Lokalsamfundsprofil. Kapisillit. Foto: Asiaq

Transkript

1 Lokalsamfundsprofil Kapisillit Foto: Asiaq 1. udgave 2012

2 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Det er første gang, at der udarbejdes egentlige lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Denne 1. udgave må derfor også betragtes som en et pilotprojekt. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 2. udgave af lokalsamfundsprofilerne i Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til mailadresse: kommuneqarfik@sermersooq.gl. Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Udarbejdet af Strategisk Udvikling i Borgmestersekretariatet. Layout: Ivalu Risager 2

3 Indhold 1. Politisk system og lokal administration Politisk system Lokal administration Historik Historisk rids Mærkedage Geografi og klima Geografi Klima Befolkningen Alder og køn Bosætningsmønster Forsørgerbyrde børn og ældre Arbejdsstyrke Husstandsindkomst Infrastruktur Transportanlæg Transportmidler Tekniske anlæg Byggeanlæg Kommunikation og medier Boligforhold Antal og type af boliger Sanitetsforhold Gennemsnitlig husstand Boligventelister Hjemløse Uddannelse Folkeskole Elevtal Specialundervisning Karakter Efterskole og AFS-forløb Efterskole AFS-forløb Forberedelsesuddannelse Piareersarfik Piorsaavik Ungdoms- og erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Erhverv Offentlige institutioner Turisme Beskæftigelse Sociale forhold Fritids- og foreningsliv Børn og unge

4 Institutioner og tilbud Anbragte børn Ældreforsorg Handicapforsorg Antal personer med handicap og handicaptyper Institutioner og tilbud Anbragte personer med handicap Sociale ydelser Arbejdsløshed Kriminalitet Sundhedssektor Faciliteter inden for sundhedssektoren Befolkningssundhed Alkohol Alkoholforbrug Misbrugsbehandling Selvmord Afsluttende Litteratur- og kildehenvisning Bilag

5 1. Politisk system og lokal administration 1.1 Politisk system Bygdebestyrelsen består af repræsentanter for Nuuks bygder, det vil sige Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) og Kapisillit. Bygdebestyrelsen består af to personer fra Qeqertarsuatsiaat og én fra Kapisillit. Bestyrelsen afholder møde én gang om måneden og behandler og vedtager alle sager vedrørende bygden. Valget til bygdebestyrelserne følger kommunalvalget. 1.2 Lokal administration Bygdebestyrelsen refererer direkte til borgmestersekretariatet i Nuuk. Filialkontoret i Kapisillit refererer til borgerservice i Nuuk. Filiallederen kan derudover henvende sig til de forskellige forvaltningsledere i Nuuk, hvis der er behov for dette. Figur 1. Organisationsplan for borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq 5

6 I fagspecifikke spørgsmål refererer medarbejderne i administrationen i Kapisillit til fagcheferne for området, jævnfør den administrative organisationsplan. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. Figur 2. Organisationsplan for Kommuneqarfik Sermersooq Administrativt organisationsplan Kommuneqarfik Sermersooq 2011 Borgmester Administrerende direktør Borgmestersekretariatet Løn Erhversudvikling Økonomisk udvikling og Regskab Sekretariat Tolkekontoret Rådhusets betjente Borgerforvaltn. TAS og PAA Strategisk Udvikling Velfærdsforvaltning Kommunikationsforvaltning Udviklingsforvaltning Anlægs- og Miljøforvaltning Staben Kommunikationsafdeling IT afdeling Staben Staben Afeling for Sundhed og Forebyggelse Afdeling for Voksen Omsorg Borgerservicecenter HR afdeling Skoleafdeling Areal- og bygningsmyndigheden Daginstitutionsafdeling Teknik og drift Afdeling for Børn og Familie Afdelingen for Arbejdsmarked Piareersarfik Kultur- og fritid By- og boligudvikling Natur- og bæredygtighed Afdeling for tværfaglig udvikling Børne- og ungdomsrådgivning 2. Historik 2.1. Historisk rids I 1927 bosatte brødrene Jakob Jakobsen og Abia Jakobsen (Jaakorsuaq og Aabiarsuaq) sig i Nunaqarfissuaq. I 1937 fik stedet status som udsted på grund af fiskerigdomme i omegnen. Der blev bygget saltehus og igangsat produktion af saltning og tørring af torsk samt rækling af hellefisk. I 1950 erne kom der mange, både fra nord og syd, for at fiske, i højsæsonen kunne der være indbyggere i bygden. Produktionen var hovedsagelig saltet torsk. Da torsken forsvandt, nedlagde man tørrestativerne, og torskefiskeriet blev sekundært erhverv. Der fiskes året rundt torsk til husbehov samt til tørring af fisken med brædtsalg i Nuuk for øje. Der har i Kapisillit været forsøg med tamrendrift samt fåreavl. Fåreavl har man forsøgt sig med to gange, det eksisterer ikke i dag. Tamrener er der heller ikke i Kapisillit i dag. Rævefangst har været bygdens hovederhverv, men dette stoppede, da rævene fik rabies. I dag bruges rævefangst som skadedyrsbekæmpelse. Kommunen honorer fangsten. Det vil sige mistede indtægter ved skindindhandling bliver nu modsvaret af indhandling af rævehaler. Da det store landområde ved Kapisillit er yngleplads for ryper og harer, er terrænet et godt jagtfelt. 6

7 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Kapisillit kan fejre sit 100 års jubilæum i Geografi og klima 3.1 Geografi Bygden Kapisillit ligger inderst inde i en af Godthåbsfjordens forgreninger ca. 100 km øst for Nuuk. Navnet Kapisillit hentyder til den elv i bunden af Kapisillit fjorden, hvor Grønlands eneste laksegydeplads findes. Kilde: Klima De varmeste måneder i området er juni til september hvor middeltemperaturerne ligger omkring de 5 grader. De koldeste måneder i området er januar til marts hvor middeltemperaturerne ligger mellem -10 og -5 grader. 7

8 4. Befolkningen 4.1 Alder og køn Tabel 6. Befolkningen i Kapisillit fordelt på køn og alder, År Alder K M K M K M K M K M K M K M I alt I alt Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken august 2011 Af tabellen fremgår det, at befolkningstallet i Kapisillit har været faldende fra 2000 og frem til 2006 hvor tallet var på sit laveste. Fra 2006 og til 2010 har befolkningstallet været stigende. I 2011 er tallet igen faldet. Der er 13 personer i alderen 0-14 år og der er seks personer over 65 år i Det vil sige, at børn under 15 år udgør 17,3 %, og at alderspensionister udgør 8,0 % af den samlede befolkning i Kapisillit i Der er flest mænd i Kapisillit. I årene 2000, 2002 samt i 2010 er der næsten dobbelt så mange mænd som kvinder i bygden. Rapporten Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne peger netop på, at der for Grønland generelt er tilbøjelighed til, at der bor flere mænd end kvinder i bygderne (Rasmussen 2010:14). 8

9 4.2 Bosætningsmønster Figur 3. Bosætningsmønster Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen, 2011 Af figuren fremgår det at størstedelen af fraflytterne fra Nuuk vælger at flytte til Danmark. Ingen flytter til østkysten. Det er en generel tendens for Kommuneqarfik Sermersooqs bygder, at befolkningen fraflytter. En tendens, der også gør sig gældende for Kapisillit. 9

10 4.3 Forsørgerbyrde børn og ældre Figur 5: Forsørgerbyrde Oversigt over 0-14 årige og 65+ årige i Kapisillit årige årige Antallet af børn i Kapisillit faldt kraftigt fra 2000 til 2006, og steg fra 2006 til 2010, hvor antallet igen faldt. Antallet af ældre i Kapisillit har været støt faldende fra sit højeste i 2002 med 13 ældre over 65 år til seks personer i Arbejdsstyrke Figur 6: Arbejdsstyrke Den potentielle arbejdsstyrke svarer til alle årige i årene , da befolkningen frem til 2008 havde mulighed for at gå på pension, når de flydte 63 år. Fra og med 2010 er pensionsalderen 65 år, derfor regnes den potentielle arbejdsstyrke som de årige fra Den potentielle arbejdsstyrke i Kapisillit i 2011 er 56 personer, hvilket vil sige 74,7 % af byens befolkning. 10

11 Andelen af den potentielle arbejdsstyrke i befolkningen i Kapisillit var på sit højeste i 2006 med 75 % af byens befolkning, den var på sit laveste i 2000 med 62, 4 %. Der er en flere mænd end kvinder i den potentielle arbejdsstyrke. Sammenlignes der med Isortoq, der havde 91 indbyggere i 2011 og dermed er den bygd, der er befolkningstalsmæssigt bedst sammenlignes Kapisillit, udgør den potentielle arbejdsstyrke 74,7 % af den samlede befolkning i Kapisillit, og den udgør 64,8 % i Isortoq. Arbejdsstyrken er altså større i Kapisillit. Sammenlignes der med Nuuk, den nærmeste by, udgør den potentielle arbejdsstyrke 75 % af den samlede befolkning i Nuuk, og dermed har Kapisillit og Nuuk stort set samme potentielle arbejdsstyre i forhold til befolkningsantallet. 5. Husstandsindkomst Husstandsindkomst vil sige, at det er indkomsten for alle, der bor i én husstand. Typisk vil det være én eller flere voksne. Tabel 2. Gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst Kommuneqarfik Sermersooq * Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiniteqilaaq Kulusuk Isortoq Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, august * Der findes endnu ikke tal for

12 6. Infrastruktur 6.1 Transportanlæg Adgangen til Kapisillit sker via bygdebåden. Det fremgår af nedenstående tabel, at bygdebåden sejler året rundt til Kapisillit. Vareforsyningen forestås af KNI Pilersuisoqs bygdeservice. Vare- og passagertrafik sker hver uge med Angaju Ittuk. Det koster 350,- kr/t. at sejle fra Nuuk til Kapisillit, det vil sige 700,- kr. t/r, børn fra 2-11 år får 50 % rabat og det samme gør pensionister, børn under 2 år sejler gratis ( - september 2011). Tabel 1. Besejling af bygder i Kommuneqarfik Sermersooq Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli KNI Pilersuisoq står for havnemyndigheden i Kapisillit Transportmidler Anlægs- og Miljøforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende antal og type af transportmidler i Kapisillit. Der arbejdes på, at de kan medtages for eftertiden Tekniske anlæg I Kapisillit finder man det eneste digitale elværk i en bygd. Det er et forsøgsprojekt, som evt. senere indføres i andre bygder. 12

13 Tabel 2. Affaldsordninger i Kapisillit pr. 1. juli 2010 Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, Affaldsrapport, juli ) Tirsdag hele bygden ca. x sække, torsdag ca. x sække 2) Hele bygden mandag, onsdag og fredag Af tabellen fremgår det, at der bliver indsamlet dagrenovation én til to gange om ugen og natrenovation tre gange om ugen. Små batterier afleveres i butikken, akkumulatorer bliver løbende indsamlet og risikoaffald håndteres af sundhedsvæsenet, derefter bliver det udskibet til Nuuk. 6.3 Byggeanlæg Der er ingen byggeanlæg såsom broer eller tunneller i Kapisillit. 6.4 Kommunikation og medier Borgerne i Kapisillit har adgang til de landsdækkende aviser, Sermitsiaq og AG. Derudover har de adgang til KNRs radio og tv-avis. Der er i bygden også opstillet infoboards fra Kommuneqarfik Sermersooq og opslagstavler til information. Tele Greenland står for mobil- og ADSL forbindelserne i bygden. 13

14 Figur 6. Internet og mobiltelefon Isortoq Kulusuk Tineteqilaaq Kuum miut Sermiligaq Arsuk Qeqertarsuatsiaat Kapisillit Mobil Tusass+GSM ADSL Kilde: Tele Greenland A/S særkørsel, juli + august 2011 Af figur 1 fremgår det, at der i Kapisillit er 17 mobilabonnementer eller taletidskort, sammenholdes det tal med den voksne befolkning i bygden svarer det til at ca. her fjerde voksen har en mobil telefon. Den voksne befolkning er defineret som alle over 15 år. I bygden er der 10, der har en ADSL forbindelse. Man kan ikke sammenholde antallet af ADSL forbindelser med antallet af husstande, da disse oplysninger ikke foreligger for Kapisillit. 14

15 7. Boligforhold 7.1 Antal og type af boliger Anlægs- og Miljøforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende antal og type af bolig i Kapisillit. Der arbejdes på, at de kan medtages for eftertiden. 7.2 Sanitetsforhold Tabel 3. Sanitetsforhold i Kommuneqarfik Sermersooq Kapisillit Qeqertarsuatsiaat miut laaq Kuum- Tiniteqi- Arsuk Sermiligaaq Kulusuk Isortoq Ingen el Ingen vand Vandtank Tørkloset Septiktank Vaskeri Servicehus 1 * 1 1 Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, Nukissiorfiit, 2011 Af tabellen fremgår det, at der er én husstand i Kapisillit, der ikke har el. Der er 38 husstande i bygden der har vandtank, og 39 husstande, der ikke har indlagt vand. Derudover er der 45 husstande, der har tørkloset. I bygden er der både et vaskeri og et servicehus. 7.3 Gennemsnitlig husstand Den gennemsnitlige husstand har ligget stabilt i perioden fra på 1,9 beboer pr. husstand i Nuuks bygder. Da Nuuks bygder består af både Kapisillit og Qeqertarsuaq, kan der ikke siges noget entydigt om Kapisillit. Tabel 4. Gennemsnitligt antal personer pr. bolig, Nuuk 2,4 2,4 2,5 2,3 2,5 2,5 - bygder 2,3 2,2 2,1 1,9 1,9 1,9 Paamiut 1,8 1,7 1,8 1,7 1,8 1,7 - bygder 1,8 1,6 1,4 1,3 1,5 1,4 Tasiilaq 3,1 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 - bygder 2,5 2,4 2,5 2,4 2,3 2,2 Ittoqqortoormiit 3 2,9 3 2,9 2,8 2,6 - bygder 0,6 0,5 0, Kilde: Grønlands Statistik,

16 7.4. Boligventelister Tabel 5. Ventelister i Kommuneqarfik Sermersooq ved INI A/S og ISERIT, juli 2011 Kapisillit ?? Huslejerestance* Størrelse 1-rums 2-rums 3-rums 4-rums 5-rums I alt By/Boligselskab INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT Venteliste INI ISERIT Qeqertarsuatsiaat ?? Arsuk ?? Sermiligaaq ?? Kuummiut ?? Tiniteqilaaq ?? Kulusuk ?? Isortoq ?? Kilde: Iserit A/S og INI A/S, 2011 * antal husstande der er restancer på Ud fra tabellen fremgår det, at der i Kapisillit er én på venteliste til en 1-rums lejlighed, fem på venteliste til en 2-rums lejlighed, fire på venteliste til en 3-rums lejlighed samt to på venteliste til en 4-rums lejlighed. INI A/S har ikke kunne levere tallene for bygderne. 7.5 Hjemløse Ifølge oplysninger fra Borgerservice, er der ikke hjemløse i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder. Dette er dog ikke udtryk for at alle borgere har deres egne boliger. Der er ikke taget hensyn til at familiemedlemmer indlogerer sig hos hinanden osv. 16

17 8. Uddannelse 8.1 Folkeskole Skolen i Kapisillit har været nedlagt fra på grund af for få børn. De børn der var tilbage fik hjemmeundervisning. Der er i Kapisillit opstartet fjerneundervisning via direkte kontakt med kamera, således børnene får fjernundervisning. Forsøget startede i midten af (Filialkontoret i Kapisillit, august 2011) Elevtal Tabel 6. Oversigt over antal elever i folkeskolen i Kommuneqarfik Sermersooq, / / / / /2010* 2010/2011 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Qeqertarsuatsiaat Kapisillit Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiniteqilaaq Kulusuk Isortoq Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. Af tabellen fremgår det, at elevtallet fra 2000/ /2005 faldt fra 24 elever til ni elever for så i skoleåret 2006/2007 at være på 0 elever. I skoleåret 2009/2010 er der atter skoleelever i Kapisillit, denne gang seks elever. 17

18 Figur 7. Elever fra bygderne, der sendes til byerne i klasse Nuuk Paamiut Tasiilaq Kilde: Folkeskolen Grønland2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. Efter 7. klasse skal eleverne fra Kapisillit til en af de større byer i kommunen (Nuuk, Paamiut, Tasiilaq), for at fortsætte deres skolegang. Typisk vil børnene fra Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat tage til Nuuk. I Nuuk var der 12 kostplacerede elever i skoleåret 2010/2011. Det fremgår af tabellen at antallet af elever, der bliver sendt til Nuuk fra bygderne har været rimelig konstant i de seneste skoleperioder. Af bilag 1 fremgår det, at der ingen uddannede lærere var i skoleåret 2010/2011. Tidligere, hvor elevtallet også var væsentligt højere end 5 elever, var der en dækning af uddannede lærere på 50 % Specialundervisning Udviklingsforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende specialundervisning i Kapisillit. Der arbejdes på, at de kan medtages for eftertiden. 18

19 8.1.3 Karakter Tabel 7. Oversigt over gennemsnit af samlede resultater i 11. og 12. klassernes afgangsprøver, By Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk Skoleår Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet 2009/ * - * - * - * 2008/2009-6,2-6,4-6,9-7,7 2007/2008 5,3 6,4 6,4 8,5 6,4 8,2 7,4 8,2 2006/2007 6,5 6,8 7,2 7,6 7,1 8,0 7,2 8,2 2005/2006 6,8 7,7 6,6 8,1 6,4 7,0 7,4 8,1 2004/2005 6,4 7,1 6,7 7,7 7,1 7,9 7,3 8,1 2003/2004 6,7 7,9 6,7 7,9 6,7 7,6 7,1 8,1 2002/2003 7,1 8,0 6,7 8,0 7,0 7,9 7,4 8,0 2001/2002 7,2 7,6 6,6 6,9 6,8 8,4 7,1 8,4 2000/2001 7,7 7,8 6,2 7,2 6,7 7,7 7,3 8,3 Kilde: Specialkørsel på Inerisaaviks karakterdatabase, Departement for Uddannelse og Forskning, juli 2011 Note 1: Fra og med skoleåret 2008/2009 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje, man går nu i skole til og med 10. klasse. * Fra og med 2009/2010 anvendes den nye karakterskala GGS. Dvs. A, B, C, D osv. Tallet findes, men er ikke med her, da det ikke umiddelbart kan sammenlignes med de øvrige år. Fra 2009/2010 og frem vil man kunne sammenligne. Karaktergennemsnittet for Kapisillit hører ind under gennemsnittet for Nuuk, da afgangselever fra Kapisillit skal til Nuuk for at afslutte folkeskolen. Karaktergennemsnittet siger derfor ikke noget entydigt om elever fra Kapisillit. Det har ikke været muligt at indhente oplysninger vedrørende elevprofiler i Kapisillit. Elevprofilerne for afgangselever er de samme som elevprofilerne fra Nuuk, da Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat hører til Nuuk. De ældste elever sendes til Nuuk, derfor vil de fremgå af nedenstående elevprofiler. Inerisaavik inddeler eleverne i tre kategorier: Stærke elever, defineret som elever, hvor 30 % eller flere af deres karakterer ligger på B (10) eller A (12) Gode elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer ligger mellem E (2) og C (7) (begge karakterer inklusive) Svage elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer er på Fx (0) eller derunder Tabel 10. Elevprofiler for afgangselever i Nuuk År Antal Procent Antal Procent Stærke Gode Svage I alt Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning, 2011 Antallet af stærke elever er faldet fra 2010 til 2011, det samme gør sig gældende for gode elever. Antallet af svage elever er steget med tre. Det er dog ikke til at sige noget om tendensen i og med tabellen kun viser to år. 19

20 Tabel 11. Elevprofiler for afgangselever i Nuuk fordelt på køn, 2011 Piger Drenge I alt Stærke Gode Svage I alt Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning, 2011 Ud fra Inerisaaviks tal fremgår det at der i 2011 var 170 afgangselever, henholdsvis 92 piger og 78 drenge. I tabellen ovenfor fremgår det, at pigerne dominerer både den stærke og den gode gruppe og drengene dominerer den svage gruppe. Tabel 12. Elevprofiler for Nuuk fordelt på uddannelsesmæssig status, 2011 Efterskole Studieforbered Erhvervsfaglig ende udd. udd. Restgruppe I alt Stærke Gode Svage I alt Procent af i alt 37 % 7 % 2 % 53 % 100 % Procentfordeling 2010 (til sammenlign.) 31 % 18 % 4 % 48 % 100 % Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning, 2011 I 2010 er der i alt 64 elever der er gået videre på efterskole. 12 er gået i gang med et studieforberedende forløb, og tre er gået i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Der er en restgruppe på 91, der ikke er gået i gang med et egentligt uddannelsesforløb direkte efter folkeskolen. Denne restgruppe er forholdsmæssigt gået op fra 48 % i 2010 til 53 % i Igen, så er elever fra Kapisillit en del af tallene for Nuuk, i og med at skoleelever flytter fra Kapisillit til Nuuk i 7. klasse. Hverken i 2010 eller i 2011 er nogle af skolens elever gået direkte i gang med en et egentligt uddannelsesforløb. Restgruppen, altså de elever, som ikke går direkte videre i et uddannelsesforløb, er forholdsmæssigt set faldet, fra 75 % i 2010 til 68 % I Det skyldes at relativt flere er gået på efterskole Efterskole og AFS-forløb Efterskole Tabel 12. Efterskoleelever 2010/2011, Nuuk År 2010/2011 Efterskole By Ivittuut Paamiut Nuuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit Villads Villadsen Maniitsoq I Danmark I alt Kilde: Sprogskolen i Sisimiut Tabellen siger ikke noget entydigt om elever fra Kapisillit, da de indgår i tallene for Nuuk. Men det fremgår af tabellen, at 88 elever fra Nuuk kom på efterskole i Danmark i skoleåret 2010/

21 Derudover var der otte elever der tog til Qasigiannguit, Villads Villadsen samt 12 elever der tog på efterskole i Maniitsoq. Det vides ikke hvor mange af disse elever, der kom fra Kapisillit AFS-forløb Der har ikke været elever fra Kapisillit på et udvekslingsforløb med AFS. 8.3 Forberedelsesuddannelse Piareersarfik Der er ikke en Piareersarfik i Kapisillit. Ønsker man at tage et forberedelseskursus er det nødvendigt at flytte til Nuuk, da det er her den nærmeste Piareersarfik ligger. Det vides ikke, hvor mange unge fra Kapisillit, der vælger at tage forberedelsesuddannelse på Piareersarfik. Tabel 13. Ansøger og optagne på AEU-forløb på Piareersarfik Antal ansøgere og optagne AEU ansøg optag ansøg optag ansøge optag ansøg optag ansøg optag Paamiut Nuuk??????? 93? 30 Tasiilaq? ? 12 Ittoqqortoormiit??????? 8?? Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning De tilgængelige data for Piareersarfiit er begrænset af, at der ikke har været en ensartet måde at registrere på, men det der her er angivet kan give et fingerpeg. De kommende profiler vil kunne være mere præcise på området. I det kommende år vil et nyt it-system, IT-reg, blive udrullet i alle Piareersarfiit i hele landet. Lige nu er det kun Nuuk der bruger IT-reg og her er ikke al data tilgængelig, hvilket fremgår af de opførte?. Det betyder, at der for Piareersarfik i Nuuk ikke er tal for hvor mange ansøgere der har været. Der er tal for antal optagne for de seneste to år, i 2010 blev der optaget 93 og i 2011 var antallet 30. Departementet har ikke kunne give svar på hvor mange der har bestået AEU 1 og FA 2 i Nuuk, men Piareersarfik i Nuuk har suppleret med dette, som er en opgørelse over hvor mange der har gået op til eksamen i maj Tabel 22. Antal prøveafgivende elever i Nuuk maj 2011 AEU 48 FA 37 I alt 85 Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning, AEU er et fleksibelt undervisningsforløb i fagene grønlandsk, dansk, engelsk og matematik. Det er et tilbud til de, der ønsker en erhvervsuddannelse, men mangler nogle kvalifikationer for at kunne starte. 2 Folkeskolens afgangseksamen (supplerende eller den hele) 21

22 8.3.2 Piorsaavik Der er ikke en Piorsaavik i Kapisillit, så ønsker man at tage et forløb, er det nødvendigt at man flytter til Nuuk, hvor den nærmeste Piorsaavik ligger. Piorsaavik er et tilbud til unge via arbejdsmarkedsforvaltningen. Det er et tiltag for unge der skal klargøre de unge til at starte på en grunduddannelse eller komme ud på arbejdsmarkedet ud fra deres interesser. Der er køkken, træværksted, IT og genbrugsafdeling at vælge imellem. 8.4 Ungdoms- og erhvervsuddannelse Der er ingen muligheder for ungdoms- og erhvervsuddannelser i Kapisillit. Skal man tage en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, er man derfor nødsaget til at flytte fra Kapisillit. Omkring 42 erhvervsuddannelser kan tages fuldt ud i Grønland, 30 erhvervsuddannelser kan tages med enkelte skoleophold i Danmark, og yderligere 16 erhvervsuddannelser kan tages med alle skoleophold i Danmark. HTX findes i Sisimiut, Gymnasiet i Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat og HHX i Qaqortoq. 8.5 Videregående uddannelse Det har ikke været muligt at fremskaffe de statistiske oplysninger vedrørende borgere i Kommuneqarfik Sermersooq, der tager en videregående uddannelse, herunder antal og uddannelsesretning. Udfordringen med at skaffe disse oplysninger skyldes blandt andet, at det er vanskeligt at få reelle tal på hvorfra de studerende kommer fra, da flertallet fraflytter deres hjemsted for at tage en uddannelse. Der arbejdes på at få disse oplysninger indarbejdet i profilen for eftertiden. De nærmeste muligheder for videregående uddannelse ligger i Nuuk. Enkelte korte, mellemlange og videregående uddannelse kan tages i Grønland, men ellers skal man til udlandet for at uddanne sig. Følgende uddannelser kan tages i Grønland: Akademiøkonom (Grønlands Handelsskole, Nuuk) Arktisk Teknologi (Center for Arktisk Teknologi, Sisimiut) Journalist (Institut for Journalistik, Nuuk) Lærer (Ilinniarfissuaq/Grønlands Seminarium, Nuuk) Kultur og Samfundshistorie (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) Procestekniker (INUILI, Narsaq) Samfundsvidenskab (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) Serviceøkonom (Grønlands Handelsskole, Qaqortoq) Socialpædagog (Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat) Socialrådgiver (Socialrådgiveruddannelsen, Nuuk) Sprog, Litteratur og Medie (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) Sygeplejerske (Center for Sundhedsuddannelser, Nuuk) Teologi (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) 22

23 9. Erhverv 9.1 Offentlige institutioner Der er følgende offentlige institutioner i Kapisillit (Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli 2010): En børnehave En skole Et ældrekollektiv En sygeplejestation med tandpleje Et servicehus med mulighed for bad og tøjvask Et kommunalt filialkontor En kirke Et forsamlingshus 9.2 Erhvervsvirksomheder Der er følgende erhverv i Kapisillit (juli 2010): En købmand (Pilersuisoq) inklusiv posthus En brændstofforsyning (Polarolie) Et elværk og vandforsyning (Nukissiorfiit) Turisme Hvis man ønsker at overnatte i Kapisillit, kan det ske i nærheden af bygden i en hytte eller i et hus centralt i bygden. 9.3 Beskæftigelse Figuren viser fordelingen af ansatte indenfor forskellige brancher i Nuuks bygder opgjort i fuldtidsansættelser (årsværk). Kapisillit indgår som én af Nuuks to bygder. Figur 8. Antal årsværk pr. branche i Nuuks bygder, Kilde: Grønlands Statistik,

24 Af figuren fremgår det, at den offentlige administration er den branche, der beskæftiger flest i Nuuks bygder (Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat). I 2009 udgjorde den offentlige administration 64 % af ansættelserne. Eftersom dette er tal for begge Nuuks bygder, siger det ikke noget entydigt om situationen i Kapisillit. Figur 9. Beskæftigelse, Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat 2009 Sammenholder man den potentielle arbejdsstyrke med antallet af årsværk, altså antallet af fuldtidsstillinger, finder man at 70 % af den potentielle arbejdsstyrke er i beskæftigelse i Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat. Tallene er opgjort for Nuuks bygder, og det er derfor ikke muligt at adskille Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat. Den offentlige administration beskæftiger langt de fleste med sine 45 %. 24

25 10. Sociale forhold 10.1 Fritids- og foreningsliv Tabel 15. Fritidsaktiviteter i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder Kapisillit Qeqertarsuatsiaagaaq miut laaq Sermili- Kuum- Tiniteqi- Arsuk Kulusuk Isortoq Idrætshal ja Fodbold ja ja ja ja ja ja Håndbold Volleybold Badminton ja Basketball Bordtennis Alpin Langrend ja ja Tae-Kwon-Do Inuit Games Qajaq ja Fritidsklub ja ja ja ja ja ja ja ja Ungdomsklub ja ja Spejder Museum Fritidsundervisning ja ja ja ja ja ja ja ja Caféer ja Hundeslæde-forening ja Husflid Gør-maj-sund Teater Koncerter ja Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Udviklingsforvaltningen, feb Af tabellen fremgår det, at der er en fritidsklub samt en ungdomsklub i Kapisillit. Der har været forsøgt med aftenskole i vinteren 2010/2011, dog var der ikke interesse for det. I Kapisillit er biblioteket på skolen åben for alle én gang om ugen, her er der én PC til skolebørnene, der i yderste nødstilfælde kan lånes ud til andre. Pc en har samme IT-politik som er gældende for Kommuneqarfik Sermersooqs ansatte, dvs. der er hjemmesider man ikke kan komme ind på (Filialkontoret i Kapisillit, august 2011). 25

26 10.2 Børn og unge Institutioner og tilbud Tabel 16. Antal institutioner, indsatser og muligheder for børn og unge i bygderne, 2011 Kapisillit Qeqertarsuatsiaat aaq miut laaq Sermilig Kuum- Tiniteqi- Arsuk Kulusuk Isortoq Skoler Børnehaver Vuggestuer Legestuer Dagplejere Integreret daginstitutioner Skolepasning Fritidshjem Væresteder Døgninstitutioner Plejefamilier (alm. + prof.) * * Børne- og familiecenter Miljøarbejdere Kilde: Kommuneqarfik Sermersooqs Velfærdsforvaltning og Udviklingsforvaltning juli/august 2011 * Heraf 1 privatskole ** Heraf 2 private og 1 kommunal Af tabellen fremgår det at der i Kapisillit er én skole og én dagplejer. Der er ingen plejefamilier i Kapisillit Anbragte børn Velfærdsforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende anbragt børn i Kapisillit. Der arbejdes på i fremtiden at kunne levere oplysninger vedrørende antallet af anbragte børn, anbringelsesårsagerne og anbringelsesstederne Ældreforsorg I Kapisillit er der tre ældre boliger. Derudover er der tre borgere, der bliver serviceret af fem hjemmehjælpere. Tabel 17. Ældreforsorg 2011 Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiniteqilaaq Kulusuk Isortoq Plejehjem - 1 (10) Aflastningspladser Ældreboliger Hjemmehjælp Dagtilbud Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, august 2011 * Ældre- og handicapvenlige boliger administreres af ISERIT A/S. Der sker en faglig vurdering inden tildeling af disse boliger, samt tildeling af bundlejligheder. Tildeling af bundlejligheder sker både fra Iserit og INI. Den enkelte borger henvises til områdets boligudvalg. () antal beboere på alderdomshjem/plejehjem 26

27 10.4 Handicapforsorg Antal personer med handicap og handicaptyper Figur 12. Antal børn med handicap Antal Handicappede børn fra 1 kvartal/ 4 kvartal kvartal 4 kvartal Af figuren fremgår det, at der i det sidste kvartal af 2011 var 68 børn med handicap i Nuuk. Det har ikke været muligt at få oplysninger om hvorvidt nogle af disse børn kommer fra Kapisillit. Antallet siger derfor ikke noget entydigt om situationen i Kapisillit. Figur 11. Antal voksne med handicap Af figuren fremgår det at der i det sidste kvartal af 2011 var 280 voksne med handicap i Nuuk. Det har ikke været muligt at få oplysninger om hvorvidt nogle af disse voksne kommer fra Kapisillit. Antallet af personer med handicap siger derfor ikke noget entydigt om situationen i Kapisillit. Der arbejdes på, at der for eftertiden kan medtages oplysninger vedrørende handicaptyper i kommunens byer og bygder. 27

28 Institutioner og tilbud Velfærdsforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende institutioner og tilbud i Kapisillit. Som handicappet i Kapisillit har man mulighed for enten en støtteperson eller en hjemmehjælper. Har man yderligere behov er der større mulighed ved at flytte til Nuuk. I Nuuk er der tre bofællesskaber for personer med handicap, to væresteder og 25 beskyttede jobs. Derudover er der fire boenheder og 62 personer tilknyttet støttepersonordninger Anbragte personer med handicap Tabel 18. Antal anbringelser 1. Kvartal 2012 Anbragte i Grønland Anbragte i Danmark By Børn Voksne Børn Voksne Tasiilaq Ittoqqortoormiit Paamiut Nuuk I alt Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Velfærdsforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende institutioner og tilbud i Kapisillit. Som handicappet i Kapisillit har man mulighed for enten en støtteperson eller en hjemmehjælper. Har man yderligere behov er der større mulighed ved at flytte til Nuuk. I Nuuk er der tre bofællesskaber for personer med handicap, to væresteder og 25 beskyttede jobs. Derudover er der fire boenheder og 62 personer tilknyttet støttepersonordninger. Af tabellen fremgår det, at der i det første kvartal af 2012 var 16 børn med handicap, der var anbragt i Grønland og to børn med handicap anbragt i Danmark. I samme periode var der 42 voksne med handicap anbragt i Grønland og 36 voksne med handicap anbragt i Danmark. Det vides ikke om nogle af disse personer med handicap stammer fra Kapisillit. 28

29 10.5 Sociale ydelser Figur 13. Sociale ydelser Social ydelse ud af den potentielle arbejdsstyrke i Kapisillit, juli ,3 % takstmæssig hjælp 62,9 % 16,1 % 7,1 % arbejdsløse førtidspensionister Resterende potentiel arbejdsstyrke I Kapisillit modtager fire personer førtidspension, der er ni arbejdsløse og otte modtager takstmæssighjælp. Det vil sige, at førtidspensionisterne udgør 7,1 % af den potentielle arbejdsstyrke, samt at der er 16,1 % af den potentielle arbejdsstyrke, der er arbejdsløse. Det fremgår af ovenstående figur. Der er fem personer der modtager alderspension, og der er ingen der er på barselsdagpenge. Det betyder, at det offentlige i alt i Kapisillit understøtter 26 personer. Opgør man tallet i procent, udgør personer på offentlig understøttelse 44,1 % af den voksne befolkning i Kapisillit i Den voksne befolkning er defineret som alle på 18 år og opefter. Den resterende potentielle arbejdsstyrke skal her forstås som borgere, der enten er i arbejde eller ikke modtager sociale ydelser. 29

30 Arbejdsløshed Tabel 19. Udviklingen i antallet af arbejdsløse oktober, november og december 2011 i forhold til januar 2011 Januar 2011 Oktober November December Gennemsnit Nuuk Paamiut og Arsuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit Sermiligaaq Isortoq Kulusuk Tiniteqilaaq Kuummiut Qeqertarsuatsiaat Kapisillit I alt Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Af tabellen fremgår det, at der er et gennemsnit i 4. kvartal af 2011 på seks arbejdsløse i Kapisillit. Arbejdsløshed i Kapisillit ligger på højde med arbejdsløsheden i Isortoq, der rent indbyggermæssigt også ligger på samme niveau. Tabel 20. Arbejdsløshedsprocent i forhold til potentiel arbejdsstyrke 4. kvartal 2011 Oktober November December Nuuk 4,8 5,22 5,6 Paamiut og Arsuk 9,3 14,7 15,7 Tasiilaq 9,3 10,7 15,4 Ittoqqortoormiit 18 19,4 18,3 Sermiligaaq 37,6 32,5 31,7 Isortoq 3,4 7,0 13,5 Kulusuk 10,4 10,4 10,4 Tiniteqilaaq 14,8 14,8 16,4 Kuummiut 18,6 20,6 24,6 Qeqertarsuatsiaat 9,1 13,2 7,9 Kapisillit 13,3 8,3 8,3 Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Af tabellen fremgår det, at arbejdsløshedsprocenten har været stabil i november og december på 8,3 %. Fra oktober til november faldt arbejdsløshedsprocenten fra 13,3 % til 8,3 %. 30

31 11. Kriminalitet Tabel 21. Kriminalitet i byerne By Nuuk Paamiut Tasiilaq/Itt. År Kriminalitet Drab / drabsforsøg / Vold / husspektakler Sædelighedsforbrydelser Voldtægt og forsøg / Blodskam, kønsligt forhold til børn, blufærdighedskrænkelse / Andre sædeligheds-forbrydelser / Formueforbrydelser / Brugstyveri / Indbrudstyveri / Tyveri / Hærværk Narkokriminalitet / Færdselskriminalitet / spiritus- og promillekørsel / Kilde: Virksomhedsberetning for politiet i Grønland, Politimesterembedet, 2002, 2004, 2006, 2008, : Ingen tal for disse år. : Tallet er kun angivet for spiritus og promillekørsel for dette år Note: Ikke muligt at få tal på Ivittuut og bygderne, da politiets data er fordelt på politistationer Tabellen er en oversigt fra Politimesterembedet. Tallene er opgjort på politistationer, det betyder at Tasiilaq og Ittoqqortoormiit er slået sammen samt at tallene for Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat hører ind under oversigten fra Nuuk. Der er ingen kommunefoged i Kapisillit på tiden da den eksisterende trak sig den 1. august 2011 (Filialkontoret i Kapisillit, august 2011). Af tabellen fremgår det at der har været en nedgang i sædelighedsforbrydelser, brugstyveri samt narkokriminalitet. Derudover en lille nedgang i voldtægt og voldtægtsforsøg. Narkokriminaliteten var i perioden på sit højeste i 2006 med 21 anmeldte sager, og var i 2010 faldet til 16 sager. Lavest i perioden, var antallet i 2008 med 9 sager. Det har ikke været muligt at skaffe statistik vedr. de afsagte domme indenfor områderne. Der arbejdes på, at tal vedr. dom til anstaltsanbringelse i Grønland, fængsling i Danmark, samfundstjeneste og tilsyn med videre kan indgå i profilen for eftertiden

32 12. Sundhedssektor 12.1 Faciliteter inden for sundhedssektoren Der er i Kapisillit en bygdesundhedsmedhjælper. Den nærmeste læge og det nærmeste sygehus finder man i Nuuk. Det er også i Nuuk at man finder den nærmeste tandlæge Befolkningssundhed Tabel 23. Befolkningens sundhed, sundhedsregion Nuuk Diabetes (Type 2) Tuberkulose Kræft Klamydia Gonoré Syfilis HIV 1????? Kilde: Landslægeembedet, juli ingen tal.. Ingen tal modtaget Af tabellen fremgår det at både antallet af type 2 diabetes og tuberkulose er steget fra Der ses også en stigning i antallet af gonoré tilfælde i perioden fra Det har desværre ikke været muligt at få oplysninger fra Tallene er inddelt i sundhedsregioner, Kapisillit hører derfor under Nuuk Alkohol Alkoholforbrug Af tabellen fremgår det, at antallet af solgt liter alkoholholdige drikke per indbygger over 18 år var lavest i Det forventede for 2011 er næsten 21 liter mere. Tallet viser et gennemsnitligt årligt forbrug. Fordeler man mængden på uger svarer det til at en person drikker 4,9 liter alkohol om ugen. Tabel 23. Liter solgt alkoholholdige drikke pr. indbygger over 18 år 2008^ * Arsuk 181,6 121,7 140,6 135,8 Qeqertarsuatsiaat 206,4 149,7 154,3 154,2 Kapisillit 333,3 247,9 234,1 255,0 Sermiligaaq 116,9 107,2 98,9 72,7 Isortoq 293,3 237,3 287,4 188,3 Kulusuk 175,8 191,9 194,8 195,4 Tiniteqilaaq 204,7 245,4 322,0 285,2 Kuummiut 239,9 201,2 246,4 215,8 Kilde: KNI A/S, juli 2011 *fremskrevet for 2. halvår af 2011 ud fra en fordobling af slaget ultimo juni 2011 ^tilbageskrevet for de første 10 måneder af 2008 ud fra salget i november og december

33 Misbrugsbehandling Der findes ingen statistik over, hvor mange fra Kapisillit, der har været i misbrugsbehandling Selvmord Tabel 24. Selvmord, selvmordstrusler og selvmordsforsøg Trusler Forsøg Selvmord Trusler Forsøg Selvmord Trusler Forsøg* Selvmord Trusler Forsøg* Selvmord Trusler Forsøg* Selvmord Trusler Forsøg* Selvmord Nuuk Paamiut Tasiilaq Itt Kilde: Politimesteren i Grønland, august 2011 * Hændelser og aktuel sag Der har været en lille stigning i antallet af selvmord i perioden fra Tabellen er en opgørelse over politidistrikter, og Kapisillit samt Qeqertarsuatsiaat er med i opgørelsen over Nuuk, og siger derfor ikke noget entydigt om situationen i Kapisillit. 13. Afsluttende Du har nu læst én af profilerne for ét af bostederne i Kommuneqarfik Sermersooq. Der er udarbejdet lokalsamfundsprofiler for alle Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder, hvis du skulle have interesse i yderligere læsning om kommunens byer og bygder. Lokalsamfundsprofilerne findes på Kommuneqarfik Sermersooq s hjemmeside: Skulle du have kommentarer, spørgsmål, input eller lignende til lokalsamfundsprofilen, kan du kontakte Borgmestersekretariatet på mailadresse: kommuneqarfik@sermersooq.gl. 33

34 14. Litteratur- og kildehenvisning Anlægs- og Miljøforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq; Afdeling for By- og Boligudvikling, Afdeling for Natur og Bæredygtighed Borgerservice, Kommuneqarfik Sermersooq Departement for Finanser; Skattestyrelsen Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug; Dyrlægeembedet Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke; Inerisaavik Departement for Sundhed; Landslægen, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Greenland and the Arctic Grønlands Statistik INI A/S Iserit A/S KANUKOKA Katsorsaavik Nukissiorfiit Nuuk Fysioterapi Nuuk Taxa Politiet i Grønland; Politimesterembedet Psykologforeningen Qaqqiffik Sprogskolen i Sisimiut Tandlæge Niels Nygaard Taxagut Tele Greenland A/S Turen går til Grønland Udviklingsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq; Piareersarfiit, Skoleafdeligen, Afdeling for Kultur og Fritid Velfærdsforvaltningen; Børne- og Famileafdelingen, Afdeling for Voksen Omsorg, Arbejdsmarkedsafdelingen

35 15. Bilag Bilag 1. Lærerdækning i Kommuneqarfik Sermersooq, Normering Kilde: Kommunernes Landsforening - KANUKOKA, Atorfiit: Atorfiit: Atorfiit: %-dækning med uddannede Normering %-dækning med uddannede Normering %-dækning med uddannede Normering Forskolelære re/lærere Timelærere %-dækning med uddannede Normering Timelærere %-dækning med uddannede ASK 70 85, , , , , ,2 Qorsussuaq 34 73, , , , , ,7 USK 60 76, , , , , ,5 Nuussuup Atuarfia , , , , ,1 Kangilinnguit 44 65, , , , , ,0 Qeqertarsuatsiaat , , , , ,5 Kapisillit ,0 2 50, , , ,0 Nuuk i alt , , , , , ,3 Tasiilaq , , , , ,9 Kuummiut 9 44,4 9 44, , , , ,5 Kulusuk 7 42,9 8 25,0 7 57, , , ,5 Sermiligaaq ,0 6 16, , , ,7 Tiniteqilaaq ,3 4 25, , , ,0 Isortoq ,0 4 25, , , ,0 Tasiilaq i alt 70 47, , , , , ,0 Ittoqqortoormiit 19 47, , , , , ,9 Ivittuut , , , , ,7 Paamiut 30 43, , , , , ,8 Arsuk ,0 4 50, , , ,0 Paamiut i alt 35 42, , , , , ,0 Normering Forskolelærere/lærere Forskolelærere/lærere Timelærere %-dækning med uddannede 35