Født for tidligt. barnet i skole og SFO.

Transkript

1 Født for tidligt barnet i skole og SFO Dansk præmatur Forening

2 Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. udgave. 1. oplag. November 2006 Oplag: eksemplarer Tryk: Prinfo, Holbæk Dansk Forening præmatur 2

3 Indlærings- og adfærdsvanskeligheder I Danmark fødes ca. 7,5% af en børneårgang for tidligt. Det svarer til omkring 4500 børn om året. Et barn født før udgangen af 37. svangerskabsuge er født for tidligt, og før udgangen af 28. svangerskabsuge er der tale om ekstremt for tidligt født. Når et barn fødes for tidligt, er nervesystem, hjerne og indre organer umodne. Denne umodenhed kan i skolen give de for tidligt fødte børn nogle vanskeligheder, hvis der ikke i førskolealderen har været tilstrækkelig opmærksomhed på eventuelle senfølger af den for tidlige fødsel. Denne pjece er udarbejdet af en gruppe forældre i Dansk Præmatur Forening, og formålet er at gøre opmærksom på, hvilke former for vanskeligheder de for tidligt fødte børn kan have. Det er vigtigt for os at understrege, at ikke alle for tidligt fødte børn har alle de omtalte vanskeligheder. For tydeliggørelsens skyld har vi dog valgt at medtage dem alle. Diagnosticerede følger og senfølger er udeladt, da der i disse tilfælde vil være tilgængelige beskrivelser. 3

4 Har et for tidligt født barn problemer i skolen, drejer det sig især om vanskeligheder med motorik, sanseintegration (SI), perception og kognition, herunder koncentration, opmærksomhed, hukommelse, adfærdskontrol og ræsonnement. For tidligt fødte børn har ofte en grundlæggende utryghed, føler en indre uro, bliver meget let stressede og oplever hverdagen med dens mange krav kaotisk og uden meningsfuld sammenhæng. Børnene bliver fejlagtigt sat i bås under børn med lav intelligens, og de henvises ofte til specialundervisning eller til specialklasse. Nogle af børnene får diagnoser som ADHD, Aspergers Syndrom og Autisme. Ind imellem viser det sig at være fejldiagnoser, idet nogle af de for tidligt fødte børns problemer kan minde om symptomerne på disse sygdomme. Generelt bliver mange af børnene opfattet som problematiske at undervise, hvilket skal ses i lyset af, at de slås med nogle funktionsnedsættelser pga. tidlige forstyrrelser i udviklingen af det umodne nervesystem og hermed også af hjernen. Hvis disse funktionsnedsættelser ikke afhjælpes, får børnene flere og flere nederlag, og de er i fare for at udvikle øget mangel på selvtillid. Selvværdet er ofte præget af tidlige følelsesmæssige belastninger som følge af langvarig smertefuld og stressende behandling og adskillelse fra forældrene. I praksis er det derfor nødvendigt, at de for tidligt fødte børn får den fornødne hjælp og støtte. Set i bakspejlet, har lægerne næsten virket uvidende på dette felt. Jeg har hele tiden vidst, at det handlede om bl.a. fødselstraumer, et umodent nervesystem, sanseintegration, koncentrationsbesvær, indlæringsbesvær og sociale problemer, hvilket gav et utroligt lille selvværd, som førte til ensomhed. (...) Meget smerte havde kunnet være undgået, hvis vi havde vidst bedre. Citat: JR, mor til 19-årig for tidligt født dreng 4

5 Hvordan er barnets adfærd og hvad har det brug for? Et for tidligt født barn med uforløste traumer samt perceptuelle og kognitive vanskeligheder vil have indlæringsvanskeligheder og muligvis også samspilsproblemer. Det kan have svært ved at sidde stille, at rette opmærksomheden mod én ting ad gangen, at huske samt at opfatte og forstå helheder. Nogle af disse børn er ikke i stand til at bruge deres viden og erfaringer, og de vil så have en meget spontan, uovervejet adfærd. Andre er meget stille og tilbageholdende, og det giver en forhøjet risiko for, at man overser deres vanskeligheder, men også deres styrker. Uanset om barnet er ud- eller indadreagerende, vil det skulle kæmpe meget, og det vil ikke umiddelbart trives i skolen under normale forhold. Men der er rigtig mange ting, man kan gøre for at skabe en positiv spiral og en god livskvalitet for barnet. 5

6 I skolen og SFO en kan man: Opbygge barnets selvtillid, bl.a. ved at have fokus på det, barnet mestrer, dets kvaliteter og evner. Måske skal barnets overskud til at lære sprog og matematik findes i fx sport, musik, specifik viden, organisation, humor, konstruktion, praktisk arbejde, sanselighed, dans, sociale kompetencer eller selvforståelse. Når barnet har stor interesse i et emne eller en opgave, vil dets motivation være i top, og læreprocessen vil glide af sig selv. Jo flere succesoplevelser, jo mere selvtillid og gå-på-mod og dermed også bedre vilkår for indlæring. Selvtilliden styrkes også ved at støtte barnet i at tilføre nye kompetencer med passende kravniveau. For store krav til barnet vil give en følelse af nederlag og inkompetence og dermed have en negativ effekt. Endelig har anerkendelse en meget positiv effekt på barnets selvtillid. Indhente viden om barnet og dets historie samt om senfølger af for tidlig fødsel generelt. Barnets historie er nøglen til indsigt og forståelse. Udrede barnet med nogle af de udmærkede værktøjer, der i dag findes. PAS (Pædagogisk Analyse System) er et forholdsvist nyt, men bredt dækkende og meget nøjagtigt redskab til udredning og efterfølgende udarbejdelse af indsatsplan. Der findes PAS-konsulenter rundt omkring i landet ( Marte Meo-metoden er meget anvendelig til børn med samspilsproblemer. Mange sundhedsplejersker og pædagoger er uddannede Marte Meo-terapeuter ( PPR er også en naturlig samarbejdspartner i forbindelse med udredning. Sørge for få, faste voksne omkring barnet. Det for tidligt fødte barn har stor brug for den tryghed og tillid, der kan skabes ved kontakt til få, faste voksne. Skabe faste rammer og rutiner. Et barn med grundlæggende utryghed og SI-problemer har et stort behov for faste rammer og rutiner. Det skal kende skemaet præcist, og det skal også gerne kende timernes konkrete indhold på forhånd. Det har det ikke godt med for mange 6

7 afvigelser, nye tiltag og uforudsete hændelser. I de situationer har barnet brug for grundig forberedelse. Har barnet koncentrationsbesvær, vil det også i forhold til den enkelte opgave have glæde af meget faste pædagogiske rammer. Det skal nøjagtigt have at vide, hvor det skal sidde, hvad det skal lave, hvornår, med hvad osv. Lektier skal formuleres grundigt og gerne skriftligt. Arbejdsopgaver kan opdeles i mindre stykker, og der kan indlægges pauser, som hjælper barnet til at genfinde opmærksomheden på og koncentrationen om opgaven. Gerne pauser, hvor barnet har mulighed for fysisk udfoldelse eller afslapning efter behov. En fast plads i klassen gennem hele skoleåret giver tryghed. Begrænse indtryk. Et barn med SI-problemer overstimuleres meget nemt, og det kan ikke skelne indtrykkene fra hinanden. Det betyder, at alle sanseindtryk optages i barnets nervesystem med lige stor vægt, og det kan således ikke sortere baggrundsstøj fra og koncentrere sig om det væsentlige. Derfor har det brug for meget ro, enkle fysiske rammer, små børnegrupper, behageligt lys, der ikke er for stærkt, samt et godt indeklima uden for mange anmassende lugte. En god øjenkontakt med barnet og ro i situationen kan sikre, at beskeder opfattes og forstås. 7

8 Nikolaj er fortsat meget bagud motorisk. Han har svært ved at skrive, tegne, male osv. Ligeledes kan man se på hans tegninger, at han slet ikke sanser sin krop (tegner et kæmpe stort hoved, en lille torso og nogle lange pinde, der skal illustrere hans arme og ben). Hans tegninger ligner faktisk lidt de tegninger, min anden søn på 3½ tegner. Ligeledes er han dårlig til idræt i skolen og er faktisk ked af at deltage i det, mens han elsker motorikundervisningen! Citat: NN, mor til 8-årig søn født fem uger for tidligt Samarbejde tværfagligt. Pædagogisk arbejde med barnet er vigtigt, men kan ikke stå alene. Børn med mindre neurologiske dysfunktioner som koncentrationsbesvær, svækket hukommelse og hyperaktivitet vil ikke få tilstrækkelig gavn af undervisning eller sågar intensiveret specialundervisning uden fysio- eller motorikterapeutisk træning. En indsats på det sansemotoriske område er vigtig, idet forbedret sanseintegration, motorisk udvikling og balance øger indlæringsevnen markant. Der vil også være behov for øvelser i koncentration og hukommelse i forbindelse med den almindelige undervisning. En fysio-, motorik- eller ergoterapeut kan give anvisninger på sidde- og arbejdsstilling m.m. Der er tradition for, at skolepsykologer fortrinsvis tester barnet i et lokale og en situation, som er ukendt for barnet og for et for tidligt født barn dermed utryg - men det er meget givende for alle parter, hvis psykologen i stedet kommer ind i klassen og ud i frikvarteret og bruger god tid på iagttagelse. Herved vil barnets adfærd, reaktionsmønstre, vanskeligheder og styrker bedre kunne afdækkes, og det er et værdifuldt værktøj i det pædagogiske arbejde. Desuden kan en PAS-analyse være et rigtig godt redskab i det psykologiske/pædagogiske samarbejde (se web-henvisning på bagsiden). Samarbejde lærere og SFO-pædagoger imellem er selvfølgelig også væsentligt. Især i de første skoleår kan det for et for tidligt født barn være for krævende at gå i SFO. Skoledagen stiller i sig selv så store krav til barnet, at det 8

9 bagefter har brug for at komme hjem i rolige, trygge rammer og absorbere dagens hændelser og indtryk. Ikke alene den forlængede dag i SFO en er opslidende for barnet; også skiftet til nye fysiske omgivelser, nye voksne, nye/flere børn og nye pædagogiske rammer og regler stiller store krav til barnet. Mange præmaturforældre har fundet stor hjælp hos osteopater og kranio-sakral-terapeuter til at eliminere sanseintegrationsproblemer, hyperaktivitet, passivitet, uro, koncentrationsbesvær m.m. Psykoterapeuter har hjulpet mange for tidligt fødte børn til at få opløst de dybe traumer fra tiden på neonatalafdelingen. Tværfaglige møder, hvor også forældrene deltager, kan give alle involverede et samlet billede af barnets historie, vanskeligheder og styrker, og det vil klarlægge barnets behov på alle fronter. Det er naturligvis vigtigt løbende at følge op. Sikre et tæt skole-hjem-samarbejde. Som lærer kan man ikke altid forvente en umiddelbar reaktion på overstimulering og for høje krav til barnet. En del for tidligt fødte børn er præget af lavt selvværd og manglende 9

10 Det, han har brug for, er en skole med struktureret undervisning på små hold/trygge rammer en skole, der kan og vil være med til at udvikle hans sociale kompetence, være med til at give ham selvværd, så han tør være blandt mennesker. En skole, hvor han ville blive betragtet og behandlet som det, han er: Et præmaturbarn med de vanskeligheder, det har medført. Spørgsmålet er bare: Hvor findes en sådan skole? Vi befinder os som så ofte før i en total afmagtssituation. Citat: K & M, forældre til 14-årig dreng født otte uger fortidligt selvtillid, og de kan derfor være meget bange for ikke at kunne leve op til andres krav og forventninger. Det er oftest særligt udtalt i skolesammenhæng og kan betyde, at barnet ikke siger til og fra og ikke spørger ind til fx frihedsgraden i en opgave. Når barnet skal lave lektierne derhjemme, kan det have mange frustrationer, ja stor gråd og ulykke, fordi det er for svært for det at løse opgaven på den måde, det har opfattet, læreren har ønsket det. Det tør ikke afvige den mindste smule fra de skitserede rammer af frygt for at gøre noget forkert. Når barnet afleverer den færdige opgave, er den sikkert helt fin og i orden, men barnets forudgående kamp med den er ikke synlig for læreren. En tæt dialog med forældrene kan give forståelse og afklaring i forhold til, hvordan barnet har brug for at få præsenteret en opgave. Men mange andre forhold kan også lettes ved et tæt skole-hjem samarbejde; det kan i det hele taget være svært for det for tidligt fødte barn at gå i skole. Angst for ikke at slå til, nederlag, social tilbageholdenhed og adfærdsproblemer Det er typisk for det for tidligt fødte barn at anstrenge sig meget for at klare sig igennem dagen og derefter reagere kraftigt derhjemme med frustrationer, gråd, aggressivitet m.m. Et tæt skole-hjem-samarbejde kan afklare, hvornår og hvorfor barnet overstimuleres, oplever nederlag og får stillet for store krav, og det er nøglen til at kunne ændre forholdene i positiv retning. Ofte er der mange følelser 10

11 mellem forældre og barn, som kan problematisere den lektiehjælp, forældrene giver, så lektiehjælp fra fx en større elev på skolen kan være en god løsning. Der vil ofte være behov for hyppig kontakt mellem skole og hjem en slags briefing omkring barnet - og denne kontakt kan foregå pr. mail eller telefon efter aftale forældre og lærere imellem. Ved de halvårlige skole-hjem-samtaler kan det være godt at overveje vigtigheden af barnets deltagelse, da nogle for tidligt fødte børn føler sig meget utilpasse ved at deltage i samtalerne. Især når barnet deltager, er det vigtigt at holde fokus på dets styrkeområder og bruge meget lidt tid på det, der er svært. Engagement og nærvær fra både lærere og forældre er helt nødvendigt for at lykkes med at give det for tidligt fødte barn en god livskvalitet. Når man involverer sig i barnet i et ligeværdigt empatisk forhold med respekt for barnet som individ og for dets ressourcer, kompetencer og evner til at hjælpe sig selv, opbygges barnets selvtillid, og barnet får tillid til den voksne. Derved forstærkes effekten af indsatsen, og barnets udvikling foregår i en positiv spiral. KONTAKT Ønsker du yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til foreningen, så er du velkommen til at kontakte os. Ring på tlf. nr mandag, onsdag og fredag kl , tirsdag og torsdag kl , eller send en mail til info@praematur.dk VÆR MED: BLIV AKTIV I FORENINGEN Hvis du har lyst til at være aktiv i Dansk Præmatur Forening, hører vi meget gerne fra dig. Kontakt venligst foreningens formand på formand@praematur.dk og hør nærmere om arbejdet. Vi kan altid bruge flere frivillige og hilser din deltagelse velkommen. 11

12 Litteratur: Adler, Bjørn & Holmgren, Hanna: Neuropædagogik om kompliceret læring. Kroghs Forlag 2003 Berglyd, Ingrid Worming: Teamet i samspil med forældrene. Kroghs Forlag 2005 Boström, Lena & Schmidt, Svend Erik: At lære på den bedste måde, SIS Akademi 2004 Egelund, Niels m.fl.: Rummelighed og konsekvens. Kroghs Forlag 2004 Gardner, Howard: De mange intelligensers pædagogik: Sådan tænker børn sådan lærer de. Gyldendal 2004 Gregersen, Lone m.fl.: Trin for trin Social og emotionel læring for børn. Special-pædagogisk forlag 2001 Hertz, Berit & Iversen, Frank: Anerkendelse i børnehøjde (om læringsprocesser i skolen). Psykologisk Forlag 2004 Hilling, Steen: Kognitiv stil. Munkholm Forlag Jepsen, Jonna: For tidligt fødte børn usynlige senfølger. Hans Reitzel 2004 Kadesjø, Bjørn: Børn med koncentrationsvanskeligheder. Psykologisk Forlag 2004 Levine, Mel: Børn med alle slags hjerner alle kan lære. Dansk Psykologisk Forlag 1999 Reider, Barbara: Et Hurra-Barn. Kroghs Forlag 1996 Ringsmose, Charlotte m.fl.: Hjerne og læring fra neuropsykologi til neuropædagogik. Munkholm Forlag Stiefenhofer, Martin: Mit barn kan ikke koncentrere sig. Lamberth 2002 Stjernqvist, Karin: Född för tidigt hur går det sedan? Natur och Kultur 1999 Villumsen, Karina Landsbo: Fleksible læringsmiljøer. Dafolo 2003 Zlotnik, Gideon: De stakkels drenge. Nielsens Forlag 2004 Web: PAS - Pædagogisk Analyse System (bl.a. kursustilmelding og download af Individuel pædagogisk beskrivelse og handleplan)