Kontakt med sjælen giver

Transkript

1 76 Kontakt med sjælen Den videnskabelige tilgang til meditation er vigtig og skaber ny konkret viden om, hvordan meditation påvirker os. Men der findes også en anden væsentlig vinkel, og det er den, som jeg kalder tidløs visdom. Med tidløs visdom mener jeg den form for indsigt eller sandhed, som er samlet igennem alle tider i verdens mange visdomstraditioner. Denne form for viden bygger på en model, der lægger vægt på den spirituelle eller åndelige del af det menneskelige væsen. Den tidløse visdom, som jeg har suget til mig, stammer fortrinsvis fra Indien, men er kendt i forskellige former over hele kloden. Ikke mindst de gamle græske filosoffer interesserede sig for den sjælelige dimension af det at være menneske. Du kan som omtalt meditere uden at have den mindste interesse i spiritualitet. Du kan også meditere uden at interessere dig for den ånd elige dimension af dig selv. Meditation virker alligevel. Jeg tror dog, at mange ønsker at forstå meditation ud fra denne vinkel, og til dem retter dette kapitel sig. I den forståelsesramme er formålet med meditation at komme i kontakt med sjælen, ånden eller det indre nærvær. Vi kan også tale om at komme i kontakt med de dybeste dele af os selv. For her oplever vi den grundlæggende tilstedeværelse, som er kernen i meditation. Vi kan også beskrive dette nærvær som vores naturlige tilstand. Selv om denne tilstand er beskrevet og videregivet med mange fine ord i verdens omfattende visdomsskrifter, så kender vi den måske bedst fra børn, som ofte helt spontant befinder sig i denne tilstand, dog som regel uden selv at være klar over det. Børn har, indtil de bliver måske fem eller ti år, bedre kontakt med sjælen end voksne. Denne kontakt giver dem et naturligt selvværd og en naturlig evne til at være til stede, som kommer af, at de er i fuld og direkte kontakt med sig selv. Denne kontakt med sjælen eller kernen giver dem en enorm energi og en stor nysgerrighed. Den tilfører dem en stærk og smittende glæde foruden en personlig værdighed, som kan få dem til at ligne små konger og dronninger, når de går omkring og besigtiger verden, som var den deres personlige kongerige.

2 Kontakt med sjælen giver Et naturligt selvværd En åben nysgerrighed Ingen blivende interesse i fortid og fremtid Fuld tilstedeværelse i nuet En medfødt værdighed En følelse af meningsfuldhed En følelse af inspiration og entusiasme Uafhængighed og integritet Enorm selvtillid Dyb glæde Frihed fra angst Børn er fulde af nærvær Sætter du et lille barn, som har det godt, på skødet af en voksen person, som barnet ikke kender, bliver barnet ofte hverken bange eller utilpas. Børn er ikke optaget af, hvad andre forventer af dem. De interesserer sig ikke for magtbalance og er heller ikke bekymrede for, hvad der vil ske om lidt. De vurderer blot roligt, om denne voksne person er interessant for dem eller ej, og mærker i sig selv, om de har lyst til at studere vedkommende nærmere. Børn oplever verden, som den er for dem lige nu og her. Derfor opsøger de alt, som de finder spændende, og går deres vej, så snart de keder sig. De undskylder og forklarer sig ikke, for deres eneste reference er den glæde, de selv oplever. De er dybest set ikke optagede af, hvad andre tænker, mener eller ønsker, og det er måske årsagen til, at voksne ofte selv oplever større nærvær, når de er tæt på børn. Vi mærker børnenes umiddelbare tilstedeværelse i nuet og kommer gennem dem i kontakt med vores egen glæde. Det nærvær, vi søger gennem meditation, er i modsætning til barnets nærvær fuldt bevidst. Vi ved, at vi er i nærværet, og vi ved samtidig, hvad verden og vores eget sind også indeholder. Meditationen fører os fra sindets uro til sjælens ro eller nærvær. Hvor sindet ofte er meget kritisk mod sig selv, er der i sjælen en oplevelse af grundlæggende at være perfekt. Det vil sige, at når vi gennem 77

3 meditation kontakter sjælen, ophører vi i hvert fald for en stund med at være kritiske og utilfredse med os selv og vores liv. Der er i den åndelige dimension ingen stræben efter at være anderledes eller bedre. Heraf opstår den store fred, som er en veritabel guldgrube af ressourcer og kræfter. Dette er altså den mindre videnskabelige og mere filosofiske forklaring på, at meditation gør dig glad, rolig, kærlig og indsigtsfuld. Du får ganske enkelt kontakt med dig selv og dine kræfter og finder fred i at være den, du er. Jeg tror, at mange som jeg må øve sig i nærvær. For min mand kommer det naturligt, det gør det ikke for mig. Men jeg er blevet bedre, og jeg kan se på mine børn, at de mærker det og nyder det. Indimellem får jeg en lykkefølelse, som kommer af at vide, at skulle der ske mig noget i dag, så har jeg netop givet dem alt, hvad jeg har i mig. Det er en meget stærk følelse. Soulaima Gourani, 35 år, foredragsholder og forfatter. Gift, to små børn To former for bevidsthed Bevidsthed optræder altså ifølge østens filosofi i to former. Den ene er sjælens rene potentiale, som er den naturlige tilstand og grundlaget for alt. Denne form for bevidsthed kan du opleve under meditation som korte eller længere øjeblikke, hvor alt står stille, og glæde fylder dig. Når den meditative tilstand hersker, er du altså i forbindelse med den rene form af bevidstheden. Den anden er sindets form og den er karakteriseret ved, at alt har navn og form. Alt er bundet af forestillinger og definitioner. Det er en mindre fri form for bevidsthed og rummer vore tanker og følelser. Sindet er i modsætning til den rene bevidsthed defineret i tid og rum. Mens vi er identificeret med sindet, glemmer vi, at der eksisterer en bevidsthedsform, som ikke definerer og afgrænser. Bevidstheden er så at sige fanget eller låst i sindet. Det betyder ikke, at sindet er forkert. Her har vi al den viden, vi skal bruge i hverdagen, og vi har et følelsesmæssigt og tankemæssigt apparat at manøvrere med. Men vi har ikke visdommen og den indsigt, der udelader tvivl. Et af østens mange ordsprog siger: Jo mere visdom, jo færre tanker. 78

4 Sindet eller den fangne bevidsthed har både en positiv og en negativ måde at manifestere sig på, fordi den netop lægger værdi i alting. Den frie bevidsthed bedømmer ikke, men rummer en form for grundlæggende accept af alt det, der findes. Det er denne følelse af accept, der får os til at opleve fred og glæde, når vi som det legende barn er i kontakt med sjælen. Det bedste sted i verden Et af mine klareste minder handler om at være i kontakt med sjælen. Da jeg var omkring tre år, legede jeg og en nabopige med nogle Anders And figurer. Jeg husker, at figurerne forekom mig at være levende. Jeg følte, at de bevægede sig og talte, og at jeg talte igennem dem. Jeg og figurerne var forbundne. Jeg så dem bevæge sig og følte en form for liv og meningsfylde, som kun kommer, når vi er hundrede procent til stede og optaget af det, vi oplever. Min mor kom for at hente mig, fordi vi skulle et eller andet sted hen. Men jeg ville ikke væk, jeg ville ikke ud af min leg, for hvad kunne være mere vigtigt og lykkeligt end at blive ved at være i den? For mig var denne leg på dette tidspunkt det bedste sted i hele verden. Så jeg skændtes lidt med min mor, og jeg var så stædig, at hun gav mig lov til at blive hos nabopigen. Men da jeg vendte tilbage til legen, havde følelsen af liv og glæde forladt mig. Jeg havde mistet kontakten til det særlige sted i mig selv i diskussionen med min mor. Pigen sad og var klar til at lege videre, men for mig var figurerne blevet til plastik. De var ikke længere "besjælede". For mig viser denne lille historie, at mening og glæde kommer af at være til stede. Figurerne var kun interessante, mens jeg var helt inde i legen med al min opmærksomhed. Uden mit nærvær var de blot plastik. Når vi som voksne føler, at vi mangler mening, og at vores liv er tomt, er det fordi vi ikke er til stede i det. Vi er ikke i kontakt med os selv og alt forekommer at være dødt og lavet af plastik. Vi er ikke i kontakt med sjælen, som giver liv til alt omkring os og forbinder os med nuet. 79

5 Du er mere end tanker For at nå den åndelige dimension, er det nødvendigt først at slippe den fulde identifikation med sindet, som de fleste voksne mennesker er præget af. Det vil sige at indse, at vi ikke er vores tanker og følelser. Sindet er altid aktivt og lever i en form for indre dialog, der især beskæftiger sig med fortid og fremtid. Sindet beskæftiger sig med, hvad der er sket af godt og skidt, og hvad der vil ske af godt og skidt. Det er fuldt af positive og negative tanker og følelser, der handler om både fortid og fremtid. Vi ærgrer os, bekymrer os, irriteres eller glæder os. Vi husker fortiden og har forventninger til fremtiden. Men i sindets dimension er vi ikke i kontakt med nuet. Når sindet falder til ro, opstår den meditative tilstand. Vi mærker nu den sjælelige dimension, som eksisterer i nuet og grundlæggende er uden interesse i fortid og fremtid. I denne tilstand bliver vi skilt fra den indre dialog, så vi i højere og højere grad i stedet er vidne til den. Vi mærker, at vi ikke er vore tanker og følelser. Vi er i stedet identificeret med en højere form for bevidsthed. Øvelse * Hvor er du nu? Er du lige nu dine tanker og følelser? Kan du skille dig selv fra dem? Kan du gøre dig til det stille vidne, der observerer din egen indre uro? Sindet er som hvirvlende sand Et godt billede på samspillet mellem sindet og den meditative tilstand er en flaske fyldt med vand og sand. Sandet er den indre dialog, og vandet er din bevidsthed. Hvis du tager flasken op og ryster den, hvirvler sandet rundt som tanker og følelser i vandet. 80

6 Vandet grumser til og bliver ugennemsigtigt. Sandet fylder billedet, og du ser ikke vandet. Hvis du forsøger at løse problemet ved at ryste flasken endnu mere eller ved at rode op i sandet, skaber du blot endnu mere uklarhed og røre. Tanker og følelser falder ikke til ro, så længe vi nærer dem med opmærksomhed og energi. Nøjes du derimod med at iagttage flaskens indhold roligt og uden engagement, falder sandet efterhånden til ro på bunden af flasken. Vandet bliver mere og mere klart, og du indser, at vandet eksisterer som ramme om sandet. Meditation er at acceptere sandet eller tankerne uden at gribe ind. Denne neutrale opmærksomhed får sandet til at falde til bunds og tanker og følelser til at falde til ro. Klarheden i vandet og kontakten med sjælen indfinder sig nu. Jeg tror, at jeg kunne have undgået at blive så hårdt ramt af stress, hvis jeg havde mediteret. Jeg var nok tidligere blevet opmærksom på de kropslige signaler. Men det vidste jeg jo ikke dengang. Nu har jeg taget til mig, at "du bliver, hvad du tænker". Det er tydeligt for mig, at mine bekymringer spreder sig og gør mig syg, hvis jeg giver dem plads og opmærksomhed i min bevidsthed. Carina Breuner, 33 år, fuldmægtig i et forsikringsselskab. Gift og har to børn Tanker påvirker kroppen Men hvorfor skal vi absolut dæmpe den indre dialog? Har vi ikke brug for vore tanker og følelser for at fungere i hverdagen? Jo, tanker og følelser har vi brug for. Når vi ønsker gennem meditation at få den indre dialog til at dæmpe sig, er det fordi, at sindet med dets uro meget let stjæler hele billedet. Tanker og følelser forhindrer os i at være i kontakt med det indre nærvær eller sjælen og alle de ressourcer, der hører til der. Når det giver mening at berolige og dæmpe aktiviteten i sindet, er det også fordi, en stor del af den indre dialog er temmelig negativ og placerer os i en bekymret, ængstelig eller frustreret tilstand. Også de positive tanker skygger faktisk for kontakten med sjælen og nuet, selv om de er langt mindre forstyrrende og langt mere behagelige at være fyldt af end de negative. 81

7 Selv om tanker og følelser næsten altid handler om noget, der er sket i fortiden eller måske vil ske i fremtiden, så foregår de faktisk i nutiden. Den indre dialog kører lige nu og her, og derfor påvirker tanker og følelser i høj grad dit nu. Du fører gennem den indre dialog så at sige de erindrede, tænkte eller følte situationer ind i nutiden med alt, hvad de rummer. Tanken om et nederlag fra fortiden eller frygten for et nederlag i fremtiden fylder dig nu og her. Årsagen er, at sind og krop hænger så tæt sammen, at kroppen ikke kan kende forskel på, om vi tænker på at gøre noget eller faktisk gør det. Hvis du lige nu forestiller dig, at du om lidt skal holde tale til en vens bryllup, begynder din krop nok at føles lidt anspændt eller nervøs. Dit hjerte pumper lidt hurtigere, og din vejrtrækning bliver mere urolig. Det skyldes, at tanken i dit sind er blevet til virkelighed i kroppen, selv om dens indhold ligger ude i en tænkt fremtid. Det bliver måske aldrig nogensinde aktuelt at holde den tale, men i kroppen og hjernen finder den allerede sted, alene fordi du tænker på den. Den biokemi, der kommer af bekymrede og negative tanker, får kroppen til at udskille stresshormonerne kortisol og adrenalin. Hormonerne svækker immunforsvaret, og hvis tilstanden står på i længere tid, stiger risikoen for sygdom. Øvelse * Krop og sind Husk en episode fra din fortid, som gjorde dig vred eller ked af det. Hvad sætter mindet i gang i din krop? Hvad sker med dit åndedræt og spændingsmønstret i din krop? Husk nu en lykkelig episode fra din fortid, som gjorde dig glad og lykkelig. Hvad sætter mindet i gang i din krop? Hvad sker med dit åndedræt og spændingsmønstret i din krop? 82

8 Dine vaner er din skæbne Et gammelt indisk ordsprog siger: Vil du vide, hvad du tænkte i går, så se på dit ansigt i dag. Og vil du vide, hvordan du ser ud i morgen, så læg mærke til dine tanker i dag. Men det er ikke kun ansigtsmusklerne, der afspejler positive og negative tanker og følelser. Også de mindre synlige dele som hormonsystem og immunforsvar tager farve af de stemninger, der præger dig. Tænker du på noget godt, vil du udskille lykkehormoner som serotonin, dopamin og oxytocin. Derfor er det væsentligt, hvad du tænker, for krop og sind er forbundne på det molekylære plan, hvor tanker bliver oversat til kemi i kroppen. En af meditationerne her i bogen er netop Positivt Zoom, hvor du træner sindet i at fokusere på positive forestillinger og dæmpe negative. Er du nu og her bekymret over fremtid eller fortid, har det effekt på dette nu og på dit helbred i dette nu. De positive tanker har også effekt i nuet, for kroppen udskiller positive lykkehormoner i respons. Man kan sige, at du bliver, hvad du tænker. Et andet gammelt ordsprog siger: Vær opmærksom på dine tanker, for dine tanker bliver dine vaner, og dine vaner bliver din skæbne. Det giver mening forstået på den måde, at dine tanker om, hvad der er sket eller vil ske, netop udspiller sig i nuet i din krop. Er du ofte præget af negative tanker, bliver det en vane for din krop at udskille stresshormoner og med tiden disponerer denne tilstand som omtalt for sygdom. På den måde bliver tankerne til skæbne. Positive tanker og meditation fremkalder den modsatte effekt i kroppen, og derfor kan du ad den vej opbygge optimisme, robusthed, velvære og et stærkt immunforsvar. Kort sagt, bedre kvalitet i livet. Når jeg mediterer dagligt, får jeg kontakt med energi, som ligger ud over den sædvanlige. Jeg får forbindelse med min intuition og oplever en skærpet klarhed. Det svarer ikke bare til at gå en tur, for det handler ikke kun om ro, men også om attituden i forhold til omverdenen. Reaktioner på oplevelser og omgang med andre mennesker. Den indre visdom, som er tilgængelig for alle, er utroligt værdifuld også i mine relationer med ansatte, leverandører og kunder. Tine Willumsen, 40 år, virksomhedsejer 83

9 Kom i vane med det positive Se gerne meditationen som en slags træning, der vænner kroppen og sindet til at være i en mere positiv tilstand. Når du bliver i stand til i højere grad blot at være et vidne til dine egne negative tanker, kan du holde op med at identificere dig med dem. I stedet opnår du frihed til at vælge, hvad du vil rette opmærksomheden mod. Meditationen virker altså ved at dæmpe sindets konstante aktivitet og aktivere en sjælelig eller åndelig dimension, der er langt større og temmelig svær at beskrive. Men når vi oplever den, er vi ikke i tvivl. I de øjeblikke erkender vi vores sjæl og er i hvert fald for en stund forenet med den. Man kan sige, at vi vender tilbage til den naturlige tilstand og ophører med at være alt det, der sker i os. Så bliver vi i stedet til et vidne, der er bevidst om sig selv. Vi identificerer os med en hvilende rolig og positiv bevidsthed, som besidder en helt anden kvalitet end den urolige bevidsthed, som normalt er aktiv. Som tiden går, bliver det lettere og lettere at fremkalde denne tilstand, også selv om det kun er 12 minutter, du mediterer ad gangen. På et tidspunkt bliver det muligt bevidst at tage kontakt til sjælen uden overhovedet at lukke øjnene. Hvad er sjælen? Vores naturlige tilstand Et rent potentiale Varme, ro og fuldstændigt velvære i kroppen Den åndelige essens af et menneske Ren væren eller nærvær Ren bevidsthed Evnen til at være fuldt til stede i nuet Vores substans eller egentlige kerne Grundlæggende kvaliteter som styrke, mod og kærlighed Et indre vidne 84

10 Jeg tror, at meditationen hjælper mig til oftere at blive siddende og reflektere i stedet for straks at fare videre, når jeg er færdig med noget. Meditationen gør mig også mere opmærksom på naturen. Det er som om, jeg tager naturen mere ind og lader mig fylde af den. Majbritt Sandberg, 41 år. Gift, to børn, ejer af en mindre virksomhed Sjælen er Hawaii Jeg plejer at sammenligne sindet med et rejsekatalog med fotos af solnedgange over smukke strande på Hawaii. Kataloget indeholder forestillinger om noget, vi kan opleve, men er ikke andet end glittet papir, der aktiverer tanker og følelser. Sjælen er derimod selve oplevelsen af Hawaii eller for den sags skyld Roskilde Fjord. Lige nu og her. Den er at være til stede i nuet og fylder bevidstheden med oplevelsen af smuk natur. Netop oplevelser i naturen kan sætte os i kontakt med nærværet og de sjælelige kvaliteter. Det sker, når vi glemmer os selv i benovelse over havets skønhed på en varm stille sommerdag, eller når vi mærker bekymringerne lette på en vandretur i skoven, hvor vi lader os fylde af dens mange skiftende farver og bevægelser. Skønhed og stærke positive oplevelser har sjælskvalitet og får sindets strøm af tanker og følelser til at svinde og synes mindre væsentlige. Men denne glæde er kun tilgængelig for os, når den indre dialog ikke er så aktiv, at vi helt har lukket for porten til nuet. På vej mod større nærvær Når vi tænker på os selv eller taler om os selv, har vi tendens til at opfatte os selv i en form for snapshot. Noget fastfrossent og uforanderligt. Årsagen er, at vi forveksler vores indre afgrænsede billede af kroppen med den levende og konstant foranderlige krop. For alt i livet er jo i konstant udvikling.hele verden og hvert menneske forandrer sig hele tiden. Vi er underlagt evige forandringer af krop, sind, følelser, identitet og åndedrag. Intet står stille. Husker vi os selv som børn og som unge, bliver det tydeligt. Krop, tanker og interesser er ikke længere de samme. Alt er langt mere levende og foranderligt end det fastlåste billede, vi bærer af os selv. Det eneste uforanderlige er den evige forandring. 85

11 Kroppen er en flod Vi har alle tendens til at se vore kroppe som frosne figurer. Sandheden er, at vores kroppe snarere er som floder, der konstant forandrer sig i nye intelligente mønstre. Den græske filosof Heraklit sagde: Du kan ikke bade i den samme flod to gange, for frisk vand flyder bestandig igennem den. Det samme gælder kroppen. Alt fedt i kroppen udskiftes hver tredje uge. Din maves slimhinde er fornyet på fem dage, og dine hudceller på fem uger. Dit skelet, som virker så solidt og stift, udskifter sig selv hver tredje måned. Du ser ud til at være den samme udvendigt, men du er som den bygning, hvis mursten ustandselig erstattes af nye. Hvert år er 98 procent af dine atomer skiftet ud. Frit oversat og forkortet fra bogen Perfect Health af den indiske læge og filosof Deepak Chopra Den konstante forandring Vi har svært ved at fatte, hvor forbundne vi er med andre mennesker, og hvor levende og foranderlig vores krop egentlig er. Men forandringen er ikke kun fysisk. Det er ikke kun håret, der vokser ud, og hudcellerne, der fornyer sig. Også bevidstheden og sindet ændrer sig hele tiden. Da vi var teenagere, var det måske fest og dans, der tiltrak os. Senere forandrede vores værdier sig, så det måske for den voksne føles mere givende at bruge tiden i meningsfuld samtale med gode venner eller alene med en god bog. Med dette vil jeg gerne spore dig ind på, at alt i vores liv er i konstant forandring, og at et godt liv er karakteriseret ved positiv vækst og udvikling. Når vi slider os selv, bliver vi syge, stressede og udbrændte. Her er tale om forandring i en negativ form. Den positive forandring er den, som gør os gladere, raskere og sundere. Det er den, der sætter os i bedre kontakt med os selv og vore værdier. Al udvikling har mere eller mindre bundne skridt, hvor det ene trin bygger på det forrige. Det gælder også det, som jeg kalder den indre rejse. 86

12 Den indre rejse er en voksende indsigt i, at vi er forbundne med andre mennesker og i konstant udveksling med vores omgivelser og altså ikke bare afgrænsede individer med veldefinerede personligheder og liv. I indisk spirituel tradition beskriver man denne udvikling som, at nærværet eller kontakten med sjælen vokser. Vi fødes med en naturlig om end ubevidst kontakt med sjælen, men langt de fleste af os mister den undervejs gennem opdragelsen. Det sker, mens vi bliver mere og mere optaget af sindets aktiviteter og af alt det, som afgrænser og definerer os og skaber trygge, men låste billeder af os selv. Kontakten med sjælen 1. Ubevidst kontakt til sjælen Når vi fødes, er vi ofte i kontakt med sjælen, og det fortsætter vi med at være gennem dele af barndommen. Kontakten er ubevidst og giver barnet en evne til at smelte sammen med omgivelserne, som det blandt andet udfolder i leg. Barnet går ud og ind af kontakten med sin frie bevidsthed. 2. Udvikling af sindet Gennem opvækst og opdragelse udvikler vi sindet. Vi tilegner os en masse viden og lærer at følge sociale spilleregler, hvilket naturligvis er positivt og nødvendigt. Børn har brug for at lære at sætte sig selv til side og for at vide, hvad der er rigtigt og forkert. Omvendt lærer vi intet om at holde kontakt til sjælen eller nærværet, og langsomt opstår der det, vi kan kalde en identifikation med sindet. Vi får et indre selvbillede. Et mentalt idkort. Det vil sige, at sindet til sidst fylder hele vores indre billede af os selv og så at sige skygger for kontakten til vores sjæl. Vi ser nu i højere grad os selv udefra i stedet for at opleve os selv indefra. Vi definerer os selv og vurderer os som stærke eller svage, kloge eller dumme, modige eller generte alt efter, hvilken respons vi får fra omgivelserne. 87

13 Vores bevidsthed om os selv får en form, som låser os fast og gør os mindre frie. Sjælen tager farve af omgivelserne og af de billeder af os selv, vi møder. Vi tror nu, at vore tanker og forestillinger om os selv og de andre er den eneste form for bevidsthed. 3. Bevidst sjælelig kontakt Når vi kontakter sjælen igen, sker det på en bevidst måde. Hvor barnets kontakt er ubevidst, mærker vi som voksne tydeligt den store forandring, som en genoptaget kontakt med sjælen fører med sig. Denne opvågning kan ske gennem meditation. Sommetider sker den helt af sig selv. Jo mere vi får kontakt med det sjælelige nærvær i os selv, jo lettere får vi ved at agere naturligt ud fra en indre sandhed. Men til forskel fra små børn, kender vi som voksne til sociale konventioner. Vi har nu to former for vågen bevidsthed, som vi kan gå ud og ind ad. Sindet og sjælen. Vi ønsker altså ikke gennem meditation at blive som børn igen. Vi ønsker at kunne kontakte den frie og naturlige bevidsthed, som får os til at mærke vores egen essens og gør os i stand til at være fuldt til stede i os selv og i forhold til andre. Når bæltet løsnes Når vi som voksne ikke har kontakt med os selv eller vores nærvær, er vi ofte ikke bevidste om det. Vi mærker måske en form for længsel eller tomhed, som får os til at søge efter mening eller dybde. Men vi ved ikke, hvad vi søger, eller hvad vi har mistet, og vi ved som regel ikke, at vi kan have det anderledes. Vi kan sammenligne oplevelsen med det at have et stramt bælte om livet. Når bæltet længe har klemt maven sammen og blokeret for den frie vejrtrækning, mærker vi ikke længere, at det er der. Det er blevet naturligt at være spændt ind. Det er bare sådan, det er at være til. Men løsner vi bæltet, oplever vi ny frihed. Vi kan igen trække vejret frit, og vender tilbage til det naturlige, nemlig ikke at være snøret sammen af et bælte. Nu kan vi mærke, at den indsnørede tilstand ikke var den rigtige. 88

14 Kontakten til sjælen er på samme måde det naturlige. Det er et sted, hvor vi er født til at være, og som vi genkender som sandt, når vi møder det. Det er ikke sådan, at vi gennem meditation udvikler os til noget, vi ikke var i forvejen. Vi udvikler os til det, vi hele tiden burde have været, og som vi har været en gang. Eller snarere som vi hele tiden har været inderst inde. Bæltet kan vi se som de spændinger, vi har siddende i nakken, i brystet eller maven. Og som sindets begrænsende forestillinger om os selv og verden. Vores grundessens eller bevidsthed er fanget i kroppens spændinger og sindets snørklede mønstre. Sindet er som bæltet en begrænsning af vores naturlige og oprindelige råderum. Man kan tale om en form for indkapsling. Øvelse * Mærk dit bælte Sæt dig eller læg dig og mærk, hvad der sker i dig. Zoom ind på kroppen. Hvordan har du det i den? Hvordan føles din vejrtrækning? Hvordan har du det i hoved, nakke, ryg, mave, arme, ben? Mærk dine kropsdele igennem en for en. Kan du mærke ro eller uro? Hvilke tanker eller følelser er knyttet til roen eller uroen? Vær ikke bange for det, du mærker. Forsøg ikke at lave det om. Forsøg heller ikke at tvinge det bort. Døm ikke. Lyt. 89

15 Meditationen har helt sikkert støttet mig i at komme ovenpå igen efter mit stressnedbrud. Jeg ville ikke have været, hvor jeg er nu, uden mine 12 minutter, jeg er simpelthen blevet bedre til at mærke mig selv. Jeg er også blevet klar over, at jeg virkelig har brug for at mærke mig selv bedre, og at jeg har været ret dårlig til det tidligere. Carina Breuner, 33 år, fuldmægtig i et forsikringsselskab. Gift og har to børn Kraft fra bevidsthedens hav Forestil dig den frie bevidsthed eller sjæl som et uendeligt hav forbundet med alt. Når bevidstheden er fanget i en af sindets positive eller negative former, er den en bølge. Nu har den navn og form og eksisterer i tid og rum. Men den falder ned igen og smelter sammen med havet. Mens den er oppe, er den også havet, for alle bølger består grundlæggende af samme substans. Nemlig vand. I sin rene natur er bevidsthed altså vand. Klart, bevægeligt, duvende og uden grænser. Når vandet bliver til en bølge, bliver bevidstheden til en del af sindet og er nu en konkret tanke eller følelse. Det kan være: Jeg er tilfreds. Jeg er ked af det. Jeg er nervøs. Jeg har ondt i kroppen. Sindets tanker og følelser er stadig den oprindelige bevidsthed, der for en stund har en form. Tanker og følelser kan igen blive til det, de kom fra. De kan som bølger vende tilbage til at være havet. Det sker, når vi mediterer og trækker vores kræfter ud af alle de tanker og følelser, der kan vælte forvirret rundt i sindet, og lægger denne energi tilbage i sjælen. Når det sker, trækker vi opmærksomheden fra tanker og følelser ind i den rene bevidsthed og kommer dermed tilbage til vores naturlige tilstand. Her har vi forbindelse med hele bevidsthedens hav og en hel anden form for ressourcer til vores rådighed. I dette hav er vores egentlige følelse af at være til. Alle vore følelser kommer og går. Vi bliver vrede, glade, kede af det. Men inde bag disse følelsesmæssige tilstande er eksistensen. Uanset om du er vred eller glad, så er du. Hele tiden. Uafhængigt af, hvad du er lige nu. Vreden og glæden er kun bølger på dit hav af grundlæggende eksistens, det vil sige den rene følelse af "jeg er". 90

16 Jeg er mere glad i det rolige liv, hvor jeg ikke er på, og jeg er mindre opdaget af min karriere. Sjovt nok betyder det ikke, at karrieren så udvikler sig langsommere. Snarere tværtimod. Frem for alt giver meditationen mig en fantastisk ro. Jeg oplever en klarhed, som om jeg ser i vand, jeg får et helt andet overblik. Det er som en nulstilling af mit temperament, som er temmelig heftigt. Jeg kommer ned i et lavere gear. Soulaima Gourani, 35 år, foredragsholder og forfatter. Gift, to små børn Sindets vaner låser os Sindets aktivitet eller bølger er altså de tanker og følelser, der bevæger sig inde i os. De tager kraft fra bevidsthedens hav, og overfladen af dette hav kan være så oprørt af bølger, at vi kun ser overfladen. Vi mister kontakten med de rolige uendelige dybder, som ligger under overfladen. De følelser og tanker, som ofte fylder os, danner med tiden vaner i sind et. Det vil sige vanemæssige måder at forstå og reagere på, som vi kan sammenligne med det at være på autopilot. Det kan være din sindsvane at tro, at andre ikke kan lide dig. Du kan også være i vane med at tænke på, at dit hår nu igen sidder dårligt, eller at du trænger til en cigaret. Du kan også have sindsvaner, som tjener dig bedre. En positiv sindsvane kan være at glæde sig over sin smukke have eller at reagere med åbenhed, når du møder kritik. Sindet knytter sig til de tanker og følelser, som det ofte er fyldt af. Vender vi tilbage til tankerne om vand, kan man sige, at sindsvaner er de furer, som med tiden danner sig, der hvor vand løber hen over en klippe. Når furerne først er der, løber vandet let og automatisk gennem dem. Vandet har skabt en vane, og har nu svært ved at finde andre veje at løbe. Det samme sker med den bevidsthed, der en tid har kredset om den samme forestilling. For eksempel at du nok ikke slår til på arbejde, eller at det er en belastning at skulle lave middagsmad til familien. Når tankevanerne først sidder prentet i os, vil vi let gå ind i dem, også når de ikke giver mening. Det vil sige, at selv om vi har god tid og kunne vælge at hygge os med madlavningen, så går vi vanemæssigt ind i nogle tanker og følelser, der handler om ulyst. 91

17 Mange sindsvaner har vi fået ret tidligt i livet, og de er med til at tegne billedet af os, som vi selv og andre ser os. Det er vaner, der spiller ind på humør, reaktionsmønster og adfærd i det hele taget. Øvelse * Lyst til forandring? 1. Hvis du tænker over dit liv, som det ser ud nu, hvad er du så ikke tilfreds med? Skriv tre stikord ned. 2. Hvad vil der ske, hvis du intet ændrer? Skriv tre stikord ned. 3. Hvad kan ske, hvis du ændrer noget? Skriv tre stikord ned. Tankens potentiale Psykologer anslår, at vi gennemsnitligt tænker tanker om dagen. I så mange daglige tanker ligger naturligvis et enormt potentiale, men mange tanker kredser om det samme grundtema. De emner, som går igen hos os alle, handler ofte om sikkerhed, økonomi, kærlighed, sex og social anseelse. Desuden har vi alle sammen rigtigt mange tanker, der handler om at opnå lykke eller om at undgå smerte. Bevidsthedens befrielse Når vi mediterer, befrier vi de dele af vores bevidsthed som er bundet i tanker, følelser og sindsvaner. Derfor giver meditationen os stort velvære. Det snærende bælte holder op at trykke og hæmme os, og vi oplever frihed til at være os selv. Vi får kontakt med iboende visdom, og forvirring og tankespind forlader os. Man kan tale om, at bevidstheden genkender sig selv. Selv om den meditative tilstand og kontakten med sjælen kan forekomme at være en helt ny tilstand, er der samtidig en oplevelse af at komme hjem. 92

18 Når du går i gang med at meditere, påbegynder du et nyt aftryk i din bevidsthed. Du etablerer en ny sindsvane, som indebærer at vende tilbage til ren bevidsthed. Denne sindsvane har den særlige effekt, at den med tiden renser bevidstheden for de andre gamle vaner og skaber større fleksibilitet i bevidstheden. En fleksibel bevidsthed betyder, at sindsvaner og aftryk ikke så let sætter sig fast. Jo mere bevidstheden ligner sin oprindelige vandige tilstand, jo sværere er det for vaner at sætte sig. Tegner du en linje i overfladen på vandet i dit badekar, lukker stregen hurtigt igen og er væk. En mindre fleksibel bevidsthed minder måske mere om emaljen i overfladen på selve badekarret. Fordi emalje er fast og ufleksibelt, sidder aftrykket meget hurtigt ubehjælpeligt fast i dets overflade. Når vores bevidsthed er fleksibel og fri for stress, er vi mentalt så smidige og robuste, at selv dramatiske oplevelser hurtigt forlader vores system, så vi kan vende tilbage til vores naturlige rolige og tilfredse tilstand. Et udbrændt sind er derimod uden fleksibilitet og robusthed. Selv en lille stressende begivenhed sætter dybe spor, som holder os fast i en anspændt indre tilstand længe efter. Meditation virker. Ikke kun sådan, at jeg ikke bliver stresset, men også sådan, at jeg får god kontakt med mine personlige styrker. Jeg er mere nærværende i forhold til familie og venner og i mine samarbejdsrelationer på job. Tine Willumsen, 40 år, virksomhedsejer Meditation som sindsvane Meditation kan altså blive den vane, der renser dit sind for alle de gamle vanespor. Samtidig er du med meditationens vane ikke længere så tilbøjelig til at tillægge dig nye skadelige og negative sindsvaner. Står du for eksempel i kø, så kan du med en gammel sindsvane tænke: "Åh, nej, nu kommer jeg for sent. Og nu er der en, der springer ind foran mig, hvorfor er kassedamen dog så langsom?" Med meditation som sindsvane vil du være i stand til at se på situationen og dine tanker udefra. Du kan for eksempel i stedet beslutte dig for lige at trække vejret godt igennem og nyde den lille pause, hvor du ikke 93

19 skal noget. Du kan vælge at smile af ham, der springer over og tænke: Så lad ham. Og du kan føre din opmærksomhed hen på, hvor presset kassedamen sandsynligvis er af den lange kø i stedet for at mene, at hun er for langsom. I stedet for at køre ind i sindsvanen, der aktiverer irritation og stress, aktiverer du den vane, der afslapper og beroliger dig. Nu er du opladet og veltilpas, når du forlader supermarkedet, i stedet for at være udkørt og ophidset. Vi kan være tilbøjelige til at blive stressede, så snart vi skal vente, uanset om det er i en bilkø, på posthuset eller på en ven, der kommer for sent til et møde. Vi hopper ind i et indre cirkus og rider af sted på en følelse, som vi ikke kan kontrollere. Samtidig kan vi have den sindsvane at tænke, at vi ikke har tid til at meditere, for vi har i forvejen rigeligt, som vi skal. Hvis vi i stedet bruger ventetid, som vi får til rådighed, til at vende energien indad, mærke os selv og kontakte den indre ro, som vi har derinde, så har vi løst to problemer på en gang. Men evnen til at tage kontakt til den indre ro, sjælen eller bevidsthedens hav skal lige trænes først. Efter to måneder med 12 minutter om dagen er du godt på vej, og du kan begynde at træde indad, når muligheden melder sig. I mit arbejde med meditation møder jeg mange, som siger, at de ikke kan finde tid til at meditere. Mit spørgsmål er: Har du tid til at bekymre dig? Bekymringer når vi uden at sætte tid af eller notere det i kalenderen. Sæt en ny plade på og fokuser i stedet på din vejrtrækning. Øvelse * Mens du venter i køen Har du et øjeblik, hvor du er i kø i supermarkedet, eller holder i kø på motorvejen? Så brug det til bare at være til. Zoom ind på din bevidsthed og find ud af, hvor den er lige nu. 94

20 Guid den så hen til din krop. Er der spændinger nogen steder? I bryst, nakke, hoved eller mave? Slap af og lad spændingerne løsne sig op uden at tilføje nye. Fokuser på dit åndedræt og træk vejret dybt og langsom nogle gange, indtil du mærker din krop slappe af. Inden længe er din indre tilstand forandret, så du oplever mere indre ro. Jeg troede, at meditation var noget med flere timer om dagen, og at det var meget spirituelt. Nu ved jeg, at det ikke er spor mystisk. I dag ser jeg mere meditation som et værktøj, som forebygger, at jeg bliver stresset og hjælper mig til at være mere i ro med mig selv. Carina Breuner, 33 år, fuldmægtig i et forsikringsselskab. Gift og har to børn Kroppen føles bedre Sjælen er ikke noget mystisk og fjernt, der svæver rundt oppe i galakserne. Kontakten med sjælen eller bevidstheden mærker du inde i dig selv, nærmere bestemt i din krop. Både den oprindelige bevidsthed og sindets mange negative og positive udtryk manifesterer sig i kroppen som fornemmelser, følelser eller sansninger. Vi kan mærke ubehag, nydelse, udbrændthed, energi, stress, indre ro, sjov, glæde eller sorg. Med positive tilstande i sindet følger positive kropsfornemmelser og med negative tilstande følger negative kropsfornemmelser. Tanker og følelser påvirker kroppen og udtrykker sig her, og kroppen påvirker omvendt vore følelser og tanker. Når vi udvikler os psykologisk eller åndeligt, ændrer vi derfor også den oplevelse, vi har i kroppen. Vi bliver mere tilfredse og veltilpasse i vore kroppe, og mennesker, som ofte har smerter og ubehag i kroppen, kan opleve at smerterne bliver færre. 95

21 Meditationen virker i første omgang ved at gøre os bevidste om, hvad vores bevidsthed er knyttet til, og derpå træne bevidstheden i at lægge mærke til andre ting. Via koncentration under meditationen kan vi transformere negativt bundet energi til positiv og forlade de indgroede negative vaner. Vi kan blive bedre til at zoome ind på de ting i vores liv, som går godt. Positivt zoom er blandt de meditationsmetoder, jeg præsenterer i denne bog. I den bevidsthedsmæssige udvikling, som meditation fører med sig, er første trin ofte netop at ændre negative tankemønstre til positive. De positive tanker er langt bedre at leve med, for de giver nye kræfter og dermed mulighed for udvikling, mens de negative begrænser og låser os. Hvis vi er meget påvirkede af stress og negative tankemønstre er dette trin vigtigt for den videre rejse. Fra at føle os trætte, triste eller vrede og have ondt i kroppen går vi mod at opleve mere og mere velvære, energi og glæde. Næste trin er så at kontakte den ubundne bevidsthed. Sjælens uanede kræfter Under et af mine mange ophold hos min mentor Maharajji i Indien, skulle han og jeg til et møde langt fra det kloster, hvor han boede og kørte fra morgenstunden af sted i en gammel bil. Det var varmt, og vejen var fuld af bump, så den lange tur var anstrengende. Mødet skulle foregå i en landsby, hvortil man ikke kunne køre, så vi måtte parkere et stykke derfra og derpå spadsere fem kilometer over en støvet mark i bagende sol for at nå frem. Vel fremme kunne vi så spise og drikke og tale med de mennesker, vi var kommet for at se. Efter mødet gik vi de fem kilometer tilbage over marken til bilen, og kørte så igen mange timer i stærk varme på bumpet grusvej, før vi var tilbage i klostret. Vi havde altså været væk hele dagen, og vi havde gået 10 kilometer og kørt mange timer i støv og hede. Rejsen og varmen havde slidt kraftigt på min energi, og jeg var temmelig udmattet. Min lærer var på det tidspunkt omkring 80 år, men hans energi så ud til at være uberørt. 96

22 En masse mennesker ventede på ham, da vi kom retur. Han havde været væk hele dagen, og de havde forskellige emner, som de ville tale med ham om. Han satte sig ned, hvor han plejede at sidde ved sit bål, og så begyndte han at underholde alle disse mennesker belevent og fuld af energi og overskud. Jeg var nødt til at lægge mig lidt. Da jeg havde hvilet en halv times tid, vendte jeg tilbage til samlingen af mennesker, og her sad han stadig og virkede fuld af kraft. De andre nød hans gode vittigheder og sjove historier, og sådan fortsatte han til sent om aftenen. Maharajji virkede som en flamme, som tiltrak alle og gav kraft til forsamlingen. Denne kraft besad han også, da han var 90 år. Hans energi eller livskraft kom af at være i kontakt med den naturlige tilstand i ham selv. For mig sætter denne historie spørgsmålstegn ved, om den svækkelse, vi ser som naturlig i forbindelse med alderdom, virkelig er naturlig. Den fortæller mig også, at den egentlige livskraft kommer af at være i kontakt med et rigt indre liv. Tom for tanker og fuld af kærlighed Når vi er blevet bedre til at fokusere på det positive og mindre på det negative, kan rejsen gå videre. Næste trin er så at gå fra positive tankemønstre til ren bevidsthed. Det vil sige til bevidsthed helt uden indhold, altså ikke engang positive tanker om noget godt, der kan ske eller er sket. Endemålet er kontakten med sjælen, som er ubetinget positiv og mærkes i kroppen som en behagelig varme og en naturlig afslappethed. I visdomstraditionerne taler man om, hvordan sjælskontakten kan differentiere sig ud i forskellige rene former som kærlighed, styrke, indre ro og medfølelse. Når du er gennemtrængt af tilstande af denne art, har du kontakt med sjælen og dens enorme potentiale af kraft og energi, og du har samtidig et naturligt velvære i kroppen. En af sjælens rene former er altså kærlighed, som du oplever, når du virkelig fyldes af en oplevelse af at være elsket eller elske et andet menneske. Mange voksne har imidlertid haft så mange sårede følelser i gennem livet, at kærligheden er frosset inde. Så kan vi ikke længere mærke den rene varme, det behag og den sanselighed, der opstår i brys- 97

23 tet, når vi er i kontakt med ubetinget kærlighed. Så prøv at huske tilbage til en tidlig oplevelse. Måske en tidlig forelskelse eller et kæledyr, du havde som barn, og zoom ind på den følelse, du havde dengang. Får du fat i sådan en følelse, mærker du varme og stort velbehag i kroppen. Dit hjerte eller bryst fyldes af gode fornemmelser. Hvis du så forestiller dig, at personen forlader dig, afviser dig eller ligefrem dør. Så oplever du en knugende fornemmelse ved hjertet. Du mærker måske sorg, tomhed og spænding i bryst og hjerte. Dette skift sker, fordi du i tankerne mister kontakten til kærligheden. Dermed mister du også kontakten til sjælen udtrykt som ren kærlighed. Nu er du i stedet i kontakt med en negativ sindsvane, der indeholder tristhed, forladthed og smerte. Meditationen har sat en proces i gang i mig. Den har pillet ved mine værdier. Jeg har lige været på tre dages luksus hotelophold med champagneorgie gennem mit arbejde. Jeg mærkede meget tydeligt, at jeg havde mere lyst til rugbrød og leverpostej og at være hjemme og lægge mine børn i seng. Sådan plejer jeg ikke at have det. Soulaima Gourani, 35 år, foredragsholder og forfatter. Gift, to små børn Yoga er den indre rejse Når danskere hører ordet yoga, tænker de fleste på en rolig form for gymnastik med mange stræk, langsomme bevægelser og fokus på balance og åndedræt. Men yoga er meget mere og har for yogier og meditationsmestre en hel anden filosofisk og dyb betydning. Ordet yoga stammer fra sanskrit og betyder at føje sammen eller forene. Det, der føjes sammen gennem yoga, er krop, sind og ånd. Yoga er den tilstand, der opstår, når den individuelle sjæl bliver bevidst om sit ophav eller den absolutte sjæl. Sindsbølgerne falder til ro, og bevidstheden bliver bevidst om sin egen formløse natur. 98

24 I Indien beskriver yoga den indre rejse, og den centrale metode er meditation. De fysiske øvelser, som strækker kroppen og træner åndedrættet er kun forberedelse til den egentlige yoga eller meditation. En yogi er en person, der lever et liv, hvor det centrale er yoga og den indre rejse tilbage til sig selv. Jeg troede kun, at der var en vej, og at det var fremad. Jeg mente, at det drejede som om at være hurtig og konkurrerende, og jeg er rigtig god til alt det der. Jeg har en høj smertetærskel både fysisk og psykisk og kan klare meget. Min tankegang har været, at de belastninger, jeg ikke dør af, gør mig stærkere. Jeg har stået på scenen med veer, og jeg har kastet op og er fortsat til et møde, fordi nogen sad og ventede på mig. Nu er det gået op for mig, at jeg faktisk kan klare mere ved at gøre mindre. Arbejder jeg 20 procent mindre, performer jeg 40 procent bedre. Det er en helt ny verden for mig at indse, at der kan være så stor mening i at gøre ingenting eller noget helt andet end det planlagte. Soulaima Gourani, 35 år, foredragsholder og forfatter. Gift, to små børn Til stede på ny Gennem meditation opnår vi på sigt kontakt med sjælen, som kun er tilgængelig, når vi er fuldt til stede i nuet. Meditationstræning går derfor i høj grad ud på at styrke nærværet. Når vi ved hjælp af meditation er mere til stede i nuet, vil det indre liv vokse. Nuet får mere plads eller kraft, fordi vi gennem meditation giver det vores opmærksomhed. Med større nærvær og kontakt med nuet føler vi os mere hele eller komplette. Når nærværet lykkes, oplever vi at blive fri for et mentalt filter. Vi slipper for en tid de ubevidste mønstre, den indre dialog og den begrænsede opfattelse af virkeligheden. Vi føler os pludselig til stede på en ny og umiddelbar måde, som giver en fornemmelse af at være autentisk 99

25 eller at være sig selv. Vi føler, at vi er sande og lærer os selv at kende på en ny frisk og dybere måde. Det betyder ikke, at vi ikke længere bliver vrede, jaloux, misundelige, urimelige eller sure. Det betyder, at vi har en større rummelighed i os selv, som giver plads til, at vi over tid kan tackle disse sider af os selv med større overblik. Vi kan bedre mærke også de svære dele af det at være menneske, og dermed får disse dele af tilværelsen ikke magt. Jeg føler, at jeg har mere overskud. Men jeg kan mærke, at bekymrede tanker fylder en stor del af min bevidsthed. Meditationen gør mig mere bevidst om, at de er der. Derfor bliver jeg bedre til at tackle dem og acceptere dem. For selv om de eksisterer, er det er ikke det samme som, at de skal bestemme. Jeg kan vælge at gå en anden vej, hvis jeg tror, at det er bedre for mig. Før kunne tankerne drive mig til at gøre noget, som var skidt for mig, og det var derfor, at jeg fik stress. Carsten Jensen, 36 år, vvs-montør At være sin egen gode ven Mange af os lever vores liv med en indre følelse af at være ufuldstændige. Vi mangler selvtillid, selvværd, penge, venner eller et nyt hus. Vi tænker, at hvis bare vi får det, så bliver det hele godt. Vi arbejder hårdt hele ugen og tænker, at vi vil slappe af i weekenden, og på den måde udsætter vi hele tiden mentalt det tidspunkt, hvor det hele skal blive godt. Hvor vi endelig skal føle os hele. Men den manglende helhed er ikke en naturlig tilstand. Den er en negativ sindsvane, som ofte fastholdes af indholdet i vores indre dialog og vores manglende refleksion over, hvem vi virkelig er, og hvor vi er på vej hen. Ved i højere grad at blive et vidne til vores sinds utilfredshed, frem for at identificere os selv med den indre dialog, kan vi være en god ven for os selv. Er du frustreret eller ked af det, kan det være befriende, at en god ven lægger øre til din talestrøm. Opmærksomheden og nærværet kan i sig selv virke healende. Modsat kan det være ubehageligt, hvis din ven, 100

26 kommer med gode råd og forklarer dig, hvorfor du har tænkt eller handlet forkert, måske allerede før du har talt ud. Når du slipper din binding til sindet og i stedet identificerer dig med den naturlige tilstand eller sjælen, lytter du som en god ven til dit forvirrede sind. Du dømmer ikke, kritiserer ikke og kommer ikke med gode råd. Du er den ven, der viser venlig og objektiv interesse og lader det, der er lige nu, folde sig ud. Den venlige, upartiske interesse er befriende, fordi sindet nu bliver taget imod i stedet for at være i konflikt med sig selv. Dit nærvær i forhold til dig selv opløser frustrationen, du føler dig holdt af og forstået af dig selv. Det bliver muligt at mærke alt, hvad der rører sig, og derpå give slip på tanker og følelser, som nu af sig selv falder til ro. Øvelse * Ven med dig selv Prøv at se dig selv lidt udefra. Vær både dig selv og den, der ser på dig selv. Læg mærke til hvilke tanker, du har. Læg mærke til hvilke følelser, du har. Læg mærke til hvilke kropsfornemmelser, du har. Slap af i kroppen, mens du observerer. Skriv dine observationer ned. Kommenter eller fordøm ikke. Vis kærlig, åben og støttende interesse. 101

27 102 Højere lykkeniveau Meditation påvirker vores grundlæggende følelse eller grad af lykke. Dette lykkeniveau kan ligge højt eller lavt og er den grundstemning, som vi igen og igen vender tilbage til. Vi kan blive glade, når vi vinder i Lotto eller får det job, vi drømte om. Men forandringen varer kun et stykke tid, så finder vi tilbage til den grad af tilfredshed, som er typisk for os. Vi kan have en oplevelse af, at den typiske stemning indeni os er os. At en måske lidt nervøs, bekymret, gnaven eller trist stemning bare er vores natur. Men det er snarere en psykisk vane. En form for modus, som hjernen og sindet er vant til at virke i. Det ser ud til, at meditation i et vist omfang kan omkode denne modus, så niveauet bliver højere. Ved at meditere løfter vi vores humørmæssige udgangspunkt. Det vil sige, at den stemning, som vi vender tilbage til efter ethvert udsving, efterhånden ligger højere. Grundstemningen er mere positiv eller glad. Men hvis man ikke mediterer i længere tid, må man forvente at hjernen vender tilbage til den gamle psykiske vane. Forandringen foregår over tid. Jo længere tid vi har haft en vane, jo længere tid tager det at ændre på den. Men det sker.