ETABLERING AF STUDIEGRUPPER - FOR TUTORER PÅ SCIENCE AND TECHNOLOGY

Transkript

1 ETABLERING AF STUDIEGRUPPER - FOR TUTORER PÅ SCIENCE AND TECHNOLOGY VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION AARHUS UNIVERSITET 2015

2 INSPIRATIONSMATERIALE TIL ETABLERING AF STUDIEGRUPPER Denne håndbog er tiltænkt tutorer på Science and Technology, der skal facilitere studiegrupper blandt årets 1. årsstuderende. Håndbogen skal fungere som inspirationsmateriale og præsentere, hvorfor det er vigtigt med studiegrupper og illustrere konkrete øvelser og værktøjer, som I kan benytte helt eller delvist i etableringen af studiegrupper under introdagene. Det er vigtigt at pointere, at målet med håndbogen er at bidrage til at kvalificere nye studerende til at arbejde i grupper, uanset hvilken type gruppe de vælger at indgå i. Bagerst i håndbogen kan I finde nogle udskriftsvenlige værktøjer. INDHOLD HVAD ER STUDIEGRUPPER?... 2 JERES ARBEJDE... 2 FORMÅL MED STUDIEGRUPPER... 3 SAMMENSÆTNING AF GRUPPER... 3 PROCES TIL INDDELING I GRUPPER... 5 AFKLARING AF GRUPPEBEHOV... 5 ETABLERING AF GRUPPER... 7 GRUPPERNES FORVENTNINGSAFSTEMNING... 8 PRAKSIS... 9 UDFORDRINGER I STUDIEGRUPPEN EVALUERING AF STUDIEGRUPPER KONTAKT

3 HVAD ER STUDIEGRUPPER? Et vigtigt budskab til de nye studerende er, at der findes mange typer af studiegrupper, der i høj grad afhænger af, hvad den enkelte studerende har af ønsker og behov. Eksempler på velfungerende gruppestrukturer på Science and Technology er: Gennemgående studiegrupper til flere kurser Kursusspecifikke grupper f.eks. grupper, der dannes ved TØ, MatLab og DatLab Ad hoc grupper - grupper, der dannes på dagen til et afgrænset formål (f.eks. i foyeren i inano eller vandrehallen på matematik) Eksamenslæsningsgrupper JERES ARBEJDE Jeres arbejde med studiegrupper vil være at skabe en forståelse blandt 1. årsstuderende for, hvilken en betydning en studiegruppe kan få for deres start og gennemførelse af uddannelsen. De nye studerende kommer med forskellige mål, forudsætninger og motivation for at studere, og de har både gode som mindre gode erfaringer med gruppearbejde. I kan derfor bidrage til, at det er tydeligt for den nye studerende: hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at arbejde i studiegrupper på uddannelsen hvilke typer studiegrupper der egner sig til uddannelsen hvornår (i hvilke kurser) de skal være særligt opmærksomme på, at gruppearbejde med fordel kan anvendes i hvilke kurser der kan stilles krav til etablering af studiegrupper hvad der er vigtigt at afklare i studiegruppen i forhold til rammer og forventninger til gruppens arbejde hvilke udfordringer, der kan være i en studiegruppe hvad man gør, hvis man ikke længere er i en studiegruppe Tag gerne udgangspunkt i jeres egne erfaringer med studiegrupper på uddannelsen men vær opmærksom på, at I ikke kommer til at vise et ensidigt billede af studiegrupper uanset, om jeres erfaring er gode eller mindre gode. Husk også at nævne, at studiegrupper som udgangspunkt er et tilbud til studerende på uddannelsen, som er ok at vælge aktivt fra med mindre, at der i udvalgte kurser stilles krav om studiegrupper. Overvejelser som tutor: Hvad har været afgørende for, at du selv har trivedes i en studiegruppe? - Hvad har fungeret godt? - Hvad har udfordret? Hvilke gode råd vil du give videre til nye studerende, så de får en god start i studiegruppen? 2

4 FORMÅL MED STUDIEGRUPPER Det er utroligt vigtigt, at I ud over jeres egne erfaringer med studiegrupper kender til nogle af de argumenter, som er centrale i forbindelse med etableringen af studiegrupper på en videregående uddannelse. Derfor kommer der her en kort gennemgang af studiegruppers kobling til fastholdelse og motivation blandt studerende: En studiegruppe kan tjene mange formål, men særligt tre faktorer træder frem i AU s undersøgelser af studiemiljøet og de studerendes trivsel. Studiegrupper: styrker de studerendes tilknytning til hinanden og uddannelsen øger det faglige udbytte forbedrer studiemiljøet øger motivationen for studiet og mindsker frafaldet Jeres arbejde med blandt andet studiegrupper har dermed direkte indflydelse på de nye studerendes oplevelse af opstarten på uddannelsen men også, om de forbliver indskrevet på uddannelsen på sigt. Studiegruppernes faglige udbytte Studiegrupper skal gerne fungere som et supplement til den øvrige undervisning, for eksempel ved at: Opsummere væsentlige pointer i stoffet og perspektivere Løse centrale opgaver og øvelser Træne vigtige præsentationer og eksamener For nogle kan studiegruppen også fungere som en forpligtelse over for studiekammeraterne og skabe rammerne for læring ved for eksempel at sikre, at man får læst i løbet af kvarteret og forstår pensum. Studiegruppernes sociale udbytte Studiemiljøundersøgelsen for 2014 viste, at der er en meget tæt kobling mellem oplevelsen af et fagligt fællesskab på studiet og de sociale relationer. De studerende oplever større trivsel ved: Sociale arrangementer og rammer til at mødes Gode muligheder for social kontakt med medstuderende At medstuderende opleves som imødekommende At de studerende kan henvende sig til medstuderende for hjælp og støtte SAMMENSÆTNING AF GRUPPER Jo mere I arbejder med sammensætningen af grupper, des mere sandsynligt er det, at gruppen holder i det 1. semester. Som udgangspunkt anbefales det, at gruppen indeholder minimum 4-5 medlemmer. Det skyldes, at antallet giver en god dynamik i gruppearbejdet og stadig kan fungere, selvom et eller flere medlemmer bliver forhindrede i at dukke op til en aftale. Der er ikke et entydigt svar på, hvad der danner de rigtige forudsætninger for studiegrupperne, men der er en række forhold, som kan have betydning for, hvordan studiegruppen fungerer. Det kan være: 3

5 Forventninger til gruppens formål: I hvor høj grad skal gruppen være faglig og/eller social? Forventninger til gruppens rammer og aftaler: I hvor høj grad skal gruppens aktiviteter være planlagte og strukturerede, kommer man forberedt og så videre? Forventninger til gruppens ambitionsniveau: Hvad vil man gerne opnå ift. faglig fordybelse, karakterniveau mm.? Faglige forudsætninger for gruppearbejdet: Hvad danner grundlaget for sammensætningen af medlemmerne i gruppen er alle på samme faglige niveau i et givent kursus eller er der stor spredning i det faglige niveau? Tidsforbrug: hvor mange timer ønsker man at lægge i studiegruppen om ugen, og hvor ofte vil man mødes? Rollefordeling i gruppen: Er det vigtigt, at der er forskellige roller/funktioner i gruppen, så medlemmerne supplerer hinanden, eller fungerer det bedst, hvis man arbejder ens? Gruppens type og funktion: Hvilken type gruppe understøtter bedst undervisningen på uddannelsen eller i et givent kursus? Medlemmernes geografiske forhold: Vil det give mening at være i studiegruppe med andre fra samme geografiske område? Læringsstile: hvordan kan gruppen arbejde, så den understøtter gruppemedlemmernes måde at lære på bedst er det gennem opgaveløsning, dialog, fremlæggelser eller andet? Specifikke ønsker: Er der ønsker til gruppedannelse med bestemte studiekammerater? Hvis gruppens grundlag er utydeligt, eller der er uenighed imellem gruppens medlemmer på ovenstående områder, kan det skabe frustrationer og konflikter i gruppen. Overvejelser som tutor: Hvad vil være relevante kriterier for jer, når I skal sammensætte grupper? Er der særlige faglige hensyn gældende for jeres uddannelse, som studiegrupperne skal imødekomme? 4

6 PROCES TIL INDDELING I GRUPPER Det er meget forskelligt, hvordan gruppedannelsen bliver grebet an på nuværende tidspunkt. Her er et forslag til, hvordan man kan køre en gruppedannelsesproces på ca. 1 time. Hver af kasserne i nedenstående figur er uddybet i de efterfølgende afsnit. FORMÅL Begrundelse for studiegrupper på uddannelsen Kort oplæg ved tutorer - tag gerne inspiration i det første afsnit i materialet her GRUPPE- BEHOV Afklaring af de nye studerendes ønsker til en studiegruppe Afkrydsningsskema udleveres og de nye studerende bliver bedt om at vurdere udsagnene ud fra deres vigtighed ETABLERING AF GRUPPER Opdeling i grupper af ud fra ønsker til gruppen. Vælg få udsagn ud fra skemaet, som kan danne udgangspunkt for en opdeling af grupper. Del lokalet op og bed de studerende om at placere sig i lokalet efter, hvad der er vigtigst. Større grupper skal evt. opdeles yderligere til 4-5 personer, som har potentiale for at etablere et samarbejde FORVENTNINGS -AFSTEMNING Etablering af gruppekontrakt Lad de nye grupper afstemme deres forventninger til hinanden og samarbejdet PRAKSIS Planlægning af gruppeaktiviteter fremadrettet Aftal første mødedag i gruppen AFKLARING AF GRUPPEBEHOV Det er vigtigt, at de nye studerende hver især tager stilling til både, hvad deres behov er, men også hvad der bedst støtter op om deres fremtidige studieaktiviteter. Møder I nye studerende, der er meget i tvivl om deres ønsker til en studiegruppe, kan I eksempelvis spørge dem om: Hvad er dine erfaringer med gruppearbejde? Hvornår gruppearbejdet fungeret bedst for dig? Hvornår synes du, at det har været svært at arbejde i grupper? På hvilke tidspunkter tror du, at du kan have mest glæde af studiegrupper? Er det til: - Forberedelsen af undervisningen? - Afleveringer? - Teoretiske øvelser? - Efterbehandling og forståelse af undervisningen? - Fordybelse og perspektivering af fagstoffet? 5

7 - Skabelse af struktur og forpligtelse over for andre? - Socialt samvær? - Andet? Fremhæv gerne for de studerende, at selvom de eventuelt tidligere har kunnet gennemføre deres gymnasiale uddannelse uden gruppearbejde, kan der være andre krav og forventningerne til dem her, der gør, at deres behov for studiegrupper kan blive anderledes på uddannelsen. I kan også benytte et afkrydsningsskema til afklaring af de nye studerendes ønsker til studiegruppen. Nedenstående er et eksempel på, hvordan det kan struktureres, og skaleringen ikke vigtigt -> meget vigtigt kan bruges i selve etableringen af grupper. Skemaet kan tilpasses de kriterier, som I vurderer kan være relevante for jeres hold. Skemaet kan findes i en udskriftsvenlig version på de sidste sider i materialet. Udsagn/vurdering Det er vigtigt, at vi udarbejder regler for mødetider, mødeforberedelse, afbud til gruppemøder mv. 1 Ikke vigtigt Meget vigtigt Det er vigtigt, at vi alle er ambitiøse i forhold til det, vi skal arbejde med. Gruppen træffer beslutning om, hvornår vi har arbejdet nok ved et simpelt flertal. Vi skal have samme faglige niveau i gruppen. Der skal være tid til at hygge sig med kaffe og kage samt at diskutere sager, der ikke vedkommer studiet, på studiegruppens møder. Alle skal være nogenlunde lige aktive. Studiegruppen skal mødes ofte (2-3 gange om ugen eller mere). Studiegruppen skal kun planlægge møder i hverdagene, så weekenderne holdes fri til andet. I det nedenstående er vist et eksempel på, hvordan MATFYS-tutorgruppen har brugt et skema til opdeling af grupper: 6

8 ETABLERING AF GRUPPER Når de nye studerende har forholdt sig til, hvilken type studiegruppe de har brug for og, hvad der er vigtigt for dem i studiegruppen, er det nu muligt at samle dem i større grupper ud fra deres præferencer. Man kan eksempelvis samle dem i lokalet ud fra, hvilke kriterier de har vurderet som vigtige eller meget vigtige i det første skema. Særligt besvarelserne til de to første udsagn Det er vigtigt, at vi udarbejder regler for mødetider, mødeforberedelse, afbud til gruppemøder mv. og det er vigtigt, at vi alle er ambitiøse i gruppen kan have stor betydning for, hvordan gruppen kommer til at fungere. Her skal der gerne være samhørighed i gruppe medlemmernes besvarelser. Rent fysisk kan I bede de studerende om at samle sig i grupper i lokalet ud fra eksempelvis 4 kriterier fra jeres skema. I dette tilfælde kan det eksempelvis være: Det er vigtigt, at vi udarbejder regler for mødetider, mødeforberedelse, afbud til gruppemøder mv. Det er vigtigt, at vi alle er ambitiøse i gruppen. Der skal være tid til at hygge sig med kaffe og kage samt at diskutere sager, der ikke vedkommer studiet, på studiegruppens møder. Studiegruppen skal mødes ofte (2-3 gange om ugen eller mere) De nye studerende vil højst sandsynlig have svaret vigtigt til flere af dem men må prioritere dén, der er mest vigtig af de fire. Der vil højst sandsynligt være grupper, der har flere end 4-5 deltagere på nuværende tidspunkt. Her kan I indføre en personlig præsentations runde, hvor de nye studerende fortæller kort om sig selv og deres ønsker til studiegruppen. Det kunne være: 1. Hvem er du? (navn, alder, geografi) 2. Hvad har du lavet arbejdsmæssigt, udlandsophold, tidligere studier, højskole? 3. Hvad er din motivation for at studere? 7

9 4. Hvad har du svaret vigtigt/meget vigtigt til i skemaet? Ud fra denne runde vil det være muligt at opdele gruppen yderligere i mindre grupper på 4-5 medlemmer ud fra deres præsentation og prioritering af de andre udsagn i skemaet. GRUPPERNES FORVENTNINGSAFSTEMNING Når en gruppe er dannet, er det vigtigt, at gruppemedlemmerne forholder sig til rammerne for gruppens fremtidige arbejde. Jo tydeligere rammerne er sat, før gruppen påbegynder sit arbejde, jo mindre risiko er der for, at gruppen oplever uoverensstemmelser undervejs. Derfor anbefales det, at I tidsmæssigt giver plads til og anbefaler en forventningsafstemning i gruppen allerede ved etableringen. Det vil være lettere for en studiegruppe at tage uoverensstemmelser op, hvis de allerede på forhånd har sat rammerne op for, hvordan de gerne vil arbejde og, hvordan de griber uenigheder an. I sidste ende vil det dog være gruppens eget ansvar om, og hvordan de får afstemt deres forventninger til hinanden. Nedenstående skema kaldes en gruppekontrakt. Tanken er, at gruppen under etableringen indgår en aftale med hinanden om, hvordan samarbejdet skal forløbe og herunder, hvornår og hvordan kontrakten skal genforhandles/evalueres i takt med, at gruppen får flere erfaringer med både uddannelsen og hinanden. Gruppen noterer de aftaler og beslutninger, der træffes i kontraktens højre side og gemmer kontrakten til senere brug. Skemaet kan findes i en udskriftsvenlig version på de sidste sider i materialet. Forberedelse PRÆSENTATIONSRUNDE Hvem er jeg? Hvad er mine ønsker til og erfaring med gruppearbejdet? Rammerne for arbejdet FORVENTNINGER TIL STUDIEGRUPPEN Hvad skal vi lave i gruppen? (løse opgaver, lave afleveringer, diskutere pensum, andet?) Hvad vil vi have ud af arbejdet i gruppen? Faglig og/eller social gruppe (fx fokuseret arbejde og/el smalltalk?) Hvad har vi lavet, inden vi mødes? Hvornår, hvor, hvor længe og hvor ofte mødes vi? Skal vi have en rollefordeling (ordstyrer, indpisker, referent) Kommunikation i gruppen 8

10 Hvordan kommunikerer gruppen mail, sms, andet? Fravær/afbud Hvordan og hvornår melder man afbud? Konfliktløsning Hvilke problemer kan der opstå? Hvordan vil vi løse dem? Hvad hvis et eller flere gruppemedlemmer ikke overholder aftaler? Hvordan sikrer vi, at aftaler holdes? Opfølgning EVALUERING Hvor tit bør vi følge op på gruppekontrakten? Hvornår skal vi første gang evaluere kontrakten? Overvejelser som tutor: Hvilke værktøjer og processer vil kunne fungere for jer i gruppeopdelingen? PRAKSIS Når gruppen er etableret, kan det være en fordel, at der allerede er lavet en aftale om, hvornår man mødes igen, når undervisningen er startet. Den første aftale kan eksempelvis bruges på at finde passende tidspunkter at mødes på i forhold til kvarterets skema og skabe rammerne for de kommende aftaler. Opfordr også gerne de studerende til at skabe overblik over deres arbejde løbende. Dette kan gøres ved at indlede aftalen med at afklare, hvad dagens arbejde går ud på, og hvad man gerne vil i mål med. Derudover kan dagen afsluttes med at summere op, hvad der er nået, og hvad der skal laves til næste gang. Nedenstående tabel giver nogle eksempler på, hvordan man løbende sikrer rammer og mål i gruppearbejdet. 9

11 Overblik over arbejdet Indhold Overblik over arbejdet Opsamling fra sidste møde Hvordan er det gået i dag? Hvad skal vi lave i dag? Hvad vil vi opnå? Hvordan gør vi det bedst? Faglig snak/opgaveløsning Nåede vi det, vi skulle? Hvem gør hvad til næste gang? Hvad skal vi forberede? UDFORDRINGER I STUDIEGRUPPEN Langt de fleste har prøvet at indgå i en gruppe, der ikke fungerer. Det kan skyldes, at der er uenighed om, hvordan en opgave skal løses eller uenighed om, hvordan man indgår som medlem i studiegruppen. Uenigheder er som udgangspunkt sundt og udviklende i de fleste arbejdsprocesser, men desværre er der ikke langt fra at være uenige om måden at løse opgaver på til frustrationer og vrede rettet mod et eller flere medlemmer i gruppen. Dvs. det, der kan starte som en faglig uenighed, kan meget hurtigt udvikle sig til en personlig uoverensstemmelse, der er forbundet med frustration over andres måde at gå til opgaven på. I det øjeblik, at en uenighed vendes til en personlig Konflikttrappen Bebrejdelse (personlig) det er din skyld! Uoverensstemmelse (om sagen) jeg er helt uenig med dig bebrejdelse, er det ikke længere en konstruktiv proces og kan føre til, at gruppen i sidste ende opløses. Derfor kan vejen til en løsning være at genskabe fokus på den faglige uenighed og bevæge sig væk fra de personlige bebrejdelser. Overvejelser som tutor: Hvilke faldgruber og udfordringer har I tidligere mødt i jeres egne studiegrupper/læsegrupper? Hvorfor tror I, at de er opstået? Hvilke råd kan I derfor give de kommende studerende? Nogle af de årsager, der kan være til, at en studiegruppe ikke fungerer eller opløses er: Uklart formål med gruppen Manglende - fokus/involvering fra en eller flere medlemmer - forberedelse - resultater Brud på forventninger og aftaler 10

12 For nært venskab/ens tilgang Hvis I bliver kontaktet af en gruppe studerende, der har vanskeligheder med at arbejde sammen, skal I først og fremmest tage stilling til, hvordan I som tutorer vil indgå i håndteringen af konfliktramte grupper. Hvis I vil bistå med at løse uoverensstemmelserne, kan I samle gruppen og spørge ind til: Lavede i en gruppeaftale, da I etablerede jeres studiegruppe? Hvad gik den ud på? Er der punkter, som skal opdateres eller ændres? Overholder I de aftaler, som I traf sammen i starten? Udspringer jeres uoverensstemmelse af noget fagligt eller personligt? Husk at gruppearbejdet er et professionelt samarbejde. Husker I løbende at evaluere gruppens arbejde? Bliver alle hørt? Er der nogen der føler, at de laver mere end andre? Hvilke ændringer i samarbejdet vil kunne gøre en forskel? Giv gerne plads til, at alle får taletid og sætter ord på, hvad de oplever, fungerer dårligt og hvad de gerne vil have ændret. Hvis dette ikke løse deres problemer i gruppen, så bed dem om at kontakte en studievejleder eller evt. en underviser fra uddannelsen. Overvejelser som tutor: Hvilken rolle vil I have, hvis en studiegruppe ikke fungerer? EVALUERING AF STUDIEGRUPPER Der vil naturligvis være stor usikkerhed forbundet med etableringen af gruppen i introdagene, da de nye studerende både har et uklart billede af uddannelsen og af betydningen af gruppearbejdet. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at planlægge en evaluering og muligvis genetablering af grupperne i løbet af det første semester. Eksempelvis har MATFYS-tutorgruppen erfaring med at danne studiegrupper allerede på 2./3.-dagen introforløbet og evaluerer grupperne inden læseferien i oktober. 11

13 Overvejelser som tutor: Hvornår evaluerer og omorganiserer I grupperne på hele holdet? Er der et tidspunkt i Q1 eller Q2, der naturligt lægger op til en genetablering eller afprøvning af nye grupper? Hvad gør I, hvis der er et stort frafald på studiet, der udfordrer studiegruppernes arbejde? KONTAKT Har I spørgsmål eller kommentarer til inspirationsmaterialet, er I altid velkomne til at kontakte os på: Vejledning og studieinformation Science and Technology Vejledning.st@au.dk 12

14 AFKLARING AF GRUPPENS FORMÅL Udsagn/vurdering Det er vigtigt, at vi udarbejder regler for mødetider, mødeforberedelse, afbud til gruppemøder mv. 1 Ikke vigtigt Meget vigtigt Det er vigtigt, at vi alle er ambitiøse i forhold til det, vi skal arbejde med. Gruppen træffer beslutning om, hvornår vi har arbejdet nok ved et simpelt flertal. Vi skal have samme faglige niveau i gruppen. Der skal være tid til at hygge sig med kaffe og kage samt at diskutere sager, der ikke vedkommer studiet, på studiegruppens møder. Alle skal være nogenlunde lige aktive. Studiegruppen skal mødes ofte (2-3 gange om ugen eller mere). Studiegruppen skal kun planlægge møder i hverdagene, så weekenderne holdes fri til andet. 13

15 STUDIEGRUPPER - GRUPPEKONTRAKT Forberedelse PRÆSENTATIONSRUNDE Hvem er jeg? Hvad er mine ønsker til og erfaring med gruppearbejdet? Rammerne for arbejdet FORVENTNINGER TIL STUDIEGRUPPEN Hvad skal vi lave i gruppen? (løse opgaver, lave afleveringer, diskutere pensum, andet?) Hvad vil vi have ud af arbejdet i gruppen? Faglig og/eller social gruppe (fx fokuseret arbejde og/el smalltalk?) Hvad har vi lavet, inden vi mødes? Hvornår, hvor, hvor længe og hvor ofte mødes vi? Skal vi have en rollefordeling (ordstyrer, indpisker, referent) Kommunikation i gruppen Hvordan kommunikerer gruppen mail, sms, andet? Fravær/afbud Hvordan og hvornår melder man afbud? Konfliktløsning Hvilke problemer kan der opstå? Hvordan vil vi løse dem? Hvad hvis et eller flere gruppemedlemmer ikke overholder aftaler? Hvordan sikrer vi, at aftaler holdes? Opfølgning EVALUERING Hvor tit bør vi følge op på gruppekontrakten? Hvornår skal vi første gang evaluere kontrakten? 14

16 Forberedelse PRÆSENTATIONSRUNDE Hvem er jeg? Hvad er mine ønsker til og erfaring med gruppearbejdet? Rammerne for arbejdet FORVENTNINGER TIL STUDIEGRUPPEN Hvad skal vi lave i gruppen? (løse opgaver, lave afleveringer, diskutere pensum, andet?) Hvad vil vi have ud af arbejdet i gruppen? Faglig og/eller social gruppe (fx fokuseret arbejde og/el smalltalk?) Hvad har vi lavet, inden vi mødes? Hvornår, hvor, hvor længe og hvor ofte mødes vi? Skal vi have en rollefordeling (ordstyrer, indpisker, referent) Kommunikation i gruppen Hvordan kommunikerer gruppen mail, sms, andet? Fravær/afbud Hvordan og hvornår melder man afbud? Konfliktløsning Hvilke problemer kan der opstå? Hvordan vil vi løse dem? Hvad hvis et eller flere gruppemedlemmer ikke overholder aftaler? Hvordan sikrer vi, at aftaler holdes? Opfølgning EVALUERING Hvor tit bør vi følge op på gruppekontrakten? Hvornår skal vi første gang evaluere kontrakten? 15