Forældre- og personaleaften for Børnehaven og SFO Børneboligen Onsdag d. 29. maj 2013
|
|
- Minna Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forældre- og personaleaften for Børnehaven og SFO Børneboligen Onsdag d. 29. maj 2013 Tema: Tydelige voksne Pædagogisk metodeværksted. Didde Jensen
2 Indhold Hvad betyder anerkendelse... 3 Anerkendelse, 5 kendetegn... 4 Børns behov, alder, selvtillid og selvværd... 5 Udbygning af barnets jeg-opfattelse... 6 Barnets 3 vigtigste udviklingsopgaver... 7 Sociale og følelsesmæssige forstyrrelser... 8 Forstyrret eller forsinket udvikling... 9 Anerkendende konfliktløsning barn/voksen Anerkendende samtaler med børn Spørg til følelser og behov, hvad kan vi gøre Hvad har børnene brug for? Hvad har forældrene brug for? Hvordan styrker vi børns selvværd? Tydelige voksne Didde Jensen Side 2 af 16
3 Hvad betyder anerkendelse? Det er en holdning, en måde at tænke- og forholde sig på Grundtanken er baseret på ligeværd - som ikke skal forveksles med jævnbyrdighed. Det centrale i tankegangen er individets selvfølgelige ret til sine egne oplevelser. Den, der tænker anerkendende spørger sig selv, om der er noget i ens egen væremåde, der fremkalder uønskede reaktioner hos den anden? Hvad kan vi gøre? Vi skal lede efter og udforske, hvad der virker. Vi vil gerne have noget mere af dèt, der dur - frem for noget mindre af dèt, der ikke dur. Når vi kender til det, der virker, bliver vi i stand til at handle. Når vi udforsker, hvad der virker, bliver vi eksperter i at få ting til at lykkes. Når fokus rettes mod ressourcer, værdier og ønsker, får vi en tænkning fuld af anerkendelse. Det er ikke barnet, der er problemet, det er problemet, der er problemet. Når vi vedblivende taler om problemet, er det udtryk for, at der er en fremtid, som vi kun vanskeligt kan se vejen frem til. Det sprog, vi bruger, er med til at skabe vores virkelighed. Sproget skaber, hvad det benævner, (sagde Grundtvig). Når vi udforsker problemer, bliver vi eksperter i problemer fanget i problemog mangeltænkning. Det, vi fokuserer på, bliver til vores virkelighed. Bag ethvert problem eller enhver frustration ligger en drøm eller en forhåbning om, at det kunne være anderledes. Vi skal bruge håbet som metode, stille fremtidsrettede spørgsmål for at fastholde opmærksomheden på, hvor det er, vi gerne vil hen. Håb er knyttet til følelser af glæde og liv. Hvordan kan jeg styrke- og få mere af det, som virker? Hvad betyder noget for barnet? Hvad betyder noget for mig? Hvad betyder noget for os? Didde Jensen Side 3 af 16
4 Anerkendende væremåde, 5 kendetegn: (inspiration fra Emilie Kinge 2010). 1. Empati - forståelse At være empatisk betyder at kunne stå i situationen med andre, uanset hvilken slags følelsesmæssig tilstand de er i, og at dele denne oplevelse med dem på en ikke-definerende måde. At forstå den andens mening og intention. Kigge efter, hvad der ligger under Accept At være accepterende betyder at acceptere den andens ret til sine følelser og sin oplevelse. Vurderer og dømmer ikke den anden moralsk. Det at acceptere barnet indebærer IKKE at skulle acceptere alle barnets handlinger. 3. Tolerance At være tolerant betyder at kunne tåle den andens væremåde, også under konflikter og udfordrende adfærd. Eventuel følelse af afmagt skal sættes til side for at gøre plads til en mere åben indstilling, hvor vi forstår, at barnets handlinger er logiske for barnet selv. 4. Bekræftelse At bekræfte betyder at registrere sider hos den anden og formidle dette tilbage til vedkommende. (Spejling). Følelsesmæssige udtryk opfanges, og det formidles til den anden, at man ser og forstår. Når bekræftelse og legitimering af følelser og oplevelser deles, giver det den anden en kraft, som vil kunne virke helende. 5. Lytten At være lyttende betyder at lytte efter intentionerne og følelserne bag ordene. At turde være stille og vente. Opgivelse af kontrol og styring. At være til stede i nu'et. At give den anden lov til at udtrykke sig og tale færdig. Didde Jensen Side 4 af 16
5 Børns behov alder, selvtillid og selvværd (Hans Henrik Knoop) 0 5 mdr.: Moderen, (primær omsorgsperson) derefter også andre 9 12 mdr.: Udvikling af bevidsthed (de voksne har en særdeles væsentlig rolle) mdr.: Udvikling af selvbevidsthed. (at bruge sin fantasi) 2 års alderen: Og fremefter: Stadig større selvstændighed og stadig bedre forståelse for andres liv. 3 4½ år: Stærk social udvikling hos barnet, som forøger dets evne til at forstå andre og dermed kommunikere, lege og samarbejde med andre. 5 6 år: Barnet har en nogenlunde klar forestilling om, hvad det kan og ikke kan. Kommer følelsesmæssig til udtryk gennem èn eller anden grad af selvtillid, afhængigt af hvor stor succes barnet har oplevet mht. at klare sine udfordringer. Barnet begynder at spejle sig i andre og vurdere sig selv i forhold til andre, f.eks. hvor god er jeg til fodbold, til at læse, til at få venner m.v. Billedet bliver stadig tydeligere i forhold til: Hvad kan jeg li at foretage mig sammen med andre, hvad vil jeg helst undgå, hvem er jeg ligesom, og hvem er anderledes end mig? hvem er dygtigere, og hvem er mindre dygtig end mig etc. 10 års alderen: Med en vis ret kan man hævde, at barnet nu fremstår som en miniaturemodel af dèn voksne person, det siden hen vil udvikle sig til. Didde Jensen Side 5 af 16
6 Udbygning af barnets jeg-opfattelse Patchwork-tæppet Fleischer, Anne Vibeke (2009): Set med børns øjne. Om menneskeforståelse. Barnet udfører en lang række handlinger i løbet af dagen hensigtsmæssige og konstruktive, uhensigtsmæssige (set med voksenøjne) og destruktive, neutrale eller ligegyldige Dagens samlede handlinger kan ses som et patchwork-tæppe, der er syet sammen af tøjlapper, nogle mere interessante og iøjnefaldende end andre Vi kan sætte fokus på èn af tøjlapperne ved at fremhæve den med handling og tale, så den bliver mere tydelig for tilskuerne end de andre lapper. Tilskuerne vil så bedre huske netop denne laps farver og mønstre. Det kræver, at den voksne bevidst vælger, hvilke handlinger, der skal fremhæves, og hvilke handlinger, der har bedst af at forsvinde i glemselen. Børns jeg-opfattelse dannes, når de spejler sig i andre, der bemærker dem og giver tydelige tilbagemeldinger. Didde Jensen Side 6 af 16
7 Barnets 3 vigtigste udviklingsopgaver Fleischer, Anne Vibeke (2009): Set med børns øjne. Om menneskeforståelse. Danne relationer: Hvem er mine personer? Hvem er ikke-mine personer? Barnet skal knytte sig til de få personer, der giver omsorg, pasning og trøst. Barnet skal lade følelser og adfærd regulere af disse omsorgspersoner. Opbygge jeg-opfattelse: Krops-jeget udvikles i de første leveår til at omfatte forestillinger om egne kræfter, højde, vægt og udseende. Handle-jeget er en indre samling forestillinger om, hvad jeg kan. Jeg kan påvirke min omverden. Et samlet og flydende jeg er en ophobning af erfaringer om hvad jeg kan og ikke kan i hvert fald ikke endnu. Børn med udviklingsforstyrrelse har ofte en upræcis forestilling om færdigheder og handlemuligheder. Skabe verdensbillede: Barnet danner sig et indre billede af den ydre verden. Skal lære sig, at ting, personer og steder har navne, egenskaber og funktioner kan ordnes i kategorier og at de også har navne, kaldet overbegreber. 4 Værktøjer til at løse udviklingsopgaverne Sanser: Sanseindtryk kobles sammen med opmærksomhed og hukommelse, så barnet hurtigt lærer at genkende sine voksne. Senere kobles sanserne sammen med sprog og motorik. Alle sanseindtryk og al indlæring får en følelsesmæssig farvning. Motorik: Man kan bevæge sig hen til noget og væk fra noget. Man kan undersøge ting i samarbejde mellem hænder og sanser. Erkendelsesmæssige funktioner: (Kognition). Bruges til at opbygge verdensbillede med: Opmærksomhed Forestillingsevne Hukommelse Sprog Abstrakt tænkning Problemløsning Følelser: At være glad At være vred At være bange for At være ked af Følelserne er altid med i forståelse, tanke og handling Didde Jensen Side 7 af 16
8 Sociale og følelsesmæssige forstyrrelser Fleischer, Anne Vibeke (2009): Set med børns øjne. Om menneskeforståelse. Børn med udviklingsforstyrrelser har ofte sociale vanskeligheder. Det er smerteligt ikke at kunne begå sig i sociale situationer, fordi venskaber udgør en stor del af børns livskvalitet. Hvorfor er det så vanskeligt at aflæse og få overblik over en social situation? Analyse: En social situation består af: Noget, man kan se mennesker bevægelser ansigtsudtryk skal ses og tolkes Noget, man kan høre ord lyde skal høres og tolkes Noget, man skal vide følelser relationer hensigter man skal gætte sig til det eller vide noget om det og tolke på det En social situation eksisterer i en brøkdel af et sekund, består af mange dele, og alle delene skal prioriteres, så man får fat i, hvad der er vigtigt, mindre vigtigt eller måske endda ligegyldigt. Det helt afgørende er, at man får overblik over alle relevante dele på et splitsekund. (mennesker bevæger sig, taler, ser væk, smiler, trykker hånd osv.) Didde Jensen Side 8 af 16
9 Konsekvenser: Forstyrret eller forsinket udvikling Fleischer, Anne Vibeke (2009): Set med børns øjne. Om menneskeforståelse. Motorikken kan være usikker og klodset. Det kan være svært at fastholde opmærksomheden. Sproget kan være forsinket. Forestillingsevnen kan være mangelfuld. Følelserne kan være overvældende og svære at styre osv. Hvis nogle af værktøjerne er forstyrret eller forsinket, er der stor sandsynlighed for, at barnet får svært ved at løse de tre vigtige udviklingsopgaver: Danne relationer Opbygge jeg-opfattelse Skabe verdensbillede Konsekvensen kan blive som følger: Relationen til andre mennesker bliver præget af konflikter Jeg-opfattelsen bliver utydelig og nederlagspræget Verdensbilledet bliver snævert og mindre sammenhængende Barnet bliver mindre selvstyret - mindre fleksibelt - får ringere overblik - nedsat evne til at bearbejde sammensat og hurtig information Hvordan forholder vi os? Tænk over - undersøg: Hvad KAN barnet? Hvilke værktøjer er til rådighed, hvilke færdigheder beherskes allerede? De 3 udviklingsopgaver og de 4 værktøjer kan bruges til at forstå barnet bedre, tydeligere og mindre ensidigt. Når vi ved, hvad barnet allerede kan, har vi et godt udgangspunkt for at overveje: Hvad skal der til for at hjælpe barnet videre. Didde Jensen Side 9 af 16
10 Anerkendende konfliktløsning barn/voksen Litteratur: Brodin, Marianne og Ingrid Hylander (1998): At blive sig selv. Samme forfattere (2003): Selvfølelse. At forstå sig selv og andre. Hertz, Berit og Frank Iversen (red.) (2004): Anerkendelse i børnehøjde. Psykologisk Forlag A/S. Del fokus med barnet. Ret opmærksomheden på et fælles fokus, og ikke hinanden. Barnet er ikke problemet. Problemet er problemet, vi er fælles om det, og det placeres uden for barnet. Vi anerkender barnets suverænitet som den, der ved mest om problemet. Barnet får derved nemmere ved at lære sig selv at regulere sin adfærd. Vi undgår at kassere barnet på dets fremtrædelsesform. Inddrag barnet, vis det tillid og giv det ansvar. Send signaler om, at det her nok skal komme til at gå godt. Prøv at opfatte barnets hensigter, så I sammen kan gå videre. Spørg: Hvad er barnet interesseret i? Hvad er det barnet føler og oplever? Hvad er det, barnet vil? Hvordan skal vi gøre det her? Hvordan skal vi klare det her? Følelsesladede tilrettevisninger fra den voksne rammer hele barnets person. Barnet selv bliver til problemet selvværdet synker til lavt og skammen indfinder sig. Bar net undgår den truende skamfølelse ved at tage kampen op med den voksne. Barnet tilkæmper sig derved status som ballademager. Vi registrerer og bekræfter barnets egne udtryk. Barnet oplever, at indbyrdes forståelse er mulig. Didde Jensen Side 10 af 16
11 Anerkendende samtaler med børn Kinge, Emilie (2010): Anerkendende samtaler med børn. Det anerkendende samvær og samtalens betydning for børn i samspilsvanskeligheder. Dafolo. 3 Grundlæggende spørgsmål Hvad har barnet brug for fra mig lige nu? Hvad skal jeg gøre for at hjælpe barnet videre? Hvad hjælper IKKE? Udvikling af tillid - 7 punkter Vi udvikler tillid ved at fokusere på barnets grundlæggende psykosociale behov (gælder for alle mennesker) Blive set/lagt mærke til Blive mødt/ oplevet nærhed Blive forstået Blive accepteret Blive anerkendt for det, du er og gør (det at betyde noget for nogen) Blive respekteret for egne grænser, opfattelser og holdninger Blive elsket som den du er, betingelsesløst Samtalens 7 grundregler til den voksne Skab en god stemning Undgå et være "lærer" Vov at være personlig Vis dit gode ansigt Undgå at interviewe Deltag i samtalen, skab alliance, byg relation, vær i kontakt, vis energi og interesse Didde Jensen Side 11 af 16
12 Spørg til følelser og behov Hvad kan vi gøre... Beskriv adfærd og mulige oplevelser. Barnet har brug for hjælp til at finde ordene. Stil konkrete spørgsmål: "Hvad skete der så?" "Hvad tænker du?" "Hvordan oplevede du...?" "Kan du sige noget mere om det?" "Hvad ville der ske, hvis du...?" "Hvad ville du ønske, der skete, hvis..." "Er du bange for, at jeg skal blive vred på dig?" "Var det svært for dig, da du...?" At fortsætte sætninger... Det, der gør mig mest glad lige nu er... Det, der gør mig mest trist lige nu er... Det, jeg savner mest lige nu er... Når jeg vågner om natten, tænker jeg... Når nogen spørger mig om det, der skete... Mit højeste ønske er... Undgå... Ja/nej-spørgsmål. Det er lukkede spørgsmål. Generelle spørgsmål: "Hvordan har du det?" "Hvordan har du haft det i børnehaven i dag". "Hvorfor gjorde du det?" Den slags spørgsmål vækker følelser af anklage. Det kan let føre til forsvarsposition. Didde Jensen Side 12 af 16
13 Hvad har børnene brug for? Sigsgaard, Erik (2007): Skæld mindre ud. Bliv bedre til at omgås dine børn på en kærlig og anerkendende måde. Hans Reitzels Forlag. Mange forældre tror, deres opgave er at stille krav, formulere forventninger og opdrage. De stiller sig over for deres børn i stedet for ved siden af. De konfronterer deres børn i stedet for at møde dem. Vores viden om, hvad børn har behov for, gør det svært for os at se, hvad de vil. Vores viden om, hvad de skal lære, gør det svært for os at se, hvad de allerede kan. Etårige og fjortenårige har brug for nøjagtig det samme: Forældre, der baner veje og hjælper. (Anviser uden at overtage, omklamre og overbeskytte) Børn har brug for forældre, der er: personlige, nærværende, kærlige, lyttende, som vil være med i bredeste forstand, som viser deres børn respekt, som viser mod på livet og lyst til at gøre det bedre, som ved, at det er en større kunst at sige ja end at sige nej. Didde Jensen Side 13 af 16
14 Hvad har forældre brug for? Sigsgaard, Erik (2007): Skæld mindre ud. Bliv bedre til at omgås dine børn på en kærlig og anerkendende måde. Hans Reitzels Forlag. forældre har ikke brug for eksperter til at forklare dem, hvad der er rigtigt at gøre, men derimod kvalificeret hjælp til at finde ud af, hvad der føles rigtigt for dem. (Erik Sigsgaard). Hovedspørgsmålet er: Hvad kan jeg gøre anderledes? og ikke: Hvordan kan jeg gøre mit barn anderledes? Vis dit barn tillid Giv plads for barnets sorte følelser Påskøn dit barns gode hensigter, især når noget går galt Hjælp dit barn til ikke at føle sig tilsidesat, når det får en lillebror eller lillesøster Gør noget sammen med dit barn, som I begge to synes er dejligt Men lad også børnene selv finde på, gå i gang og passe på Giv dit barn tid; børn dur ikke til at skynde sig Vær hos dit legende barn, når du kan og sluk så den mobil! Hjælp hinanden samlevere, kærester, ægtefæller, venner med at se kritisk på jer selv som opdragere, men søg ikke enighed for enhver pris Didde Jensen Side 14 af 16
15 Hvordan styrker vi børns selvværd? (Inspireret af Lindenfeld 2005 og utallige diskussioner med både personale og forældre til kurser, temadage og foredragsaftener i institutioner) Både forældre og daginstitutionspersonale taler i vidt omfang om, at de gerne vil styrke børns selvværd, men hvad kunne det tænkes at betyde, og hvordan gør vi det? Giver dem det indtryk, at deres mening er betydningsfuld og inddrager dem, særlig når det vedrører dem selv. Giver dem tydelig vejledning og regler for samvær og handling. Gør dem aldrig ansvarlige for andres gøren og laden. Overbeskytter dem aldrig sørger for, at de ikke kommer til at føle sig dumme og skrøbelige. Overfodrer dem ikke med uopnåelige idealer. (Inddrager dem, spørger dem på alderssvarende måder). Respekterer deres basale rettigheder og behov i tilstrækkeligt omfang. (Vi inddrager dem, lader dem deltage, giver dem indflydelse, kærlighed, omsorg, næring, beskyttelse). Respekterer og accepterer grundlæggende deres følelser. Reagerer på råb om hjælp, - et bekymret ansigtsudtryk, - glæde og begejstring. Sammenligner dem aldrig med andre i de andres favør. Slår, straffer, ydmyger, nedgør og latterliggør dem ikke. Stempler dem aldrig på måder, der forklejner deres personlige karakter. Sørger for at være forudsigelige og tydelige. Tvinger dem ikke til at deltage i noget, de ikke egner sig til eller sige eller gøre noget, som er dem personligt imod. Viser dem, at de ikke behøver at spille skuespil for at gøre indtryk på andre og få deres behov opfyldt. Didde Jensen Side 15 af 16
16 Tydelige voksne (Inspiration fra diskussioner til forældreaftener i forskellige danske daginstitutioner) Børn elsker 'fis og ballade' - særligt når mor og far laver det. Barnet er et menneske - de voksne skal ikke først gøre det til det. Barnet er et barn og skal derfor ikke have voksenansvar. Tag voksenansvar i voksensager. Børnene bliver ikke, som vi vil. De bliver som vi er og gør, som vi gør. Lad være med at involvere barnet, hvis det ikke har noget valg alligevel. Behandl dit barn, som du vil, dit barn skal behandle dig. Fortæl dit barn, hvad du vil have, det skal gøre, i stedet for at sige, hvad barnet ikke skal gøre. Sig: "Jeg vil gerne have, at du hopper ude på gulvet i stedet for i sofaen" - frem for: "Lad være med at hoppe i sofaen". De voksne må gerne sige: "Det ved jeg ikke" - eller: "Det vil jeg lige tænke lidt over", når det er sådan, der er. Børn samarbejder! De kan se og høre dig og er ærlige. Sæt ord på dine følelser som forældre. Sig det samme, som din 'energi' signalerer. Det skaber tryghed. Hjælp barnet med at sætte ord på sine egne følelser. Det er vigtigt, at de voksne får spurgt til barnets følelser og accepterer, at de er der alle sammen. Barnet kan være glad, vred, bange for og ked af plus alle nuancerne... Vores følelser er altid med i det, vi lærer os - det vi tænker - og i den måde, vi handler på. Følelserne bliver mere nuancerede, holdbare og gensidige, jo mere de bliver brugt i det daglige samvær. Børn behøver ikke perfekte forældre. De behøver nærværende og ærlige forældre, der kender og respekterer egne grænser. Kend dine egne behov og sæt dine egne grænser. Tag dig selv alvorligt. Didde Jensen Side 16 af 16
Børnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs mereEmpatisk kommunikation. 'Girafsprog'
Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereNærvær og relationer med børn og unge
Nærvær og relationer med børn og unge Pædagogisk forum inviterede til foredrag med Louise Klinge Nielsen tirsdag den 17. februar 2015, hvor vi fik et meget afvekslende oplæg, hvor vi både lyttede og deltog
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereKære forældre til børn i dagtilbud
Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,
Læs mereNetværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen
Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereDet gode børneliv i dagplejen
Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereKURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november
KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne
Læs mereSide 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereBørnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn
Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereJuvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber
Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereSådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.
Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er
Læs mereKvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø
Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mere8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.
8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereSTYRK DIT BARNS SELVVÆRD
STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereDag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet
Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereBarnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg
Barnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg 2 statements 1. Du er en god forælder 2. Som forælder skal du hele tiden lære, først og fremmest af dine børn Tidligere: Kvinder havde langt
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereBørn i flygtningefamilier
6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereMarte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære
Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereVisionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse
Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereDette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning.
DAGPLEJEN SPROG Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,
Læs mereFRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler
FRI FOR MOBBERI I børnehuset Skovdalen har vi fokus på børns samspil og fællesskab. Mary Fonden og Red Barnet har udviklet et antimobbe program. Programmet bygger på at mobning blandt børn er de voksnes
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereSocial udvikling. Sammenhæng:
Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde
Læs mereBørneuniversets læreplan:
Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereSigne s Signe dagpleje
Signe s dagpleje Signes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Signe Jørgensen Holleskovvej 24 6683 Føvling Tlf.: 22 25 47 64 Signe Jørgensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor
Læs merefamilieliv Coach dig selv til et
Coach dig selv til et fantastisk familieliv At have børn fylder dit liv med mening og kærlighed men det kan være sin sag at bevare overskuddet og lykkefølelsen midt i en hektisk hverdag med job, alt for
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mere