæng mellem nærhed og behandling Specialeplanen bygger på et princip om, at kvalitet går forud for nærhed. Der er imidlertid også tegn på, at nærhed til behandling har betydning for, hvilken behandling patienterne i praksis får. Afstand til behandling kan betyde manglende behandling, og derfor vil sammenhængen mellem nærhed og behandling få en mere fremtrædende plads fremover, og det skal tages med i diskussionerne om den kommende specialeplan. Bedre arbejdstilrettelæggelse og innovation I Region Nordjylland er der fokus på fleksibel arbejdstilrettelæggelse, effektive arbejdsgange og opgaveflytning. Dels med henblik på mere effektivdrift, dels med henblik på økonomisk potentiale. Et af virkemidlerne er, at der per 1. januar 2012 er etableret en Lean organisation. Traditionelt har Lean været anvendt inden for industrien og andre mere eller mindre større produktionsenheder. Anvendelsen af Lean har i de senere år spredt sig til de administrative områder, og nu også til sygehusvæsenet. Lean i sundhedsvæsnet handler om at sætte patienternes behov i centrum og definere, hvad der er vigtigst for dem. Derfra skal man gå alle arbejdsprocesserne på hospitalet i gennem og se på, hvordan de hver for sig bidrager til at opfylde patienternes behov. Det, der ikke bidrager, skal fjernes, og det, der forsinker processen, skal ændres. På den måde opnår man både større tilfredshed hos patienterne, mindre stressede medarbejdere og et mere produktivt sundhedsvæsen. Med andre ord at man arbejder smartere, bedre og mere effektivt. I Region Nordjylland uddannes der Lean konsulenter lokalt på sygehusene og i administrationen. Det er en prioritering, at der opbygges lokale kompetencer, så der kan støttes op omkring dels lokale processer og dels fælles regionale processer. Idéklinikken Idéklinikken er et regionalt fondsbaseret projekt med henblik på at afprøve og udvikle medarbejderdreven innovation på Regionens sygehuse med fokus på produktinnovation, servicedesign og fremadrettet forskningsbaseret innovation. Idéklinikken er placeret i Forskningens Hus på Aalborg Sygehus. Idéklinikken modtager løbende problemstillinger, idéer og opfindelser, som udspringer af forskning og den kliniske dagligdag ved sygehusene i Region Nordjylland. Der er tale om et bindeled mellem den sundhedsfaglige verden og erhvervslivet, og målet er at videreudvikle og implementere idéerne på sygehusene til gavn for patienter og medarbejdere. Som et eksempel på en opgave indenfor servicedesign og produkt ideer, som Idéklinikken har arbejdet med, kan nævnes projekt Blodigt alvor. Projekt Blodigt alvor handler om at reducere antallet af utilsigtede hændelser (fejl eller nærved fejl) i forbindelse med afhentning af blod fra de ubemandede bloddepoter på sygehusene. Det kan f.eks. handle om, at 10

87 Sundhedsplan for Region Nordjylland en medarbejder glemmer at registrere afhentningen af blodposerne og dermed omgår den elektroniske sikkerhedskontrol af, at det er det korrekte blodprodukt, medarbejderen har taget. Fremtidens ledelsesmæssige organisering af sygehusvæsenet For at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb, skal det at tænke i patientforløb være et grundlæggende træk ved det nordjyske sundhedsvæsen. Visionen for sygehusvæsenet i Nordjylland er at være de bedste i landet til at skabe sammenhængende og effektive patientforløb, så alle patienter oplever, at deres samlede patientforløb hænger sammen, og at hver kontakt med sygehusvæsenet har værdi. For at understøtte visionen er der sat et arbejde i gang med modernisering af den kliniske ledelse. Arbejdet indebærer en række store organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer, som kommer til at ske på tre niveauer: Organisatorisk sker der en ændring fra de nuværende afdelinger til større klinikker, der samler de specialer, som naturligt hænger sammen. Hvert sygehus får tre niveauer sygehusledelse, klinikledelse og afsnits- og specialeledelse. Ledelsesmæssigt sættes patientforløbene i højsædet i de enkelte klinikker, så patientforløb og sammenhæng på tværs bliver et selvstændigt ledelsesområde i klinikledelsen. Typisk vil klinikledelsen bestå af en klinikchef og to viceklinikchefer, med ansvar for henholdsvis sammenhængende patientforløb og personaledrift i klinikken. På medarbejderniveau videreudvikles teamorganiseringen som arbejdsform, og der sættes fokus på patientens team og stafettankegang. Den nye ledelsesmæssige organisering af sygehusvæsenet i Region Nordjylland forventes at være indført pr.1. marts Nyt Aalborg Universitetshospital Region Nordjylland har af Regeringen fået tilsagn om i alt 4,1 mia. kr. til etablering af Nyt Aalborg Universitetshospital under forudsætning af, at de nyeste byggerier på Aalborg Sygehus Syd, Medicinerhuset og onkologibygningen (kræft), fortsat anvendes til hospitalsfunktioner. Nyt Aalborg Universitetshospital bliver på m 2 og placeres i Aalborg Øst i umiddelbar nærhed af blandt andet University College Nordjylland, NOVI forskerpark og Aalborg Universitets Campus. I tilknytning til Nyt Aalborg Universitetshospital indarbejdes et byggeri til Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Aktiviteten på Nyt Aalborg Universitetshospital vil blive anderledes end i dag. Der vil blive mange flere ambulante behandlinger og færre indlagte patienter kun hver 8. patient skal overnatte, og derfor skal der ske en kraftig nedskalering af det samlede antal senge i forhold til i dag. Udviklingen vil også gå i retning af færre standardsenge og flere specialsenge. Nyt Aalborg Universitetshospital planlægges, så det bygningsmæssigt kommer til at leve op til fremtidens krav til bl.a. effektiv drift, tekniske faciliteter og den generelle indretning af hospitalet, så det er funktionelt for brugerne. Samtidig er der fokus på, at ændringer i den organisatoriske struktur kan rummes i det nye hospitalsbyggeri. De fysiske rammer bliver fleksible og robuste, så de over tid understøtter den bedst mulige behandling af patienterne og tilbyder hospitalets medarbejdere et godt arbejdsmiljø. De fysiske rammer vil også være med til at understøtte målsætningerne om patientforløb præget af høj faglig kvalitet, effektiv arbejdstil- 11

88 Sundhedsplan for Region Nordjylland rettelæggelse, som sikrer fremdrift i patientforløbene bl.a. i form af minimal ventetid og optimal logistik samt effektiv udnyttelse af bygningsmassen, teknologien og de driftsøkonomiske ressourcer. Region Nordjylland udskrev i september 2011 en projektkonkurrence vedrørende det nye hospitalskompleks. Projektkonkurrencen er afsluttet i juni 2012, og konsortiet Indigo er udpeget som totalrådgiver for byggeriet. Et så stort byggeri som det nye universitetshospital kræver omfattende planlægning. De kommende faser i byggeriet omfatter overordnet set følgende: Projektering/detaljeret planlægning i perioden Byggefase/første spadestik i 2013 Byggemodning, veje, forsyninger m.v. i perioden Licitationsperiode i 2015 Udførsel af byggeri i perioden Hospitalsdrift fra 2020 og frem 12

89 Sundhedsplan for Region Nordjylland 3. Øvrige rammer for det nordjyske sundhedsvæsen I dette kapitel beskrives de rammer det nordjyske sundhedsvæsen skal fungere under. Det vil sige de rent lovgivningsmæssige rammer, de økonomiske rammer, udviklingen indenfor behandlingsmuligheder og ikke mindst patienternes valgmuligheder og rettigheder Lovgrundlag og arbejdsdeling Regionernes opgaver er defineret i Lov om regioner, og opgaverne på sundhedsområdet er defineret i Sundhedsloven. Regionerne har ansvaret for en stor del af sundhedsvæsenet: Sygehusene Praksisområdet (herunder praktiserende læger og praktiserende speciallæger) Den behandlende psykiatri Svangreomsorg Den præhospitale indsats Dele af sundhedsberedskabet Patientrettet forebyggelse Ud over regionerne er det især kommunerne, som har ansvaret for de øvrige dele af sundhedsvæsenet. Det gælder for eksempel forebyggelse og sundhedsfremme, dele af tandplejen, hjemmesygepleje, genoptræning og misbrugsbehandling. Planlægning og udvikling af sundhedsområdet sker desuden i samarbejde med især Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen. Disse centrale instanser udstikker en række mere detaljerede krav til, hvordan regioner og kommuner driver sundhedsvæsenet. Regionerne samarbejder også med hinanden, dels direkte dels gennem den fælles interesseorganisation, Danske Regioner. Det fremgår af Sundhedsloven, at sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed og at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Det fremgår også af loven, at den fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for: let og lige adgang til sundhedsvæsenet behandling af høj kvalitet sammenhæng mellem ydelserne valgfrihed let adgang til information et gennemsigtigt sundhedsvæsen og kort ventetid på behandling Regionerne og kommunerne er efter reglerne i Sundhedsloven ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient. 13

90 Sundhedsplan for Region Nordjylland 3.2. Økonomi De overordnede rammer for Region Nordjyllands økonomi bliver fastsat i årlige økonomiaftaler mellem Regeringen og Danske Regioner. En budgetlov, som er vedtaget i 2012, betyder endvidere, at der er udgiftslofter på blandt andet regionernes økonomi. Regionernes finansiering på sundhedsområdet er sammensat af fire elementer som er fastlagt i Lov om regionernes finansiering, hvoraf det statslige bloktilskud udgør den største del: Statsligt bloktilskud (udgør den største del) Aktivitetsbaseret tilskud fra staten Aktivitetsafhængigt bidrag fra kommunerne Et af vilkårene for Region Nordjyllands sundhedsvæsen i de kommende år er en meget begrænset økonomisk vækst, og der skal derfor være stor fokus på at prioritere og at overholde budgetterne. Økonomisk og faglig bæredygtighed er en nødvendighed, når der skal ske prioritering af knappe ressourcer. Det gælder især på sundhedsområdet, som i de kommende år vil være presset af den demografiske udvikling med en stadig større del af ældre personer, flere patienter med kronisk sygdom osv. Det er derfor væsentligt at udnytte alle de muligheder der byder sig for at etablere koordinerede og fagligt bæredygtige og omkostningseffektive sundhedstilbud der samtidig muliggør en fortsat udvikling af de specialiserede tilbud, kvaliteten af den behandling og de ydelser der tilbydes og endelig et løft af patienternes oplevede kvalitet af behandlingen og det samlede forløb Udviklingen i behandlingsmuligheder Sundhedsvæsenet er præget af, at behandlingsmulighederne hele tiden bliver bedre. Patienter får tilbudt nye typer af medicin og nye behandlinger, og der udvikles behandlinger til patienter, som ikke tidligere har kunnet behandles. Det er naturligvis godt for patienterne, men nye behandlinger og nye typer af medicin er som regel dyrere end det, de afløser. Med de økonomiske udfordringer Region Nordjylland står overfor i de kommende år, er der derfor behov for, at der foretages de nødvendige prioriteringer, så det sikres, at der er tilstrækkeligt økonomisk råderum til at tage nye behandlinger og ny medicin i brug. Dette under forudsætning af, at noget nyt alene tages i brug, når det sker på baggrund af forskningsmæssige resultater og lægefaglige vurderinger og anbefalinger Valgmuligheder og rettigheder som patient I Danmark har man som patient frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Hvis man skal vente mere end 1 måned på en diagnostisk undersøgelse eller på sygehusbehandling, herunder forundersøgelse, udvides ens frie sygehusvalg til også at omfatte private og udenlandske sygehuse, som regionerne har indgået aftaler med. Det udvidede frie sygehusvalg træder også i kraft, hvis man får ændret en operationsdato. For patienter med visse livstruende kræft- og hjertesygdomme gælder særlige regler om maksimale ventetider, og hvis man som psykiatrisk patient skal vente mere end 2 måneder på undersøgelse og behandling på sygehus, har man andre udvidede valgmuligheder. Pakkeforløb I 2007 blev der af Regeringen og Danske Regioner indført pakkeforløb til patienter med begrundet mistanke om kræft og patienter med kræft. Det overordnede formål var at sikre patienterne den bedst mulige udred- 14

91 Sundhedsplan for Region Nordjylland ning og behandling uden unødig ventetid, og at forbedre patienternes prognose, bedre livskvaliteten og mindske utrygheden ved ventetid uden kendt årsag. Efterfølgende er der også indført pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme. Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte begivenheder er lagt til rette med faste krav til tidspunkter og indhold, og som i udgangspunktet følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om kræftsygdom, gennem udredning, diagnose, behandling og efterbehandling. Pakkeforløbene beskriver de nødvendige undersøgelser og behandlinger og indeholder også oplysninger om, hvor lang tid der må gå med undersøgelser eller anden udredning, og, hvor sundheds-personer undervejs i forløbet skal give information til patienterne. Udrednings- og behandlingsgaranti I september 2013 bliver der i alle regionerne indført en ny patientrettighed i form af en udrednings- og behandlingsgaranti. Det primære formål med garantien er at sikre, at en patient senest en måned fra henvisning er udredt eller som minimum har fået fastlagt en plan for den videre udredning. Der lægges også op til, at den nuværende behandlingsgaranti, hvor patienterne har ret til udvidet frit valg efter en måned, differentieres fra 1. januar 2013, så patienter med mindre alvorlig sygdom har 60 dages ventetid før de opnår ret til udvidet frit sygehusvalg, mens patienter med alvorlig sygdom fortsat har ret til udvidet frit valg efter 30 dage. Patientrettigheder i EU EU-Domstolen har fastslået, at borgere i EU har ret til at modtage sundhedsydelser i andre EUmedlemslande. De gældende regler ser sådan ud: En patient, som i sit hjemland, har ret til undersøgelse og behandling ved praktiserende læger, speciallæger og lignende kan vælge at modtage denne undersøgelse og behandling i et andet EUmedlemsland uden at søge om forhåndsgodkendelse. Den udgift, som patienten har haft, bliver godtgjort i hjemlandet. En patient, som har ret til sygehusbehandling i hjemlandet og samtidig ønsker at rejse til et andet EU-medlemsland for at modtage sygehusbehandlingen, skal som hovedregel søge om forhåndsgodkendelse for at have ret til at modtage behandlingen vederlagsfrit. For at kunne få en forhåndsgodkendelse skal patienten være henvist til behandling i Danmark. Forhåndsgodkendelse gives herefter kun, hvis sundhedsvæsenet i hjemlandet ikke kan tilbyde den pågældende behandling indenfor en rimelig frist. Hvis en patient ikke er rejst til et andet EU-medlemsland med det formål at modtage behandling, men i stedet f.eks. er på ferie, så er reglerne sådan, at EU-medlemslandenes sundhedsvæsener er forpligtede til at modtage de patienter fra andre EU-medlemslande, som får behov for udredning og behandling under et ophold i landet. Denne forpligtelse gælder både hvis der er behov for kontakt til praktiserende læger og speciallæger og hvis der er behov for sygehusbehandling. 15

92 Sundhedsplan for Region Nordjylland 4. Det hele og det nære sundhedsvæsen Region Nordjylland har en vision om, at sundhedsvæsenets tilbud skal hænge sammen i en helhed. Der skal være overensstemmelse mellem det patienten oplever på sygehusene, i almen praksis og i kommunerne, og et sundhedsvæsen, hvor ressourcerne anvendes bedst muligt til gavn for borgeren. Herudover skal man være gode til at forebygge og gribe tidligt ind så sygdom enten undgås eller så patientens sygdom ikke forværres unødigt. Derfor arbejder Region Nordjylland tæt sammen med de nordjyske kommuner og de praktiserende læger om at: Skabe sammenhæng i hele patientforløbet mellem sygehus, kommuner og almen praksis Skabe sammenhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløbene for kronisk syge borgere Skabe sammenhængende sundhedstilbud tæt på patienterne ved f.eks. at udvikle telemedicinske løsninger til borgerne og sundhedshuse i borgernes nærområder. Sikre at der udvikles forskningsbaseret viden, så der skabes en høj kvalitet i hele sundhedsvæsenet 4.1. Nære sundhedstilbud Nære sundhedstilbud er tilbud, der enten er let tilgængelige eller tilbud, der gives i borgerens nærmiljø eller i eget hjem. I Region Nordjylland er der mange nære sundhedstilbud herunder kan nævnes følgende eksempler: Opfølgende hjemmebesøg, hvor den praktiserende læge sammen med en hjemmesygeplejerske aflægger et besøg hos en patient efter en sygehusindlæggelse, hvor det skønnes, at der er brug for at der følges op på den behandling patienten har modtaget. I Region Nordjylland, er der en aftale med de praktiserende læger om, at de kan tilse en døende patient i eget hjem også selv om egen læge ikke har vagten. I Region Nordjylland kan der gives dialysebehandling og respirator behandling i eget hjem. Patienter med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) kan i nærmeste fremtid behandles i eget hjem med telemedicinske løsninger. Ved mistanke om demens, kan den praktiserende læge sammen med en hjemmesygeplejerske fra kommunen, lave en basisudredning forud for henvisning til sygehuset. I Region Nordjylland tilbydes fødselsforberedelse ved alle regionens fødesteder. Gravide misbrugere kan henvises til Familieambulatoriet til et særligt tilrettelagt svangre og fødselsforløb. Region Nordjylland tilbyder sygehusene forebyggelsestilbud forud for behandling på sygehuset, så ventetid bliver til aktiv forberedelsestid. Region Nordjylland samarbejder med de nordjyske kommuner om at gøre det let at finde forebyggelses og rehabiliteringstilbud på og Egen læge er primær indgang De alment praktiserende læger er patienternes hyppigste kontakt og primære indgang til sundhedsvæsenet. Her håndteres ethvert problem, som den enkelte patient oplever som et sundhedsproblem. En alment praktiserende læge er uddannet til at håndtere de mest almindelige lidelser hos patienterne. Det betyder, at den praktiserende læge har kompetence til at udrede, behandle samt efter behov viderehenvise 16

93 Sundhedsplan for Region Nordjylland til det øvrige sundhedsvæsen. Der er i Region Nordjylland ca. 350 praktiserende læger fordelt på ca. 200 lægepraksis. Den praktiserende læger behandler selv mange af de sundhedsproblemer, borgere går til lægen med. Ca. 9 ud af 10 henvendelser til den praktiserende læge færdigbehandles hos denne. Den alment praktiserende læge er den primære indgang til sundhedsvæsenet. Den praktiserende læge vurderer, om man som patient har et lægefagligt begrundet behov for videre udredning og behandling i det øvrige sundhedsvæsen. Overordnet betyder det, at den praktiserende læge har ansvaret for at viderehenvise de relevante patienter til det rigtige behandlingssted på det rigtige tidspunkt, herunder henvisning til specialiseret behandling på et sygehus. Udover at være primær indgang til videre udredning og behandling i det øvrige sundhedsvæsen, skal den alment praktiserende læge også have overblikket samt deltage i tilrettelæggelsen af det kliniske forløb for den enkelte patient. De alment praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende, som har en overenskomst med regionerne om at behandle patienter. Den enkelte læge har et selvstændigt driftsansvar for sin klinik, men er forpligtet til at yde almen lægehjælp, under de vilkår der er fastsat i aftalesystemet mv. Region Nordjylland har lavet en aftale med de praktiserende læger om, at den praktiserende læge sammen med en hjemmesygeplejerske fra kommunen, kan aflægge et hjemmebesøg hos en borger, der har været indlagt, og hvor der er behov for at sikre overgangen fra sygehus til eget hjem eksempelvis svage ældre. Ordningen tilbydes i dele af Regionen. Regionen har også lavet en aftale med de praktiserende læger om, at den praktiserende læge og kommunens hjemmesygeplejerske kan foretage en medicingennemgang hos patienter, der er over 65 år, og som får mere end 6 slags medicin. Ordningen er målrettet nye beboere på plejehjem eller ældre i eget hjem, der modtager hjemmepleje fra kommunen. Ordningen tilbydes i dele af Regionen. Rekruttering af alment praktiserende læger til særligt udsatte områder i Region Nordjylland I Region Nordjylland er der udpeget en række områder, som anses for at være særligt udsatte i forhold til at kunne sikre lægedækningen for borgerne, og hvor det derfor i særlig grad er nødvendigt at tiltrække læger. Denne politiske prioritering af områderne er lavet for at sikre, at lægedækningen fremadrettet kan sikres for borgerne. De udpegede områder er: Morsø Kommune Jammerbugt Kommune i det vestlige samt østlige Jammerbugt Brønderslev Kommune i det vestlige og østlige Brønderslev Thisted Kommune i Sydthy og Nordthy Fælles for disse områder er, at der er mange indbyggere pr. læge, samt at gennemsnitsalderen for de praktiserende læger i områderne er de højeste i hele regionen. Derudover er der i de enkelte områder en række særegne forhold, som hver især betinger behovet for rekrutteringsindsatser. Rekrutteringsindsatserne er derfor også afstemt efter det enkelte område, således indsatserne modsvarer det behov, der er identificeret. Der skelnes i særlig grad på behovet for henholdsvis rekruttering af ekstra læger og/eller behovet for generationsskifte, hvor en eksisterende praksis overtages af en anden læge, for at sikre en fortsat lægedækning. De konkrete rekrutteringsindsatser er nærmere beskrevet i tillæg til Praksisudviklingsplan for almen praksis, som Regionsrådet godkendte den 15. maj

94 Sundhedsplan for Region Nordjylland 4.3. Kronisk sygdom Borgere med kronisk sygdom bliver tilbudt aktiviteter, der skal ruste den enkelte til at leve bedst muligt med kronisk sygdom. Aktiviteterne skabt via Den Nordjyske Kronikermodel betyder, at borgere lærer en række redskaber, til bedst muligt at mestre egen sygdom. Sund kost, daglig motion, rygestop og alkoholstop (også kaldet KRAM faktorerne) har stor betydning for at opnå forbedret velvære for nordjyder med kronisk sygdom. En sund livsstil kan også være med til at hæmme, at sygdommen udvikler sig yderligere, og på den måde medvirke til at reducere mulige senfølger og følgesygdomme. Afhængig af sværhedsgraden af ens kroniske sygdom, vil man modtage behandlingen i enten almen praksis eller på et sygehus. I forlængelse af behandlingen kan der tilbydes rehabilitering det vil sige viden og instruktion i KRAM faktorerne og deres virkning på ens sygdom. Sygehuset og almen praksis har også mulighed for at henvise til kommunal rehabilitering. Borgerens kommune har en række tilbud til mennesker med kroniske sygdomme. Disse tilbud forløber ofte over en række uger. I disse tilbud arbejdes med personlige mål og KRAM faktorerne. Man har eksempelvis mulighed for at deltage på træningshold sammen med mennesker med samme kroniske sygdom som en selv. På og har man mulighed for at se den enkelte kommunes tilbud Telemedicin Telemedicin er ikke et nyt tiltag, men udbud af løsninger og ønsket om at opnå de fordele som telemedicin giver, vokser støt i disse år. En øget brug af telemedicin kan være med til at: Medvirke til at give sammenhængende patientforløb Understøtte kliniske beslutninger og behandling Øge specialistinvolvering i behandling Fremme samarbejde internt, eksternt og internationalt Give rationaliseringsgevinster på sygehuse og hos andre aktører Reducere ulighed inden for sundhedsområdet, som følge af geografiske forskelle I Region Nordjylland benyttes telemedicin bl.a. til: Tolkning via videotelefoner i stedet for fremmøde Udskrivningskonferencer via videotelefon mellem sygehuse og kommuner. Ammerådgivning af nybagte mødre via videotelefon. Telemedicinske løsninger tages også i brug uden patientens direkte inddragelse. Både klinisk og administrativt personale mødes virtuelt på videokonferencer og taler om patienter og tilrettelæggelse af arbejdet, fx hjerte- og røntgenkonferencer på tværs af sygehuse og regioner. Hermed frigøres tid ressourcer, da transport ikke er nødvendig. Region Nordjylland er på vegne af de øvrige Regioner, blevet bedt om at efterprøve telemedicinske løsninger til kroniske patienter i stor skala. Denne opgave løftes gennem samarbejdsprojektet TeleCare Nord med deltagelse af alle nordjyske kommuner, alment praktiserende læger, Aalborg Universitet samt Region Nordjylland og de nordjyske sygehuse. TeleCare Nord er et ud af fem indsatsområder i den nationale telemedicinske handlingsplan. Storskala defineres således at alle nordjyske KOL patienter der kan have gavn af projektets løsning skal have den tilbudt, uanset hvilken nordjysk kommune de bor i, hvilken praktiserende læge de har, og hvilke sygehus optageområde de er en del af. 18

95 Sundhedsplan for Region Nordjylland TeleCare Nord skal i et samarbejde om og med patienten, afprøve om de fordele der både patientmæssigt, økonomisk og kvalitetsmæssigt er påvist med telemedicin i pilot- og forskningsprojekter, også findes i fuld skala. Projektet fokuserer på patienter med KOL. Patienten foretager selv løbende målinger af vægt, blodtryk, puls og lungefunktion i eget hjem. Disse målinger opsamles elektronisk, og stilles til rådighed for de sundhedsprofessionelle på sygehuse, i kommuner og almen praksis. Projektet tilrettelægges således at løsninger fra TeleCare Nord efterfølgende kan ligge til grund for anvendes i andre kronikergrupper. Øget telemedicin er ikke kun på dagsordenen i Region Nordjylland. Der er nationalt udarbejdet strategiplaner for både telemedicin og patient- og borgerindragelse (patient empowerment), som fremsætter en række anbefalinger som Region Nordjylland enten har indfriet eller arbejder på at løfte. I disse år udbredes smart-phones og tablets. Disse platforme forventes at blive meget centrale i forhold til telemedicin, både i forhold til app s med sundhedsmæssigt indhold, men også i forhold til den direkte kontakt mellem patient og behandler via allerede kendte løsninger f.eks. Skype og Facebook. 19

96 Sundhedsplan for Region Nordjylland 5. Det specialiserede sundhedsvæsen Det specialiserede sundhedsvæsen handler om den del af sundhedsvæsenet, som behandler de lidt mere komplicerede sygdomme og de lidt sjældnere sygdomme. Det er typisk, når den praktiserende læge ikke selv kan udrede, hvad patienten fejler, eller ikke selv kan behandle patientens sygdom. Patienter kan blive henvist til de somatiske sygehuse på flere måder. Det kan ske med henvisning fra den praktiserende læge, praktiserende speciallæge eller lægevagten eller også kan man komme akut ind på sygehuset med ambulance ved at ringe Hvis borgere har brug for akut psykiatrisk hjælp, kan man henvende sig direkte i Psykiatrisk Skadestue/Modtagelse i Aalborg, som er åben for henvendelse hele døgnet Hvordan er opgaverne fordelt? Det specialiserede sundhedsvæsen består grundlæggende af sygehusene, både de somatiske og de psykiatriske, og af de praktiserende speciallæger. Praktiserende speciallæger Praktiserende speciallæger er selvstændige erhvervsdrivende, som har en overenskomst med regionerne om at behandle patienter. Der findes praktiserende speciallæger inden for en række af de lægefaglige specialer, men de største områder er øre-næse-hals-læger, øjenlæger og hudlæger. Patienter behøver ikke en henvisning fra den praktiserende læge men kan bestille tid direkte, hvis der er brug for en øre-næse-hals-læge eller en øjenlæge. I de øvrige specialer skal patienter have en henvisning fra den praktiserende læge. Henvisningen gælder til alle praktiserende speciallæger i Regionen i dét speciale. Antallet af praktiserende speciallæger styres ved hjælp af såkaldte ydernumre, som Regionen etablerer, og som betyder, at en praktiserende speciallæge med ydernummer kan modtage patienter efter overenskomsten. Der er i alt 84 ydernumre til praktiserende speciallæger i Region Nordjylland, men kun de 68 er aktive. Det forsøges sikret, at der er dækning af speciallægepraksis i hele Regionen, men det er ofte svært at besætte ydernumre i yderområderne. Region Nordjylland vil arbejde for at udvikle speciallægepraksis og samarbejdet mellem speciallægepraksis og sygehusene. Følgende indsatser skal prioriteres: Der skal laves en strategi for hvert praksisspeciale, som blandt andet skal se på den nuværende kapacitet, rekrutteringsmuligheder og arbejdsdeling mellem sygehuse og speciallægepraksis. Strategierne kan både betyde udvidelser og indskrænkninger i antallet af ydernumre i det enkelte speciale. I forlængelse af strategierne skal der ses på, om arbejdsdelingen mellem sygehuse og speciallægepraksis skal ændres. Hvis arbejdsdelingen ændres, skal det ske på en måde, hvor kvalitet og kapacitet opretholdes, og hvor det giver økonomisk mening. Der skal nedsættes trepartsudvalg mellem speciallægepraksis, sygehusene og de praktiserende læger i en række specialer, i første omgang på øre-næse-hals- og øjenområdet. Trepartsudvalgene skal sikre, at der er dialog mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet, for eksempel om henvisninger, smidige patientforløb, kommunikation osv. 20

97 Sundhedsplan for Region Nordjylland Somatiske sygehuse På de somatiske sygehuse undersøges og behandles kroppens sygdomme. Undersøgelse og behandling kan både ske ambulant, hvor patienter kommer ind og ud af sygehuset samme dag, eller under indlæggelse. Flere og flere undersøgelser og behandlinger sker ambulant. Plan for sygehuse og speciallægepraksis i Region Nordjylland, som er vedtaget politisk i august 2012, betyder kun en række mindre ændringer i den nordjyske sygehusstruktur: Sygehusfunktionerne i Brovst nedlægges, men det er hensigten at udbygge aktiviteten i Brovst med borgernære sundhedscenter-funktioner. Det er en forudsætning for nedlæggelsen, at der kan etableres et ydernummer for en praktiserende speciallæge i intern medicin: kardiologi (hjertesygdomme). Neurorehabiliteringsfunktionen (for patienter med hjerneskade) på regionsfunktionsniveau i Region Nordjylland skal samles i Brønderslev. Det betyder, at den neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau, der i dag foregår på centret, skal flyttes til et af Regionens sygehuse med modtagelse af akutte patienter. Der skal fremover ikke længere modtages akutte apopleksipatienter (patienter med blodprop i hjernen eller hjerneblødning) i Dronninglund. Baggrunden herfor er, at Sundhedsstyrelsen i sin faglige rådgivning i forbindelse med fastlæggelse af akutstrukturen i Region Nordjylland, indskærpede, at modtagelse af akutte patienter udelukkende skal ske på matrikler med fælles akutmodtagelse. Sygehusene er placeret her: 21

98 Sundhedsplan for Region Nordjylland Der er forskel på begrebet sygehus, som betegner en enhed, der er samlet under den samme sygehusledelse, men godt kan ligge på flere adresser, og begrebet sygehusmatrikel, som er en bestemt adresse. Der er fire somatiske sygehuse i Region Nordjylland Aalborg Sygehus, Sygehus Vendsyssel, Sygehus Thy-Mors og Sygehus Himmerland. Men der foregår somatisk sygehusbehandling på 10 sygehusmatrikler. Der er tre sygehusmatrikler i Regionen med akut modtagelse af alle typer patienter Aalborg Sygehus, Sygehus Vendsyssel Hjørring og Sygehus Thy-Mors Thisted. På de øvrige sygehusmatrikler modtages der enten ikke akutte patienter eller kun særlige kategorier akutte patienter, ligesom der sker forskellige former for planlagt (elektiv) behandling. Den overordnede fordeling er: Sygehus Himmerland Hobro: Akutte og planlagte medicinske patienter, planlagt kirurgi, røntgen Sygehus Himmerland Farsø: Planlagte medicinske patienter, akut og planlagt ortopædkirurgi, røntgen Aalborg Sygehus Dronninglund: Lægehenviste medicinske patienter, håndkirurgi, fertilitetsbehandling (kunstig befrugtning), røntgen Brønderslev Neurorehabiliteringscenter, Sygehus Vendsyssel: Genoptræning efter hjerneskade (først og fremmest efter hjerneblødning og blodprop i hjernen). Skagen Gigt- og Rygcenter, Sygehus Vendsyssel: Genoptræning af rygpatienter. Sygehus Thy-Mors Nykøbing: Planlagt kirurgi, urologi (kirurgi på urinveje) og gynækologi Skadestuer Region Nordjylland har døgnåbne, visiterede skadestuer i Aalborg, Hjørring, Thisted og Farsø og en småskadeklinik i Hobro. For at blive behandlet på skadestuerne eller i småskadeklinikken skal man henvises af sin egen læge eller vagtlægen. Skadestuerne behandler patienter med alle typer af akut opståede skader lige fra sår, forvridninger og knoglebrud til svært tilskadekomne. Desuden behandles patienter med forskellige akutte medicinske lidelser som f.eks. vejrtrækningsbesvær og forgiftninger. På Småskadeklinikken er det muligt at blive behandlet for mindre skader som sår, stik, brud og forvridninger m.v. Patienter med større skader bliver sendt videre til behandling hos enten Sygehus Himmerland i Farsø eller Aalborg Sygehus. Fælles akut modtagelser I 2013 vil den nye akutstruktur i Region Nordjylland blive fuldt implementeret. Det betyder, at der etableres fælles akutmodtagelser på Sygehus Vendsyssel i Hjørring og på Sygehus Thy/Mors i Thisted. På Aalborg Sygehus vil i der nær tilknytning til den nuværende Skade/Modtagelse opføres et nyt akut sengeafsnit i to etager. Sengeafsnittet vil være klar til indflytning i marts 2013, mens en fuldt udbygget fælles akutmodtagelse på Aalborg Sygehus vil være klar i det nye Aalborg Universitetshospital. Når Aalborg Sygehus flytter til Nyt Aalborg Universitetshospital i 2020, vil Psykiatrien blive inkluderet i den fælles akutmodtagelse. De fælles akutmodtagelser er en samling af skadestuefunktionen samt modtagelsen af patienter til indlæggelse. Det giver mulighed for at samle et stærkt tværfagligt hold af læger og sygeplejersker, som hurtigt kan finde ud af, hvad patienterne fejler og derfor hurtigt kan igangsætte behandling. På Sygehus Himmerland i Hobro er der etableret en akutmodtagelse efter samme principper, men her modtages kun visiterede akutte medicinske patienter (Akut Modtage Afsnit). Ligesom akutmodtagelserne omfatter skadestuer, så omfatter AMA også en skadestuefunktion, som dog blot er åben fra kl og kun behandler mindre skader som syning og behandling af sår, øjenskader samt ukomplicerede brud på arme, ben, fingre og tæer. Akut Modtage Afsnittet i Hobro er midlertidigt skal fungere indtil Nyt Aalborg Universitetshospital tages i brug i På Sygehus Himmerland i Farsø er der døgnåbent for modtagelse af alle slags skadepatienter, og patienter med komplicerede skader fra Hobro kan således sendes videre til Farsø. 22

99 Sundhedsplan for Region Nordjylland Med alle de nye fælles akutmodtagelser og Akut Modtage Afsnit i drift, er det forventningen at færre patienter behøver at blive indlagt, og det er desuden forventningen, at det kan medvirke til at skabe kortere ventetider for patienterne. For med indførelsen af den nye struktur, indføres der også en række nye arbejdsgange, ligesom der opføres nye bygninger, hvilket samlet set forventes at give de nordjyske borgere et bedre og mere struktureret behandlingstilbud, hvis der bliver behov for akut hjælp. Adgangen til akutmodtagelser er visiteret. Det betyder, at man skal henvises af sin egen læge, vagtlægen eller blive indbragt med Falck. Oversigt: - Aalborg Sygehus. Fælles akutmodtagelse (modtagelse af patienter til indlæggelse, modtagelse af traumepatienter samt skadepatienter) - Sygehus Vendsyssel, Hjørring: Fælles akutmodtagelse (modtagelse af patienter til indlæggelse samt modtagelse af skadepatienter) - Sygehus Thy/Mors, Thisted: Fælles akutmodtagelse (modtagelse af patienter til indlæggelse samt modtagelse af skadepatienter) - Sygehus Himmerland, Hobro: Akutmodtagelse for akutte medicinske patienter samt modtagelse af patienter med lettere skader - Sygehus Himmerland, Farsø: Modtagelse af skadepatienter 5.2. Behandling Patienter kan enten få planlagt behandling så man i forvejen kender tid og sted, eller det kan ske akut, hvis der opstår akut sygdom eller skade. Akut behandling og planlagt behandling kan ske både i et indlæggelsesforløb, hvor patienten overnatter på sygehuset eller i et forløb, hvor man kommer hjem samme dag (ambulant). Regionen arbejder løbende på at omlægge flere behandlinger, så de sker ambulant. Denne udvikling går hånd i hånd med udviklingen i den kliniske verden, hvor nye operationsteknikker og arbejdsgange betyder hurtigere og mere skånsom behandling. Visse af de behandlinger, der sker på Regionens sygehuse, sker også hos speciallæger, som er organiseret som selvstændige specialpraksisser. Privathospitaler Privathospitaler er selvstændige virksomheder, som dels behandler patienter, hvor det offentlige betaler regningen, dels hvor patienten selv eller patientens forsikringsselskab betaler. Når patienter bliver behandlet på privathospital på det offentliges regning, kan det grundlæggende ske på to måder. I første omgang vil man altid blive henvist af sin egen læge til et offentligt sygehus. Man skal ligeledes altid kontakte Regionens Enhed for Sygehusvalg for at blive henvist til et privathospital. For det første kan man for en række behandlinger blive henvist til de specifikke privathospitaler, som Region Nordjylland har indgået en udbudsaftale med. Patienter kan blive henvist, hvis der er lang ventetid på de regionale sygehuse. For det andet kan patienter blive henvist efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg, hvis der er lang ventetid på de regionale sygehuse. 23

100 Sundhedsplan for Region Nordjylland 5.3. Genoptræning efter sygdom, ulykke eller operation Genoptræning Efter indlæggelse på et sygehus, skal en patient efter sundhedslovens bestemmelser have vurderet ens behov for genoptræning. Vurderingen kan have følgende udfald: Ikke behov for genoptræning. Udskrives til egen træning med forskellige øvelser eller anbefalinger. Udskrives til almen genoptræning i egen kommune. Udskrives til specialiseret genoptræning på et sygehus. Hvis en patient har behov for genoptræning, bliver der udarbejdet en genoptræningsplan. Planen sendes desuden patientens praktiserende læge og hjemkommune. Skal man have almen genoptræning i kommunen, vil kommunen automatisk henvende sig angående tidspunkt og sted for opstart af genoptræningen det samme gælder, hvis man skal have specialiseret genoptræning på et sygehus. Der er i et vist omfang mulighed for at vælge at modtage genoptræningen i henholdsvis en anden kommune eller på et andet sygehus Velkommen til verden Region Nordjylland vil trække linjerne for den fremtidige omsorg for gravide og fødende i Regionen og sætte nogle pejlemærker for fremtiden. Udgangspunkt for dette er Fødselsplan for Region Nordjylland. Der er fokus på at kvalitet kommer før nærhed, og at der skal ske en tilrettelæggelse af tilbud til den gravide som er individuelle. Det er i den sammenhæng vigtigt at inddrage den gravides egne ressourcer og netværk. Der er i de senere år født lidt færre børn i Region Nordjylland, og tallet forventes ikke at stige væsentligt i de kommende år. Det er særligt en udvikling, der gør sig gældende i i yderområderne af Regionen. Derfor er det meget vigtigt, at Regionen bruger de ressourcer, der er til stede sygehuse, personale osv. - optimalt. Den faglige udvikling på fødselsområdet, som på det øvrige sygehusområde, har de senere år medført en øget specialisering og øget anvendelse af behandlinger, hvor patienten ikke indlægges. Region Nordjylland har på fødselsområdet fokus på følgende områder: Kvalitet og sammenhæng i tilbuddene Alle gravide skal opleve et smidigt og sammenhængende patientforløb, der er præget af høj kvalitet. Det gælder graviditetsundersøgelser, fødselshjælp og barselspleje både til den store gruppe af kvinder, hvor graviditet ikke vurderes at udgøre en øget risiko, og til de gravide, hvor livsvilkår eller livsstil medfører en særlig risiko for mor og/eller barn samt de gravide, hvor graviditeten eller fødslen forventes at kunne give problemer. Udgangspunktet skal være et godt og dækkende basistilbud til de gravide, hvor der ud fra en tankegang om sundhedsfremme, forebyggelse og behandling er opmærksomhed på den gravide og hendes partner og mulighed for at give forskellige tilbud i forhold til deres individuelle behov og ønsker. Inddragelse og information Det er vigtigt at inddrage og informere den gravide og hendes partner i hele forløbet så de kommende forældre får et så velkvalificeret og individuelt tilbud som muligt, og så de oplever at de bliver involveret i forløbet. 24

101 Sundhedsplan for Region Nordjylland Information til de gravide og partnere skal tilpasses deres behov og forudsætninger. Det betyder, at der skal arbejdes med forskellige kommunikationstilbud både hvad angår indhold og anvendelse af medier. Der lægges vægt på, at det er begge parter både den gravide og hendes partner - der bliver inddraget og informeret. Ved den første jordemoderkonsultation skal der udarbejdes en individuel plan for graviditeten og fødslen i samarbejde med den gravide og hendes partner. Samarbejde Der er mange mennesker involveret omkring graviditet, fødsel og barsel både indenfor sundheds- og socialområdet og i Region og kommuner. Der er derfor mange, der skal arbejde sammen. Det er vigtigt at skabe mere klarhed og systematik i arbejdsgangene og at sikre, at de, der er involveret, arbejder sammen. Det gælder det enkelte fødested (sygehus), mellem fødestederne (sygehusene) og mellem Region og kommuner. Der er derfor fortsat fokus på udvikling af de etablerede barselsambulatorier ved de tre fødesteder i Aalborg, Hjørring og Thisted. Regionen arbejder ligeledes med særlige tilbud, eksempelvis udvidelse af de eksisterende distriktsjordemoderordninger. 25

102 Sundhedsplan for Region Nordjylland Nye tiltag på fødselsområdet Sundhedsstyrelsen udstikker de overordnede rammer for sygehusvæsenet. Det gælder også på fødselsområdet. Sundhedsstyrelsen kom med sine seneste anbefalinger i 2009, og de anbefalinger danner grundlag for den fødselsplan, der er gældende i Region Nordjylland i dag. Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde nye anbefalinger for barselsområdet, og når disse anbefalinger ligger klar, udarbejdes en ny fødselsplan for Region Nordjylland. Planen skal udarbejdes i samarbejde med de nordjyske kommuner og de praktiserende læger Den sidste tid En vigtig opgave i sundhedsvæsenet i Region Nordjylland er den palliative (lindrende) indsats, som handler om de tilbud, der gives til uhelbredeligt syge og døende patienter. Der er tale om blandt andet lindring af smerter og andre gener og symptomer. De patienter, der modtager palliativ behandling i Region Nordjylland, er for størstedelens vedkommende kræftpatienter. Men et stigende antal patienter modtages også med hjertekar-sygdomme, patienter med lungesygdomme og HIV/AIDS patienter. Størstedelen af de palliative patienter tilbringer den sidste tid i eget hjem eller på sygehuset. Selvom flere undersøgelser både i ind- og udland viser, at disse patienter ofte ønsker at være i eget hjem og at dø i eget hjem, er det ikke altid muligt at opfylde dette ønske på grund af sygdommens udvikling og komplikationer. Der skelnes mellem basal palliativ indsats og specialiseret palliativ indsats. Basal palliativ indsats sker typisk som led i anden behandling og pleje og udføres af praktiserende læger, af kommunerne og af sygehusene. Hovedparten af den palliative indsats, der sker, er basal. De praktiserende læger er en vigtig del af indsatsen på basisniveauet, fordi de har et indgående kendskab til patienterne, som både omfatter tiden før sygdommen blev konstateret samt hele sygdomsforløbet. Region Nordjylland har derfor lavet en aftale med de praktiserende læger om, at den praktiserende læge fortsat kan tilse en døende patient i eget hjem også selv om den pågældende læge ikke har vagt. Specialiseret palliativ indsats udføres af hospicerne, de palliative teams og på de palliative sengeafsnit på sygehusene, og er rettet mod patienter, som har svære og typisk flere palliative problemstillinger. I Region Nordjylland har vi følgende specialiserede tilbud: Et palliativt team ved hvert sygehus Aalborg Sygehus, Sygehus Vendsyssel, Sygehus Thy-Mors Thisted og Sygehus Himmerland. To hospicer KamilianerGaardens Hospice i Aalborg og Hospice Vendsyssel i Frederikshavn Palliativt sengeafsnit på Sygehus Himmerland, Farsø (udbygges i 2013) Palliative senge på Aalborg Sygehus Palliative senge på Sygehus Thy-Mors, Thisted (etableres i 2013) De palliative teams yder en tværfaglig indsats, som består i at symptombehandle og pleje, uanset om den palliative indsats foregår på sygehus, på plejehjem eller i eget hjem. De palliative teams er sammensat af forskellige faggrupper, herunder læger, sygeplejersker, socialrådgivere, præster, psykologer/psykoterapeuter, musikterapeuter m.m. På hospicerne kan palliative patienter tilbringe den sidste tid eller opholde sig kortvarigt for at få justeret smertebehandling eller for at blive aflastet. Forskellen mellem hospice og det palliative sengeafsnit/de palliative senge er, at patienterne på hospice ikke modtager sygehusbehandling. De palliative senge er beregnet til palliative patienter, som under sygdomsforløbet får behov for sygehusbehandling, således at disse patienter får bedre og mere trygge ophold på sygehusene og ligeledes bliver mødt af kendt personale med uddannelse inden for palliation. 26

103 Sundhedsplan for Region Nordjylland Sundhedsstyrelsen udgav i 2011 nye reviderede anbefalinger for den palliative indsats, og Region Nordjylland er i gang med at implementere dem Psykiatriske sygehuse Psykiatrien i Region Nordjylland behandler patienter med sygdomme i sindet. Patienter skal typisk have en henvisning fra den praktiserende læge til behandling i psykiatrien. Akut hjælp kan fås ved direkte henvendelse i Psykiatrisk Skadestue/Modtagelse, som er åben hele døgnet. Psykiatriens funktioner er placeret: Der er psykiatriske sengepladser følgende steder: Aalborg Psykiatriske Sygehus: Psykiatrisk skadestue og modtagelse, almen voksenpsykiatri, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri. Brønderslev Psykiatriske Sygehus: Almen voksenpsykiatri, gerontopsykiatri (psykiske sygdomme hos ældre). Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frederikshavn: Almen voksenpsykiatri Døgnhuset Thisted: Almen voksenpsykiatri Ambulatorier med dagbehandling findes yderligere et antal steder i Regionen. 27

104 Sundhedsplan for Region Nordjylland 5.7. Indsats overfor mennesker med sindslidelse Region Nordjylland har en velfungerende Psykiatri, som yder behandling til nordjyske borgere med psykiske lidelser. I de kommende år forventes en øget efterspørgsel på Psykiatriens ydelser, fortsat behov for faglig udvikling og specialisering samt styrkelse af sammenhængende patientforløb mellem Psykiatrien, sygehusene og øvrige behandlere og myndigheder på det psykiatriske område. Det er derfor vigtigt, at der i de kommende år fokuseres på at udvikle følgende områder: Udbygning af nødvendig kapacitet, herunder sengekapacitet og døgndækkende ambulante funktioner Der skal ikke nedlægges matrikler og sengekapacitet i Psykiatrien, men ske en omlægning til flere specialiserede senge i almen voksenpsykiatrien og udbygning med flere senge i børne- og ungdomspsykiatrien. Der skal også ske en udbygning af kapaciteten og de fysiske rammer til ambulant behandling, herunder også døgndækkende ambulante funktioner. Det er vigtigt, at alle patienter trods de store geografiske afstande i Nordjylland - kan få tilbudt lige mulighed for specialiseret behandling uanset bopæl. Styrkelse af samarbejdet mellem psykiatrien og somatikken særligt med henblik på nedbringelse af overdødelighed hos psykiatriske patienter Fysisk sygdom hos sindslidende er ofte underbehandlede. For at bedre prognosen og i nogle tilfælde muligheden for overlevelse er det vigtigt at styrke den somatiske udredning og behandling af patienter, der er i kontakt med Psykiatrien. Det er vigtigt, at der sker en styrkelse af samarbejdet mellem psykiatrien og somatikken i forhold til udvikling af såvel eksisterende som nye samarbejdsmodeller, herunder: Udbygning af den fælles Demensklinik mellem neurologien (hjerne- og nervesygdomme), geriatrien (sygdomme hos ældre) og gerontopsykiatrien (ældre med sindslidelser) Etablering af en Liaisonpsykiatrisk Klinik (sammenhængen mellem krop, sind og sociale faktorer), hvor der samles ekspertise fra både somatikken og psykiatrien Etablering af en fælles regional Sexologisk Klinik i et samarbejde mellem somatikken og psykiatrien Samarbejde med fælles akut modtagelser (FAM) i Aalborg, Hjørring og Thisted Videreudvikling af eksisterende aftaler om gensidigt tilsyn Fortsat fokus på etablering af ekspertsamarbejde vedrørende sygdomme, der ligger i fællesområdet for psykiatrien og somatikken Fortsat styrkelse af den kliniske forskningsindsats og samarbejde mellem Psykiatrien og Aalborg Universitetshospital. Der skal ske en udbygning af forskningsindsatsen, og det skal sikres, at forskningen er klinisk relevant og på internationalt niveau, og at der i Psykiatrien ydes evidensbaseret behandling og pleje. Der skal indledes et formaliseres samarbejde mellem Psykiatrien og Aalborg Universitetshospital med formålet at varetage lægeuddannelsen i Regionen og styrke den sundhedsvidenskabelige forskning. Fortsat styrkelse af sammenhængende patientforløb Det er særligt vigtigt at sikre en sammenhængende indsats mellem sektorerne i forhold til de sværest psykisk syge patienter, herunder patienter med kronisk psykisk lidelse og patienter med psykisk lidelse og samtidigt misbrug. Der skal således fortsat være et fokus på koordinering af den tværsektorielle indsats, herunder styrkelse af samarbejdet med praktiserende læger og -speciallæger samt praktiserende psykologer. Det skal sikre, at patienterne får behandling på det rette behandlingsniveau samt iværksættelse af indsatser i henhold til sundhedsaftalerne mellem kommunerne og Regionen. 28

105 Sundhedsplan for Region Nordjylland For at sikre det gode patientforløb er det også vigtigt at inddrage patienten og netværket omkring patienten pårørende, professionelle medarbejdere og Patient- og Pårørendeforeninger der har viden om og erfaring med patienten og/eller patientens sygdom. 6. Det præhospitale område Præhospital betyder før-hospital, men begrebet bruges især om ambulancer og andre typer biler som akutbiler, paramedicinerbiler og akutlægebil, som kører ud ved akut sygdom og ulykke. Førstehjælp fra borgere hvad enten det er organiseret eller ej er også præhospital hjælp. Borgere kan aktivere præhospital hjælp ved at ringe Opkaldet går til Politiet, som vurderer, om der er brug for ambulancetjeneste, brand- og redningstjeneste eller politi. Hvis der er brug for ambulance, bliver opkaldet viderestillet til Regionens AMK-vagtcentral, som er bemandet af sygeplejersker hele døgnet og hele året. Fra AMK-vagtcentralen kan de både sende den hjælp, der er brug for og give gode råd over telefonen Organisering af den præhospitale hjælp Kernen i Region Nordjyllands præhospitale hjælp er et fintmasket net af ambulancer, som dækker hele Regionen. Ambulancepersonalet i ambulancerne kan behandle patienten, og patienten kan transporteres til sygehus i ambulancen. Udover ambulancer består beredskabet af: akutbiler, paramedicinerbiler, akutlægebil samt en fælles helikopter med Region Midtjylland. Der er døgnåbne akutbiler i Skagen og Hals. Akutbilerne er indsat pga. lange responstider (tid fra alarmering til ambulancen er fremme), og er bemandet med en ambulancebehandler. Døgnåbne paramedicinerbiler findes i Thisted, Frederikshavn, Hjørring, Brovst, Farsø og Hobro. Bilerne er bemandet med paramediciner (ambulancebehandlere med udvidet kompetence), som kan foretage flere behandlinger end ambulancebehandlere, og er indsat for at kunne give bedre behandling på skadestederne. Endelig er der en døgnbemandet akutlægebil placeret i Aalborg. Akutlægebilen er bemandet med en speciallæge i anæstesiologi (narkose mm.) og en paramediciner. Akutlægebilens opgave er at yde højt kvalificeret behandling på skadestedet, og derudover benyttes den til at køre ambulancer med svært syge i møde, ligesom Regionens paramedicinere kan få råd fra akutlægebilens speciallæge, Akutbiler, paramedicinerbiler og akutlægebil kan ikke transportere patienter. Visse steder i Regionen er der etableret ordninger med frivillig førstehjælp som supplement til ambulancer og de andre præhospitale køretøjer. Der er to steder i Regionen Øster Assels / Sillerslev og Stenbjerg / Nørre Vorupør frivillige 112 akuthjælpere, som rykker ud og yder førstehjælp, når der ringes I Frederikshavn er projekt Parat til Hjertestart etableret sammen med Hjerteforeningen, Trygfonden og Frederikshavn Kommune. Projektet skal gøre borgerne i stand til at behandle hjertestop. Den sidste del af den præhospitale hjælp er en forsøgsordning med en akutlægehelikopter, som er placeret i Karup, men som også dækker visse dele af Region Nordjylland. Helikopteren er bemandet med en speciallæge i anæstesiologi og skal yde højt kvalificeret hjælp på skadestedet og hurtig transport til sygehus. Forsøgsordningen fungerer frem til maj Regeringen overvejer, om der skal etableres en permanent ordning i Danmark med akutlægehelikoptere. Udvikleing af det præhospitale område Regionens ambulancer og de præhospitale køretøjer i øvrigt drives i dag af Falck, som har vundet opgaven ved et udbud. Den nuværende kontrakt udløber i 2014, og der skal derfor gennemføres et nyt udbud, hvor der skal tages stilling til en række forhold, herunder: 29

106 Sundhedsplan for Region Nordjylland Hvordan skal det præhospitale område prioriteres økonomisk? Skal der udbydes en responstids-model som den nuværende, hvor operatøren, i dag Falck, placerer ambulancerne og i kontrakten er forpligtet til at levere en bestemt, gennemsnitlig responstid? Eller skal der i stedet udbydes en beredskabsmodel, hvor Regionen placerer ambulanceberedskaberne? Skal udbuddet ske samlet, eller opdelt i forskellige dele af Regionen? Hvis der vælges en responstid skal der være maksimale responstider eller differentierede responstidskrav i forskellige dele af Regionen. Skal der ændres på sammensætningen af de præhospitale enheder, og er der herunder mulighed for at have paramedicinere i alle ambulancer? Det ligger fast, at Regionen vil videreføre akutlægebilordningen og er åbne overfor frivillige førstehjælpsordninger som supplement til det øvrige præhospitale beredskab. Regionen vil desuden arbejde med at udvikle en række områder, som medvirker til en forbedret præhospital indsats. Det gælder for eksempel sammenhængen mellem de akutte tilbud, udvikling af den sundhedsfaglige visitation, nye og forbedrede IT-systemer, telemedicin, uddannelse samt kvalitet og patientsikkerhed Håndtering af større ulykker, katastrofer m.m. Ud over den daglige drift skal sundhedsvæsenet også kunne håndtere de uventede begivenheder, ikke mindst når de er store og involverer mange mennesker. Det kaldes sundhedsberedskabet, og det er defineret som sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet. Sundhedsberedskabet er et samarbejde mellem mange parter sygehuse, praktiserende læger, kommuner, Politiet, ambulanceberedskabet og Forsvaret. Blandt de centrale elementer i Regionens sundhedsberedskab kan nævnes: Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) har til opgave at lede og koordinere sundhedsvæsenets samlede indsats i en beredskabssituation, for eksempel ved en større ulykke. AMK er placeret på Aalborg Sygehus. En anden vigtig funktion er Indsatsleder Sundhed (ISL SU)/Koordinerende læge (KOOL), som er den øverste sundhedsfaglige kompetence på et konkret indsatssted, for eksempel et ulykkessted. Alt sundhedsfagligt personale på indsatsstedet refererer til Indsatsleder Sundhed (ISL SU)/Koordinerende læge (KOOL), som også skal koordinere med AMK. Sundhedsberedskabet indebærer også en konkret planlægning af indsatsen ved såkaldte CBRNEhændelser. CBRN står for kemisk (chemical), biologisk (biological), radiologisk (radiological),nuklear (nuclear) og eksplosive stoffer. Det indgår også i sundhedsberedskabet, hvordan indsatsen uden for sygehusene skal være, hvis der bliver brug for at udskrive indlagte patienter for at skaffe plads til nye m.v. Der sker også planlægning af, hvilket beredskab der skal være af lægemidler og antidoter (modgifte). Endelig er Regionens kriseterapeutiske beredskab en del af det samlede sundhedsberedskab. Sygehusene i Regionen har hver især udarbejdet en beredskabsplan, og der er etableret en formaliseret regional organisering til varetagelse af arbejdet med sygehusenes beredskabsplaner, herunder koordinering på tværs af Regionens sygehuse. I Region Nordjylland er der således nedsat grupper på tre niveauer, henholdsvis et tværgående regionalt beredskabsråd, en lokal beredskabsledelse for hver sygehusenhed i Regionen og et lokalt beredskabsråd for hver sygehusenhed i Regionen. I efteråret 2012 forventes arbejdet med revidering af den nuværende sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland opstartet. 30

107 Sundhedsplan for Region Nordjylland 31

108 Sundhedsplan for Region Nordjylland 7. Samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet I dette kapitel beskrives Region Nordjyllands samarbejde med kommunerne på sundhedsområdet med særligt fokus på kronikerområdet. Derudover beskrives Regionens samarbejde med private aktører på sundhedsområdet, borgere og patienters muligheder for indflydelse og endelig det internationale aspekt af samarbejde på sundhedsområdet. 7.1 Dialog og sundhedsaftaler med kommunerne Den Politiske Sundhedsaftale Det nordjyske sundhedsvæsen står i de kommende år over for flere store udfordringer. Den helt store udfordring er at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor borgerne ubesværet modtager sundhedsydelser på tværs af kommuner, praktiserende læger og Regionen. Især de praktiserende læger spiller en stor rolle som patientens vejviser i sundhedsvæsenet, og det er derfor af stor betydning, at de praktiserende læger kender til indholdet i sundhedsaftalerne og guider deres patienter bedst muligt i forhold til, hvilke muligheder de har. Grundstenen i den fælles indsats mellem kommuner, praktiserende læger og Regionen, er den Politiske Sundhedsaftale, hvor politiske visioner, strategier og mål aftales for en 4-årig periode. Den politiske sundhedsaftale gælder for alle 11 nordjyske kommuner. Derudover har hver kommune som supplement indgået en sideordnet sundhedsaftale med særlige aftaler, der kun er gældende i pågældende kommune. Den politiske sundhedsaftale skal medvirke til at Nordjylland er et godt sted at være borger, hvor sundhedsvæsenet er sammenhængende, og hvor der samarbejdes om hele tiden at udvikle og forbedre sundhedstilbuddene til borgerne. Den Politiske Sundhedsaftale sætter den overordnede ramme, og det mere konkrete samarbejde er fastsat i en administrativ aftale. Den administrative aftale omfatter bl.a. sundhedsaftaler for følgende seks obligatoriske indsatsområder: Indlæggelses- og udskrivningsforløb Træningsområdet Behandlingsredskaber og hjælpemidler Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsatsen for mennesker med sindslidelser Opfølgning på utilsigtede hændelser Organisering af samarbejdet mellem Regionen, kommunerne og almen praksis om sundhedsaftalerne Samarbejdet mellem Regionen, kommunerne og almen praksis sker på flere niveauer: Det politiske niveau, det administrative niveau og sidst men ikke mindst samarbejdet i dagligdagen om den enkelte patient. For at sikre at de aftaler der indgås, også bliver gennemført, er der et stærkt fokus på at følge op på hvordan aftalerne udmøntes i praksis, og på eventuelle udviklingsområder. Til det formål er der etableret en række grupper, der skal understøtte dette arbejde. Eksempelvis er der på alle de somatiske sygehuse og indenfor psykiatrien et kontaktudvalg, hvor sygehuset, praktiserende læger og kommuner drøfter og vurderer om samarbejdet fungerer, som det skal, eller om der er behov for justeringer for at leve op til det aftalte. 32

109 Sundhedsplan for Region Nordjylland Der er også mulighed for at drøfte, igangsætte eller koordinere nye tiltag eller ideer som kan styrke og optimere det lokale samarbejde under hensyntagen til sundhedsaftalen. Kronikerområdet Kommunerne og Regionen er enige om, at borgere med kronisk sygdom er et meget væsentligt fokus- og indsatsområde for skabe den sammenhæng i sundhedsvæsenet som Sundhedsloven kræver. Det er mellem kommunerne og Regionen besluttet at der skal udarbejdes frivillige sundhedsaftaler indenfor otte kroniske sygdomsområder. Det drejer sig om følgende områder: Hjerte-kar området (udarbejdet 2008, revideret 2011) Demens området (udarbejdet 2008) Kronisk obstruktiv lungesygdom KOL (udarbejdet 2008) Diabetes type 2 (udarbejdet 2008, revideret 2011) Muskel-skelet lidelser (udarbejdet 2010, revideret 2012) Osteoporose (er udarbejdet, men ikke indført endnu) Skizofreni (udarbejdet 2012,forventes indført i 2012/2013) Kræftrehabilitering og palliation (forventes udarbejdet 2012) Som det ligger i ordene, er der tale om sundhedsaftaler, som de enkelte kommuner frivilligt kan beslutte, om de ønsker at indgå med Regionen og de praktiserende læger. På trods af, at der er tale om frivillige sundhedsaftaler, er den foreløbige erfaring fra de fire områder, der blev udarbejdet og forhandlet i 2008, at alle kommunerne har tilsluttet sig disse aftaler. Kronikerenheden Nordjylland For at koordinere og sikre samarbejdet omkring de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler indenfor de kroniske sygdomsområder har kommunerne og regionen i fællesskab oprettet Kronikerenheden Nordjylland. Kronikerenheden Nordjylland er ansvarlig for blandt andet at koordinere, planlæggge og kvalitetssikre indsatsen omkring de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler. Den overordnede målsætning er at styrke det tværsektorielle samarbejde mellem sygehuse, kommuner og almen praksis, så patienten oplever sit sygdomsforløb som sammenhængende og lærer at tage vare på eget helbred og at leve livet med en kronisk sygdom. Som en vigtig del af arbejdet med de frivillige sundhedsaftaler, har parterne dannet en Faglig Følgegruppe for Kronisk Sygdom som løbende følger op på aftalerne. Desuden er der dannet små sundhedsfaglige rådgivende referencegrupper for hvert sygdomsområde, eller for flere sygdomsområder, der rummer samme sundhedsfaglige problemstillinger. Repræsentanterne i disse grupper er eks. en vidensansvarlig speciallæge, en forløbschef fra et sygehus, kommunale sundhedscentre, praktiserende læger samt relevant patientforening. Grupperne skal fungere som det sundhedsfaglige element i kronikerindsatsen og er garant for, at kronikerarbejdet baseres på den nyeste viden og de nyeste retningslinjer indenfor de pågældende sygdomsområder. 7.2 Samarbejde med privathospitaler og interesseorganisationer Den grundlæggende betingelse for sundhedsvæsenet er, at der skal leveres mest mulig sundhed for færrest mulige udgifter. Region Nordjylland har over de senere år udviklet en løbende overvågning af kapacitetsproblemer på sygehusene og har gennemført en række udbud på områder, hvor der er ventelister, eller hvor Regionen sender mange patienter ud på udvidet frit sygehusvalg. 33

110 Sundhedsplan for Region Nordjylland Det er erfaringen, at de private sygehuse i en række tilfælde kan levere planlagte behandlinger billigere, end de kan ydes på Regionens egne sygehuse. Det er derfor stadig en opgave for Region Nordjylland at sikre, at der købes aktivitet på private sygehuse, hvor disse er billigst, og at Regionen selv udfører de behandlinger, der enten ikke findes på private sygehuse eller er for dyre. Region Nordjylland spiller i praksis sammen med privathospitalerne på flere måder dels sender Regionen patienter ud under det udvidede frie sygehusvalg, når det ikke er muligt selv at tilbyde en tid indenfor tidsfristen, dels har Regionen gennemført udbud af behandlinger for derigennem at få de bedste ydelser billigst muligt. Der er nedsat et Dialogforum mellem Regionen og privathospitalerne, hvor der løbende sker en drøftelse af, hvordan samarbejdet fungerer og bedst muligt kan udvikles. Samarbejdet med privathospitalerne ønskes videreudviklet på følgende måder: Region Nordjylland vil fortsat arbejde med kapacitetsovervågning og gennemføre udbud, hvor der vurderes at være fordele ved det. Herudover skal der ske en vurdering af, hvor Region Nordjylland med fordel kan benytte privathospitaler til behandling, som i dag sker i eget regi med henblik på i stedet at gennemføre andre typer behandling på egne sygehuse. Der skal ske en afklaring af muligheder for bredere samarbejde med privathospitaler. Konkret samarbejde forudsætter politisk beslutning i det enkelte tilfælde. Samarbejde med interesseorganisationer på sundhedsområdet Region Nordjylland har indgået et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med, at de opfører en ny kræftrådgivning i umiddelbar nærhed til Aalborg Sygehus. Det planlægges at igangsætte en række initiativer til gavn for Regionens kræftpatienter. Region Nordjylland har så at sige købt sig ind, så Aalborg Sygehus kan etablere et motionstilbud til kræftpatienter også kaldet Krop og Kræft. Projekt Krop og Kræft er et behandlingstilbud for kræftpatienter, som er i kemobehandling. Det forventes, at tilbuddet kommer til at omfatte fysisk træning under kyndig vejledning af sygehusets fysioterapeuter og sygeplejersker. Derudover kombineres træningen med afspænding, kropsbevidsthedstræning og massage. Projektet er stadig i støbeskeen, men det forventes, at tilbuddet opstartes i umiddelbar forlængelse af åbningen af den nye kræftrådgivning i sommeren Indflydelse for borgere eller patienter For Region Nordjylland er det vigtigt at sundhedsområdet hele tiden er et billede af de borgere og patienter som sundhedsvæsenet skal servicere. Det vil sige at være på forkant med udviklingen indenfor sundhedsvæsenet, men også at være på omdrejningshøjde med de forventninger og krav borgerne har til sundhedsvæsenet. For at sikre kvalitet og tryghed for patienten satses der på øget dialog, information og inddragelse. Det betyder konkret, at borgerne bliver inddraget og hørt i væsentlige beslutninger. Det er både interessant og nødvendigt at spørge borgerne, hvad deres bud på sundhedsvæsenets udfordringer er, og hvilke løsninger de ser. Næsten alle nordjyder har i et eller andet omfang berøring med sundhedsvæsenet. Det kan være dem selv, familie eller venner, som er eller har været indlagt, eller det kan være som ansatte på et af Regionens sygehuse. Alle har holdninger til og meninger om sundhedsvæsenet, og der arbejdes løbende på, at de kan komme frem i lyset. Nedenfor nævnes en række af disse muligheder: 34

111 Sundhedsplan for Region Nordjylland Borgertopmøder i Region Nordjylland Region Nordjylland har i 2008 og i 2011 afholdt borgertopmøder om sundhed. Fælles for begge møder er, at der har været tale om arrangementer med op mod 300 deltagere udvalgt efter Nordjyllands demografiske sammensætning. Arrangementerne har været tilrettelagt sådan, at borgerne over en hel dag har kunnet deltage i brede drøftelser af sundhedspolitiske emner og etiske problemstillinger, direkte over for og med Regionsrådets politikere. På det seneste borgertopmøde i 2011 prioriterede borgerne følgende værdiudsagn højest: Der skal være forventning om effekt, før man giver behandling Ventetidsgaranti, men kun for alvorlige lidelser Opbakning til specialisering på tværs af regioner Brugerbetaling men som adfærdsregulerende middel Stil krav til patienterne Borgerne vil gerne påvirkes til sundere adfærd Lighed skal fortsat være det bærende princip En værdig død frem for udsigtsløs behandling Sundhedsvæsenets udgifter skal stagnere Det er ikke alle værdiudsagn, der umiddelbart kan omsættes til det nordjyske sundhedsvæsen, men de giver en god pejling på, hvad borgerne i Region Nordjylland gerne vil prioritere. Sundhedsbrugerrådet Sundhedsbrugerrådet i Region Nordjylland er formelt talerør for brugerne i forhold til beslutninger i det regionale sundhedsvæsen. Sundhedsbrugerrådet kan blive hørt i forbindelse med forskellige politiske beslutninger og Sundhedsbrugerrådet kan også udtale sig på eget initiativ. I dag reagerer en lang række interesseorganisationer, når politikerne træffer beslutninger på forskellige områder. Med Sundhedsbrugerrådet er de interesser samlet mere formelt. Det sikrer politikerne en aktiv høringspart, når de træffer beslutninger og det sikrer interesseorganisationer endnu bedre muligheder for indflydelse. Psykiatriens Brugerråd Formålet med Psykiatriens Brugerråd er at komme med forbedringsforslag, der varetager brugernes måde at se på tingene på. Når forskellige udvalg i Regionen behandler emner, kan de benytte sig af muligheden for at lægge sager ud til høring i Psykiatriens Brugerråd. Derudover kan Brugerrådet også på eget initiativ udtale sig om sagsområder. I patientens fodspor I foråret 2012 indførte man på Aalborg Sygehus en forsøgsordning med app til iphone og Android-telefoner. Der er skabt mulighed for patienter og pårørende for at fortælle om deres oplevelser og sende dem til sygehusdirektøren. Hovedformålet er at få indblik i, hvordan mødet med sundhedsvæsenet forløber set med patientens øjne: Er forløbet tilrettelagt ud fra patientens behov? Bliver patienten og de pårørende set som en ressource? Bliver deres viden og erfaringer efterspurgt? Er de velkomne? Bliver de mødt med respekt og imødekommenhed? 35

112 Sundhedsplan for Region Nordjylland Undervejs i forløbet på sygehuset kan man notere sine oplevelser eller tage et foto. Oplevelserne bliver stemplet med dato, tid og sted. Når forløbet er slut kan fodsporet afleveres til sygehusdirektøren med henblik på videre arbejde med de erfaringer man har gjort sig set med patientens øjne. Åben telefon Region Nordjylland har etableret Åben telefon til sygehusledelsen på Aalborg Sygehus, Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors én gang om måneden. Her er det muligt for alle patienter, pårørende og andre interesserede at kontakte en repræsentant fra Sygehusledelsen via et direkte telefonnummer i en periode på to timer. Det er muligt at spørge om alt, der har med sygehuset at gøre samt at komme med ris, ros eller andre kommentarer vedrørende sygehuset. Der følges op på samtalerne i forhold til, om der er bestemte mønstre eller tendenser i henvendelserne, og hvilke konsekvenser det eventuelt måtte have i forhold til processer og arbejdsgange Internationalt samarbejde Det internationale samarbejde er vigtigt for opgavevaretagelsen både i koncernen Region Nordjylland og i landsdelen. Opgavevaretagelsen påvirkes udefra, f.eks. i form af EU-direktiver og den internationale efterspørgsel efter varer, tjenesteydelser og arbejdskraft, og regionerne er centrale ift. den politik, der føres i EU. Derfor har Regionen udarbejdet en international strategi for sundhedsområdet i Region Nordjylland. Jo mere de forskellige niveauer er bevidste og vidende om de muligheder, der ligger i internationalt samarbejde, jo bedre kan det udnyttes til gavn for patienterne. Regionen har sæde i en række politiske organer og netværk, der ofte er høringsparter i EU-spørgsmål og Regionen er også deltager i en lang række europæiske projekter. Det betyder, at der er mange muligheder for at indgå i internationale samarbejder. I forbindelse med den internationale strategi udarbejdes handlingsplaner for, hvad der er relevant at gøre på den internationale bane. Væsentligt for handlingsplanerne er, at der ikke kun er tale om nye initiativer, men også i høj grad at de daglige aktiviteter kan kvalificeres eller udvides i kraft af internationalt samarbejde. I den internationale strategi for sundhedsområdet er der opstillet en række fokuserede indsatser, der bl.a. skal styrke sygehusenes muligheder for internationalt samarbejde, styrke koblingen mellem forskningen og erhvervsliv og fortsætte den gode profilering af den nordjyske kronikermodel i internationale sammenhænge. Som eksempel kan nævnes at Regionen har indgivet en ansøgning til EU-kommissionen om at blive et såkaldt reference-site inden for sund aldring og behandling af kronisk syge patienter. Det betyder, at bl.a. Regionens arbejde med udvikling af telehome-care på kronikerområdet kan blive et udstillingsvindue for resten af EU, så gode idéer og succesfuldt samarbejde med kommunerne kan præsenteres internationalt og også give gode muligheder for at finde internationale samarbejdspartnere til kommende EU-projekter. Et andet konkret eksempel på, hvordan internationalt samarbejde kan blive til gavn for patienterne, er en henvendelse fra et internationalt forskerteam, der har hørt om Region Nordjyllands arbejde med telehomecare-stor skala-projektet TeleCare Nord og som derfor gerne vil have Regionen med som deltager i et lignende forskningsprojekt om hjertesygdomme. Udover at der følger EU-penge med sådanne projekter, har de også en umiddelbar positiv påvirkning af de patienter, der kommer til at indgå i projektet. 36

113 Sundhedsplan for Region Nordjylland 8. Folkesundhed og forebyggelse Folkesundhedsområdet er et væsentligt område for Region Nordjylland. Begrebet folkesundhed er et udtryk for befolkningens samlede sundhedstilstand, og omfatter derfor samtlige borgere i Regionen. Region Nordjylland har formuleret en folkesundhedsstrategi, hvor det overordnede formål er at skabe klarhed over Regionens mål og indsatser på folkesundhedsområdet. Målsætningerne og indsatsen på folkesundhedsområdet kan opdeles i fem overordnede områder: Sygehusene De praktiserende læger Kommunesamarbejde Regional udvikling Regionens egne arbejdspladser Sygehusene Sygehusene skal tilbyde forebyggelse til de patienter, som de praktiserende læger henviser til operation og/eller behandling, samt til de patienter, der indlægges akut. For at sikre sammenhængende patientforløb er der indgået aftaler med de nordjyske kommuner om at sikre koordinering og sammenhæng af indsatsen. Internt i Regionen er der indgået såkaldte forebyggelsesaftaler med samtlige nordjyske sygehuse. Disse aftaler har til formål at sætte den forebyggende indsats højt på dagsordenen helt ud på de enkelte sygehusafdelinger ved at fokusere på Kost, Røg, Alkohol og Motion, også kendt som KRAM-faktorerne. Aftalerne gør det muligt for sygehusene at skabe rammer, der indbyder til en sund livsstil, mens patienterne er indlagt eller til behandling på sygehus. De praktiserende læger Som en af grundpillerne i det nordjyske sundhedsvæsen spiller de praktiserende læger almen praksis - en vigtig rolle i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. På den baggrund har parterne formuleret en række målsætninger og indsatsområder, som borgeren oplever, når han eller hun er i kontakt med sin egen læge. Kommunesamarbejde Regionen har et stærkt politisk og ledelsesmæssigt fokus på det tværsektorielle samarbejde mellem Region, kommuner og almen praksis. Udfordringen er at skabe et samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører, kommunerne, almen praksis og sygehusene, der bygger på tillid, respekt, ligeværdighed, ansvarlighed og gensidig forpligtigelse. Regional Udvikling Folkesundhed i forhold til regional udvikling handler om gode rammer for udvikling for både den enkelte borger og for erhvervslivet i Regionen. Landskabet og naturen i Nordjylland er en værdifuld ressource, som er et vigtigt parameter for bosætning, friluftsliv, turisme og ikke mindst sundheden i Regionen. For at nordjyderne bruger naturen endnu mere som udgangspunkt for deres sports-, motions- og friluftsaktiviteter kræver det, at Regionen og kommunerne i kraft af deres myndighedsansvar i fællesskab skaber rammerne for at det er muligt. 37

114 Sundhedsplan for Region Nordjylland Regionens egne arbejdspladser Regionen har, som en af de største arbejdsgivere i Region Nordjylland, et ansvar for sundheden. Regionen ønsker derfor at præcisere sin rolle og leve op til sit medansvar i forhold til at fastholde, etablere og udvikle sunde medarbejdere i tilknytning til en sund arbejdsplads. Sundhed handler for Regionen om andet end fravær på grund af sygdom. Sundhed skabes ved at yde omsorg for sig selv og andre, ved at have ressourcer og handlemuligheder og mulighed for at etablere den robusthed, der skal til for at modstå dagligdagens og livets stressfaktorer Fælles indsats mellem Regionen og de nordjyske kommuner Regionens samarbejder på en lang række områder med de nordjyske kommuner. Samarbejdet har fokus på at forebygge sygdom og fremme sundheden blandt den nordjyske befolkning. Dette er kort beskrevet nedenfor: Sundhedsprofil om nordjydernes sundhed Region Nordjylland samarbejder med kommunerne om at følge befolkningens sundhedstilstand. Hvert fjerde år udarbejder og finansierer regionen en regional sundhedsprofil og leverer data til 11 kommunale sundhedsprofiler. I 2012 udarbejdes desuden en rapport om den sociale ulighed i Nordjylland og en rapport om børn og unges sundhedstilstand. Sundhedsprofilerne anvendes blandt andet til at drøfte, på hvilke områder Regionen og de nordjyske kommuner kan samarbejde med henblik på at fremme nordjydernes sundhed. Sundhedsaftalen om forebyggelse og sundhedsfremme Regionen og de nordjyske kommuner har indgået en sundhedsaftale om forebyggelse og sundhedsfremme, der indeholder konkrete samarbejder, der skal medvirke til at fremme nordjydernes sundhed. Mennesker med en kronisk sygdom Som en del af sundhedsaftalen om forebyggelse har Regionen og de nordjyske kommuner indgået en række aftaler om at koordinere indsatsen for mennesker med en lang række kroniske sygdomme. Det drejer sig på nuværende tidspunkt om hjertekar-sygdomme, sukkersyge, KOL og demens. Med disse aftaler fastlægges arbejdsdelingen mellem Region, kommuner og almen praksis. Gennem denne fastlæggelse af arbejdsdelingen, afklares snitfladerne mellem de tilbud parterne stiller til rådighed, så patienten ikke fanges mellem forskellige sektorer og behandlere. Det er således erfaringen, at det har givet et mere helstøbt nordjysk sundhedsvæsen, hvor parterne har lettere ved at dirigere patienterne de rigtige steder hen. Andre indsatser Region Nordjylland har desuden en række indsatser, der på længere sigt skal være med til at understøtte arbejdet med at fremme nordjydernes sundhed. Det drejer sig bl.a. om: Samarbejde med Aalborg Universitet om forskning i social ulighed i sundhed og social kapital. Det Regionale Evaluerings- og Videnscenter for rehabilitering af mennesker med kronisk sygdom. 38

115 Sundhedsplan for Region Nordjylland 9. Det nordjyske sundhedsvæsen i tal I dette kapitel er der fokus på nordjydernes sundhed. Gennem tre fokusområder beskrives den nordjyske sundhedstilstand. Det drejer sig om forbruget af sundhedsydelser, hvor sunde nordjyderne er samt tværgående temaer. Med disse tre fokusområder er det muligt at beskrive sundhedstilstanden i Regionen så nuanceret og præcist som muligt. Med udgangspunkt i kvantitative og kvalitative data belyses udviklingen i den nordjyske befolknings sundhedstilstand og forbrug af sundhedsydelser. Herudover er der foretaget en sammenligning i forhold til hele landet, hvor det er muligt. De data, der er anvendt, er indhentet fra forskellige databaser. Udover Regionens egne data og data fra esundhed er der primært tale om Danmarks Statistik. Der er så vidt muligt anvendt data fra Hvor disse ikke har været tilgængelige, er der taget udgangspunkt i data fra Forbrug af sundhedsydelser Det fremgår af tabel nedenfor, at de nordjyske borgere i perioden har haft et stagnerende forbrug af ydelser fra den primære sundhedssektor (almen praksis, vagtlæge, speciallæge og psykolog). Denne tendens gør sig særligt gældende i almen praksis, hvor det ses i marginalt fald, mens der i brugen af vagtlæger har været et fald på ca. 14 pct. Faldet i antallet af vagtlægekonsultationer modsvares dog i en stigning på ca. 12 pct. i antallet af konsultationer hos praktiserende speciallæger. Tabel Nordjyske borgeres forbrug af ydelser i den primære sundhedssektor (angivet i antal). Aktivitet Område Konsultationer i lægepraksis Almen praksis Vagtlæge Speciallæge Telefon/mail konsultation Almen praksis Speciallæge Vagtlæge Kilde: Region Nordjyllands afregningssystem for praksisydelser. Indenfor det somatiske sygehusvæsen (tabel ) har antallet af udskrivninger og sengedage været faldende i perioden Antallet af sengedage er dog faldet mere end antallet af udskrivninger. Samtidig har der været en stigning på ca. 8 pct. i antallet af ambulante kontakter. Dette er et udtryk for, at der har været fokus på omlægning fra stationær til ambulant behandling samt på løbende at optimere patientforløbene og dermed reducere antallet af dage, patienterne er indlagt. Inden for psykiatrien har der været en generel stigning i forbruget af sundhedsydelser. Dette ses blandt andet på antallet af udskrivninger, der i perioden er steget med ca. 19 pct., mens antallet af sengedage som konsekvens heraf også er steget. Endelig har der på det psykiatriske område også været en stigning på ca. 28 pct. i antallet af ambulante besøg. 39

116 Sundhedsplan for Region Nordjylland Tabel Nordjyske borgeres forbrug af ydelser i den sekundære sundhedssektor (sygehusene) (angivet i antal). Aktivitet Område Udskrivninger Somatik Psykiatri Sengedage Somatik Psykiatri Ambulante besøg (ekskl. Skader) Somatik Kilde: esundhed. Psykiatri Andelen af nordjyske borgere, der er i kontakt med den sekundære sektor har de seneste år været stigende. I perioden har der været en stigning på 1,3 pct., hvilket betyder at næsten hver tredje nordjyske borger i 2011 var i kontakt med et af Regionens sygehuse, herunder også psykiatrien. Stigningen har været større i Region Nordjylland end på landsplan, men kan dog i et omfang forklares ved, at Region Nordjylland lå ca. 3 pct. under landsgennemsnittet. De nordjyske borgere har således et mindre forbrug af sundhedsydelser set i forhold til landsgennemsnittet. Undtagelsen er dog sengedage. Dette dækker både over, at der behandles færre nordjyder og at de nordjyder, der har kontakt med sygehusvæsenet, har færre kontakter i sygdomsforløbet. Den gennemsnitlige liggetid på 4,3 dage er dog ca. 10 pct. større for nordjyderne end landsgennemsnittet på 3,88 dage. Tabel Forbrug af sundhedsydelser i Region Nordjylland* (angivet i antal ydelser pr indbyggere) Udskrivninger Per indbyggere Sengedage Ambulante besøg Gennemsnitlig liggetid (dage) Andel af borgere i kontakt (angivet i procent) Region Nordjylland ,46 30,3 Hele landet ,23 31, Region Nordjylland ,45 30,8 Hele landet ,02 31, Region Nordjylland ,30 31,5 Hele landet ,88 32,2 Kilde: esundhed * Tabellen er opgjort på bopælsregion. Data er eksklusiv skadestuebesøg og radiologiske undersøgelser, herunder også mammografier. Disse er udeladt for at gøre data mere sammenlignelige. Derudover har tabellen kun data fra somatikken. Af tabel nedenfor kan det ses, at der på tværs af Regionens 11 kommuner er en vis variation i forbruget af ydelser i den sekundære sektor. Ses der på patienter, der har været i kontakt med Regionens sundhedsvæsen har de i gennemsnit haft 1,66 udskrivninger, 7,11 sengedage, 1,22 skadestuebesøg og 3,68 ambulante besøg. Overordnet set er forbruget af sengedage forholdsvis jævnt på tværs af Regionens kommuner. Thisted Kommune har som den eneste et forbrug, der er signifikant over gennemsnittet i forhold til antallet af udskrivninger, mens Aalborg Kommune er den eneste der ligger signifikant under gennemsnittet. I forbruget af sengedage er der ingen væsentlige forskelle på tværs af kommunerne, dog forbruger Frederikshavn Kom- 40

117 Sundhedsplan for Region Nordjylland mune 0,6 sengedage mere end regionsgennemsnittet. Hjørring Kommune bruger færrest sengedage per borger Ses der på antallet af ambulante besøg er Hjørring Kommune med 3,85 ambulante besøg den kommune med størst forbrug af ambulante ydelser. Modsat er Læsø Kommune med 3,14 besøg den kommune med markant færrest ambulante besøg. Antallet af skadestuebesøg er forholdsvis jævnt på tværs af Regionen. Det bør dog særligt fremhæves, at til trods for at der er en skadestue i Hjørring, er Hjørring Kommune blandt de kommuner med det laveste forbrug af skadestuebesøg. Tabel Forbrug af ydelser i den sekundære sektor (angivet pr. borger med kontakt til sundhedsvæsenet). Kommune Udskrivninger Sengedage Skadestuebesøg Ambulante besøg Morsø 1,69 6,82 1,21 3,47 Thisted 1,75 6,95 1,25 3,59 Brønderslev 1,68 6,73 1,18 3,62 Frederikshavn 1,72 7,73 1,13 3,79 Vesthimmerland 1,67 7,09 1,17 3,60 Læsø 1,69 6,65 1,11 3,14 Rebild 1,64 6,62 1,18 3,59 Mariagerfjord 1,68 6,91 1,26 3,76 Jammerbugt 1,68 7,04 1,20 3,58 Aalborg 1,59 7,39 1,25 3,66 Hjørring 1,70 6,62 1,16 3,85 Regionens gennemsnit 1,66 7,11 1,22 3,68 Kilde: esundhed 9.2. Nordjyders sundhedstilstand Her beskrives nordjydernes sundhedstilstand på baggrund af den demografiske udvikling, forekomsten af kroniske sygdomme og nordjydernes oplevelse af deres egen sundhed. Demografisk udvikling/befolkningsfremskrivning I lighed med resten af landet er den nordjyske befolkning kendetegnet ved at blive ældre. Det betyder, at det nordjyske sundhedsvæsen skal være klar til at behandle en befolkning, der består af flere ældre borgere samtidig med at antallet af unge borgere falder. 41

118 Sundhedsplan for Region Nordjylland Figur Forventet udvikling i befolkningen fra 2011 til år år 66+ år Region Nordjylland 2011 Region Nordjylland 2025 Kilde: Danmarks Statistik. Forekomst af kroniske sygdomme Af tabel ses, at Nordjylland har oplevet en stigning i antal personer med kroniske sygdomme fra 2009 til Den mest udbredte kroniske sygdom er fortsat hjerte-karlidelser, mens diabetes er med en stigning på 0,6 pct. den kroniske sygdom, der har haft den største stigning i perioden Da det samtidig er kendetegnende, at kroniske sygdomme er aldersrelaterede, og i kraft af at befolkning ældes, forventes antallet af borgere med kronisk sygdom også at stige. I 2025 forventes ca. 45 % af den nordjyske at have én eller flere kroniske sygdomme. Hjerte-karlidelser forventes fortsat at være den mest udbredte kroniske sygdom, men særlig osteoporose (knogleskørhed) og demens ventes at stige procentvis meget frem mod Tabel Kroniske sygdomme i RN i forhold til den samlede befolkning samt den forventede udvikling i forekomsten* (angivet i procent af befolkningen) Procentvis ændring i perioden Hjertekarlidelser 24,3 24,8 25,2 28,6 13,6 Kræft 1,0 1,0 1,0 1,2 18,6 Diabetes 3,4 3,6 4,0 4,5 13,2 Osteoporose 1,6 1,7 1,7 2,1 19,3 Gigtsygdomme 1,7 1,9 1,9 2,2 13,4 KOL/Astma 6,3 6,4 6,5 7,1 9,0 Psykiatriske lidelser 8,5 9,0 9,0 9,5 6,3 Demens 0,3 0,4 0,4 0,5 30,4 Alkoholmisbrug 0,7 0,7 0,7 0,7-0,5 Fedme 0,5 0,6 0,6 0,6-2,6 Allergi 14,3 14,2 14,3 15,0 5,1 Antal kronikere 40,4 41,0 41,4 44,7 7,9 Kilde: Region Nordjyllands Patientadministrative system og Medicinoplysningen. 42

119 Sundhedsplan for Region Nordjylland * Kroniske lidelser er opgjort på baggrund af definition af kronikere fra Klinisk Epidemiologisk afdeling -rapport nr. 34. Det bemærkes, at en borger kan have flere kroniske lidelser og derfor vil være talt med flere gange. I det samlede tal for antal kronikere indgår hver borger med en eller flere kroniske lidelser imidlertid kun én gang De seks værdier I dette afsnit beskrives det nordjyske sundhedsvæsen med udgangspunkt i de seks værdier for fremtidens sundhedsvæsen, som regionerne sammen har formuleret, og som tidligere er beskrevet i kapitel 2. Det drejer sig om: Effekt Patientfokus Patientsikkerhed Lighed Rettidighed Omkostningseffektivitet Værdierne er nedenfor - ved hjælp af forskellige indikatorer - sammenlignet med hele landet og for nogle af temaerne er der set på udviklingen over tid. Da der er tale om eksempler, der understøtter værdierne, er der ikke tale om en fuldstændig afdækning af de enkelte værdier. Effekt På baggrund af tabel kan det siges, at dødeligheden generelt ligger højere i Region Nordjylland end i resten af landet på de store sygdomsområder. Fra 2009 til 2010 er der samlet set sket et fald i dødeligheden, som har været båret af særligt et markant fald på ondartede svulster og i mindre grad et fald i dødeligheden i forbindelse med mentale lidelser og kroniske sygdomme. Antallet af dødsfald grundet en kronisk sygdom er dermed faldet selv om det i tabel ses, at antallet af kronikere stiger i Nordjylland. På landsplan er dødeligheden også faldet, men i mindre grad, hvilket har betydet, at forskellen mellem Region Nordjylland og Danmark som helhed for de store sygdomsområder er blevet mindre. Tabel Dødelighed pr indbyggere. Region Nordjylland Landsgennemsnit Hjerte/kar sygdomme 29,63 29,54 25,88 25,05 Infektionssygdomme 5,56 5,57 5,25 5,02 Ondartede svulster 29,27 27,93 27,01 27,33 Mentale lidelser 5,84 5,47 5,58 5,49 KOL og andre kroniske sygdomme 6,67 6,07 6,23 5,95 Kilde: Danmarks Statistik. Region Nordjylland følger dødeligheden på Regionens sygehuse tæt. HSMR (Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer) er antallet af dødsfald på et sygehus som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet. Hvert kvartal udsendes aktuelle HSMR-data til regioner og sygehuse, som herigennem har mulighed for at følge udviklingen i mortalitet og reagere på ændringer i forhold til tidligere opgørelser. HSMR er et ledelsesesredskab for de enkelte sygehuse. HSMR-data er ikke sammenlignelige på tværs af sygehuse og regioner. 43

120 Sundhedsplan for Region Nordjylland Patientfokus En væsentlig kilde til data om sundhedsvæsenet set fra et patientfokus er den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011 (LUP). Herfra er det muligt både af få historiske data, men også at lave sammenligning med de nationale tal. I LUP er der stillet ca. 22 spørgsmål til indlagte og ambulante patienter. Nedenfor i tabel er udvalgt fire, som fortæller noget om tilfredsheden med det samlede patientforløb. Udviklingen for Region Nordjylland er fra 2010 til 2011 stabil. Det kan registreres mindre forskydninger, men billedet understreger, at Regionen ligger godt i forhold til landsgennemsnittet. Dette er særligt i forhold til medinddragelse, hvor Regionen i 2011 ligger fire procentpoint over landsgennemsnittet. Tabel Andel af patienttilfredshed i Region Nordjylland og på landsplan (kun indlagte patienter, angivet i procent). Tilrettelæggelsen af det samlede behandlingsforløb er god Overflytninger mellem afdelinger er godt tilrettelagt Patienten oplever ikke fejl Medinddragelse af patienter Region Nordjylland Landsgennemsnit Kilde: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredsheden (LUP). Patientsikkerhed Hvert år udarbejder Sundhedsstyrelsen en rapport på baggrund af rapporteringer om utilsigtede hændelser (UTH) i det danske sundhedsvæsen. I 2011 oplevede Region Nordjylland en stigning i indrapporteringer på 11 % i forhold til Størstedelen af registreringerne stammede fra sygehusene og 29 % af de utilsigtede hændelser skyldtes medicinering, men også administrative og kliniske processer såvel som kommunikation og dokumentation udgjorde store dele af rapporteringerne om utilsigtede hændelser. Stigningen i antallet af rapporterede hændelser kan være et udtryk for, at der er større fokus på et bestemt område, hvilket fører til flere indrapporteringer, og bør derfor ikke tolkes som et udtryk for, at der begås flere fejl på sundhedsområdet. Lighed Det fremgår eksplicit af Sundhedsloven, at alle borgere i Danmark, og dermed Region Nordjylland, skal have lige adgang til sundhedsvæsenet. Virkeligheden er imidlertid, at ulighed fortsat karakteriserer sundhedsområdet, og at faktorer som uddannelsesniveau og beskæftigelses-situation har afgørende betydning for borgernes sundhed. For at fremme ligheden i sundheden er det derfor afgørende, at identificere de faktorer, som er med til at trække i den modsatte retning og skabe ulighed. Ses der på uddannelsesniveauet fremgår det af nedenstående tabel , at 60 pct. af borgere uden erhvervsuddannelse har én eller flere kroniske sygdomme. For borgere med en lang videregående uddannelse er dette tal ca. 38 pct. Samtidig er det kendetegnende, at jo lavere et uddannelsesniveau, jo større tendens er der til at have mere end en kronisk sygdom. 44

121 Sundhedsplan for Region Nordjylland Tabel procent). Borgere med kroniske sygdomme fordelt på uddannelsesniveau (2010-tal, angivet i Ingen kroniske sygdomme En kronisk sygdom To eller flere kroniske sygdomme Uden erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse 39,80 30,40 29,70 54,10 28,20 17,70 53,90 28,90 17,20 Lang videregående uddannelse 61,70 25,40 12,90 Kilde: Region Nordjyllands Patientadministrative system og Danmarks Statistik. Det kan på det generelle niveau siges, at medicinforbruget selvsagt har en tæt sammenhæng til sygdomsrisikoen, og dermed til uddannelsesniveauet som forrige tabel viste. I tabel ses, at medicinforbruget falder med stigende uddannelsesniveau. Den største andel på tværs af alle grupper er andelen, der har fået udleveret receptpligtigt medicin svarende til et forbrug på et halvt år eller mere inden for det seneste år. Den mindste andel har taget håndkøbsmedicin gennemsnitligt dage per måned inden for de seneste tre måneder. Generelt viser tabellen, at andelen, der har indtaget eller fået udleveret medicin, falder med stigende uddannelsesniveau. Tabel Medicinforbrug på tværs af uddannelsesniveauer (angivet i procent). Uden erhvervsuddannelse Faglært, studentereksamen Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Andel der har taget 23,3 14,3 16,1 11,0 8,0 håndkøbsmedicin gennemsnitligt dage per måned inden for de seneste tre måneder. Andel der har fået udleveret 49,2 27,6 28,6 25,5 16,3 forskellige former for medicin inden for det seneste år. Andel der har fået udleveret 62,8 37,2 38,7 34,7 26,1 receptpligtig medi- cin svarende til et forbrug på et halvt år eller mere inden for det seneste år. Kilde: Sundhedsprofil * I forhold til udlevering af forskellige former for medicin og udlevering af receptpligtig medicin er der kun taget højde for, at medicinen er blevet købt. Dermed er der ikke taget højde for, om medicinen er blevet indtaget af den bruger, medicinen er udskrevet til. Rettidighed I kraft af lovgivningen har Region Nordjylland ligesom de øvrige regioner en ramme for at sikre rettidighed i behandlingen. Dette drejer sig om retten til udvidet frit valg og om reglerne omkring behandling af livstruende sygdomme. Rettighed har således to aspekter i denne sammenhæng, idet der dels at et lovkrav omkring maksimale ventetider, dels et ønske om at have korte ventetider sammenlignet med resten af landet. 45

122 Sundhedsplan for Region Nordjylland For at se hvorledes de nordjyske patienter bliver behandlet rettidigt kan der som eksempel fokuseres på tre af de mest udbredte kræftformer. Dette drejer sig ventetiden fra henvisning til påbegyndt behandling for kræftformerne brystkræft, kræft i tyk- og endetarm samt lungekræft. Der er således tale om ventetid, hvor der foretages udredning og diagnosticering. I Region Nordjylland behandles der årligt ca. 550 patienter med brystkræft. Medianventetiden (dvs. den tid flest patienter har ventet) har ligget forholdsvis stabilt omkring dage, dog har der i første halvår af 2011 været et fald til 26 dage. Region Nordjylland ligger dermed tæt på landsniveauet, som i første halvår af 2011 var 27 dage. Tabel Tid fra sygehuset modtager henvisningen til behandling iværksættes kræft i tyk- og endetarm (angivet i antal dage) (I) 2009 (II) 2010 (I) 2010 (II) 2011 (I) Region Nordjylland Landsgennemsnit Kilde: Sundhedsstyrelsen: Monitorering af kræftområdet 1. halvår halvår I Region Nordjylland har antallet af kræfttilfælde i tyk- og endetarm ligger forholdsvis stabilt omkring 450 tilfælde årligt. I Region Nordjylland har medianventetiden i perioden ligget på dage, hvilket er tilnærmelsesvis samme niveau som landsgennemsnittet. Tabel Tid fra sygehuset modtager henvisningen til behandling iværksættes kræft i tyk- og endetarm (angivet i antal dage) (I) 2009 (II) 2010 (I) 2010 (II) 2011 (I) Region Nordjylland Landsgennemsnit Kilde: Sundhedsstyrelsen: Monitorering af kræftområdet 1. halvår halvår Der behandles årligt ca. 400 patienter med lungekræft i Region Nordjylland. Udviklingen i medianventetiden har været faldende fra 50 dage i første halvår af 2010 til 46 dage i 1. kvartal af Tallene illustrerer imidlertid, at ventetiderne i Regionen fortsat er længere end på landsplan. Tabel Tid fra sygehuset modtager henvisningen til behandling iværksættes lungekræft (angivet i antal dage) (I) 2009 (II) 2010 (I) 2010 (II) 2011 (I) Region Nordjylland Landsgennemsnit Kilde: Sundhedsstyrelsen: Monitorering af kræftområdet 1. halvår halvår Omkostningseffektivitet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse offentliggør løbende rapporter omkring produktiviteten i det danske sundhedsvæsen. Den seneste produktivitetsopgørelse blev offentliggjort i efteråret 2011 og dækker Produktiviteten måles ved at sætte aktiviteten (målt i DRG) i forhold til de udgifter, der er medgået til at skabe denne aktivitet. Det betyder, at produktivitetsmålingerne er meget følsomme overfor opbremsninger i økonomien. Den samlede produktivitet i Region Nordjylland (tabel ) har traditionelt ligget under de øvrige regioner. I 2010 var produktiviteten i indeks 93, hvor landsgennemsnittet var 100. Ses der på udviklingen i produktivite- 46

123 Sundhedsplan for Region Nordjylland ten tegnes der et noget broget billede. Efter flere år med produktivitetsstigninger over landsgennemsnittet var stigningen i 2010 væsentlig lavere end landsgennemsnittet. Tolkningen af produktivitetstallene skal dog ske med varsomhed, da der er usikkerhed forbundet med den som følge af eksempelvis forskellige registrerings- og bogføringspraksis. Tabel Produktivitetsudviklingen i Region Nordjylland (angivet i procent) (gennemsnit) Region Nordjylland 2,80 1,90 2,70 4,20-2,70 4,10 0,60 2,00 Hele Landet 2,40 1,80 1,90 1,40-3,20 4,20 5,60 2,00 Kilde: Løbende opgørelse af produktivitet i sygehussektoren 2009 til Udgivet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Den negative vækst i aktiviteten i 2008 skyldes strejken i foråret Mere viden Der er flere muligheder for at dykke længere ned i tallene omkring nordjydernes sundhedstilstand. Region Nordjylland udarbejder hvert fjerde år en regional sundhedsprofil for Regionen og leverer data til 11 kommunale sundhedsprofiler. Sundhedsprofilen er en kortlægning af borgernes sundhed, sygelighed og sundhedsvaner, og anvendes som planlægningsredskab for de indsatser, der iværksættes af Region og kommuner. Den seneste Sundhedsprofil blev udarbejdet i 2010 og information om denne og resultaterne af den kan findes her: Som en del af Sundhedsplanen lancerer Region Nordjylland et sundhedsatlas med en række klassiske målepunkter som eksempelvis indlæggelser og ambulante besøg samt forekomsten af kroniske sygdomme på kommune og sogneniveau. På Regionens hjemmeside omkring sundhedsplanen vil du i løbet af efteråret kunne finde sundhedsatlasset på Endelig er Danmarks Statistiks Statistikbank et godt værktøj til at indhente overordnede vinkler på den nordjyske sundhedstilstand. Her er der blandt andet mulighed for at indhente data omkring forbrug af sundhedsydelser. Statistikbanken kan findes på 47

124 Sundhedsplan for Region Nordjylland 10. Omsætning af planer Med Sundhedsplanen er rammerne lagt for det nordjyske sundhedsvæsen de kommende år. Sundhedsplanens rammer gør det dog ikke alene. Det er derfor afgørende, at der i det administrative system og på Regionens sygehuse ydes en stor indsats for at omsætte de politiske beslutninger til handling. I forlængelse af den politiske vedtagelse af Sundhedsplanen vil de beslutninger og rammer, der ligger i denne, og i de enkelte delplaner, blive udfoldet. Udmøntningen af Sundhedsplanen og delplanerne vil blive understøttet af individuelle implementeringsplaner. Udover at give et godt overblik over, hvilke beslutninger, der ligger, giver implementeringsplanerne også et overblik over, hvornår i planperioden de enkelte beslutninger ventes implementeret. En række af de beskrevne initiativer er beslutninger, som allerede er truffet og implementeret, og som naturligvis vil fortsætte, uagtet der er vedtaget en ny Sundhedsplan. For nogle af de allerede eksisterende initiativer vil der være tale om at øge ambitionsniveauet, og det vil være en proces, der allerede er begyndt i forbindelse med den politiske behandling af planen. For en række af beslutningerne vil der være behov for yderligere analysearbejde, hvilket som udgangspunkt vil betyde, at det politiske system vil behandle den enkelte sag individuelt. Det drejer sig eksempelvis om, hvordan området for neurorehabilitering skal tilrettelægges fremover, og hvordan det fremtidige ambulanceberedskab skal se ud i Regionen. I disse sager vil det være op til Regionsrådet at træffe beslutning om, hvordan beslutningerne i de enkelte delplaner og Sundhedsplanen udmøntes i praksis. 48

125 Sundhedsplan for Region Nordjylland 11. Opdatering af planer Region Nordjyllands hjemmeside vil være udgangspunktet for at holde sig opdateret. Udover at der løbende vil blive offentliggjort nyheder omkring politiske beslutninger, har Regionen også en side, der er dedikeret til Sundhedsplanen og de enkelte delplaner. På denne side findes også de omtalte implementeringsplaner, ligesom siderne løbende vil blive opdateret med nyheder i relation til udmøntningen af Sundhedsplanen, herunder også delplanerne. Samtidig vil der også være adgang til de links, der har været omtalt i kapitel 9 omkring nordjydernes sundhedstilstand. Hjemmesiden kan findes på 49

126 To: Anette Sent: Wed :55:01 From: Hanne Heuch Subject: VS: Opfølgning på rigsrevisionsrapport - KL! Som lovet Høringssvar på rigsrevisonsrapport vedr. praksissektoren (vederlagsfri fys.) må være tekstenj Venlig hilsen Hanne Heuch Sundhedschef Sundhedsafdelingen Vi bevæger mennesker Sygehusvej 6, 9460 Brovst Kontakt Hovednummer: Direkte nummer: Mobil nummer: Fax: Kontakt heu@jammerbugt.dk Postadresse Toftevej Aabybro raadhus@jammerbugt.dk

127 Fra: Tommy Andersen Sendt: 10. december :35 Til: 'Lilli Skoven Nielsen'; Susanne Gaardboe Jensen; 'Hans Ole Steffensen'; 'Ulla Krüger Jørgensen'; Hanne Heuch; Gitte Kjeldgaard; 'Lotte Clayton'; 'Line Enevoldsen'; 'Søren Toft Hansen. Sundhedscenter'; Cc: Anne Krøjer Emne: Opfølgning på rigsrevisionsrapport - KL! Kære alle. I forbindelse med opfølgningen på rigsrevisionens rapport om praksisområdet, har jeg kontaktet KL for at høre, hvilke overvejelser de gør sig herom. Kort fortalt vil KL bl.a. inddrage rapporten ift. de kommende overenskomstforhandlinger og dermed reformere ordningen indenfor det nuværende system. KL vil dog gerne høre, hvad kommunerne har af input til, hvad rapporten skal give anledning til af opfølgning fra KL s side. Jeg skal derfor høre, om kommunerne kan støtte op om følgende: De nordjyske kommuner finder, at rigsrevisionsrapporten vedr. praksissektoren bør give anledning til at KL, på ny, tager kontakt til regeringen, ministeriet for sundhed og forebyggelse, samt de øvrige interessenter på området vedr. fysioterapi med henblik en gennemgribende reformation af ordningen for vederlagsfri fysioterapi, hvor sigtet som minimum bør være, at give de kommunale myndigheder flere og bedre styrings- og kontrolmekanismer, som sikre en mere hensigtsmæssige udgifts- og ydelsesudvikling.

128 Subsidiært, at KL, som angivet, anvender rigsrevisionsrapporten aktivt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne med Danske Fysioterapeuter med henblik på bedre styrings- og kontrolmekanismer inden for ordningens nuværende rammer. Er der øvrige elementer ift. rapporten fra rigsrevisionen, som kommunerne ønsker, kommer med i brevet til KL? Jeg skal have en tilbagemelding senest d. 17. december Hører jeg ikke noget betragtes oplægget som godkendt og vil blive sendt til KL. Med venlig hilsen Tommy Andersen Fuldmægtig Tværkommunalt Sekretariat Samarbejdsudvalget for Fysioterapi Hjørring Kommune Administration & Service Tlf: tommy.andersen@hjoerring.dk

129 Høringssvar fra Frivillighusets Bestyrelse Ang. kriterier for tildeling af Ang. regnskabsaflæggelsen. Det er normalt indenfor al fundraising / forvaltning, at der fremsendes et af kasserer og formand underskrevet regnskab og at bilagene opbevares i foreningen / institutionen. Sådan bør det også blive ved med at være her. For de flestes vedkommende vil det desuden blive umuligt at ansøge om 18 til aktiviteterne fremover, hvis de forlods skal have anvendt og lagt regnskab for de tidligere ansøgte midler, da aktiviteter og ansøgningsrunder overlapper hinanden. Det plejer at være sådan, at en forening der får bevilget og anvender midlerne i et år, skal aflægge regnskab herfor senest d året efter. Denne model ønskes fastholdt. Ang. nye frister Frivillighusets Bestyrelse synes, at de nye ansøgningsfrister ser effektive ud. Det bliver godt at få arbejdsbyrden flyttet og mere jævnt fordelt for medarbejderne i Frivillighuset og foreningerne har som regel ikke arrangementer i starten af januar og i sommeren, så der er god tid til at kunne skrive ansøgninger. Ang. midler til drift. I Aalborg Kommune tildeles alle foreninger og grupper automatisk kr. årligt. Midlerne anvendes til gruppernes drift i form af frimærker, konvolutter, printerpatroner, annoncering af generalforsamling og andre almindelige nødvendige ting for at holde en forening kørende. Herudover søges der så om 18 midler til specifikke arrangementer og tiltag. Vi ved, at foreningerne og grupperne i Jammerbugt også ønsker sådan en ordning, da de har svært ved at få midler til almindelig drift fra fonde og lignende. Undtaget herfor vil være de foreninger, der modtager omsorgsmidler. Det har generelt fungeret fint med rammerne og med, at der er variabler indenfor nogle af rammerne men måske er det ikke alle, der ligger i rammerne, der bør være der. Natteravnene bør kunne søge de tilskud, de har brug for, på almindelig vis. Frivillighusets bestyrelse mener derudover at kr. til nørkleklubberne bør forhøjes. Nørkleklubberne holder rigtigt mange væk fra ensomheden i hjemmet og udfylder tiden for mange ældre med nyttigt arbejde, glæde og socialt samvær. Ang. kørsel. Foreninger / grupper der udfører et stykke direkte arbejde i forhold til andre menneskers sociale behov, bør kunne søge om kørselsgodtgørelse til den lave takst. For eksempel besøgsvennerne. Det skyldes vores store kommune og de lange afstande og at ikke alle bor i byer eller i større byer. En udgift til kørsel bør ikke pålægges en frivillig besøgsven,

130 der får en besøgsmodtager, der bor udenfor en by. Udfordringen omkring udbetaling af tilskud. Frivillighusets Bestyrelse ønsker en diskussion af, hvordan man kan fastholde, at også grupper og enkeltpersoner kan søge om 18 tilskud. Som det er blevet, er det desværre ikke længere muligt. For at man kan få udbetalt sit tilskud, skal man være en etableret forening med vedtægter og CVR nummer. Kravet ligger i forhold til at kunne få en bankkonto og uden bankkonto kan tilskuddet ikke udbetales. Ovenstående er hæmmende for ideudviklingen og dermed for vækstlaget indenfor det frivillige sociale område. Det har hele tiden været beskrevet i kriterierne at midlerne kan søges af foreninger, organisationer, grupper og enkeltpersoner men i praksis har det været umuligt for grupper og enkeltpersoner at få midler udbetalt de seneste par år. Bestyrelsen mener, at man skal kunne søge midler uden at være en forening men hvordan kan det løses? Generelt herudover Frivillighusets Bestyrelse er desværre nødt til at kommentere på beløbene indenfor den samlede ramme, idet der efterhånden er kommet beløb til, som egentlig burde finansieres andetsteds. Det drejer sig om Omsorgsmidlerne, som lovgivningsmæssigt ligger et andet sted i Serviceloven og som ellers ikke udbetales af 18. Herudover gives der faste beløb til Centerrådene, men midlerne anvendes til vedligeholdelse af Aktivitetscentrenes inventar. Ligeledes er der overleverede tilbud, hvor beløbet må formodes at anvendes til ejendomsskat og vedligeholdelse. Disse tre poster beløber sig til kr. Frivillighusets Bestyrelse ønsker fastholdt beskrivelsen af, at pensionistforeninger, der har under 100 medlemmer også kan ansøge om 18 ud over de tildelte omsorgsmidler. Busture. Busture er mange ting men som praksis omkring kriterierne har udviklet sig over årene, så det er busture, som foreningerne ved, de sikkert kan søge tilskud til. Nogle foreninger arrangerer mange busture og det kan være rimeligt, at de kan søge om tilskud til én bus årligt. Men det er jo ikke selve bussen, man skal se på - mere det, der kommer ud af samværet og oplevelserne. Nogle arrangerer busturen for de frivillige, sammen med de, der modtager hjælpen og det smitter af på deres arbejde hele året efter, at man har haft den gode oplevelse sammen. Der er også andre, som har behov for flere ture og hvor det er rimeligt, at de får dem bevilget. For eksempel den pensionistforening, der stiller frivillig arbejdskraft til rådighed og søger om en bustur ikke for foreningens medlemmer men for visiterede på et plejecenter. Et andet eksempel er den årlige rundtur i kommunen for de flygtninge, der er tildelt asyl i Jammerbugt i det år. Derfor bør ansøgningsmuligheden være til stede for foreninger, der har andre og særlige behov for busture.

131 Sekretariat Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: Fax: Helle Vallentin Møller Direkte Sagsnr.: Ældrerådets høringssvar vedrørende tildelingskriterier 2013 for frivilligt socialt arbejde Materialet er blevet behandlet på ældrerådsmøde torsdag d. 6. december 2012 Medlemmer: Karlo Jensen, Jørn Kjær, Mary Matthiasen, Edmund Jensen, Karlo Kjær, Herdis Gregersen, Jens Dige, Gudrun Simonsen, Bodil Mejlholm, Walther Lundis, Aase Billeskov Nielsen, Jørgen Hellum, Lilly Nielsen. Fraværende: Jørgen Hellum. Høringssvar fra Ældrerådet: Ældrerådet undrer sig over, at der er fastsat et beløb på kr. til hvert af de tre aktivitetscentre, når der samtidig skal søges bevillinger til alle arrangementer. På vegne af Ældrerådet Karlo Jensen Formand for Ældrerådet Adresse ved personlig kontakt: Toftevej 43, 9440 Aabybro

132 Fordeling af tilskud til vennekredse 2013 Plejecenter Inde Udeboliger I alt Tilskud 2013 Solgården Solbakken Møllegården Biersted Kaas Pandrup V. Hjermitslev Saltum Hune Birkelse Aabybro Egevej 6 (ude) Tilskud Forlods fordelt pr. vennekreds (12*5.000) Til fordeling herefter Fordeling af tilskud 2013

133 BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet. Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. Efterfølgende beskrives indholdet af Udbudsportalen i KL s potentialeafklaringsprodukt. Endeligt behandles en række strategiske forhold, som har betydning for hvad potentialeafklaringen konkret skal indeholde for så vidt angår Jammerbugt Kommune. Besvarelsen af de spørgsmål, der stilles under behandlingen af de strategiske forhold, danner med andre ord grundlag for afgrænsningen af potentialeafklaringen. Den 10. december 2012 Jnr 0 0 Sagsid Ref TRK trk@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /6 Konkret skal den politiske drøftelse munde ud i en afklaring af følgende: Skal kommunen fortsætte som leverandør? Hvor mange leverandører ønskes? Hvilke ydelser skal være indeholdt? Skal fritvalgsbeviser benyttes? Hvilke emner skal potentialeafklaringen behandle? De ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet forventes ændret fra årsskiftet. I forhold til det frie valg er der ingen ændringer. Kommunen vil stadig være forpligtet til at tilvejebringe et frit valg af leverandører for de borgere, der er