Stofskifteprofiler for malkekøer et redskab i risiko-styringen for malkekøer
|
|
- Pia Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KvægInfo nr.: 1525 Dato: Forfatter: Klaus Lønne Ingvartsen Stofskifteprofiler for malkekøer et redskab i risiko-styringen for malkekøer Af Klaus Lønne Ingvartsen Afd. for Husdyrsundhed, velfærd og ernæring, Danmarks JordbrugsForskning KlausL.Ingvartsen@agrsci.dk Mælkeproduktionen har oplevet en hurtig strukturudvikling, som har resulteret i større besætninger og et øget antal dyr, der skal passes pr. person. Dette forventes at øge behovet for værktøjer, der kan hjælpe staldpersonalet med at overskue et stort antal dyr med det formål at forebygge og reducere forekomsten af produktionssygdomme og reproduktionsproblemer og på samme tid optimere ydelsen. Produktionssygdomme medfører en lang række uheldige konsekvenser såsom øget medicinering og nedsat sygdomsresistens, fødevaresikkerhed, produktkvalitet, dyrevelfærd, produktion og produktionseffektivitet samt øget tidsforbrug til overvågning/behandling og dårligere økonomi. På trods af løbende forbedringer i fodring og management synes den generelle sygdomsforekomst ikke at være forbedret og hvad angår mastitis og reproduktionsproblemer er forekomsten steget. Udvikling af objektive metoder til overvågning og test af fysiologisk status og sundhedsstatus hos malkekøer er således yderst vigtig i malkekvægsbesætninger. Stofskifteprofiler er et muligt værktøj, men har ikke været brugt systematisk i Danmark. Nærværende artikel er en reduceret udgave af Ingvartsen (2004). Den historiske og nuværende brug af stofskifteprofiler Stofskifteprofiler i 1960 erne og 1970 erne Stofskifteprofiler har været anvendt i mere end tre årtier. Sidst i 1960 erne og 1970 erne udviklede en gruppe forskere i Compton, England Compton stofskifteprofil (Payne et al., 1970). Deres arbejde og erfaring med Compton stofskifteprofil er sammenskrevet i et antal oversigtsartikler (fx Rowlands, 1980; Payne & Payne, 1987). Compton stofskifteprofil var baseret på følgende parametre: hæmatokritværdi, hæmoglobin i blod (Hb), glukose i blod, urea N i serum (BUN), albumin, total protein, Ca, uorganisk P, Mg, K, Na, Cu og Fe. Comptons stofskifteprofil omfattede test af køer i forskellige laktationsstadier (7 køer tættest på 70 dage efter kælvning, 7 køer tættest på 150 dage efter kælvning, 7 golde køer). Rowlands (1980) konkluderede, at man normalt kan opnå værdifuld diagnostisk information, når unormale koncentrationer af BUN, albumin, globulin, Hb, glukose, Mg, Na og Cu bliver observeret i en stofskifteprofiltest. Fortolkningen er dog sjældent ligetil og bør sammenholdes med ernærings- og sundhedsdata. Det blev yderligere konkluderet, at stofskifteprofiler havde størst værdi, når man inddrog synspunkter fra både en fodringskonsulent og en dyrlæge. Andre har foreslået en anden liste på 12 bestanddele målt i blodet (hæmoglobin, glukose, albumin, total protein, Ca, P i, Mg, NEFA, acetoacetat, BOHB, acetat og laktat dehydrogenase) (Kronfeld, 1972; Lee et al., 1978; Kronfeld, 1982), som er fundet nyttige til evaluering af malkekøers næringsstofstatus. Compton stofskifteprofiltesten levede ikke op til forventningerne bl.a. pga. de valgte testvariabler, grupper af dyr og laktationsstadie. Siden udviklingen af stofskifteprofiler i 1970 erne og først i 1980 erne er der høstet meget ny viden vedrørende dyrenes stofskifte og dets forhold til sygdomsrisiko, reproduktionsproblemer og suboptimal ydelse. Med den eksisterende viden er det ikke vanskeligt at foreslå forbedringer til tidligere systemer, som vil øge fordelene ved stofskifteprofiler betragteligt. De systemer, der anvendes nu, adskiller sig meget betydeligt fra tidligere stofskifteprofiltests. Eksempler på nuværende brug af stofskifteprofiltests I denne artikel præsenteres tre forskellige eksempler på stofskifteprofiler, som adskiller sig med hensyn til fremgangsmåde og metoder. Eksemplerne er:
2 1. Den besætningsbaserede test for stofskiftesygdomme, der fokuserer på at finde fejl i fodringen af malkekvægsbesætninger (Oetzel, 2001), 2. The Dairy Herd Health and Productivity Service (DHHPS = Sundheds- og produktivitetsservice for malkekvægsbesætninger), som bruger stofskifteprofilmetoden som hjælp til foderstyring af malkekøer (Whitaker, 2004a), 3. Foreningen Hokkaido Nosai (Hokkaido Federation of Agricultural Mutual Aid Associations = Hokkaido sammenslutningen af foreninger til fælles landbrugsservice), som tilbyder traditionel dyrlægehjælp og rådgivning vedrørende fodring og management, inklusiv stofskifteprofiltests (Larsen, 2002). Eksempel 1: Den besætningsbaserede test for stofskiftesygdomme Testen har det overordnede formål at understøtte de ernæringsmæssige råd, som landmændene modtager. Testvariablerne, hensigtsmæssige grupper, og foreslåede antal køer pr. gruppe er vist i Tabel 1. Tabel 1. Hensigtsmæssige grupper og antal af køer, der egner sig til forskellige besætningsbaserede fysiologiske tests. Test* Egnede grupper Antal køer BOHB Lakterende, 5-50 dek** 12 NEFA Goldkøer, ideelt 14 til 2 dage fra kælvning 12 Vom ph Lakterende, dek 12 Urin ph Goldkøer, på anionisk foder i >24 timer 8 BUN Lakterende, hvilket som helst stadie 8 * BOHB = -OH-butyrat; NEFA = frie fedtsyrer, BUN = blod urea kvælstof ** dek = dage efter kælvning Oetzel (2001) fremfører, at testvariablerne BOHB, NEFA og vom ph er sygdomsindikatorer, som kun influerer på dyrene, når de befinder sig over eller under et givet niveau ( cut-off -værdi). I sådanne tilfælde foreslås antallet af dyr til 12. For testvariabler som urin ph og BUN er 8 dyr tilstrækkeligt. Grunden er, at der ingen grænser eksisterer for disse variabler i stedet er der en optimal middelværdi. Cut-offværdien/optimalområdet, alarmniveau og den risiko, der er forbundet med de enkelte testvariabler, er vist i Tabel 2. Tabel 2. Testvariabler, cut-off-værdier eller optimalværdier, alarmniveau og forbundne risici i besætningsbaserede tests for stofskiftesygdomme (Oetzel, 2001). Test* Cut-off-værdi / optimalområde Alarmniveau Forbundne risici (andel af køer) BOHB >14,4 mg/dl ( >1,4 mm) > 10% Subklinisk ketose NEFA >0,325 meq/l hvis > 14 d fra kælvning > 10% Negativ energibalance før kælvning; fedtlever >0,400 meq/l hvis 14 til 2 d fra kælvn. Vom ph 5,5 >25% Subakut vomacidose Urin ph 6,0 til 6,5 Optimalområde Hypokalcæmi (hvis høj ph) BUN 12 til 16 mg/dl eller 2,0 til 2,7 mm Optimalområde Suboptimal vommiljø Eksempel 2: The Dairy Herd Health and Productivity Service (DHHPS) DHHPS har anvendt stofskifteprofilmetoden som hjælp til foderstyring af malkekøer i 25 år (Whitaker, 2004b). Generelt er systemet baseret på et medlemskab, som tilbyder udførelse af stofskifteprofiler i en besætning 3-4 gange årligt på tidspunkter, der er vigtige i forbindelse med foderstyringen. Standardmetoden er, at en dyrlæge indsamler blodprøver fra 17 sunde køer. De 17 køer består af syv køer i tidlig laktation (10 til 20 dage efter kælvning), fem køer i midt-laktation (50 til 120 dage efter kælvning) og fem golde køer (7-10 dage før forventet kælvning). Tabel 3. Testvariabler, optimalværdier og forbundne risici i DHHPS stofskifteprofiltesten (Whitaker, 2004a). Test* Optimalværdier Forbundne risici / bemærkn.
3 BOHB <1,0 mm for lakterende køer Subklinisk ketose, energistatus <0,6 mm for golde køer Glukose >3,0 mm Energistatus NEFA <0,400 meq/l i golde køer Fedtmobilisering, fedtlever <0,700 meq/l i tidlig laktation BUN >1,7 mm Suboptimal vommiljø Albumin > 30 g/l Leversundhed, AA forsyning Globulin <50 g/l Kronisk betændelse, leverikter Magnesium 0,8-1,3 mm Hypomagnesæmi Uorganisk fosfat 1,4-2,5 mm Aktuel optagelse Kobber* >9,4M (plasma) Glutathion peroxidase* >50 units /hæmoglobin eller 15 Selenstatus enheder/ml af celler Thyroxin T4* > 20 nm Iodstatus, dårlig produktion * udføres kun for en tredjedel eller færre af prøverne. Analyser udføres på DHHPS laboratorie i Edinburgh. Yderligere information om kropsvægt ved måling af brystmål, huld, nuværende mælkeydelse, laktationsnummer og foder bliver registreret (Whitaker, 2004a). En enkelt side med resultaterne og en 1-2-siders fortolkning sendes til dyrlægen, landmanden og hans fodringskonsulent inden for en uge efter prøveudtagningen. Denne gruppe forventes at mødes i besætningen for at diskutere resultaterne og udarbejde konklusioner og planer dette er vigtigt for at placere informationen fra stofskifteprofilen i den rette sammenhæng for lige netop den besætning. Eksempel 3: Foreningen Hokkaido Nosai Det stofskifteprofilsystem, som tilbydes medlemmerne af foreningen Hokkaido Nosai (Larsen, 2002) er unikt ved, at denne service er baseret på et mobilt laboratorium, som kommer ud til medlemmerne. Hokkaido Nosai organisationen har tilbudt sine medlemmer årlige stofskifteprofiltests siden Formålet med stofskifteprofiltests er at supplere andre kilder med vigtige data, som kan bidrage til en optimering af produktionen snarere end blot understøtte sygdomsdiagnoserne, og testen anvendes derfor kun på sunde køer. Forud for besøget får gruppen adgang til en generel besætningsinformation såsom opstaldningssystem, malkesystem og -praksis, fodringsprincipper etc. (seneste malkeregistreringsdata; aktuelle fodringsplan; foderstofanalyser; statistik over alle sygdomme inden for de seneste 12 måneder; køer udvalgt og bundet op til blodprøvetagning). Der tages blodprøver fra fem dyr fra hver af de følgende grupper: 1) Golde køer mere end 3 uger fra kælvning, 2) Golde køer mindre end 3 uger fra kælvning, 3) Lakterende køer 0-50 dage efter kælvning, 4) Lakterende køer dage efter kælvning; 5) Lakterende køer dage efter kælvning, 6) Lakterende køer mere end 210 dage efter kælvning. Blodprøverne analyseres for følgende variabler: glukose, NEFA, kolesterol, hæmatokrit, BUN, serumprotein, albumin, γ-globulin, Ca, P, Mg, γ-gt og GOT. Ved dyrlægens ankomst til gården foretages en klinisk undersøgelse og en huldvurdering af de køer, der er blevet udvalgt til blodprøveudtagning. Blodprøverne analyseres i den mobile laboratorieenhed. Alle testresultaterne præsenteres i en tabel. Køerne sorteres efter laktationsstadie og paritet. Testresultatet sammenlignes med referenceområdet, som er blevet fastsat til et gennemsnit ± 1 standardafvigelse af alle lignende prøver inden for paritet og laktationsstadie, som er blevet analyseret siden starten af stofskifteprofiltestningen i Efter evaluering af analyserne sætter de involverede 2 til 3 dyrlæger, landmanden og hans medarbejdere sig ned og diskuterer resultaterne grundigt. De vigtigste konklusioner opsummeres som aktionspunkter for landmanden. Fremgangsmåden i de tre eksempler er meget forskellig med hensyn til udvælgelsen af dyr, cut-off-værdier eller referenceområder etc. Ligeledes varierer frekvensen for udarbejdelsen af profiler i en given besætning fra én gang om året (Hokkaido Nosai) til 3-4 gange årligt (DHHPS) eller efter behov (Oetzel, 2001). Fælles for de tre systemer er dog, at meget af subjektiviteten i rådgivningen omkring management og fodring er blevet erstattet af kvantitative data, som understøtter konklusioner, der tidligere var kvalificerede gæt. Stofskifteprofiler i risikostyring fremtidig anvendelse Fordele for landmanden Hvis stofskifteprofiltests skal have en fremtid i Danmark, er det vigtigt, at der er fordele for landmanden. Fordelene indeholder ikke kun økonomiske aspekter, men også andre relevante værdidimensioner såsom
4 dyrevelfærd. Vurdering af de ikke-økonomiske faktorer og beregning af økonomien baseret på stofskifteprofiler er ikke en let opgave og ligger uden for denne artikels rammer. Kun nogle generelle punkter vil derfor blive berørt her. Mange landmænd fokuserer på dyrevelfærd efter min mening fordi de fleste har seriøs interesse for deres dyr, men også fordi dårlig velfærd tit sættes i forbindelse med sygdom, nedsat produktion og effektivitet. Sygdomsbehandling kan være meget arbejdskrævende og bekostelig. Set ud fra et økonomisk synspunkt skal indkomststigningen ved at introducere stofskifteprofiler som et redskab i styringen af malkekvægsbesætninger overstige de dermed forbundne omkostninger. Stofskifteprofiler kan tjene som tidlige indikatorer for fysiologisk ubalance, risiko for sundhedsproblemer og som et redskab i reproduktionsstyringen. Stofskifteprofilerne gør det muligt for landmanden at identificere og fokusere på risikokøer. Mod risikostyringssystemer (ARMS) Antallet af stofskifteprofiler, der udføres i en besætning i DHHPS er tre til fire pr. år og kun én i Hokkaido Nosai systemet. Disse systemer er helt klart ikke designet til overvågning og identificering af risikokøer med behov for speciel behandling, ændringer i foder etc., men snarere til at understøtte vurderingen af den generelle næringsstofforsyning i besætningen. Danske landmænd bør forlange systemer, som giver mulighed for overvågning af alle højrisikokøer, fx køer omkring kælvning, således at de kan gennemføre en reel risikostyring. Baseret på ideer og resultater fra fx MEMO-forsøget og den seneste teknologiske udvikling har vi igangsat arbejde i Biosens -projektet på en moderne type styringsværktøj, der inkluderer stofskifteprofiler, som anvender ARMS-princippet. ARMS står for Agricultural Risk identification and quantification, Management and Solutions. Biosens -projektet, en samarbejdsindsats mellem Danmarks JordbrugsForskning (Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring og Afd. for Genetik og Bioinformatik), Lattec I/S og Kvægbrugets Forsøgscenter er et sådant ARMS-projekt, som blev startet i Ideen var at udvikle et system, der anvendte mælk indsamlet on-line til øjeblikkelig analyse, integrering med andre data, statistisk analyse og fortolkning og aktion/indgreb med det formål at forbedre dyresundhed, reproduktion og produktion. Vi er ved at udvikle et automatiseret system, som vil generere lister over risikokøer køer som har behov for særlig opmærksomhed eller behandling. Prøvetagningsperioder, prøvetyper og reference- eller cut-off-værdier Hvilke systemer, en landmand skal vælge til risikostyring, afhænger af de primære problemer, han står overfor, og den periode, hvori de forekommer. Risikotypen varierer gennem laktationscyklen. Det er derfor formålstjenligt at opdele laktationscyklen i forskellige perioder: omkring kælvning (± 3 uger omkring kælvning) tidlig laktation (uge 4 og indtil drægtigheden er bekræftet) midt- og senlaktation (fra drægtighed indtil goldning) goldperioden (goldningen og indtil ca. 3 uger før kælvning) Perioden omkring kælvning er meget kritisk for koen, idet det er denne periode, der har den højeste sygdomsforekomst (Ingvartsen et al., 2003a; Ingvartsen et al., 2003b). Den høje sygdomsforekomst i overgangsperioden kan være forbundet med fysiologisk ubalance, der forårsager stofskiftesygdomme, som ofte forekommer subklinisk, men også infektionssygdomme (børbetændelse og mastitis). Mastitis er det hyppigste problem i midt- og senlaktation og også omkring goldning. Overvågning af næringsstofstatus er relevant i hele laktationscyklen. Stofskifteprofiler kan være baseret på blod/plasma/serum, urin eller mælk eller kombinationer af disse. Mælkeprøver er ikke en mulighed i goldperioden og dele af overgangsperioden. Igennem laktationen, undtagen i kolostrumperioden, er mælk let tilgængeligt, og det er muligt at automatisere prøveudtagningen. Mælk kan variere betydeligt i sammensætningen af makrobestanddelene (fedt, protein, laktose). Ydermere er mælk en kolloid opløsning, som er uigennemsigtig på grund af protein og fedt, hvilket direkte udelukker eller gør det vanskeligt at anvende spektrofotometri, hvilket er den hyppigst anvendte analysemetode til biologiske prøver. Et andet problem med mælk er, at mange af blodmetabolitterne, der afspejler næringsstofstatus, metaboliseres eller omdannes til andre produkter i yvervævet (fx glukose, NEFA). Mælkeprøver er en blanding af mælk dannet siden sidste malkning. Blod, plasma og serum afspejler derimod den aktuelle koncentration af næringsstoffer eller metabolitter i dyret. En anden fordel ved plasma eller serum sammenlignet med mælk er, at analysemetoder er udviklet til nøjagtige målinger af et meget større antal indikatorer.
5 Objektive metoder til illustration af fysiologisk ubalance kræver viden om, hvilke koncentrationer af en given metabolit, der falder inden for et normalt område, hvilke koncentrationer der repræsenterer subkliniske sygdomme, og endelig hvilke koncentrationer der er karakteristiske for kliniske sygdomme. Bestemmelse og fortolkning af sådanne værdier er meget vanskelig og kan ikke behandles i detaljer her. Fordele og ulemper ved forskellige typer af stofskifteprofiler DHHPS stofskifteprofilsystemet, omtalt i eksempel 2, repræsenterer 25 års erfaring. Systemet må helt sikkert have fordele for landmanden, der ellers ikke ville betale for en sådan service. Det ville være muligt at etablere et lignende system i Danmark baseret på tilsvarende principper. Udvikling af statusprofiler, som ikke kun behandler stofskifte-, men også sundhedsaspekterne (fx infektioner, baseret på blodprøver) er dog også en mulighed. I Danmark indgår dyrlæger ofte kontrakt med landmanden om fx ugentlige besøg med henblik på tjek af og rådgivning omkring dyrenes og besætningens sundhed. Anvendelse af stofskifte- eller statusprofiler på alle køer i kritiske perioder i forbindelse med disse hyppige besøg, fx hos køer omkring kælvning og på udvalgte dyr på andre stadier af laktationscyklen, ville eventuelt gøre det muligt at forbedre forebyggelsen af produktionssygdomme, reproduktionen og suboptimal ydelse. Det ville øge dyrlægers og konsulenters mulighed for at erstatte subjektiv rådgivning med kvantitative data. Den vigtigste ulempe ved sådan et system er udgiften forbundet med prøveudtagning, laboratorieanalyser og fortolkning af data. En anden måde at generere de nødvendige data på ville være gennem automatisk prøveudtagning og analyse af mælk i besætningerne. Hvis sådanne automatiske systemer bliver kombineret med datalagringskapacitet og biologiske og biometriske modeller til tolkning af data, vil det være muligt at generere en liste af køer med sygdomsrisiko (fx mastitis), reproduktionsstatus (fx brunst eller drægtig), mælkeydelse etc. Dette vil gøre det muligt for landmanden at fokusere på risikokøer og forebygge sygdomme og forbedre reproduktion og produktion. Sådan et system kunne spare tid for landmanden ved at reducere antallet af dyr, der har behov for inspektion. Det vil også muliggøre tidlig identifikation af sygdomme, som så vil blive mindre alvorlige, hvis de rette forholdsregler bliver taget. Stofskifte- eller statusprofiler versus andre informationskilder Som nævnt i eksemplerne på den eksisterende brug af stofskifteprofiler, så er andre informationskilder vigtige til sikring af den bedst mulige tolkning af informationen fra stofskifteprofiltestene. Stofskifteprofiler er én ud af mange mulige informationskilder, som kan bidrage til optimal sundhed, reproduktion og produktionsmanagement i besætningen. I dag anvender landmanden, fodringskonsulenten og dyrlægen den information, der er blevet indsamlet i besætningen i forbindelse med foderplanlægning, ydelseskontrol, reproduktionsovervågning, sygdomsbehandling etc. I den fremtidige højteknologiske stald vil der være mulighed for forskellige sensordata i forbindelse med malkning eller fra andet udstyr. Det vil resultere i en bedre overvågning af køerne og deres status (sundhed, reproduktion og produktion). En afgørende faktor for, hvilken type udstyr/værktøjer man vælger at anvende i fremtidige management- eller ARMS-systemer, vil være lønsomhedsforholdet mellem mulige kombinationer af informationskilder. Referencer Ingvartsen, K.L., Dewhurst, R.J. & Friggens, N.C., 2003a. On the relationship between lactational performance and health: is it yield or metabolic imbalance that cause production diseases in dairy cattle? A position paper. Livest. Prod. Sci. 83, Ingvartsen, K.L., Houe, H. & Nørgaard, P., 2003b. Prevention of feeding related diseases in dairy cows. DIAS report, Animal Husbandry no. 54. Cattle nutrition and physiology, Vol. 2 - Feeding and production, Danish Institute of Agricultural Sciences, pp Ingvartsen, K.L., Metabolic profiles in dairy cows - a tool in dairy cow risk management. I: Proc. Cattle Consultancy Days 2004, Annual Conference for Bovine Veterinary Practitioners and Production Consultants, Nyborg, Kronfeld, D.S., Diagnosis of metabolic diseases of cattle. J. Am. Vet. Med. Assoc. 161, Kronfeld, D.S., Major metabolic determinants of milk volume, mammary efficiency, and spontaneous ketosis in dairy cows. J. Dairy Sci. 65, Larsen, F Stofskifteprofil testing af malkekøer med et mobilt laboratorie. Dansk Veterinærtidsskrift 85, Lee, A.J., Twardock, A.R., Bubar, R.H., Hall, J.E. & Davis, C.L., Blood metabolic profiles - their use and relation to nutritional-status of dairy-cows. J. Dairy Sci. 61,
6 Oetzel, G.R., Herd-based biological testing for metabolic disorders. In: Preconvention Seminar B: Dairy Herd Problem Investigations. Am. Ass. Bovine Practitioners 34th Ann. Convention. 19 pp. Payne, J.M., Dew, S.M., Manston, R. & Faulks, M., The use of a metabolic profile test in dairy herds. Vet. Rec. 87, Payne, J.M. & Payne, S., The metabolic profile test. Oxford Univ. Press, 179 pp. Rowlands, G.J., A review of variations in the concentrations of metabolites in the blood of beef and dairy cattle associated with physiology, nutrition and disease, with particular reference to the interpretation of metabolic profiles. World. Rev. Nutr. Diet. 35, Whitaker, D.A., 2004a. Metabolic profiles. I: Andrews, A.H. (Eds.), Bovine Medicine, Diseases and Husbandry of Cattle, Blackwell Science Ltd, pp Whitaker, D.A. 2004b. Metabolic profiles in dairy cows - a management aid. Status and practical experiance after 25 years work. I: Proc. Cattle Consultancy Days 2004, Annual Conference for Bovine Veterinary Practitioners and Production Consultants, Nyborg, KvægInfo nr.: 1525 Dansk Kvæg
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereHvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os?
Hvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os? Jens Yde Blom, Biosens Klaus Lønne Ingvartsen, DJF Dansk Kvæg kongres 2006 Hvorfor automatisk overvågning? Hvem bestemmer farten? Teknologien
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereVil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration?
KvægInfo nr.: 1487 Dato: 16-06-2005 Forfatter: Klaus Lønne Ingvartsen Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration? Forskningsleder, Ph.D. Klaus
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereAfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger
AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereEnergibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane
Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,
Læs mereSystemer, der forudsiger brunst, drægtighed, ketose og yverbetændelse hvor meget kan vi nu?
Danmarks JordbrugsForskning Systemer, der forudsiger brunst, drægtighed, ketose og yverbetændelse hvor meget kan vi nu? Nic Friggens Danmarks JordbrugsForskning ikke Biosens Hvorfor skal vi have modeller?
Læs merePerfekt kalciumbalance omkring kælvning
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Betydningen af en god laktationsstart Kalcium spiller en væsentlig rolle i musklernes funktion og i koens immunforsvar. Forebyggelse af et fald i blodets kalciumniveau
Læs mereSTOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER
MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,
Læs mereFremtidens overvågnings- og styringssystem
Styring af bedriften med ny teknologi Fremtidens overvågnings- og styringssystem Rolf Singer; Lattec I/S Dansk Kvæg Kongres 26-27 februar 2007 1 Strukturudvikling og konsolidering Dansk Mælkeproduktion
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs merekvæg [ Jens Yde Blom 1 og Lars-Arne Hjort Nielsen 2 ]
I juni 2008 blev et nyt overvågningssystem lanceret. Det nye system, Herd Navigator, kan hjælpe brugeren med at overvåge mastitis, ketose, reproduktion og ureaniveuaet, baseret på in-line målinger af mælk
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereTryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Læs mereNye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere
1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har
Læs mereVMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM
FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små
Læs mereKursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab
Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kursus for kvægrådgivere AU-Foulum, 2-3.5.2017 Foulum Dag 2 3. del: Mælkeproduktion og respons på næringsstofforsyning
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereHULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING
AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I
Læs mereMulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere
Mulighedernes land Velkendte produktionsfremmere Velkendte produktionsfremmere Hvad er velkendte produktionsfremmere? Det er mineraler og vitaminer De er nøjagtig lige så vigtige næringsstoffer som f.eks.
Læs mereHvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?
Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser
Læs mereLæs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program
Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan
Læs mereFodring i forbindelse med AMS
KvægInfo nr.: 1413 Dato: 03-12-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af Troels Kristensen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk Fodring i forbindelse
Læs mereNykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Læs mereMulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen
Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...
Læs mereVIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER
VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet
Læs mereGLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, 2000 Undgå for lavt glukose/for
Læs mereTeknologi & Management. Workshop - Fremtidens kvægbedrifter i Danmark 27. september 2018 Malene Vesterager Byskov & Thomas Andersen
Teknologi & Management Workshop - Fremtidens kvægbedrifter i Danmark 27. september 2018 Malene Vesterager Byskov & Thomas Andersen Elementer hvor vi måler på koen Temperatur Ryggens krumning Huld Foderoptagelse
Læs mereStyr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
Læs mereHvordan kommer proaktiv herd management til min besætning?
Hvordan kommer proaktiv herd management til min besætning? Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 1 Johannes Frandsen, Dansk Kvæg Dansk Kvæg Kongres 26-27 februar 2007 1 Vi har brug for overblik og arbejdslettelser
Læs mereForlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag
Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Forlænget laktation? Længere kælvningsinterval Senere ins. start - planlagt! Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd
Læs mereFoderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation
KvægInfo nr.: 359 Dato: 7-8- Forfatter: Christine M. Røntved Af Christine m. Røntved, Jens Bech Andersen, Lotte Nielsen, Klaus lønne Ingvartsen Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Drøvtyggere Danmarks JordbrugsForskning
Læs mere3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen, Lisbeth Mogensen og Torben Larsen Danmarks
Læs merePerfekt kalciumbalance omkring kælvning
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Perfekt kalciumbalance ved kælvning sikrer en god laktationsstart Unormalt lavt kalciumniveau i blodet omkring kælvning er et af de vigtigste forstadier til en række
Læs mereSARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?
SARA hos malkekøer Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? Udskrevet d. 4. marts 2011, dias nr. 1 Cand. Agro Jytte Kurtzmann Olesen Syddansk Kvæg Kvægkongres Herning, marts 2011 Hvad
Læs mereClostridie-relateret sygdom hos kvæg årsag eller symptom? Læringspunkter om brug af diagnostik og vaccination. Kaspar Krogh VFL, Kvæg
Clostridie-relateret sygdom hos kvæg årsag eller symptom? Læringspunkter om brug af diagnostik og vaccination. Kaspar Krogh VFL, Kvæg 7. Oktober 2014 2... Multifaktorielle besætningsproblemer Gennemførte
Læs mereMÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for
Læs mereManagement af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation
Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen
Læs mereFOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Læs mereDen generelle sundhedsstatus og indsatsområder
Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder v. Dyrlæge Mads Poulsen Hvad får vi at vide oppefra Salmonella B-streptokokker Mycoplasma Yversundhed 1 Salmonella Dublin Et større problem andre steder i
Læs mereMastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE
Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier
Læs mereQwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon,
Drøvtygningsmåler og ketose Anette Pedersen Kvægfagdyrlægestuderende Bindslev Dyrehospital Ketose er almindeligt forekommende Med en række artikler kaster kursister på DDD- blandt danske malkekøer. En
Læs mereAfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling
AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling God fertilitetsstyring betyder, at køer kælver med optimale intervaller for at holde mælkeproduktionen
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er
Læs mereAfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger
AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger Tidens hårde markedsbetingelser kræver, at kvægavlere har effektive styringsredskaber,
Læs mereCase example: Simulation of dairy herds
Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Søren Østergaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Disposition 1. Præsentation af den faglige problemstilling
Læs mereSmart fodring. Lely Vector virker
Brug din tid fornuftigt 03 Smart fodring 05 Lely Vector 07 virker fodringssystemet Ved at automatisere ensformigt arbejde kan du få mere tid til de områder, hvor du ser muligheder. Det gavner køernes sundhed,
Læs mereDIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA
Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label
Læs mereKompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?
ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer
Læs mereKoens syn på energibalance
KvægInfo nr.: 1523 Dato: 21-09-2005 Forfatter: Nicolas C. Friggens Koens syn på energibalance Mod bedre reproduktionsstyring gennem bedre biologisk forståelse Af Nicolas C. Friggens Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereCase example: Simulation of dairy herds
Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Disposition 1. Præsentation af den faglige problemstilling 2. Begrundelse
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereNY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK s kvittering til besætningsejeren
Læs mereFremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer
Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer
Læs mereFysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk
Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen 1 Indledning Stor ydelsesfremgang
Læs mereSundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen
Sundhedsindekset og sundhedsrapporten VikingDanmark 18. november 2013 Ann Louise Christensen 1 Sundhedsindekset Sundhedsindekset er beregnet ved at sammenligne individuelle, historiske data samlet over
Læs mereAnalyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion
Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro
Læs mereNøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode
Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som
Læs mereHvis jeg ikke havde Ovalert, ville jeg være nødt til at sove i stalden BETTER COWS BETTER LIFE
DIN SJETTE SANS Hvis jeg ikke havde Ovalert, ville jeg være nødt til at sove i stalden BETTER COWS BETTER LIFE Hold øje med hver enkelt ko Produktion i større og større skala og en evig jagt på større
Læs mereFodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting
Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra
Læs mereFOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER
FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN
Læs mereListe over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende
Læs mereBørbetændelse hos køer
Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening
Læs mereYver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning
Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning Jehan Ettema, SimHerd A/S, Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 3 pattede køer bliver til almindelige yverbehandlinger... 1 En vaccine mod Coli-yverbetændelse....
Læs mereGodt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme
Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme Tema 8 Sunde køer er vinderkøer Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Fodringsbetingede sygdomme Foderplanen er vigtig for sundheden Det tildelte
Læs meredansk kvæg KONGRES 2006 Den økonomiske gevinst ved informationer fra mælken
dansk kvæg KONGRES 2006 Den økonomiske gevinst ved informationer fra mælken Søren Østergaard Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring En typisk besætning uden in line biosensorer
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereDansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006
Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God
Læs mereÉn sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge
Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse
Læs mereFYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK
FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer
Læs mereIndledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Læs mereKVÆGMINERALER 2014-2015
KVÆGMINERALER 2014-2015 Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL Specialløsning. Tilpasset de aktuelle fodermidler på bedriften og dyrenes behov. NOVAMIN
Læs mere- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen
Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand
Læs mereSYGDOMME VED KÆLVNING
SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog
Læs mereTransponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat
KvægInfo nr.: 1618 Dato: 02-08-2006 Forfatter: Margit Bak Jensen Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat Opstaldning af kalve i store grupper
Læs mereTildeling af mineraler i den kritiske periode
En nok så korrekt optimeret foderration af kvalitetsfoder kan ikke eliminere den kritiske fase, hvor køerne kommer i underskud af mikromineraler og vitaminer, og hvor vommen let kommer i ubalance. Foto:
Læs mereRetningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer
Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: SEGES Kvæg Århus Universitet KU-SUND Den Danske Dyrlægeforening November 2015
Læs mereMiljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning
Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier
Læs mereKlov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com
Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig
Læs mereBrugervejledning til udskriften ReproAnalyse
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereHvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet?
Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Dansk Kvægs Kongres 2008 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg Baggrund Ikke afsluttede af påbegyndte, % Påbegyndte, % Antal ins. per drægtighed
Læs mereE. Coli-yverbetændelse og vaccination
E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver
Læs mereProgram 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk
Program 2013-2014 Kvægmineraler inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL NOVAMIN STANDARD KOMIN TYPE ORGAMIN
Læs mereFra bedriftsdata til beslutningsstøtte
Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Workshop Kvægproduktion 2010 2. Marts 2004 v/ Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg Min disposition Hvordan opnår vi viden og hvad er viden? Nøgletal hvad er det? Registreringer
Læs mereEffektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen
Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereHÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ORGANICDAIRYHEALTH - Arbejdspakke 5 DISPOSITION Baggrund Spørgeskemaundersøgelse Eksperimentelt forsøg Opsætning
Læs mereHøj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %
Læs mereVelkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger?
Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger? På vej mod 11.500 kg mælk, - hvor er dansk Holstein? Leg med tal for mælkeproduktion
Læs mereEffekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer
ringsdagen,. september 208 Bilag til Fod- Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer Af Nicolaj Ingemann Nielsen & Martin Øvli Kristensen, Husdyrinnovation, SEGES Introduktion Ældre infusionsforsøg
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs merehvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
Læs mereTest-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg
KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug
Læs mereAnvendelse af kønssorteret sæd i Danmark
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer
Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov
Læs mereKlovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9
Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene
Læs mere