Familiepleje - Hvilke aktive ingredienser peger forskningen på?

Transkript

1 Familiepleje - Hvilke aktive ingredienser peger forskningen på? Stine Tankred Luckow, ph.d. stud. Socialtilsynets årsmøde 2015

2 Ph.d. projekt Mellem forældreskab og professionalitet - Hvordan navigerer plejeforældre i den dobbelte rolle som både forældre og professionelle? øget professionalitet? - Hvordan former hverdagen sig i plejefamilien? Ift. skolegang og lektier, daglige rutiner, sociale aktiviteter og samvær med jævnaldrende - Besøg og interviews i plejefamilier, observationer af aktiviteter for plejeforældre, interviews af biologiske forældre - Kommentarer modtages gerne! stl@sfi.dk 2

3 Anbringelser i tal Antal børn og unge anbragt udenfor hjemmet: Andel børn og unge anbragt i familiepleje: % (6.518) % (6.717) 3

4 Hvad er de aktive ingredienser? - Medicinsk begreb der refererer til det kritiske komponent i en intervention/indsats, som leder til en ønsket udvikling hos barnet eller den unge - Fællesnævner som går på tværs af forskningsresultater - Forskning viser at den aktive ingrediens for anbragte børn og unges udvikling er tilstedeværelse af gode og sunde relationer omkring barnet. Dvs. et socialt netværk, der tilbyder nære stabile relationer suppleret af øvrige sociale relationer, som kan aktiveres efter behov 4

5 Social kapital bonding & bridging Robbie Gilligan, prof. ved universitetet i Dublin Bonding At knytte bånd i de nære relationer De langstrakte og dybe relationer Bidrager til følelsen af at være holdt af og have betydning for andre Relationer der under alm. vilkår opstår indenfor familiens rammer Bridging At bygge bro Relationer der forbinder til større fællesskaber Skaber grundlag for at barnet kan udvikle og forandre sig Relationer der opstår udenfor familien, ex. blandt kammerater og i skolen Samfundsintegrerende relationer 5

6 Social kapital, resiliens og selvværd Social kapital: Den værdi man tilegner sig ved at indgå i sociale netværk og som giver ressourcer til at begå og udvikle sig Resiliens: Sæt af egenskaber, der hjælper en person til at vedblive i psykisk trivsel trods stress og modgang Selvværd: Følelse af selvtillid, selvaccept og holden af sig selv 6

7 Et neuro-sociologisk bidrag Bruce Perry (ph.d.), neuro-psykiater ved CTA, Texas Studier af hjernens udvikling viser i hvor høj grad traumer og omsorgssvigt påvirker hjernens funktion, men også hvordan stærke og omsorgsfulde relationer kan kompensere for tidlige skader Historisk set har vi levet i flergenerationsfamilier, som samtidig tilbød et socialt sikkerhedsnet. I dag er vores familiestrukturer anderledes et barn uden sunde relationer omkring sig, vil have svært ved at komme sig over omsorgssvigt 7

8 Omsorgssvigt - Traume, misbrug og andre former for omsorgssvigt såsom prænatal eksponering af stoffer og alkohol påvirker hjernens udvikling og øger risikoen for dysfunktion - Omsorgssvigt påvirker det neurale netværk i hjernen hjernen udvikler sig atypisk og gør barnet modtagelig overfor stressfaktorer Når vi skal se på, hvordan vi påvirker plejebørns liv og udvikling, må vi have blik for, at alle erfaringer former hjernen og påvirker hukommelse, læring og udvikling 8

9 Ifølge Perry og hans studier, kan sunde relationer med trygge og velkendte personer kompensere for traume og omsorgssvigt Perry foreslår en neuro-sociologisk tilgang til indsatsen overfor udsatte børn: Forståelse for relationers betydning for hjernens udvikling Plejeforældre og professionelle understøtter et socialt netværk omkring barnet ift. venner, klassekammerater, undervisere og andre i barnets lokalmiljø og fritidsliv, som kan gøre en forskel Relationer som er stabile, nære, anerkendende og gensidige 9

10 Et udviklingspsykologisk bidrag Ifølge forskerne Li & Julian (2012) udviklende relationer udgør den aktive ingrediens i arbejdet med udsatte børns udvikling Læring og udvikling faciliteres af, at barnet/den unge (red.) deltager i progressivt komplekse mønstre af gensidig interaktion med en, som de har opbygget en stærk og vedvarende følelsesmæssig tilknytning til, og hvor magtbalancen gradvis rykkes til barnets favør (Bronfenbrenner 1979) Som eksempel på denne udviklingsproces - det lille barn, der skal lære og gå 10

11 Leg & socialitet på egen hånd Britisk studie af Rees og Pithouse (2015) har fulgt udvalgte plejefamilier henover tid og interviewet plejeforældre, -børn og søskende Lægger vægt på rum indenfor og udenfor Børn lærer at navigere og forhandle i det offentlige rum i lokalsamfundet og i venskaber Det at lege udenfor og begå sig i nabolaget hjælper børnene til at forstå de sociale spilleregler, opbygge relationer og integrere sig i lokalsamfundet at være på egen hånd hjælper til selvstændiggørelse og bidrager til følelsen af at have kompetencer 11

12 Rees & Pithouse 2 supplerende pointer Fritidsaktiviteter og sport udgør vigtige sociale aktiviteter: Særligt blandt drengene Gav et gruppetilhørsforhold, identitetsfølelse og selvværd Den udvidede plejefamilie spiller en stor rolle: Særligt søskende i form af biologiske børn Også bedsteforældre, onkler og tanter Sociale relationer i plejefamilien, i den udvidede plejefamilie og i lokalsamfundet bidrager signifikant til tilegnelsen af resiliens 12

13 Relationer og sammenbrud Irsk interview-studie af Mahon & Curtin (2012) ser på unges sociale netværk - Sammenbrud i anbringelser kan begrænse de unges muligheder for at etablere stærke sociale relationer - Sammenbrud kan jo være for det bedste, men bringer alt andet lige risiko for brud i vigtige relationer med sig - Der diskuteres for og imod alm. versus netværkspleje netværksplejens fordel er, at det er barnets eget netværk, men det stiller omvendt krav til de professionelle om at definere klare rammer for samvær med ex bio. forældre - Når unge forlader anbringelsen og skal stå på egne ben blik for at sociale relationer bibeholdes 13

14 Relationer og selvværd Amerikansk studie af Farineau m.fl. (2013) har undersøgt relationers betydning for anbragte unges selvværd Anbragte unges relationer med biologiske mødre, plejeforældre og kammerater De relationer, der havde den største betydning for de unges udvikling af selvværd var deres kammerater. Forskerne foreslår et øget fokus på og understøttelse af anbragte børn og unges relationer til kammerater evt. retningslinjer for hvordan relationer vedholdes ved skift mellem anbringelser 14

15 Danske årige i familiepleje Trivsel i plejefamilien Oplever at de voksne i plejefamilien holder af dem 88 % Oplever altid at få social støtte af deres plejeforældre 70 % Synes at det er meget godt at bo i plejefamilien 78 % Kontakt med familien Har kontakt med mor 85 % Har kontakt med far 60 % Ønsker mere kontakt til søskende 44 % Oplever at deres forældre holder af dem 76 % Oplevelse af følelsesmæssig tilknytning til forældre 45 % 15

16 Fritid Går til fritidsaktiviteter 75 % Venskaber Er meget ofte ude hos en ven eller har besøg 21 % Er meget sjældent ude hos en ven eller har besøg 36 % Skolegang Har oplevet 2 el. flere skoleskift 41 % SFI rapport Anbragte børn og unges trivsel af Ottosen m.fl. (2014) 16

17 Afrundende pointer - Sociale netværk kan virke skjult og fraværende men det er muligt, at der er ressourcer at hente, som skal opfordres og aktiveres - Blik for sociale relationer, der virker negativt. Relationer som ikke virker beskyttende, men snarere er kilde til overgreb og risikoadfærd - Sociale relationer er uhyre vigtige det er en række øvrige faktorer naturligvis også - Familieplejeområdet kalder på yderligere forskning hvem er plejeforældrene? Hvad foregår der indenfor plejefamilierne? Hvordan foretager vi de bedste match mellem plejeforældre og børn? Hvordan skaber vi bedst mulige overgange fra anbringelse til voksenliv? mm. 17

18 Referencer - Ankestyrelsen (2014): Anbringelsesstatistik. Årsstatistik København - Farineau, Heather M., Stevenson, Armeda & McWey, Leonore (2013) You matter to me: important relationships and self-esteem of adolescents in foster care publiceret i Child and Family Social Work. - Gilligan, Robert (2012): Children, social networks and social support, in: Hill, Malcom et al (ed.): Children s Services. Working Together. London: Pearson. - Li, Junlei & Julian, Meghan M (2012) Developmental Relationships as the Active Ingredient: A Unifying Working Hypothesis of What Works Across Intervention Settings publiceret i American Journal of Orthopsychiatry - Ludy-Dobson, Christine R. & Perry, Bruce (2006): The Role of Healthy Relational Interactions in Buffering the Impacy of Childhood Trauma, in: Gil, Eliana (ed.): Working with Children to Heal Interpersonal Trauma: The Power of Play. New York: Guilford Press. - Mahon, Conor Mc. & Curtin, Chris (2013): The social networks of young people in Ireland with experience of long-term foster care: some lessons for policy and practice. Child & Family Social Work. 18, Pithouse, Andy & Rees, Alyson (2015): Creating stable foster placements. Learning from Chrildren and the Families Who Care for Them. London: Jessica Kingsley Publishers - Ottosen, Mai H. m. fl. (2014): Anbragte børn og unges trivsel SFI rapport, 15:01 18