Pædagogisk Plan. Idrætsbørnehaven Lærkereden. - vi vægter leg, idræt og bevægelse

Transkript

1 - vi vægter leg, idræt og bevægelse Dagtilbudsområdet 2013

2 Indholdstegnelse 1. Politik Dagtilbud Politiske mål dagtilbudsområdet 2. Forord 3. Hvem er vi? 4. Ledelse Ledelsesværdier Mål ledelsen 5. Værdigrundlag 6. Læringssyn Fælles læringssyn 0-6 år Dagtilbuddets læringssyn 7. Bakspejl status og tendenser 8. Tilgangen til læreplanstemaer 9. Pædagogisk Læreplan Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) Sociale kompetencer Sprog Krop & bevægelse Natur & naturfænomener Kulturelle udtryksmer og værdier

3 1. Politiske mål Dagtilbudsområdet Alle børn i fællesskaber Fællesskabet er centralt alle børns trivsel og udvikling. Vi vil der udvikle den inkluderende praksis i dagtilbuddene, så der skabes skellige fællesskaber og miljøer, der tilgodeser børns skellige udsætninger. Relations- og ressourcepædagogikken og den systemteoretiske ståelse er grundlaget at arbejde inkluderende, og at optimere og differentiere den pædagogiske indsats. Sprog og sprogstimulering Alle børn skal støttes i deres sproglige udvikling ved en styrket pædagogisk indsats, som har særlig fokus på samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde De politiske mål er gældende 2013 og Baggrunden de politiske mål Dagtilbuddet har i primo 2013 udarbejdet rapporten Faglige kvalitetsoplysninger Dagtilbud. Resultaterne af dette arbejde peger i retning af, at området i den kommende 2-årige periode fokuserer på ovennævnte emner. Alle børn i fællesskaber har været et fokusområde også de to tidligere år, hvor relations og ressourcepædagogikken et blevet rodfæstet som den fælles tilgang på dagtilbudsområdet. Dette arbejde skal tsætte, men samtidig videreudvikles. Dagtilbudsområdet igangsætter, i samarbejde med skoleområdet og PPR, et tværfagligt projekt Udvikling i fællesskaber Projektet mål er at skabe trivsel, læring og udvikling alle børn, via en fælles platm på tværs af de tre områder. Den fælles platm skal tage udgangspunkt i en systemteoretisk ståelse, hvor kontekst, relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer. I 2011 igangsatte Servicestyrelsen et landsdækkende projekt om sprogvurdering og sprogstimulering målrettet det pædagogiske personale. Hovedmålet er at opkvalificere pædagogers og kommunale nøglepersoners arbejde med børns sprogudvikling. Sprogpakken indeholder 4 temaer, som dagtilbuddene sat skal have fokus på at implementere i den daglige praksis

4 2. Forord en børnehave i udvikling! Ny leder er ansat i Idrætsbørnehaven. Dette giver anledning til, at vi på ny reflekterer over børnehavens kultur, organisering, kommunikation, værdier og pædagogik i en ny kontekst og relation. Hvad har vi været gode til, og hvad vil vi gøre mere af? Hvad vil vi gøre mindre af? Hvad skal vi holde op med at gøre? Hvor vil vi gerne bevæge os hen i fremtiden? Hvad skal der til at nå vores mål, drømme og visioner en kvalitetsbørnehave, hvor børn og voksne er i god udvikling og trivsel? Spørgsmål som vi sammen og hver sig nysgerrigt skal udske i den kommende tid. I efteråret og vinteren 2013 skal vi i nogle tilrettelagte processer stille skarpt på vores kerneydelse, værdigrundlag, menneskesyn og læringssyn, Der har vi ikke i denne pædagogiske plan noteret noget til disse afsnit. Vi vil gerne styrke vores profil som Idrætsbørnehave og udske muligheder og ideer i hold til dette. Vi vil f.eks. i fremtiden arbejde mere målrettet og bevidst med at få synliggjort det gode tilbud vi er blandt mange andre gode tilbud i kommunen f.eks. gennem avisomtale, børnehavens hjemmeside og inmation/kommunikation med/til ældre og samarbejdspartnere. Vi (leder og medarbejdere) skal i den kommende tid i gang med skellige udviklingsprocesser, og børnehavens ældrebestyrelse vil naturligvis blive inddraget på skellige måder i hold til processer og beslutninger. God læselyst...

5 3. Hvem er vi? er en aktiv og attraktiv børnehave beliggende midt i Brønderslev by. Børnehaven er normeret til 88 børn i alderen 3-6 år delt på 5* stuer. Vi tilbyder og har fokus på følgende: idrætspædagogikken i centrum tryghed individ og fællesskab inspirerende og indbydende fysiske rammer og lokaler anerkendende pædagogik og tilgang leg, læring og udvikling skoleberedende aktiviteter et aktivt udeliv engagerede, aktive og nærværende voksne et godt ældresamarbejde *Stue 4 er en mindre stue, hvor vi har mulighed at skabe rammen børn, der i kortere eller længere perioder, har brug at være i et mere overskueligt læringsmiljø. Der er i skrivende stund ansat 1 leder, 7 pædagoger, hvoraf 2 pædagoger er aflønnet af støtteteamet. Der er 3 pædagogmedhjælpere ansat i børnehaven. Derudover har vi lønnet studerende, ulønnet studerende, andre omsorgs/støttepersoner og praktikanter! Hvor vælge os som idrætsbørnehave: idræt, leg og bevægelse er en naturlig del af børnehavens hverdag og pædagogisk praksis vi er fysisk aktive hver dag vi har fokus på sundhed og gode kostvaner bevægelsesglæden er omdrejningspunktet alle børn skal have mulighed gennem pædagogisk idræt at være aktive og deltagende pædagogisk idræt som udgangspunkt at styrke børnenes fysiske, kognitive, sociale og personlige udvikling selvværd og selvtillid glæde og begejstring at bruge kroppen og lyst til at bevæge sig gode og gennemtænkte fysiske rammer små og store uddringer i dagligdagen motion, idræt, bevægelse og sund kost styrker børnenes koncentrationsevne Dette er blot nogle få, af de mange kvaliteter vi ser i at være idrætsbørnehave. Velkommen i! Børnehavens adresser er: Idrætsbørnehaven Lærkederen Parkvej Brønderslev Tlf Børnehavens hjemmeside:

6 4. Ledelse I arbejder leder og medarbejdere ud fra en anerkendende og inkluderende tænkning. I hold til arbejdet med børn i fællesskaber er det interessant at reflektere over følgende citat fra Jens Andersen psykolog: Inklusion og rummelighed handler mere om de voksne end om børnene. Hvilke holdninger og kompetencer er tilstede? Hvordan anvendes støttepersoner? Hvordan tales om problemer? Hvilke løsninger anvendes når et barn er i vanskeligheder? Hvordan samarbejdes der med vigtige voksne omkring børnene? Relevante spørgsmål til det videre arbejde med og implementering af pædagogisk plan i der et ledelsesmål i Dette interne projekt og arbejde supplerer og suppleres fint med det tværfaglige kommunale projektet: Udvikling i Fællesskaber. Dette projekt bygger blandt andet på tidligere tiltag som f.eks. ICDP, og vi vil i Lærkereden, også vil have særlig fokus på ICDP som metode i 2013 se bakspejlet! Det er vigtigt, at alle der kommer og/eller har sin daglige gang i børnehaven, får oplevelsen af at være velkommen og set. En anerkendende kommunikation og holdemåde har stor betydning, der er det også et ledelsesmæssigt fokus i den kommende tid. Vores børnehave er en organisation i bevægelse, hvor vi sammen skal udvikle vores praksis og viden at skabe kvalitet i samværet og relationen, ligesom vi skal have fokus på udvikling af børnehavens aktiviteter og læringsrum. Der stilles krav udefra og indefra i en organisation som vores, og det er centralt, at vi arbejder med, hvordan kan imødekomme disse krav, være nytænkende og blive inspireret til at løse uddringer på en konstruktiv og meningsskabende måde. Faglighed, professionalisme, trivsel, fællesskab, udvikling, involvering og arbejdsglæde er centrale elementer eller værdier set fra leders perspektiv. Det vil blive foldet mere ud i de kommende udviklingsprocesser som leder og medarbejdere arbejder med i den kommende tid! Kort sagt ledelse, profilering og udvikling af en super spændende og aktiv Idrætsbørnehave! Lene Mariegaard Leder

7 5. Dagtilbuddets værdigrundlag Vores værdigrundlag er under udarbejdelse. Som nævnt i det ovenstående skal vi i efteråret udarbejde nyt værdigrundlag! 6. Læringssyn Fælles læringssyn 0-6 år Læring er en livslang udviklingsproces. Vi anerkender, at barndommen er den periode i et menneskes liv, hvor der sker størst læring. I kommunens dagtilbud skal der tilbydes udviklende aktiviteter og processer, der understøtter, uddrer og stimulerer børns læring. Det skal ske i respekt, at børnene selv skal være aktive i deres læringsproces, og at leg er en dominerende del heraf. De voksne har ansvaret rammerne omkring børnenes læring. Der skal tilbydes gode læringsrum børnenes alsidige udvikling både personlighedsmæssigt, socialt, intellektuelt og fysisk. Læring skal ske i en tryg og rar atmosfære præget af glæde og omsorg. Der skal være mulighed dybelse og engagement, og at afprøve nysgerrighed og at øve sig ud i en bred vifte af udviklende aktiviteter. De fysiske rammer skal virke inspirerende og motiverende. Vi anerkender, at læring sker i et tæt samspil med barnets nære relationer til andre børn og voksne, og at barnets oplevelse af selvværd er vigtigt barnets læring. Børnene skal der mødes af anerkendende voksne, som motiverer, understøtter og uddrer den enkeltes udviklingsog læringsmuligheder med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og potentialer. Børnene skal sikres mulighed succesoplevelser med egen læring og føle sig værdifulde i et kulturelt og socialt fællesskab. De voksne skal være bevidste omkring deres funktion som værdifulde rollemodeller børnene. Dagtilbuddets læringssyn Vi skal i børnehaven i den kommende tid udarbejde og i dialog om dagtilbuddets læringssyn! Dette gælder ligeledes vores brug af IT - børnehavens digitale kultur, læringsperspektiv og syn.

8 7. Bakspejl status og tendenser Vi har til personalemøder i året 2013 og til pædagogisk arbejdsdag den 8. juni 2013 kigget i bakspejlet, evalueret og reflekteret over følgende: Pædagogisk Plan og Evaluering af Pædagogisk Plan : Der er ikke opnået ejerskab hos medarbejdere til den tidligere udarbejdede pædagogiske plan fra 2011 eller til indhold og skriv i evalueringen af pædagogisk plan i Der er der vigtigt i bindelse med udarbejdelse af denne pædagogiske plan, at give tid til de processer, der skal til at få et godt fundament til at kvalitetsudvikle vores børnehave, få ejerskab og mere fællesskab om vores pædagogiske praksis og tænkning. Vi er stolte af, og vi er bevidst om, at der bliver lavet mange gode pædagogiske aktiviteter i vores børnehave. Der er det vigtigt, at vi kommer til at vidensdele, skabe læringsrum og udvikle det vi allerede gør godt! Vi har f.eks. mange gode idrætsaktiviteter og oplevelser - vi arbejder engageret med en inkluderende tænkning. Vi har førskolegrupper/børn, der absolut er kompetente ifht. skolestart osv. Sprogpakken: Medarbejdere har oplevelsen af, at indhold og materiale fra sprogpakken ikke er nået ud på stuerne, og ikke er implementeret i den daglige pædagogik og praksis. Der har vi fremadrettet en uddring, og det er aftalt, at de to sprogsprutter mødes med leder ift. styrkelse af sprogsprutters kompetencer og ramme og om hvordan vi få implementeret sprogpakken. Hvad giver mening? Hvad og hvordan kan vi? Sproggruppe: En gang om ugen deltager børn, der har særlige sproglige uddringer i en sproggruppe, hvor der arbejdes målrettet med ordråd, ståelse og udtale. Sprogvurdering: Tidligere har det været et tilbud til ældre, om de har ønsket en sprogvurdering af deres barn, men fra 1. august 2013 vil vi sprogvurderer alle 3 årige børn. De børn der er startede 1. maj 2013 og frem til 1.august vil blive sprogvurderet efter behov. Elektronisk indberetning sprogvurdering har ikke været anvendt. Der er blevet anvendt papir/udprint af spørgeskemaer! Leder er ansvarlig at sprogsprutter får nødvendig viden og kompetencer. Sprogsprutter organiserer og går i dialog med pædagoger på stuerne vedr. tidspunkt af sprogvurdering af de 3 årige. Vi sprogvurderer alle de 3 årige børn fremadrettet, di vi vil optimere og få viden om det enkelte barns sproglige kompetencer, som udgangspunkt en fremadrettet udviklingsplan barnet, og di vi vil arbejde med børnehavens sproglige indsats generelt. Vi har til hensigt, at de 3 årige, der nu bliver sprogvurderet, bliver de først i børnehaven, der også bliver sprogvurderet som 5 årige. Leder udarbejder inmation til ældre og dette indskrives i velkomstfolder og på børnehavens hjemmeside. Sprog: Vi arbejder og leger bevidst med sproget hver dag! Vi har dog særlig fokus på sproget ved samling og i idrætten. Vi bruger idrætten til at udvikle sproget og lege med sproget. Det kan fx. være i m at billedlotteri, rim og remser, bogstaver, sanglege og meget mere som tilrettelægges ud fra et

9 idrætspædagogisk perspektiv. I bindelse med dialogiske læsning tager vi ligeledes udgangspunkt i idrætspædagogikken. Den dialogiske læsning egår i bevægelse, hvor barnet er en del af tællingen og samtidig medfatter. Fortællingen følger barnets initiativer og uddrer barnets fantasi og kreativitet. ICDP: Der har i børnehaven - gennem mange år - været særlig/meget opmærksomhed på en anerkendende og inkluderende tilgang i det pædagogiske arbejde, men ICDP som metode har ikke vundet indpas og fået fodfæste i det pædagogiske arbejde. I ICDP taler vi bla. om stjernestunder, de 8 samspilstemaer og videoanalyse af samspillet mellem den voksne og barnet. Til vores pædagogiske dag blev vi enige om at udske ICDP på ny. Der er aftalt besøg i efteråret af ICDP vejleder. Børnemiljøvurdering (BMW): De ældste børn i børnehaven (førskolebørnene) er blevet interviewet ud fra spørgeskemaet fra dcum: Hvordan har du det i børnehaven? spørgsmål om børnemiljø til de 4-6 årige. Børnene blev interviewet stuevis og svarede på spørgsmålene i samtale med leder. En medarbejder/pædagog fra stuen deltog på sidelinjen. Hensigten har været at få et billede af, hvordan barnet oplever dets miljø, og hvad det er optaget af her og nu i denne konkrete kontekst. Svarene tolkes sådan, at børnene er glade at gå i børnehaven og har gode relationer. Børnene er mest optaget af temaet om at have gode venner og ikke at blive drillet. Børnene er i interviewene kommet ind på det at få en timeout, hvilket har givet tanker til refleksion! Et andet interessant punkt er børnenes manglende introduktion til værktøj f.eks. hammer og sav i børnehaven hvad betyder det den prioritering det enkelte barn og i et samfundsmæssigt perspektiv?

10 8. Tilgangen til læreplanstemaer I er idrætten den overordnede ramme arbejdet med læreplanstemaerne. Det vil sige, at leg, idræt og bevægelse er udgangspunktet læring på alle områder. Pædagogisk idræt er et redskab til at nå et bestemt pædagogisk mål! Til sidste tilsyn (Tilsyn 2012) er en af tilføjelserne fra valtningen, at det vil være hensigtsmæssigt, at børnehaven får synliggjort idrætsperspektivet i de daglige aktiviteter både i hold til udarbejdelse af læreplanstemaer og ud i ældregruppen! Det søger vi med denne Pædagogiske Plan Det vil være en aktiv plan, som vi løbende inddrager, holder os til og bruge til noter, refleksioner, resultater o.l. med henblik på at skabe læring og udvikling i vores organisation og høj kvalitet i vores opgaveløsning! Den skal i øvrigt som overordnet plan evalueres i Det vi skriver i de kommende læreplanstemaer er fælles hele institutionen. Der har været et ønske om at synliggøre det, der er fælles, og det der kan samle os som organisation denne plan er udtryk dette! Vi vil naturligvis inddrage de politiske mål i arbejdet med læreplanstemaerne.

11 TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER) Styrke barnets autonome udvikling Vision 1. At barnet udvikler sig til et selvstændigt og ansvarligt individ 2. At barnet udvikler fantasi og kreativitet 3. At barnets selvtillid og selvværd styrkes Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Vi tilrettelægger aktiviteter med udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone ud fra et idrætspædagogisk perspektiv. Vi skaber og udvikler et bevægelsesmiljø, hvor barnet kan uddre sin kreativitet og fantasi, som fx. salen, naturen o.l. Finmotoriske kreative aktiviteter som male, klippe o.l. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Vi bruger klatring som et idrætspædagogisk værktøj, hvor barnet bliver uddret motorisk og kognitivt i hold til dets nærmeste udviklingszone. Vi arbejder blandt andet med begreber som krydskoordination, udholdenhed, kontrol, koncentration, vilje, højde og personlige grænser, når vi klatrer sidst men ikke mindst at barnet succes! Klatring er en proces, der strækker sig over længere tid, da det er individuelt, hvor stor en uddring barnet står over! Når barnet giver sig i kast med nye uddringer Når barnet kan sige til og fra Når barnet udviser nysgerrighed, tør og udviser mod Tegn på læring Til hvert læringslmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Vi vil gerne have et tårn til klatring! I året 2012 begyndte vi at tage tilløb til et nyt idrætspædagogisk tiltag. Vi lavede et klatre træ og 5 fastansatte kom på sikringskursus ved Vertical Klatreklub Hjørring. Vi har siden efteråret 2012 været i fuld gang med at klatre sammen med børnene. Vi undersøger muligheden et klatretårn og finansiering af dette. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

12 TEMA SOCIALE KOMPETENCER At udvikle og styrke barnets sociale handlekompetencer i det idrætspædagogiske rum. Vision 1. At barnet føler sig set og oplever sig selv som en del af og bidragsyder til fællesskabet. 2. At barnet udvikler empati og respekt andre. Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Barnet bliver inkluderet i fællesskabet gennem idrætspædagogiske aktiviteter, hvor der arbejdes med samarbejde fx. stafetter, massage, holdsport og lege i salen og ude! Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Vi arbejder med at skabe og tilrettelægger idrætspædagogiske rammer fysisk kontakt børnene i mellem. Når barnet giver plads til andre og tilsidesætter sine egne behov. Når barnet kan genkende og respektere andres følelser og selv udtrykke følelser. Når barnet involverer sig Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Medarbejdere har udtrykt ønske om ny faglig inspiration ift. idrætspædagogiske aktiviteter og arbejdet med læreplanstemaerne. Dette kan/skal ske gennem deltagelse i kurser internt og eksterne samt vidensdeling og nytænkende processer i egen institution. ICDP vi arbejder med ICDP som metode. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

13 TEMA SPROG Vi vil styrke børns sprogståelse samt understøtte deres nysgerrighed og interesse tegn, symboler, tal og bogstaver. Vision 1. At barnet får erfaringer, viden, læring og ståelse skriftsproget, tal og bogstaver. 2. At barnet får styrket dets begrebsverden. Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Vi vil arbejde med sanglege, tal og bogstaver gennem idrætten idræts pædagogikken. Vi har en del materiale, som vi vil anvende og eksperimentere med sammen med børnene, hvor vi kobler krop og bevægelse med læring og leg i hold til sprog, tal, bogstaver, benævner mer og farver. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Vi vil arbejde og tilrettelægge fysiske lege/læringsmiljøer ude og inde f.eks. hoppe/hinkemand, sprog, mer og farver o.l. Sprogpakken som nævnt i bakspejlet vil vi arbejde med at få implementeret sprogpakken sprogsprutter og leder kommer med et udspil til fremadrettet praksis og inspiration. Barnet udviser interesse og nysgerrighed tal og bogstaver. Barnet bruger og eksperimenterer med begreber som fx. an, bagved osv. uopdret. Barnet synger sange, leger med rim og remser, tæller, benævner m og farver. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

14 TEMA KROP & BEVÆGELSE Børn der oplever glæden ved at bevæge sig og spise sund mad, trives og udvikler sunde vaner! Vision 1. At børnene skal have pulsen op hver dag* 2. At børnene oplever glæden ved at bevæge sig 3. At børnene spiser og træffer sunde valg Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema * Børnene skal have pulsen op hver dag i leg eller aktivitet og udvikle deres fysik og motorik! Pulsen op bla. ved at børn og voksne løber og/eller laver morgengymnastik hver dag i børnehaven. Fælles initiativer og aktiviteter alle stuer som fx. Parkløb og OL mere fokus og planlægning om det! Revidering af kostpolitik Vores fysiske rammer skal inspirere og motivere til bevægelse, leg, kreativitet og uddrer os til fysisk udfoldelse. Arbejde med sunde rammer i hverdagen Brug af idrætssalen over middag de børn, der har lyst! Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringslmålene til læringsløb Når børnene og de voksne nyder den velvære, der er efter fysisk udfoldelse Når børn viser udholdenhed Når børnene træffe sunde valg Tegn på læring Til hvert læringslmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Vi skal kigge nærmere på de voksnes betydning som rollemodeller, og hvordan vi kan vidensdele, inspirerer og samarbejde stueren i mellem. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringslmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

15 TEMA NATUR & NATURFÆNOMENER Vi vil giver børnene gentagne erfaringer og oplevelser i naturen og nærmiljøet, hvor alle sanser kommer i spil. Vision 1. At styrke børnenes respekt og ståelse naturen og miljøet 2. At styrke børnenes selvtillid og selvværd ved at tilrettelægge og give dem motoriske og sansmæssige oplevelser i naturen. Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Vi opsøger og finder områder i naturen, hvor børnene kan klatre, kravle og løbe at styrke grovmotorikken. Vi vil også give mulighed at undersøge med fingrene dermed at styrke finmotorikken. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Vi vil stimulere børnenes sanser f.eks. høre fuglene synge, se og arbejde med årstidernes skiften. Lugte/dufte blomster, smage på bær og føle på dyr og planter. At børnene selv tager initiativ til at klatre, kravle i træer o.l. At børnene rydder op efter sig i naturen. At børnene kan benævne dyr og planter, som de har set før og fx. lege eller benævne dyrenes måde at bevæge sig på krybe, kravle, gå og løbe som disse. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. At tale med børnene om, hvordan vi behandler naturen f.eks. at rydde op i naturen og behandle dyr og planter med respekt. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Udflugter og ture til parker, skov og strand. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

16 TEMA KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Børnene skal have mulighed at afprøve sig selv i hold til et bredt udbud af kulturelle aktiviteter og traditioner. Vision 1. At børnene får kendskab til de danske traditioner som jul, påske, fastelavn o.l. 2. At børnene oplever idrætsbørnehavens traditioner fx. idrætsaften m/ældre, parkløb, fodboldturnering, morgenløb/gymnastik o.l. 3. Børnene skal have mulighed at stifte bekendtskab med IT Ipad o.l. Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Vi vil give børnene en ståelse af, hvor vi fejrer de skellige traditioner og tilbyde aktiviteter, hvor vi laver pynt og arbejder med skellige materialer til diverse ting relateret til disse højtider. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Barnet kan tælle om og refereret til højtider og traditioner genkendelighed og kultur sange, tællinger o.l. Børnene tager selv initiativer til diverse aktiviteter evt. udendørs på fodboldbanen, løb, atletik o.l. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udarbejdelse af retningslinjer og muligheder brug af IT Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.