Stofskifteprofiler for malkekøer et redskab i risiko-styringen for malkekøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stofskifteprofiler for malkekøer et redskab i risiko-styringen for malkekøer"

Transkript

1 KvægInfo nr.: 1525 Dato: Forfatter: Klaus Lønne Ingvartsen Stofskifteprofiler for malkekøer et redskab i risiko-styringen for malkekøer Af Klaus Lønne Ingvartsen Afd. for Husdyrsundhed, velfærd og ernæring, Danmarks JordbrugsForskning KlausL.Ingvartsen@agrsci.dk Mælkeproduktionen har oplevet en hurtig strukturudvikling, som har resulteret i større besætninger og et øget antal dyr, der skal passes pr. person. Dette forventes at øge behovet for værktøjer, der kan hjælpe staldpersonalet med at overskue et stort antal dyr med det formål at forebygge og reducere forekomsten af produktionssygdomme og reproduktionsproblemer og på samme tid optimere ydelsen. Produktionssygdomme medfører en lang række uheldige konsekvenser såsom øget medicinering og nedsat sygdomsresistens, fødevaresikkerhed, produktkvalitet, dyrevelfærd, produktion og produktionseffektivitet samt øget tidsforbrug til overvågning/behandling og dårligere økonomi. På trods af løbende forbedringer i fodring og management synes den generelle sygdomsforekomst ikke at være forbedret og hvad angår mastitis og reproduktionsproblemer er forekomsten steget. Udvikling af objektive metoder til overvågning og test af fysiologisk status og sundhedsstatus hos malkekøer er således yderst vigtig i malkekvægsbesætninger. Stofskifteprofiler er et muligt værktøj, men har ikke været brugt systematisk i Danmark. Nærværende artikel er en reduceret udgave af Ingvartsen (2004). Den historiske og nuværende brug af stofskifteprofiler Stofskifteprofiler i 1960 erne og 1970 erne Stofskifteprofiler har været anvendt i mere end tre årtier. Sidst i 1960 erne og 1970 erne udviklede en gruppe forskere i Compton, England Compton stofskifteprofil (Payne et al., 1970). Deres arbejde og erfaring med Compton stofskifteprofil er sammenskrevet i et antal oversigtsartikler (fx Rowlands, 1980; Payne & Payne, 1987). Compton stofskifteprofil var baseret på følgende parametre: hæmatokritværdi, hæmoglobin i blod (Hb), glukose i blod, urea N i serum (BUN), albumin, total protein, Ca, uorganisk P, Mg, K, Na, Cu og Fe. Comptons stofskifteprofil omfattede test af køer i forskellige laktationsstadier (7 køer tættest på 70 dage efter kælvning, 7 køer tættest på 150 dage efter kælvning, 7 golde køer). Rowlands (1980) konkluderede, at man normalt kan opnå værdifuld diagnostisk information, når unormale koncentrationer af BUN, albumin, globulin, Hb, glukose, Mg, Na og Cu bliver observeret i en stofskifteprofiltest. Fortolkningen er dog sjældent ligetil og bør sammenholdes med ernærings- og sundhedsdata. Det blev yderligere konkluderet, at stofskifteprofiler havde størst værdi, når man inddrog synspunkter fra både en fodringskonsulent og en dyrlæge. Andre har foreslået en anden liste på 12 bestanddele målt i blodet (hæmoglobin, glukose, albumin, total protein, Ca, P i, Mg, NEFA, acetoacetat, BOHB, acetat og laktat dehydrogenase) (Kronfeld, 1972; Lee et al., 1978; Kronfeld, 1982), som er fundet nyttige til evaluering af malkekøers næringsstofstatus. Compton stofskifteprofiltesten levede ikke op til forventningerne bl.a. pga. de valgte testvariabler, grupper af dyr og laktationsstadie. Siden udviklingen af stofskifteprofiler i 1970 erne og først i 1980 erne er der høstet meget ny viden vedrørende dyrenes stofskifte og dets forhold til sygdomsrisiko, reproduktionsproblemer og suboptimal ydelse. Med den eksisterende viden er det ikke vanskeligt at foreslå forbedringer til tidligere systemer, som vil øge fordelene ved stofskifteprofiler betragteligt. De systemer, der anvendes nu, adskiller sig meget betydeligt fra tidligere stofskifteprofiltests. Eksempler på nuværende brug af stofskifteprofiltests I denne artikel præsenteres tre forskellige eksempler på stofskifteprofiler, som adskiller sig med hensyn til fremgangsmåde og metoder. Eksemplerne er:

2 1. Den besætningsbaserede test for stofskiftesygdomme, der fokuserer på at finde fejl i fodringen af malkekvægsbesætninger (Oetzel, 2001), 2. The Dairy Herd Health and Productivity Service (DHHPS = Sundheds- og produktivitetsservice for malkekvægsbesætninger), som bruger stofskifteprofilmetoden som hjælp til foderstyring af malkekøer (Whitaker, 2004a), 3. Foreningen Hokkaido Nosai (Hokkaido Federation of Agricultural Mutual Aid Associations = Hokkaido sammenslutningen af foreninger til fælles landbrugsservice), som tilbyder traditionel dyrlægehjælp og rådgivning vedrørende fodring og management, inklusiv stofskifteprofiltests (Larsen, 2002). Eksempel 1: Den besætningsbaserede test for stofskiftesygdomme Testen har det overordnede formål at understøtte de ernæringsmæssige råd, som landmændene modtager. Testvariablerne, hensigtsmæssige grupper, og foreslåede antal køer pr. gruppe er vist i Tabel 1. Tabel 1. Hensigtsmæssige grupper og antal af køer, der egner sig til forskellige besætningsbaserede fysiologiske tests. Test* Egnede grupper Antal køer BOHB Lakterende, 5-50 dek** 12 NEFA Goldkøer, ideelt 14 til 2 dage fra kælvning 12 Vom ph Lakterende, dek 12 Urin ph Goldkøer, på anionisk foder i >24 timer 8 BUN Lakterende, hvilket som helst stadie 8 * BOHB = -OH-butyrat; NEFA = frie fedtsyrer, BUN = blod urea kvælstof ** dek = dage efter kælvning Oetzel (2001) fremfører, at testvariablerne BOHB, NEFA og vom ph er sygdomsindikatorer, som kun influerer på dyrene, når de befinder sig over eller under et givet niveau ( cut-off -værdi). I sådanne tilfælde foreslås antallet af dyr til 12. For testvariabler som urin ph og BUN er 8 dyr tilstrækkeligt. Grunden er, at der ingen grænser eksisterer for disse variabler i stedet er der en optimal middelværdi. Cut-offværdien/optimalområdet, alarmniveau og den risiko, der er forbundet med de enkelte testvariabler, er vist i Tabel 2. Tabel 2. Testvariabler, cut-off-værdier eller optimalværdier, alarmniveau og forbundne risici i besætningsbaserede tests for stofskiftesygdomme (Oetzel, 2001). Test* Cut-off-værdi / optimalområde Alarmniveau Forbundne risici (andel af køer) BOHB >14,4 mg/dl ( >1,4 mm) > 10% Subklinisk ketose NEFA >0,325 meq/l hvis > 14 d fra kælvning > 10% Negativ energibalance før kælvning; fedtlever >0,400 meq/l hvis 14 til 2 d fra kælvn. Vom ph 5,5 >25% Subakut vomacidose Urin ph 6,0 til 6,5 Optimalområde Hypokalcæmi (hvis høj ph) BUN 12 til 16 mg/dl eller 2,0 til 2,7 mm Optimalområde Suboptimal vommiljø Eksempel 2: The Dairy Herd Health and Productivity Service (DHHPS) DHHPS har anvendt stofskifteprofilmetoden som hjælp til foderstyring af malkekøer i 25 år (Whitaker, 2004b). Generelt er systemet baseret på et medlemskab, som tilbyder udførelse af stofskifteprofiler i en besætning 3-4 gange årligt på tidspunkter, der er vigtige i forbindelse med foderstyringen. Standardmetoden er, at en dyrlæge indsamler blodprøver fra 17 sunde køer. De 17 køer består af syv køer i tidlig laktation (10 til 20 dage efter kælvning), fem køer i midt-laktation (50 til 120 dage efter kælvning) og fem golde køer (7-10 dage før forventet kælvning). Tabel 3. Testvariabler, optimalværdier og forbundne risici i DHHPS stofskifteprofiltesten (Whitaker, 2004a). Test* Optimalværdier Forbundne risici / bemærkn.

3 BOHB <1,0 mm for lakterende køer Subklinisk ketose, energistatus <0,6 mm for golde køer Glukose >3,0 mm Energistatus NEFA <0,400 meq/l i golde køer Fedtmobilisering, fedtlever <0,700 meq/l i tidlig laktation BUN >1,7 mm Suboptimal vommiljø Albumin > 30 g/l Leversundhed, AA forsyning Globulin <50 g/l Kronisk betændelse, leverikter Magnesium 0,8-1,3 mm Hypomagnesæmi Uorganisk fosfat 1,4-2,5 mm Aktuel optagelse Kobber* >9,4M (plasma) Glutathion peroxidase* >50 units /hæmoglobin eller 15 Selenstatus enheder/ml af celler Thyroxin T4* > 20 nm Iodstatus, dårlig produktion * udføres kun for en tredjedel eller færre af prøverne. Analyser udføres på DHHPS laboratorie i Edinburgh. Yderligere information om kropsvægt ved måling af brystmål, huld, nuværende mælkeydelse, laktationsnummer og foder bliver registreret (Whitaker, 2004a). En enkelt side med resultaterne og en 1-2-siders fortolkning sendes til dyrlægen, landmanden og hans fodringskonsulent inden for en uge efter prøveudtagningen. Denne gruppe forventes at mødes i besætningen for at diskutere resultaterne og udarbejde konklusioner og planer dette er vigtigt for at placere informationen fra stofskifteprofilen i den rette sammenhæng for lige netop den besætning. Eksempel 3: Foreningen Hokkaido Nosai Det stofskifteprofilsystem, som tilbydes medlemmerne af foreningen Hokkaido Nosai (Larsen, 2002) er unikt ved, at denne service er baseret på et mobilt laboratorium, som kommer ud til medlemmerne. Hokkaido Nosai organisationen har tilbudt sine medlemmer årlige stofskifteprofiltests siden Formålet med stofskifteprofiltests er at supplere andre kilder med vigtige data, som kan bidrage til en optimering af produktionen snarere end blot understøtte sygdomsdiagnoserne, og testen anvendes derfor kun på sunde køer. Forud for besøget får gruppen adgang til en generel besætningsinformation såsom opstaldningssystem, malkesystem og -praksis, fodringsprincipper etc. (seneste malkeregistreringsdata; aktuelle fodringsplan; foderstofanalyser; statistik over alle sygdomme inden for de seneste 12 måneder; køer udvalgt og bundet op til blodprøvetagning). Der tages blodprøver fra fem dyr fra hver af de følgende grupper: 1) Golde køer mere end 3 uger fra kælvning, 2) Golde køer mindre end 3 uger fra kælvning, 3) Lakterende køer 0-50 dage efter kælvning, 4) Lakterende køer dage efter kælvning; 5) Lakterende køer dage efter kælvning, 6) Lakterende køer mere end 210 dage efter kælvning. Blodprøverne analyseres for følgende variabler: glukose, NEFA, kolesterol, hæmatokrit, BUN, serumprotein, albumin, γ-globulin, Ca, P, Mg, γ-gt og GOT. Ved dyrlægens ankomst til gården foretages en klinisk undersøgelse og en huldvurdering af de køer, der er blevet udvalgt til blodprøveudtagning. Blodprøverne analyseres i den mobile laboratorieenhed. Alle testresultaterne præsenteres i en tabel. Køerne sorteres efter laktationsstadie og paritet. Testresultatet sammenlignes med referenceområdet, som er blevet fastsat til et gennemsnit ± 1 standardafvigelse af alle lignende prøver inden for paritet og laktationsstadie, som er blevet analyseret siden starten af stofskifteprofiltestningen i Efter evaluering af analyserne sætter de involverede 2 til 3 dyrlæger, landmanden og hans medarbejdere sig ned og diskuterer resultaterne grundigt. De vigtigste konklusioner opsummeres som aktionspunkter for landmanden. Fremgangsmåden i de tre eksempler er meget forskellig med hensyn til udvælgelsen af dyr, cut-off-værdier eller referenceområder etc. Ligeledes varierer frekvensen for udarbejdelsen af profiler i en given besætning fra én gang om året (Hokkaido Nosai) til 3-4 gange årligt (DHHPS) eller efter behov (Oetzel, 2001). Fælles for de tre systemer er dog, at meget af subjektiviteten i rådgivningen omkring management og fodring er blevet erstattet af kvantitative data, som understøtter konklusioner, der tidligere var kvalificerede gæt. Stofskifteprofiler i risikostyring fremtidig anvendelse Fordele for landmanden Hvis stofskifteprofiltests skal have en fremtid i Danmark, er det vigtigt, at der er fordele for landmanden. Fordelene indeholder ikke kun økonomiske aspekter, men også andre relevante værdidimensioner såsom

4 dyrevelfærd. Vurdering af de ikke-økonomiske faktorer og beregning af økonomien baseret på stofskifteprofiler er ikke en let opgave og ligger uden for denne artikels rammer. Kun nogle generelle punkter vil derfor blive berørt her. Mange landmænd fokuserer på dyrevelfærd efter min mening fordi de fleste har seriøs interesse for deres dyr, men også fordi dårlig velfærd tit sættes i forbindelse med sygdom, nedsat produktion og effektivitet. Sygdomsbehandling kan være meget arbejdskrævende og bekostelig. Set ud fra et økonomisk synspunkt skal indkomststigningen ved at introducere stofskifteprofiler som et redskab i styringen af malkekvægsbesætninger overstige de dermed forbundne omkostninger. Stofskifteprofiler kan tjene som tidlige indikatorer for fysiologisk ubalance, risiko for sundhedsproblemer og som et redskab i reproduktionsstyringen. Stofskifteprofilerne gør det muligt for landmanden at identificere og fokusere på risikokøer. Mod risikostyringssystemer (ARMS) Antallet af stofskifteprofiler, der udføres i en besætning i DHHPS er tre til fire pr. år og kun én i Hokkaido Nosai systemet. Disse systemer er helt klart ikke designet til overvågning og identificering af risikokøer med behov for speciel behandling, ændringer i foder etc., men snarere til at understøtte vurderingen af den generelle næringsstofforsyning i besætningen. Danske landmænd bør forlange systemer, som giver mulighed for overvågning af alle højrisikokøer, fx køer omkring kælvning, således at de kan gennemføre en reel risikostyring. Baseret på ideer og resultater fra fx MEMO-forsøget og den seneste teknologiske udvikling har vi igangsat arbejde i Biosens -projektet på en moderne type styringsværktøj, der inkluderer stofskifteprofiler, som anvender ARMS-princippet. ARMS står for Agricultural Risk identification and quantification, Management and Solutions. Biosens -projektet, en samarbejdsindsats mellem Danmarks JordbrugsForskning (Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring og Afd. for Genetik og Bioinformatik), Lattec I/S og Kvægbrugets Forsøgscenter er et sådant ARMS-projekt, som blev startet i Ideen var at udvikle et system, der anvendte mælk indsamlet on-line til øjeblikkelig analyse, integrering med andre data, statistisk analyse og fortolkning og aktion/indgreb med det formål at forbedre dyresundhed, reproduktion og produktion. Vi er ved at udvikle et automatiseret system, som vil generere lister over risikokøer køer som har behov for særlig opmærksomhed eller behandling. Prøvetagningsperioder, prøvetyper og reference- eller cut-off-værdier Hvilke systemer, en landmand skal vælge til risikostyring, afhænger af de primære problemer, han står overfor, og den periode, hvori de forekommer. Risikotypen varierer gennem laktationscyklen. Det er derfor formålstjenligt at opdele laktationscyklen i forskellige perioder: omkring kælvning (± 3 uger omkring kælvning) tidlig laktation (uge 4 og indtil drægtigheden er bekræftet) midt- og senlaktation (fra drægtighed indtil goldning) goldperioden (goldningen og indtil ca. 3 uger før kælvning) Perioden omkring kælvning er meget kritisk for koen, idet det er denne periode, der har den højeste sygdomsforekomst (Ingvartsen et al., 2003a; Ingvartsen et al., 2003b). Den høje sygdomsforekomst i overgangsperioden kan være forbundet med fysiologisk ubalance, der forårsager stofskiftesygdomme, som ofte forekommer subklinisk, men også infektionssygdomme (børbetændelse og mastitis). Mastitis er det hyppigste problem i midt- og senlaktation og også omkring goldning. Overvågning af næringsstofstatus er relevant i hele laktationscyklen. Stofskifteprofiler kan være baseret på blod/plasma/serum, urin eller mælk eller kombinationer af disse. Mælkeprøver er ikke en mulighed i goldperioden og dele af overgangsperioden. Igennem laktationen, undtagen i kolostrumperioden, er mælk let tilgængeligt, og det er muligt at automatisere prøveudtagningen. Mælk kan variere betydeligt i sammensætningen af makrobestanddelene (fedt, protein, laktose). Ydermere er mælk en kolloid opløsning, som er uigennemsigtig på grund af protein og fedt, hvilket direkte udelukker eller gør det vanskeligt at anvende spektrofotometri, hvilket er den hyppigst anvendte analysemetode til biologiske prøver. Et andet problem med mælk er, at mange af blodmetabolitterne, der afspejler næringsstofstatus, metaboliseres eller omdannes til andre produkter i yvervævet (fx glukose, NEFA). Mælkeprøver er en blanding af mælk dannet siden sidste malkning. Blod, plasma og serum afspejler derimod den aktuelle koncentration af næringsstoffer eller metabolitter i dyret. En anden fordel ved plasma eller serum sammenlignet med mælk er, at analysemetoder er udviklet til nøjagtige målinger af et meget større antal indikatorer.

5 Objektive metoder til illustration af fysiologisk ubalance kræver viden om, hvilke koncentrationer af en given metabolit, der falder inden for et normalt område, hvilke koncentrationer der repræsenterer subkliniske sygdomme, og endelig hvilke koncentrationer der er karakteristiske for kliniske sygdomme. Bestemmelse og fortolkning af sådanne værdier er meget vanskelig og kan ikke behandles i detaljer her. Fordele og ulemper ved forskellige typer af stofskifteprofiler DHHPS stofskifteprofilsystemet, omtalt i eksempel 2, repræsenterer 25 års erfaring. Systemet må helt sikkert have fordele for landmanden, der ellers ikke ville betale for en sådan service. Det ville være muligt at etablere et lignende system i Danmark baseret på tilsvarende principper. Udvikling af statusprofiler, som ikke kun behandler stofskifte-, men også sundhedsaspekterne (fx infektioner, baseret på blodprøver) er dog også en mulighed. I Danmark indgår dyrlæger ofte kontrakt med landmanden om fx ugentlige besøg med henblik på tjek af og rådgivning omkring dyrenes og besætningens sundhed. Anvendelse af stofskifte- eller statusprofiler på alle køer i kritiske perioder i forbindelse med disse hyppige besøg, fx hos køer omkring kælvning og på udvalgte dyr på andre stadier af laktationscyklen, ville eventuelt gøre det muligt at forbedre forebyggelsen af produktionssygdomme, reproduktionen og suboptimal ydelse. Det ville øge dyrlægers og konsulenters mulighed for at erstatte subjektiv rådgivning med kvantitative data. Den vigtigste ulempe ved sådan et system er udgiften forbundet med prøveudtagning, laboratorieanalyser og fortolkning af data. En anden måde at generere de nødvendige data på ville være gennem automatisk prøveudtagning og analyse af mælk i besætningerne. Hvis sådanne automatiske systemer bliver kombineret med datalagringskapacitet og biologiske og biometriske modeller til tolkning af data, vil det være muligt at generere en liste af køer med sygdomsrisiko (fx mastitis), reproduktionsstatus (fx brunst eller drægtig), mælkeydelse etc. Dette vil gøre det muligt for landmanden at fokusere på risikokøer og forebygge sygdomme og forbedre reproduktion og produktion. Sådan et system kunne spare tid for landmanden ved at reducere antallet af dyr, der har behov for inspektion. Det vil også muliggøre tidlig identifikation af sygdomme, som så vil blive mindre alvorlige, hvis de rette forholdsregler bliver taget. Stofskifte- eller statusprofiler versus andre informationskilder Som nævnt i eksemplerne på den eksisterende brug af stofskifteprofiler, så er andre informationskilder vigtige til sikring af den bedst mulige tolkning af informationen fra stofskifteprofiltestene. Stofskifteprofiler er én ud af mange mulige informationskilder, som kan bidrage til optimal sundhed, reproduktion og produktionsmanagement i besætningen. I dag anvender landmanden, fodringskonsulenten og dyrlægen den information, der er blevet indsamlet i besætningen i forbindelse med foderplanlægning, ydelseskontrol, reproduktionsovervågning, sygdomsbehandling etc. I den fremtidige højteknologiske stald vil der være mulighed for forskellige sensordata i forbindelse med malkning eller fra andet udstyr. Det vil resultere i en bedre overvågning af køerne og deres status (sundhed, reproduktion og produktion). En afgørende faktor for, hvilken type udstyr/værktøjer man vælger at anvende i fremtidige management- eller ARMS-systemer, vil være lønsomhedsforholdet mellem mulige kombinationer af informationskilder. Referencer Ingvartsen, K.L., Dewhurst, R.J. & Friggens, N.C., 2003a. On the relationship between lactational performance and health: is it yield or metabolic imbalance that cause production diseases in dairy cattle? A position paper. Livest. Prod. Sci. 83, Ingvartsen, K.L., Houe, H. & Nørgaard, P., 2003b. Prevention of feeding related diseases in dairy cows. DIAS report, Animal Husbandry no. 54. Cattle nutrition and physiology, Vol. 2 - Feeding and production, Danish Institute of Agricultural Sciences, pp Ingvartsen, K.L., Metabolic profiles in dairy cows - a tool in dairy cow risk management. I: Proc. Cattle Consultancy Days 2004, Annual Conference for Bovine Veterinary Practitioners and Production Consultants, Nyborg, Kronfeld, D.S., Diagnosis of metabolic diseases of cattle. J. Am. Vet. Med. Assoc. 161, Kronfeld, D.S., Major metabolic determinants of milk volume, mammary efficiency, and spontaneous ketosis in dairy cows. J. Dairy Sci. 65, Larsen, F Stofskifteprofil testing af malkekøer med et mobilt laboratorie. Dansk Veterinærtidsskrift 85, Lee, A.J., Twardock, A.R., Bubar, R.H., Hall, J.E. & Davis, C.L., Blood metabolic profiles - their use and relation to nutritional-status of dairy-cows. J. Dairy Sci. 61,

6 Oetzel, G.R., Herd-based biological testing for metabolic disorders. In: Preconvention Seminar B: Dairy Herd Problem Investigations. Am. Ass. Bovine Practitioners 34th Ann. Convention. 19 pp. Payne, J.M., Dew, S.M., Manston, R. & Faulks, M., The use of a metabolic profile test in dairy herds. Vet. Rec. 87, Payne, J.M. & Payne, S., The metabolic profile test. Oxford Univ. Press, 179 pp. Rowlands, G.J., A review of variations in the concentrations of metabolites in the blood of beef and dairy cattle associated with physiology, nutrition and disease, with particular reference to the interpretation of metabolic profiles. World. Rev. Nutr. Diet. 35, Whitaker, D.A., 2004a. Metabolic profiles. I: Andrews, A.H. (Eds.), Bovine Medicine, Diseases and Husbandry of Cattle, Blackwell Science Ltd, pp Whitaker, D.A. 2004b. Metabolic profiles in dairy cows - a management aid. Status and practical experiance after 25 years work. I: Proc. Cattle Consultancy Days 2004, Annual Conference for Bovine Veterinary Practitioners and Production Consultants, Nyborg, KvægInfo nr.: 1525 Dansk Kvæg

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

Hvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os?

Hvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os? Hvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os? Jens Yde Blom, Biosens Klaus Lønne Ingvartsen, DJF Dansk Kvæg kongres 2006 Hvorfor automatisk overvågning? Hvem bestemmer farten? Teknologien

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration?

Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration? KvægInfo nr.: 1487 Dato: 16-06-2005 Forfatter: Klaus Lønne Ingvartsen Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration? Forskningsleder, Ph.D. Klaus

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,

Læs mere

Systemer, der forudsiger brunst, drægtighed, ketose og yverbetændelse hvor meget kan vi nu?

Systemer, der forudsiger brunst, drægtighed, ketose og yverbetændelse hvor meget kan vi nu? Danmarks JordbrugsForskning Systemer, der forudsiger brunst, drægtighed, ketose og yverbetændelse hvor meget kan vi nu? Nic Friggens Danmarks JordbrugsForskning ikke Biosens Hvorfor skal vi have modeller?

Læs mere

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Betydningen af en god laktationsstart Kalcium spiller en væsentlig rolle i musklernes funktion og i koens immunforsvar. Forebyggelse af et fald i blodets kalciumniveau

Læs mere

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,

Læs mere

Fremtidens overvågnings- og styringssystem

Fremtidens overvågnings- og styringssystem Styring af bedriften med ny teknologi Fremtidens overvågnings- og styringssystem Rolf Singer; Lattec I/S Dansk Kvæg Kongres 26-27 februar 2007 1 Strukturudvikling og konsolidering Dansk Mælkeproduktion

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

kvæg [ Jens Yde Blom 1 og Lars-Arne Hjort Nielsen 2 ]

kvæg [ Jens Yde Blom 1 og Lars-Arne Hjort Nielsen 2 ] I juni 2008 blev et nyt overvågningssystem lanceret. Det nye system, Herd Navigator, kan hjælpe brugeren med at overvåge mastitis, ketose, reproduktion og ureaniveuaet, baseret på in-line målinger af mælk

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab

Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kursus for kvægrådgivere AU-Foulum, 2-3.5.2017 Foulum Dag 2 3. del: Mælkeproduktion og respons på næringsstofforsyning

Læs mere

Køers respons på gruppeskift

Køers respons på gruppeskift Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag

Læs mere

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I

Læs mere

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere Mulighedernes land Velkendte produktionsfremmere Velkendte produktionsfremmere Hvad er velkendte produktionsfremmere? Det er mineraler og vitaminer De er nøjagtig lige så vigtige næringsstoffer som f.eks.

Læs mere

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser

Læs mere

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan

Læs mere

Fodring i forbindelse med AMS

Fodring i forbindelse med AMS KvægInfo nr.: 1413 Dato: 03-12-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af Troels Kristensen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk Fodring i forbindelse

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...

Læs mere

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet

Læs mere

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, 2000 Undgå for lavt glukose/for

Læs mere

Teknologi & Management. Workshop - Fremtidens kvægbedrifter i Danmark 27. september 2018 Malene Vesterager Byskov & Thomas Andersen

Teknologi & Management. Workshop - Fremtidens kvægbedrifter i Danmark 27. september 2018 Malene Vesterager Byskov & Thomas Andersen Teknologi & Management Workshop - Fremtidens kvægbedrifter i Danmark 27. september 2018 Malene Vesterager Byskov & Thomas Andersen Elementer hvor vi måler på koen Temperatur Ryggens krumning Huld Foderoptagelse

Læs mere

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning

Læs mere

Hvordan kommer proaktiv herd management til min besætning?

Hvordan kommer proaktiv herd management til min besætning? Hvordan kommer proaktiv herd management til min besætning? Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 1 Johannes Frandsen, Dansk Kvæg Dansk Kvæg Kongres 26-27 februar 2007 1 Vi har brug for overblik og arbejdslettelser

Læs mere

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Forlænget laktation? Længere kælvningsinterval Senere ins. start - planlagt! Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

Læs mere

Foderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation

Foderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation KvægInfo nr.: 359 Dato: 7-8- Forfatter: Christine M. Røntved Af Christine m. Røntved, Jens Bech Andersen, Lotte Nielsen, Klaus lønne Ingvartsen Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Drøvtyggere Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning 3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen, Lisbeth Mogensen og Torben Larsen Danmarks

Læs mere

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Perfekt kalciumbalance ved kælvning sikrer en god laktationsstart Unormalt lavt kalciumniveau i blodet omkring kælvning er et af de vigtigste forstadier til en række

Læs mere

SARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?

SARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? SARA hos malkekøer Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? Udskrevet d. 4. marts 2011, dias nr. 1 Cand. Agro Jytte Kurtzmann Olesen Syddansk Kvæg Kvægkongres Herning, marts 2011 Hvad

Læs mere

Clostridie-relateret sygdom hos kvæg årsag eller symptom? Læringspunkter om brug af diagnostik og vaccination. Kaspar Krogh VFL, Kvæg

Clostridie-relateret sygdom hos kvæg årsag eller symptom? Læringspunkter om brug af diagnostik og vaccination. Kaspar Krogh VFL, Kvæg Clostridie-relateret sygdom hos kvæg årsag eller symptom? Læringspunkter om brug af diagnostik og vaccination. Kaspar Krogh VFL, Kvæg 7. Oktober 2014 2... Multifaktorielle besætningsproblemer Gennemførte

Læs mere

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for

Læs mere

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen

Læs mere

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION 23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P

Læs mere

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder v. Dyrlæge Mads Poulsen Hvad får vi at vide oppefra Salmonella B-streptokokker Mycoplasma Yversundhed 1 Salmonella Dublin Et større problem andre steder i

Læs mere

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier

Læs mere

Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon,

Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon, Drøvtygningsmåler og ketose Anette Pedersen Kvægfagdyrlægestuderende Bindslev Dyrehospital Ketose er almindeligt forekommende Med en række artikler kaster kursister på DDD- blandt danske malkekøer. En

Læs mere

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling God fertilitetsstyring betyder, at køer kælver med optimale intervaller for at holde mælkeproduktionen

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er

Læs mere

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger Tidens hårde markedsbetingelser kræver, at kvægavlere har effektive styringsredskaber,

Læs mere

Case example: Simulation of dairy herds

Case example: Simulation of dairy herds Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Søren Østergaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Disposition 1. Præsentation af den faglige problemstilling

Læs mere

Smart fodring. Lely Vector virker

Smart fodring. Lely Vector virker Brug din tid fornuftigt 03 Smart fodring 05 Lely Vector 07 virker fodringssystemet Ved at automatisere ensformigt arbejde kan du få mere tid til de områder, hvor du ser muligheder. Det gavner køernes sundhed,

Læs mere

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label

Læs mere

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer

Læs mere

Koens syn på energibalance

Koens syn på energibalance KvægInfo nr.: 1523 Dato: 21-09-2005 Forfatter: Nicolas C. Friggens Koens syn på energibalance Mod bedre reproduktionsstyring gennem bedre biologisk forståelse Af Nicolas C. Friggens Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

Case example: Simulation of dairy herds

Case example: Simulation of dairy herds Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Disposition 1. Præsentation af den faglige problemstilling 2. Begrundelse

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK s kvittering til besætningsejeren

Læs mere

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer

Læs mere

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen 1 Indledning Stor ydelsesfremgang

Læs mere

Sundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen

Sundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen Sundhedsindekset og sundhedsrapporten VikingDanmark 18. november 2013 Ann Louise Christensen 1 Sundhedsindekset Sundhedsindekset er beregnet ved at sammenligne individuelle, historiske data samlet over

Læs mere

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Hvis jeg ikke havde Ovalert, ville jeg være nødt til at sove i stalden BETTER COWS BETTER LIFE

Hvis jeg ikke havde Ovalert, ville jeg være nødt til at sove i stalden BETTER COWS BETTER LIFE DIN SJETTE SANS Hvis jeg ikke havde Ovalert, ville jeg være nødt til at sove i stalden BETTER COWS BETTER LIFE Hold øje med hver enkelt ko Produktion i større og større skala og en evig jagt på større

Læs mere

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra

Læs mere

FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER

FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN

Læs mere

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende

Læs mere

Børbetændelse hos køer

Børbetændelse hos køer Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening

Læs mere

Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning

Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning Jehan Ettema, SimHerd A/S, Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 3 pattede køer bliver til almindelige yverbehandlinger... 1 En vaccine mod Coli-yverbetændelse....

Læs mere

Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme

Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme Tema 8 Sunde køer er vinderkøer Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Fodringsbetingede sygdomme Foderplanen er vigtig for sundheden Det tildelte

Læs mere

dansk kvæg KONGRES 2006 Den økonomiske gevinst ved informationer fra mælken

dansk kvæg KONGRES 2006 Den økonomiske gevinst ved informationer fra mælken dansk kvæg KONGRES 2006 Den økonomiske gevinst ved informationer fra mælken Søren Østergaard Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring En typisk besætning uden in line biosensorer

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

KVÆGMINERALER 2014-2015

KVÆGMINERALER 2014-2015 KVÆGMINERALER 2014-2015 Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL Specialløsning. Tilpasset de aktuelle fodermidler på bedriften og dyrenes behov. NOVAMIN

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

SYGDOMME VED KÆLVNING

SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog

Læs mere

Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat

Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat KvægInfo nr.: 1618 Dato: 02-08-2006 Forfatter: Margit Bak Jensen Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat Opstaldning af kalve i store grupper

Læs mere

Tildeling af mineraler i den kritiske periode

Tildeling af mineraler i den kritiske periode En nok så korrekt optimeret foderration af kvalitetsfoder kan ikke eliminere den kritiske fase, hvor køerne kommer i underskud af mikromineraler og vitaminer, og hvor vommen let kommer i ubalance. Foto:

Læs mere

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: SEGES Kvæg Århus Universitet KU-SUND Den Danske Dyrlægeforening November 2015

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet?

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Dansk Kvægs Kongres 2008 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg Baggrund Ikke afsluttede af påbegyndte, % Påbegyndte, % Antal ins. per drægtighed

Læs mere

E. Coli-yverbetændelse og vaccination

E. Coli-yverbetændelse og vaccination E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver

Læs mere

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Program 2013-2014 Kvægmineraler inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL NOVAMIN STANDARD KOMIN TYPE ORGAMIN

Læs mere

Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte

Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Workshop Kvægproduktion 2010 2. Marts 2004 v/ Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg Min disposition Hvordan opnår vi viden og hvad er viden? Nøgletal hvad er det? Registreringer

Læs mere

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ORGANICDAIRYHEALTH - Arbejdspakke 5 DISPOSITION Baggrund Spørgeskemaundersøgelse Eksperimentelt forsøg Opsætning

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger?

Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger? Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger? På vej mod 11.500 kg mælk, - hvor er dansk Holstein? Leg med tal for mælkeproduktion

Læs mere

Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer

Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer ringsdagen,. september 208 Bilag til Fod- Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer Af Nicolaj Ingemann Nielsen & Martin Øvli Kristensen, Husdyrinnovation, SEGES Introduktion Ældre infusionsforsøg

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov

Læs mere

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9 Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene

Læs mere