Læreplan Vuggestuen Korallen. Her starter det gode fundament for resten af livet. Omsorg, nærvær og imødekommende voksne.

Transkript

1 Læreplan 2014 Vuggestuen Korallen Her starter det gode fundament for resten af livet. Omsorg, nærvær og imødekommende voksne.

2 Vuggestuen: I vuggestuen går der børn i alderen 0 3 år. Børnene er fordelt på to stuen. Barnets udvikling, trivsel, leg og læring styrkes i en vuggestue. Dit barn får mulighed for at udvikle sit selvværd gennem trygge og udfordrende rammer, som gør det i stand til at håndtere fremtidens udfordringer i en børnehave. Dine erfaringer med barnets vaner og rutiner er vigtige i samarbejdet mellem forældre og vuggestuen. Fortæl om dit barn, så du sammen med prima voksen sikrer dit barns trivsel og udvikling både derhjemme og i vuggestuen. Når dit barn starter i vuggestuen, vil I blive modtaget af en prima voksen. Hun vil have den tætte kontakt til jer og jeres barn. Prima voksen vil have særlig øje for jeres barn og dens trivsel og udvikling. Barnet vil være tilknyttet den samme voksen i hele vuggestuetiden. Som forældre vil I opleve at jeres barn har et trygt forhold til alle voksne i Korallen. I vuggestuen får dit barn alle måltider (link til kostplan). Maden vi serverer er ca. 80 % økologisk, sund og nærende. Hvis dit barn kommer før kl om morgen vil der være mulighed for at få varm havregrød med æblemos. Vi spiser frokost ca. kl og altid varm mad. Eftermiddagsmaden indtages ca. kl og varierer med brød, frugt, yoghurt samt hjemmebag. Vi bruger vores legeplads og lokalområdet flittigt i alt slags vejr. Vi har også 2 turdage, storbørnsgruppe, samt rytmik/musik i løbet af ugen Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogik, dvs. at vi har fokus på at barnet bliver set, hørt og mødt med forståelse. Det betyder ikke, at barnet altid får ret - men at barnets følelser bliver respekteret. Vi arbejder meget med, at gøre børnene alderssvarende selvhjulpne. Noget af det vi arbejder med er, at barnet selv hælder mælk i sin kop, lærer at rydde op og tager tøj af/på.

3 Korallens værdigrundlag og menneskesyn. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns virkelighed. Vi møder familien fordomsfrit og tænker altid på, hvad der er bedst for barnet. Når barnet starter i Korallen giver vi os god tid til at lytte til hvad forældrene fortæller, hvilket giver et godt fundament for det fremtidige samarbejde om barnet. Vi lægger op til en åben dialog med forældre. Et møde kan aftales efter behov, som kan være alt, der vedrører barnet eller dets familie. Nyere forskning, udviklingspsykologien og særligt tilknytningsteorien har lært os, at anerkendende relationserfaringer fremmer børns positive selvdannelse. De allertidligste erfaringer med kærlighed og omsorg, som jo i høj grad handler om at blive set og anerkendt som det unikke individ vi alle er, er i væsentlig grad med til at forme hjernen og den måde, vi efterfølgende indgår i sociale relationer. Anerkendelse er en holdning og en position, der kræver villighed til at lade det enkelte barn bidrage til det sociale samspil. Anerkendelse er dermed grundlaget i enhver relation, hvor det enkelte barn mødes med respekt på dets præmisser. At anerkende er evnen til at tillade flere oplevelser af virkeligheden og at kunne rumme flere forståelser, sandheder og betydninger. Anerkendelse er tillige en samværsform, som bygger på den voksnes evne og vilje til at forholde sig åbent og inkluderende til barnets indre virkelighed og selvforståelse. Kulturen i personalets kommunikation skal være imødekommende. Det er det positive og det mulige der giver mening og energi. Vi skal se på det der virker og det der er godt i dag. Virkeligheden skabes i øjeblikket og der er flere virkeligheder. Den gode historie skal fortælles og der skal samles, huskes på de gyldne øjeblikke. Det vi fokuserer på, det bliver vores virkelighed. Det er rigtigt vigtigt at værdsætte forskellighed. Vi stræber efter, at den anerkendende tilgang til mennesker skal stå i højsædet i hele Korallen. Det skal gælde både børn, forældre og personale.

4 Overordnede pædagogiske mål vi sætter fokus på hos børn 0 1 år Vi er bevidste om vigtigheden i vores rolle i forhold til, at få skabt et trygt fundament for det lille barn i en ny stor verden, uden mor og far. Korallen modtager ofte børn under 6 måneder, og vi tilrettelægger dagen ud fra det enkelte barns rytme. Læringsmål/handlinger: Børnene skal blive trygge ved vuggestuen og forsætte den gode udvikling. Vi vil være nærværende og omsorgsfulde overfor børnene. Vi vil give børnene meget kropskontakt og vise vi er der for dem. Vi er tryghedsskabende ved at være ved de små hele tiden. Vi vil snakke, smile med og til barnet. Metode/fremgangsmåde i vores læringsmål: Vi er seriøse med vores primærpædagogik, og ser en særlig fordel ved denne metode hos de helt små. Vi bruger hinanden, sparrer med de andre voksne om barnets behov og kendskab til barnet. Vi sætter forældresamarbejdet og forældre ønsker meget højt. Vi taler dagligt med forældrene om barnets dag, trivsel og udvikling. Vores prima funktion bevirker at vi lærer at læse barnet. Vi skaber trykke/rolige rammer ved, at lukke døren ind til stuerne og lave smågrupper. Hvad vil vi se: Børn der viser glæde. Børn der trives og udvikles. Børn der begynder at vise interesse for de andre børn Børn der viser tillid til de øvrige voksne. Børn der udforsker og er nysgerrige på livet. Overordnede pædagogiske mål vi sætter fokus på hos børn 1 2 år. Vi vil se børn, der udvikler sig i harmoni med sig selv. Vi vil give børnene tid og ro, acceptere og anerkende, at børn i denne udviklingsfase ofte bliver frustrerede, da de i deres undersøgelse af omverden ofte får et nej, eller bliver fjernet fra en farlig ting, som de endnu ikke kender faren af. Læringsmål/handlinger: Vi vil se begyndende selvstændighed. Sprogforståelse hos børnene. Børn der er udforskende og nysgerrige. Kønsforskelle. Begyndende renligheds træning. Metode/fremgangsmåde i vores læringsmål: Vi vil støtte og opmuntre børnene til selvstændighed. Vi vil give børnene mulighed for og tid til at spise selv. Vi vil lade børnene hjælpe til med oprydning og borddækning. Vi benytter os af gentagelser og sætter ord på alt. Vi synger og laver små fagte-sange, klapper og hopper, så barnet kan bruge lyden som støtte til bevægelse og kropsforståelse.

5 Hvad vil vi se: Vi vil, grundet vores primapædagogik, kunne forstå barnet ofte ud fra et enkelt ord, sprogmelodien, mimikken eller fagterne. Og ved at give udtryk for, at vi har forstået barnet, samtidigt med at vi giver barnet det det bad om, fremmer vi så sprogforståelsen hos barnet. Det 1 2 årige barn har ofte brug for opmærksomhed, opmuntring og omsorg. I deres undersøgelse af omverden sker der mange små uheld. Så der skal pustes og trøstes, og her er tillid og den nærværende voksne altafgørende for det lille barn. Nysgerrige børn der viser glæde ved livet. Alsidig personlig udvikling: Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Børn skal have mulighed for at opleve sig som afholdte og værdsatte personer. Alle børn skal have ret til ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger Det betyder at: Barnet skal føle sig set og hørt, ikke ud fra dets handlinger, men for det unikke barnet er i sig selv. Metode: Børn skal have mulighed for at indgå i fællesskaber der gør verden sjov og udfordrende at være i. De skal lære at tackle de mange forskellige følelser der opstår i fællesskabet Voksne er vigtige aktører når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd Vi skal give barnet mulighed for at få oplevelser og udfordringer der passer til dets udviklingstrin, så det bliver støttet i at finde sine egne ressourcer. Vi skal vise børnene tillid og give dem ansvar, for at styrke deres mulighed for at udvikle selvstændighed. Børnene skal lære at kende og takle deres egne følelser for at kunne forstå andres følelser. Når vi respekterer og anerkender børnene fungerer vi som rollemodeller, som børnene kan spejle sig i og derved udvikle respekt og anerkendelse for hinanden. De voksne skal hjælpe barnet til at opleve sig set og forstået, det gør vi ved at have barnet i fokus. Eks.: Et barn møder i vuggestuen med en fin kjole, og i stedet for at sige hvor er den fin bør der siges jeg kan se du er glad for din nye kjole. Barnet skal støttes i at gøre det de kan selv, f.eks. påklædning, dække bord, rydde op mm. Der skal ikke stilles krav, men hjælpes og opmuntres, så børnene gør det med en følelse af glæde og stolthed, som fremmer deres selvværd og selvtillid. Tegn på læring: Børnene bliver bedre til at klare konflikter selvfølelse. Børnene trives og udvikles aldersvarende. Glade og aktive børn Børn der tør Nysgerrige børn Børn der viser følelser

6 Sociale kompetencer: Mennesker er som udgangspunkt et socialt væsen, vi bliver født med et behov og en interesse for kontakt med andre mennesker. Vuggestuen er et rigtigt godt sted at øve sig, og blive støttet i at skabe relationer til andre mennesker end sin nære familie. Børn skal anerkendes og respekteres som de personer de er, og opleve at blive hørt. Glade børn der udvikler venskaber og empati for hinanden. Metoder og aktiviteter: Skabe rum og plads til at lære af hinanden. De voksne hjælper børnene med at få øje på hinanden, ved at planlægge alderssvarende aktiviteter på tværs af stuerne. Anerkendende tilgang. De voksne er observerende og opbakkende. Inkluderende. Skabe ro, så børnene kan fordybe sig og dyrke deres venskaber og lære af hinanden. Tegn på læring: Børnene viser glæde i sociale relationer og nyder fællesskabet. Børnene viser at de mestrer de sociale spilleregler som kan forventes af deres alder. Børnene viser overskud til at hjælpe sin kammerat. Børnene ser det sjove i at løse opgaver sammen med andre

7 Krop og bevægelse: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse. Kroppen spiller en stor rolle, og er en grundlæggende forudsætning for, at man forstår sin krop. Vi skal skabe plads og rum til, at børnene får mulighed for at udvikle sig sundt, både fysisk og psykisk. Dermed udvikler børnene kropsbevidsthed og kropsopfattelse. Vi skal skabe lyst til bevægelse, og glæde ved at gøre det i fællesskab. Metode og aktiviteter: Synge, danse samt rytmik. Spille og lave rytme. Lege bevægelse lege. Tage på ture. Tid til at være selvhjulpen f.eks. selv komme op i den høje stol, på puslebordet, i krybben. Lege med vand. Spille bold. Øve sig i at hælde vand i koppen, tage varme kartofler i skålen, skære sin mad ud. Bevæge os i forskelligt terræn. Tegn på læring: At børnene i højere grad bliver foregangsmænd over for andre børn. At børnene får mere selvtillid og gå på mod i forhold kropslige udfordringer. At de voksne er engageret. Børn der rokker til musik. Børn der viser glæde ved bevægelse. Børn der vil og kan selv.

8 Kulturelle udtryksformer: Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at vi definerer vores eget kulturelle ståsted. Børnene skal have mulighed for at deltage i mange forskellige kulturelle udtryksformer og opleve glæde derved. Vi skal skabe fysiske rammer så børnenes interesse, fantasi og spontanitet underbygges, f.eks. ved historierum, huler, udklædning o.s.v. Vi skal være støttende overfor børnenes nysgerrighed, og være os bevidste om vores rolle som kulturformidler. Metoder og aktiviteter: Besøge andre institutioner. Male, tegne og lave udstillinger af børnenes værker. Teater og udklædning. Se billeder og foto af andre kulturer. Traditioner i vuggestuen. Bevægelse, sang og musik. Tegn på læring: Børnene viser interesse i at synge og spille. Børnene viser glæde ved at male, udtrykke sig kreativt. Børnene klæder sig ud. Børnene viser stolt sine malerier frem.

9 Natur og natur fænomener: Alle børn skal have mulighed for at opleve naturen på forskellige årstider. Børnene skal erfare naturen med alle sanser, og opleve naturen som et rum for leg og fantasi. Samt årstidens skiften med respekt og nysgerrighed. Vi vil præsentere børnene for de forskellige naturelementer, så de oplever en glæde ved at være i naturen på alle årstider. Metode og aktivitet: Vi bruger lokalområdet, skoven, søen, markerne med dyr. De voksne skaber rammer for udelivet, der pirrer børnenes nysgerrighed, f.eks. vender en sten eller piller et stykke bak af en gammel træstamme, for at se hvad/hvem der bor der!. Vi bruger vores legeplads hele året, tager blade, mos, sand med ind for at bearbejde det. Vi læser bøger, synger, snakker om dyr og laver flotte collager. Tegn på læring: Vi vil opleve børn der er glad og trykke ved at være ude. Børn der leger og eksperimenterer med forskellige naturfænomener. Børn der får viden og taler om naturen. Børn der på eget initiativ vil på samme tur igen. Børn der passer på naturen og de små dyr vi møder derude.

10 Naturprojekt som fokusområde for storbørnsgruppen: Lære 3 farver (rød, grøn og brun) Lære om årstiden (det var efterår) og se efter efterårstegn i naturen Dyrespor. Sanse naturen (former, lyde og lugte) Udvikle naturbevidsthed og naturinteresse. Motorisk træning på forskelligt underlag, træning af vestibulærsansen. Hvilke tegn på læring har vi set: Børnene fortæller om/giver udtryk for hvad de ser. Børnene fordyber sig i projektet. Vi ser at børnene på andre ture begynder at samle ting op, som vi skal tage med hjem i vuggestuen. Forældrene beretter at børnene derhjemme fortæller om, hvad de har set og oplevet på turene. At børnene oplever naturen forandrer sig og skaber nye muligheder/sanseindtryk. Hvad har vi gjort: Vi satte en konkret ramme (nu skal vi finde noget der er grønt, brunt og rødt, og tage det med hjem). Vi fulgte børnenes spor (de viste interesse for at samle pinde og grene op, og vi prøvede at lave lyde med dem på en gammel træstamme, og opdagede at de kunne lave forskellige lyde). Vi måtte tage hvad naturen bød ind med (der var 2 storme som væltede nogle træer vi kunne klatre rundt i). Vi fulgte op på oplevelserne ved at tale om dem, når vi bagefter spiste i gruppen og lavede plancher og en billedmappe som dokumentation. Evaluering af projektet: Vi planlagde projektet til torsdag formiddag i november og december. I december kom vi så først ret sent af sted efter julesamlingen, dvs. vi havde kun et tidsrum på 45 min. hvilket vi frygtede var lidt kort, men det viste sig at være passende tid til at komme i tøjet, gå i skoven, den samme runde hver gang, løb på boldbanen og bakkerne og tilbage igen. Hvis vi havde haft meget længere tid havde det været for koldt. Der var 2 store storme i den tid vi havde projektet, derfor kunne vi opleve store væltede træer vi kunne klatre i, samt fældede træer hvor vi kunne tælle årringe og bygge skulpturer. Desuden var der masser af knækkede grene, som vi kunne bruge til at banke på en hul træstamme med og lave forskellige lyde, og lægge mærke til hvordan lyden ændre sig ift. hvad vi slog med. Vi tog udgangspunkt i farverne rød, grøn og brun, og da vi skulle lave julegaver under den samme tidshorisont, brugte vi de samme farver som grundlag. Det medførte en generel interesse for farver, som vi fulgte op på på andre tidspunkter, men turene i naturen bød på mange andre oplevelser for sanserne, sproget og motorikken, som vi måtte tage med ind i projektet.

11 Sproglig udvikling: Sproget er det umiddelbare kommunikationsmiddel i dagligdagen. Børnene lære at,udtrykke deres meninger og behov i dialog med andre. Gennem talesproget, skriftsproget, tegnsproget, kropssproget og billedsproget kan børnene give udtryk for egne tanker og følelser, og lære at forstå andre. Vi lægger vægt på en rar og imødekommende omgangstone blandt børn og voksne, da det styrker barnets identitet og selvfølelse. Børnene får en opmærksomhed på sammenhænget mellem det talte, det skrevne, kropssproget, tegnet, og det læste sprog. Metoder og aktiviteter: De voksne sætter ord på dagligdagen. Vi synger, læser og leger rim og remser. Vi arbejder på at være tydelige og understøtter vores verbale sprog med kropssprog. Vi præsentere børnene for fænomener og nyt ting/oplevelser. Børnene udvikler og leger med sproget gennem fortællinger, oplæsning, dramatik, sang og musik. Tegn på læring: Børnene bliver bedre til at udtrykke sig med ord. Der bliver sammenhæng i børnenes udtryk (sprog - mimik kropssprog). Børnene bruger kommunikation til at udvikle deres sociale kompetencer. Børnene afprøver/øver sig i rollelege, hvor de bruger sproget til at forhandle med. Børnene udvikler en forståelse for andres non verbale sprog.

12 Børn med særlige behov: Via inklusion og anerkendende tilgang til det enkelte barn, bruger vi vor teoretiske viden og faglige erfaringsgrundlag til, at skabe rummelighed for børn med særlig behov. Kulturen og historien i Korallen er i praksis bærere af meget forskellige personligheder. Grundlæggende ser vi alle børn som unikke og omfattet af alle punkter, som beskrevet i vore læreplaner.