Analyse af Automationspotentiale

Transkript

1 Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

2 0 Intro Perspektiver for rationel og strategisk automation Strategisk automation Drivkræfter Robotteknologisk udvikling Produktivitetskontekst for automatisering Om produktivitet i Region Syddanmark Drivere for at fastholde effektiv produktion i Danmark Produktivitetsanalyser fra DI Eksempler på produktionsvirksomheder med automatisering i Region Syddanmark Amatek Metode og definitioner Rapportens skruktur og indhold Status på automationsgrad i Region Syddanmark i dag Statistiske undersøgelser Danmark i forhold til udlandet Region Syddanmark i forhold til resten af Danmark Input fra brancheforeninger Status Vidensniveau omkring automation Vurdering af engagement i indførsel af automation Beslutningsprocesser Input fra produktionsvirksomheder Hvor automatiseret er virksomhederne Virksomhedernes syn på automatisering Input fra Integratorer og komponentleverandører Status Vurdering af viden omkring automation Produktionsvirksomhedernes beslutningsprocesser og tidskrav Vurderinger af uudnyttet automationspotentiale i Region Syddanmark Summary Statistiske undersøgelser Branchernes omsætning i Danmark

3 2.2.2 Estimat af branchernes regionale omsætning Branchernes estimerede omsætningsfremgang ved øget automatisering Input fra brancheforeninger Overordnet vurdering af automationspotentialet I udvalgte brancher Processer med særligt potentiale Strategiske tilgange til automation Input fra produktionsvirksomheder Strategiske tilgange til automation Input fra integratorer Overordnet vurdering af automationspotentialet i udvalgte brancher Processer med særligt potentiale Strategiske tilgange til automation Barriere for øget automation i Region Syddanmark Summary Statistiske undersøgelser Udvikling i uddannelsesniveau i de regionale industri-brancher Virksomhedernes demografi i Region Syddanmark sammenlignet med Danmark Input fra brancheforeninger Barrierer for automation Branchernes forslag til initiativer Input fra produktionsvirksomheder Hvad holder virksomhederne tilbage afgørende barrierer? Produktionsvirksomhedernes forslag til initiativer Input fra integratorer og leverandører Integratorer og komponentleverandørers vurdering af barrierer for øget automation Integratorer og komponentleverandørers forslag til initiativer Rammebetingelser og forslag til indsatsområder for øget automation i Region Syddanmark Rammebetingelser for automation Forslag til indsatsområder Appendix App. R1-1 Begreber, metode og organisationer der indgår i undersøgelsen Begreber Produktivitet... 55

4 1.2 Automatisering Brancheorganisationer Produktionsvirksomheder Integratorer og komponentleverandører Metode Statistisk analyse Anvendte statistiske data Kvalitativ analyse Spørgeskema Interviewlister og indsamling af data Analyse af kvalitative spørgeskemaer og analyser... 63

5 0 Intro I dette afsnit sættes scenen for analyserapporten gennem en perspektivering af rationel og strategisk automation samt drivkræfterne for herfor. Den igangværende og rivende udvikling inden for automation og robotteknologi i Danmark og udlandet skitseres. Herefter laves en gennemgang af en række undersøgelser fra de seneste år for at beskrive den kontekst, som nærværende analyse laves i. Der præsenteres et eksempel på en meget lille virksomhed, der trods sin størrelse har valgt at automatisere en del af sin produktion. Afsnittet afsluttes med en gennemgang af metoder brugt i analysen og en kort gennemgang af rapportens struktur. 0.1 Perspektiver for rationel og strategisk automation Strategisk automation Ifølge Kromann 1 ( og Jacobsen 2 ( rapporterne fra CBS, AAU og SDU kan danske virksomheder i gennemsnit opnå 15.2 % stigning i produktivitet og en vækst i beskæftigelsen på 5.1 % på lang sigt (5 år). Dette kan opnås ved at identificere, hjemtage og indføre den internationale state-of-the-art industrielle robotteknologi, som allerede findes og bruges i de bedst automatiserede lande og regioner. Samtidig viser det sig, at evnen til at realisere potentialet direkte er koblet til de medarbejderkompetencer, som produktionsvirksomhederne besidder, således at kun det rette match mellem teknologien og medarbejderne medfører signifikante produktivitetsstigninger. Hvis dette match imidlertid er dårligt, så vil virksomhederne omvendt opleve en markant produktivitetsnedgang! Kortlægning af automationspotentialer, identificering, hjemtagning og ibrugtagning af de globale teknologier og industriløsninger rummer således enorme muligheder for vækst og beskæftigelse. Men altså også en tilsvarende stor risiko for problemer, hvis det ikke gribes korrekt an. En forudsætning for succes er således et meget omhyggeligt match mellem teknologi og medarbejderkompetencer eller et godt forberedt kompetenceudviklingsforløb forud for og under en teknologiimplementeringsproces. Evnen til at bruge automation i produktionen som et grundlag for at skabe vækst i virksomhedernes omsætning og beskæftigelse er endvidere afhængig af, at virksomhederne evner at skelne mellem og arbejde med både en rationel form for automation og en strategisk form. Rationel automation er kendetegnet ved at fokusere på besparelser på løn, transport, lagerbindinger med videre og er således ofte indadrettet, omkostnings- og driftsfokuseret. Strategisk automation er kendetegnet ved at skabe en ny position i markedet, der giver kunderne et andet og bedre produkt, for eksempel på leveringstid, variantmuligheder, design, materialer, leveranceform, emballering, hygiejne, kvalitet, sikkerhed med videre faktorer kunderne kan respondere på og i højere grad vælge til på, sådan at produktet kan distancere sig fra konkurrenterne og skabe vækst og større omsætning for virksomheden. Faktorerne er lige så 1 Automation og arbejdsproduktivitet en analyse baseret på branche- og landeforskelle, Lene Kromann, Jan Rose Skaksen og Anders Sørensen, CEBR, Copenhagen Business School 2 Digitalization, Skilled labor and the Productivity of Firms, Jóannes Jacobsen, Jan Rose Skaksen and Anders Sørensen, CEBR, Copenhagen Business School

6 relevante for B2B som for B2C, så det er også yderst relevant for de mange syddanske underleverandører. Et eksempel på en virksomhed, der med succes har gennemført en strategisk automation er Vola. I gennemførte Vola et projekt, hvor de sammen med en robot-integrator (leverandør af industrielle robot-løsninger) udviklede en robotcelle til færdigmontage af deres designarmaturer. Robotten kan håndtere mere end 650 produkter og varianter, den reducerer tunge løft i produktionen med 75 % og nedbringer færdigvarelageret med 90 %, og vigtigst af alt, så er leveringstiden til kunderne reduceret fra 42 til 1-2 dage. Konsekvensen af den drastisk reducerede leveringstid er kolossal, idet det samlede produkt nu er et stærkt konkurrencevåben mod masseproducerede standardprodukter fra lavtlønslande, og Vola producerer nu kun, hvad der er solgt. Dette har haft afgørende betydning for Volas position i markedet i forhold til konkurrenterne og ifølge administrerende direktør Carsten Overgaard, så er denne robotcelle grunden til, at Vola i dag har produktion i Danmark. ( Da Kromann rapporten dokumenterer, at vi i Danmark kan hente 15.2 % produktivitetsgevinst alene ved at indføre allerede udviklede robotløsninger fra udlandet, så må det samtidigt betyde, at markedet og markedskræfterne i sig selv tilsyneladende ikke er i stand til at realisere dette potentiale. Og dette til trods for, at der ellers er markante økonomiske gevinster ved at hente 15.2 % produktivitet hjem til de danske virksomheder. Der kan tænkes at være flere grunde til eller barrierer for, at denne automation ikke i tilstrækkelig grad finder sted i markedet. Det kan for eksempel være: Produktionsvirksomhederne kan være presset på afsætning, økonomi, finansiering til investeringer, travlhed, nedskæringer og mangel på tid og overskud til at tage store og rigtige skridt. De har måske generelt en mangel på indsigt i, 1) hvordan de mestrer strategisk automation, 2) hvordan de kompetenceudvikler medarbejdere til at matche teknologien, og 3) interaktion og partnerskaber med robot-integratorerne omkring strategisk automatisering. Robot-integratorerne har nok mest fokus på et lokalt marked og mangler derfor ressourcer til at bygge forretningsmæssige relationer op internationalt. Formålet med analysen og potentialevurderingen i rapporten her er dels at søge at finde svaret på, hvad de væsentligste barrierer i markedet er, dels at bringe Kromann rapportens konklusioner ind i en perspektivering i forhold til industrien i Region Syddanmark for at vurdere på de industrisegmenter med særligt store potentialer eller forudsætninger for at skabe produktivitetsstigning og vækst gennem strategisk og rationel automation Drivkræfter Der er særligt to markante drivkræfter, som skaber den fornyelse og transformation, som i øjeblikket er i færd med at ske. Og fornyelsen sker ikke kun i Danmark, det sker i hele den vestlige verden og især i USA. Den ene drivkraft er et resultat af det store underskud i USA og de mange produktionsjobs, som er forsvundet ud af landet de sidste år især til Kina. USA har politisk sat sig for at få hjemtaget en stor del af den produktion, som forsvandt. Men de kan og vil ikke bare tage den hjem i uændret form. Under Obama regeringen har der især været fokuseret på, at de moderne industrirobotter skulle ind og skabe en

7 rentabel og effektiv fornyet amerikansk produktion med deraf følgende øgede velstand, beskæftigelse og vækst i samfundet. Derfor ses nu rigtigt mange steder i USA en betydelig hjemtagning af produktion og vækst i produktionsaktiviteten i USA, og antallet af industrirobotter her er også kraftigt stigende. For os i Danmark er det især den markante ændring i politisk fokus i USA, som over de seneste 2-3 år også har smittet af på danske virksomhedsledere og politikere, så der nu er et tilsvarende fokus. Den anden drivkræft handler om de nye IT- og robotteknologier, som muliggør lang bedre performance, langt billigere og med en meget mere alsidig anvendelsesmulighed end tidligere. Det betyder, at der i dag er en kraftfuld vækst i robotmarkedet, der er verdens hurtigst voksende marked med dobbelteksponentielle vækstrater. Segmentet for industrirobotter er også i kraftig vækst, og i 2011 steg salget af industrirobotter alene med 50 % Robotteknologisk udvikling Og så er der kommet en lang række nye teknologier på banen, som muliggør helt nye løsninger for industrien. Vi taler om Co-Worker robotter, Cloud Robotics, kraft-/momentstyrede robotter, AGV logistikrobotter, 3D print af robotkomponenter, lavpris 3D sensorer til robotter, lavpris laser-scannere til mobile robotter, ROS (Robot Operating System) software platforme og udviklingsværktøjer og meget mere. I den vestlige industri er det især håndteringsopgaver, montage, pakning og logistiske opgaver, som er lønog omkostningstunge, og hvor der er et særligt behov for at indføre helt eller delvist automatiserede robotløsninger. Co-Worker robotterne er små, lette, sikre og indhegningsfrie robotter, der er lette at flytte rundt i produktionen, og som er intuitivt lette at programmere så produktionsvirksomhedens medarbejdere selv kan gøre det. Netop Co-Worker robotterne er en ny generation og adresserer især håndtering, montage og delvist også pakning, samtidigt med at det er relativt billige løsninger. Så disse robotter trænger i dag ind og automatiserer en lang række af processer, hvor det ikke tidligere kunne lade sig gøre rentabelt at automatisere. Det muliggør en udvikling og fastholdelse af produktionen og beskæftigelsen i Danmark og andre højtlønslande. AGV (Autonomous Guided Vehicle) er en selvkørende robot, der kan finde vej rundt i en produktion og kan således fungere som transportør mellem maskiner og lagre, og kan i visse tilfælde også arbejde sammen med maskinerne så man helt kan automatisere flytningen og håndteringen af produkterne mellem maskinerne. AGV teknologien er i dag en fuldt udviklet teknologi med en perlerække af producenter og mulige AGV robotter at vælge imellem til forskellige formål. Der sker også en kraftig reduktion på prisen som effekt af dette mere modne marked. Dette til trods er der kun ganske få danske virksomheder, der har valgt at indføre AGV robotterne. De kraft-/momentstyrede impedans-baserede robotter er især brugbare når robottens arbejde skal kontrolleres af den kraft, som robotten udøver mod sine omgivelser. Det er eksempelvis opgaver som montage, pakning og ved polering, fræsning og lignende, at den slags funktionalitet er efterspurgt. Der er i dag mange robotter af den art på markedet at vælge imellem, men ikke mange danske virksomheder har endnu gjort brug af teknologien 0.2 Produktivitetskontekst for automatisering I forhold til denne analyse er der en række forskellige undersøgelser fra de seneste år, der er relevante for at beskrive den kontekst, som nærværende analyse laves i. Det drejer sig om:

8 - Fremtidens Industri i Danmark, September 2012, RegLab - OECD (2012), OECD Reviews of Regional Innovation: Central and Southern Denmark 2012, OECD Publishing. - DI s produktivitetspanel, Januar 2013, Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? - DI s produktivitetspanel, November 2011, De tolv temaer på produktivitet - Region Syddanmark, Det gode liv, Kontur 2011 Region Syddanmark - Region Syddanmark, Det gode liv, Overvågningsnotat 2012 Region Syddanmark - Data fra Erhvervsstyrelsens Regionale Statistikbank Om produktivitet i Region Syddanmark Produktivitetsbegrebet anvendes i flere sammenhænge og den gængse definition af produktivitet, også kaldet arbejdsproduktivitet Y, er værdiskabelse (VA) i produktionen per lønmodtager (L), således Y = VA/L = (omsætning - køb)/l, hvor der fra omsætningen fraregnes de indkøb, som gøres i produktionen af f.eks. råvarer og forbrugsvarer. Der er således ikke i denne definition indregnet omkostninger til investering og kapitalbindinger. Ud fra denne simple sammenhæng kan den regionalt opdelte danske produktivitet vurderes med data fra Erhvervsstyrelsen (EBSTS105 og EBSTS107) for fremstillingsindustrien (gruppe C): Som det ses har produktivitetsudviklingen i industrien i Region Syddanmark udviklet sig lidt over middel for hele Danmark over en 5-årig periode. Men i det samlede billede har Danmark som helhed haft en forholdsvis stor tilbagegang i fremstillingsindustriens andel af den samlede indtjening i Danmark relativt til lande omkring os, som vi traditionelt sammenligner os med (Data fra Eurostat: område t_nama_nace kode tec00004) opgjort som bruttoværdi-tilvækst (Gross value add - GVA 3 ) opgjort i procent af det pågældende lands samlede bruttonationalprodukt: Det kan dermed konkluderes: Selvom produktiviteten i Region Syddanmark pr. beskæftigede i de seneste år har udviklet sig lidt over middel, så er Danmark generelt præget af en stor tilbagegang i bidraget fra fremstillingsindustrien til den samlede danske økonomi relativt i forhold til flere andre europæiske lande, som vi sammenligner os med. Et stærkt middel til at vende denne udvikling vil være øget konkurrenceevne i form af bedre produktivitet. 3 A productivity metric that measures the difference between output and intermediate consumption. Gross value added provides a dollar value for the amount of goods and services that have been produced, less the cost of all inputs and raw materials that are directly attributable to that production.

9 0.2.2 Drivere for at fastholde effektiv produktion i Danmark Som det præsenteres i ovennævnte rapport fra RegLab (side 76), er der en generel trend, der skaber større rum for øget produktion i Danmark. Som illustreret ovenfor (figur fra RegLab, 2012), er der en generel sammenhæng, som viser at udviklingen i produktionen af et givent produkt, følger en kurve som vist. Når små styktal, hvor produktet er nyt og det er produktionsteknisk svært at producere, repræsenterer denne kompleksitet en forholdsvis stor andel af en produktionsomkostning (vist i orange) i forhold til en lønomkostning i et lavtlønsland (løngab imellem lavtlønsland og Danmark vist i gråt). Over tid vil der dermed være et større og større incitament for at udflytte en produktion i takt med, at produktionen modnes og produktvoluminet stiger. Når det orange bidrag A er lig løngab B vil det rent indtjeningsmæssigt være fornuftigt at overveje outsourcing. Men i denne generelle sammenhæng, der har styret meget outsourcing af produktion over de seneste år, er der nu en ny trend, som ændrer dette billede i retning af at bevare produktion i Danmark: Øget kompleksitet i produkterne f.eks. i form af intelligens, mere teknologi og ikke mindst anvendelse af nye funktionelle materialer. Dermed øges denne andel (den orange) i ovenstående figur, hvilket skaber større incitament for at fastholde produktion i Danmark. Kortere levetider og mindre produktserier skabes efter øget efterspørgsel af mere individuelt tilpassede produkter og produkter med højere teknologiindhold. Dermed afkortes et produkts samlede levetid i ovenstående figur og dermed fastholdes incitament for produktion i Danmark. Øget lønniveau i lavtlønsland skaber helt naturligt et incitament for at fastholde produktion i Danmark, idet det tager længere tid før fordelen ved outsourcing (A=B i ovenstående figur) kan opnås. Dette er i tråd med RegLab-rapportens konklusion (p. 12): Analysen bidrager med et meget vigtigt resultat omkring de fremtidige vilkår for produktion i Danmark. Vores konklusion er, at den tilbageværende produktion i Danmark ser radikalt anderledes ud end den produktion, som i de senere år er flyttet ud af landet eller tabt på grund af konkurrence fra virksomheder i lavomkostningslande. Vi kan med andre ord ikke bruge de historiske tal til at forudsige den fremtidige udvikling i produktionsarbejdspladser. Det kan dermed konkluderes: Efter en lang periode med stærk outsourcing fra Danmark til lavtlønslande er der nu nye trends, der taler for at øge fokus på fastholdelse af produktion i Danmark blandt andet ved hjælp af øget automation.

10 0.2.3 Produktivitetsanalyser fra DI Dansk Industri har som arbejdsgiver- og erhvervsorganisation ca medlemsvirksomheder rundt omkring i hele Danmark. DI s arbejde skal understøtte de bedste rammer for dansk erhvervsliv og bidrage til at gøre Danmark et attraktivt land at arbejde i, herunder at øge vores konkurrenceevne ved hjælp af øget produktivitet. DI har lavet nogle en artikel i januar 2013 med titlen Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?, som refereret ovenfor. Denne artikel tager udgangspunkt i, at produktiviteten i Danmark er stagneret, men når der kigges på specifikke brancher, er der nævneværdige forskelle i branchernes udvikling. Nogle af de mest produktive brancher kan findes inden for industri og engroshandel. Det skyldes eksempelvis en høj andel af medarbejdere med en lang videregående uddannelse, øgede investeringer i itkapital samt en regulering, der i mindre grad hæmmer konkurrencen, end det f.eks. er tilfældet indenfor detailhandel og byggeri. 4 Dette er interessant, da industrien er hovedpunktet i denne analyse. Når der kigges på nedenstående graf ses det, at industrien har den tredje største produktivitetsændring i forhold til de andre hovedbrancher. Dette indebærer dog ikke, at alle underbrancherne i industrien har en positiv produktivitetsændring, som det analyseres nærmere i denne undersøgelse i perspektiv af Region Syddanmark. Når der kigges på industrien fra 1995, varierer produktivitetsvæksten betydeligt indenfor forskellige underbrancher. Nogle underbrancher har haft en negativ fremgang, mens andre underbrancher har kunnet udviklet sig positivt med fremgang. Denne fremgang skyldes mange grunde. En af disse grunde er, at nogle virksomheder er blevet bedre til at dedikere sig og nyttiggøre sig af ny viden. Viden handler også om at ansætte velkvalificeret personale, og dette viser sig også, at bestanddelen af ansatte, der har en lang videregående uddannelse og produktivitetsvæksten har en positiv sammenhæng med hinanden. Dette fremgår af nedenstående figur, hvor medicinalindustrien ligger i toppen med højere produktivitetsvækst og en større bestand af ansatte med videregående uddannelse. 4

11 Det kan dermed konkluderes: Der er behov for at analysere i større detalje, hvorledes underbrancher i Regionens fremstillings-industri har udviklet sig i de seneste år for så vidt angår produktivitet og bidrag hertil fra investeringer i automation, IT og arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. I forhold til den simple definition af produktivitet givet i starten af dette afsnit er der altså her tre yderligere bidrag, som nærværende rapport forholder sig til og som det gennemgås mere grundlæggende i metode afsnittet. Det skal pointeres, at der også er andre forhold, der kan bidrage til øget produktivitet. DI har beskrevet 12 vigtige temaer, når det handler om produktivitet, som er: ejerforhold, eksport og konkurrenceintensitet, ledelse og organisation, lønpolitik og lønsystemer, effekten af fleksibel arbejdstid, ændringer i erhvervsstrukturen, investeringer, forskning og innovation, uddannelse, administrative byrder og erhvervsrettet regulering, infrastruktur samt skatteniveau og skattestruktur. Disse 12 elementer har indflydelse på produktiviteten. Fx har virksomhedernes produktivitet og udenlandsk ejerskab en positiv sammenhæng mellem hinanden. Internationale virksomheder opnår mange fordele, således at der fås international erfaring, viden og know-how, som kan bruges i Danmark. Eksporten til udlandet og konkurrence derfra presser virksomhederne til at være mere og bedre produktive. Danmark Statistiks vækstregnskaber viser, at ikke engang halvdelen af væksten i arbejdsproduktivitet kan begrundes af investeringer i nye produktionsapparater (se analyser i denne rapport). Men disse investeringer har givet nogle bedre forudsætninger for de ansatte til at skabe meget mere værdi pr. arbejdstime. Disse investeringer er såsom i nye maskiner, bygninger, transportmidler og IT. Investeringer i IT-infrastruktur vil ifølge OECD også øge væksten, da den vil fremme bedre arbejdsdeling, sprede teknologi og styrke konkurrencen samt kunne give bedre muligheder for at komme ind på nye markeder. I nærværende analyse vil der blive fokuseret på forhold omkring arbejdsproduktivitet, investering i produktionsapparatet (automation), IT og arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, se under metodeafsnit. 0.3 Eksempler på produktionsvirksomheder med automatisering i Region Syddanmark Der er i dette afsnit beskrevet en case om virksomheden Amatek. Amatek er en lille virksomhed som på trods af deres størrelse har stor fokus på automation. Det har hele tiden været planlagt at bringe en case om en større virksomhed, som også har stor fokus på automation, men denne virksomhed har ikke kunne nå at vende tilbage med materiale og casen vil derfor blive eftersendt så snart den er udarbejdet.

12 0.3.1 Amatek Beskrivelse af virksomheden Amatek er en lille virksomhed med 3 ansatte, hvor halvanden mand er placeret i produktionen. Virksomheden er beliggende i Vejle og ejes af Flemming Buch (billedet). Amatek producerer skilte og laver mærkning, prægning og gravering, bl.a. af metalskiver til producenter af designmøbler. Derudover forhandler Amatek også graveringsmaskiner. Hvad har Amatek automatiseret? Flemming Buch fra Amatek har bygget sin egen robotcelle til gravering af metalskiver. Før robotcellen kom til, stod der er mand på fuld tid og placerede metalskiverne i maskinen og fjernede dem efter endt gravering. Graveringen tager ca. 40 sekunder, hvilket betød at medarbejderen ikke kunne nå at lave andre opgaver end at passe maskinen. Arbejdet var ensartet og meget larmende. Flemming Buch har både bygget robotten og klaret opsætningen af den, ved at vise den hvad den skal gøre. Kort sagt er robotarmen blevet vist, hvor de ugraverede skiver ligger og den kan derfor samle dem op en efter en, placere dem i maskinen, fjerne dem igen og lægge dem klar til kvalitetskontrol. Hvorfor automatiserer Amatek? Den overordnede grund til at automatisere er, som for mange andre virksomheder, at tjene penge. Hvis vi ikke tjente penge på det, ville vi naturligvis ikke gøre det. Vores mål med at automatisere er at forøge vores produktivitet og spare nogle mandetimer. Det er billigere at have vores robot til at gøre arbejdet end at have en mand til det, og hvis vi ikke havde vores robot ville lande med lavere lønninger have overtaget en stor del af de ordrer vi får, så vi automatiserer også for at beholde produktionen i Danmark, siger Flemming Buch og fortsætter: Selvfølgelig er der mange der automatiserer for at spare medarbejdere, men det betyder ikke at disse medarbejdere skal fyres så snart der kommer robotter. Tværtimod! Automatisering skaber flere arbejdspladser i danske produktions-virksomheder. Forklaringen er, at de medarbejdere som førhen gjorde robottens job bliver flyttet til andre funktioner. Robotterne kan jo ikke bare køre af sig selv døgnet rundt. De skal opsættes af mennesker, tilses af mennesker og vedligeholdes af mennesker for at de kan fungere. Det er ikke de automatiserede virksomheder, som mister medarbejdere det er tværtimod de virksomheder, som ikke tager automationsskridtet og derfor bliver nødt til at flytte deres produktion til udlandet. Jeg vil hellere investere i en ekstra robot end at vende blikket mod udlandet. Hvilke erfaringer har virksomheden fået med automatisering? Vi anskaffede os robotten udelukkende til at gravere metalskiver, men vi har hurtigt fundet ud af, at vi har flere områder i virksomheden, hvor robotten kan bruges. F.eks. overvejer vi meget at anskaffe os endnu en robot, som skal bruges i vores produktion af skilte. Den største erfaring vi kan tage med fra anskaffelsen er,

13 at vi har fundet ud af hvor nemme robotter er. Nu hvor vi er kommet over det første store skridt med at anskaffe os en robot, er jeg slet ikke bange for at tage det næste skridt og anskaffe flere. Den har indfriet mine forventninger og den gør hvad den skal, siger Flemming. Hvilke barrierer er der for automatisering? Den største barriere for automatisering er helt klart det finansielle aspekt. Det er svært for mindre virksomheder at finde kapitalen til at købe en robot, hvilket også er en af grundene til, at jeg ikke har købt robot nr. 2 endnu. Vores robotcelle har haft en relativ kort tilbagebetalingstid, men det er fordi at jeg selv har bygget den og vist den hvad den skulle gøre. Jeg har bygget maskiner i over 20 år, så på det punkt havde vi naturligvis en fordel. Hvis vi skulle have haft et firma til at lave tegningerne, sikre sig at konstruktionen var i orden og lave en vejledning til brug af robotten, havde robotten haft en meget højere pris. Hvilket er et stort problem Vi er begyndt at sætte for store krav i Maskindirektivet, hvilket betyder at det bliver for dyrt at automatisere fordi der skal så omfattende dokumentation til. Selvfølgelig skal der være sikkerhed omkring brugen af maskiner og robotter, men det kan også blive så meget at vi skyder os selv i foden. Det kan sammenlignes med hastighedsgrænserne på motorvejen: Hvis vi satte grænsen ned til 30 km/t ville der ske markant færre uheld, men det ville samtidigt betyde at trafikken næsten står stille, og at ingen har mulighed for at rykke hurtigt fremad. Det samme sker for automation hvis vi laver begrænsningerne for strikse sker der ingen udvikling. 0.4 Metode og definitioner Denne rapport er udarbejdet ved brug af statistisk data og kvalitative interviews med brancheforeninger, produktionsvirksomheder og integratorer og komponentleverandører. I Appendix R1 er både den statistiske og kvalitative analyse beskrevet og i samme appendix findes definitioner på de begreber, der er vigtige for analysen og rapporten. Disse begreber er Produktivitet, Automatisering, Brancheorganisationer, Produktionsvirksomheder samt Integratorer og Komponentleverandører. 0.5 Rapportens skruktur og indhold Rapporten er delt op i tre hovedsektioner. Den første sektion omhandler status på automationsgraden i Region Syddanmark i dag. Anden sektion omhandler en vurdering af det uudnyttede automationspotentiale i Region Syddanmark. Tredje sektion omhandler de barrierer for øget automation, der eksisterer i Region Syddanmark. De tre sektioner er delt op i 4 overordnede underpunkter. Første del er en statistisk del. Anden del er en analyse foretaget på baggrund af interviews med brancheforeninger. Tredje del er en analyse foretaget på baggrund af interviews med produktionsvirksomheder og den fjerde del er en analyse foretaget på baggrund af interviews med integratorer og komponentleverandører. Det vil sige at hver af de tre hovedsektioner (1,2,3) dækkes af både statistisk og kvalitativ analyse. Analyserapporten afsluttes med et afsnit om rammebetingelser og opsamling af initiativer.

14 1 Status på automationsgrad i Region Syddanmark i dag 1.1 Statistiske undersøgelser I denne del behandles statistisk først Danmarks automationsgrad i forhold til resten af verden og derefter en analyse af produktionsvirksomhedernes produktivitet og beskæftigelse i Region Syddanmark i forhold til resten af Danmark, som udgangspunkt for vurderinger af uudnyttet potentiale (afsnit 2) og barriere for øget automation (afsnit 3). Udgangspunktet for denne sektion er den årlige analyse fra World Robotics 2012 (International Federation of Robotics). Et indledende citat fra denne analyse går på robotters muligheder for at skabe nye jobs (in english): Robots save jobs and create jobs because: robots carry out work that would otherwise not be economically viable and save and increase manufacturing jobs by increasing the competitiveness of a manufacturing company robots save and increase jobs throughout the community in general. This means that restaurants, shops and the service economy also benefit from this valuable ripple effect robots carry out work which is dangerous, tedious and dirty for humans robots carry out work that would be impossible for humans. Et par eksempler på industrielle robotter er (pick-and-place, svejsning, samt palletering): Som mål for en automationsgrad anvendes følgende to betragtninger. 1. Det er teoretisk naturligt, at antallet af robotter i en produktion øger produktiviteten. Automationsgraden må derfor være proportional med antal installerede robotter. 2. Når et stykke arbejde kan udføres med færrest antal forbrugte mandetimer, vil produktivitet være størst. Automationsgraden er derfor omvendt proportional med antal beskæftigede eller antal forbrugte mandetimer. World Robotics analysen anvender typisk antal robotter pr beskæftigede i en industri, medens f.eks. Kromann rapporten anvender antal robotter pr. 1 mio. arbejdstimer. Det vil være naturligt at konvertere fra den ene enhed til den anden ved anvendelse af et mandeår på f.eks timer som i Danmark.

15 1.1.1 Danmark i forhold til udlandet Langt den størst automatiserede industri i verden er bilbranchen, som er stor i lande som Japan, Tyskland og USA m.fl. Der skelnes derfor i automationsstatistikker imellem fremstillings-industrien og bilindustrien. Nedenstående graf viser landebeholdningen af robotter i fremstillingsindustrien (fraregnet bilindustrien) for en række lande (WR analyse p. 52): Grafen viser, at der i Danmark er installeret 145 robotter pr beskæftige bredt indenfor industrien, som er næsten 3 gange større end gennemsnittet på verdensplan, som ligger på 55. Hvis man vil konvertere til enheden antal robotter pr. 1 mio. arbejdstimer fås for Danmark: 8,8. Status for robotter i Danmark i industrien 2011 er: Installeret stk., 4 % mere end i Fordelingen af robotter er: Håndteringsrobotter: 69% Svejserobotter: 13% Metal industri: 37 % Kemi/gummi/plast: 15% Det kan dermed konkluderes: Danmark har installeret et antal industrirobotter 2011 (145), der placerer os på en 6te plads globalt set, når bilindustrien ikke indregnes. Vi har dermed et stærkt udgangspunkt for yderligere automatisering i DK. Trenden for installation af robotter i DK i de seneste år er vist nedenfor (WR analyse p. 248): Figuren viser en trend, at der (korrigeret for finanskrisens påvirkning) er en stigning i den årlige robotinstallation i DK over den seneste årti.

16 I forhold til ovennævnte processer ser fordelingen således ud i DK: Der er således et meget stor overtal af håndteringsrobotter i DK p.t. Indutrirobotterne fordeler sig på de industrielle brancher som vist ovenfor til højre. Det kan dermed konkluderes: Danmark har en udbredt anvendelse af automatisering bredt i industri-segmentet, hvilket gør det attraktivt at se på fornyede automationsmuligheder bredt i industrien og også hvilke løsninger, der kan anvendes på tværs af brancherne. Imellem brancher er der mindre forskelle og hvor de tre dominerende brancher i DK er: Metalindustrien, kemi/gummi/plast industrien samt fødevare-industrien. Det er interessant at bemærke, at der er en forholdsvis bred fordeling af robotter i Danmark, som viser at automation generelt er ret udbredt, hvilket ikke er tilfældet for en række andre lande (se WR analyserapport).

17 1.1.2 Region Syddanmark i forhold til resten af Danmark I denne sektion diskuteres produktivitetstal for industriens brancher samt deres beskæftigelses tal for hhv. Regions Syddanmark og Danmark. Øvrigt tal materiale for de andre regioner kan findes i rapportens del 2 appendiks. Den nationale produktivitet i industrien (Danmarks Statistik NATP23) ser således ud: Det bemærkes, at over den seneste 5 årige periode har arbejdsproduktiviteten svinget meget både positivt og negativt. For udvalgte brancher af særlig relevans (se nedenfor under beskæftigelse, de 6 mest dominerede i Regions Syddanmark relativt til hele Danmark) i Region Syddanmark er der følgende bemærkninger: For disse brancher opgøres produktivitet i forhold til bidrag fra investering og arbejdsstyrkens kvalitet (det bemærkes at tallene ikke kan fås efter 2008 og at de ikke kan fås regionalt opdelt NATP25):

18 Det kan dermed konkluderes: Der er i perioden ikke investeret ret betydeligt i 6 af de mest betydende industribrancher i Region Syddanmark. Det kan dog ses af tal for produktivitetsudvikling at brancherne indenfor fødevarer, fremstilling af elektronisk udstyr, samt transportmiddelindustrien har vist vækstevne.

19 Industriens beskæftigelse ser således ud: Det kan dermed konkluderes: At industrien er repræsenteret med 26.8 % i Region Syddanmark og at 6 brancher er repræsenteret med ca. 30 % eller mere. Produktivitetsanalysen ovenfor viser, at der tilsyneladende er et særligt potentiale i Region Syddanmark omkring fødevarebranchen, fremstilling af elektroniske udstyr samt transportmiddel industrien. 1.2 Input fra brancheforeninger Status Brancheforeninger udtaler, at mange af deres virksomheder har imellem ansatte, som karakteriseres som mindre og ikke så industritunge virksomheder. Der er ikke nogen regionale forskelle imellem produktionsvirksomheder i Danmark i forhold til automatisering og forhold herom, ifølge Brancheforeningerne, dog peges der på, at indenfor industri og håndværk kan Sjælland være lidt foran i forhold til automatisering. For mange branchers vedkommende peges der på, at mange virksomheder er ejerledet og (måske) af samme grund ikke stærke på den teknologiske side som udgangspunkt. Dette kan påvirke deres tilgang til automatisering, der som udgangspunkt er teknisk.

20 1.2.2 Vidensniveau omkring automation Det er generelt en opfattelse i industrien, at automatisering i dag er et eksistensgrundlag. Selvom de mindre virksomheder ikke selv har viden på området eller er særligt opsøgende hos professionelle automatiseringsfolk, så taler virksomheder en del sammen indbyrdes. Fødevarevirksomheder, karakteriseres dog som værende godt vidende og engagerede i automatiseringsmuligheder. De lidt større virksomheder har mere generel automationsviden, mens de store virksomheder har state-of-the-art viden. Der peges også på et par andre forhold omkring automation: 1. At virksomhederne, som er ejerledet, eksisterer i en fabrikant verden, hvor der ofte ikke er budgetteret med store investeringer i automation og der er stor driftsorientering på den eksisterende produktion. Konsekvensen kan blive, at det alene er integratorerne, der bliver virksomhedens vidensbank på automationsområdet. 2. At der i forhold til muligheder indenfor automation er andre forhold som f.eks. virksomhedens dokumentation på processer og dens systematisering af papirgange, eller mangel på samme, der kan være en hæmmende faktor for at kunne automatisere Vurdering af engagement i indførsel af automation Det er generelt opfattelsen, at det kræver specialviden i virksomheden at indføre automation. Omvendt har virksomhedernes PTA 5 funktion været nedprioriteret i en årrække med større fokus på LEAN (som strategisk værktøj) og mindre på produktivitet baseret på automation. Dermed er virksomhedernes engagement i automation aftagende og deres vidensniveau på området dalende. Der peges derfor bl.a. på at der er behov for mere efteruddannelse Beslutningsprocesser Der er forskellige opfattelser af virksomhedernes beslutningsprocesser ift. automation. På den ene side peges der på, at ejerledede virksomheder kan træffes hurtige beslutninger, når der er behov for det, f.eks. når man ser muligheder for at automatisere i produktionen. Omvendt så får ledelsen af netop disse virksomheder ofte deres inspiration til automation fra kollegaer i branchen, og dermed bliver en beslutningsproces, eller intervaller imellem automationstiltag, en 1½ - 3 årig proces. Fødevareproducenter angives hurtigere at træffe beslutninger om automation indenfor 6-12 måneder. 5 Almen brugt udtryk for "Produktionsteknisk afdeling". Afdelingens funktion varierer fra virksomhed til virksomhed men vil ofte omfatte følgende processer: når et produkt er færdigdesignet, leveres tegninger og styklister til PTA som herefter forbereder og implementerer alle data, som danner basis for styringen af komponentflow og ressourcer. PTA er samtidig ansvarlig for, at de enkelte produkter, som produceres, opfylder de krav, som lovgivningsmæssigt er gyldige på de markeder, hvor produkterne markedsføre

21 1.3 Input fra produktionsvirksomheder I forbindelse med undersøgelsen blev der aftalt og afholdt telefonmøder med 16 produktionsvirksomheder lokaliseret i Syddanmark. Udbyttet af disse telefoninterviews angående det nuværende automationsniveau udforskes i følgende afsnit Hvor automatiseret er virksomhederne Status Produktionsvirksomhederne blev bedt om at give et bud på, hvor langt de selv synes de er med mht. automatiseringen. Følgende er en fordeling over de svar, der blev genereret fra de 16 virksomheder. Som grafen til højre viser, er der en stor spredning i tallene (fra %). Størstedelen af virksomhederne mener dog, at de er ret godt med når det kommer til automationsniveauet. Virksomhederne blev også bedt om at sammenligne deres egen automatiseringsgrad i forhold til den branche de opererer indenfor. Halvdelen er af den overbevisning, at automatiseringsgraden i deres virksomhed kan forbedres. Den anden halvdel ligger over middel og mener, at deres automatiseringsgrad er som den skal være, bedre end de fleste eller blandt de allerbedste. Se nedenstående graf. Det overordnede billede, der tegner sig er, at de interviewede produktionsvirksomheder har en opfattelse af, at de er relativt langt fremme når det angår automatisering, men også at der er stor plads til yderligere automatisering. De interviewede virksomheder udtrykker en tydelig villighed til at give automatisering opmærksomhed nu og i fremtiden. Produktionssetup Størstedelen af de adspurgte virksomheder har indenfor de seneste år ændret deres produktionssetup, og flere af ændringerne er forbundet med ny automation. En enkelt virksomhed har automatiseret hele deres produktion, hvor andre har indført enkelte robotter til ubemandet at klare specifikke processer. Eksempelvis er en af virksomhederne, på grund af automatisering, gået fra at have 18 medarbejdere på svejseholdet til nu at have tre.

22 Langt hovedparten af de automatiseringer der laves hos de adspurgte virksomheder ved sker ved hjælp fra integratorer eller andre konsulenter. Det gælder både for store og små virksomheder. De forandringer i virksomhedernes produktionssetup, der har med automatisering at gøre er sket med hjælp fra eksterne konsulenter (integratorer). Mange af virksomhederne har selv fået ideerne til automatisering, men har fået hjælp til at udføre det i praksis. Virksomheder der har fået lavet automatisering spænder fra virksomheder med 15 mio. i omsætning til en 1 mia. i omsætning Virksomhedernes syn på automatise ring Produktivitet og automatisering Virksomhederne blev bedt om at karakterisere deres produktivitet, hvor halvdelen svarer, at den kan forbedres. Den anden halvdel svarer, ligesom i vurderingen af deres automatiseringsgrad, at den er som den skal være, bedre end de fleste eller blandt de allerbedste. 15 ud af 16 virksomheder siger i undersøgelsen, at de har fokus på at øge deres produktivitet, og en stor del at den kan forbedres. 15 ud af 16 virksomheder siger, at øget automatisering kan øge virksomhedens produktivitet, hvilket er bemærkelsesværdigt, når mere end halvdelen af virksomhederne som minimum mener deres produktivitet er som den skal være. Nedenstående er et udpluk af virksomhedernes udsagn angående automatisering i forhold til produktivitet. Vi laver ikke andet (red. end at forsøge på at øge produktiviteten). Det er det allervigtigste for os Managing Director Vi kan øge produktiviteten ved at tænke smartere og prøve at automatisere nogle processer Projektleder Dann Andersen, Kverneland Group A/S Vi er ved at kigge på en robot med henblik på at afskaffe ensidig gentaget arbejde Indkøber Vinni Skov, Nito A/S Det er en tydelig tendens hos de adspurgte produktionsvirksomheder at de er opmærksomme på, at automatisering kan hjælpe dem mht. produktiviteten, og da mange af de adspurgte virksomheder føler et pres fra konkurrenter, kunder og det generelle marked er fokusset på øget produktivitet gennem automatisering naturlig. Vi vil øge vores produktivitet ved at øge automatiseringen og anskaffe flere robotter Teknisk leder Henrik Kelm Polysan A/S. Processer Vi har spurgt til hvilke processer, der er automatiseret i deres produktion i dag. Der er ikke noget entydigt billede af hvilke processer der er mest automatiseret hos virksomhederne, hvilket ikke er overraskende

23 med virksomheder fra forskellige brancher. Håndtering og bearbejdning er dog de arbejdsprocesser der nævnes oftest på tværs af virksomhederne. Dette svarer godt overens med statistiker fra World Robotics, der opregner ca. 70 % af alle solgte robotter i 2011 til at høre under kategorien Handling operations and Machine tending. Hvordan har automatisering hjulpet virksomhederne? 14 ud af de 16 adspurgte virksomheder har enten fået det forventede eller mere end det forventede ud af deres automatisering. Som tidligere nævnt er virksomhederne opsatte på at øge fokus på automatisering nu og i fremtiden, hvilket kombineret med det forventede udbytte af automatiseringen danner et godt grundlag for, at virksomhederne i fremtiden vil satse på automatisering. Det konkrete udbytte af virksomhedernes automatiseringstiltag er fordelt på adskillige områder. Den største benefice, der går igen hos virksomhederne er øget produktivitet og effektivitet. Virksomhederne påpeger desuden, at grundet automatiseringen, er de blevet bedre i stand til at konkurrere på pris og kvalitet, hvilket har øget deres antal af ordrer. Derudover viser det sig, at automatisering har hjulpet virksomhederne til at skabe et bedre arbejdsmiljø for deres ansatte, da mange af de tunge og hårde opgaver er blevet automatiseret. Det nævnes af flere virksomheder, at de har sparet et antal medarbejdere ved at automatisere. Nedenstående er udsagn fra virksomhederne som fortæller hvad det har betydet for dem at automatisere nogle af deres processer. Øget automatisering har betydet, at vi har fået ordrer, som ellers ville være sendt til Polen. Rent prismæssigt kan vi være med og kvalitetsmæssigt laver vi et bedre produkt end Polen Produktionsassistent Claus Bojsen, OTV Plast Produkterne er blevet meget mere kvalitetsrige Produktionschef Manfred Hinz, H.C. Petersens Maskinfabrik ApS Det har betydet ergonomiske fordele for ansatte Chief Operating Officer Peer Jespersen, Easyfood A/S De adspurgte virksomheder har generelt fået det forventede eller bedre udbytte af de investeringer de har lavet i automatisering, samtidig er virksomhederne opsatte på at øge fokus på automatisering nu og i fremtiden. Dette kombineret tyder på et godt grundlag for, at virksomhederne i fremtiden vil satse på automatisering. 1.4 Input fra integratorer og komponentleverandører I følgende afsnit diskuteres de adspurgte integratorer og komponentleverandørers holdninger til, hvordan automatiseringsniveauet hos de Syddanske produktionsvirksomheder forholder sig Status

24 Det er en generel opfattelse blandt integratorer og komponentleverandører, at der ikke er betydelige forskelle på automationsniveauet i Danmark på landsplan. Det er en oplevelse af, at store virksomheder trækker en del i Region Syddanmark. Virksomheder som Danfoss Power Electronics, Linak og Vestfrost. Underleverandører i regionen er ikke så hårdt truet af udsving i vindmøllebranchen, som f.eks. Region Midt, hvor der er rigtig mange underleverandører til Automationsniveauet i Region Syddanmark er på højde med resten af landet i sammenlignelige brancher. vindmølleindustrien. Til gengæld er der en fornemmelse af, at Syddanske produktionsvirksomheder sammenlignet med produktionsvirksomheder fra f.eks. Region Midtjylland og Region Sjælland, ikke har helt så strategisk en tilgang til automation. Baseret på integratorenes og komponent-leverandørenes oplevelse er der automationsmæssigt ikke nogen specielle brancher i RSD. Set fra integratorer har dette dog Der er ikke noget der tyder på, at der er en tæt geografisk kobling mellem integratorer og produktionsvirksomheder, der automatiserer. heller ikke så stor betydning da de ikke kategoriserer deres kunder branchemæssigt, men mere i en opgave- og projektorienteret kontekst, da mange opgaver jo kan ligne hinanden på tværs af brancher som f.eks. slutpakning eller håndtering af emne på produktionslinjerne. I forhold til levering af automationsudstyr til de regionale virksomheder tyder det ikke på, at det er en fordel for adspurgte at være lokalt placeret. De adspurgte integratorer nævner, at en forholdsvis lille andel af deres kunder kommer fra regionen, selv om regionen jo ellers kan opfattes som et lokalt marked. Få automationsleverandører har store udenlandske kunder. Dette betyder at udenlandske automationserfaringer og viden ikke automatisk importeres til Regionen og Danmark. Der er ikke mange danske leverandører/integratorer, der har store kunder i udlandet, da de sammenlignet med udenlandske konkurrenter er for små til at begå sig. Dette betyder omvendt, at evt. udenlandske automationserfaringer ikke automatisk importeres til Regionen og Danmark Vurdering af viden omkring automation Integratorer og leverandører blev bedt om at vurdere, hvorvidt produktionsvirksomhedernes egen viden omkring automationsmuligheder er afgørende for virksomhedens positive udvikling (hvor 1 er slet ikke og 5 er i meget høj grad). Det kan ses på grafen nedenfor, at integratorer og komponentleverandører mener, at det er betydelig vigtigt, at virksomhederne selv har stor viden omkring automatiseringsmulighederne for at der i sidste ende kommer en udbytterig udvikling for virksomheden igang.

25 Det er vigtigt, at virksomhederne selv har viden omkring alternativer, så de på den måde har en bedre forestilling om hvordan automation af deres egen produktion kan udvikle sig. Produktionsvirksomhedernes egen viden gør det nemmere at få lavet de skræddersyede automationsløsninger, der passer bedst til hver enkelt virksomhed. Integratorerne siger bl.a. at: Det er viden det drejer sig om, så det er vigtigt at produktionsvirksomhederne har kvalificeret viden, hvis der skal automatiseres smart eller strategisk Direktør Henrik Anker, Gibotech Det er tydeligt, at integratorer og komponentleverandører er enige om, at det er uhyre vigtigt, at virksomhederne har denne viden, men hvordan vurderes virksomhedernes viden inden for de forskellige brancher? Når man brancheopdeler virksomhederne peger de adspurgte integratorer og komponentleverandører på at, det især er metal- og maskinindustrien, der har et overblik over state-of-the-art løsninger for automatisering. Også den grafiske industri bliver udpeget som brancher, hvor overblikket over automationsløsninger er høj. Generelt er indtrykket på tværs af alle brancher (af alle integratorer og komponentleverandører), at virksomhederne enten ikke har søgt viden selv eller kun har et generelt kendskab til automation. Opdeles virksomhederne efter størrelse har de store virksomheder dog en del mere viden end de mindre, og bruger professionelle leverandører og konsulenter til at supportere denne viden, hvorimod de små Set på tværs af brancher har produktionsvirksomheder normalt kun et generelt overblik over deres automationsmuligheder. Det tyder dog på, at virksomheder i Metal og Maskinindustrien har et højere niveau af viden omkring deres automatiseringsmuligheder. virksomheder ikke gør stor brug af konsulenter, da de mener det er for dyrt. I stedet laver mange små virksomheder deres egne løsninger, hvor de også selv kan stå for service og omstilling og derigennem

26 undgå løbende udgifter til f.eks. service. Dette er dog ikke en farbar vej, hvis ønsket er en state-of-the-art løsning, der kan skabe en konkurrencedygtig og effektiv produktion. Det er især disse små virksomheder med fokus på drift, der ikke får kigget på fremtidens produktion eller samlet viden ind om mulighederne for smart automation. Små virksomheder har generelt et mindre niveau af viden omkring automationsløsninger end store virksomheder, og de gør i mindre grad brug af professionelle konsulenter til at kompensere for dette. Opsamling af viden og anvendelse af denne viden igennem opbyggelse af business cases i produktionen er afgørende for virksomheders udvikling, men det kræver en vis modenhedsgrad af virksomheden og/eller hjælp udefra. Det kan konkluderes, at produktionsvirksomhederne sjældent har samlet nok viden om automationsmulighederne til deres produktion. Når der tales om at anskaffe viden, så afhænger dette i høj grad af virksomhedernes modenhed, og om de 1) har råd til at fremskaffe den nødvendige viden og 2) om de har evnen til at lave den nødvendige business case for at gøre brug af denne viden. Det er den interne viden og evnerne, der er afgørende for virksomhedernes produktionsudvikling. Men det er ikke kun viden, der er den afgørende faktor for virksomhedernes succes med automation - der skal også en strategi til. Et øget engagement fra produktionsvirksomhedernes side, hvor de aktivt skal gå ind i processen for at samle den nødvendige viden op og udforske automatiseringsmulighederne i deres produktion efterlyses Produktionsvirksomhedernes beslutningsprocesser og tidskrav I følgende afsnit udforskes karakteristika for virksomheders beslutningsproces samt tilbagebetalingstid når det handler om investeringer indenfor automation. Beslutningsproces Interviewene tegner et billede af at, de virksomheder, der selv har penge til automation er hurtige til at beslutte sig, men den typiske beslutningstid er omkring 6 mdr. med en efterfølgende leveringsperiode på 6 mdr., så alt i alt ca. et år fra reel salg/køb snak til levering. Om beslutningsprocessen, siger integratorerne bl.a. at: De firmaer, der har kort beslutningsproces, er ofte dem der allerede har gennemført flere automationsprojekter. For de har allerede lavet et teknologiløft hvor de har tillid til en integrator og hvor løsningen ikke er noget nyt teknologi, som de ikke kan bruge, men strategisk. Det er erfarne kunder vi har at gøre med. Adm. Direktør Claus Gulbech, Danrob Typisk er de virksomheder, der allerede strategisk har taget en overordnet beslutning om, at automation er det rigtige for dem, virksomheder med mere end 100 ansatte. Integratorerer og komponentleverandører tegner et billede af, at når virksomhederne beslutter, at de vil foretage en Virksomheder, der har kapital er hurtige til at beslutte sig til investeringer i nye automationsløsninger, ligeledes er virksomheder, der allerede har taget en strategisk beslutning om generelt at ville automatisere hurtigere til at tage en beslutning i den aktuelle sag.

27 investering, spørger de normalt to leverandører, hvor det tidligere kunne være helt op til fem, der skulle give pris og oplæg til kunden. Det kan konkluderes, at købsbeslutninger ligger omkring 6 til 12 mdr. Når beslutningsprocessen er kort er det fordi virksomheden er rutineret mht. investeringerne, og hvis den er meget lang, er det typisk fordi virksomhederne ikke har foretaget paradigmeskiftet, og der er mange beslutninger, der skal tages i perioden. Andre gange er processen lang fordi virksomheden allerede er i gang med et budgetår og først skal igennem bevillingsprocessen frem til næste års budget. Tilbagebetalingstid Der er ikke nogen specielle og gennemgående træk for virksomheder i RSD, når man kigger på, hvor lang tilbagebetalingstid virksomhederne tillader sig selv at kalkulere med. Det er typisk de store virksomheder med formelle systemer, der har krav til korte tilbagebetalingstider, til gengæld er de oftest godt forberedte med beskrevet specifikation og business case beregninger, hvilket giver leverandørerne mulighed for hurtigt at vurdere opgaven og mulighederne for at løse inden for investeringsrammen. Tilbagebetalingskrav til automatiseringsinvesteringer i disse virksomheder er ofte nede på 1-1½ år. Når man ser på tværs af brancher og geografiske forskelle er gennemsnitskravet til tilbagebetalingstiden for de adspurgte integratorer og leverandørers kunder ca. 1½- til 2 år (sammendrag af de fire virksomheders svar). Det er naturligt, at de virksomheder, der kræver alt for korte tilbagebetalingstider, også risikerer, at det ikke er de rigtige løsninger de får. Karakteristiske træk hos virksomheder, der tillader en lang tilbagebetalingstid på automations-investeringer er virksomheder, hvor man laver investeringen med hjertet, set på den måde, at investeringen ses som et udviklingsprojekt af virksomheden. Det er virksomheder, som ønsker at gøre tingene på en helt ny måde, og her tales der ikke om at erstatte nuværende produktion, men om at gå ind og skabe noget nyt. Virksomheder der investerer med baggrund i en overbevisning om at automatisering af deres produktion er den rette vej frem har typisk en længere tilbagebetalingstid, og har derfor bedre mulighed for at få de rigtige løsninger. 2 Vurderinger af uudnyttet automationspotentiale i Region Syddanmark 2.1 Summary I dette afsnit gøres status på uudnyttet automationspotentiale i Region Syddanmark ved at: Beskrive statistiske forhold som industriens brancheopdelte omsætning, såvel nationalt som regionalt, samt estimere et automationspotentiale for industriens brancher i Region Syddanmark ud fra disse omsætningstal og koefficienter for produktivitetsforbedringer ved automation.

28 Beskrive input fra brancheforeninger, fremstillingsvirksomheder og integratorer vedr. automationspotentiale i udvalgte brancher, virksomhedernes strategiske tilgang til automation, samt automationsmuligheder indenfor specifikke processer. Vi kan på baggrund af disse analyser og beskrivelser konkludere følgende: At industriens samlede omsætning i Danmark er reduceret de senest 5 år med ca. 12 % (fra 586 mia. kr. i 2007 til 514 mia. kr. i 2011) og at de mest betydende industrier i Danmark 2011 er fødevarebranchen (127 mia. kr.), medicinalindustrien (54 mia. kr.), metalindustrien (42 mia. kr.), maskinindustrien (92 mia. kr.) samt møbel og anden (33 mia. kr.). Ved at estimere de regionale omsætningstal (2011) for industriens brancher ses det, at de industritunge regioner er Region Midtjylland (135 mia. kr.) og Region Syddanmark (130 mia. kr.), samt at de to regioner har forholdsvis store omsætningstal bredt indenfor industriens brancher til forskel fra f.eks. Region Hovedstaden, hvor medicinalindustrien tegner sig for mere end en 1/3 af omsætningen. I Region Syddanmark 2011 er de dominerende brancher fødevarebranchen (37 mia. kr.), metalindustrien (13 mia. kr.), maskinindustrien (27 mia. kr.) samt møbel og anden (12 mia. kr.). Ud fra disse regionale omsætningstal og koefficienter for produktivitetsforbedringer ved automation (kilde: AIM-projektet) estimeres følgende automationspotentialer i form af forbedret primært dækningsbidrag ved øget automation til et niveau svarende til det bedst implementerede i dag internationalt og dermed med eksisterende automationsløsninger: Branche/Region (2011) RSD Hovedstad Sjælland Midtjylland Nordjylland CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri CB Tekstil- og læderindustri CC Træ- og papirindustri, trykkerier CD Olieraffinaderier mv CE Kemisk industri CF Medicinalindustri CG Plast-, glas- og betonindustri CH Metalindustri CI Elektronikindustri CJ Fremst. af elektrisk udstyr CK Maskinindustri CL Transportmiddelindustri CM Møbel og anden industri mv Sum (mio. kr.) Bemærk: 0 betyder at branchens automationsniveau er på højde med det internationalt bedste. Det bemærkes, at Region Syddanmark har det største automationspotentiale, hvis medicinalindustrien ikke medregnes, samt at der i Region Syddanmark er et stort potentiale fordelt på mange af industriens brancher. Fra brancheorganisationernes side gøres der opmærksom på, at en del af de produktionsudflytninger, der er sket i de senere år, kunne være undgået med et større fokus på

29 automation. De påpeger desuden, at der er rigtig mange processer (særligt håndtering, men også flytning, bearbejdning, skæring, dosering m.m.), som kan automatiseres meget mere end i dag og at der dermed er et stort uudnyttet potentiale. I forhold til dette kræver det for langt de fleste virksomheders vedkommende en mere strategisk tilgang til automation. Produktionsvirksomhederne peger meget entydigt på behovet for at øge deres produktivitet, og at dette kan ske ved hjælp af øget automation i forhold til deres nuværende niveau. For at øge automationsniveau skal virksomhederne arbejde mere strategisk med automation bl.a. ved at få bedre business cases for beslutning om og indførsel af nye automationsløsninger. Integratorerne og komponentleverandørerne påpeger, at der på tværs af industriens brancher er et stort uudnyttet potentiale for automation og at Region Syddanmark på dette punkt ligner resten af Danmark. I flere brancher som f.eks. i metal- og maskinindustrien er der stort potentiale for at automatisere mere fleksibelt mindre produktionsserier, idet disse samlet set udgør et stort produktionsvoluminen. Integratorerne og komponentleverandørerne er enige med såvel virksomhederne som brancheforeninger, at der dels er rigtig mange processer, der kan automatiseret væsentligt bedre, og dels at den strategiske tilgang til automation i virksomhederne i dag ikke er god nok. Samlet set kan det konkluderes, at Region Syddanmark har et stort uudnyttet automationspotentiale på tværs af industriens brancher, hvilket understøttes af såvel analysens statistiske undersøgelser som de kvalitative interview af brancheorganisationer, virksomheder og integratorer og komponentleverandører. Der er samtidig behov for en bedre strategisk tilgang til automation hos den enkelte virksomhed understøttet af bedre gennemarbejdet business cases for beslutningsprocessen og implementeringen af nye automationsløsninger. 2.2 Statistiske undersøgelser I denne sektion undersøges følgende tre områder: Branchernes omsætning i Danmark og udvikling Ud fra beskæftigelsestal regionalt og nationalt estimeres branchernes regionale omsætninger Ud fra en branchens regionale omsætning og et procentvis automationspotentiale for en given branche, estimeres en vækst i dækningsbidrag ved automatisering for de enkelte industribrancher i regionerne, herunder Region Syddanmark.

30 2.2.1 Branchernes omsætning i Danmark Danmarks Statistik NAT07N: Produktion mv (mio. kr.) efter branche anvendelsesident og prisenhed Det ses, at Danmarks industriproduktion i perioden 2007 til 2011 er faldet fra ca. 586 mia. kr. til 514 mia. kr. (reduktion på ca. 12 %) Estimat af branchernes regionale omsætning Fra beskæftigelsestal nævnt i sektion 1.2 estimerer vi branchernes regionale omsætning ud fra: hvor der tages beskæftigelsen i en given region og branche og dividerer med Danmarks andel af beskæftigede i en given branche og ganger med omsætningen i en given branche for hele Danmark. Disse tal er blevet fundet for alle fem regioner:

31 Som det ses er Region Syddanmark og Region Midtjylland Danmark to industri-tunge regioner. Omsætningsmæssigt er det især fødevarebranchen, metal- og maskine-brancherne, fremstilling af elektronisk udstyr samt transportmiddelindustrien, der dominerer i Region Syddanmark i forhold til de øvrige regioner. Møbelbranchen er også stærkest repræsentere i Syddanmark, dog tæt fuldt af Midtjylland. Det kan dermed konkluderes: Der er i Region Syddanmark en forholdsvis stor repræsentation af industri-brancher og hvor flere af brancherne er stærkest repræsenteret her. En indsats i disse brancher i forhold til automation vil kunne fastholde og udbygge denne position som en af Danmarks stærkeste industri-regioner Branchernes estimerede omsætningsfremgang ved øget automatisering Udgangspunktet i denne statistiske analyse er at finde frem til den stigning i dækningsbidrag (DB) inden for industriens underbrancher, nemlig alle ovenstående nævnte brancher, hvis der bliver automatiseret. Der bruges denne formel: hvor der ganges med omsætningen i en given region og branche med alfa. Alfa er fra Kromann rapporten, som er et udtryk for produktivitetsændringen, hvis en branche automatiserer sin produktion, ligesom det land, som er mest automatiseret inden for den givne branche. Det er ikke alle industriens brancher, der er interessant at kigge på, da der for nogle brancher enten ikke er blevet beregnet et alfa tal for eller også er alfa tallet 0, idet Danmark for denne branche er automatiseret bedst. Det skal pointeres, at selv for disse brancher vil der være mange fremtidige automatiseringsmuligheder og omsætningsfremgangen vil gerne ikke være nul, det er blot vanskeligt at give et estimat ud fra ovenstående vurdering af et automatiseringspotentiale.

32 Og når der bruges nedenstående formel, hvis en omsætning ganges et alfa tal, som er 0, vil det dækningsbidraget give 0. I forhold til undersøgelse af dækningsbidrag anvendes derfor nedenstående alfaværdier for de industribrancher, der findes hos Danmarks Statistik. - CA Føde-, drikke- og tobaksindustri med alfa 7,4 % - CB Tekstil branchen med alfa 0 % - CC Træ-og papir industri med alfa 1,9 % - CD Olieraffinaderier med alfa 0 % - CE Kemisk industri med alfa 20,7 % - CF Medicinalindustri 20,7 % - CG Plast-, glas- og betonindustri med alfa 4 % - CH Metal industri med alfa 0 % - CI Elektronikindustri med alfa 16,8 % - CJ Fremst. af elektroniske udstyr med alfa 16,8 % - CK Maskinindustri med alfa 0 % - CL Transportmiddelindustri med alfa 81,4 % - CM Møbelbranchen med alfa 39,6 % Med denne formel ganger vi alfaerne med ovenstående omsætningstal for hver branche og region, og således fås tabellen for oven Det er værd at bemærke, at i Hovedstadsområdet er det langt overvejende medicinalindustrien, der har et stort automationspotentiale, medens det er bredt i de to industritunge regioner, Syddanmark og Midtjylland, der er et stort automationspotentiale i industrien.

33 Det kan dermed konkluderes: Ved denne estimering af branchernes regionale vækst i dækningsbidrag ved øget automatisering er Region Syddanmark den region, der har det største samlede automationspotentiale med over 15 mia. kr., hvis der ses bort fra medicinalindustrien. Ud over branchernes generelle vækstpotentiale ved automatisering, er det brancherne fødevarer, fremstilling af elektronisk udstyr samt transport-middelindustrien foruden møbel og anden industri, der topper i Region Syddanmark. Såfremt der tages som eksempel branchen fremstilling af elektroniske udstyr kan det desuden ses, hvis der kigges på udviklingen af uddannelsesniveauet i denne branche, at der har været i stigning på 5,25 % på de mellemlange videregående uddannelser fra 2007 til Dette er også den anden største stigning i forhold til alle brancherne. Branchens produktion har været stigende fra 2007 til 2001, dog med et fald i Når der kigges på virksomhedernes størrelse i Region Syddanmark i forhold til hele Danmark, ligger der i denne branche også de flest større virksomheder i region Syddanmark end i hele Danmark 8, og tilsvarende i fødevarebranchen og fremstilling af elektronisk udstyr: 6 Se bilag mht. uddannelse i region Syddanmark vs. Danmark 7 Se bilag mht. produktionen , branchefordelt 8 Se bilag mht. virksomhedernes størrelse

34 2.3 Input fra brancheforeninger Overordnet vurdering af automationspotentialet i udvalgte brancher Der peges generelt på et stort automationspotentiale i industrien, og hvor holdningen er, at en større del af de produktionsudflytninger, der er foretaget f.eks. til Polen, i lige så høj grad kunne være fastholdt i Danmark, hvis der var fokuseret på automatisering. Der peges også på, at virksomhederne er kendt med det store uudnyttede automationspotentiale, som de har. Nogle virksomheder har måske behov for at kunne trække på nogle services i forhold til papirgange og dokumentation af enkelt processer som grundlag for at indføre mere automation Processer med særligt potentiale Det er interessant, at hver enkelt branche kan pege på flere processer, som kunne automatiseres langt bedre end det er gjort idag. Håndterings- og flytningsprocesser for emner, bearbejdningsprocesser, svejsning og skæring, automatisering af maling, online analysemetoder til overvågning, m.m.. En systematisk gennemgang af dette indenfor forskellige brancher vil kunne identificere en række gennemgående automationsprocesser, som virksomhederne på tværs vil have gavn af Strategiske tilgange til automation Som udgangspunkt peges der på, at der er et stort uudnyttet potentiale ved at tænke produktedesign ind så det matcher til virksomhedens produktionsapparat (design for production) herunder med automatiserede processer. Det er forventningen, at dette i tæt samspil med kunder og underleverandører, bl.a. vil kunne reducere leverancetider på nye produkter, reducere behov for mellemlagre, og dermed øge produktiviteten og indtjeningsevnen. Som udgangspunkt kræver dette og automatisering i det hele taget, at virksomhederne har en vis systematik omkring dokumentation m.m. Der peges også på, at især de mindre virksomheder har gang i mange ting og det derfor kan være svært at have en strategisk tilgang til automatisering. F.eks. kan må stå i et dilemma imellem at fokusere på en markedsføringsindsat for nye ordre i f.eks. Tyskland eller en mere langsigtet indsat med modifikation og automatisering af produktionssetup. 2.4 Input fra produktionsvirksomheder I følgende afsnit udforskes produktionsvirksomhedernes syn på det uudnyttede potentiale hos produktionsvirksomhederne i Region Syddanmark Strategiske tilgange til automation Langt de fleste produktionsvirksomheder er enige i, at øget automatisering også vil øge deres produktivitet, og set i lyset af at 15 ud af 16 virksomheder ligeledes har fokus på at øge deres produktivitet, bemærkes det, at der er et potentiale her for øget automatisering. Størstedelen af virksomhederne er desuden enige i, at deres automatiseringsgrad i forhold til deres branche kan forbedres, og det er dette potentiale, der skal udforskes. Mange virksomheder peger på, at der skal en strategisk tilgang til automatiseringen. Dette skal foregå gennem analyser af automatiseringsmuligheder og virksomhedstilpassede business cases, der kan klarlægge potentialet af den enkelte investering, og generelt på virksomhedsniveau. Denne tilgang mangler i mange virksomheder, men der er et stort potential ved at få det til at ske.

35 Strategisk tilgang til udvikling af virksomhedens produktionsapparat vil udløse et uudnyttet potentiale. 2.5 Input fra integratorer og komponentleverandører Dette afsnit fokuserer på de adspurgte integratorer og komponentleverandørers syn og holdninger til, om der er et uudnyttet potentiale, og hvor det kommer til udtryk Overordnet vurdering af automationspotentialet i udvalgte brancher De adspurgte integratorer og komponentleverandører er enige i, at der generelt er et meget stort uudnyttet potentiale på tværs af alle brancher, og at RSD ikke skiller sig ud i den sammenhæng. Fødevareindustrien og metal- og maskinindustrien har mange uudnyttede muligheder for indførelse af automation. Specielt i metal- og maskinindustrien er der et stort uudnyttet potentiale for produktionsvirksomheder, der producerer små serier da disse kun er automatiseret i en lav grad. Potentialet i denne branche kan med de rette teknologier og den rette pris på løsninger blive udnyttet. Der er mange af denne type virksomheder i RSD. Spørgsmålet er naturligvis om de rette automationsteknologier til at udløse dette potentiale eksisterer til den rette pris, og om virksomhederne er klar til at automatisere. Underleverandører (red. Der er et stort uudnyttet automatiseringspotentiale på tværs af alle brancher. Fødevarevirksomheder og underleverandører i metal- og maskinindustrien bliver fremhævet. produktionsvirksomhederne) i denne branche er meget motiverede for at automatisere, da deres konkurrenceparameter er pris pr. produceret emne. Dvs. at stk. pris skal ned, og dette kan ske via automatisering. Mange underleverandører laver små serier, så nem omstilling af automationsudstyr mellem forskellige serier/opgaver er afgørende, hvilket naturligvis er en udfordring og stiller store krav til de løsninger der laves Processer med særligt potentiale Der er enighed om, at det er automatisering af især håndterings- og fikseringsprocesser, der har et særligt potentiale. Som eksempel nævnes, at loading og unloadning af CNC maskiner, hvor kun en ud af ti CNC maskiner i dag er udstyret med robotter til at loade og unloade. Der er et meget stort potentiale, da det kan øge produktionskapaciteten. Pris og fleksibilitet på disse operationer er dog afgørende for succes. I mange tilfælde kan semiautomatiske interne gribere i dyre bearbejdningsmaskiner gøres selvbetjente, og betale sig hjem på 3-9 mdr. Etablering af de Syddanske teknologivirksomheder Scape Technologies med automatisk bin-picking (plukning af uordnede emner fra transportkasser) og Universal Robots (med billige og nemt omstillelige

36 robotter) er gode eksempler på denne interesse. Disse robotter kan bruges til at fylde paletter/fiksturer til bearbejdningsmaskiner eller direkte loadning af drejemaskiner. Håndtering er et meget bredt område, og der er mange muligheder for automatisering på på tværs af alle brancher. Et eksempel er håndtering i forbindelse med sampak på mejerier eller pakning af forskellige juicetyper i samme forsendelse til distributionscentre eller detailbutikker. I dag er det ofte manuel håndkraft der benyttes, fordi automationsudstyret endnu ikke er fleksibelt nok eller endnu bare ikke har fundet vej til området. Robotbaseret håndtering og fiksering samt dosering/coating/maling har et stort potentiale for øget automation og forbedret produktivitet. En af de interviewede personer peger også på dosering/coating/maling, som et område, hvor produktionsvirksomhederne sagtens kan være mere automatiserede end de er i dag. Der forventes allerede nu vækst i automationsleverancer på disse områder Strategiske tilgange til automation Integratorer og komponentleverandører påpeger, at der ofte er mangel på strategisk tilgang til automation hos virksomhedsledere, og at det specielt er i de små og mellemstore virksomheder denne udfordring findes. På trods af, at der ikke er markante og specielle karakteristika omkring produktionsvirksomheder i RSD, er det dog oplevelsen, at virksomhederne i f.eks. Region Midtjylland ofte er mere driftige og bedre til at få gang i forretningen og ikke mindst har en mere strategisk tilgang til automation. Hvis man kan frigøre en øget strategisk tilgang til automation og øge engagementet omkring automation hos produktionsvirksomhederne er der et stort potentiale.

37 3 Barriere for øget automation i Region Syddanmark 3.1 Summary I dette afsnit beskrives barriere samt forslag til initiativer for øget automatisering i Region Syddanmark ved at: Beskrive statistiske forhold vedr. de regionale industribranchers udvikling i arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning i de seneste år samt omkring virksomhedernes demografi indenfor industriens brancher i Region Syddanmark og i Danmark. Beskrive input fra brancheforeninger, fremstillingsvirksomheder og integratorer og komponentleverandører vedr. barriere for øget automation samt forslag til initiativer, der kan understøtte øget automation i Region Syddanmark. Vi kan på baggrund af disse analyser og beskrivelser konkludere følgende: Med statistiske undersøgelser kan det påvises at få industribrancher har udviklet sig i de seneste år på deres uddannelsessammensætning i arbejdsstyrken: Neutral ingen udvikling Lille eller marginal udviklingn(< 1%) Udvikling i uddannelsessammensætningen CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri CB Tekstil- og læderindustri CC Træ- og papirindustri, trykkerier CE Kemisk industri CH Metalindustri CL Transportmiddelindustri CD Olieraffinaderier mv. CG Plast-, glas- og betonindustri CM Møbel og anden industri mv. CF Medicinalindustri CI Elektronikindustri CJ Fremst. af elektrisk udstyr CK Maskinindustri Således observeres en positiv udvikling i uddannelsessammensætningen i medicinalindustrien, elektronikindustrien, fremstilling af elektrisk udstyr samt maskinindustrien. Som det er påpeget i afsnit 1, er dette en væsentlig faktor for at kunne øge automatiseringen i Region Syddanmark og det er altså kun sket i et forholdsvis begrænset antal brancher. Det er ligeledes statistisk undersøgt, hvorledes virksomhedernes demografi (primært størrelses fordeling) varierer i regionens industribrancher i forhold til tilsvarende tal på landsplan. Konklusionen er sammenfattet i nedenstående: Flere mindre virksomheder i RSD (<50) CD Olieraffinaderier mv. CE Kemisk industri CF Medicinalindustri CK Maskinindustri Anden fremstillingsvirksomhed Stort set samme fordeling (~ 1% forskel) CH Metalindustri Flere større industri-virksomheder i RSD (M= mellem, S=store) CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri (M) CB Tekstil- og læderindustri (M) CC Træ- og papirindustri, trykkerier (M) CG Plast-, glas- og betonindustri (M) CI Elektronikindustri (M) CJ Fremst. af elektrisk udstyr (S) CL Transportmiddelindustri (S) CM Møbel og anden industri mv. (S) Det kan således observeres, at der i Region Syddanmark er en overvægt af mellemstore ( ansatte) eller store virksomheder (> 200) i 8 ud af industriens 13 brancher i forhold til landsgennemsnittet. Dette er væsentligt for dels at kunne skabe vækst med automation, men også

38 for at kunne drive en automationsudvikling sammen med integratorerne, som kan være til gavn også for de mindre regionale virksomheder. Fra brancheorganisationerne peges der på, at der er ved at ske et paradigmeskift i retning af øget fokus på at fastholde produktionen i Danmark og at øget automatisering er et middel til dette. For de mindre virksomheder er dette dog en udfordring, da indførsel af automation er komplekst, og kræver tværgående viden. Der peges også på en række andre barriere, og angives forslag til initiativer, der kan afhjælpe disse, så som: hjælp fra uvildige brokers, der kan analysere og opstille en konkret business case, mere efteruddannelse i automation på flere niveauer, samt adgang til viden om mulige løsninger. For produktionsvirksomhedernes vedkommende er der to hovedudfordringer i forhold til øget automation, nemlig bedre adgang til finansiering og bedre adgang til viden om muligheder og løsninger. I tråd med brancheorganisationerne peges der her også på, at der mangles assistance til opstilling af business cases omkring konkrete løsninger som en driver for mere automation. Det er dermed ikke viljen til og ønsket om mere automation i de regionale produktionsvirksomheder, der mangler! Af andre forslag til initiativer peger virksomhederne selv på, at deres indbyrdes samarbejde på dette område er alt for dårligt, og kunne styrkes i meget fokuserede netværk indenfor automation. Integratorerne og komponentleverandørerne peger på en række forhold, som de mener, hindrer en større udbredelse af automation i produktionsvirksomhederne. Det er forhold som mangel på tilstrækkelig strategisk tilgang til automation, for mange udflytninger af produktion væk fra Danmark, bedre adgang til viden om internationale automationsløsninger, bedre kompetenceniveau og uddannelse indenfor automation hos beslutningstagere og personale i virksomhederne. Integratorerne og komponentleverandørerne mener, at der bl.a. kan sættes ind med en langt bedre politisk agenda på området og initiativer på nationalt niveau herunder støtteordninger, bedre involvering af brancheorganisationer og fagforeninger, og desuden bedre udnyttelse af praktik og løntilskudsordninger i samarbejdet med integratorer og produktionsvirksomhederne. Sammenfattende kan det konkluderes fra det statistiske arbejde: at der tilsyneladende ikke er en barriere i den demografiske sammensætning af virksomhederne i Regionen, idet især antallet af de mellemstore industrivirksomheder ligger over landsgennemsnittet. at der i en række af de regionale industribrancher har været en forsvindende eller meget lille udvikling i uddannelsesniveauet i virksomheder. De kvalitative interview har påpeget et antal barriere for øget automation i Region Syddanmark, men også forslag til en række initiativer, der kan afhjælpe disse. Der er således mulighed for at igangsætte initiativer, som efterspørges af produktionsvirksomhederne, brancheorganisationerne og integratorerne, og som vil have effekt på udbredelsen af mere automation og dermed på den regionale produktivitet, som beskrevet nærmere i dette afsnit og det næste.

39 3.2 Statistiske undersøgelser I denne sektion behandles to forhold omkring automatisering: Det er en del af produktivitetsanalysen at vurdere forbedringer i arbejdskraftens kvalitet, herunder uddannelsesniveau. Derfor analyseres i Region Syddanmark de industrielle brancher uddannelsesniveau og procentvise forandring over de seneste 5 år. Som en generel forudsætning for udvikling, også indenfor automation, er det velkendt at virksomhedernes demografi (størrelse og beliggenhed) spiller en rolle. Det er efterhånden en gængs opfattelse, at der i Region Syddanmark er en overvægt af SMV er iblandt virksomhederne. Denne opfattelse testes statistisk ved at gennemgå de industrielle brancher i Region Syddanmark og findes den procentvise virksomheds fordeling og sammenligne med den nationale Udvikling i uddannelsesniveau i de re gionale industri-brancher Til analysen er anvendt data fra Danmarks Statistik: KRHFU2: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter område, alder, køn og arbejdsmarkedstilknytning (tidl UDD3) Der fokuseres her på antal medarbejdere indenfor følgende tre uddannelseskategorier: For at kigge nærmere på tallene, og se om der har været en udvikling eller skift mellem de tre uddannelser, nemlig erhvervsuddannelser, korte- og mellemlange videregående uddannelser, kigges der på den procentvise andel, som der beregnes ud fra tallene fra Danmarks statistik. For at beregne de procentvise andeler bruges denne formel: For eksempel for erhvervsuddannelser Dette gøres for alle uddannelserne og for hvert år i perioden , hvorved følgende skemaer opnås for alle de industrielle brancher i Region Syddanmark, her fødevarebranchen:

40 Som det ses har uddannelsessammensætningen i fødevarebranchen ikke forandret sig (overhovedet) i den undersøgte periode på 5 år. Tilsvarende skemaer for øvrige industrier er vedlagt i bilagsmaterialet Rapport del 2. Undersøgelsens hovedkonklusioner gengives nedenfor: For udviklingen i uddannelsessammensætningen i de industrielle brancher i Region Syddanmark er der dermed følgende konklusion:

41 Fra de kvalitative interviews ved vi, at vidensniveau i en virksomhed er afgørende for at kunne realisere automationsløsninger. Undersøgelse her har påpeget de brancher, hvor der indtil nu er sket en udvikling i uddannelsessammensætning, som altså peget i retning af at være gunstig for øget automation Virksomhedernes demografi i Region Syddanmark sammenlignet med Danmark Det er velkendt, at større virksomheder i en branche ofte fungerer som drivere for udviklingen i branchen herunder indenfor automation. I forhold til automation er det vigtigt, at de lidt større virksomheder i samarbejde med integratorerne kan udvikle løsninger, som også kan komme de mindre virksomheder til gavn. Vi undersøger derfor virksomhedsfordelingen hos industrien i Region Syddanmark for at belyse de regionale brancher, som kan have en fordel i forhold til resten af Danmark. Alle virksomhederne i region Syddanmark og hele Danmark bliver inddelt i 5 kategorier, nemlig mikro (mindre end 9), små (10-49), mellemstore (50-199) og store virksomheder (større end 200 ansatte). Opdelingen af virksomheder vil være på brancheniveau, så der overskueligt kan ses, hvilke virksomhedsstørrelser er størst inden for hver af industriens underbrancher. Med denne opdeling kan region Syddanmarks virksomhedsstørrelser sammenlignes med hele Danmark. Tallene er hentet fra CD Direct. Overordnet er der følgende fordeling indenfor produktionsvirksomheder på tværs af brancher i hhv. Region Syddanmark og Danmark: Dermed fås sæt af følgende tabeller for fødevarebranchen, vist til højre. Tilsvarende tabeller er udarbejdet for de øvrige brancher og kan findes i bilagsmateriale i Rapport del 2. I relation til at vurdere automationspotentiale

42 er det relevant at se bort fra de helt små virksomheder, som kan engagerer sig i automation ved at indkøbe eksisterende løsninger, men sjældent er en drivkraft for at skabe stort volumen og udvikling i samspil med integratorer indenfor automation. Derfor udregnes den procentvise virksomhedsfordeling i Region Syddanmark nedenfor og sammenlignes med den nationale fordeling for alle industrierne:

43 Med udgangspunkt i ovenstående kategoriseres industri brancher i Region Syddanmark efter deres fordeling sammenlignet med den nationale:

44 Det kan dermed konkluderes: Region Syddanmark har en større andel i de mellemstore virksomheder end hele Danmark i hele 7 ud af de 13 industribrancher. Desuden er der flest store virksomheder i Region Syddanmark indenfor transportmiddelindustrien (CL), fremstilling af elektronisk udstyr (CJ) samt møbelindustrien (CM). Maskinindustrien har marginalt en virksomhedsfordeling i retning af de mindre virksomheder i forhold til den nationale, men repræsenterer dog en branche som demografisk vil have et godt automationspotentiale på grund af sin størrelse. 3.3 Input fra brancheforeninger Barrierer for automation Der er en generel opfattelse af et paradigmeskift i retning af øget fokus på at fastholde produktionen i Danmark og at øget automatisering er et middel til dette. For de mindre virksomheder er dette dog en udfordring af forskellige grunde: 1. indførsel af automation er komplekst, og kræver tværgående viden. 2. det er svært at få finansieret en automatisering. 3. Det kan være forstyrrende for den eksisterende produktion at lave om. 4. mangel på reel strategi for dette arbejde. 5. der mangler reel efteruddannelse på dette område. 6. I processen er det vanskeligt at få beskrevet den rigtige business case for automatiseringen. Der peges desuden på, at automatisering sjældent er drevet fra ordresiden, hvor et (tæt) samarbejde med en større kunde kunne give en ordre eller mulighed for at øge en leveranceevne med øget automatisering Branchernes forslag til initiativer Der er undervejs fremkommet flere forslag til at øge automationen i Region Syddanmark: Der mangler mere push på automationsområdet i form af integratorer, brokers eller andre, der kan drive en udvikling på automationsområdet. Der skal mere iscenesættelse til, idet de mange ejerledede virksomheder ofte har en lidt forsigtig tilgang til nye muligheder med automation. Mere efteruddannelse vil også være gavnligt ( 3 ugers basis! )

45 Kompetencer der kan understøtte udvikling af en konkret business case vedr. automatisering i en virksomhed. Sætte fokus på virksomhedsbesøg med relevante automations-installationer, hvor der vises eksempler på vellykkede løsninger og på hvordan andre virksomheder griber processen med at komme i gang an. Automatiseringsunderleverandører m.fl. skal leve op til specifikke krav, kodeks eller gennemgå en akkrediteringsproces, der dokumenterer leverandørens evne til på en række væsentlige punkter at bidrage til en god forretningsudvikling hos produktionsvirksomheden. Der er et stort behov for langt bedre at italesætte indførsel af mere automation i Danmark. Vi skal have en bedre tro på at dette er vejen frem og kæmpe for at fastholde produktion i Danmark. Det er også afgørende for at kunne produktudvikle og designe produkter for manufacturing! Der skal være bedre viden om hvad der er muligt. Mere samspil med universiteterne - der skal direkte stilles krav om dette! 3.4 Input fra produktionsvirksomheder Følgende afsnit udforsker produktionsvirksomheders syn på mulige barrierer for øget automatisering, samt hvad RSD kan gøre ved disse barrierer Hvad holder virksomhederne tilbage afgørende barrierer? Langt størstedelen af produktionsvirksomhederne mener, at en øget automation også vil øge deres produktivitet, så spørgsmålet er, hvorfor der ikke er flere, der automatiserer, og/eller hvorfor netop disse 16 virksomheder ikke har automatiseret mere. Interviewene tegner et billede af, at to vigtige faktorer spiller ind, hvor den primære er mangel på finansiering og den sekundære er mangel på viden, hvor viden dog nok skal fortolkes lidt bredt og derfor ikke er en kategori for sig selv (se graf til venstre). Figur 4.1.1: Hvad holder os tilbage med automatisering? 1) Konkurrence, 2) Finansiering, 3) Viden, 4) Let adgang til automatiseringsteknologier, 5) Hjælp til at analysere min virksomhed og planlægge et automatiseringsforløb, 6) Bedre samarbejde i værdikæde, imellem underleverandør, mig og mine kunder, 7) Øget kundeefterspørgsel efter mine produkter, der underbygger mere automatisering Finansiering Det er tydeligt, at virksomhederne peger på bedre finansieringsmuligheder som de største forhindringer. En stor del af virksomhederne mener ikke de har råd til at finansiere relativt dyre automationsløsninger til gengæld er de fleste indstillet på (hvis business case tillader det) at have en relativ lang tilbagebetalingstid, hvilket jo er en kraftig indikation på at virksomhederne gerne vil automatisere, hvis de kan overkomme barriererne.