k r fa Lars Bom - Det er vigtigt at hvile i sig selv SIDE 3 magasinet et værdifuldt valg A-kasse og fagforening - er det ikke det samme?

Transkript

1 k r fa magasinet et værdifuldt valg Nr A-kasse og fagforening - er det ikke det samme? SIDE 6 Flere veje til nyt job SIDE 8-9 Styr økonomien - ellers styrer den dig SIDE Lars Bom - Det er vigtigt at hvile i sig selv SIDE 3

2 Kristelig Fagbevægelse Engboulevarden Randers SØ Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn tlf.: Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: Udkommer fem gange i Krifa Magasinet 5/2010 er udgivet 23. november. Næste nummer udkommer februar Forside: Lars Bom Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Kristelig Fagbevægelse Landsformand Søren Fibiger Olesen Mobiltlf.: info@krifa.dk Kristelig Fagbevægelses afdelinger BALLERUP Energivej 15, Ballerup BORNHOLM Store Torvegade 14, 1., 3700 Rønne BRØNDBY Industrivej 9, Brøndby ESBJERG Storegade 33, 6701 Esbjerg FYN Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ HERNING Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning HILLERØD Møllestræde 9, 3400 Hillerød HOLBÆK Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk KOLDING Merkurvej 21, 6000 Kolding NÆSTVED Mosevej 12, 4700 Næstved RANDERS Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ROSKILDE Ringstedvej 2,1, 4000 Roskilde SØNDERJYLLAND Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro THISTED Asylgade 32, 1., 7700 Thisted AALBORG Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg ÅRHUS Sintrupvej 71, 8220 Brabrand Brug krifa.dk Vidste du, at næsten alle svar findes på krifa.dk - døgnet rundt A-KASSE OG FAGFORENING - hvem gør hvad? FLERE VEJE TIL NYT JOB - aktive ledige DEMOKRATI OG NÆRVÆR - generalforsamling k r fa indhold Selvglad på den fede måde Jeg har den seneste måned været med til de fleste af Kristelig Fagbevægelses generalforsamlinger rundt om i landet. I gennemsnit var lidt under 100 kunder mødt op hvert sted. Det var spændende at møde vores kunder og være i dialog med dem. Jeg mødte mest glade mennesker. Mennesker, der var blevet hjulpet, og som var stolte af deres fagforening. Det smittede og gjorde også mig glad og stolt. Skuespilleren Lars Bom var med ved de fleste generalforsamlinger. Han fortalte om mobning, og hvordan man modstår mobning. Det handler om at føle sig elsket - og at elske sig selv. Som Bamse fra Bamses Billedbog synger: "Jeg er så glad, fordi jeg er mig og ikke en anden end mig". Det er et udtryk for selvglæde og selvaccept, som er det bedste værn mod mobning. Det kan du læse mere om i artiklen med Lars Bom her i bladet. Du kan også få gode råd om jobsøgning, motivation, lønforhandling og meget mere. God læselyst! Venlig hilsen Allan Bruhn Ansvarshavende redaktør 1,50 KR. til en bedre verden PENGENE STYRER OS - find dine egne værdier ET FRIT LIV som professionel tingfinder Åbningstider Mandag Tirsdag-fredag Telefonerne er åbne kl Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl Afdeling for selvstændige Haraldsvej 64, 8960 Randers SØ Øvrige kundetilbud Krifa Jura Krifa Forsikring

3 ANTIMOBNING STOP mobningen Skuespilleren Lars Bom er kendt fra en lang række teater-forestillinger, film og tv-serier. Knap så kendt er det, at han som ung var ramt af mobning i en sådan grad, at han gik helt i sort. Det er en af årsagerne til, at han arbejder med antimobning på skoler og aftenskoler, i virksomheder og faglige organisationer Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Foto: Highlight Da Lars Bom var 13 år, fik han at føle, hvor nedbrydende mobning er. Han var klassens fjollede dreng, sorgløs og glad. Så mobningen kom som et lyn fra en klar himmel. - Jeg blev mobbet, fordi jeg var mig. Jeg var 13 år og forkert. Det var bare mit problem. Det skulle jeg lave om på. Men jeg forstod ikke, hvad der var forkert ved mig. Lars Bom var ulykkelig og blev en skygge af sig selv. Han havde mistet tilliden til mennesker, tog skylden på sig og knyttede sig bagefter til dem, der have mobbet ham. For han var bange for, at det skulle ske igen. - Jeg gik i sort. Den fysiologiske effekt af mobning er den samme, som når du bliver stresset, og når du føler dig ensom. Jo mere af stresshormonet kortison du får, jo værre bliver det for hjernen. Til sidst går du i sort og kan ikke tænke klart. Det er det, der sker, når klappen går ned ved eksamensbordet, eller når folk bliver stressede og ikke kan huske telefonnumre. Forskel på konflikter - Når vi har konflikter og kriser, og når vi skændes, så der det, fordi vi gerne vil have en forandring. Når man mobber nogen, er det, fordi man vil have stilstand. Mobbere bruger forandringen som påskud, men er mere interesserede i at holde dig fast i din rolle. Har man for eksempel en uløst konflikt på (fortsættes næste side) Da Lars Bom var 13 år, fik han at føle, hvor nedbrydende mobning er. I dag er han kommet ud af mobningens skygge og bruger tid og kræfter på at sætte fokus på antimobning og god adfærd. NOVEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 3

4 ANTIMOBNING "- Den vigtigste g følelse i livet er at føle sig elsket. Mobning handler om det modsatte: At du skal føle dig uelsket, uønsket, upopulær" (Fortsat fra side 3) en arbejdsplads, kan det ende med mobning. Man bliver så træt af en kollega, at vedkommende skal ned med nakken. Og så bliver det nedbrydning, frem for forandring. Ifølge Lars Bom kan mobning ikke udryddes. Han peger samtidig på, at vi i dag har en kultur, hvor der er meget fokus på vindere. - Du skal være synlig, og du har selv et stort ansvar for dit eget liv og din egen identitet. Vi ser det blandt andet i de mange forskellige talentshows på tv. - Men hvor der er vindere, er der også tabere. Vi får en fejlfinder-kultur, som vi selv er med til at opdyrke. Det kan man blandt andet se på internettet, hvor de mest læste artikler handler om politikernes fadæser, og hvad folk nu har gjort. Det handler om den måde, vi ser på hinanden på. Hvem er mobberen Al mobning handler om at erobre dig, og få dig til at føle, at mobberen er bedre end dig. - Forskere peger på, at al mobning kan ledes tilbage til en eller anden for for omsorgssvigt i barndommen hos den, der mobber. - Hvis man ikke lærer sine egne følelser at kende, kan man ikke vise empati og forstå andre, eller forstå, at man gør noget forkert. Empatisvage føler ikke trang til at sige undskyld og angre, forklarer Lars Bom. Det vigtigste i livet - Den vigtigste følelse i livet er at føle sig elsket. Mobning handler om det modsatte: At du skal føle dig uelsket, uønsket, upopulær og udenfor. Lars Bom, der i en årrække spillede Bamse i Bamses Billedbog på DR1, kommer med et eksempel derfra: - Bamse synger blandt andet: Jeg er så glad, fordi jeg er mig og ikke en anden end mig. Det er et udtryk for selvglæde og selvaccept. Umiddelbart efter synger han om sine venner. For hvad er der ved at være glad for sig selv, hvis man ikke har nogen at spejle det i og sige det til. Bamse mobber ikke Kylling. For Bamse får altid dårlig samvittighed og angrer, når de har været oppe at skændes. Kylling sidder heller ikke og plukker fjerene af sig selv i sin rede. Han er ikke nedbrudt og har ikke brug for psykolog. Bamse og Kylling har kriser og konflikter, men også forsoning og tilgivelse. Skal vi løse konflikter, er det supervigtigt at have evnen til at tilgive hinanden. Hvad gør man så? Hvis man har været ramt af mobning, hvordan kommer man så videre? - Du kommer videre ved hjælp af masser af kærlighed og succesoplevelser, der fører dig væk fra den nederlagsoplevelse, du har haft. - Følelser kan ofte være uforståelige. Men alle følelser er ledsaget af tanker. De eneste, der ikke er ledsaget af tanker, er panik og angst. Alt andet går gennem en tankeproces. Jeg skal altså ikke styre mine følelser, jeg skal styre mine tanker. Da jeg fandt ud af det, rykkede det for mig. - En stressforsker har sagt, at der altid er en grund til, at tingene er, som de er. Find svaret. Hvis du ikke kan finde det selv, så få hjælp til det. På den måde kan du efterhånden få fred med dig selv. At det er godt nok, det du gør. Du frigør dig fra skylden. Antimobning, der fungerer God antimobning handler ifølge Lars Bom om at have en plan, der fungerer. - Den hurtigste vej til forsoning og tilgivelse er fysisk berøring. Hvis man skal have et bedre samvær, er alfa og omega et trygt rum at kommunikere i. Hvis man har været udsat for mobning, kan det give sig udslag i, at man bliver perfektionist og skal have kontrol og være uangribelig. Sådan havde jeg det selv i gymnasiet. - Men da jeg kom på skuespilleruddannelsen, arbejdede vi med det stik modsatte, nemlig at elske fejl. Når du kommer til at sige en forkert replik, kan det være, at den var bedre end den oprindelige. 4 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2010

5 ANTIMOBNING "Hjælpsomhed er den store overskrift for godt samvær" Du bliver åben for andres input. Når man accepterer fejl som en mulighed, åbner det op for tålmodighed og rummelighed og kreativitet, og at tingene kan være anderledes, end man havde forestillet sig. Godt samvær på en arbejdsplads handler for Lars Bom om, at vi kan lide hinanden, at alle er en del af samværet, og at vi sammen kan skabe en positiv stemning. - Hjælpsomhed er den store overskrift for godt samvær. Sæt ekstra fokus på de bløde værdier. Prioriter uformelt samvær, for det betyder, at vi mobber hinanden mindre. - Der er tre elementer i en konflikt: Der er personerne og relationerne imellem dem. En konflikt løses, når skyldsspørgsmålet er underordnet. Det handler meget om tålmodighed, tonefald og at kunne blive på sin egen banehalvdel. Giv udtryk for, hvad du gerne vil have. Ikke hvad den anden er, og hvad vedkommende skal stoppe med. Det handler om at kunne skelne mellem årsag og virkning, siger Lars Bom, der hver dag stiller sig selv spørgsmålet: Har jeg forurenet nogens liv i dag med den måde, jeg har været på? NOVEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 5

6 FAGFORENING OG A-KASSE Hva? Er jeg ikke med i fagforeningen? Fagforening og a-kasse er ikke det samme. Har du styr på, hvordan du har valgt at forsikre dig? Tekst: Hans Kargaard Thomsen, hkt@krifa.dk Nogle kunder i Kristelig Fagbevægelse havner af og til i en situation, hvor de tror, de er sikret hjælp uden at være det. Hvis du er med i a-kassen men ikke i fagforeningen, kan du ikke få hjælp, hvis du har problemer på din arbejdsplads. A-kassen giver dig først og fremmest økonomisk tryghed. Men når der opstår problemer med løn, ferie, arbejdsmiljø eller fyringer, så kan du kun få hjælp, hvis du er med i fagforeningen. Det er surt, hvis du først opdager det, når skaden er sket. Er du i tvivl? Hvis du er i tvivl, om du er med i fagforeningen, kan du finde ud af det på to måder: 1) Krifa.dk: Log på Selvbetjening, vælg Personlige oplysninger, vælg Kundeoplysninger. 2) Betalingsservice: På opkrævningen fra Betalingsservice står der, hvad din betaling til Kristelig Fagbevægelse dækker. I Kristelig Fagforening får du: Råd og vejledning om løn og ansættelse Mulighed for gratis advokat, hvis du får problemer på jobbet Økonomisk hjælp, hvis du ikke kan komme på arbejde på grund af konflikt Hjælp til at tegne overenskomst på din arbejdsplads Mulighed for en pensionsordning, hvis du er ansat på en virksomhed uden pensionsaftale Psykisk krisehjælp, hvis du har problemer på jobbet 1000 kr. i tilskud til efteruddannelse Karriererådgivning, hvis du er kørt fast i dit job. Du bliver sikret i fagforeningen for 155 kr. om måneden, som kan trækkes fra i skat. Forskel på a-kasse og fagforening I Kristelig Fagbevægelse vælger du selv, om du er kunde i både fagforening og a-kasse eller alene i a-kassen. A-kassen er forsikring mod arbejdsløshed, fagforeningen giver juridisk hjælp på jobbet. 6 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2010 I Kristelig A-kasse får du: Dagpenge, efterløn, feriedagpenge, støtte til kurser osv. Vejledning om regler Effektiv hjælp til din jobsøgning og gode råd til jobsamtalen Mulighed for at køb Extra Sikring (lønsikring oven i dagpengene, hvis du bliver fyret) Et online a-kassekontor på krifa.dk, hvor du let kan udfylde og sende fx dagpengekort. Du bliver sikret i a-kassen for 431 kr. om måneden, som kan trækkes fra i skat. Vil du gerne ændre dit medlemskab, så du også er med i fagforeningen? Så send en mail til info@krifa.dk.

7 k r fa Aktivering - med eller uden mening Tekst: landsformand for Kristelig Fagbevægelse Søren Fibiger Olesen Den har kørt længe - debatten om meningsløs aktivering, og der har været flere eksempler fremme i pressen. Mange har også deltaget i debatten om meningsløs aktivering på bloggen på vores hjemmeside. Det har alt sammen understreget for mig, at der er proble- mer med aktiveringen. Ministeren har lyttet Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har også lyttet til kritikken og handlet på den. Hun vil, at fremover skal ledige, der har en aftale om et nyt job eller er på vej på efterløn eller barsel, ikke søge job eller aktiveres. Det løser ikke alle problemer, men nogle. Desuden har Inger Støjberg bebudet, at hun kommer med flere forslag til forbedringer. Det vil vi se frem til og forholde os til. Tilpasset den enkelte Jeg mener, at noget af det vigtige er, at vi i både a-kasserne og jobcentrene sætter os ind i de enkelte lediges ønsker, udfordringer og behov. Så kan vi vejlede og motivere dem med udgangspunkt i deres personlige situation. Aktiveringen skal være for de lediges skyld og hjælpe dem. Det er ikke nok, at den opfylder systemets regler og tidsfrister. Også noget godt at sige Det er let at kritisere, og jeg vil gerne, at vi ikke overser, at der også er meget godt at sige om aktiveringen. Mange mennesker hos jobcentrene, i a-kasserne og hos anden aktør gør en stor og kon- struktiv indsats for at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Der er aktivering, som giver mening, fordi det hjælper ledige i job, nok især aktivering med løntilskud i den private sektor. Der kan også være, at noget, som ved første øjekast ser ud som ikke så relevant aktivering, viser sig at være en hjælp alligevel. synspunkt "Aktiveringen skal være for de lediges skyld og hjælpe dem. Det er ikke nok, at den opfylder systemets regler og tidsfrister." Forbedre, ikke skrotte Det, der virker i aktiveringen, bør vi glæde os over. Det, der ikke virker, skal der gøres noget ved. Systemet skal forbedres og ikke skrottes. Kristelig Fagbevægelse vil ikke være golde negative kritikere af aktiveringssystemet. Vi tager ansvar, og i vores dialog med politi- kere kommer vi med forslag til ændringer, som kan forbedre og forny aktiveringssystemet. NOVEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 7

8 JOBSØGNING Ledige hjælper hinanden i Ledige i Sydjylland har etableret Powerjobsøgerne, hvor målet er at sælge hinanden. Og 12 ledige er allerede kommet i job. De resterende ledige oplever, at de får mere power på job-søgningen ved at være sammen i salgsarbejdet Tekst og foto: Mette Swartz - Tillykke, hvor er det fedt for dig. Hvornår skal du begynde? Lykønskninger og kommentarer regner ned over Lone Thurøe fra hendes kolleger denne morgen, da hun møder op hos Powerjobsøgerne. Lone Thurøe har efter en ledighedsperiode på ca. 15 måneder fået job i en it- virksomhed. Både hun og kollegerne er glade. De har nemlig været sammen med hende i de op- og nedture, der automatisk kommer, når man er ledig og de har hjulpet Lone med at få job, ligesom hun har hjulpet dem. Tre dages arbejdsuge Powerjobsøgerne i Sydjylland blev søsat i maj i år af Morten Heesch efter forbillede fra powerjobsøgerne i Herlev, der begyndte i januar. Kort fortalt handler det om, at ledige etablerer et formaliseret samarbejde, hvor man forpligter sig til at møde frem og arbejde med at skaffe job til hinanden. - Når man er sammen med andre, bliver man stærkere, og man udvider sit netværk procent af alle ledige stillinger bliver ikke annonceret, men besat gennem netværk. Derfor skal man være kreativ for at komme igennem til virksomhederne, og i powerjobsøgerne blomstrer kreativiteten, forklarer Morten Heesch. Powerjobsøgerne i Sydjylland har lokaler i Aabenraa, og ca. 25 ledige er tilmeldt i øjeblikket. - Hvis man vil være med, skal man fx møde tre dage om ugen, man skal være med i et team, og man skal være indstillet på at give noget til de andre, forklarer Morten Heesch. Opsøger virksomheder De ledige hos Powerjobsøgerne er inddelt i team, fx HR, events, PR og salg. Alle teams arbejder målrettet med at skaffe job til hinanden. - Vi har ikke en økonomiafdeling, for vi er alle på dagpenge. Skal vi fx have trykt en brochure, sker det ved, at en virksomhed sponsorerer os, forklarer Morten Heesch, der arbejder i salgsteamet sammen med Viggo Jørgensen. - Vi ringer ud og kører rundt til virksomheder og lytter til, hvad de har af behov for medarbejdere.

9 Motivation på skemaet Ledige i Kristelig A-kasse år tilbud om forskellige kurser, der skal bringe dem et skridt nærmere det næste job. Og de kan selv vælge overskriften for kurset. PÅ VEJ MOD JOB job igen - Det handler om at skille sig ud. En gang ringede jeg til en virksomhed og kom til at tale med direktøren, som søgte en ny medarbejder. Da jeg var færdig med samtalen, havde jeg fået lov til at sende materiale om Powerjobsøgerne og vedkommendes CV. På den måde kommer man uden om de 200 andre ansøgninger, siger Morten Heesch, som selv er på jagt efter et lederjob. Læs mere på Netværk gør stærkere Ifølge Powerjobsøgerne gør netværk stærkere, fordi: Man får struktur på sin dag og ansøgningsprocessen Man er sammen med andre og får sparring Man bliver mere skarp på, hvilke job, man vil søge Man får mere mod og engagement i jobsøgningen Man får et større netværk og dermed kendskab til flere virksomheder. Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk De kommer fra alle brancher: IT-supporteren, smeden, pædagogen, chaufføren, tandplejeren og den ufaglærte sosu-hjælper. De er til kombineret kursus og samtaleforløb for ledige hos Kristelig Fagbevægelse i Randers. Jobkonsulent Karina Løvendahl tager hul på dagens emne: selvmotivering. - Når man har fået afslag på afslag, synes man ikke, det nytter. Man skal motivere sig selv for at blive ved, begynder hun. Tænk muligheder - Vi kommer let til at sætte fokus på de ydre omstændigheder, der begrænser os økonomi, transport, finanskrise. Men vi kan også vælge at finde nogle positive ting at fokusere på. Og så er det altid godt at tage andre med på råd, fortsætter Karina. En af deltagerne tilføjer: - Motiveringen kommer ikke af sig selv. Man skal sætte realistiske mål og skrive dem ned. Hen mod slutningen sætter Karina et videoklip på med den kiksede Susan Boyle, der tog alle med storm i en britisk talentkonkurrence. Snakken går rundt om bordet om de begrænsninger, hun tidligere havde haft i sit liv, men hun greb chancen og fyrede den af med selvsikkerhed og attitude. - Hvornår skal I ud og lave en Susan Boyle? Er der nogen steder, I skal hen og sparke døre ind? spørger Karina. Jennifer Hvass, nyuddannet service-økonom: - Jo, jeg fik noget med hjem. Det er vigtigt at tænke positivt. Og jeg har en plan B, hvis jeg ikke får ønskejobbet. Lenette Schultz-Knudsen, nyuddannet diakon/pædagog: - Til samtalen fik jeg afklaret nogle spørgsmål om efteruddannelse. Men kurset var der ikke så meget nyt i. Der findes ingen mirakelkur, der kan skaffe mig et job. Tvunget og valgfrit Som ledig skal man hver tredje måned til samtale i a-kassen. Det har Kristelig A-kasse udvidet til et to-timers kursus. Som noget nyt kan man nu selv vælge, hvilket kursus man vil på. Der er tre emner, man kan vælge mellem: netværk, motivering eller aktivering. Emnerne er udvalgt i samarbejde med kunderne, som blev spurgt i undersøgelse tidligere på året. NOVEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 9

10 MEDLEMSDEMOKRATI På en generalforsamling er budskaberne nærværende Tekst og foto: Lars Stig Madsen, I efteråret har Kristelig Fagbevægelse holdt generalforsamlinger rundt i landet. Blandt andet i Hillerød, hvor rammerne var det lokale afdelingskontor. Det hele begyndte med en middag. Selvom de fleste ikke kendte hinanden, var nysgerrigheden og spørgelysten til hinandens erhverv og hverdag stor. Utraditionel og farverig Var der nogen, der havde troet, at de skulle igennem en lang og snørklet dagsorden med kedelige beretninger og tørre tal, ja, så blev de skuffede. For fantasien og kreativiteten havde fået frit løb gennem tre veltilrettelagte filmklip, der blev fulgt op af interview og spørgsmål. Hvad betyder generalforsamlingen for dig? Antimobning Efter generalforsamlingen fik deltagerne et engageret foredrag om anti-mobning af skuespilleren Lars Bom, der på egen krop har følt, hvor destruktiv mobning er. Tit ender folk i mobning, fordi de er konfliktsky og ikke tager konflikterne, mens de er der. Man skal gå ind i konflikten og tilgive, lød en af pointerne fra Lars Bom. 10 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2010 Ole Bjørn Andersen, afdelingschef Hillerød: - Det er væsentligt, at vi har medlemsdemokrati. Man har mulighed for indflydelse på, hvad ens kontingentkroner bliver brugt til. Generalforsamlingen er også en fin lejlighed til at invitere folk indenfor. Man kan på en uformel måde se afdelingen, møde organisationen, få en snak og komme med sine synspunkter. Søren Skovenborg, regionsbestyrelsesmedlem: - Jeg har været politisk aktiv i Kristelig Fagbevægelse i mange år. For mig har generalforsamlingen altid været et højdepunkt på året, hvor vi som bestyrelse møder medlemmerne, fortæller om vores arbejde og får en fornemmelse af, hvem vi arbejder for og med. Jeg føler, at jeg gennem det politiske arbejde er med til at sikre, at vi har et frit fagforeningsvalg. Jeg har indflydelse og er stolt af at være en del af Kristelig Fagbevægelse. Karen Ravn, Nødebo: - Da der for nogle år siden var prikkerunde på min arbejdsplads, sagde min daværende fagforening nej til at komme med til samtalerne. Så jeg skiftede til Kristelig Fagbevægelse. Og i de to år jeg har været med her, har jeg fået mere hjælp end i de 30 år, jeg stod i den anden fagforening. Blandt andet fik jeg hjælp i forbindelse med lønforhandling. Et helt perfekt forløb. - Det er bestemt ikke tørt og kedeligt at komme til generalforsamling. Det, vi hører, er noget, der kommer mig ved. Det er et lille forum, som jeg føler mig som en del af. Og så er det en dejlig måde folk i Kristelig Fagbevægelse taler til mig på. Grethe Holt Overgaard, Hillerød: - Jeg er til generalforsamling for at blive opdateret på, hvad der rører sig i min fagforening. Samtidig kan jeg få en personlig kontakt med de ansatte i Kristelig Fagbevægelse. Jeg kan sikkert få de samme informationer på krifa.dk. Men det giver noget andet at møde op og se personerne bag fagbevægelsen.

11 Søren Meldgaard giver økonomisk rådgivning til private. 9 ud af 10 kan få mere ud af deres økonomi, er hans påstand. Sådan får du mere ud af din økonomi Har du for lidt til rødvin og rejser? Så tag et kig på din økonomi og se, om du kan prioritere anderledes Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Det kan godt betale sig at sætte sig ind i privatøkonomien. For måske kan du flytte rundt på noget og få mere luft i det daglige budget. Vi har bedt Søren Meldgaard, der er uafhængig økonomisk rådgiver i firmaet Uvildige.dk, om at give nogle tips. Få overblik Det første, han gør, når han rådgiver en privat kunde, er at skabe et overblik over økonomien. - Først finder vi ud af, hvilket rådighedsbeløb du gerne vil have. Til mad, tøj og fornøjelser. Derefter ser vi på faste udgifter som telefon, internet, forsikringer. Til sidst er der alt det andet som opsparing, lån og pension, hvor man kan skrue på forskellige knapper, forklarer han. Gæld En af hans tommelfingerregler er: - Betal af på gælden, før du sparer op! - Det er en myte, at man kan tjene penge på rentefradraget. For det, du trækker fra i skat, er ikke så meget som det, du betaler i renter. Værdipapirer - Jeg plejer at spørge folk: Hvor vil du gerne være om tre år? Hvis du fx planlægger at starte egen virksomhed, skal du ikke betale en masse ind på en pensionsordning, for så er midlerne bundet, siger Søren Meldgaard. Ellers har han ét råd om investeringer i værdipapirer: Spred spred spred! Du kan ikke forudse, hvordan kursen for en enkelt aktie udvikler sig. - Læg en strategi for dine investeringer og hold dig til den. Foretag ikke impulsive salg eller køb. Hvis kursen pludselig dykker, så tab ikke hovedet og sælg det hele på én gang. Testamente Hvis du bor sammen med din kæreste uden at være gift, er det en god ide at lave et testamente, anbefaler Søren Meldgaard. Især hvis der er både dine, mine og vores børn. Så er der styr på økonomien, hvis den ene pludselig dør. Pension De fleste, der er fastansat, har en pension fra jobbet. Typisk får man en standardløsning og tænker ikke mere over det. - Men det er vigtigt at se på, hvordan pensionsordningen er sat sammen, siger Søren Meldgaard. - Som regel er der én del til pension, én til tab af erhvervsevne og én til udbetaling i tilfælde af død. Mens du er ung, er det bedst at have en fordeling, så den største del går til tab af erhvervsevne. For det er ikke rart, hvis du kommer ud for en ulykke og skal leve resten af livet på førtidspension. Når du har fået børn, skal der være en stor del, der bliver udbetalt til de efterladte, hvis du dør. Og når du begynder at blive ældre, kan du ændre fordelingen, så den største del nu går til den pension, du skal leve af som pensionist. - Hvis du har flere pensionsordninger fra forskellige job, så er de måske så små, at de næsten æder sig selv op i administration. Overvej, om du kan samle dem ét sted, men vær opmærksom på, om der kommer store gebyrer på for at flytte. Ellers kan du få dem udbetalt og betale 60 % i skat. NOVEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 11

12 Når de her børn bliver større, får de brug for Life Works for at komme ind på arbejdsmarkedet. 1,50 kr. til en bedre Tidligere gadebørn i Honduras får en fremtid i et projekt, som Kristelig Fagbevægelse støtter Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk - Jeg var ude på gaderne for at se, hvordan gadebørnene lever. De bor i papkasser og sniffer lim for at holde tilværelsen ud. Det gjorde ondt at se, og der er et himmelråbende behov for hjælp, fortæller Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse. For et par måneder siden var han i Honduras, hvor han besøgte en række børnehjem, som tager sig af gadebørn. Som en fortsættelse af børnehjemmenes arbejde har en gruppe ildsjæle startet projekt Life Works, der hjælper de store børn videre, når de bliver for gamle til at bo på børnehjem. Et projekt, som Kristelig Fagbevægelse giver økonomisk hjælp til. Hjælp til job Life Works har et kollegium, hvor 10 unge kan bo, mens de tager en uddannelse. Et dansk ægtepar er ansat som ledere af huset, hvor de kan støtte de unge, der nu skal prøve at stå på egne ben. Samtidig kører projektet kurser for alle teenagere på børnehjemmene, hvor de bliver vejledt i uddannelse og jobsøgning. Og endelig er der en række stipendier til de unge, der vælger at tage en uddannelse. For uddannelse er ikke gratis i det fattige mellemamerikanske land. - Jeg var ude på et par arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Her mødte jeg nogle unge, som havde fået hjælp til en uddannelse eller et job gennem Life Works, og nu lever en selvstændig tilværelse, siger Søren Fibiger. - Da jeg spurgte dem, hvor de ville have været, hvis de ikke havde fået den støtte, blev de stille, og jeg kunne se en frygt i deres øjne. På gaden, svarede de så eller: Det tør jeg slet ikke tænke på. En ung pige gav udtryk for, at hun sikkert var endt i prostitution. Glæden ved at give Formanden er godt klar over, at socialt arbejde blandt børn og unge i Honduras måske ikke er det første, man tænker på, når man siger fagbevægelse i Danmark. Men han slår fast, at et projekt, der handler om at give unge en uddannelse og hjælpe dem i arbejde, fuldstændigt matcher Kristelig Fagbevægelses formål. Og når han skal forklare hvorfor, tager han uden at blinke ordet solidaritet i munden. - Jeg synes, det er godt at opleve glæden ved at give. Både som organisation og som enkeltperson. I vores samfund siger vi hele tiden noget for noget. Men man skal også kunne give uden at få noget igen, erklærer han. - Her er nogle unge mennesker, som har et kæmpe behov, og som modtager hjælpen med et engagement og en gejst, som jeg gerne vil have med hjem til Danmark! - Jeg tror, kunderne i Kristelig Fagbevægelse er parat til at give et bidrag til en bedre verden. Man kan selvfølgelig altid diskutere, hvor mange midler, man skal bruge. Vi giver kr. om året til det her projekt, og det er kun omkring 1,50 kr. pr. kunde. I et land som Honduras er det utroligt, så langt pengene rækker. - Når jeg som privatperson giver bidrag til godgørende formål, så giver jeg af min overflod. Jeg har dyb respekt for dem, der dropper et behageligt liv i Danmark for at rejse 12 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2010

13 Få mere for pengene Børnene på børne-hjemmene, som Søren Fibiger besøgte, har langt bedre fremtidsudsigter end deres jævnaldrende, der lever på gaden. verden Du får 500 kr. i rabat til Pakistan, Sudan eller Honduras for at gøre livet lettere for andre. De rejser ud og gør den indsats, som jeg egentlig burde gøre. De er min forlængede arm, så derfor støtter jeg gerne. Hjælpen når frem Men kan man nu være sikker på, at pengene ikke går i de forkerte lommer? Ja, mener Søren Fibiger. Især efter at han med egne øjne har set det arbejde, der bliver gjort, og har mødt de mennesker, der står bag. - Det her projekt bliver kørt af et lille lokalt netværk, og både de ansatte og de frivillige brænder for sagen. Dem har jeg fuld tillid til, slår han fast. - Det frivillige hjælpearbejde er et godt supplement til det professionelle, statsstøttede. De professionelle kan ikke klare tingene alene. Det er vigtigt, at vi som virksomheder, organisationer og privatpersoner også yder en indsats. Som kunde i Kristelig Fagbevægelse kan du få et Økonomitjek fra uvildige.dk med 500 kr. i rabat. Hvad får du? Et overblik over din daglige økonomi og sammensætningen af formue og evt. gæld. Du får rådgivning om, hvor du skal justere for at få mest muligt ud af din økonomi. Vi giver dig gode råd om pension, lån, forsikring, bank, kreditforening osv. Et Økonomitjek indeholder: Budgetgennemgang Skatteberegning Rådighedsbeløb Formueoversigt Vurdering af rentesatser Vurdering af pensioner Vurdering af investeringer Resumé og anbefalinger Pris Normalpris er kr kr. Som kunde i Kristelig Fagbevægelse får du 500 kr. i rabat, så din pris er kun kr. Gå ind på krifaselvbetjening.dk/tjek og læs mere.

14 - Penge på bogen er ikke lykke eller værdi for mig. Penge har først en værdi for mig den dag, jeg bruger dem til noget, jeg har lyst til, siger Lasse Henriksen. Et job med penge Lasse Henriksen ryster ikke på hånden, når han investerer kundernes penge. For der ligger en faglig indsigt og strategi bag beslutningerne. Tekst og foto: Lars Stig Madsen, Det er de færreste arbejdspladser, der har stativer til habitjakker lige ved hånden. Men hos Danske Bank i finanscenter Jylland Øst på Åboulevarden i centrum af Århus er slips og habitjakke en del af arbejdstøjet. Her summer det af aktivitet ved pc erne, hvor tal, grafer, kurver og kurser flyver over skærmene. Ryster ikke på hånden 34-årige Lasse Henriksen er direktør for Private Banking og investering, der rådgiver formuende danskere med at investere deres penge bedst muligt. - For os handler det om et samspil mellem kunde, bankrådgiverens kendskab til kunden og specialistviden fra investeringsrådgiverne. Vi taler blandt andet med kunden om, hvor stor risikoen skal være, hvor længe investeringen skal løbe, og hvordan og hvor ofte vi skal følge op med samtaler/møder. Og det er ekstremt individuelt, hvad kunderne vælger. Etik og investeringer En af Lasse Henriksens opgaver er at sikre, at bankens etik er på plads i rådgivningen. - EU har fastsat en række etiske regler for, hvordan vi som bank skal rådgive kunderne. Samtidig skal jeg sikre, at kunderne bliver kontaktet i forhold til planer, der er lagt. Jeg deltager også aktivt ved en række møder med kunderne, ligesom jeg giver sparring til rådgiverne og tager mig af specielle sager. - For mig er det ikke så meget investeringens størrelse, der er afgørende. Det vigtigste er, at kunderne oplever, at vi giver dem et sobert og konstruktivt grundlag at træffe deres beslutning om investeringen på. Det trigger mig at have langsigtede kunderelationer, og at den strategi, vi har lagt for investeringen, er den rigtige. Pengenes værdi Siden han var ung, har Lasse Henriksen gerne villet tjene penge. Dengang var der også en økonomisk kalkulation ind over. - Jeg har altid haft det sådan, at man skal yde, før man kan nyde. Da jeg var flaskedreng, drejede det sig ikke om at få flest penge, men om at jeg brugte min tid rigtigt, siger direktøren, der gennem karrieren i bankverdenen har brændt for at være leder mere end at være investeringsrådgiver. - Det er afgørende at bruge tiden rigtigt her i livet. Det er også noget, vi taler med vores kunder om. De har travlt både privat og i deres erhverv. Derfor understreger vi, at benarbejdet og den rigtige strategi skal opprioriteres i begyndelsen, så beslutningerne bliver truffet på et rationelt grundlag. Derefter kan man så bruge tiden på noget, man synes er sjovt. Brug tiden rigtigt - brug den på din strategi. - Personligt har jeg et positivt, afslappet forhold til penge. Det skyldes, at jeg gennem mit arbejde har fået indsigt i finansverdenen. Faglig indsigt, forberedelse og et godt benarbejde er afgørende i alle erhverv, pointerer Lasse Henriksen, der ikke bliver træt af at tale om finansielle spørgsmål ved alle festlige lejligheder. - Det at have penge på bogen er ikke lykke eller værdi for mig. Penge har først en værdi for mig den dag, jeg bruger dem til noget, jeg har lyst til. 14 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2010

15 Lønforhandling er andet end penge At få løn for sit arbejde behøver ikke kun at være i rede penge. Der er mange andre muligheder Tekst og foto: jurist Bjørn Holtze Når du skal forhandle løn, kan det i nogle tilfælde være nemmere at komme igennem med andre goder end en lønforhøjelse i kroner. Det kan for eksempel være: Fri telefon og bil Betalt internetabonnement eller avis Køb af multimedieudstyr Uddannelse Sundhedsforsikring Ekstra frihed. For din arbejdsgiver kan idéen være, at nogle af goderne ikke er så dyre for ham i forhold til den værdi, de giver dig som lønmodtager. Fri telefon og multimedier Fri telefon og andre multimedier bliver beskattet med 250 kr. om måneden eller kr. om året. Det gælder, uanset hvor mange multimedier du har til rådighed, og hvor meget du bruger dem. Det koster dig det samme, uanset om du har en mobiltelefon til rådighed eller både en mobiltelefon og en bærbar pc. Selvom ordningen hedder fri telefon, kan din arbejdsgiver godt fastsætte en øvre grænse for forbruget, sådan at du selv skal betale for det, der ligger over. Betaling af internetabonnement er også omfattet af multimediebeskatningen. Du kan som udgangspunkt have én ting af hver: én computer, én telefon og så videre, medmindre der er en særlig grund til, at du har flere. Køb af multimedieudstyr kan finansieres via en nedgang i din bruttoløn på den måde, at du betaler udstyret ud af din løn før skat. Du kan købe én ting af hver: én computer, én skærm med videre. Får du sådan en ordning, vil den betyde, at du skal betale multimedieskat som beskrevet ovenfor. Ordningen giver størst besparelse, hvis du betaler topskat, og der er plads i topskatten til reduktionen i bruttolønnen. Fri bil Fri bil beskattes efter markedsværdien. Den varierer fra bil til bil. Idéen for din arbejdsgiver kan være, at han har mulighed for at få bilen på en gunstig leasingaftale. Du får til gengæld nogle billigere kilometer, end hvis du ejede bilen. Betalt uddannelse Uddannelse kan være skattefri, hvis den har forbindelse med dit erhverv. Din arbejdsgiver kan trække udgiften fra som en driftsudgift. Uddannelsen kan forøge din markedsværdi som medarbejder og give dig et personligt kompetenceløft. På længere sigt kan det betyde, at du kan få en højere løn. Sundhedsforsikring Sundhedsforsikring er en del af mange pensionsordninger. Ydelser fra forsikringen er skattefrie, hvis de er lægeligt begrundede. De ydelser, du får fra forsikringen, kan betyde, at du kommer hurtigt tilbage på jobbet og ikke skal gå sygemeldt i en længere periode. Ekstra frihed Ekstra frihed er efterhånden en del af mange ansættelser - den såkaldt 6. ferieuge eller feriefridage. Men det er noget, som skal være aftalt og altså ikke noget, du automatisk har krav på. Den 6. ferieuge betyder som regel, at du kan holde en ekstra uge fri med fuld løn. NOVEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 15

16 Pengenes magt er blevet for stor Selvom penge er vigtige, må de ikke blive det vigtigste. Mange grundlæggende værdier er vigtigere og kan ikke købes for penge Tekst og foto: Ove Klausen, - Jeg synes, penge har fået en helt utilstedelig stor plads i vores samfund, siger forfatter og professor ved Handelshøjskolen i Århus Steen Hildebrandt. - Uanset om vi taler om politik, skoler eller sundhed, handler det om penge. Når vi taler om en psykiatrisk patient, er spørgsmål nummer 1, hvad koster vedkommende? Når vi taler om børn, vuggestuer og dagpleje, er spørgsmål nummer 1, hvad koster det? Eller: Hvad kan vi spare? - I Folketinget og hos kommunalbestyrelserne er det penge, det drejer sig om. Vi hører dem ikke vedtage noget og sige, at resultatet vil blive mere glæde i befolkningen; at der vil blive børn, som får det sjovere; eller ældre, der får et mere varieret liv. Det er nogle gange med som noget nedenunder, men det er sjældent, vi hører det som det egentlige hensyn. - Fordi penge er så vigtige som betalingsog afregningsmidler, er vi fanget i, at de er det vigtigste, men penge er i virkeligheden et middel til noget andet, siger Steen Hildebrandt. Velfærd er mere end penge Steen Hildebrandt advarer mod uden videre at sætte velfærd lig med mange penge: - Vi måler velfærden i penge. Vi har verdens dyreste og mest udviklede velfærdssamfund i betydningen, at vi bruger mange penge på ældre, pasningsgaranti, skoler osv. Underforstået, at så er det godt og bedre, end dengang vi brugte mindre. Det er klart, at der er forhold, der er blevet bedre. Men der er også forhold, hvor det slet ikke er penge eller mængden, det handler om. - Vi siger for eksempel som en selvfølgelighed, at jo flere timer, børnene sidder på deres rumpe i skolen og modtager undervisning desto bedre. Men det kan være, det ville være meget bedre for indlæringen og livskvaliteten, at de kun sad på deres rumpe halvdelen af tiden og var ude i naturen den anden halvdel. Vi kan ikke vide det, men vi repeterer en række kvantitative økonomisk begrundede forestillinger, for det er det, vi har fået banket ind i knolden. Pengene styrer os Også på det personlige plan er vi for meget styret af penge, mener Steen Hildebrandt. - Vi tager overarbejde for at tjene til en ny bil. Vi sparer på nogle typer af sundhed, fordi vi skal have en vinterferie. Jeg tror, der er en meget klar sammenhæng mellem den enorme udbredelse af stress, vi har i vores moderne samfund, og økonomi. Der er et pres om at kunne præstere noget, som handler om noget materielt. Mærkevarer til børnene, et større hus, en større bil, to biler, to garager, sommerhus, sommerferie, vinterferie. - Det har intet at gøre med grundlæggende behov for mad, tryghed, søvn eller sundhed. Det er langt ud over vores fundamentale behov. Det er et kunstigt oppustet forbrugsræs, som er usundt for menneskets dybere livskvalitet. Det store samtaleemne - Meget af det, danske familier taler om ved morgenbordet og aftensbordet, handler om penge eller rettere om mangel på penge. Der er et enormt pres om at få penge i kassen på kort sigt. Hvis ikke der er penge nok, har vi et lånecirkus. For vi har nogle uhæmmet pengegriske finansielle virksomheder, som udtænker det ene smarte lånetilbud efter hinanden, så hundredtusinder af danskere flintrer rundt fra pengeinstitut til pengeinstitut og konverterer deres lån til noget, der er smartere på den måde, at det giver mere at bruge på kort sigt, siger Steen Hildebrandt. Vigtigere end penge Penge er vigtige og dejlige at have, men vi er blevet så optaget af dem, at vi glemmer mere grundlæggende 16 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2010

17 værdier, mener Steen Hildebrandt. - Penge er vigtige i den forstand, at de repræsenterer værdier, vi omsætter som forbrugere, handlende og virksomheder. Men der er en masse værdier, der er mere grundlæggende, hvor det, der er på spil, er menneskets sundhed, liv og livsmuligheder, dyrenes velfærd, beskyttelse af naturen og klodens overlevelse. Det er værdier, der ikke kan omsættes til penge, og som ikke kan købes for penge. - Fordi penge er så vigtige som betalings- og afregningsmidler, er vi fanget i, at de er det vigtigste. Men penge er i virkeligheden bare et middel til noget andet. Og dette andet er nogle højere værdier, som har at gøre med livet og med at have ansvar for fremtiden. Brug din forbruger-magt Vi har hver især mulighed for at fremme andre værdier end de økonomiske, mener Steen Hildebrandt. - Når jeg bruger mine penge til at købe produkter, tøj og mad for, har jeg en stor magt, for hver gang jeg bruger en krone, stemmer jeg på en virksomhed. Hvis jeg køber nogle grønsager fra Spanien, stemmer jeg på den spanske virksomhed, og jeg stemmer for, at vi bruger penge på at transportere fødevarer til Danmark. - De mennesker, der som gruppe på kloden har den største magt, er forbrugerne. Hvis danske forbrugere fandt sammen via internettet og besluttede ikke at købe varer fra en bestemt virksomhed, fordi den ikke viser en bæredygtig adfærd, ville virksomheden dø. Vi fik et billede af den magt med Muhammedkrisen. - Man kan også vende det om og sige, at det eneste, vi kan gøre, er faktisk det, vi kan gøre selv. Der, hvor vores muligheder er størst, er der, hvor vi selv handler. Ikke bare mere i løn - Som lønmodtagere kan vi sige til vores fagforening, at den skal stille andre krav til arbejdsgiverne end krav om penge, nemlig respekt for menneskets sundhed, samfundet og naturen. Ikke fordi penge er ligegyldige, for det er de ikke, men der er nogle værdier, der er overordnet penge, slår Steen Hildebrandt fast. NOVEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 17

18 XXXX

19 FAGFORENING Du har RÅD til at få RET Når du er med i Kristelig Fagforening, har du en række faglige konsulenter og advokater gratis til din rådighed, hvis du skulle få problemer i din ansættelse. Læs her, hvad andre har brugt deres fagforening til Tekst: advokat Mathias Staugaard Nielsen Bortvist for at sælge brugt tøj En butiksassistent i en tøjbutik måtte som en del af sin ansættelse hver måned købe tøj til indkøbspris til sig selv. Efterhånden blev hendes garderobe temmelig stor, og hun valgte derfor at sælge noget af sit brugte tøj på internettet. Tøjet havde hun gået i og vasket flere gange, det var derfor ikke nyt tøj, hun solgte. Da arbejdsgiveren fandt ud af det, blev hun bortvist for illoyale handlinger. Men der stod intet i ansættelseskontrakt eller personalehåndbog om, at de ansatte ikke måtte sælge brugt tøj. Kristelig Fagforening truede med at gå rettens vej og fik et forlig med arbejdsgiveren, der gav fuld løn i opsigelsesvarslet til den ansatte. Udenlandsk arbejdsgiver konkurs Flere kunder i Kristelig Fagforening var blevet ansat i et aktieselskab under stiftelse. Stifteren var et hollandsk selskab, der gik konkurs, inden det danske aktieselskab nåede at blive registreret i Danmark. Kristelig Fagforening skaffede alle tre medlemmer dækning i Lønmodtagernes Garantifond for løn og feriepenge. Snydt for løntrin En portør på et sjællandsk sygehus var blevet "snydt" for et lokallønstillæg, der gav ret til et højere løntrin. Efter Kristelig Fagforening gik ind i sagen, har sygehuset erkendt kravet og med tilbagevirkende kraft udbetalt det, som portøren havde til gode i løn. Uberettiget bortvist En kosmetolog blev af sin arbejdsgiver beskyldt for at udføre "ulovlige behandlinger", fordi hun foretog laserbehandlinger mod uønsket hårvækst. Hun havde løbende lavet behandlingerne, uden at arbejdsgiveren havde påtalt, at hun ikke var autoriseret. Arbejdsgiveren bortviste hende. Kristelig Fagforening kørte sagen i retten og fik kr. i manglende løn i opsigelsesperioden til den ansatte. Fratrædelsesgodtgørelse En kvinde havde været uafbrudt ansat på samme virksomhed i mere end 25 år, da hun blev opsagt med seks måneders varsel. Inden opsigelsesperiodens udløb blev hun imidlertid tilbudt et seks måneders vikariat i et datterselskab til hendes oprindelige arbejdsgiver. Vikariatet blevet senere forlænget to gange med yderligere to gange seks måneder. Da hun endelig stoppede, ville den oprindelige arbejdsgiver ikke udbetale den godtgørelse, som man har ret til efter så lang tids ansættelse ifølge funktionærloven. Kristelig Fagforening gik rettens vej og fik kr. til den opsagte medarbejder. SEPTEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 19

20 NEMID Få styr på paragrafferne - også i fritiden Gratis Juridisk Hotline Hvilke rettigheder har du, hvis dit nye TV går i stykker eller hvis du kommer til skade i trafikken? Det kan også være, at du bare har et juridisk spørgsmål. Få gratis juridisk rådgivning på Stærk opbakning Du kan være uheldig at ende som den lille mod den store, hvis forhandleren eller producenten er uenig med dig. Det kan også være, at dit forsikringsselskab ikke vil udbetale din erstatning osv. Derfor tilbyder vi også at sende et brev med en advokat som afsender. Udarbejdelsen af brevet får du for kun kr. Retssag med rabat Nogle gange er brevet ikke nok, og der kan blive behov for at føre en retssag. Her kan en advokat også hjælpe dig. Som kunde i Kristelig Fagbevægelse får du 15 % i rabat. Se vores øvrige produkter og læs mere på krifajura.dk Brug NemID til selvbetjening på krifa.dk Tekst: Karsten Degn, kad@krifa.dk Over en million danskere har nu fået NemID, som er det nye login til netbank og offentlige hjemmesider. Inden udgangen af 2010 forventes det, at ca. 3 millioner danskere har NemID. Flere tusinde kunder i Kristelig Fagbevægelse er allerede begyndt at bruge NemID til selvbetjening på krifa.dk. Sådan får du NemID Hvis du har netbank, får du automatisk NemID, når dit pengeinstitut begynder at bruge det. De fleste banker er allerede begyndt at rulle NemID ud til kunderne, men alle netbankkunder får det ikke på én gang. Du kan også selv bestille NemID fra eller ved at kontakte borgerservice i din kommune eller Skat. Sådan virker NemID På krifa.dk/selvbetjening er der link til en video, som viser hvordan NemID fungerer. Kort fortalt logger du på via et brugernavn og en adgangskode. Samtidig skal du bruge en kode fra det engangskodekort, du får (på størrelse med et dankort). NemID kan bruges fra hvilken som helst pc og er derfor meget fleksibel. Skift til NemID I Kristelig Fagbevægelse anbefaler vi, at du begynder at bruge NemID, når det er muligt. De andre login-muligheder udgår i løbet af KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2010

21 Vidste du at... Tekst: advokat Mathias Staugaard Nielsen Du har krav på at få en KONTRAKT, hvis din ansættelse skal vare mere end en måned. Det er altid en god idé, at få betingelserne for din ansættelse på skrift. Mundtlige aftaler er svære at bevise. Læs din ANSÆTTELSESKONTRAKT grundigt igennem, inden du skriver under. Se fx efter hvordan du er stillet, hvis du stopper i ansættelsen. En konkurrence- eller kundeklausul kan begrænse dine muligheder for at få et andet job. På en arbejdsplads har arbejdsgiveren LEDELSESRETTEN. Det betyder, at han bestemmer, hvordan arbejdet skal udføres, også selvom det kan synes overflødigt eller uhensigtsmæssigt. Som ansat kan du som udgangspunkt kun sige nej til at udføre opgaver, hvis de er i strid med lovgivningen, fx. arbejdsmiljøloven, færdselsloven eller straffeloven, eller hvis opgaven er særligt krænkende eller chikanerende. Som ansat har du pligt til at være LOYAL over for din arbejdsgiver og støtte op om hans beslutninger. Pligten gælder både på arbejdspladsen og i din fritid. VIDSTE DU AT... Er en kvinde gravid, skal hun tre måneder før forventet FØDSEL fortælle sin arbejdsgiver, at hun er gravid, og hvor meget barselsorlov hun ønsker at holde. Forældreorlov skal varsles 8 uger efter fødslen. Det kan være en god idé at oplyse om graviditeten tidligere, da gravide har en særlig beskyttelse mod opsigelse. Der er ikke en generel regel, som siger, at du ikke kan blive SAGT OP UNDER SYGDOM. Er der grundlag for det, kan du blive opsagt, uanset om du er syg eller ej. Nogle overenskomster bestemmer dog, at man ikke kan blive sagt op i en vis periode under et sygefravær. Men typisk skal du have en vis anciennitet for, at bestemmelsen kan bruges. Du har ikke automatisk krav på LØNSTIGNING ELLER LØNFORHANDLING, hvis det ikke står i din ansættelseskontrakt. Ret til lønforhandling er ikke det samme som krav på lønstigning, men at din arbejdsgiver tager forhandlingen med en vis seriøsitet. Der findes ikke en MINDSTE- LØN i Danmark. Der er i teorien ingen grænse for, hvor lavtlønnet et arbejde kan være. Mange overenskomster fastsætter dog en mindsteløn. Der er derfor kun tale om mindsteløn, hvis du er dækket af en overenskomst. JULEAFTENSDAG OG NYTÅRSAFTENSDAG er ikke helligdage. De er som udgangspunkt almindelige arbejdsdage, der ikke giver ret til tillæg eller frihed. Der kan dog i overenskomsten, personalehåndbog eller din kontrakt være skrevet, at dagene er hele eller halve fridage, eller at du får et tillæg for at arbejde på de dage. Din arbejdsgiver skal som udgangspunkt drøfte med dig, hvornår du skal have FERIE. Kan I ikke blive enige, eller der er driftsmæssige hensyn at tage, er det i sidste ende din arbejdsgiver, der bestemmer, hvornår du skal holde ferie. Der er ikke et generelt forbud mod URIMELIGE OPSIGEL- SER. Og hvis du er omfattet af en bestemmelse, som beskytter i denne henseende, kræves der typisk ni måneders anciennitet på opsigelsestidspunktet, hvis du er under overenskomst, og et års anciennitet, hvis du er under funktionærloven Du har ikke et krav på at blive FRITSTILLET i en opsigelses-periode. Og bliver du fritstillet, skal du holde ferie i videst muligt omfang, også selvom det ikke bliver nævnt særskilt i din opsigelse. NOVEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 21