Forslag til finanslov 2008

Transkript

1 Forslag til finanslov 2008 Analysen er foretaget af Sekretariatschef Carsten Eberhard Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler København, september 2007 side 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING SAMMENFATNING DEN SAMLEDE ØKONOMISKE RAMME DE KOMMENDE ÅR...4 Kurser ANALYSE AF FINANSLOVSFORSLAGET INFLATIONSREGULERING TAKSTREGULERINGER GENERELT GRUNDTILSKUD FÆLLES- OG BYGNINGSTAKSTER ERHVERVSRETTEDE UNGDOMSUDDANNELSER...9 Skolepraktik...10 Introduktionskurser og brobygning...10 Selektive takstændringer...10 Øvrige indsatser GYMNASIALE UDDANNELSER KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER LOP-TILSKUD KOSTAFDELINGER ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (EVE) FLEKSJOB OG AER-BIDRAG...14 side 2

3 1. INDLEDNING Dette notat har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser af regeringens forslag til finanslov for 2008 for erhvervsskolernes område med henblik på at vurdere erhvervsuddannelsernes økonomiske situation i Notatet analyserer udviklingen i taxametersatser og særlige puljer fra 2007 til 2008 og supplerer disse med et par andre forhold af betydning for skolernes økonomi i Yderligere relateres disse tendenser til de ønsker, skolerne har til den fremtidige udvikling, således som disse er kommet til udtryk i forbindelse med analysen af skolernes regnskabsresultat. Da målet er at medvirke til at skabe et overblik, er der sket en selektiv udvælgelse af områder til analyse, og ikke alle områder er således i sagens natur behandlet. Målgruppen er skolernes daglige ledelser, som med dette notat forhåbentlig får et bedre overblik over de økonomiske forudsætninger for skolernes drift i Der tages principielt forbehold for fejl og mangler. side 3

4 2. SAMMENFATNING 2.1 Den samlede økonomiske ramme Finansministeriet offentliggjorde den 28. august 2007 forslag til finanslov for Forslaget indeholder på uddannelsesområdet bl.a. udmøntningen af globaliseringspuljen fra aftalen mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre fra november Taksterne er generelt pris- og lønreguleret i forhold til 2007 med 2,7 %. Hvorvidt dette er tilstrækkeligt i forhold til den lønudvikling, som institutionerne vil opleve i 2008, er tvivlsomt, da skolerne oplever et markant lønpres, og der i foråret 2008 skal indgås nye overenskomster. I forslaget er indarbejdet besparelser på grundlag af den politiske aftale om indkøbseffektivisering på de selvejende institutioner. Disse er gennemført ved en takstnedsættelse på 0,6 % på undervisnings- og fællesudgiftstaxametret. Sammenfattende kan FFL 08 på erhvervsskolernes område opgøres som følger: Mio. kr P/l-regulering (2,7 %/4,9 %) 285 Forventede pris- og lønstigninger -350 Indkøbsbesparelser (0,6 %) -42 Stigning i grundforløbstakster (teknisk eud 61 mio. kr./merkantil eud 16 mio. kr.) 77 Hhx-takstændring 20 Rammeløft, tekniske uddannelser 6 I alt -4 I alt en formindskelse i tilskuddet på minus 4 mio. kr. i Herudover er der en række plusser og minusser, som ikke kan kvantificeres, da de enten ikke er udmøntet, eller det ikke er muligt at sige, hvor stor en andel, de tekniske skoler og kombinationsskolerne vil få. Specielt skal der gøres opmærksom på, at der mangler justeringer på VEU-området, da dette afventer trepartsforhandlingerne i efteråret Resultatet af disse forhandlinger forventes indarbejdet i forbindelse med ændringsforslag til FFL08. Samlet er der tale om en status quo for erhvervsskolernes økonomiske vilkår i Men det forventes samtidig, at skolerne sætter en række nye initiativer i gang for at mindske frafald og sikre, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. 2.2 De kommende år På FFL 08 er der afsat en globaliseringspulje på 4 mia. kr. i 2008, som bl.a. skal anvendes til en indsats på uddannelsesområdet. Det er på erhvervsuddannelsesområdet udmøntet i velfærdsaftalen. side 4

5 Det skal særligt bemærkes, at flerårsaftalen for eud udløber med I de tre år, som aftalen dækker bliver der tilført henholdsvis 150, 300 og 300 mio. kr. til erhvervsuddannelserne. Det må derfor forventes, at der indgås en ny aftale, der afløser velfærdsaftalen, da uddannelserne ellers må imødese betydelige nedskæringer, der vil ødelægge en række af de initiativer, som er iværksat for at nedbringe frafaldet og at få flere gennem en ungdomsuddannelse. I notat fra Undervisningsministeriet af 5. juli 2007 er oplistet en udmøntning af midlerne fra Velfærdsaftalen fra 2. november Den kan opdeles på følgende måde: Udmøntet gennem grundforløbstakstforhøjelse Bedre skolemiljø Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt mere praksisnært grundforløb Mentorordning, kontaktlærerordning samt styrket social og psykologisk rådgivning Bedre vejledning, herunder korte praktikophold i virksomheder Udmøntes gennem en ny kombinationsforløbstakst Målretning af produktionsskoleforløb, så de som hovedregel indeholder meritgivende forløb til kompetencegivende uddannelse Udmøntes gennem en forhøjelse af praktikpladstaxametret Øget praktikpladsopsøgende indsats og vejledning Udmøntes som særligt taxameter Individuelle erhvervsuddannelser Udmøntes som mere aktivitet på studierettet påbygning Trin- og niveaudeling Udmøntes som en trækningsret til hver enkelt skole Efteruddannelse af lærere Fra kvalitetsudviklingsmidler Udmøntes centralt Styrkelse af kvalitetssikring og udvikling Modernisering af EGU Handlingsplan for øget gennemførelse samt indsatsaftaler med skoler med store frafaldsproblemer Kampagne for praktikpladser Flex-kombiaftaler og korte uddannelsesaftaler Bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder I alt (inkl. midler fra kvalitetsudviklingspuljen) Det fremgår af opgørelsen, at der ikke vil være nye midler fra velfærdspuljen i 2009, da de nu er fordelt på de forskellige indsatser. side 5

6 Kurser Med anvendelse af 50 mio. kr. til efteruddannelse af lærere og 20 mio. kr. til hhx-takster er der ikke flere midler i 2008 til kvalitetsudvikling på eud og erhvervsgymnasiale uddannelser. side 6

7 3. ANALYSE AF FINANSLOVSFORSLAGET 3.1 Inflationsregulering Statstilskud reguleres hvert år på finansloven med en inflationsregulering (p/l-regulering = pris- og lønregulering). Finansministeriet fastlægger finanslovsforslagets p/l-regulering ud fra en vurdering af den almindelige prisudvikling i samfundet og gæt på den fremtidige udvikling. Der er to elementer i pris- og lønforudsætningerne: en niveaukorrektion for udviklingen fra 2006 til 2007 (efterslæb) et skøn over udviklingen fra 2007 til 2008 Det generelle pris- og lønindeks har ikke noget efterslæb i år, men derimod en overregulering på 0,1 procentpoint. Et skøn for det kommende år er på 2,8 procentpoint. Dette giver i alt en p/l-regulering på 2,7 %. Anlægsudgifter har efterslæb i 2007 på 3,3 procentpoint, og et skøn for det kommende år er også på 2,8 procentpoint. I 2008 er der derfor en samlet opregning på 6,1 %. Disse skøn har Finansministeriet fastlagt med udgangspunkt i Økonomisk Redegørelse, maj I FFL 08 er taksterne p/l-reguleret med 2,7 % svarende til Finansministeriets forventninger til den generelle pris- og lønstigning for Bygningstaxametret er reguleret med 4,9 % på grundlag af et vejet gennemsnit for renteudvikling og udvikling i byggepriser, da renteudviklingen, som indgår med 20 %, er sat til 0 %, og anlægsudgifter, som indgår med 80 %, er sat til 6,1 %. Disse p/l-reguleringer giver i alt en stigning i taxameterindtægterne på erhvervsskolerne på 285 mio. kr. i Takstreguleringer generelt I Institutionsstyrelsens notat med Orientering om Finanslovsforslaget for finansåret 2008 af 28. august 2007 fremgår det, at der i 2008 ikke er indregnet en generel procentbesparelse på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Derimod er der indlagt besparelser på 0,6 % på baggrund af den gennemførte analyse af effektiviseringspotentialet for de selvejende institutioner ved første fase af statens indkøbsprogram. Dette er sket på undervisnings- og fællestaksterne på alle uddannelser med undtagelse af hhx. Denne indkøbsbesparelse svarer til 41,7 mio. kr. for de tekniske og merkantile uddannelser med undtagelse af hhx. Samlet er der på de selvejende institutioner foretaget følgende besparelser til indkøbseffektiviseringer: side 7

8 Institutionsområde Procent Mio. kr. CVU/MVU 0,5 13 Erhvervsskoler (- hhx) 0,6 40 Frie kostskoler 0,4 7 Gymnasier og HF 0,2 12 SOSU 0,5 2 VUC 0,5 5 I alt 79 Kilde: Undervisningsministeriets præsentation af FFL 08 I Finansministeriets økonomiske redegørelse fra august 2007 er stigningen i lønninger på det private arbejdsmarked forventet til 4,7 % i Der skal indgås nye overenskomster på det offentlige område i april 2008, og i de seneste udmeldinger fra såvel arbejdsgivere som arbejdstagere forventes der større stigninger i lønningerne end tidligere år. En lønstigning i 2008 på 4 % for erhvervsskolerne må derfor desværre anses for realistisk. På Finansministeriets hjemmeside skønnes forbrugerpriserne i 2008 at stige med 2,5 % i forskellige prognoser. Erhvervsskolernes omkostninger udgøres af stort set 2/3 lønomkostninger og 1/3 af andre omkostninger. En sammenvejning af de forventede omkostningsstigninger giver en samlet stigning på 3,47 % i Omsat til kroner i forhold til skolernes samlede omkostninger på 10 mia. kr. vil skolernes omkostninger stige med 350 mio. kr. som følge af de forventede løn- og prisstigninger i Grundtilskud Grundtilskuddet fortsætter uændret fra 2007, det vil sige et basisgrundtilskud på maksimum 2,0 mio. kr., også i Der blev i 2003 indført et maksimum svarende til kr. pr. grundlagsårselev. Ved beregning af grundtilskuddet indgår tilskudsfinansieret aktivitet på erhvervsrettede ungdomsuddannelser (ekskl. skolepraktik og skolehjem), erhvervsgymnasiale uddannelser, korte og mellemlange videregående uddannelser, åben uddannelse samt AMU-aktivitet og anden aktivitet finansieret inden for EVE-rammen i et grundlagsår, som for 2008 omfatter 4. kvartal 2006 og kvartal Aktiviteten for aktiverede årselever rekvireret af Arbejdsformidlingen (AF) eller kommunerne indgår ikke i grundlagsårseleverne. Der er fortsat mulighed for efter konkret skøn at yde et tillæg til institutioner, som ikke i udgangspunktet opfylder forudsætningerne for at få lokalskoletillæg eller kombinationsskoletillæg. Tillægget kan højst udbetales i 3 år og må for lokalskoletillægget højst være på 1 mio. kr., mens der ikke er et fast maksimum for kombinationsskoletillægget. 3.4 Fælles- og bygningstakster Taksterne for 2007 og finanslovsforslaget for 2008 fremgår af bilag 2. side 8

9 Fællesudgiftstaksterne er p/l-reguleret med 2,7 % og derefter nedsat med 0,6 % for eud og htx som følge af indkøbsbesparelse. Eud fællestaksten på kr. er hævet med 300 kr. ekstra. Det vedrører uddannelserne individuel eud, bygge og anlæg og individuel eud, mekanik, transport og logistik samt skorstensfejer og skov- og naturtekniker. Dette er små uddannelser, hvorfor forhøjelsen ikke har stor betydning for skolernes økonomi. På enkelte andre eud-satser er der sket en positiv regulering gennem en oprunding af taksterne. Bygningstaksterne er p/l-reguleret med 4,9 %, og der er ikke foretaget indkøbsbesparelser. På KVU er der ligeledes foretaget en p/l-regulering med 4,9 % dog er flere af taksterne nedrundet, bortset fra serviceøkonom og designteknolog, hvor der er sket en oprunding. 3.5 Erhvervsrettede ungdomsuddannelser Taksterne for eud i 2007 og finanslovforslaget for 2008 fremgår af bilag 1. På finansloven for 2007 blev der i forbindelse med velfærdsaftalen foretaget en forhøjelse af undervisningstaksterne. Der er i finanslovsforslaget for 2008 yderligere sket en positiv regulering af grundforløbstaksterne med kr. for de tekniske grundforløb og kr. for de merkantile grundforløb. Forhøjelsen af grundforløbstaksterne er på 4,7 %. Dette udgør dog for det tekniske grundforløb kun kr. Hertil kommer 400 kr. som kompensation i forbindelse med harmonisering af taksterne for introduktionskurser og brobygning. Denne stigning i grundforløbstaksterne tilfører erhvervsuddannelserne 78 mio. kr. ekstra i Ministeriet anfører i sine notater, at der er tale om en stigning på 135 mio. kr., men dette skyldes, at man medregner forhøjelsen af grundforløbstaksterne i 2007 i forbindelse med velfærdsaftalen, da denne forhøjelse er bibeholdt i Forhøjelsen af grundforløbstaksten som led i velfærdsaftalen skal anvendes til at: få bedre skolemiljø få særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt mere praksisnære grundforløb få en mentorordning og kontaktlærerordning samt styrke social og psykologisk rådgivning få bedre vejledning samt korte praktikophold i virksomheder Sammen med de midler, der udmøntes til efteruddannelse af lærere, er der ikke flere midler i velfærdsreformen for 2008, som udmøntes direkte til skolerne. De resterende cirka 43 mio. udmøntes centralt gennem forskellige puljer. Ud fra demografiske prognoser er tilgangen til erhvervsuddannelserne forventet at stige med elever. Der forventes en stigning på årselever. Med henblik på at kunne yde en særlig indsats for at fremskaffe og fastholde praktikpladser til de tosprogede elever ydes et særligt tilskud til erhvervsskoler med mange tosprogede elever. Der er 5,2 mio. kr. i puljen i side 9

10 Opgørelsen af tosprogede elever udarbejdes af Danmarks Statistik, og tilskuddet udbetales kvartalsvis bagud efter retningslinier fastlagt af Undervisningsministeriet. Staten yder tilskud til skoler for hver praktikpladsaftale, der etableres med en virksomhed i EU- og EØS-lande. Ordningen administreres af AER efter AER s gældende regler for præmie til skoler, der finder praktikpladser i udlandet. Tilskuddet udgør kr. pr. praktikpladsaftale. Til FoU-midler til erhvervsrettede ungdomsuddannelser afsættes der i 2008 i alt 52,9 mio. kr. I perioden har der været afsat knap 90 mio. kr. årligt til kvalitets- og institutionsudvikling. Disse midler bortfalder i 2008 og 2009, da de dels er anvendt som en del af globaliseringspuljen og dels anvendt til finansiering af takstforhøjelsen til hhx. Skolepraktik I forbindelse med fase II-aftalen blev det fastlagt i Folketinget, at der kun kan være en årlig elevtilgang på Dette er også i FFL 08 fordelt med 190 elever på de merkantile uddannelser og elever på de tekniske uddannelser. Skolepraktik Elevtilgang Årselever Tilskud i alt (mio. kr.) 120,7 92,5 83,1 79,7 79,2 Introduktionskurser og brobygning I 2008 indføres der en tilskudsmæssig neutral harmonisering af taksterne på introduktions- og brobygningsforløb. Præsentationskurser erstattes af introduktionskurser af én uges varighed for alle elever i folkeskolens 8. klasse. Der bliver mulighed for brobygning i 9. klasse, og der er obligatorisk brobygning i 10. klasse i to uger samt mulighed for frivillig brobygning i op til fire uger mere. De nuværende tekniske præsentationskurser får ved overgangen til introduktionskurser en væsentligt lavere takst, idet de nedsættes med kr. For de merkantile introduktionskurser sættes taksten op med 400 kr. For at kompensere for nedgangen i taksten på de tekniske introduktionskurser hæves undervisningstaksten til brobygning på tekniske erhvervsuddannelser med kr., og herudover hæves grundforløbstaksten som tidligere omtalt med 400 kr. Omlægningen angives at være omkostningsmæssigt neutral, men for den enkelte skole kan der sagtens være store udsving, alt efter om skolen tidligere har haft mange præsentationskurser, som fremover får en væsentligt lavere takst, eller man gennemfører brobygningsforløb, som får en væsentligt højere takst. Der er i opgørelsen af den samlede virkning af finanslovsforslaget ikke taget beløb med i forbindelse med denne omlægning, da det ikke er til at forudsige, hvorledes aktiviteten vil udvikle sig. Selektive takstændringer Som følge af de senere års særligt store stigninger i materiale- og udstyrsudgifter i smedeuddannelsen og uddannelsen til overfladebehandler er undervisningstaksten for disse side 10

11 to uddannelser sat op med henholdsvis kr. for smedeuddannelsen og kr. for uddannelsen i overfladebehandler. Med den aktivitet, der var på disse to uddannelser i 2006, betyder dette en takstforhøjelse på i alt 5,7 mio. kr. Øvrige indsatser Med henblik på skolernes medvirken ved uddannelsesaftaler under ny mesterlære ydes fortsat særlige tilskud: Starttilskud pr. elev ved indgåelse af ny mesterlæreaftale Gennemførelsestilskud pr. elev ved afslutning af grundforløb Tillægstilskud pr. årselev under hovedforløb kr kr kr. For at understøtte skolernes arbejde med at oprette og tilrettelægge EGU-forløb og individuelle erhvervsuddannelser ydes vejlednings- og gennemførelsestilskud for elever i disse: Vejledningstilskud Gennemførelsestilskud kr kr. 3.6 Gymnasiale uddannelser For at sikre mere ensartede vilkår for de gymnasiale uddannelser iværksatte Undervisningsministeriet og Finansministeriet i januar 2007 en undersøgelse af de økonomiske vilkår på de gymnasiale uddannelser. I FFL 08 foreslås hhx-taksten hævet med kr., mens htx-taksten ikke reguleres ud over p/l-regulering og indkøbsbesparelser. For så vidt angår hhx-taksten er den faktiske forbedring kun på kr. Det beror på, at 800 kr. overføres fra kvalitetsudviklingsmidlerne til taksten. Endvidere indeholder nettoforhøjelsen på kr. den ekstraordinære bevilling på 750 kr. pr. årselev til frafaldsbekæmpelse, der blev givet i Dermed videreføres den ekstraordinære bevilling i Forbedringen på kr. skal ses i forhold til hhx-/htx-analysen. Her dokumenteres, at der er en forskel på taksterne på stx og hhx på kr. pr. årselev. De kr. forklares med forskellige vilkår for lærerne (bedre forberedelsesfaktor, bedre rettenormer mv.). Yderligere kr. forklares ved de almene gymnasiers fysik- og kemilokaler. Endelig er der en forskel på kr. pr. årselev, som ikke kan forklares. Selvom man også betragter både videreførelsen af de 750 kr. fra 2007 og overførslen fra kvalitetspuljen på 800 kr. som en forøgelse af taksten så forøgelsen bliver kr. så er det kun halvdelen af den forskel, som analysen af de gymnasiale uddannelser kalder uforklarlig. Hertil kommer, at også forskellen i lærernes arbejdsvilkår svarende til kr. er uforklarlig. Undervisningsministeriet angiver, at takstforhøjelsen til hhx samlet tilfører 60 mio. kr. til hhx. Som omtalt ovenfor stammer de 20 mio. kr. fra kvalitetsudviklingsmidlerne, som skolerne fik i 2007, og derudover medregnes det særlige tilskud til frafaldsbekæmpelse på 20 mio. kr., som hhx fik i Reelt er der således kun tale om en mertilførsel på i alt 20 mio. kr. side 11

12 Taksterne for 2007 er p/l-reguleret med 2,7 % og for htx vedkommende reduceret med 0,6 % til indkøbsbesparelsen. Færdiggørelsestaxametret er på såvel hhx som htx hævet med 100 kr. pr. elev. Stigningen på færdiggørelsestaksten på htx er en kompensation for, at taksterne for brobygning som enkeltfag til htx falder særlig meget. Der er således ikke tale om tilførsel af yderligere midler til htx i denne forbindelse. Det gennemsnitlige undervisningstilskud inklusive færdiggørelsestilskud pr. htx-årselev forventes i 2008 at være stort set uændret i forhold til 2007 med kr. På hhx forventes det tilsvarende tilskud at stige med kr. pr. årselev til kr. Bygningstaksten er uændret i forhold til 2007 på nær p/l-reguleringen på 4,9 %. Til FoU-aktiviteter på det gymnasiale område er der to puljer på henholdsvis 21,3 mio. kr. og 5,2 mio. kr. Dette er stort set uændret i forhold til Til udviklingen og fornyelse af fremtidens gymnasiale uddannelser i 2008 er der afsat 3,3 mio. kr., hvilket er 0,9 mio. kr. mindre end i Korte videregående uddannelser KVU-uddannelserne er omfattet af de samme aftaler fra globaliseringspuljen og indkøbseffektivisering som erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser. Taksterne er p/l-reguleret med samme satser på alle 3 uddannelser. Taksterne på åben uddannelse på videregående niveau er i perioden reduceret med 2 % årligt, da de ikke er omfattet af tilbageførslen fra omstillingsreserven, som de øvrige uddannelser blev det i I forbindelse med den kommende trepartsaftale på VEU-område kan der også ske takstjusteringer på dette område. Kvalitets- og institutionsudviklingstilskuddet til erhvervsakademierne er i 2008 på 73,5 mio. kr. og er en del af udmøntningen af de videreførte 165 mio. kr. fra 2006 om at styrke de korte og mellemlange videregående uddannelser. Midlerne vil blive udmøntet som et led i regeringens kvalitetsreform og målrettes mod at styrke kvaliteten i rekrutteringen og styrke efteruddannelsesindsatsen på de offentlige serviceområder, herunder for pædagoger og sygeplejersker! Til efteruddannelse af lærere på de videregående uddannelser er der i 2009 afsat ca. 25 mio. kr. Midlerne afsættes for at understøtte reformen af de korte videregående uddannelser via en markant efteruddannelsesindsats af undervisere. Til reform af de korte videregående uddannelser er der i 2008 afsat 10,2 mio. kr. og i ,9 mio. kr. Midlerne udmøntes, når der politisk er taget stilling til, hvordan reformen skal gennemføres. Der er foreslået følgende besparelser og tilbageførsel for undervisningstakster i 2008 og (BO-årene): side 12

13 KVU-området (i %) Besparelse, undervisnings- og fællesudgiftstakster i forhold til året før -0,6-0,7-0,8-0,8 Besparelse, bygningstakster i forhold til ,0 0,0 0,0 0,0 For de korte videregående uddannelser er færdiggørelsestaxametrene videreført og stort set kun p/l-reguleret, hvilket svarer til 18,1 mio. kr. (skønnet beløb for de tekniske KVU-uddannelser, da der ikke findes en eksakt opgørelse i FFL 08). Færdiggørelsestaxametret udgør ca kr. pr. dimittend. Midlerne til opbygning og profilering af institutionernes regionale videnscenterfunktion er ophørt i forbindelse med udløbet af den politiske aftale om videnscentre. 3.8 LOP-tilskud Praktikpladstilskuddet ydes fra og med 2006 på baggrund af et centralt fastsat måltal for den enkelte skole og en tilskudsordning, der omfatter tre takster. Grundlaget for beregningen af tilskud er aftaler, som er registreret i EASY-P, og som har en varighed af mindst tre måneder. Måltallet for den enkelte skole beregnes som 10/9 af det gennemsnitlige årlige antal uddannelsesaftaler registreret på skolen i de foregående tre kalenderår. For 2008 er fastsat følgende takster pr. registreret uddannelsesaftale: For opfyldelse af måltallet Op til og med 90 % Med over 90 % til og med 100 % Med over 100 % Tilskud pr uddannelsesaftale kr kr kr. Der forventes afholdt udgifter på i alt 138,1 mio. kr. i Der er afsat en pulje på 7,7 mio. kr. til tilskud til praktikpladser i udlandet. Der udløses en præmie på kr. pr. praktikpladsaftale. Der er endvidere fortsat afsat 3,0 mio. kr. til generel styrkelse af det praktikpladsopsøgende og praktikpladsformidlende arbejde. Midlerne tænkes primært anvendt til Praktikpladsen.dk og Praktik+ værktøjet. 3.9 Kostafdelinger I forbindelse med at landbrugs- og social- og sundhedsuddannelserne er kommet ind under erhvervsuddannelsesloven er betegnelsen for skolehjem ændret til kostafdelinger. Samtidig er bevillingstypen ændret fra at have været en rammebevilling til at være en aktivitetsstyret bevilling. Dette forventes dog ikke at have praktiske konsekvenser for kostafdelingerne på erhvervsskolerne. side 13

14 Der forventes i år 2008 fortsat at være 24 kostafdelinger på de tekniske skoler og to for elever ved handelsskolerne samt en kostafdeling, der ikke er tilknyttet en erhvervsskole. Taksterne for 2007 og finanslovsforslaget for 2008 fremgår af bilag 3. Taksterne er p/lreguleret med 2,7 %, som de øvrige erhvervsskoletakster også er reguleret med. I lighed med de sidste mange år er grundtilskud til kostafdelinger fastsat til kr. Der forventes et årselevtal på i 2008 inkl. de to merkantile kostafdelinger og de fem AMU-centres kostafdelinger. Elevbetalingen er for 2008 fastsat til 445 kr. pr. uge, eller kr. pr. årselev, hvilket er 400 kr. mere end taksten i For elever under 18 år uden uddannelsesaftale og for elever med forsørgerforpligtelse over for egne børn yder staten et tilskud på kr. (ekskl. moms) Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Dette område er i finanslovsforslaget kun p/l-reguleret, men der er ikke foretaget egentlige takstjusteringer, da dette afventer en kommende trepartsaftale. Der skal derfor ikke på nuværende tidspunkt omtales yderligere om taksterne i 2008, da dette først forventes at være afklaret i forbindelse med ændringsforslaget til finanslovsforslaget for Fleksjob og AER-bidrag I finanslovsforslagets er omtalt opkrævning til fleksjobordningen. Det er her præciseret, at bidraget kan sættes ned i 2. kvartal eller efterfølgende kvartaler, men at det ikke kan overstige det faste bidrag pr. årsværk pr. måned. I 2008 opkræves 267 kr. pr. årsværk pr. måned. Dette beløb er ens for både selvejende og statslige institutioner. AER-bidraget er også i 2008 på 530 kr. pr. fuldtidsansat medarbejder. Derudover er der til finansiering af præmien for ekstra praktikpladser et formålsbestemt bidrag på kr. pr. fuldtidsansat i Dette er 321 kr. mere pr. fuldtidsansat end i side 14