[LÆREPLAN] LÆREPLAN SPIREN Spiren, Chr. Feldvej 48 50, 6100 Haderslev

Transkript

1 LÆREPLAN SPIREN Spiren, Chr. Feldvej 48 50, 6100 Haderslev

2 Indhold Forord Præsentation af Spiren... 5 Det kristne menneskesyn... 5 Dannelse Anerkendelse... 6 Selvværd Grundlæggende værdier... 7 Læringssyn Spirens læringssyn... 9 Grundlæggende pædagogiske mål Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

3 Konkrete læringsmål Årsplan for ældstegruppen Årsplan for børnehavegruppen Årsplan for vuggestuegruppen Pædagogiske metoder og aktiviteter Børn med særlige behov Fokus på sproglige problemer Fokus på motoriske problemer Fokus på følelsesmæssige og sociale problemer Støtte til børn med særlige behov Forældresamarbejde Tilrettelæggelse, dokumentation og evaluering Børnemiljø Bilag Dannelse balance mellem frihed og autoritet Bilag Læring med flere temaer Bilag Antonovsky Bilag Børneinterview om psykisk børnemiljø Bilag Børneinterview om psykisk børnemiljø Bilag Børneinterview om psykisk børnemiljø Litteraturliste Internetsider

4 Forord I 2005 færdiggjorde vi vores første læreplan i Spiren, og resultatet var en meget bred og generel læreplan. Læreplanen er siden blevet revideret adskillige gange, og især det skriftlige arbejde er der blevet lagt mange kræfter i. De efterfølgende evalueringer fortæller meget konkret om, hvordan læreplanen er blevet brugt i det daglige og i forbindelse med projektarbejde. Arbejdet med implementering af læreplanen er et stadig igangværende arbejde. Det har krævet megen energi, at få læreplanen rigtig ind under huden. I forbindelse med evalueringer af læreplanen har vi før henvist til Antonovsky 1, som med sin teori og model har kunnet synliggøre de overvejelser vejelser og udfordringer, vi har haft undervejs. Antonowsky har arbejdet med begreberne meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed. Alle tre begreber er lige vigtige i arbejdet. Begrebet meningsfuldhed rummer motivation, som er en accept af, at problemer kan opfattes som udfordringer. Ordet begribelighed dækker over, at der er struktur og forudsigelighed i arbejdet. Det håndterbare dækker over ressourcerne. Jo højere grad der er af meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed, des større er følelsen og oplevelsen af sammenhæng. Denne sammenhæng er et parameter for, hvor stor en grad af forståelse, der er til stede. Forståelsen vil resultere i et medejerskab. I lange perioder viste det sig, at læreplanen umiddelbart ikke er blevet opfattet som en positiv udfordring, - og dermed ikke motiverende. Det var der flere grunde til, men én af grundene var, at læreplanen ikke var et forudsigeligt og struktureret bud på et brugbart arbejdsredskab i det daglige arbejde. Den manglende forståelse, som var resultatet, bevirkede, at vi ikke havde det medejerskab, som var ønskeligt. Efterhånden er det lykkedes os at bruge læreplanen som et arbejdsredskab og som en dokumentation på, hvad vores pædagogiske praksis går ud på. Vi har arbejdet meget med at implementere læreplanen i dagligdagen, og har efterhånden fået begreber som læringsmål, metoder, evaluering og dokumentation på plads. Læreplanen har lært os, hvordan vi beskriver vores pædagogiske praksis. Den bruges ikke blot af os som et arbejdsredskab men er også vores ansigt udadtil. Den læses fx af forældre, som flere gange har givet udtryk for det positive i, at de kan læse vores overvejelser bag de aktiviteter, vi laver med børnene. Vi tror at læreplanen er med til at højne vores pædagogiske niveau til gavn for børnene. De kommende sider er en revideret udgave af vores grundlæggende læreplan. Desuden beskrives vores menneskesyn, værdier og læringssyn. Senere gennemgås vores generelle erelle mål for de 0-3 årige og de 3-6 årige indenfor de 6 obligatoriske temaer: 1. Alsidig personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier 1 Se evt. bilag 3 4

5 Alle temaer konkretiseres når der i årsplanerne nævnes læringsmål og gøres overvejelser om hvilke pædagogiske metoder og aktiviteter, der kan være med til at opfylde vores mål. Desuden redegøres der for, hvordan børn med særlige behov inkluderes, ligesom en børnemiljøvurdering også er medinddraget. Præsentation af Spiren Spiren er en integreret daginstitution i Haderslev Kommune. Institutionen er en puljeordning, som har eksisteret siden 1991, hvor Spiren blev grundlagt af en forældregruppe og startede op med 10 børn. Siden er institutionen blevet udvidet og i dag normeret til 90 børn. Spiren ligger på Christiansfeldvej og består i dag af to huse, der i alt er opdelt i 5 børnegrupper. Der er to vuggestueafdelinger, 2 børnehaveafdelinger og 1 skovgruppe. De to vuggestueafdelinger Krudtuglerne og Spilopperne har henholdsvis 15 og 17 børn. Børnehavegrupperne Radiserne og Mariehønsene har 20 børn, og i Skovgruppen er der ligeledes 20 børn. På lønningslisten er der ca. 25 personer pædagoger, pædagogmedhjælpere, Spirens daglige leder, en kontorassistent, rengøringspersonale og vikarer. Kun få af de ansatte er på fuldtid. Spiren arbejder ud fra et kristent menneskesyn og værdigrundlag og vil gerne give nogle af de basale kristne værdier videre til børnene I Spiren tilstræber vi at komme meget udenfor. Vi har en dejlig legeplads, som bruges dagligt. Desuden benytter vi os meget af den omkringliggende natur og tager mange ture fx til Vesterskoven, hvor vi har en skurvogn stående. Vi har en bus, som bliver benyttet af Skovgruppen 3 dage i ugen. De resterende dage skiftes de øvrige grupper til at bruge bussen. Den giver os mulighed for at komme lidt længere væk til skov og strand mm. Det kristne menneskesyn I Spiren står det kristne menneskesyn centralt i vores samvær med børnene. Vi tror, at vi alle er skabte af Gud som unikke og værdifulde skabninger. Vi ønsker at skabe en bevidsthed om vores ståsted og menneskesyn esyn i respekt for medmennesket. Det betyder i praksis, at vi fortæller bibelhistorie, synger kristne børnesange og har et håb om, at begreber som tryghed, anerkendelse, næstekærlighed og omsorg må være kendetegnende for Spiren. Derfor er det vores mål, at møde børn og forældre med respekt og værdighed, og at skabe en hverdag, hvor børn føler sig trygge, holdt af, velkomne og betydningsfulde. Som en forlængelse heraf, finder vi det vigtigt, at der skabes et anerkendende og inkluderende miljø, for at alle børn uanset baggrund, evner og udvikling, kan indgå i et fællesskab, hvor der er muligheder for at være og lære. I vores målsætning hedder det bl.a., at Vi vil arbejde for, at barnet i en tryg og harmonisk atmosfære kan udvikle sine evner og igennem leg kan lære at forstå sin omverden. 2 2 Jf. Spirens hjemmeside: 5

6 Med det kristne menneskesyn, den anerkendende pædagogik og inklusionen som basis tilstræber vi, at skabe rammerne for et godt læringsmiljø til gavn for børnene.... din indre jordbund bør være så rig, at et barn kan slå rødder i den. Christina Dahlin Dannelse For Spiren er begreber som dannelse, anerkendelse og selvværd ord, som går godt i tråd med vores kristne menneskesyn. Ifølge Gyldendals ordbog betyder dannelse: betegnelse for dels en pædagogisk norm ved valg af indhold i opdragelse og undervisning, dels en social norm, der udpeger en bestemt adfærd, væremåde og opførsel 3 Vi betragter dannelse som en evne, der ikke nødvendig er medfødt, men som kan læres og er gavnlig i mødet med andre mennesker. Dannelse handler om at lære børnene regler og grænser, som skal respekteres og overholdes. Det er en balance mellem frihed og autoritet, som bedst kan beskrives som en fugl med to vinger: Den ene vinge står for friheden og den anden for autoriteten. For meget af begge dele er ødelæggende, og den ene ting har brug for den anden. Forholdet mellem frihed og autoritet er en balancegang, ligesom fuglen, der har brug for 2 vinger, når den flyver. 4 (Se evt. bilag 1) Dannelse er bl.a. en form for empatisk indlevelsesevne i andre menneskers situation, en forståelse for andre og en hensigtsmæssig ageren i samværet med andre. Dannelse er derfor en af de medmenneskelige egenskaber, vi anser som vigtige i Spiren, og som vi som pædagogisk personale må videregive til børnene. Fx er en af reglerne, som vi i Spiren holder fast i, en respektfuld omgangstone mellem børn og mellem børn og voksne. Anerkendelse Når man anerkender et andet menneske, skaber man en form for ligeværdig relation. Når man har en anerkendende tilgang til et andet menneske, retter man fokus fra problemer og negativ tilgang og tager i stedet for fat i det positive, i ressourcerne, og i det som lykkes. Når man befinder sig i en anerkendende relation får man oplevelsen af at føle sig værdifuld, set og hørt. Anerkendelse hører sammen med Kilde: Pædagogik i kristent perspektiv side73ff 6

7 respekten og tolerancen, hvor det også handler om at se sine medmennesker, som de er. Ved en anerkendende tilgang får man en større kontakt med hinanden og relationen bliver af større betydning Selvværd Begreber som selvtillid og selvværd er meget oppe i tiden. Vi vil fokusere på selvværd frem for selvtillid, da vi ønsker at vise barnet, at det er noget i sig selv alene i det, der er,, contra selvtillid, som fortæller mere om det barnet gør.. Det er af stor værdi at føle sig elsket og holdt af, for det man er.. Den man er - som en Guds skabning, kan ingen tage fra en. Det er værdifuldt i sig selv. Selvværd er mindreværdets modsætning Dan Svarre Grundlæggende værdier Vi ønsker, at de ovenfornævnte menneskesyn og begreber må være kendetegnende for os som institution. Vi mener, at vi i Spiren har en stærk kultur. Forældre har gentagne gange givet udtryk for, at kulturen på de forskellige stuer er bemærkelsesværdigt ensartet. Dette må være et udtryk for, at vi som personale har samme tilgang til arbejdet. I Spiren har vi en implicit grundholdning til, hvordan vi driver institution, hvordan vi tager imod nye forældre og børn, hvordan omgangstonen skal være, hvad de grundlæggende regler er og hvor grænserne går. Denne implicitte grundholdning kommer til udtryk eksplicit, og der er meget sjældent uenighed om, hvordan tingene skal gribes an. Alligevel er vi klar over, at der hele tiden må arbejdes med de grundlæggende værdier, for at man kan opretholde dem. En af de ting, vi har valgt at gøre, er at indlede hvert stue/teammøde med at læse et afsnit i en bog, med efterfølgende spørgsmål til overvejelse og refleksion. For tiden læses Må jeg være med relationsarbejde i daginstitutionen (Se litteraturlisten), som på både det teoretiske og konkrete plan giver stof til eftertanke. Vi er bevidste om, at vi som voksne opdragere har magt og har mulighed for at udøve magt, qua de rammer vi sætter, de aktiviteter vi tilbyder og i de menneske- og læringssyn vi har. Da vi netop befinder os i en voksen barn relation, vil det være nærliggende at komme ind på ordet intimisering. Ordet defineres af Carsten Hjorth Pedersen: Det forhold, at en voksen med ord eller adfærd går for tæt på barnet med et 7

8 ideologisk (politisk, religiøst, filosofisk, moralsk) anliggende. 5 Barnet har en usynlig individuel grænse for intimisering. Hvor grænsen går, kan være vanskeligt at vide, og er bl.a. afhængig af barnets kultur. Men erkendelsen af og bevidstheden om intimisering, bør være medvirkende til, at vi ikke misbruger vores magt. Læringssyn Begrebet læring er ikke nyt, men i de senere år er ordet poppet op i flere sammenhænge, og også på institutionsområdet er det blevet mere synligt. Men hvad dækker ordet over, og hvilken betydning har læring for institutionsverdenen? At lære noget nyt er at opdage at noget er muligt - og noget er umuligt. Det er at åbne sig, undre sig, mærke efter, føle og opdage - for så at vide og kunne noget mere end før - ved at gøre det nye, jeg ikke kunne før. (Ukendt forfatter) I følge Psykologisk-pædagogisk ordbog betyder læring: tilegnelse at reaktionsmåder, vaner, færdigheder, kundskaber, kompetencer eller viden, - ligger tæt op ad begrebet indlæring. 6 Set ud fra den definition, har læring en stor betydning for det enkelte menneskes personlige udvikling og er i særdeleshed betydningsfuldt i barnets første leveår. Læringsbegrebet kan betragtes som en altid igangværende proces, der tager sin begyndelse ved fødslen og fortsætter livet igennem. Men hvordan tilegner man sig læring? Hvad er et aktivt læringsmiljø? Hvor foregår læring? De mange spørgsmål om læring dukker ofte op i medierne. Når diskussionen drejer sig om læring, har de fleste en mening, fordi vi i dag lever i en mangfoldig verden, hvor læring er en ressource, en kompetence og en nødvendighed for at kunne begå sig. Diskussionerne går ofte på, hvordan læringsbegrebet skal forstås. Kan man fx måle graden af læring ved at lave tests? Hvilken form for læring vejer tungest og har mest værdi? Teorien om de mange intelligenser er blot et eksempel på, hvordan læring kan tilegnes og måles. I kølvandet på de mange intelligenser er også ord som læringsstile blevet populære især på skoleområdet, og de fleste mennesker har en mening om læring, fordi læring er en stor del af vores liv. Også i daginstitutioner går snakken om børn og læring. I mange år har læring mere eller mindre været et fy- ord i daginstitutionerne, fordi skolerne har haft patent på begrebet. Men diskussionen om læring i daginstitutionerne er relevant, bl.a. fordi daginstitutionerne skal være skoleforberedende. 5 Side 40 ff i Påvirkning med respekt 6 Psykologisk-pædagogisk ordbog side 271 8

9 Daginstitutionerne har udviklet sig. De er ikke længere blot en midlertidig erstatning for mor og far, opbevaring eller et nødvendigt onde. Daginstitutionerne er en del af vores samfund. De er en del af den udvikling, som samfundet har gennemgået, men også en del af det enkelte barns udvikling. Vi lærer hele livet igennem, og det må være daginstitutionernes pligt og opgave at give børn den bedste bagage med i... læringen finder altid sted i et direkte eller indirekte samspil med andre. Knud Illeris rygsækken til deres videre færd i livet. Efterhånden er det blevet en generel holdning, at børn skal lære også i daginstitutionerne, og med Læreplanerne er der kommet et konkret krav om læring. Knud Illeris siger: Mennesket er i meget høj grad en social skabning, og læringen finder altid sted i et direkte eller indirekte samspil med andre 7. Hvis Knud Illeris har ret i dette, må daginstitutionerne være det perfekte læringsmiljø. Her er der rig mulighed for at indgå i et direkte eller indirekte samspil med andre. Det er så pædagogernes ansvar at skabe rammerne for leg, samvær og aktiviteter, der er med til at sætte læringsprocessen i gang gennem fordybelse, oplysning, erfaring, fornyelse, forundring og viden. Mange af disse tanker er også en del af Spirens hverdag, og vi ønsker at skabe et godt læringsmiljø. Dette kan gøres på mange måder, og vi forsøger til stadighed at ændre, tilpasse og skabe et læringsmiljø, der tilgodeser børnene samt de krav og forventninger, der er fra det offentlige og fra forældrene. Ligeledes finder vi det vigtigt, at vi som fagligt personale tager ansvaret for, at skabe de rigtig rammer så børnene udvikles, trives og udfordres i trygge rammer. Spirens læringssyn På et fælles personalemøde har vi taget begrebet læring op til diskussion. I en debat på tværs af grupperne fik vi sat ord på tankerne om vores holdning til læringsbegrebet. De igangsættende spørgsmål for debatten lød: o Hvad er et godt læringsmiljø? o Har vi et godt læringsmiljø i Spiren? o Hvad er vores læringssyn? o Hvor foregår læring? I planlagte aktiviteter eller i leg og samvær mellem børn? o Hvilken betydning har vores læringssyn for Spirens organisering, indretning og relationer? 7 9

10 Debatten bød på mange udsagn, men overordnet var personalegruppen enige om, at ord som nysgerrighed og tryghed er vigtige, hvis der skal skabes et godt læringsmiljø. Børn, der er nysgerrige, lærer, og børn, der er trygge, tør. Når vi som personale går foran og viser interesse, smitter det af på børnene. Vi skal som personale gå med børnene i deres nysgerrighed. Vi kan ikke alle det samme, men alle kan bidrage med noget. Anerkendelse og det at blive set og hørt er væsentligt i forhold til at skabe trygheden. Endvidere er det også i orden at børnene erkender, at man også lærer af sine fejl. Nogle børn har brug for en voksen der går foran. Andre har brug for en voksen at gå sammen med, og andre igen kan klare sig med at den voksne går bag ved. Disse tre udsagn at gå foran, sammen med og bagved er befordrende for et godt læringsmiljø. Med dette læringssyn for øje kræver det, at den enkelte pædagog er stand til at kunne forholde sig på de tre måder afhængigt af hvilket barn, man er sammen med. Det er nødvendigt, at der dannes rammer og strukturer, så man kan tage hensyn til det enkelte barns behov. Det kræver aktive voksne, der er deltagende, og som til stadighed tilpasser og skaber ændringer, som kan opfylde mål og læringssyn. I Spirens fysiske indretning tages der højde for, at der både skal være plads til udfordring og til ro og fordybelse. Fx værner vi om vores gamle træer på legepladsen, som er udgangspunktet for mange udfordringer. På stuerne forsøger vi at skabe små kroge, hvor stille sysler kan give tid til fordybelse. Ligeledes er Spirens bus en del af indretningen, som vi har valgt at holde fast i. Den giver muligheder for at tage på opdagelse i nærmiljøet eller tage længere væk, hvor nyt kan undersøges, og børnene kan udfolde sig. Arbejdsplanen er indrettet således, at det er muligt at tage af sted i længere tid af gangen. Et læringsmiljø kan skabes i mange sammenhænge. I Spiren ønsker vi, at børnene skal lære gennem fordybelse, oplevelse, oplysning, erfaring, forundring og viden. Læring er ikke altid en målbar størrelse, som kan analyseres og sættes ind i skemaer. Men læring kan betragtes som en del af udviklingen, som på sigt kan vise konkrete resultater. Bente Lynge skriver i sin bog Anerkendende pædagogik, at læringsprocessen styres af en indre lyst til at lære og det tillærte bliver forankret ved at komme i Hvor børn skal vokse, må der være følelsesmæssigt liv Rigmor Lindelôf brug. 8 Hun påpeger endvidere, at hvis børnene er optaget af det, de laver, og er i stand til at mestre det, så vil de profitere af aktiviteterne. 8 Anerkendende pædagogik side