Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR INGENIØRTROPPERNE 1
|
|
- Ada Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR INGENIØRTROPPERNE 1 1 Tjenestegrensmodulet benævnes våbenkursus internt i Hæren.
2 Indhold 1. INDLEDNING TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL TJENESTEGRENSMODULETS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE TJENESTEGRENSMODULETS OMFANG OG STRUKTUR EKSAMEN... 4 Bilag 1, Hærmodulet... 5 Bilag 2, Fælles ingeniørmodul... 6 Bilag 3, Kampingeniørmodul... 8 Bilag 4, Teknik og infrastruktur Bilag 5, Ammunitionsrydnings- og Afsøgningtjenestemodul Bilag 6, CBRN-modul Bilag 7, Geografisk Modul
3 1. INDLEDNING Hærens Tjenestegrensmodul for Ingeniørtropperne indgår som et element i Officersuddannelsen for Hæren. Den overordnede uddannelsesstruktur, overordnede læringsmål, generelle regler, herunder bl.a. eksamensregler mm. er defineret og beskrevet i rammestudieordningen, Officersuddannelsen for Hæren. Tjenestegrensmodulet for ingeniørtropperne kan kun tages af studerende, der er optaget på Officersuddannelsen for Hæren. Ingeniørregimentet er garnisoneret i Skive. Ingeniørregimentet har ansvaret for ingeniørtroppernes tjenestegrensmodul. 2. TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL Tjenestegrensmodulet i ingeniørtropperne skal tjene til, at den studerende lærer at føre og lede en deling i rammerne af ingeniørtroppernes offensive og defensive operationer. Desuden skal den studerende lære at virke som faglærer i ingeniørtroppernes funktionsog enhedsuddannelser ved egen enhed. 3. TJENESTEGRENSMODULETS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE De studerende skal: Viden: Have viden om alle kapaciteter og kulturen ved ingeniørtropperne og herved opnå en helhedsforståelse af alle våbenarter og tjenesteområder ved ingeniørtropperne. Færdigheder: Kunne fremstå som fører og leder gennem sit eget personlige eksempel. Selvstændigt kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder med en professionel tilgang. Kunne håndtere komplekse situationer og opgaver med sin enhed. Tage medansvar for uddannelsen ved sin enhed. Kompetencer: Selvstændigt kunne varetage delingsførerfunktioner ved ingeniørtropperne inden for det fulde opgavespektrum i dagslys, mørke og varieret terræn. Kunne udvikle egen praksis som officer i ingeniørtropperne. 4. TJENESTEGRENSMODULETS OMFANG OG STRUKTUR Ingeniørtroppernes tjenestegrensmodul består af syv moduler og hver studerende gennemfører tre moduler: Hærmodulet 1 uge Ingeniørmodulet 10 uger Kampingeniørtjenestemodulet 4 uger 3
4 Teknik og infrastrukturtjenestemodulet Ammunitionsrydnings- og afsøgningstjenestemodulet Kemisk-, biologisk- radiologisk og nukleartjenestemodulet (CBRN) Geografi Hertil ferie 4 uger 4 uger 4 uger 4 uger 2 uger Organiseringen af modulerne er vist på nedenstående illustration: 1 uge 10 uger 4 uger 1 uge KAMPINGENIØR HÆR- TEKNIK MODUL INGENIØR AMMRYD FERIE CBRN GEOGRAFI En uddybning af de enkelte moduler findes i de tilhørende bilag. 5. EKSAMEN Der gennemføres ikke eksamen, men undervejs på modulet er der en række prøver. Specifikke prøver omhandler: Tildeling af sprængningsbeføjelser. Tildeling af beføjelser til nødklassificering af broer. Tildeling af sikkerhedsbeføjelser i forbindelse med arbejde med kemiske og radiologiske stoffer såvel som skarpe uddannelseshjælpemidler. Desuden gennemføres forløbskontrol, hvor hver enkelt studerendes engagement, vilje og evne til at tilegne sig modulets hovedemner vurderes. 4
5 BILAG 1, HÆRMODULET Varighed: 1 uge Modulbeskrivelsen for hærmodulet er i studieordningen for elementet Hærens Funktionsuddannelse. 5
6 BILAG 2, FÆLLES INGENIØRMODUL Varighed: 10 uger FORMÅL. At den studerende som delingsfører kan uddanne og føre en ingeniørdeling og udøve grundlæggende ingeniørstøtte på en række udvalgte opgaver under offensive, defensive og stabiliseringsoperationer i rammen af ingeniørdetachementet under bataljonskampgruppen. Samtidig skal den studerende opnå forudsætninger for yderligere efteruddannelse og specialisering inden for tjenestegrenens våbenartsspecialer. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Have viden om organisation, materiel, begreber, doktrin og metoder relevant for ingeniørdelingens indsættelse i offensive, defensive og stabiliseringsoperationer i rammen af ingeniørdetachementet. Have viden om grundlæggende ingeniørovervejelsesmetodikker. Have viden om tværfagligt samarbejde med ingeniørtjenestens specialer samt Hærens øvrige tjenestegrene 2. Have viden om ingeniørtjenesten og opgaver i et værnsfælles 3 perspektiv. Have viden om ingeniørtjenesten i krigshistorien. Færdigheder Kunne analysere en taktisk- og teknisk opgave ved hjælp af ingeniørtjenestens doktrin og metoder, og kunne argumentere for valg af løsning samt fremgangsmåde. Kunne indsætte ingeniørdelingen i udførelse af grundlæggende ingeniørtjeneste i form af mobilitetsfremmende og mobilitetshæmmende opgaver såvel som overlevelsesforanstaltninger. Kunne tilpasse ingeniørdelingens indsættelse til at løse opgaver i et kemisk, biologisk, radiologisk eller nuklear operationsmiljø (del af Hærmodulet), såvel som i et miljø med mineringer og improviserede eksplosiver. Kunne udføre sikre og effektive ingeniørmæssige sprængningsopgaver. Kunne planlægge, tilrettelægge og udføre enhedsuddannelse og enhedsskydninger ved ingeniørenheder. Kunne forestå sikkerheden omkring arbejdet i og omkring vand. På baggrund af de grundlæggende principper i International Humanitarian Law (folkeretten) samt vedtagne Rules of Engagement (forholdsordrer), skal den studerende kunne operere inden for disse rammer såvel som identificere problemstillinger, der er relevante for den valgte løsning. Kompetencer 2 3 Øvrige tjenestegrene: Kamp-, ildstøtte-, logistik- og føringsstøttetropper. Forsvarets tre værn: Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. 6
7 Selvstændigt kunne uddanne og indsætte ingeniørdelingen til udførelse af ingeniøropgaver til støtte for offensive, defensive og stabiliseringsoperationer under anvendelse af delingsstandarder, grundlæggende indsættelsesmetoder, sikkerhedsbestemmelser, teorier og begreber. Selvstændigt kunne indgå i samarbejde med fageksperter i forbindelse med militære ingeniøropgaver. Selvstændigt kunne udvikle egen praksis. INDHOLD Materiel og grundlæggende færdigheder: Basale færdigheder i forbindelse med anvendelse af materiel og metoder. Kommunikation: Befalinger, skriftlige opgaver, præsentationer Taktik og ingeniørtjeneste: Grundlæggende begreber, teorier, doktriner og metoder. Forståelse af organisation og vilkår for opgaveløsning på såvel ingeniørdelings- som ingeniørdetachementsniveauet. Ingeniørteknisk: Infrastrukturundersøgelse, materialelære, ingeniørmaskine forståelse, overgangs- og gennembrydningsmateriel og metoder, landmine- og hindretjeneste, infrastrukturvurdering, optimering og basale beskyttelsesforanstaltninger. Samfundsfagligt: Grundlæggende principper vedr. Krigens Love (International Humanitarian Law), fokus på miner og ingeniørenheders påvirkning af infrastruktur. Videnskabsteori: Kritisk doktrin- og teknikforståelse, drøftelse af taktik og teknik, metode og doktrin. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN Skriftlig og praktisk opgave i føringsvirksomhed, befaling og føring i grundlæggende indsættelse af ingeniørdelingen. Skriftlig og praktisk opgave i føringsvirksomhed, befaling for indsættelse og føring af ingeniørdelingen i udførelse af udvalgte ingeniøropgaver. Skriftlig prøve i sprængningstjeneste. Krav om deltagelse i praktisk udførelse af sprængning samt bestået i skriftlig prøve forud for tildeling af sprængningsbeføjelser. 7
8 BILAG 3, KAMPINGENIØRMODUL Varighed: 4 uger. FORMÅL. At den studerende som delingsfører kan uddanne og føre en ingeniørdeling og udøve grundlæggende ingeniørstøtte til supplerende ingeniøropgaver under offensive, defensive og stabiliseringsoperationer i rammen af ingeniørdetachementet under bataljonskampgruppen. Samtidig skal den studerende opnå forudsætninger for yderligere efteruddannelse og specialisering inden for tjenestegrenens våbenartsspecialer. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Have supplerende viden om organisation, materiel, begreber, doktrin og metoder relevant for ingeniørdelingens indsættelse i offensive, defensive og stabiliseringsoperationer i rammen af ingeniørdetachementet. Have viden om forudsætningerne for ingeniørenhedsskydninger og -sprængninger. Have viden om sikre afsøgningsmetoder. Have supplerende viden om tværfagligt samarbejde med ingeniørtjenestens specialer samt hærens øvrige tjenestegrene 4. Have viden om kampingeniørtjenesten i krigshistorien. Færdigheder Kunne indsætte ingeniørdelingen i udførelse af supplerende ingeniørtjeneste inden for mobilitetsfremmende og mobilitetshæmmende opgaver såvel som overlevelsesforanstaltninger. Kunne tilpasse ingeniørdelingens indsættelse til grundigere afsøgning af infrastruktur. Kunne vurdere kvaliteten på infrastruktur og formidle afledte konsekvenser til relevante samarbejdspartnere. Kompetencer Selvstændigt kunne uddanne og indsætte ingeniørdelingen til udførelse af supplerende ingeniøropgaver til støtte for offensive, defensive og stabiliseringsoperationer under anvendelse af delingsstandarder, grundlæggende indsættelsesmetoder, sikkerhedsbestemmelser, teorier og begreber. Kunne udføre udvalgte skarpe ingeniøropgaver i rammen af enhedsskydninger med støtte fra ingeniørkompagniet. Selvstændigt kunne indgå i samarbejde med fageksperter samt samarbejde med øvrige tjenestegrene i rammen af udvalgte underafdelings- eller afdelingsoperationer. Selvstændigt kunne udvikle egen praksis. INDHOLD. 4 Øvrige tjenestegrene: Kamp-, ildstøtte-, logistik- og føringsstøttetropper. 8
9 Materiel og grundlæggende færdigheder: grundlæggende færdigheder i forbindelse med anvendelse af materiel og metoder. Kommunikation: Befalinger, skriftlige opgaver, præsentationer Taktik og ingeniørtjeneste: Supplerende begreber, teorier, doktriner og metoder. Forståelse af organisation og vilkår for opgaveløsning på såvel ingeniørdelings- som ingeniørdetachementsniveauet samt bataljonskampgruppeniveauet. Ingeniørteknisk: Supplerende overgangs- og gennembrydningsmateriel samt landmineog hindretjeneste, afsøgningsmetodikker, infrastrukturvurdering og optimering. Videnskabsteori: Kritisk doktrin- og teknikforståelse, drøftelse af taktik og teknik, metode og doktrin. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN Skriftlig og praktisk opgave i føringsvirksomhed, befaling for indsættelse og føring af ingeniørdelingen i udførelse af udvalgte supplerende ingeniøropgaver. Skriftlig prøve i forbindelse med Nødklassificering af broer. 9
10 BILAG 4, TEKNIK OG INFRASTRUKTUR Varighed: 4 uger. FORMÅL. At den studerende som delingsfører for en værnsfælles konstruktionsenhed kan uddanne og føre egen ingeniørenhed, samt indsætte ingeniørenheden i rammen af ingeniørdetachementet henholdsvis konstruktionsdetachementet. Den studerende kan forstå de grundlæggende vilkår som faggrupperne i ingeniørenheden arbejder under og kan derved samarbejde dem på tværs af fagskel, med henblik på, at planlægge, gennemføre og kvalitetssikre ingeniørenhedens grundlæggende bygge- og anlægsopgaver. Samtidig skal den studerende opnå forudsætninger for yderligere specialisering inden for tjenestegrenens våbenartsspecialer. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Have viden om organisation, materiel, begreber, doktrin og grundlæggende indsættelsesmetoder relevant for konstruktionsenhedens indsættelse i henholdsvis offensive, defensive og stabiliseringsoperationer i rammen af ingeniørdetachementet eller konstruktionsdetachementet. Have viden om grundlæggende projektledelsesmetode. Have grundlæggende viden om byggeteknik og byggematerialer. Have viden om konstruktionsenheders rolle og tværfagligt samarbejde med ingeniørtjenestens specialer samt Hærens øvrige tjenestegrene 5 såvel som udvalgte enheder i Søværnet og Flyvevåbenet samt det civile beredskab. Have viden om konstruktionstjenesten i krigshistorien. Færdigheder Kunne analysere en taktisk- og teknisk opgave ved hjælp af konstruktionstjenestens doktrin og metoder, og kunne argumentere for valg af løsning samt fremgangsmåde (planlægning). Kunne indsætte ingeniørenheden i udførelse af grundlæggende konstruktionsopgaver og føre tilsyn i tilknytning hertil (gennemførsel og kontrol/kvalitetssikring). Kunne udføre mindre beregninger, udlede og rådgive om relevante materialer og løsninger herunder foranstaltninger til minimering af modstanderens våbenvirkning, såvel som risici i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Kunne uddanne egen ingeniørenhed inden for udvalgte dele af konstruktionsspecialet, herunder i udvalgte metoder og redskaber. Kunne analysere, vurdere og vælge praksisnære løsningsmodeller for afgrænsede ingeniøropgaver. Kunne formidle og kommunikere mellem faggrupper under eget speciale, i tilknytning til ingeniøropgaver. 5 Øvrige tjenestegrene: Kamp-, ildstøtte-, logistik- og føringsstøttetropper. 10
11 Kompetencer Selvstændigt kunne indsætte en konstruktionsenhed til udførelse af grundlæggende opgaver til støtte for operationer i de tre værn 6 under anvendelse af delingsstandarder, grundlæggende indsættelsesmetoder, sikkerhedsbestemmelser, teorier og begreber. Kunne håndtere praksisnære og tværfaglige problemstillinger i samarbejde med fageksperter på flere niveauer i tilknytning til ingeniøropgaver. Tage ansvar for at faggrupperne under eget ingeniørspeciale indgår tværfagligt samarbejde. Selvstændigt kunne indgå i samarbejde med fageksperter, i tilknytning til ingeniøropgaver. Selvstændigt kunne udvikle egen praksis. INDHOLD. Materiel og grundlæggende færdigheder: Basale færdigheder i forbindelse med anvendelse af materiel og metoder. Praktisk og teoretisk viden om materialers karakteristika, samt sikkerhedsmæssige aspekter for fagområdet. Kommunikation: Befalinger, skriftlige opgaver, præsentationer. Taktik, ingeniør- og konstruktionstjeneste: Grundlæggende begreber, teorier, doktriner og metoder. Forståelse af organisation og vilkår for opgaveløsning for konstruktionsenheden i rammen af ingeniørdetachementet henholdsvis konstruktionsdetachementet. Samfundsfagligt: Grundlæggende principper vedr. de civilt relaterede opgaver og konstruktionstjenestens bidrag til, og indvirkning på, det civile samfund. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN Teoretisk beregnings/planlægningsopgave (projekt). Praktisk øvelse med byggeopgave. 6 Forsvarets tre værn: Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. 11
12 BILAG 5, AMMUNITIONSRYDNINGS- OG AFSØGNINGTJENESTEMODUL Varighed: 4 uger. FORMÅL. At den studerende, som delingsfører for en ammunitionsrydnings- eller afsøgningsenhed, har viden om ammunition, praksis i forbindelse med ammunitionsrydning og afsøgningsoperationer, metoder anvendt af irregulære styrker, rådgivningsparametre og ammunitionsrydnings- og afsøgningsenheders opgaveløsninger under operationer i rammen af ingeniørdetachementet. Samtidig skal den studerende opnå forudsætninger for yderligere specialisering inden for tjenestegrenens våbenartsspecialer. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Have viden om organisation, materiel, begreber, doktrin og grundlæggende indsættelses-metoder relevant for ammunitionsrydning og afsøgningsenhedens indsættelse i henholdsvis offensive, defensive og stabiliseringsoperationer i rammen af ingeniørdetachementet eller til støtte for operationer såvel som i det civile beredskab. Indenfor ingeniørspecialet have viden om udvikling, ny teknologi, nye metodikker samt anvendt teori og praksis. Have viden om mekanismer, årsager og sammenhænge i forhold til dette særlige ingeniør speciale/fagområde. Have viden om ammunitionsrydnings- og afsøgningstjenesten i krigshistorien. Færdigheder Kunne analysere, vurdere og formidle detaljerede løsningsmodeller for en opgave. Kunne formidle læring og løsninger, baseret på et fagligt speciale, til samarbejdspartnere, i tilknytning til ammunitionsrydningsopgaver. Kunne vurdere kvaliteten på infrastruktur og formidle afledte konsekvenser til relevante samarbejdspartnere. Kunne anvende metoder og redskaber, samt mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for ammunitionsrydningsområdet. Kompetencer Kunne håndtere komplekse situationer og arbejdssammenhænge, som knytter sig til ammunitionsrydningsindsatser. Under pres kunne agere selvstændigt og sikkert under løsning af ammunitionsrydningsopgaver. Selvstændigt kunne indgå i samarbejde med fageksperter omkring ammunitionsrydningsopgaver. Selvstændigt kunne udvikle egen praksis. 12
13 INDHOLD. Materiel og grundlæggende færdigheder: Basale færdigheder i forbindelse med anvendelse af materiel og metoder. Grundlæggende ammunitionskendskab. Kommunikation: Befalinger, skriftlige opgaver, planlægning af præsentationer. Taktik, ammunitionsrydning og afsøgningstjeneste: Grundlæggende begreber, teorier, doktriner og metoder og praksis. Forståelse af organisation og vilkår for opgaveløsning for enheden i rammen af ingeniørdetachementet. Teknisk vurdering af infrastruktur i rammen af ingeniørdetachementets overordnede opgave og vilkår. Samfundsfagligt: Grundlæggende principper vedr. de civile beredskaber, ammunitionsrydnings- og afsøgningsenheders rolle og bidrag til det civile samfund. Konsekvenser af modstanderens brug af improviserede ladninger for eget samfund og samfundet i operationsområdet. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN Kontrol med opfyldelsen af læringsmålene gennemføres som forløbskontrol på baggrund af aktiv deltagelse. 13
14 BILAG 6, CBRN-MODUL Varighed: 4 uger. FORMÅL. At den studerende som delingsfører kan uddanne og føre en CBRN enhed og indsætte denne i grundlæggende sporing, rekognoscering og rensning af kemiske-, biologiske- og radiologiske stoffer. Han kan evaluere beregnede fareområder, rådgive om foranstaltninger til minimering af risici samt håndtering af udslip i forbindelse med ulykker med giftige stoffer eller angreb med kemiske-, biologiske-, radiologiske og nukleare stoffer. Samtidig skal den studerende opnå forudsætninger for yderligere specialisering inden for tjenestegrenens våbenartsspecialer. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Have viden om organisation, materiel, begreber, doktrin og grundlæggende indsættelsesmetoder relevant for CBRN enhedens indsættelse under hhv. offensive, defensive og stabiliseringsoperationer i rammen af ingeniørdetachementet eller til støtte for operationer i Søværnet, Flyvevåbenet og i det civile beredskab i rammen af CBRN detachementet. Have viden om giftige industrielle stoffer (TIM), kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare kampmidler og hvordan man beskytter sig henholdsvis minimerer skaderne herfra. Have viden om grundlæggende ingeniør og CBRN overvejelsesmetodikker. Have viden om tværfagligt samarbejde med ingeniørtjenestens specialer samt Hærens øvrige tjenestegrene 7 såvel som udvalgte enheder i Søværnet og Flyvevåbnet samt det civile beredskab. Have viden om relevante uddannelsesbestemmelser for CBRN området. Have viden om CBRN hændelser og beredskaber i krigshistorien. Færdigheder Kunne analysere en taktisk- og teknisk opgave ved hjælp af CBRN tjenestens doktrin og metoder, og kunne argumentere for valg af løsning samt fremgangsmåde. Kunne indsætte CBRN enheden i udførelse af grundlæggende CBRN opgaver i form af overlevelsesforanstaltninger. Kunne tilpasse CBRN enhedens indsættelse til at løse opgaver i et kemisk, biologisk, radiologisk eller nukleart operationsmiljø. Kunne evaluere CBRN beregninger, udlede og rådgive om relevante foranstaltninger til minimering af risici henholdsvis skader efter en ulykke eller et CBRN angreb. Kunne uddanne egen ingeniørenhed inden for udvalgte dele af CBRN specialet. Kompetencer 7 Øvrige tjenestegrene: Kamp-, ildstøtte-, logistik- og føringsstøttetropper. 14
15 Selvstændigt kunne indsætte en CBRN enhed til udførelse af grundlæggende CBRN opgaver til støtte for operationer i de tre værn 8 såvel som i det civile beredskab under anvendelse af delingsstandarder, grundlæggende indsættelsesmetoder, sikkerhedsbestemmelser, teorier og begreber. Selvstændigt kunne indgå i samarbejde med fageksperter, i tilknytning til CBRN opgaver. Selvstændigt kunne udvikle egen praksis. INDHOLD. Materiel og grundlæggende færdigheder: Basale færdigheder i forbindelse med anvendelse af materiel og metoder. Kommunikation: Befalinger, skriftlige opgaver, præsentationer. Taktik, ingeniør- og CBRN tjeneste: Grundlæggende begreber, teorier, doktriner og metoder. Forståelse af organisation og vilkår for opgaveløsning for CBRN enheden i rammen af ingeniørdetachementet henholdsvis CBRN detachementet. Samfundsfagligt: Grundlæggende principper vedrørende de civile beredskaber, giftige industrielle stoffers og CBRN våbens virkning. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN Skriftlige og praktiske opgaver i føringsvirksomhed, befaling for indsættelse og føring af en CBRN enhed omkring udførelse af en række udvalgte CBRN opgaver. Praktiske opgaver i rådgivning om forebyggende CBRN beskyttelsesforanstaltninger samt tiltag til minimering af CBRN skader. Skriftlig og praktisk slutkontrol i CBRN tjenesten, herunder i sikkerhedsbestemmelser for arbejde med kemiske og radiologiske stoffer såvel som skarpe uddannelseshjælpemidler. 8 Forsvarets tre værn: Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. 15
16 BILAG 7, GEOGRAFISK MODUL Varighed: 4 uger. FORMÅL. At den studerende som delingsfører kan føre en geogruppe og/eller geodeling, udøve grundlæggende geospatial rådgivning og udføre geospatial støtte til operationsplanlægningen, i rammen af bataljonskampgruppen. Samtidig skal den studerende opnå forudsætninger for yderligere specialisering inden for tjenestegrenens våbenartsspecialer. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Have viden om organisation, materiel, begreber, doktrin og metoder relevant for geogruppe og -geodelings indsættelse til støtte for operationsplanlægning i rammen af bataljonskampgruppen. Have viden om anskaffelse, forædling, analyse, produktion, distribution og støtte/rådgivning af geospatiale data som forudsætning for geoenhedens støttekapacitet. Have viden om operationsplanlægningsmetodikken på bataljonskampgruppestabsniveauet og den tilhørende geospatiale støtte hertil. Have viden om geografiske informationssystemer. Have viden om tværfagligt samarbejde med ingeniørtjenestens specialer 9 og de primære brancher i bataljonskampgruppens stab 10. Have viden om ingeniørtjenesten og den geospatiale støtte i krigshistorien. Færdigheder Kunne støtte operationsplanlægning med geospatiale analyser og kortprodukter (analogt og digitalt) og kunne argumentere for valg af løsning samt fremgangsmåde. Kunne anvende et udvalgt geografisk informationssystems grundlæggende funktioner. Kunne indsætte geogrupper fra geodelingen i udførelse af grundlæggende geospatial støtte, herunder analyse, produktion og distribution af geospatiale produkter (analogt og digitalt). Kompetencer Selvstændigt kunne indsætte en geogruppe eller geodeling, til udførelse af geospatial støtte til operationsplanlægning under anvendelse af delingsstandarder, teorier og begreber. Selvstændigt kunne indgå i samarbejde med fageksperter, i tilknytning til geospatiale opgaver Ingeniørtjenestes specialer: Kampingeniør-, teknik og infrastruktur-, ammunitionsrydning og afsøgningssamt kemisk-, biologisk- radiologisk og nukleartjeneste. Primære brancher i bataljonskampgruppens stab: efterretning, operation, logistik, civilt/militært samarbejde. 16
17 Selvstændigt kunne udvikle egen praksis. INDHOLD. Kommunikation: Befaling, formalia og præsentationer. Taktik: Grundlæggende begreber, doktrin, fremgangs- og indsættelsesmåder, operationsplanlægningsmetode, battlefield area evaluation processen 11 og organisationsforståelse. Ingeniørtjeneste: Ingeniørrekognoscering og feltindhentning af geospatiale data. Teknologi: Grundlæggende kendskab og anvendelsesmuligheder af geografisk informationssystemer, grundlæggende geodæsi, dataforståelse, raster produkter, digitale produkter, satellitbilleder, luftfotos, ortofotos, billeder, højdedata, data fra åbne og lukkede kilder, danske og udenlandske hærkort samt kendskab til almen forekommende geospatiale produkter. Krigsstudier: Grundlæggende teknologisk og organisatorisk udvikling samt udviklingstendenser. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN Kontrol med opfyldelsen af læringsmålene gennemføres som forløbskontrol på baggrund af: Praktiske øvelser i støtte til operationsplanlægning herunder: o Analyse af terrænets fordele og ulemper. o Valg og fortolkning af relevante data i forbindelse med produktion analoge og digitale kort samt kortpakke ved hjælp af Hærens kommunikations- og informationssystemer. o Terrænbeskrivelse og rådgivning i forbindelse med terrænets anvendelse. Praktiske øvelser i anvendelse af geografisk informationssystem. Praktiske samarbejdsøvelser med en geogruppe. 11 Analyse af terrænets fordele og ulemper. 17
Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR LOGISTIKTROPPERNE 1
Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR LOGISTIKTROPPERNE 1 1 Tjenestegrensmodulet benævnes våbenkursus internt i Hæren. Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL...
Læs mereStudieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR KAMPTROPPERNE 1
Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR KAMPTROPPERNE 1 1 Tjenestegrensmodulet benævnes våbenkursus internt i Hæren. Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL... 3 3.
Læs mereStudieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR EFTERRETNINGSTROPPERNE 1
Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR EFTERRETNINGSTROPPERNE 1 1 Tjenestegrensmodulet benævnes våbenkursus internt i Hæren. Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL...
Læs mereStudieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE OPERATIONSSTØTTE
Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE OPERATIONSSTØTTE INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Operationsstøtteuddannelsens formål... 3 3. Operationsstøtteuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Operationsstøtteuddannelsens
Læs mereStudieordning HÆRENS OFFICERSBASISUDDANNELSE
Studieordning HÆRENS OFFICERSBASISUDDANNELSE Indhold 1. Indledning... 3 2. Officersbasisuddannelsens formål... 3 3. Officersbasisuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Officersbasisuddannelsens omfang
Læs mereLOGO. Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE. Version
LOGO Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE Version 26112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Operationsstøtteuddannelsens formål... 3 3. Operationsstøtteuddannelsens
Læs mereStudieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version
Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING Version 26112015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Kontrol og Varslingsuddannelsens formål... 3 3. Kontrol og varslingsuddannelsens
Læs mereStudieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version
Studieordning for elementet Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot Version 30112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål med Flyvning og Ledelse... 3 3. Mål for læringsudbytte for Flyvning og Ledelse...
Læs mereStudieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE TEKNIK
Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE TEKNIK INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Teknikuddannelsens formål... 3 3. Teknikuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Teknikuddannelsens omfang og struktur...
Læs mereStudieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN 2015
Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN 2015 Indledning...3 UDDANNELSENS FORMÅL...4 UDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE...4 UDDANNELSENS TITEL...5 ADGANGSKRAV...6 Generelle adgangskrav...6
Læs mereMILITÆR DIPLOMUDDANNELSE
Studieordning MILITÆR DIPLOMUDDANNELSE Indhold INDLEDNING... 4 UDDANNELSENS FORMÅL... 4 UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 4 UDDANNELSESRETNINGER OG UDDANNEDES TITLER... 5 ADGANGSKRAV... 5 UDDANNELSENS
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereUddannelsesordning for DELINGSFØRERKURSUS
Version 1.0 Uddannelsesordning for DELINGSFØRERKURSUS Autorisation Nærværende uddannelsesordning autoriseres hermed til brug på HVS/HJV ved gennemførelse af DELINGSFØRERKURSUS (DFK). JENS SUND oberst Chef
Læs mereTaktisk kursus for officerer af reserven (TAKKUR RESOF)
Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: HKS 12 Taktisk kursus for officerer af reserven (TAKKUR RESOF) Formål 1. At give eleven viden om og forståelse for panserinfanterikompagniet
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Kandidatuddannelsen i Oplevelsesdesign - Aalborg 5 respondenter 22 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 23% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereGENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN
GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN 1. FORMÅL Formålet er, at sergenteleven erhverver sig den nødvendige grundlæggende viden og færdigheder og på grundlag heraf tilegner
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Enhedsuddannelse 6003 Bevogtning
Version 1.0 LÆRINGSPLAN FOR Enhedsuddannelse 6003 Bevogtning Udarbejdet af: HVS STUDIE-UDVIKLINGSSEKTION Dato og år: DEC 2017 Side 1 af 12 sfortegnelse sfortegnelse... 2 Fagbeskrivelse... 3 Indledning...
Læs mereI medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE
Kompetenceudvikling er vital for Forsvarets evne til at løse tidens og fremtidens opgaver. UDDANNELSESBESKRIVELSE Officersbasisuddannelse, HRN Uddannelsesbeskrivelse Formål Formålet med officersbasisuddannelsen
Læs mere10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)
STUDIEORDNING for Markedsføringsøkonom (AK) Ikrafttrædelse: 20.08.2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 6 nationale fagelementer... 4 2.1. Forretningsforståelse...
Læs mereKompetenceprofil for konstabel/panseringeniørkompagni (KS/PNIGKMP) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER
Kompetenceprofil for konstabel/panseringeniørkompagni (KS/PNIGKMP) HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereBEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017
BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 6005 DeMars DIR D 02342097 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 6005 DeMars DIR D 02342097 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6005 Bevogtning fred. B. Kort navn BEVFCOBJ FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte enheden i stand til
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Faget. Bevogtningsdelingsfører
Version 1.0 LÆRINGSPLAN FOR Faget Bevogtningsdelingsfører Udarbejdet af: HVS/UDV/AG KBU MA 254467 PL Pia Kristine Hjort MA 336089 KN Peter Hartvig Andersen Dato og år: DEC 2016 Side 1 af 18 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Maritimt Officerskursus 2, Taktik og føring 3401
LÆRINGSPLAN FOR Maritimt Officerskursus 2, Taktik og føring 3401 Udarbejdet af: Arbejdsgruppe Maritimt Officerskursus (AG MOK) Dato og år: Marts 2018 Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereINFANTERIKURSUS II - OFFENSIV
INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV (GRO/HO) Formål 1. At bibringe kadetten (KT) den faglige viden, de fornødne færdigheder og holdninger i relation til infanteridelingens virke og anvendelse, således at KT,
Læs mereStudieordningens del 3
Studieordningens del 3 Studieordningens del 3 er et supplement til institutionsdelen af studieordningen 2016 på byggekoordinatoruddannelsen. 1. Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag Studieordningens
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mere2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,
Læs mereKompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER
Kompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereStudieordning FLYVEVÅBNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE (FLV OBU)
Studieordning FLYVEVÅBNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE (FLV OBU) 1. august 2015 INDHOLD 1. Indledning...3 2. Formål med Flyvevåbnets Officersbasisuddannelse...3 3. Mål for læringsudbytte...3 4. Omfang og struktur
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Faget. Taktik & føring
FEB 2017 LÆRINGSPLAN FOR Faget Taktik & føring Udarbejdet af: AG CHEF Side 1 af 11 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forside Indholdsfortegnelse 1 Beskrivelse af faget: TAKTIK OG føring 2 1. Indledning 3 2. Forudsætninger
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Sociologi, foråret 2011
Evaluering af Pædagogisk Sociologi, foråret 2011 I foråret 2011, blev der udbudt tre moduler på suppleringsuddannelsen i, Pædagogisk teori, Sociologisk teori og videnskabsteori. Modulerne er dog evalueret
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015
PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts
Læs mereStudieordning for Multimediedesigner National del August 2018
Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Faget. Øvelsestilrettelæggelse.
Version 1.0 LÆRINGSPLAN FOR Faget Øvelsestilrettelæggelse. Udarbejdet af: HVS/UDV/AG KBU MA 254467 PL Pia Kristine Hjort MA 336089 KN Peter Hartvig Andersen Dato og år: DEC 2016 Side 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereStudieordning FUNKTIONSUDDANNELSE FOR HÆREN
Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSE FOR HÆREN 1. august 2015 Indhold 1. Indledning...3 2. Funktionsuddannelsens formål...3 3. Funktionsuddannelsens mål for læringsudbytte...3 4. Funktionsuddannelsens omfang
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereSTUDIEORDNING for Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling Nationaldel. Ikrafttrædelse Revideret
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling Nationaldel Ikrafttrædelse 15.08.18 Revideret 13.07.18 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder seks
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt to moduler, diversitet og perspektiv. Modulerne er blevet
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring
STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Del III: Fordybelsesspor Ikrafttrædelse: 15. august 2019 1. Fordybelsesspor... 2 1.1 Strategisk markedsføring og
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011 På Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk blev der i foråret 2011 udbudt to moduler, Humanistisk videnskabsteori og og Tekst og mundtlighed
Læs mereKompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER
Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup
Læs mereLæringsplan. Føringsvirksomhed Certificeringsøvelse Hjemmeværnets Beredskabsstyrke
Læringsplan Føringsvirksomhed 6100 Certificeringsøvelse Hjemmeværnets Beredskabsstyrke Udarbejdet af: KN Peter Hartvig Andersen og SBH Pia Kristine Hjort Dato og år: AUG 2017 Side 1 af 9 Version 1-2017
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereHjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse
Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 JAN 2017 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Informationsvidenskab - København 4 respondenter 13 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 31% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereBilag 1. Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN
Bilag 1 Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN AUTORISATION Nærværende studieordning autoriseres herved til brug for Officersuddannelsen for Hæren. X.X. XXXX DOKUMENTHISTORIK Dokumentversion Revisionsdata
Læs mereBachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereHjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse
Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser
Læs mereIT-uddannelser i Forsvaret
IT-uddannelser i Forsvaret Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole Faggruppe Informatik Bygning 131, Flyvestation Værløse 3500 Værløse http://sps.net-u.dk Teori & praktik Hvem er vi? Faggruppe Informatik
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereBeskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL
Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier Med BA specialisering i Interaktive digitale medier - Aalborg 7 respondenter 28 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 25% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereHjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 JAN udgave
Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 JAN 2017 4. udgave Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker,
Læs mereStudieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb
Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019
STUDIEORDNING for Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019 Revideret 15.12.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 5 nationale fagelementer...
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR Lovpligtig Uddannelse, modul 2 (HHV, FHV, MHV)
LÆRINGSPLAN FOR Lovpligtig Uddannelse, modul 2 (HHV, FHV, MHV) Almindelig til Politiet Udarbejdet af: HVS AG LPU Dato og år: 01 OKT 2016 Side 1 af 15 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 Beskrivelse
Læs mereSTUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret
STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering
Læs mereGENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET
GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET 1. FORMÅL 1.1. Formålet med uddannelsen er, at deltageren tilegner sig den viden, de færdigheder og holdninger, der sætter vedkommende i stand til
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereLæringsplan for Lovpligtig uddannelse (HHV, VHV, FHV), modul 3 Vagttjeneste
Læringsplan for Lovpligtig uddannelse (HHV, VHV, FHV), modul 3 Vagttjeneste Udarbejdet af: AG LPU Dato og år: 01 10-2016 Version 01. Oktober 2016 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereBilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau
Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 9220 Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bilag: 3a: Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Interaktive digitale medier - Aalborg 16 respondenter 44 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 36% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereModul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet
Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.
Læs mereBlended Learning (BL) Operations- og Føringsuddannelsen
Blended Learning (BL) Operations- og Føringsuddannelsen Blended Learning, en ny vej mod visdom. Tidsforbrug og udfordringer. Behov for nytænkning/bevidst tænkning. De uddannelsesmæssige krav. Den pædagogiske
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereKick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2
Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2 Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden
Læs mereFORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME
FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD
Læs mere... en del af dit professionelle netværk
TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereForsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.
Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser
Læs mereIndsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014
Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet
Læs mereOversigt over videreuddannelseskurser Bemærkninger:
Oversigt over videreuddannelseskurser Bemærkninger: Nærværende beskrivelse af videreuddannelseskurserne indeholder ikke samtlige data fra de videreuddannelseskurser, som de tre værn har udarbejdet, hvorfor
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereStudieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN MASKINTEKNISK RETNING
Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN MASKINTEKNISK RETNING 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR...
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi For Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi foreligger der evalueringer af undervisningen på tre moduler: perspektiver i pædagogisk-antropologi,
Læs mereEvaluering af Masteruddannelsen i dansk som andetsprog, foråret 2011
Evaluering af Masteruddannelsen i dansk som andetsprog, foråret 2011 Der har i foråret 2011 været udbudt et modul i masteruddannelsen i dansk som andetsprog. Modulet er samlæst med Uddannelsen til underviser
Læs mere1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.
Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 6080 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 6080 DeMars DIR D 02624586 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6080 Områdeopklaring B. Kort navn OMROPK FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte MOTOVDEL i stand til
Læs mereLæringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE UCSJ 15.MAJ 2017
Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE UCSJ 15.MAJ 2017 Constructive alignment, taksonomiske niveauer jf. Biggs og Tang (2011) Constructive alignment En helhedstænkning, med fokus
Læs mere